RELIGION

Drop Down Menu

Kristne højtider	Folkekirken	Grundtvigianisme	Indre Mission	Luthersk Mission	Pinsebevægelsen	Apostolsk Kirke	Adventisme	Den reformerte kirke	Frelsens Hær
Baptisme	Metodisme	Den ortodokse kirke	Den katolske kirke	Mormonbevægelsen	Jehovas Vidner	Islam	Hinduisme	Buddhisme	Jødedom

Charles Taze Russell

Jesus

Harmagedon

Tusindårsriget

Definitioner

Den religiøse bevægelse Jehovas Vidner er en udløber af International Bible Students Association (Bibelstudenterne), der blev grundlagt i 1872 i Pittsburgh i USA af Charles Taze Russell. I 1931 ændredes navnet til Jehovas Vidner.
Bevægelsen, der opfatter sig selv som de eneste sande kristne, kom til Danmark i 1895 og har o. 15.000 medlemmer i Danmark og o. 8.500.000 medlemmer på verdensplan. De etablerede kirkesamfund (den katolske kirke, de reformerte kirker, den ortodokse kirke og de lutherske kirker) anser ikke Jehovas Vidner for at være kristne, fordi de afviser det centrale dogme om Treenigheden - beskrevet i trosbekendelsens tre led. Grundlaget for den kristne tro, de kristnes fælles bekendelse, som trosbekendelsen er, befatter Jehovas Vidner sig ikke med fordi bekendelsen ikke har et bibelsk belæg.

Bibelcitater på denne side er fra den autoriserede danske Bibel, 1992, hvis ikke andet er nævnt.

Charles Taze Russell (født 1852 i Pittsburgh, Pennsylvania, død 1916 i Pampa, Texas), amerikansk forretningsmand og missionær, der i 1872 stiftede Bibelstudiebevægelsen/Bibelstudenterne, forløberen for Jehovas Vidner (navneændring i 1931). Russell var søn af presbyterianske forældre. I religiøs søgen fik han tilknytning til adventistbevægelsen og blev introduceret til ideen om, at Bibelen kunne bruges til at forudsige Guds frelsesplan og hermed også verdens ende.
Fra 1877 prædikede han om, at Kristi usynlige genkomst var sket i 1874. "Usynlig genkomst", Paulus' Første Brev til Korintherne 15,44: "Der bliver sået et sjæleligt legeme, der opstår et åndeligt legeme." og i vers 50: "Men det siger jeg jer, brødre: Kød og blod kan ikke arve Guds rige". Og ifølge Russell ville jorden gå under i 1914 og Guds rige med Kristus som hersker skulle regere jorden. Russell viede sit liv til at forkynde Tusindårsriget. I 1879 begyndte han udgivelsen "Zion's Watch Tower and Herald of Christ's Presence", der i Danmark den dag i dag udgives som "Vagttårnet - Forkynder af Jehovas Rige".
I 1884 stiftedes "Watch Tower Bible and Tract Society" (Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab), der organiserer menighederne og stævner samt er en omfattende forlagsvirksomhed. Selskabet har kontorer i hele verden, det danske afdelingskontor er beliggende i Holbæk. Russell var selskabets første præsident.
I 1886 udgav International Bible Students Association Russels værk om sin lære "The Divine Plan of the Ages".
Til trods for Russells fejlagtige forudsigelser om jordens undergang overlevede bevægelsen.

Joseph Franklin Rutherford (1868-1942), jurist, kaldet dommer Rutherford, kendt for at være alkoholiker, var Russells efterfølger og anden præsident i Jehovas Vidners kirkeorganisation "Watch Tower Bible and Tract Society" (Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab). I 1919 kom første udgave af bladet "Vågn op!". Han modtog åbenbaringer fra Gud, som han anvendte i sine skrifter, hvor han fortolkede Bibelen.
Det var Rutherford som i 1931 ændrede bevægelsens navn til Jehovas Vidner for at understrege medlemmernes tro på at Jehova er den sande Gud, og at vidnerne var hans særligt udvalgte. Rutherford skolede medlemmerne til aktive og loyale forkyndere af bevægelsens budskab, og udstyrede dem med bl.a. bærbare grammofoner, så de kunne afspille hans ord/prædikener på gadehjørner eller i hjemmene hos potentielle nye vidner.
Rutherfords efterfølger var Nathan Homer Knorr (1905-1977).
Efter Knorr fulgte Frederick William Franz (1893-1992), der i 1943 oprettede bibelskolen Gilead, der bl.a. stod for oplæring af missionærer. Franz udarbejdede Jehovas Vidners egen bibeloversættelse "Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter", 1961. Han udnævnte 1975 til året for indførelse af Tusindårsriget, hvilket ikke skete, og bevægelsen oplevede et stort frafald.

