I slutningen af 1950'erne
skabte David Hockney, Peter Blake og Richard
Hamilton, der var inspireret af
Marchel Duchamp, de
første Pop Art billeder og grundlagde derved den
engelske popkunst, der kørte parallel med den i
USA.
Popkunsten i USA opstod i New York i
begyndelsen af 1960'erne. Den var en reaktion
mod den abstrakte ekspressionisme eller
nonfigurative kunst i 1950'erne. Popkunsten
afspejler det amerikanske samfund og kultur. Det
var kunstnerne
Andy Warhol
og
Roy Lichtenstein,
der var bannerførere for kunstretningen i USA.
I
Europa
opstod der ligeledes hurtigt en
popkunst, i Frankrig i nær forbindelse med
nyrealismen, bl.a. Martial Raysse, i Italien i
forbindelse med abstrakt maleri, bl.a. Valerio
Adami og i Tyskland og Skandinavien under stærk
inspiration fra USA.
En retning inden for Pop Art havde sine rødder i
den abstrakte ekspressionisme og brugte
assemblage
(skrotskulptur) og
combine painting (billede hvor en genstand
indgår) f.eks.
Robert Rauschenberg, mens den typiske
Pop Art anvendte et billedsprog, der var enkelt
og klart med genkendelige motiver.
Popkunsten beskæftiger sig med samfundets
produkter og mennesker, med de
hverdagsting, som forbrugersamfundet
producerer, reklamer, tegneserier,
forbrugsgoder,
mad og filmstjerner. En konservesdåse kan være et
motiv, og ideen med at anvende hverdagsting som
motiver var at vise, at disse ting kan være
kunst og på den måde lægge afstand til hvad der
i gængs forstand blev betragtet som kunst og
samtidig gøre opmærksom på, at f.eks. en
konservesdåse eller et industriprodukt har sin
egen æstetik, som man normalt ikke lægger mærke
til fordi funktion går forud for æstetik.
For at skildre genstande fra dagligdagen så
nøjagtigt som muligt har mange popkunstnere
brugt fotografiet og silketryk bl.a. Andy
Warhol.
Karakteristisk for Pop Art skulpturen er en
videreudvikling af
Duchamps "ready-mades" (massefremstillede
genstande, der udstilles som kunstværker). Andre
kunstnere arbejder med overdimensionerede
skulpturer af fødevarer, konservesdåser eller
beklædningsgenstande.
Anti-Pop bevægelser reagerede mod Pop Art
f.eks. NO!art bevægelsen - grundlagt 1959
af den russiske kunstner Boris Lurie
(1924-2008), der i 1946 bosatte sig i New York. |
|
|
|
In the
late 1950s David Hockney, Peter Blake and Richard Hamilton,
influenced by the dadaist
Marcel
Duchamp, created the first Pop Art
paintings and founded the style - a parallel to the American
style. Pop
Art was
grounded in Dadaism using elements of collage
and assemblage. Pop Art arose in the US in the early 1960s.
The style was a reaction against the Abstract Expressionism
or Nonfigurative Art in the 1950s, and Americanism and its
popular culture gave new inspiration to the Abstract
Expressionists. Unlike British Pop Art artists, American Pop
Art artists did not romanticize their imagery, they
attempted to create purely realistic paintings.
Pop Art reflected the American
society and culture.
Andy Warhol
and
Roy Lichtenstein
were standard bearers of the
American style of art - other Pop Art artist were
Claes Oldenburg,
Robert Rauschenberg,
Tom Wesselmann,
Jim Dine,
Arman,
Christo,
Robert Indiana,
Jasper Johns, Howard
Kanovitz,
Edward Kienholz
and George Segal.
Also in Europe the style was
established - in France in close connection to the New
Realism, e.g. Martial Raysse, in Italy in connection to the
abstract painting e.g. Valerio Adami. In Germany and
Scandinavia the style was influenced by the US style.
A direction within Pop Art had its
roots in the Abstract Expressionism and used assemblage
(scrap sculptures) and combine painting (painting with e.g.
an object), e.g. Robert Rauschenberg. The typical Pop Art
style was recognizable, it used a simple and clear
figurative language.
The favourite subjects for the
artists were the objects produced by the consumer society
such as advertisings, comic strips, consumer durables, food
and film stars. A tin could be a motif, and the idea of
using everyday objects as motifs was to show, that these
objects could be art, and the artists took exception to the
conventional understanding of art - an industrial product
had its own aesthetics, which normally was not noticed
because we put function ahead of aesthetics.
To describe the everyday object as
exact as possible many Pop Art artist had used the
photography and silk screen printing e.g. Andy Warhol.
The Pop Art sculpture was
characterized by a further development of
Duchamp's ready-mades (mass-produced object exhibited as
work of art). Other artist worked with sculptures of
foodstuffs, tins and garments out of all proportion.
Anti-Pop movements reacted against Pop Art
e.g. the NO!art movement - founded 1959 by the
Russian artist Boris Lurie (1924-2008), who settled down in
New York in 1946. |
|
|
|
|
KUNSTNERE/ARTISTS |
|
|
Warhol, Andy |
|
|
Warhol, Andy
(1928-1987). Amerikansk multikunstner og
filminstruktør. Han blev født i Pittsburgh, Pennsylvania som
Andrew Warhola. Hans forældre var immigranter
fra Tjekkoslovakiet (nu Den Tjekkiske Republik).
Allerede som barn var han interesseret i film og
kunst. Fra 1945-49 studerede han på College of
Fine Arts, Carnegie Institute of Technology i
Pittsburgh. I 1949 flyttede han til New York og
levede af at illustrere magasiner og
tidsskrifter. I 1960'erne grundlagde en gruppe
kunstnere Pop Art bevægelsen - den nye stil
konfronterede beskuerne med populære billeder og
ting fra supermarkedet - samfundets symboler,
masseproduktionen. Warhol skabte også sit eget
udseende - i 1950'erne farvede hans sit hår
blond, og i midten af 1960'erne begyndte han at
bære en sølvparyk, og med den skabte han
opmærksomhed i kunstverdenen. Han elskede bl.a.
sko og katte, billeder af hans katte findes i
mange af hans kunstværker. Han var religiøs. Han
var besat af at blive rig og berømt, og han
vidste, at han kunne nå "Den amerikanske drøm"
ved hårdt arbejde, han var arbejdsnarkoman, og
en mand af enstavelsesord.
Warhol skabte værker
af billeder fra popkulturen bl.a. tegneserier og
fra forbrugerkulturen bl.a. Pop Art ikonet
"Campbell Soup", en serie fra 1968. Pop Art
kunsten gjorde Warhol verdenskendt. I 1960'erne
skabte han portrætter af filmstjerner som
Marylin Monroe og Elizabeth Taylor (de var ikke
længere mennesker men forbrugsprodukter), og
hans berømte "S & H Green Stamps",
1965.
Warhols atelier "The Factory", der
lå på 5. sal på 231 East 47th Street i New York,
var en magnet for kunstnere og andre
personligheder. Væggene var dekoreret med
sølvfolie af Warhols nære ven Billy Name, og
musikken der fyldte rummet var enten pop eller
opera (Maria Callas). I dagtimerne arbejdede
Warhol og hans assistenter med bl.a. silketryk,
og i aftentimerne holdtes "Factory Parties".
I 1976 udkom hans
selvbiografi "The Philosophy of Andy Warhol".
I 1978 udstillede Warhol på Louisiana.
Warhol døde af komplikationer efter en
galdeblæreoperation. I 1994 blev Andy Warhol
Museet åbnet i hans fødeby Pittsburgh. |
|
Warhol, Andy
(1928-1987). American multi-artist and film
director. He was born in
Pittsburgh,
Pennsylvania as Andrew Warhola. His
parents were immigrants from Czechoslovakia (now the Czech
Republic). Already as a child he became interested in movies
and art. From 1945-49 he studied at the College of Fine
Arts, Carnegie Institute of Technology in Pittsburgh. In
1949 he moved to New York and made a living by illustrating
magazines. In the 1960s a group of artists founded the Pop
Art movement - the new style confronted the public with
popular images and supermarket items as symbols of the
society, the mass production. Warhol made paintings of
images from the popular culture such as comic strips and
consumer products e.g. the Pop Art icon the "Campbell Soup"
series, 1968. During the 1960s he produced portraits of
movie stars e.g. Marilyn Monroe and Elizabeth Taylor (they
were no longer human beings but consumer products) and his
famous "S & H Green Stamps", 1965. Warhol also produced his
own look - in the mid-sixties he started wearing a silver
wig, and the wig made him stick out in the art world.
Warhol was not a very vocal person, he
answered interview questions with either a yes or no.
Warhol's studio "The
Factory", New York, became famed for its parties in the
1960s.
In 1976 his autobiography
"The Philosophy of Andy Warhol" was
published.
The Andy Warhol Museum
opened in 1994 in his home town
Pittsburgh. |
|
|
Udvalgte
værker/Selected works |
|
"Før og efter", 1961,
MoMA, Museum of Modern Art, New York/"Before and After", 1961,
MoMA, Museum of Modern Art, New York. |
"Campbells suppedåser", 1962,
Museum
of Modern Art, New York/"Campbell's Soup Cans", 1962,
MoMA, Museum of Modern Art, New York. |
"Grøn Marilyn", 1962,
National Gallery of Art,
Washington/"Green Marilyn", 1962,
National Gallery of Art,
Washington. |
"Gylden Marilyn Monroe",
1962, MoMA, Museum of Modern Art, New York/"Gold Marilyn Monroe", 1962, MoMA, Museum of Modern Art, New York. |
"Grønne Coca-Cola flasker", 1962, Whitney Museum of American Art,
New York.
"Green Coca-Cola Bottles", 1962, Whitney Museum of American Art, New York. |
"Ethel Scull 36 gange",
1963, Whitney Museum of American Art, New York/"Ethel Scull 36
Times", 1963, Whitney Museum of American Art, New York. |
"Dobbelt Elvis",
1963, Neue Nationalgalerie,
Berlin/"Double Elvis", 1963, Neue
Nationalgalerie,
Berlin. |
I en af hans
film "Sleep" fra 1963, er handlingen, eller mangel på samme, en
mand, der sover i seks timer.
In his documentary "Sleep", 1963, was the story, or the absence of story, a man who slept for six and a half hour. |
"Jackie", 1964, Jaqueline Kennedy. |
"Elvis", 1964. |
"Stor elektrisk stol", 1967, Neue Nationalgalerie, Berlin/"Big Electric Chair", 1967, Neue Nationalgalerie, Berlin. |
Pladeomslag, "Velvet Underground & Nico", 1967, kendt som banancoveret.
Record cover, "Velvet
Underground & Nico", 1967, known as the Banana Cover. |
"Mao", 1975,
Metropolitan Museum of Art, New York. |
"Festgris", 1979, udstillet på Gottorp Slot 2012/"Fiesta Pig", 1979, exhibited at Gottorf Castle, 2012. |
"Ingrid" 1983, Ingrid Bergman iført nonnedragt/"Ingrid" 1983, Ingrid Bergman wearing nun's habit. |
"Saint Apollonia", 1984,
udstillet på
Gottorp Slot
2012/exhibited at Gottorf Castle, 2012. |
"Domkirken i Köln", 1985, udstillet på
Gottorp Slot 2012/"Cologne Cathedral", 1985,
exhibited at
Gottorf Castle, 2012. |
Dronningeserie, 1985/Queens Serie, 1985
-
H.M.
Dronning
Margrethe 2. af Danmark/HM
Queen
Margrethe II
of Denmark.
-
H.M.
Dronning Beatrix af
Holland/HM Queen
Beatrix of
the
Netherlands.
-
H.M.
Dronning
Elizabeth 2.
af England/HM Elizabeth
II Queen
of the
United
Kingdom.
-
H.M.
Dronning
Ntombi
Twala af
Swaziland/HM Queen
Ntombi Twala
of Swaziland.
-
Fyrstinde
Grace af
Monaco/HSH Princess
Grace of
Monaco. |
Serie af
H.C.
Andersen og hans papirklip,
udstillet på
ARoS i 2005. Warhol
sammenlignede Andersens
papirklip med papirklip af
Matisse.
Series of
Hans Christian
Andersen and his
papercuttings, exhibited at
ARoS, Aarhus
Museum of Art, 2005. Warhol
compared Andersen's
papercuttings with the
papercuttings created by
Matisse. |
|
|
|
Oldenburg, Claes Thure |
|
|
|
Oldenburg & Coosje van
Bruggen,
"Dryppende
isvaffel", 2001, Köln.
Oldenburg &
Coosje van Bruggen,
"The Dropped
Cone", 2001,
Cologne. |
|
|
Oldenburg,
Claes Thure (1929). Svensk født amerikansk kunstner. Uddannet på Yale University og Art Institute of Chicago 1953-54. Han ønskede at beskuerne skulle genopdage ting de kender fra hverdagen, men ikke lægger mærke til. Oldenburg er bedst kendt for sine skulpturer i store formater og bløde materialer så som en kæmpe hamburger "Floor Burger", 1962, skabt af sejldug og skumgummi, en kæmpe "Dryppende isvaffel" på tårnet på Neumarkt Galerie i Köln eller en kæmpe bøjet afbrændt tændstik eller cigaret, en kæmpe tøjklemme etc. samt vægrelieffer og tredimensionale fremstillinger af bl.a. kager. |
|
Oldenburg,
Claes Thure
(1929). Swedish-born American Pop Sculptor. He was educated at Yale University and
Art Institute of Chicago. He wanted the spectators to rediscover everyday objects, and is best known for his sculptures of big format in soft materials e.g. "Floor Burger", 1962,
"The Dropped Cone", placed at the tower of the Neumarkt Galerie, Cologne, his wall reliefs and three dimensional plaster objects based on e.g. ice-creams and pastries. |
|
|
|
|
|
Udvalgte
værker/Selected works |
|
"U.S.A. Flag", 1960,
National Gallery of Art,
Washington D.C. |
Kageskab 1",
1961-62
MoMA, Museum of Modern Art, New York/"Pastry-case 1", 1961-62,
MoMA, Museum of Modern Art, New York. |
"Glasmontre med tærter
(forskellige tærter i montre)", 1962,
National Gallery of Art,
Washington D.C.
