Dronningens gobeliner, Christiansborg Slot, Tapestries for HM The Queen Of Denmark, Bjørn Nørgaard

Drop Down Menu

Drop Down Menu

	Adelsvældet, klik på billedet for forstørrelse/*Aristocratic Rule, click on image* for enlargement.

	Fotografierne af Christiansborggobelinerne er anvendt med tilladelse fra Hofmarskallatet. Fotograf Adam Rzepka The photos of the tapestries are used with permission of the Lord Chamberlain's Office. Photographer Adam Rzepka

Fjerde Kristian med det ene øje,
som ved masten stod i røg og damp,
tog det med komforten ej så nøje,
i hans lave stuer er lidt svamp,
men vi elsker dog de gule længer,
hvor det grønne mos på taget gror,
alle Holmens folk med hjertet hænger
ved de gamle huse i Nybo'er.

Komponist: Niels Clemmensen 1954.
Tekst: Sigfred Pedersen

Centralt i gobelinen ses en såret Christian 4. på det danske flagskib "Trefoldigheden" under søslaget på Kolberger Heide 1644 mellem den svenske og den danske flåde. Under slaget mistede kongen synet på sit højre øje.
Se Wilhelm Marstrands billede "Christian den 4. på Trefoldigheden", 1863-66, Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg Slot.

In the center of tapestry we see the wounded Christian IV on board the Danish flagship "Trefoldigheden" ("Trinity") in the naval battle of Kolberger Heide in 1644 beween the Swedish and Danish fleets. During the battle the king lost the vision of his right eye.
See the painting by Wilhelm Marstrand, "Christian IV on Trefoldigheden", 1863-66, The Museum of National History, Frederiksborg, Denmark.

Allegori over slaget på Kolberger Heide, muskuløse mandsfigurer kaster sig i havet.

allegory of the Battle of Kolberger Heide, muscular male figures throwing themselves into the sea.

Til venstre for den sårede konge ses Christian 4. som renæssancebygger. Kongen ses gengivet foran et bygningsværk/Babelstårnet. Til venstre ses kongen holdende en tegning (arkitekten), og til højre ses han holdende en murske (bygherren). Omgivende de to fremstillinger af kongen ses repræsentanter for forskellige håndværk. Bag Babelstårnet ses Rundetårn og Børsen.
Se Bjørn Nørgaards Babelstårn skulptur.

To the left of the wounded king we see Christian IV as a Renaissance builder. The king i portrayed in front of a work of architecture, The Tower of Babel. To the left we see the king holding a drawing (as architect) and to the right he is holding a trowel (as builder). Surrounding the two depictions of the king we see representatives of various crafts. Behind the Tower of Babel is two of the king's actual buildings, The Round Tower and the Copenhagen Stock Exchange.

	Den russiske kunstner Vladimir Tatlins tårn, 1919, monument til Tredje Internationale (Komintern, som arbejdede for at oprette proletariatets verdensdiktatur). En 1900-tals pendant til Babelstårnet.

	The Russian artist Vladimir Tatlin's Tower, 1919, a monument to the Third or Communist International (Comintern), which promoted the worldwide dictatorship of the proletariat, and a 20th-century pendant to The Tower of Babel.

	Øverst til venstre i gobelinens hovedfelt ses den romerske jagtgudinde Diana (gr. Artemis), datter af Zeus og Leto og tvillingesøster til Apollo. Hun er beskytter af unge dyr og en af hendes titler er "Dyrenes herskerinde". Hun er vist med sin bue og sin jagthund. Bag hende ses skovens vilde dyr.

	At the top left of the tapestry's main field is the Roman goddess of the hunt, Diana (Artemis in Greek), daughter of Zeus and Leto and twin sister of Apollo. She is the patroness of young animals, and one of her titles is "Mistress of Animals". She is shown with her bow and hunting dog. Behind her is wild animals of the forest.

