Hack Kampmanns politigård
Copenhagen Central Police Station |
|
|
|
|
|
Politigården
i København, 1924. Bygningen
er tegnet i
nyklassicistisk stil
af arkitekten
Hack Kampmann. Da Kampmann døde i
1920 blev byggeriet overtaget af
arkitekterne Holger Alfred Jacobsen, Hans
Jørgen Kampmann og Aage Rafn. Sidstnævnte
fik ideen til den runde gård bestående af
doriske søjlepar og inspireret af
Roms
Pantheon. Mod gaden fremstår bygningen
bombastisk og lukket.
The Copenhagen Central Police Station,
1924. Designed in
Neoclassical style by the architect
Hack Kampmann, who died in 1920. The
building was completed by the architects
Holger Alfred Jacobsen, Hans Jørgen Kampmann
and Aage Rafn. The Dorian order colonnade
was designed by Rafn, influenced by the
Pantheon in Rome. |
|
|
|
|
|
1-4 |
Gemini
Residence,
2005, Havnestad (Bryggen), Islands Brygge.
Arkitektkonkurrencen om omdannelsen af
tidligere frøsiloer til beboelse blev vundet
af den hollandske tegnestue MVRDV. Dens
forslag gik ud på at bygge lejligheder uden
på tårnene. Projekteringen var et samarbejde
mellem MVRDV og Tegnestuen
Jensen+Jørgensen+Wohlfeldt.
Frøsiloerne blev opført i 1965 og var i brug
frem til 1992 hvor Dansk Sojakagefabrik
lukkede. Til fabrikken hørte siloerne:
Frøsilo (nu ejerlejligheder), Wennberg Silo
(lejelejligheder) og Pressesilo
(ejerlejligheder).
Bryggebroen,
cykel- og gangbro, forbinder Islands Brygge
med Fisketorvet.
Gemini Residence, 2005, Islands Brygge.
The Dutch firm MVRDV transformed two former
grain silos into the residential property
Gemini Residence. The Danish architecture
firm Jensen+Jørgensen+Wohlfeldt was involved
in the design of the building.
The bridge, Bryggebroen, is a bicycle
and pedestrian bridge. |
|
|
|
1-2 |
Wennbergsiloen,
Islands Brygge
30, 2004, af arkitekt Tage Lyneborg/Wennbergsiloen/Islands
Brygge 30, 2004, designed by the Danish
architect Tage Lyneborg. |
3 |
Havnestad på Islands Brygge. |
4 |
Fisketorvet. |
|
|
1-2 |
Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab,
stiftet 1742, har til formål at styrke
videnskabens stilling i Danmark og at fremme
tværvidenskabelig forståelse.
H.M.
Dronning Margrethe er protektor for
Selskabet. Foran ses
Dantesøjlen.
The Danish Royal Society of Science,
established 1742. The object of the society
is to strengthen the natural sciences in
Denmark and to promote interdisciplinary
understanding. The Society's patron is
HM
Queen Margrethe II of Denmark. |
3 |
Odd
Fellow Palæet, (1751-1755), opr. det Berckentinske Palæ eller Schimmelmanns Palæ er beliggende i Frederiksstaden. Palæet er tegnet i rokokostil af den tyske arkitekt
Johan Gottfried Rosenberg for gehejmeråd Christian August von Berckentin. I 1900 blev palæet købt af Odd Fellow Ordenen. Bygningen brændte i 1992 og blev genskabt.
Odd Fellow Palace, designed in Rococo Style by the German architect Johan Gottfried Rosenberg. The palace was destroyed by fire in 1992 and has been restored. |
4 |
Designmuseum Danmark
i Bredgade. Danmarks specialmuseum for kunsthåndværk, kunstindustri og industriel design. I 1926 flyttede museet fra H.C. Andersens Boulevard og ind i det tidligere Kongelige Frederiks Hospital, opført 1752-57 af arkitekterne
Nicolai Eigtved
og
Lauritz de Thurah. Bygningen blev omskabt til museum af arkitekterne Ivar Bentsen og Thorkild Henningsen. Rumindretningen og belysningen stod henholdsvis
Kaare Klint og
Poul Henningsen
for.