"Glass Case with Pies
(Assorted Pies in a Case)", 1962,
National Gallery of Art,
Washington D.C. |
"Kæmpe BLT (bacon, salat
og tomat sandwich)",
1963,
Whitney Museum of American Artt,
New York.
"Giant BLT (Bacon,
Lettuce, and Tomato Sandwich)", 1963,
Whitney Museum of American Art,
New York. |
Profil luftstrøm",
1969,
MoMA,
Museum of Modern Art, New York/"Profile
Airflow", 1969,
MoMA,
Museum of Modern Art, New York. |
"Dobbeltnæse/pung/boksepude/askebæger", 1970,
National Gallery of Art, Washington D.C.
"Double-Nose/Purse/Punching Bag/Ashtray", 1970,
National Gallery of Art, Washington D.C. |
"Murske",
1971-76, Rijksmuseum Kröller-Müller, Otterlo, Holland/"Trowel", 1971-76, Rijksmuseum Kröller-Müller, Otterlo, the Netherlands. |
"Klarinetbro", 1992,
National Gallery of Art,
Washington D.C./"Clarinet
Bridge", 1992,
National Gallery of Art,
Washington D.C. |
Claes Oldenburg & Coosje van
Bruggen, "Houseball",
1996,
Berlin. |
|
|
|
Lichtenstein, Roy |
|
|
|
Lichtenstein, Roy
(1923-1997).
Amerikansk maler og
skulptør. Tegneserier, en
isoleret forstørret
situation. Store lærreder.
Fascineret af
tegneseriestilens strenge og
stive regler. |
|
Udvalgte
værker/Selected works |
|
"Pige med
bold", 1961,
Whitney Museum
of American Art,
New York.
"Girl with
Ball", 1961,
Whitney Museum
of American Art,
New York. |
"Badeværelse", 1961,
Whitney Museum of American Art,
New York.
"Bathroom", 1961,
Whitney Museum of American Art, New York. |
"Se Mickey", 1961,
National Gallery of Art,
Washington D.C..
"Look
Mickey", 1961,
National Gallery of Art,
Washington D.C. |
"Grædende pige", 1963, udstilling på
Gottorp Slot 2012.
"Crying girl", 1963",
exhibition at
Gottorf Castle
2012. |
"Melodien følger mig i drømme",
1965,
udstilling på
Gottorp
Slot 2012.
"The
Melody Haunts my Reverie",
1965, exhibition at
Gottorf
Castle
2012. |
"Noder, komposition II",
1995, udstilling på
Gottorp Slot 2012.
"Musical notes. Composition II", 1995,
exhibition at
Gottorf Castle
2012. |
|
|
|
|
"Barcelona
Hoved",
1992, for
Sommer-OL i
Barcelona,
placeret på
strandpromenaden
ved Maremagnum
(indkøbscenter).
"Barcelona
Head",
1992, for the
Summer Olympics
in Barcelona,
situated
on the
waterfront at
Maremagnum
(shopping
centre). |
|
|
|
Rauschenberg, Robert
(1925-2008)
Amerikansk kunstner. Assemblage,
happenings, Pop Art. |
|
Udvalgte
værker/Selected works |
|
"Uden titel"/"Untitled",
1951,
Whitney Museum of American Art, New York. |
"Fjeldkløft", 1959,
MoMA, Museum of Modern Art/"Canyon", 1959,
MoMA, Museum of Modern Art, New York. |
"Seng", 1955,
MoMA, Museum of Modern Art, New York/"Bed", 1955,
MoMA, Museum of Modern Art, New York. |
"Sommerstorm", 1959, udstillet 1987 på
MoMA, Museum of Modern Art, New York.
"Summerstorm", 1959, exhibited 1987 at
MoMA, Museum of Modern Art, New York. |
"Blå ørn", 1961,
Whitney Museum of American Art,
New York/"Blue Eagle", 1961,
Whitney Museum of American Art, New York. |
"Sommerhus + 3", 1960, Neue Nationalgalerie,
Berlin/"Summer Rental + 3", 1960, Neue Nationalgalerie,
Berlin. |
Rauschenbergudstilling
Guggenheim Bilbao, 2010/Rauschenberg at Guggenheim Bilbao, 2010. |
|
|
|
Johnson II, John Seward
Johnson
II,
John
Seward
(1930-2020).
Amerikansk
kunstner,
mest
kendt
for
sine
bronzestatuer
i
legemsstørrelse.
Johnson
II,
John
Seward
(1930-2020).
American
artist,
best
known
for
his
life-size
bronze
statues. |
|
Udvalgte
værker/Selected works |
|
"Marilyn for altid ". Skulpturen
i malet rustfrit stål og aluminium
er baseret på et Bruno Bernard fotografi af Marilyn Monroe i rollen som overboen i Billy Wilders film "Den søde kløe"
(The Seven Year Itch) fra 1955. Marilyn Monroe står på en subwayrist og hendes hvide kjole blæser op da et tog passerer.
Figuren var opstillet på Michigan Avenue i Chicago fra juli 2011 til foråret 2012.
"Forever Marilyn".
The sculpture, manufactured of painted stainless steel and aluminum, shows Marilyn Monroe's iconic scene in the Billy Wilder comedy "The Seven-Year Itch" from 1955. Placed at Michigan Avenue, Chicago, 2011-12. |
"Double Check",
1982, Liberty Plaza,
New York.
Skulpturen blev beskadiget ved
terrorangrebet på World Trade Center 11. september
2001.
"Double Check",
1982, Liberty Plaza,
New York.
The sculpture was
damaged
by the 11 September
attacks
on the
World Trade Center. |
|
|
|
Indiana, Robert |
|
Indiana, Robert (1928-2018).
Amerikansk kunstner. Kendt for bl.a.
"Demuths
Femtal", 1963. Den amerikanske
maler Charles Demuth (1883-1935)
malede i 1928 "Jeg
så tallet 5 i Guld" og billedet
blev forløberen for Pop Art.
Indianas billede er en hyldest til
Demuths 5-tals-billede, han har dog
drejet billede så det er et "kvadrat
på spidsen" og indeni kvadratet er
en cirkel med tre 5-taller, det
kunne minde om et vejskilt.
Indiana
interesserede sig for ordbilleder.
Hans "LOVE" er et Pop Art
ikon, det består af "LO" over "VE"
og bogstavet "O" er skråtstillet.
Oprindeligt
tegnede Indiana "LOVE" som et
julekort bestilt i 1965 af MoMA,
Museum of Modern Art, New York.
"LOVE" er siden kommet i utallige
udgaver så som tryk, malerier,
skulpturer, bannere, badges, ringe,
kædevedhæng, tapeter og frimærker.
Som tryk er billedet udført i mange
variationer og farvesammensætninger. |
|
Udvalgte
værker/Selected works |
|
LOVE skulptur står bl.a. på hjørnet
af 6th Avenue og 55th Street i
New
York.
"LOVE" i tre dimensioner.
Originalskulpturen fra 1970
tilhører IMA, Indianapolis
Museum of Art, Indiana.
Reproduktioner af skulpturen ses
flere steder i USA samt i
Tyskland, Spanien, England og
Israel.
LOVE sculpture, IMA,
Indianapolis Museum of Art,
Indiana. |
LOVE frimærke, 8c, 1973, tegnet
af Robert Indiana. Billedet af samme
navn er fra 1967 og tilhører
MoMA,
New York.
LOVE Stamp, 8c, 1973,
designed by Robert Indiana. The
painting "LOVE" from 1967, belongs
MoMA,
New York. |
|
|
|
Johns,
Jasper
Johns, Jasper (1930),
Amerikansk maler. En af
pionererne inden for Pop
Art. Maler flag,
skydeskiver, tal og kort.
Johns, Jasper (1930),
American painter. One of
the pioneers of Pop Art. |
|
Udvalgte
værker/Selected works |
|
"Flag", 1954-55,
MoMA,
Museum of
Modern Art,
New York. |
"Skydeskive med fire
ansigter", 1955,
MoMA,
Museum of Modern Art,
New York.
"Target with Four Faces", 1955,
MoMA,
Museum of Modern Art,
New York. |
"Skydeskive", 1958,
National Gallery of Art,
Washington D.C./"Target",
1958,
National Gallery of Art,
Washington D.C. |
"Anmelderen smiler", 1969,
National Gallery of Art,
Washington D.C./"The Critic
Smiles", 1969,
National Gallery of Art,
Washington D.C. |
"Savarin 5 (kadaver og spejl)", 1978,
Baltimore Museum of Art BMA. Trykket refererer både til Johns'
legemsstore bronzeskulptur fra 1960 af en Savarin
kaffedåse fyldt med malerpensler og trykkets baggrundsskraveringerne
til hans maleriserie "Corpse
and Mirror" udført i 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne.
"Savarin 5 (Corpse and Mirror)", 1978,
Baltimore Museum of Art BMA. The print refers to his Savarin coffee
and "Painted Bronze" and his "Corpse
and Mirror" paintings. |
|
|
|
Escobar,
Marisol |
|
Escobar, Marisol
(1930-2016). Født i Paris af velstående
venezuelanske forældre, der levede en nomadisk
tilværelse i Europa, Venezuela og USA. Da
Escobar var 11 år døde hendes mor, og i
forbindelse med den personlige tragedie og 2.
verdenskirg boede familien hovedsageligt i
Caracas i Venezuela, ved afslutningen af krigen
flyttede familien til Los Angeles. I sin stræben
efter at blive kunstner studerede Escobar som
16-årig kunst på aftentegneskole på Jepson
Skolen i Los Angeles, på det tidspunkt var hun
allerede dygtig til at gengive omgivelserne.
Katolicismen bibragte Escobar troen på
mysterier, mirakler, forbøn og en bevidsthed om
de overnaturlige aspekter i livet, som
gennemsyrede både hendes karakter og
kunstneriske arbejder. I et interview i 1994
afslørede Escobar, at hun led af selvdestruktive
bodshandlinger i en kort periode i sine unge år,
bl.a. gik hun på sine knæ til de blødte, var
tavs i lange perioder og bandt reb stramt om
livet i sin kamp med helgener og martyrer. I
1949, opmuntret af sin
far, rejste hun til Paris og studerede kunst ved
École des Beaux-Arts,
hvor hun imiterede Pierre Bonnards malestil. I
1950 søgte
Escobar
større
kreative udfordringer og flyttede til New York,
hvor hun fik undervisning hos Yasuo Kuniyoshi.
Fra 1951-54 tog hun kurser i socialforskning,
mens hun studerede under sin mest
indflydelsesrige vejleder Hans Hofmann.
Hun begyndte at lave skulpturer i træ og
syntetiske materialer - hendes arbejder var
repræsenteret på den
årlige
"Festival of Two Worlds", Spoleto, Umbrien,
Italien.
Fra 1960 konstruerede hun træskulpturer efter
afstøbning er menneskeansigter og lemmer. I 1961
deltog Escobar i "Art of Assemblage" -
udstilling på Museum of Modern Art, New York. I
1967 havde hun en soloudstilling i Hanover
Gallery i London. I 1968 udstillede hun på
Boymans van Beuningen Museum i Rotterdam og var
repræsenteret på Biennalen i Venedig. I 1969
deltog hun i en Pop Art udstilling på Hayward
Gallery i London. I 1991 udstillede hun
portrætskulpturer på The National Portrait
Gallery i Washington. |
|
Udvalgte
værker/Selected works |
|
"Portrait of Sidney Janis Selling Portrait of Sidney Janis by Marisol, by Marisol", 1967-68,
MoMA, Museum of Modern Art, New York. |
"Kunstneren ser på
Den Sidste Nadver",
198284,
Metropolitan Museum
of Art,
New York.
"Self-Portrait
Looking at The Last
Supper",
198284,
Metropolitan Museum
of Art,
New York. |
|
|
|
César |
|
César (César Baldaccini)
(1921-1998).
Fransk billedhugger og objektkunstner. Født i
Marseille, død i Paris. Fra 1935-39 studerede
han på Ecole des Beaux-Arts
i Marseille, og fra 1943-47 på
Ecole Nationale Supérieure
des Beaux-Arts
i Paris, hvor han mødte bl.a.
Picasso
og
Alberto Giacometti.
I 1952 gjorde han de første forsøg med
skulpturer af sammensvejset stål. Fra 1956 og
fremefter skabte César store halvt figurative
halvt abstrakte skulpturer svejset sammen af
jern og andet metalaffald
(skraldeskulpturer/Assemblages). Fra 1960'erne
skabte han sine "Compressions
dirigées" - de såkaldte kompressioner, der
var sammenpresninger af alle mulige objekter
til tredimensionelle kunstgenstande - også
filmprisen "César", opkaldt efter kunstneren, er
en kompression. I 1970 begyndte han på sine
plexiglas kompressioner, og samme år blev han
udnævnt til professor ved Ecole Nationale des
Beaux-Arts i Paris.
César skabte store tommelfingerskulpturer, den 2
meter høje "Tommelfingeren" på Tate Modern er
gengivet med så stor nøjagtighed, at det ikke er
en hvilken som helst tommelfinger, formentligt
Césars egen.
Allerede i 1844 kunne en kæmpe tommelfinger, "Guds
Finger", ses i kunsten hos den franske
karikaturtegner og
illustrator
Jean-Jacques Grandville,
hvis arbejder er blevet reproduceret siden
1930'erne, César har formentlig kendt til
Grandvilles tegning af tommelfingeren og hentet
inspiration fra den.
Tommelfingeren fra 1966 i gips kan ses på
Louisiana i Humlebæk.
|
|
César
(César Baldaccini)
(1921-1998). French sculptor and object
artist. He was born in Marseille, and he died in
Paris. From 1935-39 he studied at Ecole des
Beaux-Arts in Marseille,
and from 1943-47 at Ecole Nationale
Supérieure des Beaux-Arts
in Paris, where he met among others
Picasso
and
Alberto Giacometti.
In 1952 he, for the first time, experimented
with sculptures made of welded steel. From 1956
César created monumental sculptures, half
figurative and half abstract, welded together
from pieces of iron and scrap metal
(scrap-sculptures/assemblages).