Til hest Kong Frederik 2. af Danmark og Norge (regeringsperiode 1559-1588). Se Kong Frederiks 2.'s rigsvåben. Hans regeringstid blev stærkt præget af det voksende modsætningsforhold til Sverige, kulminerende i Den Nordiske Syvårskrig 1563-70, der dog ikke bragte nogen egentlig afklaring. Peder Oxe, der var kommet i unåde og blev taget til nåde igen, var medvirkende til, at økonomien kom på fode. Øresundstolden blev tredoblet, den blev opkrævet ved Kronborg, der blev bygget af Frederik 2.

Ud for kongens venstre hånd ses Tycho Brahes observatorium Uranienborg (1580) på øen Hven i Øresund.
Kong Frederik 2. fandt at Hven var et optimalt sted for astronomen Brahes virksomhed, og han gav ham øen som len på yderst fordelagtige vilkår.

Til højre for Frederik 2. ses en hyrde med sin stav og sin hjord, bag ham ses Øresund og Kronborg Slot.

Til højre for hyrden ses en allegori på Øresundstolden, som Erik 7. af Pommern indførte omkring 1427, og som betød at alle udenlandske skibe, der passerede mellem Helsingør og Helsingborg skulle betale en toldafgift. Skibene lå ved Helsingør, mens de ventede på at betale told, og det betød at byen blev kendt i hele Europa, og måske blev Helsingør derfor det sted, hvor William Shakespeares lod det meste afhandlingen i sit drama Hamlet (ca. 1600) foregå. Shakespeare har næppe kendt til lokaliteten bl.a. fordi det slot han beskriver har stejle skrænter ned til Øresund. Byen er en af de få danske byer, der har et engelsk navn, nemlig Elsinore.

On horseback king Frederik II of Denmark and Norway (ruled 1559-1588). View king Frederik II's coat of arms. His reign was marked by growing rivalry with Sweden, culminating in the Nordic Seven Years' War of 1563-70, which ended inconclusively. Peder Oxe, a leading aristocrat who had fallen into disfavor, returned to power and largely helped reform the finances. The Sound dues were trebled, they were levied at Kronborg, built by Frederik.

At the king's left hand we see Tycho Brahe's observatory Uranienborg (1580), located on the island of Hven in the Sound. King Frederik II found that Hven was an ideal spot for the astronomer Brahe's activities, and he gave him the island as a fief on very favorable terms.

At Frederik II's left hand we see a shepherd with staff and flock, behind him, Øresund (the Sound) and Kronborg Castle.

To the right of the shepherd an allegory of the Sound dues, introduced by Erik VII of Pomerania around 1427, and which required all foreign ships passing between Elsinore and Helsingborg to pay a tax to the king. The ships lay at Elsinore while waiting to be assessed, which made the town famous all across Europe. This may have been the reason that William Shakespeare placed most of the action in his tragedy Hamlet (c. 1600) at Elsinore. Shakespeare likely did nok know the place by sight because the castle he describes has steep cliffs leading down to the Sound. The town is one of few to have its own name in English namely Elsinore (for Helsingør).

	Fredsslutningen i Knærød (Knäred) i Halland 1613, der var afslutningen på Kalmarkrigen (1611-13), der blev udkæmpet mellem Danmark og Sverige, og begyndte med Christian 4.'s angreb på byen Kalmar. Årsagen til krigen var, at Sverige forsøgte at bryde det danske monopol på handelen med Rusland samt uenigheder om den nordnorske Finnmarks tilhørsforhold. Kalmarkrigen foregik på flere fronter, men fik navn efter Kalmar, hvor de mest afgørende slag fandt sted. Krigen endte stort set uafgjort. Sverige fik Elfsborg (ved det nuværende Göteborg) samt Kalmar tilbage mod at betale krigsskadeerstatning på en million rigsdaler til Christian 4. Sveriges kong Gustav 2. Adolf afstod sine krav på Finnmark og sin modstand mod at lade Danmark føre tre kroner i sit rigsvåben mod at få toldfrihed i Øresund (de tre kroner ses mellem kongerne). I baggrunden Kalmar slot.