Designmuseum Danmark
in Bredgade. The former Frederiks Hospital, 1752-57, designed by the architects Nicolai Eigtved and Lauritz de Thurah, was converted into a museum by the architects Ivar Bentsen and Thorkild Henningsen. The museum's interior was designed by Kaare Klint (furnishing) and
Poul Henningsen (lighting). |
5 |
Huset i Bredgade hvor Søren Kierkegaard døde i 1855
beliggende ved det nuværende Designmuseum Danmark. Kierkegaards gravsted, Assistens Kirkegård i København. Marstrands karikaturer af Kierkegaard.
The house where the Danish philosopher, writer and theologian Søren Kierkegaard died in 1855, situated next to Designmuseum Danmark in Bredgade. Kierkegaard is burid at Assistens cemetery in Copenhagen. |
|
|
|
|
|
1 |
Rytterstatue af Kong Christian 10., Sankt Annæ Plads, udført af Einar Utzon-Frank. Statuen blev rejst i 1951 til minde om kongens daglige rideture gennem København under Besættelsen.
kbhbilleder.dk.
Equestrian statue of King Christian X, Sankt Annæ Plads, executed by the Danish sculptor Einar Utzon-Frank. The statue was erected in memory of the king's custom of riding through the streets of Copenhagen during the German occupation of Denmark 1940-45.
kbhbilleder.dk. |
2 |
Franklin
D. Roosevelt,
buste på Sankt Annæ Plads udført af
Jo Davidson i 1933. Indskriften
lyder: "De Forenede Staters præsident
1933-45" og "Han kæmpede for verdens
frihed".
Sankt Annæ Plads, portrait bust by Jo
Davidson of Franklin D. Roosevelt,
President of the United States 1933-1945.
"He fought for freedom in the world". |
3 |
Tysk-Fransk Reformert Kirke, opført i nederlandsk
barokstil, 1688-89, på opfordring fra Christian 5.'s hustru Dronning Charlotte Amalie. Kirkens arkitekt var formentlig den hollandske arkitekt og billedhugger Hendrik Brokham. Under storbranden i København i 1728 blev det meste af kirkens inventar ødelagt, og det nuværende er fra omkring 1730. Den Reformerte Kirke er indrettet anderledes end den lutherske kirke. Prædikestolen, udført af Friedrich Ehbisch, er centralt placeret, forkyndelsen af Guds ord var det allervigtigste. Dekorationer så som malerier, fresker og skulpturer er distraherende elementer. Den reformerte kirke adskiller sig fra folkekirken ved at bygge på de schweiziske reformatorer Ulrich Zwingli og Jean Calvins lære, der var inspireret af Martin Luthers kristendomsforståelse. I den reformerte kirke betragtes nadveren som et mindemåltid, i den evangelisk-lutherske kirke er Kristus nærværende i nadverens brød og vin, men ikke direkte Jesu legeme og blod, som i den romersk-katolske kirke og den ortodokse kirke, hvor man taler om transubstantiation som er den forvandling, der sker med brødet og vinen under messen, hvor det bliver til Kristi legeme og blod.
De franske protestanter (huguenotter) blev i 1685, med ophævelse af Nantesediktet, som havde givet dem religionsfrihed, forfulgt i deres hjemland og havde valget: "skik følge eller land fly".
At Danmark blev et af tilflugtslandene for de franske protestanter skyldtes ikke mindst Dronning Charlotte Amalie, der kom fra Hessen-Kassel i Tyskland og tilhørte den tyske calvinistiske kirke og ved sit ægteskab i 1667 med den daværende Kronprins Christian, senere Christian 5., fik ret til at udøve sin religion og gjorde en stor indsats for at hendes trosfæller i Tyskland, Holland og Frankrig skulle have den samme ret. Dronningens anstrengelser for sine trosfæller legaliserede religionen.
Dronning Charlotte Amalies søn, den senere Frederik 4., inviterede i 1719 franske protestanter, der efter flugten fra Frankrig havde slået sig ned i Brandenburg, til at bosætte sig i Fredericia, fordi de havde ry for at være pålidelige og arbejdsomme og derfor ville være en stor gevinst for den skrantende fæstningsby. |
|
The German-French Reformed Church, Dutch
Baroque Style, 1688-89. The architect of the church was presumably the Dutch architect and sculptor Hendrik Brokham. During the Copenhagen conflagration of 1728 most of the church furnishings perished, which is why almost all the present ones date from about 1730.