In the 1960s he began
creating his "Compressions
dirigées"
- the so-called compressions, which were
compressions of all sorts of objects to
three-dimensional art works - also the César
Award, named after him, is a compression. In
1970 he started on his Plexiglas compressions,
and the same year he was appointed professor at
Ecole Nationale des Beaux-Arts in Paris. César
created giant thumbs, the 2 metres high "Thumb"
in Tate Modern is supposed to have been modelled
after César's own thumb. Already in 1844 a
gigantic thumb could be seen in art, it was a
drawing called "God's
Finger" made by the French caricaturist and
illustrator Jean-Jacques
Grandville, whose work was reproduced since the
1930s - presumably César had knowledge of
Grandville's drawing and got influenced by it. |
|
|
Udvalgte
værker/Selected works |
|
"Tommelfingeren",
Ludwig Museet, Koblenz,
Tyskland/"The Thumb",
the Ludwig Museum in Koblenz,
Germany. |
"Manden fra
Figanières",
1964, Duisburg/"The Man from
Figanières",
1964, Duisburg, Germany.
|
"Académie des Arts et Techniques du
Cinéma" står indgraveret på statuetten, der er den franske filmpris
"César", 1976.
"The French cinema award statuette,
César"
(Académie des Arts
et Techniques du Cinéma),
1976. |
|
|
|
ØVRIGE KUNSTNERE/OTHER
ARTISTS |
|
|
|
En af USA's førende Pop Art
kunstnere/One of the leading Pop
Art artists in the United
States. |
"Den sorte regnbue",
1959-60,
Whitney
Museum of American Art,
New York.
"The Black Rainbow",
1959-60,
Whitney
Museum of American Art,
New York. |
"Ser mod avenuen", 1989,
Venus fra Milo
skulpturer, 6. Avenue,
New
York.
"Looking Toward the Avenue", 1989,
Venus de Milo sculptures, Sixth Avenue,
New
York. |
|
|
Amerikansk
kunstner/American
artist. |
Ryger nummer 1 (mund nummer
12)", 1967, MoMA,
Museum of Modern Art, New
York.
"Smoker number 1 (Mouth number
12)", 1967, MoMA,
Museum of Modern Art,
New York. |
|
Segal, George
(1924-2000)
|
|
|
|
Amerikansk maler og litograf
og en af de førende
amerikanske popkunstnere.
American painter and
lithographer and one of the
leading American Pop artist. |
"Fahrenheit 1982",
1982,
Whitney
Museum of American Art,
New York. |
|
|
Dansk autodidakt kunstner.
Inspireret af Pop Art/Danish self-taught
artist. Influenced by Pop
Art. |
|
|
Født i Antwerpen. Belgisk
maler og multimediakunstner.
Grundlagde i 1981
Club Moral
sammen med Danny Devos.
Lærer ved Det Kongelige
Akademi for de Skønne
Kunstner i Gent i Belgien.
Gæsteforelæser ved
Rijksakademie i Amsterdam. |
Belgisk
frimærke, udgivet 2000/Belgian stamp, issued 2000. |
|
|
Dansk tegner og
bogillustrator. Humoristiske
tegneserier til bl.a.
Politiken og
Jyllands-Posten. Tegneserien
"Poeten og Lillemor" fra
1950 filmatiseret af Erik
Balling i 1950, 1960 og 1961
med Henning Moritzen som
Poeten og Helle Virkner som
Lillemor.
Mogensen var gift med den
danske tegner Gerda Nystad (1922-2002). |
Frimærke, 1992, fra tegneserien "Poeten og
Lillemor" fremstår
som et Pop Art billede. |
|
|
|
Richard Hamilton
(1922-2011) |
|
|
|
|
|
engelsk kunstner, grafik, maleri,
objektkunst. |
|
|
|
|
|
Edward Hooper
(1882-1967) |
|
|
|
amerikansk
kunstner, dynamiske penselstrøg, fotoforlæg,
på overgangen action painting til pop art. |
|
|
|
|
en af de
tidligste amerikanske popkunstnere. |
|
|
|
|
|
|
|
|
dansk multikunstner, Pop Art, happenings,
abstrakte billeder. |
|
|
|
|
Koons, Jeff |
|
Koons, Jeff (1955), amerikansk
Neo-Pop Art kunstner,
født i York, Pennsylvania. Som ganske ung
viste Koons talent for at tegne og male.
Inspireret af sin far, der var
indretningsarkitekt, lærte han at værdsætte
og forstå æstetiske udtryk og hvordan
farver, genstande og rum påvirker menneskers
følelser. Faderen lod ham udstille sine
arbejder i sin interiørbutik.
Koons studerede på
Maryland
Institute College of Art i Baltimore og
School of the Art Institute i Chicago. Efter
i 1976 at have bestået sin BFA (Bachelor of
Fine Arts in Visual Arts)
fra instituttet i Baltimore flyttede han i
1977 til New York og blev ansat i afdelingen
for medlemsskaber på
MoMA (Museum
of Modern Art, New York), og blev hurtig
kendt for sit salgstalent. I denne periode
var Koons begyndt at arbejde med oppustelige
blomster og kaniner og kombinerede dem med
akryl og spejle for at skabe
bemærkelsesværdige skulpturer. I 1979 forlod
han MoMA og begyndte at arbejde som børsmægler på Wall Street for at tjene penge
til sit kunstneriske arbejde.
Hans gennembrudsserie "The New" (1980-87)
bestod af støvsugere
og gulvpolermaskiner i gennemsigtige
akrylmontre. |
|
Koons
er kendt
for bl.a. sin store porcelænsfigur af "Michael Jackson and Bubbles",
hvor Jackson ses med sin chimpanse, og for
sit ægteskab med den italienske pornostjerne
og politiker
Ilona/Cicciolina Staller,
og de erotiske billeder af hende og ham selv
i stort format.
Andre eksempler på kunstneriske udtryk hos
Koons er basketbolde
i vand i montre. Ludvig den
14.-skulptur. "Ballonfigurer"
der er som den den
Trojanske hest, man ved
ikke, hvad den indeholder. "Kvinde
i badekar". Kaniner i "sølv", der minder
ham om
Venus fra Willendorf. "Pop rack",
maleri med forskellige slags popkorn, der
også minder ham om Venus fra Willendorf.
"Vinterbjørne", der kan minde lidt om
havenisser. "Banality"
en serie af porcelænsfigurer i sentimental
realisme. Collageagtige
billeder i store formater og
ikke-realistiske sammensætninger. I billedet
"Pam" ville han lave en nutidig Mona Lisa,
smilet er kavalergangen. |
|
Koons porcelænsfigurer er blevet kaldt
kitsch og hans billeder pornografi. Han
arbejder i store formater, anvender
computergrafik, billeder sat
sammen i et foto-/tegneprogram forstørres op
på hans værksted af hans medarbejdere.
"Jeg vil have det sjovt og nyde det" siger
Koons til sig selv hver dag, det holder
frygten på afstand. "Det mest vellykkede
kunstværk er et, der er kamæleonagtigt".
Koons er inspireret af supermarkedets varer,
han holder af småkager med chokoladestykker,
der minder ham lidt om afføring. Han er
interesseret i morgenmadsprodukter, hans
primale interesse, mælk, modermælk.
Koons
er den mest succesfulde amerikanske kunster
siden
Andy Warhol. |
|
|
|
|
|
"Hundehvalp", 1992,
Guggenheim
Museet i Bilbao.
"Puppy",
1992,
Guggenheim Museum, Bilbao. |
|
"Puppy" er en 13 m høj planteskulptur af
en
West
Highland White Terrier udført i en mangfoldighed af
blomster såsom morgenfrue, begonie, flittiglise,
petunie og lobelia. Blomsterne er anbragt på en
rustfri stålstruktur, der er overtrukket med
transparent farve.
Skulpturen var udstillet foran Rockefeller Center i
New York i 2000. |
|
|
|
|
Udvalgte
værker/Selected works |
|
"Ballonblomster
(rød)", 1995-2000, Ground Zero, New York/"Balloon Flower (Red)",
1995-2000, Ground Zero, New York. |
"Split-Rocker" (kløvet gyngehest), udført i 2000. Placeret i 2014 foran Rockefeller Center, New York.
"Split-Rocker", executed in 2000. Placed 2014 in front of Rockefeller Center, New York.
Den 10 m høje "Split-Rocker" der også,
som "Puppy", er en blomsterdækket kæmpeskulptur
består af to asymmetrisk sammensatte hoveder med håndtag der stikker frem. Venstre halvdel er et gyngehesthoved, højre halvdel et dinosaurushoved. Inspirationen er hentet fra Koons søns gyngehest og dinosaurlegetøj.
"Split-Rocker" er forskellig fra "Puppy", da det er muligt (dog ikke for det brede publikum) at søge ly i skulpturen, der har en åbning, der hvor de to asymmetriske halvdele mødes. Hvor "Puppy" er let aflæselig i sin form som hundehvalp, er den nuttede "Split-Rocker" Frankensteinagtig med sine podede legetøjshoveder.
Blomsterne på Split-Rocker holdes friske med vand fra et overrislingssystem som er placeret inden i kernen af rustfrit stål. Skulpturens skrøbelighed er dens afhængighed af det raffinerede vandingssystem, der en væsentlig del af dets mening. Friske blomster symboliserer liv, visne symboliserer død. |
"Tulipaner",
2006,
Guggenheim
Museet i Bilbao/"Tulips", 2006,
Guggenheim Museum, Bilbao. |
Jeff Koons: A Retrospective, Whitney Museum of American Art, New York,
2014 |
"Oppustelige
blomster"/"Inflatable Flowers", 1979. |
"Støvsuger berømthed III"/ "Hoover Celebrity III", 1980. |
"Ny foranderlig
støvsuger"/"New Hoover Convertible", 1980. |
"New Shelton Wet/Drys 10 Gallon
Doubledecker", 1981. |
"New Roomy Toyota Family Camry", 1983. |
"Iltapparat"/"Aqualung", 1985. |
"Two Ball 50/50 Tank", 1985. Basketbolde i vand.
En Basketbold er oppustelig. Går luften ud af bolden vil den blive et symbol på død. En oppustet bold er symbol på liv. Disse kendsgerninger svarer til menneskets erfaring om nødvendigheden af at trække vejret for leve.
Da Koons ville realisere sine planer med denne readymade skulptur rådførte han sig med Nobelpristageren fysikeren Richard Philips Feynman, og blev oplyst om, at hvis han først fyldte mere end halvdelen af bassinet med en opløsning af stærk forfinet salt og destilleret vand og derefter fyldte boldene med destilleret vand, ville de flyde på en tungere vandmasse, herefter skulle der så fyldes mere destilleret vand i bassinet.
Boldenes ene halvdel vil forblive under vandlinjen, men som følge af temperatursvingninger
og vibrationer i rummet blandes vandopløsningen, og boldene vil flytte sig enten til venstre eller højre, og i sidste instans vil de synke til bunds. Hvis skulpturen ikke skal nedbrydes kræver det vedligeholdelse såsom udskiftning af boldene.
Koons kunne have skabt samme effekt ved at nedsænke boldene i en tyktflydende væske, men han insisterede på at anvende vand og ikke kemikalier for at bevare skulpturen så ren som et moderskød.
Bassinerne med basketbolde betegnes readymades hvilket vil sige at
naturobjekter eller genstande fra hverdagen isoleres
og udstilles som de er eller i en overraskende
sammensætning. Readymades er således en form som er kendt og anerkendt af beskueren, og på "rejse i kunsten" er første trin for forståelsen selvaccept for at blive i stand til at acceptere værket. Og readymades er en metafor for accept af andre og verden omkring. |
"Aqui Barcardi", 1986. |
"Fremstillet i himlen"/"Made in Heaven", 1989.
Made in Heaven-serien (1989-91) består af malerier, fotografier og skulpturer, der viser Koons og Ilona Staller i utilslørede seksuelle stillinger. Det private liv er temaet. Serien skabte stor polemik. Koons skulle have ødelagt flere af værkerne da Ilona i 1994 tog deres 18 måneder gamle søn Ludwig med sig til Italien. |
"Puddelhund"/"Poodle", 1991. |
"Spidsborgerbuste - Jeff og Ilona"/"Bourgeois Bust - Jeff and Ilona", 1991.
Marmorbusten er inspireret af barokkens følelsesladede og overdådige stil, som den kommer til udtryk i bl.a. buster og skulpturer, men den store barokdramatik er udeladt. Koons og Ilona Staller også kaldet La Cicciolina ses i en tæt omfavnelse og ænser kun hinanden. Ilona med sit bølgede hår og perlekæder fremtræder Venusagtig. Parret er forherliget og titlen indikerer deres sociale status.
|
"Ballonhund (gul)"/"Balloon Dog (Yellow)", 1994-2000.
Figuren er udført af spejlpoleret rustfrit stål og står med en gennemsigtig farveroverflade.
Koons har sammenlignet skulpturens form med den
Trojanske hest, som kendes fra Homers oldgræske heltedigt Odysseen. Efter ti års belejring af byen Troja byggede grækerne en stor hul hest af træ i hvilken de græske soldater gemte sig. Grækerne gav kæmpehesten til deres trojanske fjender, som modtog den og førte den ind gennem byens port. Da natten faldt på kom soldaterne ud af hesten og åbnede byen for den græske hær, der hærgede og erobrede Troja. |
"Kat på en tøjsnor" (vand)/"Cat on a Clothesline (Aqua)", 1994-2001.
Skulpturen "Katten på en tøjsnor" (i serien "Celebration) kan forekomme enkel, men ingen fabrikant havde det rette udstyr til at kunne udføre opgaven i så stor størrelse. Koons fik specialister fra hele verden til at arbejde på måder de ikke havde prøvet før, og de mest vanskelige figurer i serien forblev ufærdige selv efter 20 år. Det er væsentligt for Koons, at hans værker er af høj håndværksmæssig kvalitet fordi det øger den følelsesmæssige påvirkning af beskueren.
Koons gav serien navnet "Celebration" (fest) for at fejre at sønnen Ludwigs ville komme tilbage til New York fra Rom, hvilket var hans brændende ønske, men aldrig blev virkelighed. Ved skilsmissen fra Ilona i 1993 havde Koons fået forældremyndigheden over sønnen. Året efter bortførte Ilona Ludwig til Rom. Til trods for en lang retslig strid herom var Koons ikke i stand til at få sin søn hjem og Ludwig blev i Rom og har ikke forbindelse med sin far i New York.