	The Peace Treaty of Knærød (Knäred) in Halland in 1613, which put an end to the Kalmar War (1611-13) between Denmark and Sweden, and which began with Christian IV's attack on the city and fortress of Kalmar. The reason for the war was that Sweden tried to break the Danish monopoly of trade with Russia and disagreements about the nationality of the Finnmark (northernmost Norway). The Kalmar War was fought on several fronts, but was named for Kalmar, the Danish king's most important triumph. The war largely ended in a draw. Sweden got Elfsborg (at modern-day Gothenburg) and Kalmar back against an indemnity of on million rix-dollars payable to Christian IV. King Gustavus II Adolphus of Sweden renounced his claim to Finnmark and his opposition to Denmark carrying three crown in its coat of arms against obtaining freedom from the Sound dues. The three crowns are seen between the kings. In the background, Kalmar castle.

Figurgruppen på 4 personer er fra venstre mod højre:

1 Kong Christian 4. (1577-1648), konge af Danmark og Norge (konge fra 1588, kronet 1596). Den længst regerende danske konge. Gift med Anna Cathrine af Brandenburg, der formentlig har kendt til kongens mange udenomsægteskabelige forhold. I 1615 giftede han sig til venstre hånd med Kirsten Munk. Christian 4.'s regeringstid var præget af de europæiske konflikter, der kulminerede i Trediveårskrigen 1618-48. Nederlaget i slaget ved byen Lutter am Barenberge i det nordlige Midttyskland i 1626 til den katolske feltherre Tilly, blev begyndelsen til den nedgang og krisestemning, der prægede resten af Christian 4.'s regeringstid. Kongen var den største renæssancebygger i skandinavisk historie. Stilen fik navnet Christian 4.'s stil (nederlandsk renæssancestil) som ses i bl.a. Rosenborg slot, 1634, kongens sommerresidens, i dag museum, der huser Den Kongelige Malerisamling, kronjuvelerne og Kong Christian 5.'s gobeliner eller Rosenborgtapeterne, der er kommet tilbage til Rosenborg fra Christiansborg, hvor Dronningens Gobeliner nu hænger. Børsen og Frederiksborg Slot, 1600-1620, Christian 4. byggede hovedparten af det nuværende slot. Storkorsriddernes våbenskjolde er ophængt i Slotskirken.

Under Christian 4. blev endvidere bygget Nyboder, påbegyndt 1631, gule rækkehuse bygget til sømænd i kongens flåde. Tøjhuset bag Christiansborg slot blev bygget sammen med Proviantgården. Kongens Bryghus (nu Kongernes Lapidarium). Holmens Kirke, en sømandskirke - det nuværende regentpar blev viet i kirken i 1967. Trinitatis Kirke med Rundetårn, påbegyndt 1637, tårnet er kirketårn og astronomisk observatorium. Kollegiet Regensen. Nytorv med rådhus og Gammeltorv med Caritasbrønden. Karakteristisk er en enkel facadeopbygning med skiftende trekantede og halvrunde frontispicer over vinduerne og rustika ved hjørner og portal. Logiske, klart aflæselige rum, man ved, hvor man er. Formsproget er baseret på den rationelle natur, derfor er kunsten baseret på klare geometriske former. Kongen, der var en stor beundrer af Nederlandene, grundlagde Christianshavn kaldet Ny Amsterdam, og arkitekten på byplanprojektet var hollænderen Johan Semp. Christian 4. grundlagde også Christiania (i dag Oslo), Christiansstad og Christianssand. Christian 4. stil (nederlandsk renæssancestil).

