|
Art Brut,
outsider kunst 1940/Art
Brut, Outsider Art 1940 |
|
Art Brut
(rå kunst) er en fransk
betegnelse, der blev opfundet af
den franske maler og skulptør
Jean Dubuffet om kunst skabt af fanger og
patienter på psykiatriske
hospitaler eller ikke
professionelle kunstnere.
Der er tale om et udtryk som
befinder sig i en slags kunstens
ingenmandsland ofte kaldet
psykopatologisk kunst, især om
skizofrenes kunst. |
|
Den engelske betegnelse er Outsider Art
og refererer til selvlærte kunstnere, der
har lidt eller ingen kontakt med andre kunstnere
eller strømningerne i tiden. Billedudtrykkene
kan beskrives som naive, utraditionelle,
uskyldsrene, fantasitulde, excentriske,
intuitive, ekstreme mentale tilstande.
I mange tilfælde bliver Outsider kunstnernes
arbejder først opdaget efter deres død. |
|
|
Dubuffet, Jean |
|
|
|
"Epokhé",
1965. Keramisk væg udført af
Erik Nyholm efter Dubuffets
maleri, 1977,
museum jorn, Silkeborg. På
græsplænen ses
"14 blå
sten", 1977, udført af Erik
Nyholm.
"Epokhé",
1965, Ceramic wall
executed by Erik Nyholm after
Dubuffet's painting, 1977,
museum jorn, Silkeborg,
Denmark. On the lawn is
"14 Blue Stones", 1977, executed
by Erik Nyholm. |
|
|
Dubuffet, Jean (1901-1985)
foragtede den skabagtige avantgarde kunst der
omgav ham, og i en slags protest besluttede han
at samle på værker af ikke-kunstnere. Han
mente at der i hans samling af Art Brut var
værker, der havde langt større kunstneriske
kvaliteter end arbejder udført af tidens
etablerede kunstnere. For Dubuffet var Art Brut
kunstnerne, der var befriet for den akademiske
skoling, identisk med noget ægte og oprindeligt.
Dubuffets Art Brut samling bestående af omkring
5000 værker blev i 1971 doneret til byen Lausanne
i Schweiz. Samlingen kan ses på
Château de Beaulieu et Musée de
l'Art Brut.
Art Brut-kunstnernes værker fik stor indflydelse
på Dubuffets kunst. |
|
Udvalgte
værker/Selected works |
|
"Jægeren", 1949, Neue Nationalgalerie,
Berlin/"The
Hunter", 1949, Neue Nationalgalerie,
Berlin. |
"Portræt af soldaten Lucien Geominne", 1950, Peggy Guggenheim Samlingen, Venedig.
"Portrait of Soldier Lucien Geominne", 1950, Peggy Guggenheim Collection, Venice. |
"Pladser og stier", 1957, Neue Nationalgalerie, Berlin/"Squares and Paths", 1957, Neue
Nationalgalerie, Berlin. |
"La Marche
à Pied" (Spadsereturen),
museum jorn, Silkeborg,
1961/"The Walk", 1961,
museum jorn, Silkeborg, Denmark. |
"Trappe VII", 1967, Peggy Guggenheim Samlingen, Venedig/"Staircase VII", 1967, Peggy Guggenheim Collection, Venice. |
"Logogrif af knive", 1969,
Peggy Guggenheim Samlingen, Venedig/"Logogriph
of Blades", 1969,
Peggy Guggenheim Collection, Venice. |
"Sladrekælling II", 1969-70, National Gallery of Art East Building, Washington/"The
Gossiper II", 1969-70,
National Gallery of Art East Building, Washington. |
"Gruppe af fire træer", 1969-72, Manhattan
Plaza, William Street, Manhattan,
New York.
"Group of Four Trees", 1969-72, Manhattan
Plaza, William Street, Manhattan,
New York. |
"Manoir
d'Essor",
1969-82, Louisiana Museum of Modern Art,
Humlebæk, Denmark. |
"Site à l'homme
assis",
1969-1984, National Gallery of Art East Building, Washington. |
"Jardin d'émail"
(emaljehaven), 1974, Museum Kröller-Müller, Otterlo, Holland.