Ifølge Jehovas Vidner er Guds navn Jehova

I Det Gamle Testamente (hebraisk, oprindeligt uden vokaler) består Guds navn af de fire konsonanter JHVH (kaldet tetragrammet) og udtalen kendes ikke. Det var forbudt at udtale Guds navn fordi det er helligt og i stedet anvendtes det hebraiske ord "Adonaj", der betyder herre eller Gud. Jahve er navnet på Israels gud, og navnet Jahve er tættere på hebraisk sprogbrug end navnet Jehova.

Navnet Jehovas Vidner er fra Esajas 43,12 Ny Verden-Oversættelsen, 1993: "Det er mig der har forkyndt [det] og frelst og ladet [det] høre, da der ingen fremmed [gud var iblandt jer. Så I er mine vidner," lyder Jehovas udsagn, "og jeg er Gud."
Esajas' Bog 43,12, den autoriserede danske Bibel, 1992: "Det er mig, der har fortalt det, mig, der frelser, det er mig, der har forkyndt det, ikke en fremmed gud blandt jer. I er mine vidner, siger Herren, det er mig, der er Gud."

Jehovas Vidner har deres egen bibeloversættelse
Jehovas Vidner anser deres læsning af Bibelen, som udlægges bogstaveligt, som den eneste sande, og det er indiskutabelt. Det er ikke den autoriserede danske bibeloversættelse Jehovas Vidner anvender, de har selv oversat Bibelen, hvor teksten er søgt tilpasset deres egne synspunkter, og som er udgivet på dansk af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab:
"Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter", på dansk 1985, fra den engelske oversættelse af 1971/1984.
"Bibelen - Ny Verden-Oversættelsen", første danske oversættelse er fra 1985, revideret 1993 og 2018.

Treenigheden anerkendes ikke af Jehovas Vidner

Treenigheden (af lat. trinitas = trehed) er betegnelsen for den kristne doktrin at Gud eksisterer som én Gud i tre personer, Faderen, Sønnen og Helligånden. Faderen er ikke den samme som Sønnen, der ikke er den samme som Helligånden, der ikke er den samme som Faderen. De kan ikke sammenblandes og ikke adskilles, de er ikke tre guder men én Gud.

Jehovas Vidners opfattelse:
Gud som kaldes Jehova er én/den eneste sande gud, universets enehersker/suveræn, der står over alt og alle, er åndelig og bor i himlen. Jesus er Guds søn. Helligånden er en kraft, som Gud kan sende ud, ikke en person.

Jehovas Vidner om Jesus

Jesus er Guds søn og tilbeder sin fader som eneste sande Gud. Jesus er den første af Guds skabninger. Han levede i himlen før han blev undfanget og født som menneske. Han kom til jorden fra himlen og ofrede sit liv for menneskenes skyld. Den der tror på Jesu død og opstandelse kan få evigt liv.

Jesus blev menneske, det var ikke Gud, der blev menneske, hvilket er stik imod den kristne tro, hvor Gud sendte sig selv, blev menneske.

Jesus rangerer under Gud og er altså ikke en del af den treenige Gud. Da Jesus ikke er den almægtige Gud tilbedes han ikke, er ikke guddommelig.

Jesus er også den øverste budbringer ærkeenglen Michael. Johannes' Åbenbaring 12,7: "Og der blev krig i himlen. Mikael og hans engle gik i krig med dragen, og dragen og dens engle tog kampen op".

Jesu jordiske rester er gravlagt på jorden, kun hans ånd er opstået.