The pulpit, carved by
Friedrich
Ehbisch, was central placed, the preaching of the word of God was the most essential. Decorations such as paintings, frescoes and sculptures were distracting elements. The church was built at the request of Queen Charlotte Amalie of Denmark, the wife of King Christian V. The Queen came from Hesse-Cassel in Germany and belonged to the German Calvinistic church (after the French-born Jean Calvin (1509-1564) - the Swiss reformers, Jean Calvin and Ulrich Zwingli, were inspired by the German Martin Luther). The Reformed Religion was forbidden in Denmark, the Queens efforts for her co-religionist from Germany, the Netherlands and France legalized the religion. Many Huguenots (French Protestants) fled to surrounding Protestant countries.
Huguenots were forced into exile by religious persecution during the 16th to 18th centuries. Denmark became one of the safe havens for the Huguenots especially because of Queen Charlotte Amalie, and her son the later King Frederik IV who in 1719 invited French Protestants to seek refuge in Fredericia. |
|
4 |
Vartov på hjørnet af Farvergade og Vester Voldgade bag Københavns Rådhus er en af Københavns ældste institutioner, oprindeligt fattighospital, fattighus, alderdomshjem og opfostringshus for faderløse børn.
Vartovs nuværende bygninger, der er opført i årene 1724-25, ejes af Grundvigsk Forum (tidl. Kirkeligt Samfund). N.F.S. Grundtvig var præst ved hospitalskirken fra 1839-72. Bygningerne huser i dag bl.a. Grundtvig-Akademiet og Grundtvig-Biblioteket.
Se portrætbuste af N.F.S. Grundtvig udført af Niels Skovgaard.
Ifl. Dansk Sprognævn stammer navnet Vartov fra den nedertyske imperativ ware-to, dvs. "pas på", "giv agt". Ifølge Ordbog over det Danske Sprog, bd. 26, 1952, blev ware-to (varto) brugt som jagtråb når jægerne skulle underrettes om at de kunne vente løbende vildt. |
|
Vartov is situated in the centre of the city, across from the Town Hall. Originally Vartov was an institution or hospital for poor elderly people and asylum for orphans. The present Vartov was built in the period 1724-25. The Danish poet, priest and politician N.F.S. Grundtvig (1783-1872) was priest at the Hospital Church from 1839-72. |
|
|
|
|
|
1-3 |
Den russisk-ortodokse Skt. Aleksander Nevskij kirke
i Bredgade, 1881-83.
Enkekejserinde Dagmar, der var datter af
Kong Christian 9. og Dronning Louise,
var samlingspunktet for den russiske emigrantkoloni i Danmark.
Ved genbegravelsen af Kejserinde Dagmar af Rusland i september 2006 blev hendes båre kørt gennem København og gjorde blandt andet holdt foran Skt. Aleksander Nevskij kirken. |
The Russian Orthodox
St Aleksander Nevsky Church, Bredgade,
1881-83.
The church was constructed at the instigation of the Russian Dowager Empress Maria Fedorovna (born Dagmar). She was the daughter of King Christian IX and Queen Louise. In September 2006 the reburial of Empress Dagmar of Russia, the mother of Russia's last tsar Nicholas III, took place in the Cathedral of Saints Peter and Paul in St. Petersburg (in 1928 she was buried in Roskilde Cathedral, Denmark). Her last wish was to be buried next to her husband, Tsar Alexander III. The coffin was brought from Roskilde to Copenhagen, where a horse carriage escorted by the Danish Royal Horse Guard brought the coffin through the streets of Copenhagen. The funeral procession halted at the Russian Orthodox
Church before the remains of the Danish-born Princess was taken on board the Royal Danish Navy vessel Esbern Snare to be brought to Russia.
|
|
4 |
Det Ny Teater, opført 1908. Efter en gennemgående restaurering blev teatret i 1995 tildelt Europa Nostra prisen. |
|
|
|
|
|
|
|
1-4 |
Nyboder
(1631-41), gule rækkehuse
opført til sømænd i kongens flåde på
foranledning af
Christian 4.
