Renæssancen i
Danmark/nordisk
renæssance 1536-1660
I Danmark slog
stilen især an under
Christian 4.,
den største
renæssancebygger i
skandinavisk
historie
Renaissance in
Denmark 1536-1660
In Denmark the style
reached its peak
during the reign of
Christian IV, the
great builder king |
|
Først
omkring 1540 kommer renæssancen til Danmark og en halv snes år
senere til Norge. Den tidlige renæssance er ofte en ret streng
stilart, enkel i virkemidler og undertiden med ret udprægede
gotiske træk.
I Tyskland, Danmark og Norge og til en vis grad Sverige går man
fra renæssance og til bruskbarok, dvs. man har ikke
manierisme.
Der
opførtes
fæstningslignende
herregårde
med få vinduer, vægtergang med
skydeskår, hjørnetårne og
voldgrave.
I Danmark slog stilen især an under
Kong Christian 4.,
der
var den største renæssancebygger i
skandinavisk historie,
stilen fik navnet Christian
4.'s stil og
ses i bygningsværker som
Frederiksborg
Slot i Hillerød
og i København i
Rosenborg
Slot, Trinitatis Kirke med Rundetårn
og kollegiet Regensen,
Holmens
Kirke,
Børsen,
og på Slotsholmen
Tøjhuset,
Proviantgården,
Kongens Bryghus
(huser
Kongernes Lapidarium)
samt
Nytorv med
rådhus, Gammeltorv med Caritasbrønden
og i Frederiksstaden de gule
rækkehuse
Nyboder.
Karakteristisk er en enkel facadeopbygning, f.eks. skiftende trekantede og
halvrunde frontispicer over vinduerne og rustika ved hjørner og
portal. Logiske, klart aflæselige rum,
man ved, hvor man er. Formsproget er baseret på den rationelle natur,
derfor er kunsten baseret på klare geometriske former. Kongen, der var en stor beundrer af Nederlandene, grundlagde
Christianshavn kaldet Ny Amsterdam, og
arkitekten på byplanprojektet var hollænderen Johan Semp.
Christian 4. grundlagde også
Christiania
(i
dag Oslo), Christiansstad og
Christianssand.
Nederlandsk
renæssance
er en arkitekturstil opstået
i slutningen af 1500-tallet i Nederlandene, hvis
foretrukne materialer er røde
mursten og grå
sandstensornamenter. Der er
talrige borgerhuse i denne stil
i Holland og Belgien, og herfra
spredtes stilen til Skandinavien
og England.
The
austere style of the early Renaissance used simple artistic effects
and sometimes the characteristics of the Gothic. In Germany, Denmark
and Norway and to some extent in Sweden the Baroque/auricular
style* followed the Renaissance,
i.e. the
Mannerism
style has not been used in these countries.
*In
the first half of the 17th century Dutch goldsmiths, such as the van
Vianens and later Johannes Lutma the Elder of Amsterdam, developed
a fleshy form of ornament known as auricular, which became common in
northern Europe, including England. In Denmark, during the reign of
King Christian IV,
many of the country's churches were adorned with furniture in the
ornamented style known as the auricular style.
In Denmark the style arose during the reign of
King
Christian IV (1577-1648) and got the name
Christian IV style (Dutch Renaissance).
Christian
IV
was born in 1577,
King
of Denmark and Norway 1596-1648.
He was the greatest Renaissance builder ever in the
Scandinavian history:
Frederiksborg
Castle,
Hillerød, North
Zealand
and in Copenhagen
Rosenborg
Castle,
Trinitatis
Church with the Round
Tower and
the Royal
Collegium
Regensen,
Holmen's
Church,
Børsen,
The Stock
Exchange, The
Royal Arsenal Museum
behind Christiansborg Palace,
Proviantgården,
Christian IV's Brewhouse
(The
Lapidarium of Kings) and
Nyboder,
rows of yellow houses for
sailors in the Kings fleet.
As an admirer of the Netherlands,
King Christian IV founded
Christianshavn
called "New
Amsterdam", and the architect on this project was
the Dutchman Johan Semp. Christian IV also
founded
Christiania
(today Oslo, Norway),
Christiansstad
and
Christianssand.
|
|
Christian 4. stil
(nederlandsk renæssancestil)
Christian IV Style (Dutch
Renaissance Style) |
|
|
|
|
|
1 |
Rosenborg slot, Christians 4.'s
sommerresidens, der var færdigbygget i 1634. Kongen
boede i slottets nordende og Kirsten Munk i sydenden
(Kirsten Munk var kongens anden kone, med hvem han
fik 9 børn, blandt andre Leonora Christina, der med
ægtemanden Corfitz Ulfeldt sad fængslet på
Hammershus). På Rosenborg slot, i dag museum, huses
Den Kongelige Malerisamling, kronjuvelerne og Kong
Christian 5.'s gobeliner/Rosenborgtapeterne, der
nu er kommet tilbage til Rosenborg fra
Christiansborg, hvor
Dronningens gobeliner af
Bjørn Nørgaard
nu hænger.
Se fotos fra Rosenborg slot.
Rosenborg Castle,
1634,
built as a
summerhouse for the Royal Family, today museum which
houses the Royal Danish Collection of paintings,
King Christian V's tapestries and the Crown Jewels.
See photos from Rosenborg Castle. |
2 |
Christian 4.'s
krone
udført 1595-96 af
guldsmed Dirich Fyring.
Kronen er åben svarende til de kroner som
regenterne i Unionstiden
anvendte. Kronen er udstillet på
Rosenborg Slot.
Christian IV's crown,
executed 1595-1596 by the goldsmith Dirich Fyring.
The crown jewels are displayed at
Rosenborg Castle. |
3 |
Rundetårn og Trinitatis kirke.
Rundetårn, påbegyndt 1637, er kirketårn
og astronomisk observatorium.
The
Round Tower and Trinitatis Church.
The construction of the Round Tower
begun in 1637. The tower is
church tower and astronomical
observatory. |
4 |
Kollegiet Regensen/Regensen, The Royal Collegium in Copenhagen still used for is original purpose. |
5 |
Caritas springvandet på Gammel Torv i København,
1606, springer med gyldne æbler på Dronningens
fødselsdag. Figurgruppen symboliserer
næstekærlighed.
The Caritas Fountain aka "Fountain of The
Golden Apples", 1606, is the oldest fountain
in Copenhagen.
On
special occasions the fountain is
provided with golden apples. A figure group
symbolizes charity (caritas). |
6 |
Kongens
Bryghus. Christian 4.'s Bryghus på Slotsholmen i København huser i dag Kongernes Lapidarium.
The
King's Brewhouse in Copenhagen. Today The Lapidarium of Kings in Christian IV's Brewhouse. |
7 |
Holmens
Kirke, sømandskirke, indviet 1619. I kirken blev Tronfølgeren Prinsesse Margrethe i 1967 viet til den franske
diplomat Greve
Henri de Laborde de Monpezat.