"Jardin d'émail"
(Enamel Garden), 1974, The Kröller-Müller Museum, Otterlo, the
Netherlands. |
|
|
|
|
|
|
Chaissac, Gaston |
|
Chaissac,
Gaston
(1910-1964) var en selvlært fransk
kunstner. Han voksede op i Avallon sydøst for Paris, hans forældre
var fattige kræmmere. Forældrene blev skilt og moderen var alene om
at opdrage ham og hans søskende. Chaissac var fattig det
meste af sit liv, han havde et dårligt helbred og led af
depressioner. I 1920'erne modtog han, sammen
med sin søster, tegnetimer hos en lokal kunstner Mademoiselle
Guignepied, der også havde givet
Jean Dubuffet
få undervisningstimer. Chaissac mødte Dubuffet 20 år senere. I 1931
døde moderen og søsteren giftede sig, begge dele en stor sorg for
Chaissac. I 1934 rejste han til Paris, hvor
han i begyndelsen arbejdede som skomager. Han boede hos sin bror,
som boede i det samme hus som det tyske kunstnerpar Otto
Freundlich (18781943) og Jeanne Kosnick-Kloss (18921955).
Det var gennem venskabet med Freundlich at han fik interesse for at
gå kunstnervejen. Freundlich introducerede ham til kunstlivet i
Paris. I 1938 havde han sin første udstilling i Paris. Under et
længere sanatorieophold på grund af tuberkulose (1938-39) benyttede
Chaissac tiden til at øve maleri og tegning. I 1942 giftede han sig
med skolelæreren Camille
Guibert, de flyttede til Boulogne i
Vendée ved Atlanterhavskysten, hvor
hun havde fået arbejde. Fra Boulogne førte Chaissac
hyppige korrespondancer med galleriejere, forfatter og kunstnere i
Paris. Selv om Chaissac stræbte efter at blive optaget i de
professionelle kunstners sammenslutning, måtte han sande, at han kun
var værdsat som kunstner af en lille kreds af galleriejere,
journalister og venner, og opnåede i sin levetid ikke bred
anerkendelse. Han er blevet betegnet som en af de mest
ukonventionelle, indviklede og provokerende malere i sin tid. Han
demonstrerede en utrættelig eksperimenteren og anvendte fundne
materialer i sin kunst.
Chaissac havde en outsiderstatus som kunstner fordi hans værker
indgår i "Collection de l'art brut" i Lausanne i Schweiz,
som blev etableret af vennen og kollegaen
Jean Dubuffet. Chaissac brød sig
ikke om forbindelsen til Art Brut, en betegnelse, der var opfundet af Dubuffet om kunst skabt af
patienter på psykiatriske hospitaler og fanger. Chaissac
havde helt
sin egen stil. |
|
|
Action painting,
tachisme 1950/Action
Painting, Tachism 1950 |
|
Action Painting er en
maleteknik opstået i USA inden for abstrakt
ekspressionisme med virkninger på andre kunstretninger
som art informel og tachisme (fransk betegnelse for den
europæiske form for action painting).
Kunstnere, der benytter sig af denne form for handlingsmaleri,
anvender alle hjælpemidler så som store pensler og sprøjter,
eller de kaster farven ud på lærredet. Kunstværkerne kan
udsættes for yderligere behandling, som kan have destruktiv
karakter, idet kunstneren til slut kan trampe på dem eller
cykle hen over dem (som Jackson Pollock gjorde).
Skabelsesprocessen bliver en del af kunstværket og
efterlader tydelige spor.
Det var den
amerikanske kunstkritiker Harold Rosenberg der i 1952
opfandt udtrykket til beskrivelse af de amerikanske
abstrakte ekspressionister, det blev introduceret i artiklen
"The American Action Painters", udgivet i tidsskriftet
ARTnews i december 1952.
Action Painting, a style of
abstract painting, was an American painting technique within
Abstract Expressionism with effect on art styles such as
Art Informel and Tachism
(the French name for European Action Painting).
The artists painted with broad brushes and dripped, threw or
sprayed the colors on the canvas to achieve a spontaneous
effect. The works of art could be treated in a destructive
way, the artists could stamp on, or
ride on a bicycle over the canvases, as Jackson Pollock did. The creating process became a
part of the work of art and left clear tracks.
The term Action Painting was introduced by the American
art critic Harold Rosenberg in his article "The American
Action Painters", ARTnews, December, 1952. |
|
KUNSTNERE/ARTISTS |
|
|
|
Pollock,
Jackson/"Jack
the Dripper" |
|
Pollock,
Jackson (1912-1956).