Serien består af bl.a. store skulpturer og malerier, ballonhunde, Valentinshjerter og påskeæg.
|
"Gengivelse af Frihedsklokken"/"Rendering of Liberty Bell", 200614.
Frihedsklokken til parlamentsbygningen (nuværende Independence Hall) i Philadelphia i Pennsylvania blev i 1752 støbt i London og revnende kort efter den var ankommet til Philadelphia. En ny klokke, den nuværende som kan ses i Liberty Bell Center, blev støbt i 1753 af lokale håndværkere og metallet fra den engelske klokke blev genanvendt.
Den 8. juli 1776 sammenkaldte klokken borgerne for at lytte til den første offentlige læsning af uafhængighedserklæringen. På den amerikanske frihedsdag d. 4. juli 1839 blev navnet "Frihedsklokken" anvendt for første gang i et digt i en pjece udgivet af modstandere af slaveriet. Klokken blev et symbol for slaveriets ophævelse (slaveriet ophævedes i hele USA den 18. december 1865).
Revnen i Frihedsklokken er berømt og er blevet diskuteret af historikere. Bredt accepteret er, at klokken fik en revne da den ringede til højesteretspræsident John Marshalls begravelse i juli 1835. I 1846 fik revnen sin nuværende størrelse da den ringede i anledning af George Washingtons fødselsdag. Herefter var klokken uegnet til ringning, dens lyd var ændret, og det blev besluttet at bevare klokken for eftertiden og i 1976 blev den udstillet til offentlig beskuelse. |
"Glaskugle (Belvedere torsoen)",
2013. Belvedere torsoen er
udstillet i Vatikanmuseerne.
"Gazing Ball (Belvedere Torso)", 2013. The
Belvedere Torso is exhibited in the
Vatican Museums.
Koons "gazing balls" (stirrekugler)
er håndblæste mørkeblå glaskugler, som han anvender i en serie af
skulpturer fra 2013.
Han husker kuglerne fra sin barndom i York, de var populære dekorationer
i haver, de var monterede på en sokkel eller et stativ. De var simple kugler, man kunne spejle sig i, de var
næsten magiske, de var middelklassens statussymboler.
Koons reflekterende blå kugler tilføjer en magisk kontrast til hans
støbte kompakte gipser, et materiale han her anvender for første gang.
Kuglen man kan spejle sig
i sat sammen med antikke kunstværker leder tankerne hen på
Narcissus, den unge hovmodige mand fra græsk mytologi, der forelskede sig i sit eget spejlbillede. |
|
|
|
De nye realister
1960/The
New Realists 1960 |
|
Flere tendenser i kunsten i 1900-tallet er blevet kaldt
nyrealistiske, og kan defineres som et billedudtryk med
figurative elementer i naturalistisk gengivelse, som det kan
ses i eksempelvis de fotorealistiske kunstners værker.
Nouveaux Réalistes blev
stiftet i Paris i 1960 af blandt andre
Yves
Klein,
Fernandez
Arman, Daniel Spoerri
og
Jean
Tinguely. Senere tilsluttede
César og Christo
sig gruppen, som med deres værker forsøgte at gøre op med
museumsinstitutionen.
De nye realister arbejdede overvejende med assemblage
teknikken, hvor ikke mindst Daniel Spoerri anvendte en
mangfoldighed af forskellige objekter. Der blev lavet
happenings og assemblage af hverdagsagtige genstande eller
decideret skrammel eller skrot, bilvrag, cykelvrag eller
andet som var kasseret. Realismen ses ikke udpræget i
billedudtrykkene, men det realistiske består i at
fremstille en assemblage af noget reelt i omgivelserne, som
kan være genkendeligt eller abstrakt i sin form.
|
|
KUNSTNERE/ARTISTS |
|
|
Christo |
|
Christo
(Christo
Vladimirov Javacheff) (1935).
Konsumkunst. Christo er Bulgarsk-amerikansk
kunstner, var gift med kunstneren
Jeanne-Claude
Denat de Guillebon
(1935-2009). Han studerede ved
kunstakademiet i Sofia fra 1952-56 og i Wien
1957. Bosat i New York fra 1964. Christo er
kendt for sine
indpakninger,
allerede sidst i 1950'erne begyndte
han med at pakke hverdagsobjekter ind,
de
første indpakninger var i 1958 i Paris,
senere gik han langt videre. Han er
især kendt for indpakningen af
Rigsdagsbygningen i Berlin, som han sammen
med hustruen pakkede ind i skinnende
sølvlignende stof i 1995.
Christo blev æresmedlem af Det kgl.
Danske Kunstakademi i 1979. |
|
|
|
"The
Floating Piers", 2016,
Monte Isola, Lombardiet,
Italien.
De flydende gangbroer, med
en samlet længde på 3 km, var en
kunstnerisk installation i Iseo-søen
mellem Sulzano på fastlandet, Monte
Isola og den privatejede ø
San Paolo.
Installationen, der skulle gøre det
muligt for mennesker at gå på
vandet, havde været kunstnerparrets
plan i mange år, og blev fuldført af
Christo alene, da Jeanne-Claude døde
i 2009.
Udstillingen, der varede i 16 dage, havde
over 1 million besøgende. Det anvendte materiale blev genanvendt.
Christo: "Vi vil fjerne alle dele af The Floating Piers i løbet af tre
måneder og forlade Iseo-søen, som om vi aldrig har været der". |
|
|
|
Udvalgte
værker/Selected works |
|
"Pakke", 1961,
National Gallery of Art,
Washington D.C./"Package",
1961,
National Gallery of Art,
Washington D.C. |
"Udstillingsvindue
projekt", 1964, Neue
Nationalgalerie,
Berlin/"Store Front Project",
1964, Neue Nationalgalerie,
Berlin. |
Kunsthalle i Bern blev pakket ind i 1968/Wrapped Kunsthalle,
Bern, Switzerland,
1968. |
Kyststrækning
i Australien overdækket, 1969/Wrapped Coast, Australia,
1969. |
I en
dal i Colorado udspændte Christo i 1972
et 20.000 kvadratmeter stort tæppe af nylon/"Valley Curtain",
Colorado, 1972. |
"Rigsdagen indpakket",
1995,
Berlin/"Wrapped
Reichstag", 1995,
Berlin. |
|
|
|
Video Art 1960 |
|
Nam June Paik
(1932-2006), koreansk-amerikansk kunstner introducerede
videokunsten internationalt og har haft stor indflydelse på
videokunsten helt op til nutiden. Han regnes i dag for
videokunstens fader.
Kunstnere: Alla
Kaprow. Robert Morris. Dennis
Oppenheim. Keith Sonnier. Hamish
Fulton. Chris Burden. Howard
Fried. Vito Acconci. John
Baldessari. Richard Serra. Les
Levine. Joan Jonas. Peter
Campus. Bruce Naumann. Douglas
Davis. |
|
Body
Art 1960 |
Body Art
er en kunstform, der relaterer til både konceptkunsten,
happenings og performance. Kunstnerne bruger og betragter
kroppen som et redskab. I Body Art kan man i visse udtryk
tale om den lidende kunstner. Kunstnerne kan påføre sig selv
smerte ved f.eks. at skære sig med barberblade, gå på skarpe
knive eller sætte kroge i kroppen og lade sig hænge op, og i
den mere fredelige afdeling af denne kunstretning kan der
være tale om rituel dyreofring, hvor dyrets blod blev smurt
på menneskekroppe.
Kunstnere: Bruce
Neumann. Hannah
Wilke. Dennis Oppenheim. Hermann
Nitsch. Vito Acconci.
Carolee Schneemann.
Stelarc. |
|
Fluxus 1962
|
George
Maciunas: "Let there
be Fluxus" |
|
|
Fluxus
(lat. flydende) var en
international bevægelse, inspireret af dadaismen, med
kunstnere fra USA, Europa og Japan, der repræsenterede
forskellige kunstarter, musik, billedkunst og digtning.
Bevægelsen fik sit navn i 1962 af den litauisk-amerikanske
kunstner George Maciunas, der med sit "Let there be
Fluxus", satte en ofte grænseoverskridende kunst i gang, der
står for det flygtige
og flydende, det uforudsigelige og
bevægende.
Den første udstilling,
"Fluxus
International Festspiele",
blev i 1962 afholdt på Museum Wiesbaden i Tyskland. Med
festivalen i Nikolaj Kirke i København i 1962 og
Fluxusaktion "Eurosia" med den tyske kunstner
Joseph Beuys
kom Fluxus for alvor til Danmark.
Arthur Køpcke
var den væsentligste danske Fluxuskunstner.
Fluxuskunstnernes udtryk var objekter, ready
mades, collage, performance og happenings, der
appellerer til syns-, høre- og lugtesansen, materialerne er
f.eks. papir, plastik, skrot og madrester.
Kunstværket omformes til en proces, der sker en nedbrydning
af skellet mellem beskuere og kunstnere og mellem kunst og
virkelighed.
Intermedia er et væsentligt udtryk i fluxus, fordi der
bruges midler i kunstværket, som kan ligge imellem eller
uden for de enkelte kunstneres områder.
Kunstnere:
Joseph Beuys. Nam June Paik. Daniel Spoerri. Wolf Vostell.
Jens
Jørgen Thorsen. Jørgen Nash.
Asger Jorn. Knud Petersen.
Arthur
Køpcke. Ib Geertsen.
Paul Gernes.
Bjørn Nørgaard. Sven
Dalsgaard. Sven Hauptmann.
Henning Christiansen. Eric
Andersen. George Maciunas.
Robert Watts. George
Brecht. Ben Pattersen.
Philip Corner. Emmet
Williams. Alison Knowles.
Yoko One.
Fluxus (means "a flow") was an
international art movement, influenced by Dadaism,
consisting of artist from the USA, Europe and Japan,
representing various art forms: music, visual art and
poetry. The concept of "Fluxus" was first put forward in the
USA in 1962 by the Lithuanian-American artist George
Maciunas. Fluxus-art was more ethical than aesthetic, it
was barrier-breaking art, fleeting, flowing, unpredictable
and emotional expressions in objects, ready-mades,
collages, performance and happenings,
it was "total art" which involved the spectators.
The first exhibition in 1962, "Fluxus
International Festspiele", was held at Museum Wiesbaden in
Germany. |
|
|
KUNSTNERE/ARTISTS |
|
|
Vostell, Wolf |
|
(1932-1998). Tysk kunstner, medstifter af Fluxus i
Tyskland. Kendt for maleri, skulptur,
Installationskunst, Video Art, Happenings og
Décollager (Abrissbilder, nedrevne plakater som han
satte sammen med bl.a. fotos). Inspireret af
dadaismen,
Nouveaux Réalistes
og Pop Art.
Vostell var en
pioneerne indenfor Video Art og Installationskunst.
I 1958 fandt hans første happening sted i Paris. |
|
(1932-1998). German artist
and on
of the co-founders
of the
fluxus movement in Germany.
Known for painting, sculpture, Installation Art,
Video Art, Happenings and Décollage.
Vostell was influenced by
Dadaism,
Nouveaux
Réalistes and Pop
Art. He was a
pioneer of
Video Art and Installation
Art. In 1958 his first happening took place in
Paris. |
|
Udvalgte
værker/Selected works |
|
"Elektronischer dé-coll/age Happening Raum/E.d.H.R.
(Hommage an
Albrecht Dürer)",
1968,
Neue Nationalgalerie,
Berlin.
"Electronic Dé-coll/age, Happening Room/E.d.H.R.
(Hommage to
Albrecht Dürer)", 1968,
Neue Nationalgalerie,
Berlin. |
|
|
|
|
Paik, Nam June |
|
(1932-2006), koreansk-amerikansk Fluxus- og
videokunstner samt komponist. Han introducerede videokunsten
internationalt og har haft stor indflydelse på videokunsten helt op
til nutiden. Han regnes i dag for videokunstens fader.
Paik arbejdede med et utal af medier og var
en del af den neodadaistiske bevægelse Fluxus.
I Danmark er Paik især forbundet med fluxuskoncerten
i 1961 på Louisiana i Humlebæk, hvor han bl.a. spolerede et
klaver og klippede musikanmelderen Hansgeorg Lenz' slips over og
forsvandt i en tønde med vand og spiste noget af sin sok. |
|
(1932-2006), Korean-American
Neo-Dadaist
video artist, Fluxus member and composer. He
has been called the father of video
Art. In Denmark Paik is best
known for his fluxus concert in 1961 at
Louisiana, Museum of Modern Art, where he
among other things
destroyed a piano during the
performance. |
|
|
Udvalgte
værker/Selected works |
|
"Zen for Wind",
1963, Neue Nationalgalerie,
Berlin. |
"Zen for TV", 1963/1990, Neue Nationalgalerie, Berlin. |
"Robothjerne", 1965, Neue Nationalgalerie, Berlin/"Robot Brain", 1965, Neue Nationalgalerie, Berlin. |
"Blå boks", 1965, Neue Nationalgalerie, Berlin/"Blue Box", 1965, Neue Nationalgalerie, Berlin. |
|
|
|
Beuys,
Joseph |
|
Beuys, Joseph
(1921-1986).
Tysk konceptkunstner (installationer,
performance, skulptur, video), medlem af Fluxus.
Han omdannede materialer så som filt, fedt (Stol
med fedt), honning, blod, voks, kobber til
ekspressive kunstneriske udtryk. Beuys troede
på, at forsvar for naturen var forsvar for
mennesket, han kaldte mange af sine arbejder for
"sociale skulpturer" for at understrege, at
kunst er andet og mere end æstetik, og han
formulerede udsagnet
"Enhver er kunstner" - han var humanist,
en indflydelsesrig lærer og politisk aktivist,
medstifter af partiet "die Grünen". Beuys blev
født i Krefeld i Nordrhein-Westfalen, og
han døde i Düsseldorf. I sin skoletid i Rindern
og Kleve am Niederrhein, fik Beuys kendskab til
arbejder af den flamske billedhugger og maler
Achilles Moortgat (1881-1957), han besøgte ofte
hans atelier, og blev inspireret af skulpturer
af den tyske billedhugger
Wilhelm Lehmbruck (1881-1919). I 1940
begyndte Beuys at læse medicin, men afbrød sine
studier på grund af militærtjeneste som
jagerpilot. Under en mission i 1943, blev han
alvorligt kvæstet, da hans maskine styrtede ned
i et øde område i det sydlige Rusland, en
oplevelse, der gav genklang i alle hans senere
arbejder. Efter krigen besluttede han at vie sit
liv til kunsten. Fra 1947-51 studerede han ved
Staatliche Kunstakademie Düsseldorf, hvor hans
lærere var Joseph Enseling og Ewald Mataré.