Holmen's
Church for
sailors in the Navy, inaugurated 1619. In 1967 the Heir Apparent to the Danish throne, Princess Margrethe, married the French diplomat Count Henri de
Laborde de Monpezat in Holmen's Church. |
|
|
|
|
|
1 |
Børsen, opført 1618-24, husede Københavns Fondsbørs til 1974.
Børsen, built 1618-24, previously home to the Copenhagen Stock Exchange. |
2-3 |
Frederiksborg Slot
i
Hillerød, opført 1600-20.
Slottet var oprindeligt
herregården Hillerødsholm, som Kong Frederik 2. overtog i 1560
og udvidede med to lave runde tårne, den karyatidesmykkede port
og Herluf Trolle Tårnet (da herregården havde tilhørt Trolle).
Kong Christian 4. byggede hovedparten af det nuværende slot. I den
ydre slotsgård er en fontæne af Adrian de Vries, der er en kopi,
da den oprindelige blev taget af svenskerne i 1658. Slottet har
3 fløje, nordfløjen/kongefløjen, vestfløjen/kirkefløjen
med kirke og riddersal, og østfløjen/prinsessefløjen. I
1859 brændte slottet da en kakkelovn blev overophedet, og det
meste af interiøret blev ødelagt. Slottet blev genopført med
midler fra bl.a. brygger J.C. Jacobsen af arkitekt F. Meldahl. I
1878 blev slottet til nationalhistorisk museum.
Der har været kongelige vielser i Frederiksborg Slotskirke, senest i
1995, da det nu fraskilte par H.K.H. Prins Joachim og Alexandra Christina, Grevinde af
Frederiksborg
blev gift. Storkorsriddernes våbenskjolde er ophængt i
Slotskirken.
Se fotos af Frederiksborg Slot.
Frederiksborg
Castle,
Hillerød,
North Zealand, Denmark. Built
1600-20.
The castle is named after King
Frederik II (1534-88). The
main part of the castle was built in
Dutch Renaissance style by the son of
Frederik II, King Christian
IV.
The Castle Chapel survived when the
rest of the castle burnt down in 1859
and today it stands as in Christian IV's
time - the castle was rebuilt by the
brewer and patron J.C. Jacobsen. The
Danish Kings lived in Frederiksborg Castle
for about a century and the absolute
monarchs were crowned in the palace
chapel from 1671. Since 1693,
Christian IV's palace chapel has also
served as the knight's chapel for the
Order of the Elephant and the Knights
of the Dannebrog.
The Castle Gardens consisted of a
Romantic landscape garden and a Baroque garden, recreated in 1996
according to studies of the architect
J.C. Krieger's gardens from 1725.
The divorced couple HRH Prince Joachim
and Alexandra Christina, Countess of
Frederiksborg, were married in
Frederiksborg Castle Chapel in
November 1995.
The castle is Museum of National
History - a collection of portraits,
historical paintings and modern art.
See photos of the castle. |
4 |
Nyboder,
påbegyndt 1631, gule rækkehuse bygget til
sømænd i kongens flåde. Holberg,
Pontoppidan, H.C. Andersen (Hyldemor),
Kierkegaard m.fl. har skrevet om Nyboder, og i den sidste Scalarevy i 1930
sang Olga Svendsen Axel Andreasens vise "Nyboders pris":
"Fjerde Kristian med det ene øje, som ved masten stod i røg og damp,
tog det med komforten ej så nøje, i hans lave stuer er lidt
svamp,
men vi elsker dog de gule længer, hvor det grønne mos på taget
gror,
alle Holmens folk med hjertet hænger ved de gamle huse i
Nybo'er." ... "Skal den grå cementbeton fortrænge
Holmens gule by, næ, fy for fa'en".
Nyboder,
1631,
rows of yellow houses for sailors in
the Kings fleet. |
5 |
Wilhelm
Marstrand, "Christian IV på
Trefoldigheden", 1866, Det
Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg
Slot. Kongen mistede sit højre øje under
søslaget i 1644 ved Kolberger Heide, og
det var her "gotens hjelm og hjerne
brast" (Johannes Ewald, "Kong Christian
stod ved højen mast", 1779). Reklamemærket er
frit efter Marstrands billede. Se Marstrands billede i Roskilde Domkirke.
Wilhelm
Marstrand's painting shows King
Christian IV on
the flagship
Trefoldigheden/The Trinity, The
Museum of National History,
Frederiksborg Castle, Denmark.
The king lost his right eye during the
battle against Swedish troops on
Kolberger Heide, a Swedish bullet hit a
cannon on the Danish flagship. The
battle began in 1644 and ended in a
Danish victory after ten years. The
poster
stamp is adapted from Marstrand's
painting. Marstrand's painting, Roskilde Cathedral. |
|
|
|
|
1-4 |
Egeskov Slot
på
Fyn blev opført som forsvarsborg af
Frands Brockenhuus, det blev
bygget med tykke dobbeltvægge på egepæle i midten af en sø, eneste
adgang til slottet var over en vindebro. Slottet stod færdigt i 1554.
I dag er slottet en turistattraktion kendt for dets store park med
skulpturer,
labyrint og museer for hestekøretøjer, veteranbiler, motorcykler og
legetøj.
Egeskov
Castle,
Funen,
Denmark,
was built by Frands
Brockenhuus for defense purposes with thick
double walls and on oak pilings in the middle of
a lake, and the only access to the castle was
across a drawbridge. The castle was completed in
1554. Today the Castle is a tourist attraction
known for its large park with sculptures, the maze and
museums of horse-drawn vehicles, veteran
cars, motorcycles and toys. |
5 |
Træfigur af mand liggende på en pude på slottets loft under tårnspiret. Legenden fortæller, at hvis figuren flyttes vil Egeskov på julenat synke i voldgraven.
Wooden male figure laying on a cushion beneath the spire of the tower. The legend says that the castle will sink into the moat on Christmas night if the figure is ever removed. |
|
|
|
|
Kunstværker i slotsparken/Works
of art, the castle park |
Piet Hein, "Superægget"/Piet Hein, "Super-egg". |
Piet Hein, solur/Piet Hein, sundial. |
Keld Moseholm, 2006, "H.C. Andersen". |
Keld Moseholm, "På trappe med bøger"/Keld Moseholm, "On a Staircase with Books". |
Jens-Flemming Sørensen, "Torso". |
Jun-Ichi Inoue, 2000-01, "Meditative Place". |
Erland Knudssøn Madsen,
"Vækst. Blomst. Aske"/Erland Knudssøn Madsen,
"Growth. Flower. Ash". |
Erland Knudssøn Madsen, "Ungt sind"/Erland Knudssøn Madsen, "Young Mind". |
Hanne Varming, 1991, "Kone på kassen"/Hanne Varming, 1991, "Woman on a Box". |
Hanne Varming, 1995, "Moster i stol"/Hanne Varming, 1995, "Aunt in a Chair". |
Sys Svinding, 2008-09, "Sagn"/Sys Svinding, 2008-09, "Myth". |
Sys Svinding, 2012, "Stille rejse"/Sys Svinding, 2012, "Quiet Journey". |
Sys Svinding, 2015, "Eventyrbog"/Sys Svinding, 2015, "Fairytale Book". |
|
|
|
|
|
Gammel Estrup
-
Skeelernes
renæssanceherregård |
|
|
|
|
Kernen i den trefløjede treetagers
herregård Gammel Estrup ved Auning på Djursland er det
senmiddelalderlige stenhus eller fæstning fra omkring 1490, der er
den nuværende vestfløjs to nederste etager. Fæstningen, hvis
ydermure var helt op til tre meter tykke, opførtes af den daværende
ejer Lave Brock (d. ca. 1504), der lå i langvarig strid med
slægten Rosenkrantz på Bjørnholm gods (1681 omdøbt til Høgholm) ved
Trustrup syd for Grenå. Lave Brocks borg var en forsvarsborg i
ufredstider.