Holberg, Pontoppidan,
H.C. Andersen (Hyldemor), Kierkegaard m.fl.
har skrevet om Nyboder, og i den sidste
Scalarevy i 1930 sang Olga Svendsen Axel
Andreasens vise "Nyboders pris".
Citat fra "Hyldemor": "Ja, disse
romere og grækere," sagde den gamle mand, "de
kaldte hende en dryade, men det forstår vi ikke;
ude i Nyboder har de et bedre navn til hende,
der kaldes hun: 'hyldemor', og det er nu hende,
du skal passe på;"
Nyboder,
yellow terraced houses, a residential area for
ex-servicemen of the Royal Danish Navy first
constructed in the 1630s, commissioned by King
Christian IV. |
|
"Nyboders pris"
Fjerde Kristian
med det ene
øje,
som ved masten
stod i røg og
damp,
tog det med
komforten ej så
nøje,
i hans lave
stuer er lidt
svamp,
men vi elsker
dog de gule
længer,
hvor det grønne
mos på taget
gror,
alle Holmens
folk med hjertet
hænger
ved de gamle
huse i
Nybo'er."
... "Skal den
grå cementbeton
fortrænge Holmens
gule by, næ, fy
for fa'en". |
|
|
|
|
|
1-4 |
Monument
for Viceadmiral Edouard Suenson,
født 13. april 1805, død 16. maj 1887. På skjoldet
som løven bærer står "Helgoland,
9. maj 1864." På soklen er inskriptionen på
henholdsvis venstre og højre side samt bagsiden:
"Neustadtbugt, 21. juli 1850", "Kielerbugt, 16.
august 1850" og "Dette mindesmærkes rejstes af
taknemmelige medborgere 1889". Monumentet er udført
i 1889 af billedhuggeren
Theobald Stein.
Captain Edouard Suenson's
Monument. Suenson (1805-1887) is known as the
commander of the Danish North Sea squadron, which
won the Battle of Heligoland in 1864. The
monument was excuted by the Danish sculptor
Theobald Stein. |
|
|
Sankt
Ansgars Kirke
"Christo redemptori sacrum" (Indviet til
Kristus Forløseren)
Saint Ansgar Cathedral
"Christo redemptori sacrum" (consecrated to
Christ the Redeemer) |
|
|
|
|
|
Sankt Ansgars Kirke
i Bredgade (Frederiksstaden). Domkirke for
det katolske bispedømme i Danmark.
Kirkebygningen, der er tegnet af den
tyskfødte arkitekt G.F.
Hetsch, blev opført i perioden
1840-42 som østrigsk gesandtskabskapel, hvor
udenlandske gesandtskaber kunne praktisere
deres katolske tro. Med religionsfriheden i
1849 blev der oprettet selvstændige katolske
sogne med Skt. Ansgars Sogn som det første.
I 1865 blev kapellet omdøbt til Skt. Ansgars
Kirke efter benediktinermunken
Ansgar,
Nordens apostel. Kirkens facade er
inspireret af antikke kristne basilikaer.
Murværket med røde sten med gule
mønstermuringer minder om facader i
middelalderlig norditaliensk arkitektur, og
nicherne med statuer er inspireret af
italiensk
renæssancearkitektur. Kirkens
klassicistiske præg ses i facaden og det
enskibede kirkerum.
Glasmosaikvinduerne med helgenportrætter
blev opsat i perioden 1885-94.
Maria-alterets
billede er udført af den østrigske maler
Leopold Kupelwieser. Til højre for apsis,
korresponderende med Maria-alteret ses et
billede af Skt. Ansgar udført i 1855
af maleren Johannes Jensen.
Apsisudsmykningen, 1864-65, er udført af
den tyske kirkemaler Joseph Settegast. Under
kuppelhvælvet ses Kristus i mandorla
omgivet af sine apostle. Apsis'
midterparti viser Jomfru Maria omgivet
af helgener. Bispetronen ses centralt
placeret i korbuen.
Wiens våbenskjold,
hvidt kors på rød baggrund, ses placeret
over døren i korets højre side. Kirkens
orgel (opr. tilhørende Sionskirken på
Østerbro) blev opstillet i kirken i 1995. På
døbefontens overdel står: "Qui
Crediderit", der er en del af teksten fra
Missionsbefalingen, Markus 16:16: "Qui
crediderit et baptizatus fuerit, salvus
erit" (Den som tror og bliver døbt skal
blive frelst).