Amerikansk
maler der
fra 1947
videreudviklede
action
painting
også
betegnet
gestikulerende
abstraktion.
Malemåden
havde
Max Ernst
eksperimenteret
med, og den
blev gjort
populær af
Pollock.
Store lærreder
blev lagt på et gulv og han slyngede malingen på
lærredet med malerbøtter, der var gennemhullede,
og kunne bl.a. cykle hen over lærredet. Han blev
også kaldt "Jack the Dripper".
Pollock malede fra 1950-52 udelukkende i sort-hvidt. |
|
Pollock,
Jackson
(1912-1956), "Jack the Dripper".
American painter. Pollock made the style action painting aka gestural abstraction popular. |
|
|
Udvalgte
værker/Selected works |
|
"Stenografisk figur",
ca. 1942, MoMA, New York/"Stenographic Figure", c. 1942, MoMA, New York. |
"Månekvinden", 1942/"The Moon
Woman", 1942,
Peggy Guggenheim Collection, Venice. |
"To", 1943-45/"Two",
1943-45,
Peggy Guggenheim Collection, Venice. |
"Retning", 1945/"Direction",
1945,
Peggy Guggenheim Collection, Venice. |
"Flimrende substans", 1946/"Shimmering Substance", 1946, MoMA,
New York. |
"Omskæring", 1946/"Circumcision",
1946,
Peggy Guggenheim Collection, Venice. |
"Fugleindsats", 1946/"Bird
Effort", 1946,
Peggy Guggenheim Collection, Venice. |
"Fortryllet skov", 1947/"Enchanted
Forest", 1947,
Peggy Guggenheim Collection, Venice. |
"Nummer 1A, 1948", 1948, MoMA, New York/"Number 1A, 1948", 1948, MoMA, New York. |
|
|
|
Kline, Franz |
|
Kline,
Franz
(1910-1962). Amerikansk kunstner. Fra
1931-35 studerede han ved universitetet i
Boston, og
fra 1937-38 var han elev på Heatherley School of Art
i London. Som abstrakt ekspressionistisk kunstner
fik han betegnelsen "action painter" på grund af sin
tilsyneladende spontane og intense malemåde uden
figurative elementer. |
|
Kline,
Franz
(1910-1962). American painter. From
1931-35. He studied at the
University of Boston, and from 1937-38 at Heatherley School
of Art in London. As abstract expressionist he was called
action painter because of his seemingly spontaneous
painting process without figurative
elements. |
|
|
Udvalgte
værker/Selected works |
|
|
|
Øvrige kunstnere/Other
Artists |
Mark Tobey -
Robert Motherwell
- Jean Paul
Riopelle -
Morris Louis -
Paul Jenkins
-
Frank Stella. |
|
Neodadaisme 1950/Neodadaism 1950 |
|
1950'ernes Neodadaisme er
en international retning i moderne kunst
inspireret af
Marcel
Duchamp. Den anvendte forskellige udtryksformer som
assemblage (kunstneren skaber en tredimensional collage
ved at sætte forskellige materialer sammen, skrotskulptur),
environment (kunstværket bygges rumligt op, så beskueren
kan inddrages) og happenings
(kan indeholde aspekter af flere kunstarter og beskueren inddrages). Hele
tiden drejer det sig om at få beskueren til at tage stilling
og til at deltage.
Under indflydelse af Marcel Duchamps readymades og komponisten
John Cage, der gav Rauschenberg ideen om at agere i kløften mellem
kunst og liv, skabte de to unge amerikanske malere
Robert
Rauschenberg og Jasper Johns omkring 1954 en ny
kunstnerisk retning, der var i klar opposition til den herskende
abstrakte ekspressionisme.
|
|
|
Udvalgte
værker/Selected works |
|
Jasper Johns, "Tre flag", 1958.
Whitney Museum of American Art,
New York/Jasper Johns, "Three Flags", 1958.