Den velstående Eske Brock (1560-1625), der blev
rigsråd under Christian 4., overtog Gammel Estrup i
1580, restaurerede og ydbyggede anlægget bl.a. fik vestfløjen
tilføjet en etage og et nyt avlsgårdsanlæg blev opført, hvortil
adgangen var fra vest (tidl. var den fra nord).
Interessant omkring Brock er, at han skrev dagbøger, der opbevares
på Rigsarkivet, og giver et indblik i en adelsmands liv. Brock
markerede i sine dagbøger, hvornår han havde været på druk ved at
tegne et kors med en eller flere arme, og
antallet af korsarme angav hvor fuld, han havde været. I juli måned
1604 blev der i løbet af fem dage sat 15 kors, heraf fire kors på én
aften i selskab med Christian 4. Brock blev
gravlagt med sit våbenskjold, fordi slægtens mandslinie uddøde med
ham, og Gammel Estrup overgik ved hans død i 1625 til hans datter
Jytte (1595-1640) og Rigsmarsk Jørgen Skeel (1578-1631), som
hun giftede sig med i 1614.
Under Jørgen Skeel
(1578-1631) blev de to
ottekantede hjørnetårne opført,
og han rev den toetages norddfløj ned, byggede den nuværende
treetages fløj, og trappetårnet mellem nord- og vestfløj.
Frem til 1926 sad der en Skeel/Scheel på Gammel Estrup.
Det tyskklingende Scheel anvendtes af nogle i slægten
fra omkring 1700.
Jørgen Skeels søn blev kaldt "Christian den rige"
(1623-1688), fordi han samlede en mængde gods og jord.
Lensgreve
Jørgen Scheel (1768-1825)
blev kaldt "den vilde greve" og "Ødselland" fordi han var en
ødeland og satte familieformuen over styr, han gik fallit i 1815, og
alene fordi Gammel Estrup havde status af stamhus* blev herregården
reddet.
Den
sidste greve var Christen Scheel (1853-1926), der på grund af
Lensafløsningen af 4. oktober 1919 måtte sælge godset, da ingen af
hans arvinger kunne overtage stedet alene.
Hofjægermester Valdemar Uttental, der i 1920 blev gift med Christen Scheels datter Elisabeth,
købte i 1928 Gammel Estrups hovedbygning og i
1930 blev Gammel Estrup, Jyllands (nu Danmarks) Herregårdsmuseum en
realitet.
Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum er et interiørmuseum dvs.
at samlingen viser herregårdsindretninger i forskellige perioder. |
|
*Et stamhus er et jordegods der udelt skulle arves af ældste søn.
Godset måtte ikke deles og ikke sælges. "... i deslige Gods hverken
Indførsel eller Pant skee, langt mindre imod den første Indstiftelse
sælgis, eller afhændis", ifølge Christian 5.'s Danske Lov af 1683.
Ifølge Grundloven af 1849 bortfaldt retten til at oprette nye
stamhuse, og med lensafløsningen i 1919 ophævedes de helt, og
godsejerne mistede deres privilegier. |
|
A late medieval
stone house from about 1490 forms the architectural core
of the three-winged and three-storey manor house. The stone
house or fortress is the two lower storeys in the present
main building, its outer walls could reach 3 meters
thickness. The then owner Lave Brock (died c. 1504)
was in a long-standing feud with the Rosenkrantz family at
Bjørnholm Manor (1681 renamed Høgholm Manor).
Member of the Privy
Council, the wealthy Eske Brock (1560-1625), became
the owner of the manor in 1580, and he restored and extended
the castle complex, the main building was added a storey and
a new home farm complex was built. Brock's diaries provides
a glimpse into the life of a nobleman. The original diaries
are kept in the Danish National Archives. Brock was laid to
rest with his coat of arms, because the male line died out
with him. On the death of Eske Brock the manor passed to his
daughter Jytte (1595-1640) and her husband Jørgen Skeel
(1578-1631). During Jørgen Skeel the two octogonal corner
towers were built.
Up until 1926 Gammel Estrup was owned by the Skeel/Scheel
family.
"Gammel Estrup, The Danish Manor House Museum" was founded
in 1930. |
|
|
|
|
|
1-3 |
Gammel Estrups hovedbygning,
anlæggets vestfløj. Centralt
ses
porttårnet
med dets
hvidkalkede
blændinger,
kamtakker
og tårnur og
til siderne
ottekantede
hjørnetårne.
De fleste af hovedetagernes vinduer sidder i kurvehanksbuede muråbninger
(svt. håndtaget på en kurv).
Bygningen,
der er opført på egetræspæle, er
placeret på
en
borgbanke/voldsted
og omgivet
af
voldgrave.
Det er vigtigt at vandspejlet i voldgravene ikke synker for så vil
pælene, der er fundamentet, tørre ud og bygningen få sætningsskader.
Old Estrup's main
building. The manor house, built on oak piles, is surrounded
by a moat, a part of the defensive system, which made it
impossible for attackers to get close to the outer walls. |
|
3 |
Det nuværende porttårn er fra begyndelsen
af 1600-tallet. Det har lighedspunkter med tårnet på
Auning Kirke, der er opført 1616.
The present gate tower, early 1600s, has similarities with the
tower of
Auning Church, built 1616. |
4 |
Kobberstik af Gammel Estrup,
1767, udført af I. Haas (= Jonas Haas, ca. 1720-1775) fra Erich Pontoppidans
danske Atlas*, en Danmarksbeskrivelse i syv bind 1763-81. Haas var en
særdeles produktiv kobberstikker, men blev anset for at være en middelmådig
en af slagsen.
Porttårnet på Haas' kobberstik
fremstår med seks vinduer modsat de to faktiske tårnvinduer.