2 Ove Gedde (1594-1660), stod fra 1618-22 i spidsen for Christian 4.'s Indien-ekspedition. Kongen ønskede at gøre Danmark til en kolonimagt, og adelsmanden Gedde skulle indlede de danske handelsforbindelser i Ostindien. Ekspeditionen ankom til Ceylon (Sri Lanka) med den forventning af få tildelt eneretten over øens handel med europæerne, hvilket de ikke fik. Gedde modtog besked fra Roland Crappé, der opholdt sig i Trankebar og også var Christian 4.'s udsending og formentlig idémanden bag oprettelsen af Det Dansk-Ostindiske Kompagni, at Danmark kunne opnå handelsrettigheder i Sydindien, og Gedde rejste til Naikens (fyrstens) palads i Tanjore i Indien. Der blev grundlagt en handelsstation i Trankebar, der var dansk handelskoloni fra 1620-1845. Gedde blev i 1645 udnævnt til rigsadmiral, og i 1648 til lensmand på Kernen (Kärnan), Helsingborg slot. Torben Abd-el Dayem: "Det Ostindiske eventyr: Ove Geddes rejse til Ceylon og Indien 1618-22", Fiskeri- og Søfartsmuseet, 2006.

3 Johan Braem (1595-1646), københavnsk storkøbmand, direktør for Grønlandske Kompagni.

4 Jens Munk (1579-1628), søfarer og opdagelsesrejsende.

Bygningskomplekset bag de fire personer viser Fort Dansborg, Trankebar.

Den sorte figur til højre for sejlskibet fremstiller Naiken af Tanjore, som afstod en del af Ostindien til Danmark.

Til venstre for trinnene op til Naikens palads ses en bonde, der pløjer sin mark.

The group of four figures are from left to right:

1 King Christian IV (1577-1648), king of Denmark and Norway (succeeded 1588, crowned 1596), the longest reigning Danish king. Married to Anna Cathrina of Brandenburg, who probably knew of the king's many extramarital relations. In 1625 he morganatically married Kirsten Munk. Christian IV's reign was marked by the European conflicts that culminated in the Thirty Years' War 1618-48. Defeat at the battle of Lutter am Barenberge in north-central Germany in 1626 at the hands of the imperial field marshal Jan Tilly inaugurated the decline and sense of crisis that put its stamp on the remainder of Christian's reign. The king was the greatest Renaissance builder in Scandinavia. The style was named after Christian IV and derived from Dutch Renaissance style, as seen for instance in Rosenborg (1634), the king's summer residence and today a museum housing the Royal Picture Collection, the crown jewels and king Christian V's tapestries, the Rosenborg Tapestries, returned from Christiansborg, where the Queen's Tapestries now hang; in the Stock Exhange and Frederiksborg castle, 1600-20, largely built by Christian as seen today. The coats of arms of members of the order of the Grand Cross hang in the castle chapel. Also under Christian IV was erected Nyboder, begun 1631, yellow row houses for sailors in the king's navy. The Armory behind Christiansborg castle was erected along with the Depot of Provisions, the Royal Brewhouse, and Holmen's Church, the navy church, where the current regents were married in 1967. Other structures include Trinity Church with the Round Tower, begun 1637, the tower is both a church tower and an observatory; the students college Regensen; Nytorv with the old town hall, and Gammeltorv with the Caritas Fountain. Characteristic traits of the style are a simple composition of the facade, such as varying triangular and semi-circular frontispieces above the windows and rustica at the corners and gateways. The rooms are logical and easy to read, you know where you are. The form language is based on the idea of a rational nature, hence art i based on distinct geometric forms. The king, who was a great admirer of the Netherlands, founded Christianshavn, called New Amsterdam, and the architect of this project of city planning was the Dutchmann Johan Semp. Christian IV also refounded Oslo as Christiania; Christiansstad, and Christianssand. Christian IV Style (Dutch Renaissance Style).