Jesus usynlige genkomst fandt sted i 1914, hvor han blev konge i Det himmelske Jerusalem, og "de sidste dage" begyndte. Den oprindelige idé om at de jordiske regeringer skulle ophøre med at eksistere i 1914 er gået i glemmebogen og fokus rettet mod det himmelske.

Jesus vil være anfører i Slaget ved Harmagedon, der er umiddelbart forestående.

Fra jammerdal til paradis på jord

Ifølge Jehovas Vidner er verdens ende nær og ved Guds indgriben forsvinder denne jammerdal og al dens ondskab og en ny verden, Gudsriget, opstår.

Harmagedon eller Armageddon, jordens undergang, ser Jehovas Vidner frem til - Satan tjeners, Antikrists hære tilintetgøres. Stedet omtales kun i Johannes' Åbenbaring 16,16: "Og han samlede dem på det sted, der på hebraisk hedder Harmagedon."
Harmagedon, stedet hvor det sidste store slag inden Jesu genkomst vil finde sted, slaget som står mellem Gud og jordens konger drevet af dæmoner. Alle onde udslettes, dvs. dem der ikke tilhører Jehovas Vidner.
Kun 144.000, de salvede, får et himmelsk liv, de er udvalgt til at regere i den nye verden sammen med Jesus, de øvrige skal ikke dø med leve evigt på jorden i et jordisk paradis - Harmagedon forvandles til et Gudsrige.
"Og jeg hørte tallet på de beseglede, et hundrede og fireogfyrre tusind" (Åbenbaringen 7,4, Ny Verden-Oversættelsen, 1993).
Jehovas Vidner tror ikke på Helvede.

Harmagedonslaget vil ske på et tidspunkt, som alene Gud kender til. Beslutning om at udsætte undergangen på ubestemt tid er en følge af forudsigelserne, der ikke holdt stik - først skulle verden ifølge Jehovas Vidner gå under i 1914 derefter i 1918, 1925, 1941 og 1975.
Ifølge Jehovas Vidner lever vi i "de sidste dage", som begyndte i 1914.
Interessen for de sidste tider har Jehovas Vidner fælles med Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige - Mormonbevægelsen.

Tusindårsriget

Johannes' Åbenbaring 20,1-6, De tusind år, her forudsiges Tusindårsriget, hvor Jesus vil styre: "Og jeg så en engel stige ned fra himlen med nøglen til afgrunden og en stor lænke i hånden. Englen greb dragen, den gamle slange, som er Djævelen og Satan, og bandt ham for tusind år og styrtede ham i afgrunden og satte lås og segl for ham, for at han ikke mere skal forføre folkeslagene, før de tusind år er omme. Derefter skal han slippes løs en kort tid. Og jeg så troner og nogle, der tog sæde på dem; de fik givet domsmagt. Og jeg så sjælene af dem, som var blevet halshugget på grund af Jesu vidnesbyrd og Guds ord, og alle, som ikke havde tilbedt dyret eller dets billede og ikke sat mærket på deres pande og hånd. De kom til live og blev konger med Kristus i tusind år. De andre døde kom ikke til live, før de tusind år var omme. Det er den første opstandelse. Salig og hellig er den, der har del i den første opstandelse; dem har den anden død ingen magt over, men de skal være Guds og Kristi præster og være konger med ham i de tusind år."

Når Jesus kommer igen vil han først oprette et Tusindårsrige på jorden og efter Tusindårsriget vil han holde dom og derefter oprette den nye verden/det evige livs verden.

Tusindårsriget (Johannes' Åbenbaring, De tusind år, 20,1-6). Jesu Kristi tusindårige regeringstid på jord, en tid med fred og harmoni. Den jordiske historie ender, forud for dommedag, i et lykkerige som Jesus vil indstifte på jorden, hvor Satan bindes for tusind år, og hvor Kristus og de troende skal herske.

Når de tusind år er omme, skal Satan slippes løs fra sit fængsel (Johannes' Åbenbaring, 20, 7-10) og dømmes ved dommedag, som kommer med Jesu genkomst, hvor han kommer som dommer og frelser.

Dommedag/Herrens dag, denne verdens afslutning. På dommedag vil verden gå til grunde.