Efter Beuys havde afsluttet sin uddannelse,
begyndte brødrene Franz Joseph og Hans van der
Grinten at samle på hans arbejder og blev hans
væsentligste mæcener, og i 1953 arrangerede de
hans første separatudstilling i deres hus i
Kranenburg. 1959 giftede Beuys han sig
med kunstpædagogen Eva Wurmbach. I 1961 blev
Beuys udnævnt til professor i afdelingen for
monumental skulptur på Staatliche Kunstakademie
Düsseldorf. I 1962 knyttede Beuys sig til
Fluxus-kunstnerne, hovedsageligt Man June Paik
og George Maciunas, og senere mødte han
minimalisten Robert Morris. I 1963 var han
medarrangør af Festum Fluxorum Fluxus på
Staatliche Kunstakademie Düsseldorf, og i 1964
deltog han for første gang på Documenta i
Kassel. I 1967 grundlagde Beuys det tyske
studenterparti (DSP) - en af de mange politiske
grupper, som han var med til at grundlægge
gennem det næste årti. I 1972 blev han
afskediget fra Staatliche Kunstakademie i
forbindelse med, at han havde tilladt over 50
studerende, der ikke var blevet optaget på
akademiet, at deltage i hans undervisning. I
1973 grundlagde han "Freien Internationalen
Hochschule für Kreativität und interdisziplinäre
Forschung, FIU. Beuys blev i stadig højere grad
involveret i politiske aktiviteter, og i 1976
stillede han op til valg til Forbundsdagen. I
1978 blev han medlem af Kunstakademiet i Berlin.
I 1970'erne blev der afholdt et stort antal
udstillinger med hans arbejder rundt omkring i
Europa og USA. I 1976 og 1980 repræsenterede
Beuys Tyskland ved Biennalen i Vendig. I 1979
afholdtes en retrospektiv udstilling på
Guggenheim Museet i New York, og han mødtes
første gang med
Andy Walhol i Düsseldorf. I 1980
blev han medlem af Stockholm Kongelige Akademi
for de Skønne Kunster, og samme år stillede han
op for partiet "De Grønne" i
Nordrhein-Westfalen. (Joseph Beuys, "Valgplakat
for "de Grønne", 19791980).
På Documenta 7 i Kassel i 1982 deltog Beuys med
planteaktionen "7000 Ege", ved åbningen
plantede han selv det første træ, og i andre
byer gentog han plant-et-træ aktionen i de
følgende år. Knap 14 dage før han døde i januar
1986, modtog han Wilhelm Lehmbruck Prisen i
Duisburg.
Hessisches Landesmuseum Darmstadt rummer
"Beuys-Block", der er det største antal arbejder
af Beuys samlet på et sted, i alt 270 arbejder
fra årene 1949-72.
"Vi må indse at det ikke er penge som er
kapital, men menneskers evner, dygtighed og
kreativitet. De fleste mennesker er med i en
eller anden form for kreativt arbejde, og er
vigtige for helheden, det totale", dette sagde
Joseph Beuys til Dagbladet i 1982 (den norske
avis Dagbladet). |
|
Beuys, Joseph
(1921-1986). German
Conceptual Artist (installations, performances,
sculptures, video art), member of Fluxus. He
transformed essentially worthless materials into
artistic objects e.g. felt, fat
(Chair
with Fat),
honey, blood, wax, copper. Beuys believed that
defence of nature was defence of man himself, he
has called many of his sculptures "social
sculptures" (the installation The Pack, 1969) to
underline that art includes much more than
aesthetics, and he formulated the statement
"Everyone is an artist" - he was a humanist, an
influential teacher and a political
activist - the German Green Party ("die Grünen")
was founded by environmentalists and peace
activists including Beuys. Beuys was born in
Krefeld in the Federal State of North
Rhine-Westphalia (NRW) in western Germany, and
he died in Düsseldorf. In his school days in
Rindern and Kleve am Niederrhein, Beuys got
knowledge of the Flemish sculptor and painter
Achilles Moortgat (1881-1957), he often visited
his studio, and got influenced by sculptures
executed by the German sculptor
Wilhelm Lehmbruck
(1881-1919). In 1940 Beuys began to study
medicine, interrupted his studies to join the
Air Force as a fighter pilot. During a mission
in 1943 he was seriously contused, when his
plane crashed in a desert region of southern
Russia, that experience influenced his later
works. After the war, he decided to devote his
life to art. From 1947-51 he studied at
Staatliche Kunstakademie Düsseldorf. In 1953 his
patrons, the brothers Franz Joseph and Hans van
der Grinten, organized his first solo exhibition
in their house in Kranenburg. In 1959 Beuys
married the art educator Eva Wurmbach. In 1961
Beuys was appointed professor in the Department
of Sculpture at Staatliche Kunstakademie
Düsseldorf. In 1962 Beuys joined the Fluxus
movement. In 1963 he was co-organizer of Festum
Fluxorum Fluxus at Staatliche Kunstakademie
Düsseldorf, and in 1964 he exhibited for the
first time at Documenta in Kassel. I 1967 Beuys
founded the German Student Party (Deutschen
Studentenpartei, DSP). In 1972 he was dismissed
from Staatliche Kunstakademie - he had allowed
more than 50 students, who has not been offered
admission at the Academy, to join his lessons.
In 1973 he founded "Freien Internationalen
Hochschule für Kreativität und interdisziplinäre
Forschung, FIU. In 1976 he ran for election to
the German Bundestag. I 1978 he became a member
of the Academy of fine Arts in Berlin. In the
1970s were held a great number of exhibitions of
his works in Europe and the US. In 1976 and 1980
Beuys represented Germany at the Venice
Biennale. In 1979 a retrospective was held at
the Guggenheim Museum in New York, and he met
Andy Walhol
for the first time in Düsseldorf. In
1980 he became member of Stockholm Royal Academy
of Fine Arts, the same year he has been
nominated to run for the German Green Party in
North Rhine-Westphalia. (Joseph Beuys,
"Election
poster for "die Grünen", 19791980).
At Documenta 7 in Kassel, 1982, Beuys
participated with a plant action "7000 Oaks",
at the opening he himself planted the first oak
trees, and the following year he repeated the
tree planting action in other cities.
Just two weeks before he died in
January 1986, he received the Vilhelm Lehmbruck
Prize in Duisburg.
Hessisches Landesmuseum Darmstadt
contains "Beuys-Block", the largest collection
of his works assembled under one roof, all in
all 270 works from the years 1949-72.
In 1982 Beuys said to the Norwegian
newspaper Dagbladet: "We have to realize that
human abilities, like creativity are capital not
money. A lot of people are doing something
creative, it is essential to the whole, the
totality". |
|
|
Udvalgte
værker/Selected works |
|
|
|
Spoerri, Daniel
Spoerri, Daniel
(1930).
Schweizisk
kunstner og forfatter,
født i Rumænien/Spoerri, Daniel
(1930). Swiss artist and
writer, born in Romania. |
|
Udvalgte
værker/Selected works |
|
"Restaurant de la
City-Galerie
(Snare-Picture)",
1965,
Neue Nationalgalerie,
Berlin.
Snare-Picture er en slags
assemblage hvor Spoerri "i
sin snare fanger"
en gruppe genstande så som
resterne af et måltid som
inkluderer tallerkener,
sølvtøj, glas, madrester
m.v. som måtte have været på
bordet. Genstandene sættes
fast på en bordplade og
stilles til skue på en væg. |
|
|
|
Minimalisme 1965/Minimal Art 1965
ABC Art ... Minimal Art ... Cool Art
... Rejective Art ... Reductive Art |
|
Retningen
opstod i 1965 i USA omkring en gruppe New York
kunstnere. De minimalistiske kunstnere hentede
inspiration i suprematismen, i bl.a. værker af
den russiske kunstner
Kasimir Malevich
og dadaisten
Marcel Duchamp.
I 1968 blev blev minimalismen introduceret i
Europa på udstillingen "Minimal Art" i Haag.
Minimalisterne reagerede mod de abstrakte
ekspressionisters stærke farver, uhæmmede
penselføring etc. i deres billeder, skulpturer
og installationer, de stræbte efter at sætte
focus på objektet som et objekt og reducere dets
historiske og ekspressive indhold til et absolut
minimum.
Minimalismen relaterede sig til andre bevægelser
som Konceptkunsten hvor det færdige værk blot
var et resultat af
den bagvedliggende
ide, Pop Art i dens optagethed af det
upersonlige og Land Art i dens konstruktioner af
simple former. Betegnelsen Minimal Art blev
skabt af den engelske kunstfilosof Richard
Wollheim - i sit essay "Minimal Art", 1965,
prøvede han at klarlægge fænomenet
minimal-kunst/minimalisme. Han anvendte
betegnelsen på den form for samtidig kunst, der
syntes at ville basere sin æstetik på en
mangel på
kunstnerisk indhold, f.eks. Duchamps ready
mades. Betegnelsen blev snart taget op af
kunstkritikerne som en bekvem etikette for en
særlig slags forenklet skulptur, der på
den tid blev frembragt i USA. Disse værker
døbtes også Primary Structures, der var
titlen på en udstilling, der vistes på Jewish
Museum i New York i 1966 - bevægelsen fik navnet
strukturalisme. Blandt de kunstnere, der
deltog i udstillingen på Jewish Museum var Larry
Bell,
Dan Flavin, Donald Judd,
Sol LeWitt,
John McCracken og Robert Morris. |
|
I Minimalistisk kunst havde
genstandene minimal betydning,
det teoretiske og filosofiske
indhold var det væsentlige.
Malerier og skulpturer havde en
enkelthed i form og indhold
-
kunstværket reduceredes til et
minimum af farver, former (pyramider,
kuber, cylindre),
linjer og strukturer. I maleriet sås
afgrænsede farveflader og gentagelse
af en form, bl.a. i geometriske
serieskulpturer og vægobjekter,
værket var tømt for kunstnerisk
indhold, det var konkret i sin
abstraktion.
De
materialer der anvendtes i
skulpturen var
præfabrikerede anonyme enkle
geometriske objekter.
Kunstnerne søgte at eliminere
ethvert tegn på personligt udtryk.
Minimalisternes mål var at give
beskueren mulighed for at opleve
værket intenst uden at blive
distraheret af f.eks. kompositioner
og temaer, det drejede sig om den
konkrete oplevelse af værket i tid
og rum, der var ikke lagt op til
symbolske tolkninger. |
|
Kunstnere:
Frank Stella. Sean Scully. Sol
LeWitt. Robert Morris. Donald
Judd. Ellsworth
Kelly. Kenneth
Noland. Morris
Lowis. Peter
Bonnén. Carl
André.
Walter de Maria.
Dan
Flavin.
Larry Bell. John
McCracken.
Richard Serra. Freddy
Lerche. Paul Gernes. |
|
Maksimalisme
er en
postminimalistisk
stil, inden for
bl.a. design og
arkitektur -
efter en lang
periode med
næsten asketiske
værker søger
arkitekterne nu
mod et nyt og
mere komplekst
udtryk med en
blanding af
materialer
former og
funktioner. Både
minimalisme og
maksimalisme
anvender
geometriske
former. Hvor
minimalisme
indebærer
reduktion, går
maksimalisme ud
til grænsen. |
|
|
|
Minimal Art/Minimalism
1965 synonymous with
ABC Art/Cool Art/Rejective
Art/Reductive Art. Minimalism
arose in 1965 in a New York Artists
Circle. The minimalist were
influenced by Suprematism, e.g. the
works of the Russian painter
Kasimir Malevich
and the Dadaist
Marcel Duchamp.
In 1968 Minimalism was introduced to
Europe at the exhibition "Minimal
Art" in the Hague, the Netherlands.
The minimalists reacted against the
Abstract Expressionists use of
strong colours, their uncontrolled
brushstrokes etc, in their
paintings, sculptures and
installations, the minimalists aimed
at bringing the object as an object
into focus and to reduce its
historical and expressive content to
an absolute minimum.
Minimalism related to movements as
e.g. Conceptual Art, where the work
of art just were a result of the
idea behind, Pop Art and its
interest in the impersonal and Land
Art with its simple shapes. The term
Minimal Art was created by the
English art philosopher
Richard Wollheim, in his essay
"Minimal Art", 1965, he tried to
identify or explain the phenomenon
Minimal Art/Minimalism. He used the
term to describe contemporary art,
which seemed to base its aesthetics
on a lack of artistic content e.g.
Duchamp's ready mades. The art
critics used the term for a special
kind of simplified sculptures, which
at the time were created in the USA
- these worked were named Primary
Structures, the title of an
exhibition at the Jewish Museum in
New York, 1966, an the movement got
the name Structuralism. Among the
artists who participated at this
exhibition were Larry Bell,
Dan Flavin,
Donald Judd,
Sol LeWitt,
John McCracken and Robert Morris.
In Minimal Art the objects were of
no particular importance, the
essential were the theoretical and
philosophic content. Painting and
sculptures were simple in shapes and
content - the work of art were
reduced to a minimum of colours,
shapes (pyramids, cubes, cylinders),
lines and structures. In the
painting the colour areas were
delimited and repetition of shapes
were seen in e.g. geometric serial
sculptures and wall objects, the
works were drained for artistic
content, they were concrete in their
abstraction. The sculptures were
made of prefabricated anonymous
simple geometric objects. The artist
aimed at eliminating every sign of
personal expression. The audience
should be allowed to intense
experiences without being distracted
by e.g. compositions or subjects -
it was about the concrete experience
of art in time and space, the
artists did not set the scene for a
symbolic interpretation. |
|
|
|
|
KUNSTNERE/ARTISTS |
|
|
Scully,
Sean |
|
Scully, Sean
(1945). Irsk-amerikansk maler,
grafiker og fotograf født i Dublin, amerikansk
statsborger fra 1983. Da Scully var 4 år gammel
rejste familien fra Dublin til London, hvor han
er vokset op og gik på klosterskole - billederne
i de katolske kirker var en af
inspirationskilderne til hans senere valg af en
kunstnerisk uddannelse.