Som helhed begragtet giver Haas' stik et idyllisk indtryk af
landlivet omkring herregården, der træder majestætisk frem i
mellemgrunden, men som dokumentation af arkitekturen synes
stikket ikke videre bevendt. Måske har Haas tilføjet flere
vinduer på porttårnet for at få det til at fremtræde mere
harmonisk. I den virkelige verden er det iøjnefaldende at
porttårnets to vinduer ikke er centralt placeret i tårnet,
men forskudt til venstre, og ikke svarer til den symmetri,
der ses i gavlen ovenover med tårnuret. |
|
*"Den Danske Atlas Eller Konge-Riget Dannemark med dets Naturlige
Egenskaber, Elementer, Indbyggere, Væxter, Dyr og andre Affødninger, dets
gamle Tildragelser og nærværende Omstændigheder i alle Provinser, Stæder,
Kirker, Slotte og Herre-Gaarde. Forestillet ved en udførlig
Lands-Beskrivelse, saa og oplyst med dertil forfærdigede Land-Kort over
enhver Provins samt ziret med Stædernes Prospecter, Grund-Ridser, og andre
merkværdige Kaaber-Stykker. Efter Høy-Kongelig allernaadigst Befaling ved
Erich Pontoppidan". Atlasset blev fortsat af Hans de Hofman.
|
|
Coppeplate
of Old Estrup Manor House,
1767, by the German-Danish engraver I. Haas
(= Jonas Haas, c. 1720-1775) from Erich Pontoppidan's
"Danish Atlas", 1763-81. Haas was a prolific, but
mediocre, engraver. He has portrayed the manor
house's gate tower with six windows perhaps to make
it appear more harmonious. As documentation of the
architecture the copperplate is not up to much. |
|
5 |
Gammel Estrup,
2. Sept. 1844, af maleren og tegneren Ferdinand Richardt
(1819-1895), der især er kendt for sine
herregårdsprospekter.
Old Estrup Manor
House,
September 2, 1844, by Ferdinand Richardt
(1819-1895), especially known for his prospects of manor
houses. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kapellet,
1600-tallet, med gulv af
røde teglsten, hvidkalkede
vægge og grathvælv, der
bæres af store runde piller.
Den romanske døbefont er fra
slutn. af 1100-tallet.
Kapellet har stolestader til
de adelige, IB = Jytte
Brock.
The chapel,
17th century. Red bricks is
used for the flooring. The
walls are whitewashed. The
groined vault is supported
by large round pillars. The
Romanesque baptismal font,
late 1200th century. The
chapel has pews reserved for
the noble family, IB = Jytte
Brock. |
|
|
|
|
|
1-5 |
Fruerstuen, 1600-tallet,
herskabets dagligstue. Fruerstue
eller fruerbur, kvinders
opholdsrum.
Folkevisen "Dronning
Dagmars død":
"Der er stor Ynk i Fruerbur,
naar alle Øjne græde.
Dronningen døde i liden Kirstens
Arm,
Der Kongen red op ad Stræde."
Ladies Chamber, 17th
century, the family's living
room. |
|
|
|
1-5 |
Riddersalen, 1700-tallet.
På rummets vægge hænger flamske
gobeliner med motiver af
herregårde og herunder "Estrop",
Gammel Estrup. Et typisk
baroktræk, som ses flere
steder i huset, er marmorerede
døre og dørkarme. Når marmor
imiteres handler det ikke om, at
man ikke havde råd til rigtig
marmor, men om at
marmorimitation i tiden var en
kunstnerisk færdighed, som blev
dyrket, det er ren og skær
artisteri. Også bræddegulvet i
riddersalen er bemalet. På
stukloftet ses en original
lysekrone.
The knight's hall, 18th
century. Flemish tapestries with
manor motifs. Old Estrup is
represented, the name is spelled
"Estrop". Typical
Baroque are doors and
doorframes painted in faux
marble effect. The wooden floor
is painted. At the plaster
ceiling is an original
chandelier. |
|
|
|
1-2 |
Grevindens soveværelse,
beg. 1700-tallet/The
countess' bedroom, early
18th century. |
3 |
"Greve Jørgen Scheel, 1718-1786
til Grevskabet Scheel, Stamhuset Gl. Estrup m.m.,
Overstaldmester, Gehejmekonferensraad".
Et stamhus er et jordegods der udelt skulle arves af ældste søn.
Godset måtte ikke deles og ikke sælges. "... i deslige Gods hverken
Indførsel eller Pant skee, langt mindre imod den første Indstiftelse
sælgis, eller afhændis", ifølge Christian 5.'s Danske Lov af 1683.
Ifølge Grundloven af 1849 bortfaldt retten til at oprette nye
stamhuse, og med lensafløsningen i 1919 ophævedes de helt, og
godsejerne mistede deres privilegier.
Count
Jørgen Scheel, 1718-1786. |
4-5 |
Grevens Appartement,
spisestuen, ca. 1750,
rokokostil. Greven er Jørgen
greve Scheel (1718-1786) og hans
hustru Charlotte Louise von
Plessen (1720-1801).
The Count's Appartement,
the dining room, c. 1750,
Rococo. The count is Jørgen
Scheel (1718-1786) and his wife
Charlotte Louise von Plessen
(1720-1801). |
|
|
|
1-3 |
Grevens Appartement,
spisestuen, ca. 1750,
rokokostil. Greven er Jørgen
greve Scheel (1718-1786) og hans
hustru Charlotte Louise von
Plessen (1720-1801).
The Count's Appartement,
the dining room, c. 1750,
Rococo. The count is Jørgen
Scheel (1718-1786) and his wife
Charlotte Louise von Plessen
(1720-1801). |
|
|
|
1-2 |
Arbejdsværelse,
beg. 1800-tallet, kunne have været
arbejdsværelse for levemanden
Jørgen Scheel (1768-1825), der blev kaldt
"den vilde greve" og "Ødselland".
I rummet er samlinger af bøger,
instrumenter og sjældenheder.
Study, early 19th
century, could have been the
study of Jørgen Scheel
(1768-1825), a man of the world
and a bon vivant, known as "The
Wild Count", he lost the family
fortune, because he was a
spendthrift. The room houses
collections of books,
instruments and rarities. |
3-5 |
Billardsal, omkr. 1850/The
Billard Room, about 1850. |
|
|
|
1 |
Herreværelse, slutn.
1800-tallet. Et herreværelse er en
opholdsstue, der typisk
indeholder skrivebord, sofa,
lænestole og reoler. Det er i
herreværelset man fortsætter
konversationen efter middagen.
Rummet er indrettet i
klunkestil (ca. 1880-1900),
navngivet efter de mange
pomponer eller klunker (lille
kvast af uldgarn på gardiner og
møbler), som anvendtes i tiden.
Rummet skulle i klunketiden være
en lun og hyggelig rede og
medvirkende hertil var varme
farver i interiøret, gardiner,
tæpper og polstrede møbler og
tapeterne kunne, som her, være
velourtapet.
Victorian study room,
late 19th century. A study room
is a living room typically
containing a writing table,
sofa, armchairs and bookcases.
|
2-5 |
Herreværelse,
1920'erne, kunne have været
beboet af Christen Scheel
(1853-1926), der var den sidste
greve på Gammel Estrup.
Study room, 1920s,
could have been the study of
Christen Scheel (1853-1926), the
last count of Old Estrup. |
|
|
|
1-3 |
Rygetårnet hvor
"Den sidste greve" kunne ryge
uden at være til gene for
familien. Det grønne tapet, hvis
farve er fremkommet ved hjælp af
arsenik, er opsat i begyndelsen
af 1800-tallet.