Saint Ansgar Cathedral,
Bredgade. Roman Catholic Church and
cathedral of the Catholic diocese of
Copenhagen. The church, designed by
the German born architect G.F. Hetsch,
was built between 1840-42 as private chapel
for members of the Austrian legation. In
1865 the chapel was dedicated to the
Benedictine monk
St Ansgar, The
Apostle of the North
(801-865). The church's facade is influenced
by ancient Christian basilicas, the
brickwork has similarities to mediaeval
North Italian architecture, and the statue
niches are influenced by the Italian
Renaissance style. The text on the
church front says: "Christo redemptori
sacrum" (consecrated to Christ the
Redeemer). The stained glass windows
with portraits of saints were executed in
1885-94. The image above the Blessed
Virgin Mary Altar is painted by the
Austrian artist Leopold Kupelwieser.
Corresponding with the Altar of Mary is a
painting of St Ansgar, 1855, by the Danish
artist Johannes Jensen. The apse decoration,
1864-65, is executed by the German church
painter Joseph Settegast. Underneath the
cupola vault is Christ in a mandorla
flanked by his apostles. The central part of
the apse shows the Virgin Mary surrounded by
saints. Placed central in the choir arch is
the bishop's throne. The
coat-of-arms of
Vienna, a white cross on red ground,
is placed above the left side door of the
choir. On the lid of the Baptismal Font
stands: "Qui Crediderit", from the Great
Commission of Mark 16:16: "Qui crediderit et
baptizatus fuerit, salvus erit" (He who
believes and is baptized will be saved). |
|
|
|
|
|
1-2 |
Den Waagepetersenske Gård,
Store Strandstræde 18, opført i
nyklassicistisk stil i
1792-93, af arkitekten og bygmesteren Johan Martin Quist (1755-1818), der
var elev af
C.F. Harsdorff.
Store Strandstræde 18 er opkaldt efter hofvinhandler Christian
Waagepetersen, der beboede førstesalen i 1820-30'erne. |
"Musiksoirée hos Waagepetersen",
1834, af Wilhelm Marstrand,
Det Nationalhistoriske
Museum på Frederiksborg
Slot. Christian Waagepetersen (1787-1840) var hofvinhandler og
kunstmæcen. Waagepetersens interesse for musik afspejlede sig i hans tre
sønners navne, som var Mozart, Haydn og Beethoven, og han holdt hver uge
koncerter i sit hjem, det
nyklassicistiske palæ, i
Store Strandstræde 18. På billedet ses centralt
Waagepetersen med cello og hans søn Mozart med violin.
"Music soirée in the House of
Waagepetersen",
1834,
by Wilhelm Marstrand,
The Museum of National History at
Frederiksborg Castle.
Christian Waagepetersen (1787-1840) was a Danish wine merchant and patron.
His three sons were named after his favorite classical composers Mozart,
Haydn and Beethoven, and every week he held concerts in his home in
Store Strandstræde 18. Waagepetersen is seen centrally in the painting with a cello and
next to him his son Mozart with a violin. |
>>> |
|
Maleri af
Wilhelm Bendz, "Familien
Waagepetersen", 1830, Statens Museum for
Kunst.
Painting by
Wilhelm Bendz, "The
Waagepetersen Family", 1830, Danish National
Gallery,Copenhagen. |
|
|
3 |
"En neapolitansk fisker lærer sin søn at
spille på fløjte", 1859, af Otto Evens
(1826-1895), Store Strandstræde.
"A Neapolitan fisherman teaches his son to
play the flute", 1859, by Otto Evens
(1826-1895), Store Strandstræde. |
|
|
Nationalmuseet/The
National Museum of Denmark |
|
|
|
|
|
Drop Down Menu
|
Solvognen
blev fundet den 7. september 1902, da
der blev pløjet for første gang i
Trundholm Mose i Odsherrred,
Vestsjælland. Den er fremstillet i
ældre bronzealder, ca. 1350 f.Kr.