Efter dommedag følger Gudsriget, det evige livs verden. En ny himmel og en ny jord skabes. Det ny Jerusalem kommer ned fra himlen, Gud vil være hos menneskene, død og ondskab skal ikke være mere, for det, der var, er forsvundet.

Definitioner

Bibelcitater er fra den autoriserede danske Bibel, 1992, hvis ikke andet er nævnt

Blodtransfusion

Jehovas Vidner ønsker ikke at modtage blodtransfusion, baggrunden herfor står i Apostlenes Gerninger 15,29: "at I skal holde jer fra kød, der ofres til afguder, og fra blod og fra kød af kvalte dyr og fra utugt. Ved at holde jer fri af det handler I ret. Lev vel!"
I Sundhedsloven, lovbekendtgørelse af 26.08.2019, "Afvisning af at modtage blod §24. En behandling, der indebærer transfusion af blod eller blodprodukter, må ikke indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke."

Dåb og nadver

Dåb af spædbørn praktiseres ikke, da den der døbes selv skal have besluttet sig for at blive døbt og sige ja til at tjene Jehova og menigheden. Dåben/voksendåben sker ved fuld neddykning i vand. Dåbsceremonien finder oftest sted ved det årlige landsstævne. Der gøres ikke brug af faddere.
Vidnerne anerkender ikke den kristne dåb, som finder sted i Den Treenige Guds navn.

Nadveren er en årlig højtid, hvor Jesu død, der åbnede vejen til frelse, mindes. Kun de salvede må modtage nadveren.

Forfølgelse af
Jehovas Vidner

Jehovas Vidner var ofre for nazisternes, Det Tredje Riges (1933-45), massive forfølgelser af anderledestænkende. Ifølge Jehovas vidner skal troende være politisk neutrale, og de må ikke udføre militærtjeneste. Politisk neutralitet forbød Vidnerne at blive medlemmer af Nazistpartiet og deres børn af Hitlerjugend. Krav om religionsfrihed fra Jehovas Vidners side førte til forbud, forfølgelse og anbringelse i koncentrationslejre, hvor de fortsatte med at udbrede deres budskad. Jehovas Vidner kunne redde sig selv, hvis de skrev under på at opgive deres tro, en udvej der valgtes af få medlemmer.

Forkyndelse
fra dør til dør

"Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne" (Matthæus, 28,19, Ny Verden-Oversættelsen, 1993).

Hvem har ikke afvist Jehovas Vidner når de har ringet på døren (uden at præsentere sig som Jehovas Vidner), er blevet passet op af dem eller har fået et telefonopkald fra dem?
Har man lukket Jehovas Vidner ind i sit hjem, så er deres fremgangsmåde påfaldende slesk - de begynder med at rose hjemmets indretning og sniger sig med yderlige ros og positivitet ind på offeret for omvendelse. Denne tillærte metode er triviel og klicheagtig, og har afsæt i en forestilling om, at enhver kan købes med slesk tale og billig portvin. Ligefrem og tydelig tale, som hvem er vi, hvad er vores ærinde står ikke i manualen for forkyndere. Det Jehovas Vidner gør er lovligt og lovligt påtrængende. Og efter belæringen med flittig citering af skriftsteder fra GT eller NT, alt efter hvad der nu passede i sammenhængen, sidder den vantro tilbage med en stak af deres publikationer med farverige glansbilledagtige illustrationer. Jehovas Vidner kan så håbe på at et nyt vidne er vundet, at endnu én kan overleve Harmagedon.

Jesu død

Ifølge Jehovas Vidner blev Jesus ikke henrettet på et kors. Det græske ord "stauros" er sædvanligvis oversat til "kors", men i antikken (o. 750 f.Kr.- o. 500 e.Kr.) betegnede ordet en opretstående pæl med en tværbjælke. Korset anvendtes i hedenske religioner.

Missionærarbejde

Bevægelsen Jehovas Vidner er missionerende.
Apostelenes Gerninger 1,8: "Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende."
På Vagttårnets Bibelskole Gilead, oprettet 1943, oplæres missionærerne.