Det
var enkegrevinde Emma Otalie
Sophie Henriette (1872-1842,
Christen Scheels anden hustru), der fik
installeret telefon i slutningen af 1800-tallet. Da hun var
den første telefonabonnent i Auning blev herregårdens nummer
"1".
The last count's smoking
room. The second wife of
Christen Scheel (1853-1926)
Emma Otalie Sophie Henriette
(1872-1842), the dowager
countess of Old Estrup, have a
telephone installed in the late
19th century, and as the first
telephone subscriber in the area
she got telephone number "1". |
|
|
|
1-5 |
Det blå tårnværelse.
Væggene er dekorerede med malede
draperier. Plankegulvet er malet
i skaktern, og det malede
bræddeloft er opdelt af lister.
I rummet er en hvidkalket muret
kamin.
The blue tower room. The
walls are decorated with painted
draperies and the plank floor is
painted in a checkerboard
pattern. |
|
|
|
1-5 |
Salonen og
Grevens Runddel,
tårnværelse, ca. 1790.
Greveparrets repræsentative rum.
Greveparret kunne have været lensgreve
Jørgen Scheel "Ødselland"
(1768-1825), der overtog
herregården i 1790, og hans
hustru Christiane Mette
Henriksdatter Bille-Brahe
(1771-1844). Indretningen er i
Louis Seize stil
(tidlig
nyklassicisme, en reaktion
på den løsslupne
rokoko).
I slutningen af 1700-tallet
købte greven et
håndmalet kinesisk tapet, hvoraf
dele er i museets magasin.
Tapetet i salonen er
rekonstrueret efter 1700-tallets
metoder. I midten af 1700-tallet
var der stor europæisk
efterspørgsel efter varer fra
Fjernøsten og især kinesiske
tapeter dekoreret med fugle,
planter og landskaber var på
mode på slotte og herregårde.
The Great Cabinet and
The Count's Room,
tower room, c. 1790. The living
room in Louis XVI style could
have been occupied by "The Wild
Count" Jørgen Scheel
(1768-1825), who inherited the
manor in 1790, and his wife
Christiane Mette Henriksdatter
Bille-Brahe (1771-1844).
In the late 1700s the count
bought a hand painted Chinese
wallpaper, and parts of it is
held in storage. The present
wallpaper is a reconstruction of
the old wallpaper. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Jens
Bangs
Stenhus
i Ålborg fra 1624. Nordens største borgerhus
i 5 etager, som blev opført af rigmanden og
storkøbmanden Jens Bang. På huset ses
groteske masker og hoveder og på gavlen et
portræt af Bang, der rækker tunge ad
rådhuset, tolket som udtryk for, at han
aldrig fik politisk indflydelse i byen.
Jens Bang's Stone House
in Aalborg, Denmark. The five-storied house
was built in 1624 by the merchant Jens Bang.
The building was decorated with caricatures
of his enemies or of famous citizens. Bang
did not become member of the city council,
though he was a wealthy man, and that was
perhaps the reason why, he himself was
portrayed sticking out his tongue in the
direction of the city hall. |
|
|
Nørre Vosborg |
|
|
|
|
Det nuværende 3.
Nørre Vosborg ligger
ved byen Vemb ca. 20
km vest for
Holstebro. Det 1.
Vosborg ligger under
vand i Felsted Kog,
og det 2. Vosborg
ligger i ruiner.
Det firfløjede
hvidkalkede anlæg er
opført i flere
forskellige
stilarter:
renæssance,
barok,
nyklassicisme
og
nygotik.
En middelalderborg
med ensklingende
navn omtales første
gang i slutningen af
1200-tallet, den lå
ved Storåens
udmunding i Nissum
fjord, og tilhørte
Kong Erik Menved.
Den jyske stormand
Niels Bugge
(f. ca. 1300-dræbt
1358) ovetog stedet
omkring 1300 og
opførte i 1341 en ny
borg, der i 1532
blev ødelagt af en
stormflod.
Omkring 1400 overtog
familien Podebusk
borgen, og i 1551
ægteparret Jytte
Podebusk og Knud
Gyldenstjerne sammen
med
Gregers Holgersen
Ulfstand (Jyttes
nevø), der opførte
herregården Sønder
Vosborg. I
1570'erne blev den
nuværende herregård
Nørre Vosborg opført
af Predbjørn
Gyldenstierne
(1548-1616).
Peder Tang
overtog gården i
1783, og til 1946
ejedes Nørre Vosborg
af familien Tang.
St.St. Blicher har
besøgt Nørre
Vosborg. I 1859,
under sin rejse i
Jylland, boede
H.C.
Andersen nogle uger
på herregården. I
1861 besøgte
Kong Frederik 7.
og Grevinde Danner
Nørre Vosborg. I
Karen Blixens
"Babettes gæstebud",
nævnes Nørre
Vosborg.
Herregården er i dag
hotel, kursus- og
kultursted. |
|
The present
castle Nørre Vosborg
in Western Jutland
was built in the
1570s, and consists
of different
architecture styles
such as
Renaissance,
Baroque,
Neoclassicism
and Neo-Gothic. |
|
|
|
|
1 |
Vosborglille
opført 1853 af Andreas Evald Meinert Tang
(1808-1868) til sin ældste bror.
Vosborglille
built 1853 by Andreas Evald Meinert Tang
(1808-1868) for his eldest brother. |
2-4 |
Porttårnet opført 1790/Port Tower built 1790. |
5 |
Porttårnet og sydladen/The Port Tower and the southern barn. |
|
|
|
1 |
Nordlade/The
northern barn. |
2 |
Forpagterlænge/The tenant's wing. |
3-5 |
Karnapstuen opført 1857 i nygotisk stil, og Gyldenstjernehuset med riddersalen opført 1575 i renæssancestil.
The bay window sitting room built 1857 in Neo-Gothic style, and Gyldenstjerne's House with the knight's hall built 1575 in Renaissance style. |
|
|
|
1 |
Karnapstuen opført 1857 i nygotisk stil, og
Gyldenstjernehuset med riddersalen opført 1575 i
renæssancestil.
The bay window sitting room built 1857 in
Neo-Gothic style, and Gyldenstjerne's House with
the knight's hall, built 1575 in Renaissance
style. |
2 |
Indgangen til slotsgården/Entrance to the courtyard. |
3 |
Gyldenstjernehuset set fra slotsgården/Gyldenstjerne's House seen from the courtyard. |
4 |
Gyldenstjernehuset og Tanghuset/Gyldenstjerne's House and Tang's House. |
5 |
Ide Langehuset (Ide Lange 1584-1649), der er et renæssancehus med bindingsværk, er opført 1655 og Gyldenstjernehuset. Ide Lange's House (Ide Lange 1584-1649), a half-timbered Renaissance house built in 1655 and
Gyldenstjerne's House. |
|
|
|
1-2 |
Tanghuset opført
1839 i nyklassicistisk stil/Tang's House
built 1839 in Neoclassical style. |
3-5 |
De Lindehuset opført 1770 i barokstil. Slægten Linde de Leth ejede herregården fra 1706-87.