Hans arbejder kombinerer forskelligartede
inspirationskilder som minimalisme, konceptkunst
og abstrakt ekspressionisme. Ved første øjekast
forekommer hans billeder minimalistiske med
deres kontrastfarver og enkle ofte
patchworkagtige mønstre af kvadrater/skaktern,
rektangler, striber, gitre, flettede felter,
horisontaler og vertikaler - men ved nærmere
iagttagelse af hans arbejder ses opmærksomheden
på detaljen og lagene, der indeholder
interessante stofvirkninger og farver. Hans i
teknisk forstand perfekte billeder består af et
kompliceret system af krydsende striber og
linjer som skaber et kraftigt optisk felt.
Illusionen af dybde og rum er skabt af farver og
kontraster. Indflydelsen fra Op Art er klar. I
slutningen af 1970'erne og begyndelsen af
1980'erne er hans billeder grå eller mørke
næsten monokrome sorte billeder. Kompositionerne
er kraftigt beskårne og kvadraterne er erstattet
af tynde horisontale og vertikale linjer.
Harmonien og åndeligheden i Scullys arbejder har
hentet inspiration hos
Piet Mondrian
(1872-1944)
og
Henri Matisse
(1869-1954), og trangen til store kompositioner
og udtryk for en indre tilstand er inspireret af
Jackson Pollocks
(1912-1956) og
Mark Rothkos
(1903-1970) arbejder. Fra 1965-68 studerede
Scully på Croydon College of Art i London og fra
1968-72 ved University of Newcastle upon Tyne,
hvor han tog bachelorgraden i kunsthistorie, og
efter eksamen blev han ansat som
undervisningsassistent. I 1969 besøgte han for
første gang Marokko, der er kendt for
sine tæpper, og blev fascineret af
tæppemønstrene, en fascination og
inspiration, der ses i hans billeder. Et
rejselegat gjorde det muligt for ham at tage til
USA, hvor han fra 1972-73 studerede ved Harvard
University, Cambridge, Massachusetts. Han
eksperimenterede med nye teknikker, begyndte at
anvende tape og spraymaling i sine malerier
komponeret af gitre af sammenflettede vertikaler
og horisontaler eller diagonale bånd og striber,
og hvor ekspressiviteten var udeladt. Tilbage i
London i 1973 havde han sin første
separatudstilling i Rowan Gallery i London, og
de følgende år underviste han på Chelsea College
of Art & Design og ved institut for kunst og
design ved Goldsmiths College, University of
London. I 1975 skabte han "Change", en serie på
50 akrylarbejder på papir, serien reflekterer
nogle kriser i hans privatliv og varsler
samtidig de store lukkede mørke lærreder, som
ses de følgende år. Samme år modtog han et
stipendium, han rejste til New York, hvor han
udstillede, og han underviste på Princeton
University, New Jersey, fra 1977-83. Den
amerikanske kunst, først og fremmest
minimalismen inspirerede ham til at forenkle sit
udtryk. I 1978 giftede han sig med maleren
Catherine Lee, som han hvert år opkaldte et
billede efter, det markerede begyndelsen til
hans private samling "Catherine-billederne". I
1980 foretog han en rejse til Mexico og
inspireret af rejsen, begyndte han at male
naturen, han omsatte sine oplevelser af farver
og lys i akvareller. I 1981 blev hans første
retrospektive udstilling holdt på Ikon Gallery i
Birmingham. Han vendte sig fra minimalismen, og
farver og rum vendte tilbage i hans billeder,
han begyndte at male striber med fri hånd,
penselstrøgene blev tydelige, og en blød kontur
blev karakteristisk i hans arbejder, han opnåede
farvestyrken ved farvelag på farvelag. Fra
1981-84 var Scully professor på Parsons School
of Art, New York. Sit internationale gennembrud
fik han, da han deltog i udstillingen "An
International Survey of Recent Painting and
Sculpture" på
MoMA. I 1985 havde han sin første
separatudstilling i USA på Museum of Art,
Carnegie Institute, Pittsburgh, Pennsylvania.
Fra 1987-90 besøgte han igen Mexico, hvor han
fik nye indtryk, der kan ses i hans akvareller.
I 1989 havde han sin første separatudstilling på
et europæisk museum, Whitechapel Art Gallery,
London, udstillingen vistes også i Madrid og
München. I 1989 modtog han Turner Prisen, hans
arbejder blev beskrevet som demonstrerende den
abstrakte kunsts evne til at omfatte personlig
erfaring og psykologisk dybde. I 1990 blev
Maurice Poiriers bog "Sean Scully" publiceret. I
1992 vendte han tilbage til Marokko for at lave
en film for British Broadcasting Company (BBC)
om Matisse, der besøgte Marokko i 1912-13. I
1993 udstillede han for første gang
"Catherine-billeder" på Modern Art Museum of
Fort Worth, Texas. I 1997 udstillede han
fotografier i Bilbao i Spanien. I 2002 begyndte
han at arbejde som deltidsprofessor i maleri på
Akademie der Bildenden Künste München. I 2003
blev den holdt en retrospektiv udstilling af
hans kunst på Sara Hildén Art Museum, Tampere,
Finland, der senere vistes i Weimar og
Canberra.
I dag arbejder og bor Scully i New York,
Barcelona og München. |
|
Scully, Sean
(1945). Irish-American painter,
graphic artist and photographer. He was born in
Dublin and grew up in London, and he started his
early education at a convent school - the
artistic works of Roman Catholic Churches in
London were sources of inspiration for his later
choice of career. In 1983 he became an American
citizen.
Scully's works combine the elements of
Minimalism, Conceptual Art and Abstract
Expressionism. His works seem at first sight
minimalistic with its contrast colors and
simple, often patchwork-like, patterns with
squares/chess pattern, rectangles, stripes,
gratings, plaited squares, horizontals and
verticals - meanwhile closer observation shows
his attention to details e.g. layers with
interesting textural effects and colors. His
works consist of systems of crossing stripes
creating powerful optical fields, colors and
contrast are chosen to create the illusions of
depth and space - the influence of Op Art is
obvious. In the late 1970s and the early 1980s
his works were almost monochrome black
paintings. The harmony and the spirituality in
Scully's works have been influenced by
Piet Mondrian
(1872-1944) and
Henri Matisse
(1869-1954), and the great compositions and the
expressions of an inner state of mind have been
influenced by
Jackson Pollock's
(1912-1956) and
Mark
Rothko's (1903-1970)
works. From 1965-68 Scully studied at Croydon
College of Art, London. In 1972 he received a
Bachelor of Fine Arts degree from the University
of Newcastle upon Tyne, after finishing his
degree he worked as teaching assistant. In 1969
he visit Morocco for the first time, the
land of carpets, and got fascinated and
influenced by the carpet patterns.
A travelling scholarship made it possible for
Scully to visit America, where he from 1972-73
studied at Harvard University, Cambridge, MA. I
1973 his first solo exhibition was held at Rown
Gallery in London, and the following years, he
taught at Chelsea College of Art & Design and at
the Department of art and design of Goldsmiths
College, University of London. In 1975 Scully
created the series "Change", which reflected
personal crisis and ushered in the large dark
canvases of the following years. The same year
he was awarded a scholarship for two years,
which enabled him to move to New York, where he
exhibited, and from 1977-83 he taught at
Princeton University, NJ. American art, first
and foremost Minimalism, inspired him to
simplify his expression. I 1978 he married the
painter Catherine Lee, every year he named a
painting after her, the Catherine-paintings. In
1980 he visited Mexico, the trip inspired him to
depict nature, he transformed his experience of
colors and light into watercolors. The following
year his first retrospective was held at Ikon
Gallery in Birmingham. He turned away from
Minimalism. During the early 1980s Scully was a
professor at the Parsons School of Art in New
York. His international breakthrough came with
the
MoMA-exhibition
"An international survey of recent painting and
sculpture", 1984. In 1985 his first solo
exhibition in the US was held at the Museum of
Art, Carnegie Institute, Pittsburgh, PA. From
1987-90 he visited Mexico for the second time.
In 1989 his first European solo exhibition was
held at Whitechapel Art Gallery, London, the
exhibition traveled to Madrid and Munich. In
1989 he received the Turner Prize, his works
were described as "demonstrated the power of
abstract art to embrace personal experience and
psychological depth". In 1990 Maurice Poirier's
book "Sean Scully" was published. In 1992 Scully
returned to Morocco to make a film for British
Broadcasting Company (BBC) about Henri Matisse,
who visited Morocco in 1912-13. In 1993 Scully
for the first time exhibited his
"Catherine-paintings" at Modern Art Museum of
Fort Worth, Texas. In 1997 he exhibited
photographs in Bilbao, Spain. In 2002 he started
working part-time as professor of painting at
Akademie der Bildenden Künste München. In 2003 a
retrospective was held at Sara Hildén Art
Museum, Tampere, Finland, later shown in Weimar
in Germany and in Canberra. |
|
|
LeWitt, Sol |
|
(1928-2007). Amerikansk kunstner født i Hartford,
Connecticut. Bosat i New York. LeWitts
kunst er minimalistiske værker udført i
to eller tre dimensioner.
Fladekunsten er bl.a. fotografier og
grafiske billeder, hvor han anvender
geometriske former som kuben, pyramiden
og (farve-)cirklen samt monumentale
vægmalerier, hvor han bevarer fladen ved
anvendelse af vertikaler og horisontaler
eller skaber rum ved linjer eller
farver, i nogle vægmalerier ses
svunge linjer i kraftige farver eller
sort-hvid eller maleriet kan være én
stor
farveflade. De
tredimensionale
arbejder
er små eller store inden- og
udendørs enkelte konstruktioner hvor de
geometriske former er anvendt som en
slags basisstruktur som pyramiden,
kvadratet eller keglen. I 1949 bestod
LeWitt bachelorgraden i kunsthistorie
ved det amerikanske private universitet
Syracuse University (SU). Efter eksamen
rejste han til Europa, hvor han så de
gamle mestres malerier. Efter at have
gjort tjeneste i Koreakrigen (1950-53)
flyttede han i 1953 til New York hvor
han blev ansat som tegner ved magasinet
for unge kvinder "Seventeen Magazine",
senere fik han arbejde på arkitekten I.
M. Pei's tegnestue - omkring den tid
blev han fascineret og inspireret den
engelskfødte fotograf Eadweard
Muybridges sene 1800-tals studier af
fotografiske bevægelsessekvenser. I 1960
fik han et job på
MoMA, New York, hvor han
mødte andre unge kunstnere som Dan
Flavin, Robert Ryman, Robert Magold og
Scott Burton. I 1965 afholdtes
hans første solo udstilling på Daniels
Gallery i New York. I 1960'erne
arbejdede LeWitt med åbne hvide
kubemoduler, som varslede de
grundlæggende former i minimalismen. Han
anvendte matematiske systemer i sin
kunst og var dermed i opposition til de
abstrakte ekspressionister. I slutningen
af 1960'erne og begyndelsen 1970'erne
deltog han adskillige væsentlige
gruppeudstillinger med minimalistisk
kunst og konceptkunst og i 1966 i
udstillingen "Primary Structures" på
Jewish Museum, New York - ud over LeWitt
deltog også Larry Bell, Dan Flavin,
Donald Judd, John McCracken og Robert
Morris.
I 1967 udgav han "Paragraphs on
Conceptual Art", hvor han bl.a.
skriver: Jeg vil betragte den slags
kunst, som jeg er engageret i som
konceptkunst. I konceptkunsten er selve
begrebet/ideen det væsentligste. Når en
kunstner anvender en begrebsmæssig
kunstform, betyder det, at alle udkast
og beslutninger er skabt på forhånd og
udførelsen er ren mekanisk. Ideen er en
maskine, som fremstiller kunst. LeWitt
var den første, som anvendte termen
konceptkunst. I 1969 deltog han i
udstillingen "When Attitude Becomes
Form" i Kunsthalle Bern i Schweiz. I
1970'erne begyndte han at male store
vægmalerier. I 1977 og 1982 deltog han i
Documenta 6 og 7 i Kassel i Tyskland. I
1978 blev LeWitts første retrospektive
udstilling holdt på
MoMA,
Museum of Modern Art,
New York.
I 1980'erne blev vægmalerierne mere
ekspressive. I 1989 deltog han i den 2.
Istanbul Biennale. De seneste arbejder
af LeWitt indeholder bevægelse og
dekoration i form af bølger og svungne
striber. LeWitt har haft over 30
soloudstillinger og er repræsenteret på
store museer og samlinger over hele
verden - herunder på Louisiana i
Humlebæk.
|
|
LeWitt, Sol
(1928-2007). American artist born in Hartford,
Connecticut. He resides in New
York. LeWitt is a creator of
two-dimensional works (photos, graphic
pictures, murals) and three-dimensional
works (simple constructions), as basic
structures he uses geometric forms -
cylinders, pyramids, cubes and
(color-)circles. In 1949 LeWitt received
a Bachelor of Fine Arts Degree (BFA) at
the Syracuse University (SU), a private
university located in Central New York,
after receiving his degree, he traveled
to Europe, and there he saw paintings by
the old masters. He served in the Korean
War (1950-53) as a graphic artist, and
in 1953 he moved to New York, where he
got a job as photographer and designer
at the teen fashion magazine "Seventeen
Magazine", later he worked at the
Chinese-born American architect Ieoh
Ming Pei's drawing office - about that
time he became fascinated and influenced
by the movement sequences of "the father
of the motion pictures" the English-born
Eadweard Muybridge's (18301904). In
1960 he worked for
MoMA,
Museum of Modern Art,
New York, where he met other young
artists e.g. Dan Flavin, Robert Ryman,
Robert Magold and Scott Burton. In 1965
his first solo show was held at John
Daniels Gallery in New York. In the
1960s, LeWitt created open modular white
cubes, preferring as the basic element
in Minimalism - he used mathematical
systems, and with it he was in
opposition to the
abstract-expressionistic painters. In
the late 1960s and the early 1970s he
participated in several important group
exhibition of Minimalistic Art and
Conceptual Art/Idea Art, and in 1966 he
took part in the exhibition "Primary
Structures" at the Jewish Museum in New
York - other participating artists were
Larry Bell, Dan Flavin, Donald Judd,
John McCracken and Robert Morris.