Rigssal

mødesal for Jehovas Vidner, hvor medlemmerne modtager Bibelundervisning og oplæring i at tjene Gud. Emnerne er fastlagt af Det Styrende Råd, den åndelige ledelse af salvede medlemmer, der har til huse i Warwick-komplekset, Jehovas Vidners hovedkvarter, Tuxedo Park, New York.
Der er to ugentlige møder i rigssalene, hvortil alle har adgang. Møderne indledes og afsluttes med sang og bøn. Jehovas Vidner holder ikke gudstjenester, som det kendes fra f.eks. folkekirken. Rigssalene er beskedne huse både hvad angår eks- og interiør, der er ingen religiøse symboler. At der er tale om en rigssal markeres udvendigt alene ved f.eks. et skilt anbragt på huset.

Vagttårnet

"Vagttårnet - Forkynder af Jehovas Rige". Medlemsblad der udkom første gang i 1879 under navnet "Zion's Watch Tower and Herald of Christ's Presence" (Zions vagttårn og forkyndelse af Kristi nærvær). I 1909 ændredes navnet til "The Watch Tower and Herald of Christ's Presence" og i 1939 til "The Watchtower Announcing Jehovah's Kingdom".
Bladet, der udkom på dansk i 1900, orienterer medlemmerne om den rette tro og levemåde.

Vågn op!

Medlemsblad der udkom første gang i 1919 i USA med titlen "The Golden Age" (referende til Tusindårsriget, lykkeriget, der er den sande løsning på menneskehedens problemer). I 1937 ændredes titlen til "Consolation" (trøst) og i 1946 til "Awake!". I 1930 udkom en dansk udgave af bladet med titlen "Ny Verden". I 1947 fik bladet titlen "Vaagn op!". Den nuværende titel med bolleået "Vågn op!" er fra 1957.

Ældste og udstødelse af Jehovas Vidner

de ældste er religiøse ledere, åndelige vejledere, tilsynsmænd, hyrder, der vejleder ud fra Bibelen. De ældstes opgaver eller rolle sammenlignes med den rolle som den omvendte kristenforfølger apostlen Paulus spillede som ihærdig missionær og forkynder af den kristne tro. De ældste tilser og fører tilsyn med menighederne, disse ældste betegnes kredstilsynsmænd.
Apostlenes Gerninger 20,28: "Tag vare på jer selv og på hele hjorden; i den har Helligånden sat jer som tilsynsmænd, for at I kan være hyrder for Guds kirke, som han har vundet sig med sit eget blod".

Hver menighed ledes af et ældsteråd, som består af mænd - kvinderne skal tie stille i menighederne (Paulus' Første Brev til Korintherne 14,34-35).
Det religiøse råd vejleder medlemmerne i hvordan de, ifølge Guds anvisninger, skal leve deres liv. De undersøger og evt. dømmer lovovertrædelser af Jehova Vidners egne regler, som er nedskrevet i håndbogen for ældste "Vær hyrder for Guds hjord".

Udstødelse/udelukkelse af trossamfundet sker hvis de interne regler overtrædes og kan for den enkelte betyde, at vedkommende også bliver udstødt af sin familie.
Grunde til udstødelse kan være: sex før ægteskabet, utroskab, homoseksualitet, rygning, voldtægt, at have modtaget blodtransfusion, at have givet udtryk for ikke at tro på at Jesu usynlige genkomst fandt sted i 1914.