De Linde's House built 1770 in Baroque style. The family Linde de Leth owned the manor from 1706-87. |
|
|
Gisselfeld
adelige
jomfrukloster
ca. 20 km
nordøst for
Næstved er opført i
midten af 1500-tallet
for Peder Oxe.
Gisselfeld
Castle
built
in the mid-1500's
by
Peder
Oxe. |
|
|
|
|
|
|
|
|
Villa
Gallina (lat. gallina = høne),
opført 1852 som traktørsted for
rejsende, beliggende i Hesede skov o. 3
km fra Gisselfeld Kloster, som det hører
under. Restauranten betegnes også
"hønsehuset".
Villa Gallina har været lokation for to
danske film: "Hurra for de blå husarer",
1970 og "Den store dag", 2005. |
|
|
|
Koldinghus |
|
|
Christian 3. ændrede
fra 1549-53 det
befæstede
borganlæg til
et renæssanceslot med
det første protestantiske fyrstekapel
i Danmark.
Voldgravene blev
fjernet og
borggården
lukket med en
syd- og
østfløj. Christian
3. døde på
Koldinghus 1.
januar 1559.
Hans hustru Dorothea af
Sachsen boede på
slottet i 12 år
efter kongens
død, og hendes
spøgelse siges
at gå
rundt i slottets
sale hver nat
for at se om alt
er i orden, og
nogle har hørt
raslen fra det
nøgleknippe, hun
skulle bære
rundt på. Og
hvis nogle bærer
hat i
slotskirken,
skulle hun også
kunne finde på
at slå den af.
Se separat side
om Kondinghus.
King Christian
III established
Lutheranism as
the state
religion within
his realms as
part of the Protestant
Reformation,
and he built
the first Danish
Protestant
palace chapel at
Koldinghus,
which he in the
period 1549-53
transformed from
a medieval
fortress into a Renaissance
castle without
defenses.
Christian III
died at
Koldinghus, and
a legend claims
that the castle
are haunted by
his wife Queen
Dorothea.
See separate
page. |
|
|
Voergaard Slot |
|
|
Voergaard
Slot,
1481-1588, er
beliggende
mellem
Brønderslev og
Sæby.
I 1510
blev
slottet
overdraget til
levemanden, den sidste
katolske biskop
af Børglum,
Stygge Krumpen
(ca. 1485-1551),
der udbyggede
slottets
forsvar. Under
Grevens Fejde erobrede Skipper
Clements
bondehær
Voergaard. Efter
Reformationen i
1536 tilfaldt
slottet Kronen.
Frederik 2.
overdrog
slottet til
Karen Krabbe,
mor til Ingeborg
Skeel, der
senere overtog slottet
og
påbegyndte
opførelsen af
renæssancefløjen
tegnet af den
hollandske
bygmester og
billedhugger
Philip Brandin
(1562-1594).
En hvid dame
spøger på
slottet ved
nattetide. I et
af
tårnværelserne
er en blodplet
på gulvet efter
en myrdet, og
pletten kan ikke
fjernes.
|
|
Voergaard
Castle,
1481-1588,
situated in
Northern
Jutland. In 1510
the castle was
handed over to
the bonvivant, the last
catholic bishop
of the Diocese
of Børglum,
Stygge Krumpen
(c. 1485-1551),
who expanded the
castle defenses.
During the
Count's Feud,
1534-36, Skipper
Clement's
peasant army
captured the
castle. After
the
Reformation
in 1536 the
castle was given
to the king.
King Frederik II
handed the
castle over to
Karen Krabbe,
the mother of
Ingeborg Skeel,
who later became
the owner and
began the
construction of
the Renaissance
wing designed by
the Dutch
builder and
sculpture Philip
Brandin
(1562-1594).
A white lady
haunted the
castle by night.
In one of the
tower rooms is a
blood stain from
a murdered
person, and the
stain can't be
removed. |
|
|
Hesselagergaard |
|
|
Hesselagergaard
1844,
tegning af den
dansk-amerikanske
kunstner
Ferdinand
Richardt
(1819-1895), der
i USA især er
kendt for sine
malerier af
Niagara
vandfaldet.
Hesselagergaard
1844,
drawing by the
Danish-American
artist
Ferdinand
Richardt
(1819-1895), in
the US
especially known
for his
paintings of
Niagara Falls.
|
|
|
|
Hesselagergaard,
tegnet den
27.
Juni 1800/Hesselagergaard,
drawn 27
June, 1800. |
|
Hesselagergaard
mellem
Nyborg og Svendborg, opført 1538-48 for
kansler Johan Friis af kongelig bygmester og
stenhugger Morten Bussert, interiøret er
udsmykket med arbejder af den tyske maler Jacob Binck.
I 1200-tallet var Hesselagergaard omtalt som krongods. I 1419 var
ejeren Jac. Ottesen Bildt, godset blev arvet af hans svigersøn
Henrik Friis, hvis sønnesøn kansler Johan Friis byggede den
nuværende hovedbygning, hvor den første borg stod - den første borg
brændte ned under "Grevens Fejde", dansk borgerkrig
1534-1536
i Christian 3.'s regeringstid, opkaldt efter grev Christoffer af
Oldenburg.
En inskription over hovedportalen oplyser året 1538, det er uvist om
det var året byggeriet begyndte eller endte. Fra begyndelsen var
bygningen planlagt som et lille enetages langhus, og den eneste
tilføjelse var østtårnet.
I syd blev det store trappetårn bygget - en firløbet murstenstrappe,
en nyhed i dansk arkitektur, og samtidig blev vesttårnet bygget.
Vægtergalleriet og de runde gavlfelter er formentlig inspireret
af Venedigs arkitektur og ofte set i
den tidlige renæssance i nordeuropæisk
arkitektur - gavlfelterne var dekoration, deres
formål var at få bygningen til at se større ud.
Store runde sten på ydervæggen bærer
inskriptioner - der er tale om genanvendte
gravsten. |
|
|
Hesselagergaard
Castle, Funen, Denmark, a castle of defense built
c. 1538-48 by the Danish royal master builder
and stonemason Morten Bussert, the
interior was adorned with works by the German
painter Jacob Binck.
In the 13th century
Hesselagergaard was mentioned as crown land in
King Valdemar's Cadaster. In 1419 the owner was
Jac. Ottesen Bildt, the castle was inherited by
his son-in-law Henrik Friis, whose grandson
chancellor Johan Friis built the present main
building where the first castle stood - the
first castle burnt down during "The Count's
Feud", a civil war in Denmark, 1534-1536,
during the reign of King Christian III - named
after the count Christoffer of Oldenborg.
An
inscription over the main entrance stated the year 1538 - it
is unknown whether it was the year the building activities
begun or ended. From the beginning the castle was planned as
a small single-storeyed longhouse, and the only addition was
the eastern tower. In the south
the big stair tower was built with a four-flight brick
staircase - at this point something completely new in
Denmark - at the same time the western tower was built. The
watchman's gallery and round arch gables were probably
influenced by the architecture of Venice, and were often
seen in the Early Renaissance works in Northern Europe - the
gables were just for decoration, their purpose were to get
the castle look bigger. Some round stone in the outer wall
of the castle bear inscriptions
due to the fact
that they are reused gravestones. |
|
|
1 |
Hesselagergaard
Gods på Fyn, ca. 1538-48. Fotografierne
er anvendt med tilladelse fra ejeren af Hesselagergaard Henrik
Blixen-Finecke.