Whitney Museum of American Art, New
York. |
Robert
Rauschenberg, "Fjeldkløft", 1959,
MoMA,
New York/Robert
Rauschenberg,"Canyon",
1959,
MoMA,
New York. |
|
|
|
Happenings 1957 |
|
Happenings
er en kunstform opstået i slutningen af 1950'erne, og blev
skabt i Japan og i USA, hvor Allan Kaprow
(1927-2006) fandt på udtrykket happening, der handler
om iscenesat eller spontan opførelse, som kan foregå uden-
eller indendørs, og hvor beskueren inddrages aktivt.
Indholdet kan være aspekter af alle kunstarter, teater,
musik, billedkunst og film.
Happenings dyrkes for det meste af kunstnere, som kommer fra
andre kunstretninger som f.eks. pop art (Claes
Thure Oldenburg).
Happenings havde sin storhedstid i 1960'erne. Kunstnerne
eksperimenterede og havde behov for at nedbryde grænserne
mellem kunstarterne, fordi de mente, at det traditionelle
billedes muligheder var udtømte. Kunstværket blev en
proces, ikke et færdigt produkt. Kunstnerne ville have
kunsten ud af museerne og gøre den til en del af tilværelsen
for alle mennesker. |
|
|
KUNSTNERE/ARTISTS |
|
|
|
Evaristti,
Marco |
|
Evaristti,
Marco
(1963)
dansk-chilensk kunstner. Evaristi blev international kendt, da han i 2000
på Museet Trapholt i Kolding udstillede værket
"Helena", der bestod af ti blendere med vand
og guldfisk
svømmende rundt. Et skilt med teksten
"Kunstværkerne må ikke berøres", blev ikke
respekteret af alle, og der blev tændt for nogle
af blenderne og to fisk blev blendet. Museets
direktør blev af Dyrenes Beskyttelse anmeldt til
politiet for dyremishandling, og blev frifundet
i sagen. I marts 2004 farvede Evaristti et
grønlandsk
isbjerg rødt med hjælp fra 20 lokale beboere
og 3000 l rød maling. I oktober 2006 købte
Evaristti 14 originale
CoBrA-værker, som han overmalede i stil
med Asger Jorns
såkalde "Modifikationer", hvor Jorn f.eks.
tilføjede en and på et naturalistisk
landskabsmaleri - Evaristti ville give
CoBrA-værkerne nyt liv. I 2007 gennemførte han
sit projekt med at male toppen af Mont Blanc rød
med brug af farvestof der anvendes til
fødevarer. Ideen var
at protestere mod
turismeforurening i
den franske
skisportsby Chamonix. Projektet kaldte han "Pink State",
en stat hvor Evaristti selv er statsoverhoved. I
denne utopiske stat hvor næstekærlighed og
naturbevarelse er i højsædet kan der søges om
statsborgerskab. Pink States logo er en lyserød
elefant, der symboliserer fred og harmoni.
Carlsbergs husbryggeri, Jacobsen-bryggeriet, har
lanceret luksusøllen
"Vintage
2" og etiketterne med en lyserød elefant er skabt af Evaristti - i alt 5 etiketter i 125
eksemplarer pr. etiket. |
|
|
|
Klein, Yves |
|
Klein, Yves
(1926-1962).
Fransk maler, han blev født i Nice, og han døde i Paris 36
år gammel af et hjerteslag kort tid efter, at han erfarede
at Gualtiero Jacopetti i sin dokumentarfilm "Mondo Cane",
1962, ydmygede ham ved at fordreje hans
antropometri-performance fra 1960 (omtalt nedenfor) - om det
var denne film, der forårsagede hans tidlige død er uvist.
Kleins forældre var kunstnere, faderen Fred var figurmaler,
moderen Marie Raymond en kendt abstrakt kunstner.
I 1947 da Klein praktiserede judo,
som han senere studerede i Japan, mødte han
Claude Pascal og
Arman,
et venskab
der inspirerede ham til at begynde at male.
Klein skabte monokromer,
antropometrier, kosmogonier, ildmalerier,
skulpturer og relieffer. Hans billedfilosofi havde sine
rødder i
den græske filosof Heraklit fra Efesos (540-480
f.Kr.), i teorier om
verdens skabelse, i psykoanalysen og i orientalsk og kristen
mystik.