Den elegante spiralornamentik, som pryder den gyldne
solskive, afslører dens nordiske herkomst. Solvognen
fremstår som det mest kendte af alle kunstværker fra
bronzealderen. Den er blevet et symbol på hele |
forhistorien og forhistorisk
religion. Solvognen antyder
ældgamle myter og ritualer og
har kastet lys over åndsliv og
religion i vor fjerne fortid.
Den røber forestillingen om, at
solen på sin evige rejse blev
trukket af en guddommelig hest.
Vognen er ikke en del af
trosforestillingen. Solbilledet
og hesten er sat på hjul for i
bronzealderens ritualer at kunne
gengive solens bevægelse.
Solhesten, der trækker solen,
indgår i
Den Danske Kulturkanon.
"Solvognen, ældste medlem af
Kanon for Billedkunst. Fra
Kulturkanonudvalgets udtalelse,
januar 2006: "Solen som motiv
går gennem kunsthistorien i
kraft af menneskets religiøse
forhold til lyset og ubetingede
afhængighed af himmellegemet.
Solen er tillige altid genstand
for æstetisk fascination.
Skulpturelt set er solvognen
mesterlig præcis i sit spænd
mellem det geometriske og det
organiske. Hestens stiliserede
krop, solens runde skive,
forgyldt på den ene side, mørk
på den anden. Fornem i
formfornemmelse og
detaljeringsgrad, ciselering,
ornamentering. Som værk er
Solvognen subtil. Den rummer
kunstværkets gådefulde spring
mellem det enkle og det
komplekse".
The Chariot of the Sun was
found on 7 September, 1901, when
Trundholm Bog in Western Zealand
was ploughed for the first time.
It was made in the Early Bronze
Age, c. 1350 BC. The delicate
spiral decoration of the golden
sun disc reveals its Nordic
origin. The Chariot of the Sun
holds a promiment position among
prehistoric treasures of art. It
has become am emblem of
antiquity and prehistoric
religion. The Chariot of the Sun
hints at ancient myths and
rituals and throws light on the
spiritual life of a religion in
our distant past. It illustrates
the belief that the sun on its
eternal journey was pulled by a
divine horse. The carriage was
not part of this notion. The sun
image and the horse were placed
on wheels in order to
demonstrate the movement of the
sun in Bronze Age rites. The
Chariot of the Sun is
represented in
The Canon of Danish Art and
Culture. |
|
|
|
|
1-3 |
Nationalmuseet
på Frederiksholms Kanal er Danmarks
statslige, kulturhistoriske hovedmuseum og en
institution under Kulturministeriet. På museet kan
opleves kultur fra oldtid til nutid. Beskrivelserne
nedenfor er citeret fra Nationalmuseets beskrivelser
af genstanden.
The National Museum of Denmark,
Frederiksholms Kanal, the country's largest museum
of cultural history. The descriptions below are from
The National Museum's descriptions of the objects. |
|
|
|
1 |
Relief af Mouritz Mackeprang,
(1869-1959), dansk historiker, der fra 1922-1938 var direktør for Nationalmuseet.
Relief showing Mouritz Mackeprang
(1869-1959), Danish historian and the director of The National Museum from 1922-1938. |
2 |
Museumsdirektør
Mouritz Mackeprang taler med Christian
10. og den finske præsident Lauri Kristian Relander, statsbesøg,
1926. |
3 |
Egtvedpigen
og Skrydstruppigen. Satiretegning af
Valdemar Møller for Politiken, 11.09.1935. Undertekst: "Egtvedpigen: - Ved
Odin og Tor! At gaa med Guldpapillotter i hendes Alder! At hun ikke skammer
sig!!"
Den 3000 år gamle bronzealderkvinde (omkr. 1300 f.Kr.), som i 1935 blev
gravet ud ved Skrydstrup i Sønderjylland, har håret sat op med guldspiraler.
Egtvedpigen, 1370 f.Kr., blev fundet i 1921 af husmand Peter Platz i
gravhøjen Storhøj ved Egtved vest for Vejle. |
|
|
|
1-2 |
Skt. Jørgen og Dragen.
"Den kristne ridder Skt. Georg
(Jørgen) overvinder dragen, der er
et symbol på al verdens ondskab.