2 Ove Gedde (1594-1660) led Christian IV's East India Expedition from 1618-22. The king wished to make Denmark a colonial power, and Gedde, an aristocrat, was supposed to initiate Danish trading relations with India. The expedition arrived at Ceylon (Sri Lanka) with the expectation of receiving the monoply of the island's trade with Europe, which it did not get. Gedde was told by Roland Crappé, who was staying at Tranquebar and was also an emissary of Christian IV - and probably author of the idea of establishing the Danish East India Company - that Denmark might obtain trading rights in south-east India. Gedde traveled to the palace of the naik, or prince, of Tanjore. A trading station was founded at Tranquebar, which remained a Danish trading colony fra 1620-1845. In 1645, Gedde was made Admiral of the Realm and in 1648 commandant of the castle of Helsingborg, Kernen.

3 Johan Braem (1595-1646), leading Copenhagen merchant and head of the Greenland Company.

4 Jens Munk (1579-1628), sailor and explorer.

The complex of buildings behind the four figures is Fort Dansborg at Tranquebar.

The black figure to the right of the ship is the naik of Tanjore, who ceded part of East India to Denmark.

To the left of the steps leading up to the naik's palace we see a peasant tilling his field.

Til venstre ses Frederik 3., konge af Danmark og Norge (regerede 1648-70), uddrivende adelen, som Adam og Eva uddrives af Edens Have inspireret af samme motiv i Michelangelos loftsfreske i Det Sixtinske Kapel i Vatikanet (se sammenlignende billeder). Med enevældens og arvekongedømmets indførelse i 1660 afskaffedes adelens magt og privilegier. Kongeloven af 1665 befæstede kongens enevældige magt.

Under Guds/kongens hævede hånd ses adelen repræsenteret ved Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina samt statholder Hannibal Sehested med Christiane Sehested. Leonora Christina og Christiane var døtre af Christian 4. og Kirsten Munk.

Over adelens repræsentanter ses Jakobsstigen, stigen til Paradiset. "I drømme så han en stige, der stod på jorden; den nåede helt op til himlen, og Guds engle gik op og gik ned ad stigen.", 1.Mos. 28:12. Stigen symboliserer menneskets vej til Himlen og Gud.

Til højre for Jakobsstigen ses Merkur, handelens gud.

Under Merkur ses kæmpende mænd, der symboliserer Trediveårskrigen.

To the left is Frederik III, king of Denmark and Norway from 1648-70, expelling the nobility as Adam and Eve were expelled from the Garden of Eden, inspired by the samemotif in Michelangelo's ceiling fresco in the Sistine Chapel (see comparable pictures). With the introduction of absolute and hereditary monarchy in 1660 the privileges and power of the nobililty were annulled. The Act of Royal Supremacy of 1665 confirmed the king's absolute power.

Below the raised hand of God/the king were see the nobility represented by Corfitz Ulfeldt and Leonora Christine as well as by Hannibal Sehested, govenor of Norway, and Christiane Sehested. Leonora Christine and Christiane were daughters of Christian IV and Kirsten Munk.

Above the representatives of the nobility we see the Ladder of Jacob leading to Paradise. "And he dreamed, an behold a ladder set up on the earth, and the top of it reached to heaven: and behold the angels of God ascending and descending on it", Gen. 28,12. The ladder symbolizes man's way to Heaven and God.

To the right of Jacob's Ladder we see Mercury, the god of trade.

Below Mercury we se fighting men symbolizing the Thirty Years' War.

	I hovedfeltets højre nederste hjørne ses Christian 4.'s drømmesyn af Kristus som smertensmand som kongen så på Rothenburg i 1625 før nederlagene i Trediveårskrigen.

	In the right ower corner of the main field is shown Christian IV's dream vision of the Suffering Christ, which the king received in Rothenburg in 1625, before his defeats in the war.

I hovedfeltet nederst til venstre ses Christian 4. med sin dronning Anna Cathrine af Brandenburg, som han blev gift med i 1597. Hun var datter af kurfyrst Joachim Frederik af Brandenburg og grevinde Cathrine af Küstrin. Hun fødte seks børn, to var dødfødte.

Over kongeparret ses en lille engel (putto), der drysser stjernestøv, og til venstre for dronningen endnu en putto.