Hesselagergaard
Castle, c. 1538-48. The
photos are used with permission of the
owner Henrik
Blixen-Finecke. |
2 |
Voldgraven/The
Moat. |
3 |
Hjortesalen
af maleren Jacob Binck. Kalkmalerier fra omkring 1550 med
dagliglivscener. Portrætterne fra 1551 af Herluf Trolle og Birgitte Gøye i festsalen på
Herlufsholm Kostskole er tilskrevet Binck.
The
Deer Hall by the German
painter Jacob Binck. |
4 |
Trappe
til 1. sal/Staircase
to first floor. |
5 |
Vægtergalleriet
med skydeskår/Watchman's
Gallery and Gun Slits. |
6 |
Hesselagergaard,
1831, billede af Johan Hanck (1776-1840).
Hesselagergaard, 1831, picture by Johan Hanck
(1776-1840). |
|
|
|
|
Borreby |
|
|
Borreby
Gods ved
Skælskør, 1848,
billeder af
Christian
Hetsch.
Borreby
Castle
near
Skælskør,
Western
Zealand,
Denmark, 1848,
pictures by
Christian
Hetsch. |
"Der ligger ved store Belt en gammel Gaard med
tykke, røde Mure!" siger Vinden, "jeg kjender hver Steen, jeg
saae den før, da den sad i Marsk Stigs Borg paa Næsset; den maatte ned!
Stenen kom op igjen og blev en ny Muur, en ny Gaard, andet Steds, det var
Borreby Gaard, som den staaer endnu!" ... Jeg har seet og kjendt de høiadelige
Mænd og Fruer, de vexlende Slægter, som boede derinde, nu fortæller jeg
om Valdemar Daae og hans Døttre! ... Tapeterne vare prægtige, Meublerne
dyrtkjøbte, de vare kunstigt snittede ud. Sølv- og Guldtøi havde hun
bragt i Huset; tydsk Øl laae i Kjælderen, da der laae noget; sorte, vælige
Heste vrinskede i Stalden; der var rigt derinde i Borreby Gaard, da
Rigdommen var der."
Citat fra eventyret "Vinden fortæller om Valdemar Daae og
hans Døttre", 1859, af H.C. Andersen,
der besøgte Borreby 11 gange. |
|
|
Navnet Borreby er afledt af Burghby, der var navnet på landsbyen, der fandtes på stedet i
1300-tallet, ejeren var på det tidspunkt, omkring 1345, adelsmanden Niels
Jensen, og omkring 1390 overtog Lave/Lars Nielsen Urne Borreby, der i 1410
blev bispelen/kom under Roskilde bispestol. Ved
Reformationen i 1536 overgik
godset til Kronen. Kansler Johan Friis blev overdraget krongodset af
Kong
Christian 3. omkring 1553. I 1556 opførte Johan Friis den nuværende
hovedbygning, der har tre tårne mod nord og et tårn mod syd. Borreby er
en typisk renæssanceforsvarsborg, det ses bl.a. af bygningens horisontale
linjer og de store vinduer samt skoldehuller, hvor man kunne hælde
kogende vand og tjære ud, skydeskår, voldgrave og
vindebroer. Til borgen hører to
sidefløje fra 1605 og 1606, og i vestfløjen er et kapel. I 1618 overgik godset til familien
Daa. Valdemar Daa
var den sidste ejer i slægten Friis, godset var forsømt og forgældet,
og Valdemar Daa forsøgte sig uden held som alkymist for at redde godset,
Valdemar Daas liv beskrives i H.C. Andersens eventyr om Valdemar Daa og
hans døtre:
|
|
|
|
"De prægtige Heste paa Stalden, - hvor blev de af? det
gamle Sølv- og Guldtøi i Skab og i Buur, Køerne paa Marken, Gods og
Gaard? - ja, de kunne smelte! smelte i Gulddigelen, og der kommer dog ikke Guld." ... Nu er Gaarden
Gjeldsbrev! nu er det den yderste Tid - og saa
kommer Guldet! til Paaske!" ... See, det alchymistiske Glas! det
blinker deri! det er glødende, puurt og tungt! han løftede det med
zittrende Haand, han raabte med zittrende Tunge: "Guld! Guld!"
han svimlede derved, jeg kunde have blæst ham om," sagde Vinden,
"men jeg blæste kun paa de glødende Kul, fulgte ham gjennem Døren,
ind, hvor Døttrene frøs ... "fundet! vundet! - Guld!" raabte han,
strakte i Veiret Glasset, der blinkede i Solstraalerne; - og Haanden
zittrede og det alchymistiske Glas faldt paa Gulvet og sprang i tusinde
Stykker, sprungen var hans Velfærds sidste Boble. Hu- u- ud! fare hen! -
Og jeg foer fra Guldmagerens Gaard ... Der blev ogsaa feiet reent paa anden
Maade inde i Borreby Gaard hos Valdemar Daae. Hans Uven Ove Ramel fra Basnæs
var der med tilkjøbt Gjeldsbrev over Gaard og Indbo ... Intet havde de i
Eie uden Klæderne paa Kroppen; jo det alchymistiske Glas, som nyligt var
kjøbt og fyldt med det Spild, som var skrabet op fra Gulvet; Skatten, der
lovede, men ikke holdt. Valdemar Daae gjemte det inde paa sit Bryst, tog
saa sin Kjep i Haanden, og den eengang rige Herre gik med sine tre Døttre
ud fra Borreby Gaard."
|
|
|
I 1750 ejedes Borreby af geheimeråd Villum Berregård, som omdannede
haveanlægget til en fransk barokhave, og senere nyindrettede han kapellet i borggårdens
vestfløj.
I 1783 blev Borreby købt af kammerherre, senere generalmajor Joachim Melchior
Holten Castenschiold, og har siden tilhørt slægten Castenschiold.
Borreby var lokation for optagelserne af danske film bl.a. "Baronessen fra
benzintanken", 1960 og "Gøngehøvdingen", 1961.
I sommeren 2007 opførtes "Baronessen
fra Benzintanken" som musical med
Sofie Lassen-Kahlke i hovedrollen, instruktør
var Joachim Castenschiold. |
|
Borreby
Castle
near
Skælskør in Western Zealand County, Denmark, erected in
1556 by chancellor Johan Friis
of
Hesselagergaard.
|
"Near
the Great Belt there stands an old mansion with
thick red walls," says the Wind. "I know every
stone of those walls; I knew them in the olden
days when they were part of Marsk Stig's castle
on the promontory. They were torn down from
there, but then they were built up again to form
a new wall and a new mansion; this was Borreby
Mansion, which stands to this day. I have seen
and known all the noble men and women of many
different families who have lived there. Now I
shall tell you of Valdemar Daae and his
daughters." ... "Magnificent tapestries and
costly, beautifully carved furniture surrounded
her; she had brought both silver and gold into
the house; there was German beer in the cellar;
proud black horses neighed in the stables; ah,
Borreby Mansion was then the home of wealth."