Figurgruppen stod oprindelig på en
ca. 3 m. høj sokkel foran østvinduet
i nordre sideskib til
Husum kirke i Sydslesvig,
nedrevet i 1807. Figurgruppen er
skåret o. 1520 af
Hans Brüggemann, der skar det
kanoniserede
Bordesholmalter. |
The
Christian knight St George defeats
the Dragon, the symbol of all
evil. The figure originally stood on
a tall plinth about 3 m. high in
front of the east window of the
north aisle in Husum church,
[Schleswig]; the church was
demolished in 1807. The group was
carved c. 1520 by
Hans Brüggemann. |
|
3 |
Danske runesten
er hovedsageligt fra
Vikingetiden, de var
gravmonumenter med en kortfattet
indskrift. Runealfabetet den yngre
futhark med 16 tegn blev
anvendt og havde været i brug siden
800 f.Kr.
Se Jelling monumenterne. |
Danish runic stones mainly dates
back to the
Viking Age. They were
funeral monuments with short
inscriptions. The runic alphabet
Younger Futhark was used, it
consists of 16 characters, and was
in use from c. AD 800. |
|
4 |
Døbefont af Gotlandsk kalksten.
Blandt den gotlandske
stenhuggerkunst fra 1100- og
1200-årene finder man en række
fornemme døbefonte. Der er dog også
tale om en seriefremstilling af
fonte bl.a. som denne type, der
kendes i stort tal fra hele
Østersøområdet. 1225-50. Skt. Olai
kirke i Hjørring. |
Baptismal font of Limestone from
Gotland. Imported from Gotland,
where there was a large font
industry in the Middle Ages.
Numerous fonts of this type were
exported to the countries around the
Baltic Sea. 1225-1250. St Olai
Church, Hjørring. |
|
|
|
|
1 |
Andagtsbillede
i legemsstørrelse af den bundne
Kristus ved marterpælen. De
oprindelige farver anes enkelte
steder under den nyere bemaling.
Udført i det nordvestlige Tyskland
o. 1500. Volstrup kirke, Jylland. |
Life-size devotional sculpture
of Christ bound to the scourging
post. In a few places the original
colours are preserved under newer
painting. Made in Northwest Germany
c. 1500. Volstrup Church, Jutland. |
|
2 |
Alabastskulptur af Maria med sin
døde søn på skødet, en såkaldt pietà.
Motivet er et udtryk for
senmiddelalderens Mariadyrkelse og
fordybelse i Jesu Lidelser.
Skulpturen er udført i Lübeck o.
1425. Sdr. Alslev kirke, Falster. |
Alabaster sculpture of the Virgin
Mary with her dead Son, a so called
pietà. The subject reflects the
late medieval cult of the Virgin
Mary and the concentration on the
sufferings of Christ. Made in Lübeck
c. 1425. Sdr. Alslev Church,
Falster. |
|
3 |
Åby-krucifikset.
Krucifiks af træ beslået med
forgyldte kobberplader. Den kronede
majestætiske Kristus kendes kun fra
Vesteuropa og Skandinavien. Figuren,
der mangler sit oprindelige korstræ,
er formodentlig vort ældste stykke
kirkeinventar. 1050-1100. Åby kirke
ved Århus.
Se krucifikset i museumskirken på
Hjerl Hedes Frilandsmuseum.
Se fotos fra Hjerl Hedes
Frilandsmuseum. |
The
Åby crucifix.
Wooden crucifix covered with gilt
copper plates. The crowned Christ in
majesty is known only from western
Europe and Scandinavia. The figure,
which is missing its original cross,
is probably the oldest piece of
church furniture in Denmark.
1050-1100. Åby Church near Aarhus. |
|
|
|
|
1-2 |
Altertavlens midterfelt:
Midterfeltet udfyldes af en typisk
dommedagsscene. Kristus troner som
verdens dommer, mens Maria og
Johannes Døberen beder for
menneskene. Ærkeenglen Mikael i
forgrunden vejer sjælene på en, nu
forsvundet, skålvægt. tv.
himmelborgen, th. helvede. I fløjene
står
Jesu tolv apostle. Midterfeltet
fra o. 1525 er tilskrevet den lybske
billedskærer
Benedikt Dreyer, mens
apostelfigurerne i fløjene er fra o.