In 1967 he published the essay "Paragraphs on Conceptual
Art": "I will refer to the kind of
art in which I am involved with as
conceptual art. In conceptual art the
idea of concept is the most important
aspect of the work. When an artist uses
a conceptual form of art, it means that
all the planning and decisions are made
beforehand and the execution is a
perfunctory affair. The idea becomes a
machine that makes the art" - LeWitt was
the first to use the term Conceptual
Art.
The same year he participated in the
exhibition "When Attitude Becomes Form",
Kunsthalle Bern, Switzerland. In the
1970s he began painting monumental
murals. In 1977 and 1982 he participated
in Documenta 6 and 7 in Kassel, Germany.
In 1978 his first retrospective was held
at The Museum of Modern Art, New York.
In the 1980s his murals became more
expressive. In 1989 he took part in the
2nd Istanbul Biennale.
More than 30 solo exhibitions have been
held of LeWitt's works, and is
represented at Museums and collections
worldwide. |
|
|
|
Udvalgte
værker/Selected works |
|
"Stående åben struktur, sort", 1964,
MoMA,
New York/"Standing Open Structure, Black", 1964,
MoMA,
New York. |
"Tårn", 1984, Figge Art Museum, Davenport, Iowa/"Tower", 1984, Figge Art Museum, Davenport, Iowa. |
"Kube", 1999.
|
|
|
|
Gernes,
Paul |
|
|
|
|
(1925-1996). Dansk dekorationsmaler,
grafiker og billedhugger. Født i København, død
i Ängelholm, Sverige. Uddannet litograf. I 1949
debuterede han på KE (Kunstnernes
Efterårsudstilling). I 1961 var han medstifter
af Den Eksperimenterende Kunstskole, Eksskolen.
Kunst skulle være kollektiv og samfundsengageret
og ikke individuel, den skulle ud til folket,
hvor folket færdes, og det kommer i praksis til
udtryk i hans dekoration af Herlev Sygehus
1968-76, og biografkomplekset Palads i
København, 1989, samt i andre udsmykningsopgaver
for offentlige og private institutioner. Fra
1985-1991 var han ansat som professor ved
Akademiet
i afdelingen for Mur- og Rumkunst. I 1988
repræsenterede Gernes Danmark ved Biennalen i
Venedig. Kendetegnende for hans udsmykninger er
enkelhed i form og klare og stærke farver, der
skal være en behagelighed for øjet. Gernes'
ønske om kunstens sociale og praktiske funktion
til glæde for folket betød også, at han ikke
syntes om kunstmuseer som institution, fordi han
betragtede dem som værende for eliten og således
kun til gavn for få. |
|
|
Udvalgte
værker/Selected works |
|
"Striber", 1966, ARoS Aarhus Kunstmuseum.
"Stripes", 1966,
ARoS
Aarhus Art Museum, Denmark. |
|
"Tårnet", 1967, Statens Museum for Kunst.
"The Tower", 1967,
National Gallery of Denmark, Copenhagen. |
"Uden titel", 1968-69, Statens Museum for Kunst.
"Untitled", 1968-69,
National Gallery of Denmark, Copenhagen. |
"Variationer over det schweiziske flag", 1976, ARoS Aarhus Kunstmuseum.
"Variations on the Swiss Flag", 1976,
Aarhus Art Museum, Denmark. |
Biografkomplekset Palads i København,
1989.
The Cinema Complex Palads in Copenhagen, 1989. |
|
|
|
Amerikansk kunstner/American artist. |
"Relief", 1961,
MoMA,
Museum
of
Modern
Art,
New
York. |
"Uden titel (4 enheder),
1966/1977, Neue Nationalgalerie,
Berlin.
"Untitled (4 Units), 1966/1977, Neue
Nationalgalerie,
Berlin. |
"Uden titel",
1989, Statens Museum for Kunst/"Untitled",
1989, National Gallery of Denmark. |
|
Ronald
Bladen (1918-1988) |
|
Canadisk
født amerikansk kunstner og
billedhugger/Canadian-born American painter
and sculptor. |
"Tre
elementer",
1965, Neue
Nationalgalerie,
Berlin/"Three
Elements",
1965, Neue
Nationalgalerie,
Berlin. |
|
|
Amerikansk maler og grafiker/American
painter and graphics artist |
"The Marriage of Reason and Squalor, II", 1959,
MoMA Museum of
Modern Art, New York. |
"Gran Cairo",
1962,
Whitney Museum
of American Art, New York. |
"Rowley", 1962,
National Gallery of Art,
Washington D.C. |
"Sanbornville I",
1966, Neue Nationalgalerie,
Berlin. |
"Gray Scramble", 1968-69,
Peggy Guggenheim Samlingen,
Venedig/Peggy Guggenheim
Collection, Venice. |
|
Robert Morris. Ellsworth
Kelly. Kenneth
Noland. Morris
Lowis. Peter
Bonnén. Carl
André.
Walter de Maria.
Dan
Flavin.
Larry Bell. John
McCracken.
Richard Serra. Freddy
Lerche. |
|
|
|
Antiform/Postminimalisme |
Postminimalismen var en reaktion på minimalismens
geometriske og lukkede former. Udtrykket i postminimalismen
er mere organisk og levende, og der anvendes materialer som
stof, træ, gummi, filt, glas, metal, jord og sten.
Robert Morris lavede ophængninger af filt, hvor materialet
bestemte formen, og dermed kom der tilfældighed ind i
kunsten, som blev kaldt Antiform.
Kunstnere:
Robert Morris. Richard
Smithson. Eva Hesse. Richard Serra.
Reiner Ruthenbeck.
|
|
|
|
Arte Povera 1967 |
|
Det var den
italienske kunstkritiker Germano Celant, der
fandt på betegnelsen Arte Povera (fattig/ussel
kunst), der blev grundlagt i 1967 i Torino.
Betegnelsen refererer til tredimensionale
installationer, der er konstrueret af hverdagens
usle/simple materialer så som sække, jord, sten,
kul og kviste. Kunstnerne mente at kunsten
skulle være banal, antiformel, forgængelig og
antikommerciel. |
|
Kunstnere: Luciano
Fabro. Giulio Paolini.
Mario Merz. Gilberto
Zorio. Giovanni Anselmo.
Mario Ceroli. Giuseppe
Penone. Jannis
Kounellis. Michelangelo
Pistoletto. Pier Paolo
Calzolari. Alighiero
Boetti. |
|
|
Konceptkunst
1967/68-1978 |
|
Konceptkunst
eller Concept Art/Conceptual Art/Ide Kunst, er en
højst kontroversiel kunstform, der opstod i USA og omfatter
alle kunstformer udenfor det traditionelle maleri og
skulptur, bl.a. fotografier, diagrammer, landkort, skitser,
skrevne tekster/forslag, dokumenter, sproglige udsagn, Video
Art og Performance Art (kunstaktivitet, præsenteret live
foran et publikum, som kombinerer elementer fra billed- og
teaterkunsten, f.eks. musik, video, teater, poesilæsning).
Konceptkunsten kan nærme sig litteratur idet ideen om et
kunstværk beskrevet i ord erstatter selve kunstværket eller
nedtoner det.
I konceptkunsten er den ide eller det begreb, der ligger
bag et værk det primære, selve værket, den fysiske
udformning, det sekundære, nogle konceptkunstværker har
ikke en fysisk eksistens i normal forstand, kunstnerne
stiller spørgsmålstegn ved kunsten som begreb -
konceptkunsten er fyldt med informationer/ideer, det er så
op til beskueren at afkode eller tolke kunstnerens
ide/ideer.
Konceptkunstnere prøver nogle gange at dvæle ved alvorlige
politiske og sociale problemstillinger, men oftest er de
optaget af en uforståelig analyse af kunstens natur.
Konceptkunst kan spores tilbage til
Marcel Duchamp, der skabte
forskelligartede revolutionære værker, hvor han stillede
spørgsmål ved de traditionelle værdier som kunstverdenen
befattede sig med. Imidlertid fik kunstformen ikke navn
eller blev en anerkendt bevægelse før i slutningen af
1960'erne, hvor den hurtigt blev udbredt, er samtidig med
andre bevægelser så som Arte Povera, Land Art og Performance
Art, som også prøvede at undgå kommercialisering ved at
forsøge at skabe ikke samleværdige objekter.
Begrebet konceptkunst blev først anvendt af
Sol LeWitt
i 1967, da han udgav "Paragraphs on Conceptual Art", hvor
han bl.a. skrev: Jeg vil betragte den slags kunst, som jeg
er engageret i som konceptkunst. I konceptkunsten er selve
begrebet/ideen det væsentligste. Når en kunstner anvender en
begrebsmæssig kunstform, betyder det, at alle udkast og
beslutninger er skabt på forhånd og udførelsen er ren
mekanisk. Ideen er en maskine, som fremstiller kunst.
I 1980'erne og 1990'erne fik konceptkunsten en renæssance i
Neo-Conceptual Art.
Kunstnere: Robert Barry, "Telepathic Piece",
1969. Douglas Huebler. Joseph
Kosuth. Lawrence Weiner. Klaus
Rinke. Vito Acconci. Bruce Nauman. Dennis Oppenheim.
Hans Haacke. Keith Sonnier. Mel
Bochner, Yoko Ono.
|
|
Conceptual Art
1967/68
or Idea Art (only the idea counts, Language Art/verbal or
literary art) arose in the USA in the late 1960s - as an
international movement Conceptual Art took on different
forms depending on its location, however it was a
controversial artform, dissimilar to traditional paintings
and sculptures, including e.g. photos, diagrams, maps,
sketches, written texts, documents, linguistic statements,
Video Art and Performance Art.
In Conceptual Art the idea behind the work was the main
thing, the physical presentation the secondary, some works
did not have a physical existence in the normal
understanding. The artists brought up the eternal question
"What is art?" - Conceptual Art was filled with information,
it was up to the audience to decode or interpret the ideas.
Sometimes the artists dwelt on serious political or social
problems, however most often they were engaged in
unintelligible analyses of art's nature.
Conceptual Art can be traced back to the dadaist
Marcel Duchamp's
revolutionary works. However the form of art was not named
or accepted before the late 1960's, at the same time as e.g.
Arte Povera, Land Art and Performance Art, artforms which
also tried to avoid commercializing by creating
non-collectibles.
Sol
LeWitt
was the first to use the term Conceptual Art in his essay
"Paragraphs on Conceptual Art", 1967.
In the 1980s and 1990s Conceptual Art got its renaissance in
Neo-Conceptual Art.
Artists: Robert
Barry, "Telepathic Piece", 1969.
Douglas Huebler. Joseph
Kosuth. Lawrence Weiner. Klaus
Rinke. Vito Acconci. Bruce Nauman.
Dennis Oppenheim. Hans Haacke. Keith
Sonnier. Mel Bochner, Yoko Ono. |
|
Land Art 1969 |
Land Art eller Earth Art opstod i USA
og har forbindelse til minimalismen og
conceptualismen. Land Art kunstnerne
arbejder i naturen og med naturen, med
jorden og landskabet. Der er som regel tale
om meget store og omfattende projekter som
bl.a. Michael Heizers værk "Double
Negative",
1969, i Nevada ørkenen, som består af 15
meter dybe udgravninger. |
|
Kunstnere:
Robert Smithson, "Spiral Jetty", 1970,
Rozel Point, Utah, USA. Naturens
materialer er
Sort basalt sten,
saltkrystaller, jord og vand. Richard
Long, udstillede Land Art på
Louisiana i 1980. Dennis Oppenheim.
Walter de Maria. Douglas Huebler.
Michael
Heizer. |
|
|
|
|
Superrealisme/Fotorealisme/Hyperrealisme
1970 |
Retningen ses hovedsageligt i Sverige, hvor en række
kunstnere skildrer hverdagen på realistisk vis og ofte med
social kritik (Ola Billgren, Ulf Wahlberg) eller iblandet
surrealistiske effekter (Roj Friberg, Bengt Böckman).
Det store europæiske gennembrud
kom på Documenta i Kassel i Tyskland, 1972. |
|
Super Realism
was characterized by a realism of photographic accuracy in
sculptures and paintings. |
|
KUNSTNERE/ARTISTS |
|
|
Strøbek, Niels
(1944), dansk kunstner/(1944),
Danish painter. |
|
|
|
|
|
1 |
"På lys dug",
1968, privateje/"On a Pale Tablecloth",
private collection, 1968. |
2 |
Portræt af H.M. Dronningen, 1975, Danske Bank/Portrait of HM The Queen of Denmark, 1975. |
3 |
"Ved havet", 1979, Ny Carlsberg Glyptotek, København/"By the Sea", 1979, Ny Carlsberg Glyptotek, Copenhagen. |
4 |
"Par", 1995, ARoS Aarhus Kunstmuseum/"Couple", 1995, ARoS, Aarhus Museum of Art, Denmark. |
5 |
"Tre Slægtled", 2012, Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg Slot, Hillerød.
"Three Generations", 2012, The Museum of National History at Frederiksborg Castle. |
Fotografierne af Niels Strøbeks værker er anvendt med hans tilladelse. Se Støbeks værker af H.M. Dronningen.
The photos of the works are used with Niels Strøbek's permission. |
|
|
Winkel, Niels
(1939-2018),
dansk maler og grafiker/(1939-2018), Danish painter and graphics artist. |
|
Udvalgte
værker/Selected works |
|
"Forstander Aage
Wolff-Sneedorff", 1989, festsalen,
Herlufsholm Kostskole.
"Chancellor Aage
Wolff-Sneedorff", 1989,
Herlufsholm, a boarding school
in Næstved, Denmark. |
H.K.H.