Han begyndte i slutningen
af 1940'erne at interessere sig for det monokrome
(ensfarvede) billede. Fra 1948-52 rejste han i
Italien, England, Spanien og Japan, og i 1955 bosatte han
sig i Paris, hvor hans første soloudstilling blev holdt på
Club des Solitaires. I 1955 indsendte han et
monokromt billede til Salon des Réalités Nouvelles, en
censor kontaktede ham for at få ham til at tilføje et
element på det ensfarvede lærred, men det nægtede Klein og
trak billedet tilbage. I 1956 blev hans monokrome billeder
vist i
Galerie Colette Allendy i Paris.
I 1957 udstillede han 11 blå malerier i samme
størrelse. I 1959 udkom et fransk frimærke med Kleins kunst,
"Le timbre bleu" (et helt blåt frimærke). 1958-60 udførte
han antropometrier - nøgne modeller dækket af farve og
anvendt som pensel, og i Paris i 1960 lod han han tre
nøgenmodeller indsmurt i farve sætte deres aftryk på et
lærred mens 20 musikere spillede hans
Symphonie-monotone-silence fra 1947. 1960-61 var perioden
med hans kosmogonier, der var monokroner malet med et tykt
farvelag og udsat for regn og blæst, der satte spor i den
våde maling og ildmalerier, hvor han rettede en gasflamme
mod malegrunden, der var præpareret på en bestemt måde og
hældt over med vand. Yves Klein havde universets elementer i
sine billeder, jord, vand, luft og ild.
Hans billeder er permanent udstillet på Musée
d'Art Moderne et d'Art Contemporain i Nice. |
|
Klein, Yves
(1926-1962). French painter. He was born in Nice,
Southern France, and he died in Paris at the age of 36 of
heart failure shortly after
he himself and his paintings were humiliated in Gualtiero
Jacopetti's documentary "Mondo Cane", 1962 - whether the
film caused his early dead it is still all in the air.
Klein's parents were artist, his father Fred was a figure
painter, his mother Marie Raymond was well-known for her
abstract paintings.
In 1947, when practicing judo, which he later studied in
Japan, he became acquainted with Claude Pascal and
Arman, a
friendship which motivated him to start painting. Klein
created
monochromes, antropometries, cosmogonies,
fire paintings, sculptures and reliefs. His philosophy of
painting had its roots in the Greek philosopher Heraclitus
of Ephesus (540-480 BC), in theories of the world's
creation, in the psychoanalysis and in the oriental and the
Christian mysticism. In the late 1940s Klein engaged in
monochrome paintings (a monochrome is a work painted in a
single colour). From 1948-52 he traveled in England, Italy,
Spain and Japan, and in 1955 he settled in Paris, where his
first solo exhibitions was held at
Club des Solitaires. In 1955 he send a monochrome for
exhibition at
Salon des Réalités Nouvelles, one of the censors contacted
him asking him to add an element to his painting, Klein
refused that request and withdraw the painting from the
Salon. In 1956 his first monochromes were showed at
Galerie Colette Allendy in Paris. In 1957 he exhibited 11
blue paintings, all of this series of paintings were the
same size. In 1959 a monochrome stamp "Le timbre
bleu" (the blue stamp) was issued in
France. From 1958-60 he executed antropometries - he
used naked women, smeared with colours, as brushes, and in
Paris in 1960 three "brush-women" put their bodyprint on a
canvas while 20 musicians performed his
Symphonie-monotone-silence from 1947. From 1960-61 he
created cosmogonies, monochromes with colours in a thick
coat exposed to rain and windy weather, and fire paintings
(a gas flame on a special proofed canvas, at last poured
with water). Klein's paintings contained the four
Aristotelian elements earth, water, air and fire.
His works are permanently exhibited at Musée d'Art Moderne
et d'Art Contemporain in Nice. |
|
|
|
|
Udvalgte
værker/Selected works |
|
Antropometri
(ANT 100), 1960, fra den blå periode, figurerne er aftryk af mennesker/Anthropometry
(ANT 100),
of the Blue Period, 1960. |
Rekonstruktion 2007 ved
Pompidoucentret i Paris af Kleins "Sculpture
Aérostatique" fra 1957, hvor han sendte 1001 blå
balloner op i himlen over Paris ved åbningen af
Galerie Iris Clert (lukket i 1971).
"Sculpture Aérostatique"
reconstruction at
the Pompidou Centre
in Paris 2007. In 1957 Klein released 1001 blue
balloons into the sky in Paris at the opening of
Galerie Iris Clert (closed in 1971). |
|
|
|
|
|