Til højre for Anna Cathrine ses Christian 4. igen her med sin anden hustru Kirsten Munk, som han blev gift med i 1615. Hun var datter af Ludvig Munk og Ellen Marsvin. Sammen med kongen fik hun tolv børn, fire døde.

Til højre for Rosenborg Slot ses en kvindefigur, stående i en fjeldåbning, hun symboliserer den jordiske kærlighed og sprøjter mælk ud over Christian 4. og Kirsten Munk.

Til højre ses en nøgen Christian 4. omgivet af sine elskerinder.

Bottom left of the main fiels shows Christian IV with his queen Anna Cathrina of Brandenburg, whom he married in 1597. Se was the daughter of the elector Joachim Friedrich of Brandenburg and countess Cathrina of Küstrin. She bore six children of whom two were stillborn.

Above the royal couple a little angel or putto spreading stardust, and to the queen's left another putto.

To the right of Anna Cathrina we see Christian IV with his other wife Kirsten Munk, who he married in 1615. She was the daughter of Ludvig Munk and Ellen Marsvin. By the king she had twelve children of whom four stillborn.

To the right of Rosenborg castle we see a female figure in an opening in a cliff symbolizing earthy love, spraying milk on Christian IV and Kirsten Munk.

To the right we see a nude Christian IV surrounded by his mistresses.

Til venstre ses de tre gratier, døtre af Zeus: Euphrosyne, Aglaea og Thalia, symboliserende skønhed, ynde og glæde.

Til højre herfor ses hofmusikanter, landsbyspillemænd og bondedans samt Døden, der leder en ung kvinde.

To the left is the three Graces, daughters of Zeus: Euphrosyne, Aglaea and Thalia, symbolizing beauty, grace, and joy.
To the right of this is court musicians, village musicians, a peasant dance, and Death leading a young woman.

Motiver i borduren/Border Motifs

Øverste venstre halvdel/Top left half

1	Kong Frederik 2.'s rigsvåben/King Frederik II's coat of arms.
2	Miguel de Cervantes (1547-1616), spansk romanforfatter, digter og skuespilforfatter. Hans største værk var Don Quijote. Miguel de Cervantes (1547-1616), Spanish novelist, poet, and playwright. His magnum opus was Don Quixote.
3	Ugle, symbol på lærdom, visdom og årvågenhed/Owl, symbolizes learning, wisdom and watchfulness.
4	Johannes Kepler (1571-1630), tysk astronom og matematiker. Elev og assistent for Tycho Brahe i Prag. Udgav i 1627 "Tabulae Rudolphinae", som gjorde det muligt at beregne planetbaner med stor nøjagtighed. Johannes Kepler (1571-1630), German astronomer and mathematician. He served as Tycho Brahe's assistant in Prague. Kepler published "Tabulae Rudolphinae" in 1627 - planetary tables and star catalog.
5	René Descartes (1596-1650), fransk filosof og matematiker. Kendt for citatet "Cogito, ergo sum" (Jeg tænker, altså er jeg). René Descartes (1596-1650), French mathematician, scientist and philosopher. Known for the quotation "Cogito ergo sum" (I think, therefore I am).
6	William Shakespeare (1564-1616), engelsk digter og skuespilforfatter af bl.a. "Hamlet". William Shakespeare (1564-1616), English poet and playwright including the tragedy of "Hamlet", Prince of Denmark.
7	Galileo Galilei (1564-1642), italiensk fysiker, astronom og filosof. Han forbedrede den hollandsk opfundne kikkert og opdagede således bl.a. fire af Jupiters måner, månens bjerge, solpletterne og vores galakse Mælkevejen som værende et stjernemylder. Og han opdagede lovene for legemers fald. Galileo Galilei (1564-1642), Italian physicist, astronomer and philosopher.