Prinsgemalen, 1992/HRH
The Prince Consort,
1992. |
"Pro Utilitate Humani
Generis"
(Til
menneskehedens gavn), glasudsmykning, 2003,
Psykologisk Institut, Aarhus Universitet,
Nobelparken. Kunstværket viser portrætter af de til
nu 13 danske Nobelprismodtagere herunder
aarhusianeren Jens Christian Skou (1918-2018), der i
1997 fik Nobelprisen i kemi.
I kunstværket ses en gengivelse af Leonardo da
Vincis
Homo Vitruvianus.
"Pro Utilitate Humani Generis" (For the Benefit
of Mankind), 2003, Psychological Institute, Aarhus
University's Nobel Park. The glass decoration shows
the Thirteen Danish Nobel laureates and a
reproduction of
Leonardo da Vinci's
Homo Vitruvianus. |
|
|
|
Kluge, Thomas |
|
Kluge,
Thomas
(1969).
Dansk autodidakt kunstner, portrætmaler. I 1994
debuterede han på Charlottenborgs
Forårsudstilling - det var af væsentlig
betydning for ham, at hans arbejder blev
godkendt på en censureret udstilling, da det
kneb med accepten ikke mindst på Parnasset.
Kluge har fornyet den realistiske stil til en
næsten uhyggelig realisme, en magisk realisme,
og det har givet hans billeder stor
opmærksomhed, imidlertid ikke ubetinget
opmærksomhed af den positive slags. Hans
billeder er blevet kaldt romantiske, ude af trit
med tiden og i stil med renæssancen og barokkens
figurfremstillinger (Caravaggios
lys, clairobscur, hvor kontrasterne lys/mørke
anvendes til at fremhæve og sløre). Han er
blevet kaldt kopimaler, en dygtig håndværker og
en moderne
Rembrandt. |
|
Kluge,
Thomas
(1969). Danish painter. He had renewed the
style of Realism into an almost scary magical
realism, which had paid attention to his work -
mainly admiration of his photographic
representations. The critics described his work
as romantic, out of step with the time and very
much Renaissance- and Baroque-like e.g. his use
of
Caravaggio's
light - dramatic
contrasts of light and dark, he had been
described as a replica painter and a talented
craftsman. Kluge himself was in opposition to
the established art institution. |
|
|
Udvalgte
værker/Selected works |
|
"Portræt
af
H.M. Dronningen",
1995, bryllupsgave fra Det Danske
Handelskammer til H.K.H. Prins
Joachim og Alexandra Christina
Manley. Dronningens kommentar, da
hun så billedet, var: "Jeg skal
sandelig love for, De har fået det
hele med".
"Portrait of Her Majesty Queen
Margrethe II", 1995,
private ownership. |
H.K.H. Prinsgemalen/HRH The Prince Consort Henrik.
|
H.K.H. Kronprinsen/HRH Crown Prince Frederik. |
"Margrethe II", 2000,
festsalen,
Herlufsholm
Kostskole/"Margrethe
II", 2000, Herlufsholm, a boarding school in
Næstved, Denmark. |
"Kongehuset", 2013. Gruppeportrættet af den kongelige familie refererer til Tuxens maleri "Christian 9. med familie, 1886"/"The Royal Family", 2013. |
|
|
|
Kærn, Simone
Aaberg |
|
Kærn, Simone Aaberg (1969),
dansk video- og
installationskunstner, pilot
og aerofeminist. Kærn studerede ved
Akademiet
i København fra 1993-98 og
samtidig på Goldsmith College of Fine Art i
London. I 2003 modtog hun Danske Kunstkritikers
Pris.
Blandt Kærns værker er filmen
"Sisters in the Sky", 1997,
med tilhørende portrætserie visende kvindelige
kamppiloter fra USA, USSR og Storbritannien
under
2. Verdenskrig. Portrætterne
er malet med motorolie. I 1999 blev serien vist
på Biennalen i Venedig.
Dokumentarfilmen "Smiling in
a War Zone" er fra 2005. I
2002 Fløj Kærn fra Danmark til
Afghanistan i et Piper Colt
propelfly fra 1960. Flyet har
kælenavnet "Rip", og prydes af
et billede af Anders And-nevøen
Rip. Med på rejsen var
filmfotografen og copiloten
Magnus Bejmar. "Med den handling
generobrer jeg himlen. Himlen
skal være fri, man skal kunne
sende sine drømme mod den og
flyve igennem den", udtalte Kærn
i forbindelse med
performance-flyvningen til
Kabul. Missionen var at hjælpe
den 16-årige afghanske pige
Farial med at realisere sin
jagerpilotdrømme. Kærn havde
fået kendskab til Farials
pilotdrøm fra en rejsebrev af
Carsten Jensen i dagbladet
Politiken. I forbindelse med
flyveturen modtog Kærn
rådgivning fra Flyvevåbnet.
Veteranflyet blev i 2003
udstillet på Galerie Asbæk i
forbindelse med udstillingen
"Crossing Line". I 2007 blev
filmen nomineret til en Emmy.
Kærn har interessen for og
engagementet i Afghanistan
fælles med fhv. statsminister Anders Fogh
Rasmussen, som hun har
portrætteret til Folketingets
portrætgalleri.
Rasmussen
var i sin periode som
statsminister var medansvarlig
og som NATOs generalsekretær
hovedansvarlig for krigen i
Afghanistan. Som konsekvens af
terrorangrebet på USA i
september 2001 indleder USA
krigen i Afghanistan i oktober
samme år. Osama bin Laden skulle
fanges, hans paramilitære
islamistiske terrorapparat
Al-Qaeda skulle ødelægges, og
den islamiske bevægelse Taliban
fjernes. I december 2001 stilles
danske specialoperationsstyrker
til rådighed for den amerikansk
ledede Operation Enduring
Freedom. I januar 2002 ankommer
danske soldater fra Jægerkorpset
og Frømandskorpset til Kandahar
i Afghanistans Helmand-provins,
Talibans højborg. Folketinget
vedtog enstemmigt at danske
militære styrker skulle stilles
til rådighed for en
international sikkerhedsstyrke i
Afghanistan. I august måned
overtager NATOs internationale
ISAF (International Security
Assistance Force)-styrke
kommandoen og koordineringen af
de fredsbevarende styrker.
Kærns film og
statsministerportrættet tager
afsæt i Afghanistankrigens årsag
og forløb. Kunstneren og den
fhv. statsministers
fællesengagement i Afghanistan
er henholdsvis en visionær
poetisk forestilling om
himmelrummet over en krigszone
kontra en politisk virkeligheds
antipoetiske realiteter. En
skønhed og befrielse er implicit
i ideen om himlen som
allemandseje og udtrykkes i
kunstens virkelighed og
nødvendighed i en verden hvor
håb og fremtidstro har trange
kår i liv der leves med frygt
for krig og terror.
i 2006 blev
installationen "OPEN SKY",
vist i Malmö Konsthal, og i
2008 i
ARoS. Hovedværket var Kærns
Piper Colt propelfly, der var
ophængt i Museumsgaden og filmen
"Smiling in a War Zone" samt
fotos fra Kærns rejse til
Afghanistan sammen med Magnus
Bejmar.
Kærns portræt af Danmarks
statsminister fra 2001-2009,
Anders Fogh Rasmussen (Kunst
på Borgen:
Statsministerportrætter), er blevet
beskrevet som et (moderne)
barokmaleri og ikke som
fotorealisme. Kompositorisk kan
billedet sammenlignes med
barokportrætter, (se
eksempler), hvor den
portrætterede i forgrunden har
draperi/(løv-)træer og
natur/arkitektur som henholdsvis
mellem- og baggrund. I
barokportrætterne, hvoraf det
midterste er en gravering, ses
en let penselføring, en høj grad
af stoflighed (draperi,
klædedragter), en detaljerigdom,
der tones let ud i baggrunden,
og en kontrastrig, men dæmpet
farveholdning. Her er således
tale om en malemåde, der afviger
markant fra Kærns malemåde.
Hendes portræt fremstår i
modsætning til de barokke
portrætter næsten
glansbilledagtigt med sine klare
farver. I venstre billedhalvdel
ses portrætfiguren på baggrund
af den danske bøgeskov og i
højre billedhalvdel et af
militærets C-130 Hercules
transportfly på baggrund af
Afghanistans nøgne brune bjerge.
Her mødes en statsmand og to
verdener, han berøres af
bøgebladene og flyet. Fogh
Rasmussen læner sig ind i
billedet. Øverst i højre
billedhalvdel ses en stjerne,
der har lighed med den
officielle NATO-stjerne,
alliancens symbol.
Portrætligheden er til stede,
Anders Fogh Rasmussen er
genkendelig, men portrættet er i
sammenligning med
barokportrætter et glat portræt,
fordi den psykologiske dybte
stort set er fraværende.
Samtidig er det et anderledes og
spændende portræt som indeholder
et symbolgods defineret af
kunstneren. |
|
|
Mueck,
Ron |
|
Mueck, Ron
(1958). Australsk
billedhugger, bor og arbejder i England. Mueck
blev født i Melbourne, hans forældre var
legetøjsfabrikanter. Før han etablerede sig som
skulptør i London i midten af 1990'erne, havde
han en karriere som professionel dukkemager og
dukkefører i Australien - han skabte figurer og
specielle effekter til børne-tv og film, bl.a.
til filmen "Labyrint" fra 1986 af den
verdensberømte amerikanske dukkefører Jim Henson
(skaberen af Muppet-figurerne), hvor Mueck også
lagde stemme til figuren Ludo.
Mueck etablerede sit eget firma i London, hvor
han lavede rekvisitter til teatre, og til
reklamer fremstillede han animatronics
(animatronics er mekaniske dukker og figurer som
f.eks. Spinosaurus fra "Jurassic Park III").
Muecks rekvisitter blev sædvanligvis designet
til at blive fotograferet fra en bestemt vinkel
så opbygningen af figuren kunne skjules, men
Mueck blev mere og mere optaget af at skabe
realistiske skulpturer, der var perfekte set fra
alle vinkler - en skulptur er en tredimensionel
form skabt som et kunstnerisk udtryk, den er
f.eks. udskåret i træ, hugget i marmor, støbt i
bronze eller andre materialer, den kan være
konstrueret af skrot eller bestå af genstande
sat sammen til en udtryksfuld helhed, den har
ikke nogen bagside (som relief har), den skal
kunne ses fra alle sider og vinkler.
I begyndelsen af 1990'erne, mens han stadig var
selvstændig, fik han bestillinger på realistiske
objekter, og han gjorde sig overvejelser omkring
hvilket materiale, der kunne skabe den højeste
grad af realisme. Latex var det oftest anvendte,
men han ønskede et hårdere materiale, og i en
modesalon så han en vægdekoration og forhørte
sig om det anvendte materiale, det var fiberglas
- et materiale Mueck siden har anvendt. I 1996
indgik Mueck et samarbejde med sin svigermor,
den portugisiske maler Paula Rego, om at
producere små figurer som en del af et tableau
som hun udstillede på Hayward Gallery i London.
Rego introducerede ham til Charles Saatchi, der
var imponeret over Muecks arbejder, og året
efter deltog han i "Sensation: Works from the
Saatchi Collection", her var "Dead Dad",
1996-97, silicone og acrylmaling, udstillet -
"Dead Dad" forestiller liget af Muecks far,
skulpturen er reduceret til 2/3 af normal
størrelse.
Muecks skulpturer er nøjagtige gengivelser af
menneskekroppen ned til mindste detalje men i et
ofte overdimensioneret størrelsesforhold. Hans
næsten fem meter høje bemalede glasfiberskulptur
"Boy", 1999, var udstillet i Millennium
Dome, der blev bygget af den britiske regering
for at markere årtusindeskiftet, og derefter på
Biennalen i Venedig i 2001 - den kan i dag ses
på ARoS, AARHUS KUNSTMUSEUM
og er museets vartegn - ARoS blev indviet af
H.M. Dronningen den 7. april 2004. |
|
Mueck, Ron
(1958). Australian sculptor, he now lives and
works in London. Mueck was born in Melbourne,
Victoria, his parents were both toy makers.
Before he in London
in
the
mid 1990s established as a sculptor, he had a
career as professional puppet-maker and
puppeteer for children's television programme
and film e.g. the film "Labyrinth", 1986, where
Mueck was the voice of Ludo. "Labyrinth" was
made by the world famous American puppeteer Jim
Henson (he created the muppets in 1969). Mueck
established his own firm in London, where he
created props and animatronics, the props were
designed to be photographed from a specific
angle to hide the structure, however Mueck
became more and more engaged in creating
realistic sculptures - a sculpture is any
three-dimensional form created as an artistic
expression, it is carved, modeled or
constructed, it has no reverse side (as a relief
has), it can be viewed from all sides and
angles. Mueck turned to art full time in 1996 at
the instigation of his mother-in-law, the
Portuguese painter Paula Rego, she introduced
him to Charles Saatchi, and Mueck made his name
at the exhibition "Sensation: Works from the
Saatchi Collection" with his "Dead Dad", (his
father's corpse), 1996-97, silicone and acrylic
paint - later Mueck preferred to use
fibre-glass.
Mueck's sculptures are accurate representations
of the human body often oversized ("Dead Dad" is
undersized). His almost five metres high
sculpture "Boy", 2000, belongs to ARoS
Aarhus Museum of Art, Denmark. "Boy" is the
landmark of ARoS. The sculpture was exhibited in
2000 in London's Millennium Dome, and Mueck
participated with "Boy" at the Venice Biennale
2001. The Art Museum ARoS was inaugurated May
7th 2004 by HM Queen Margrethe II. |
|
|
Udvalgte
værker/Selected works |
|
"Død far",
1996,
Kunsthistorisches Museum Wien/"Dead
Dad", 1996,
The Art History Museum Vienna. |
"Boy", 2000,
ARoS, Aarhus Kunstmuseum/"Boy",
2000,
ARoS, Aarhus Museum of Art. |
|
|
|
Øvrige Kunstnere/Other Artist:
Duane Hanson,
Robert Gober, Chuck Close, Robert Bechtle, Ralph Goings,
Audrey Flack, Richard Estes,
Kurt Trampedach. |
|