Begrundelse for udstødelse er bl.a. at finde i Paulus' Første Brev til Korintherne 5,1-13, Fordømmelse af utugt i menigheden: "Det er almindelig kendt, at der forekommer utugt hos jer, og det af en sådan art, at den ikke engang forekommer hos hedninger, nemlig at en mand lever sammen med sin fars hustru. Og så er I tilmed indbildske! Burde I ikke snarere være fortvivlede, så han, der har gjort dette, fjernes fra jeres midte? Hvad mig angår, så har jeg, personligt fraværende, men åndeligt nærværende, allerede fældet min dom over den skyldige, som om jeg virkelig var til stede: Han skal, når I er forsamlet i vor Herre Jesu navn, og jeg er åndeligt til stede, med vor Herre Jesu kraft overgives til Satan, så det kødelige kan ødelægges, for at ånden kan frelses på Herrens dag.
Jeres stolthed klæder jer ikke. Ved I ikke, at den mindste smule surdej gennemsyrer hele dejen? Rens den gamle surdej ud, for at I kan være en ny dej. I er jo usyret brød, for også vort påskelam er slagtet, Kristus. Lad os derfor fejre festen, ikke med gammel surdej, ikke med en slet og ond surdej, men med rene og sande usyrede brød. I mit brev skrev jeg til jer, at I ikke må have med utugtige mennesker at gøre. Jeg mente ikke i det hele taget utugtige her i verden eller griske mennesker og røvere eller afgudsdyrkere, for så måtte I jo forlade denne verden. Hvad jeg skrev til jer, var, at I ikke må have med nogen at gøre, der har navn af broder, men lever utugtigt eller er grisk eller er en afgudsdyrker eller en spotter eller en drukkenbolt eller en røver. I må heller ikke spise sammen med sådan en. Er det da min sag at dømme dem, der står udenfor? Er det ikke dem, som er indenfor, I skal dømme? Dem udenfor skal Gud dømme. "I skal udrydde den onde af jeres midte."

Bibelen - Ny Verden-Oversættelsen, 1993:
"Der høres virkelig om utugt iblandt jer, og en sådan utugt som end ikke findes blandt folk fra nationerne, at en har [sin] faders hustru. Og er I opblæste og føler ikke snarere sorg, så den mand der har begået denne gerning kunne blive fjernet fra jeres midte? Jeg for mit vedkommende, skønt fraværende i legemet men nærværende i ånden, har visselig allerede, som om jeg var nærværende, dømt den mand der har handlet på en sådan måde som denne, således at I, når I er samlet, også med min ånd og vor Herre Jesu kraft, i vor Herre Jesu navn overgiver et sådant menneske til Satan til kødets undergang, for at ånden kan blive frelst på Herrens dag. At I roser jer er ikke pænt. Ved I ikke at lidt surdej gennemsyrer hele dejen? Rens den gamle surdej ud, så I kan være en ny dej, sådan som I jo er fri for surdej. For også vort påske[offer], Kristus, er blevet slagtet. Lad os derfor holde højtid, ikke med gammel surdej, heller ikke med sletheds og ondskabs surdej, men med oprigtigheds og sandheds usyrede brød. I mit brev skrev jeg til jer at I skulle holde op med at omgås utugtige, [jeg mente] ikke helt og holdent denne verdens utugtige eller havesyge og udsugere eller afgudsdyrkere. Ellers måtte I jo gå ud af verden. Men nu skriver jeg til jer at I skal holde op med at omgås enhver som kaldes broder og som er utugtig eller havesyg eller afgudsdyrker eller spotter eller dranker eller udsuger, ja end ikke spise sammen med en sådan. For hvad har jeg at gøre med at dømme dem udenfor? Dømmer I ikke dem indenfor, mens Gud dømmer dem udenfor? "Fjern det onde [menneske] fra jer selv."

Øvrigt ...

Jehovas Vidner fremstår som en bevægelse, som isolerer sig fra resten af samfundet.

Jehovas Vidner fejrer ikke fødselsdage og således heller ikke jul, hvor Jesu fødsel fejres, fordi fødselsdagsfejring er en hedensk skik.

De ærer ikke nationale symboler som f.eks. Dannebrog, der er symbol på de synlige, regerende magter.

De stemmer ikke ved f.eks. folketingsvalg (de går ind for teokrati/gudsstyre frem for demokrati), har ikke offentlige tillidshverv og udfører ikke militærtjeneste.

De må ikke dyrke sex før ægteskabet eller være utro. Kærester må ikke bo sammen før de bliver gift.

De anser homoseksualitet for at være forkert. "Og du må ikke ligge hos en mand som man ligger hos en kvinde. Det er en vederstyggelighed." (3. Mosebog 18,22, Ny Verden-Oversættelsen, 1993).

De unge advares mod at tage en længerevarende uddannelse. "Tænk på andre som I tænker på jer selv; tænk ikke hovmodigt, men hold jer til det beskedne. Bliv ikke kloge i egne tanker." (Romerne 12,16, Ny Verden-Oversættelsen, 1993).