Øverste højre halvdel/Top right half

1	Tycho Brahe (1546-1601), dansk astronom, grundlæggeren af den moderne observerende astronomi - opnåede en præcision i observationer som hidtil ikke havde været opnået, og som gjorde det muligt for Kepler at finde de geometriske love, der styrer planeternes gang. Opdagede en eksploderende stjerne, en supernova, i Cassiopeia. Udgav om sin observationer bogen "De Nova Stella", 1573. Brahe boede på Uranienborg på Hven, hvor han lod opføre observatoriet Stjerneborg. Han mistede et stykke af sin næse i en duel og fik en protese, ifølge overleveringen en sølvprotese eller sølvnæse. Brahes grav blev åbnet for anden gang i 2010 og det kunne konstateres at hans næseprotese ikke var fremstillet af ædelt metal, men af messing - en legering af kobber og zink. På borduren er han fremstillet med en sølvnæse. Tycho Brahe (1546-1601), Danish astronomer, father of modern astronomy. He lived at the castle Uranienborg on the Danish island of Hven, where he built his observatory Stjerneborg (Star Castle). In the border portrait of Brahe he is shown with a silver nose. He lost a part of his nose in a duel, and according to the tradition he got a prosthetic nose made of silver. Scientific research in 2010 shows that the nose was made of brass.
2	Ugle, symbol på lærdom, visdom og årvågenhed/Owl, symbolizes learning, wisdom and watchfulness.
3	Ole Worm (1588-1654), læge og runeforsker/Ole Worm (1588-1654), Danish physician and runologist.
4	Andersen Christensen Arrebo (1587-1637), digter og tidligere biskop i Trondheim og senere sognepræst i Vordingborg. Andersen Christensen Arrebo (1587-1637), writer and former Bishop of Trondheim and later vicar of Vordingborg.
5	Arild Huitfeldt (1546-1609), historiker og Christian 4.'s rigskansler. Arild Huitfeldt (1546-1609), historian and King Christian IV's Chancellor.
6	Thomas Bartholin (1616-1680), læge, matematiker og teolog, opdagede lymfekarsystemet hos dyr og mennesker og beskrev leverens funktion. Thomas Bartholin (1616-1680), Danish physican, mathematician and theologian. He discovered the lymphatic system and determined its relation to the circulatory system.
7	Våbenskjold med tre løver/Coat of arms with three lions.

Nederste venstre halvdel/Bottom left half

1	Kong Christian 4.'s rigsvåben/King Christian IV's coat of arms.
2	Fernando Niño de Guevara (1541-1609), spansk kardinal og storinkvisitor. Fernando Niño de Guevara (1541-1609), Spanish cardinal and Grand Inquisitor of Spain.
3	Symboler på religionskrigene/Symbols of the religious wars.
4	John Pym (1564-1643), engelsk parlamentsmedlem/*John Pym* (1564-1643), member of the English Parliament.
5	Axel Oxenstierna (1583-1654), svensk rigskansler og statsmand/Axel Oxenstierna (1583-1654), Swedish statesman.
6	Armand de Richelieu (1585-1642), fransk statsmand og kardinal/Armand de Richelieu (1585-1642), French statesman and cardinal.
7	Albrecht von Wallenstein (1583-1634), tysk hertug, feltherre og statsmand. Albrecht von Wallenstein (1583-1634), German duke, commander and statesman.

Nederste højre halvdel/Bottom right half

1	Kansler Niels Kaas (1534-1594)/Chancellor Niels Kaas (1534-1594).
2	Kansler Christen Thomesen Sehested (1590-1657)/Chancellor Christen Thomesen Sehested (1590-1657).
3	Kansler Christen Friis (1581-1639)/Chancellor Christen Friis (1581-1639).
4	Rigshofmester Corfitz Ulfeldt (1606-1664)/The Danish statesman Corfitz Ulfeldt (1606-1664).
5	Rentemester og finansmand Henrik Müller (1609-1692)/High official and financier Henrik Müller (1609-1692).
6	Kong Christian 4.'s rigsvåben/King Christian IV's coat of arms.