Quotations
from "The Wind Tells about
Valdemar Daae and His Daughters", 1859, by
Hans Christian
Andersen, translation from Danish into English by Jean
Hersholt. H.C. Andersen visited Borreby eleven times. |
|
|
The name Borreby derived from Burghby,
the name of a 14th century village, the owner was at that
time, c. 1345, the nobleman Niels Jensen, and about 1390
Lave/Lars Nielsen Urne took possession of the castle, in
1410 it came under the See of
Roskilde. At the
Reformation
of 1536 the
castle passed to the Crown. About 1553 King Christian III
handed the crown land over to Chancellor Johan Friis. In
1556 the present main building was built - three towers
facing north and one tower facing south. Borreby is a
typical Renaissance defence castle - the building's
strong horizontals, the big windows, and meutriers/murder
holes through which they could fire arrows or pour boiling
water and tar down upon the enemies, loopholes, moats and
drawbridges. The two sidewings dated back to 1605 and 1606,
the west wing contained a chapel.
In 1618 Borreby passed to the Daa
family. Valdemar Daa was the last owner in the Friis family,
the castle was dilapidated and indebted, and Valdemar Daa
experimented unsuccessfully with alchemy to save the castle
from financial ruin, his life is described in H.C.
Andersen's fairy tale about Valdemar Daa and his daughters:
|
"Those
superb horses in the stable - what became of
them? And the fine old gold and silver in
cupboards and chests, the cattle in the
meadows, the mansion and all its riches? Yes,
they were all melted down in the gold-making
crucible, and yet no gold came of it."
... "Now the mansion is mortgaged! Now it
is high time indeed - and so we shall have
gold! By Easter!" ... "Behold the
alchemistic glass! I glittered, glowing, pure
and heavy; he lifted it with faltering hand;
he cried with stumbling tongue, 'Gold! Gold!'
He staggered, dizzy, and I could have blown
him down as he stood," said the Wind,
"but I only blew on the live coals, then
followed him through the door to where his
daughters sat, shiverig." ... "I've
found it! I've won!' he cried. 'Gold!'
The glass flashed in the sunbeams as he held
it high - and then, lo! his hand trembled so
that the alchemistic glass fell to the floor
and shivered into a thousand fragments! His
last bubble had burst! Whew, whew, whew! On,
on, on! And I went on, away from the
alchemist's home." ... "And at the
same time there was a different sort of
sweeping and cleaning out at Borreby Mansion.
Valdemar Daae's old enemy, Ove Ramel, of
Basnaes, was there with the mortgage on the
mansion and all its contents." ...
"They had nothing left except the clothes
they wore, and the new alchemistic glass,
filled with the brittle treasure that had
promised so much - the fool's gold scraped up
from the floor; this Valdemar Daae hid in his
breast. He took his cane in his hand, and with
his three daughters the once rich nobleman
walked out of Borreby Mansion." |
|
|
In 1750
the owner of Borreby
was Villum
Berregård, a member
of the kings council
(Geheimeråd), he
changed the garden
into a French
Baroque garden, and
later he refurnished
the chapel in the
western wing. In
1773 Borreby was
bought by
chamberlain, later
major general,
Joachim Melchior
Holten Castenschiold,
and the castle has
belonged to the
Castenschiold family
ever since.
Borreby
has been
location for Danish
movies. |
|
|
|
|
|
Horsens
gamle
rådhus,
1854-55,
tegnet
af
arkitekten
Hans
Christian
Zeltner
(1826-1889)
i
nederlandsk
renæssancestil.
Rådhusene
i
Skanderborg
og
Silkeborg
er
også
tegnet
af
Zeltner.
Horsens
gamle
rådhus
blev
fredet
i
1985.
Foran rådhuset står Hugo
Liisbergs
"Drikkende hjortekalv"
fra 1942.
The
old
town
hall
in
Horsens,
Denmark,
built
1854-55
in
Dutch
Renaissance
style
by
the
architect
Hans
Christian
Zeltner.
The
building
war
listed
in
1985.
In front of the town hall
"Drinking Fawn", 1942,
by the sculptor Hugo
Liisberg. |
|
|
Ebeltoft gamle Rådhus |
|
|
Det gamle Rådhus i Ebeltoft, opført 1789, tegnet af arkitekten Anders Kruuse (1745-1811) og erstattede det første rådhus på stedet fra 1576. Kruuses rådhus var i nyklassicistisk stil - det var pudset og kalket hvidt. Rådhuset var i brug til 1840 og var privatbolig samt vagtlokale for vægtere og brandmænd indtil restaureringen i 1906-09 i renæssancestil med bindingsværk, hvor Ebeltoft Museum fik til huse i bygningen. |
Tegning af Rådhuset, 1887. |
|
|
|
|
|
Floris,
Cornelis |
|
Floris,
Cornelis (1514-1575),
nederlandsk
billehugger
og
arkitekt
har
udført
dobbeltsarkofagen
fra
1568
for
rigsadmiral
Herluf
Trolle
og
Birgitte
Gøye.
Sarkofagen
står
i
Herlufsholm
kirke.
Figurerne
er i
alabast.
Trolle
er
iført
rustning
og
ved
hans
fødder
ses
symbolet
for
tapperhed,
en
løve,
der
også
er
evangelisten
Markus'
symbol.
Gøye
er
iført
enkedragt.
Hun
holder
en
bønnebog.
Ved
hendes
fødder
ligger
troskabssymbolet,
en
hund.
Omkring
sarkofagen
ses
de
fire
evangelister
og
deres
symboler.
Sarkofagen
er
tom,
dvs.
den
er
en
kenotaf. Herluf
Trolle
og
Birgitte
Gøye
er
begravet
under
gulvet
ved
alteret. |
|
|
|
|
|
I
Slesvig
Domkirke
er
Frederik
1.'s
kenotaf
(tom
sarkofag), som er
udført
af
Cornelis
Floris
i 1552.
Oven
på sarkofagen ses kongen i legemsstørrelse liggende på sit dødsleje
båret af de seks dyder og sørgende engle.
Kongen
er
gravsat
i
Domkirkens
gravkapel,
hvor
også
hans
anden
hustru
Sophie
af
Pommern
er
gravsat. |
|
|
Lorck, Melchior
&
Groningen,
Mikkel van |
|
|
Lorck,
Melchior født i
Tyskland.
Ansat som
maler ved
det danske
hof.
Ved
Christiansborgs
og
Frederiksborgs
brande gik
mange af
Lorcks
billeder
tabt.
"Madonna
med barnet",
1552,
Statens
Museum for
Kunst. |
|
|
|
Groningen,
Mikkel van
udførte i
1598 en
altertavle
til
Kristrup
Kirke
ved Randers. |
|
|
|
Drop Down Menu
|
|