Venstre side/to the left

1	En bog og et ris, måske Bibelen og fra Ordsprogenes Bog, 23,13: "Spar ej Drengen for Tugt; når du slår ham med Riset, undgår han døden;". *A book and* twigs.
2	Vandmølle/Water mill.
3	Bjergværksdrift/Mining.
4	Benedictio latina (den latinske velsignelse). Benedictio latina (The Latin blessing).
5	Inkvisitionen (pavelig domstol) til forfølgelse af kættere - heksebrænding, da hekse med deres sortekunstnere/pagt med Fanden, blev betragtet som en slags kættere. The Inquisition and witch burning.
6	Sort kat/Black cat.
7	Kranium/A skull.

Højre side/To the right

1	Skibsfart/Shipping.
2	Håndslag på handel, en sort og en hvid hånd - Trankebar som dansk handleskoloni fra 1620-1845. Handshake, a white and a black hand - Tranquebar was a Danish colony from 1620 to 1845.
3	Vippefyr. Tipping Lantern.
4	Uterus og Vagina.
5	Figur fra det store guldhorn. Guldhornene var drikke- eller offerhorn af guld fra germansk jernalder (400-800). Det længste, ca. 90 cm, blev fundet i 1639 af den unge kniplerske Kirsten Svendsdatter i Gallehus nær Møgeltønder. Et kortere blev fundet i 1734. Guldhornene blev i 1802 stjålet fra Kunstkammeret og smeltet om. Kopier kan ses på Nationalmuseet. Der siges, at hvis et tredje guldhorn findes, så brænder Schackenborg. Figure from the Golden Horn, the most famous finds from Danish prehistory. Once existed two golden horns (Germanic Iron Age 400-800), used as drinking horns or libation horns. The longest golden horn was found in 1639 by the young lace maker Kirsten Svendsdatter in Gallehus in South Jutland. The shorter horn was found in 1734. Both horns were in 1802 stolen and melted down. Copies of the golden horns are exhibited at The National Museum of Denmark, Copenhagen.
6	Tycho Brahes instrument Armillae Aequatoriae Maximae, Sesquialtero Constantes circulo - stor Ækvatoriale Armille-instrument med en hel og en halv ring. Tycho Brahe's pre-telescope observer.

Gobelinernes placering i Riddersalen
De Kongelige Repræsentationslokaler, beletage, Christiansborg Slot
The placement of the Tapestries in the Knight's Hall
the Royal Reception Rooms, Christiansborg Palace

Den første gang Bjørn Nørgaard anvendte tekstiler og vævning, var da han designede skitserne til de gobeliner, som H.M. Dronning Margrethe 2. fik i gave fra dansk erhvervsliv til sin 50-års fødselsdag den 16. april 1990. Gobelinerne, der blev vævet hos Le Mobilier National et les Manufactures Nationales des Gobelins et de Beauvais i Paris, beskriver Danmarkshistorien fra vikingetiden til moderne tid. De blev i 2000 ophængt i Riddersalen, De Kongelige Repræsentationslokaler, Christiansborg Slot. Ved indvielsen den 12. april overdrog H.M. Dronningen gobelinerne til den danske stat. Kartonerne til gobelinerne tilhører Køge Skitsesamling.

The first time Bjørn Nørgaard had made use of textiles and weaving was when he designed the sketches for the Queen's tapestries given in honour of HM Queen Margrethe II's 50th birthday on April 16, 1990, by the Danish business community. They were woven at the Beauvais tapestry manufactory in Paris (Le Mobilier National et les Manufactures Nationales des Gobelins et de Beauvais). The tapestries describing the period of Danish history from the Viking Age to Modern time, were in 2000 placed in the Knight's Hall, the Royal Reception Rooms, Christiansborg Palace. At the inauguration ceremony April 12 HM the Queen donated the tapestries to the State. The sketches belong to Køge Skitsesamling (Sketch Collection).