1500. Briket kirke, Lolland.
På fodstykket holder to engle et
klæde med
Jesu ansigtstræk, den såkaldte
"Veronikas svededug". Se
Jesu ligklæde. |
In
the centre is a typical
depiction of Judgment Day. Christ is
enthroned as Judge, while Virgin
Mary and John the Baptist kneel in
prayer for mankind. The Archangel
Michael is weighing souls on a pair
of scales (now lost). To the left,
Heaven, to the right, Hell. There
are figures of the 12 Apostles on
the wings. The Judgment scene is
attributed to Benedikt Dreyer
from Lübeck, ca. 1525, while the
Apostles on the wings are from ca.
1500. Birket Church, Lolland.
On the predella two angles
hold a veil - the so-called
Veronica - with an image of Christ.
See the
Shroud of Turin. |
|
3 |
Hovedfeltets motiv er Maria
der står som Himmelens dronning på
halvmånen, omgivet af en krans af
apostle. En lille figur af Gud selv
velsigner hende øverst i kransen,
men en profet fra Det gamle
Testamente sidder under hendes
fødder. Til hver side knæler en
biskop og en fornem kvinde i bøn til
Maria, sandsynligvis tavlens givere.
Sidefløjene indeholder 12 figurer af
helgener og helgeninder. Tavlen er
udført i Nordtyskland i 1518. |
The main
subject is the Virgin Mary
depicted as the Queen of Heaven
on a crescent encircled by a garland
of Apostles. God himself appears at
the top of the wreath as a small
figure, blessing Mary, while an Old
Testament prophet sits at her feet.
A bishop and a noblewoman kneel in
prayer on either side, probably the
donors. The wings have 12 figures of
saints. The altarpiece was made i
North Germany in 1518, but its exact
provenance is unknown. |
|
4 |
Alterbordsforside har udsmykning på begge sider, antagelig for at kunne vendes, ligesom altertavlerne kunne åbnes og lukkes. Den oprindelige forside viser Gud med sin korsfæstede søn mellem Skt. Laurentius og Skt. Cyriacus. Bagsiden er malet efterligning af stof. O. 1525. Boeslunde kirke, Sjælland.
Altar frontal, decorated on both sides and probably intended to be reversable to provide alternation similar to that of altarpieces. The front depicts God with his dead Son between St. Lawrence and St. Cyriacus. The back is a painted imitation of a textile. C. 1525. Boeslunde Church, Zealand. |
|
|
|
|
|
|
Tavle med tre sæt fløje
i 3. stand viser tavlen malerier af de
fire kirkefædre Gregor, Augustin,
Ambrosius og Hieronymus. I 2. stand
skildrer otte store, velbevarede
malerier Jesu lidelseshistorie. I
feststilling, 1. stand, prydes
tavlen af talrige udskårne figurer.
I midten fremviser Gud sin døde søn,
med kirkefaderen Augustinus og
dennes moder Skt. Monica på hver
side. I fløjene står figurer af
apostlene Peter og Andreas samt de
"fjorten nødhjælpere", en gruppe
helgener, som i 1400-årene blev
regnet for særlig gode beskyttere
mod sygdom og død. Tavlen er udført
i Nordtyskland i 1511. Den stammer
fra Fåborg Helligåndsklosters kirke,
som i 1539 efter
Reformationen blev byens
sognekirke. |
Altarpiece with three wings. In
its closed, third position, it shows
paintings of the four Latin Church
Fathers, Gregory, Augustine, Ambrose
and Jerome. In its second position
eight large and well-preserved
paintings depict the Passion. In its
open, first position, for major
feast-days the altarpiece is
decorated with several carved
figures. In the centre God holds his
dead Son, flanked by St Augustine
and his mother St Monica. In the
wings are St Peter and St Andrew and
the group of saints which in the
late Middle Ages were called the
"Fourteen Intercessors" and were
regarded as those most powerful in
helping the sick and dying. The
altarpiece was made i North Germany
in 1511. It comes from the former
church of the Hospital of the Holy
Spirit in Fåborg, which was used as
a parish church from 1539. |
|
|
|
|
|
Fløjaltertavler,
14-1500-årenes altertavler var store skabe med op til tre par låger, som kunne åbnes og lukkes i takt med kirkeårets gang. På Kirkens største festdage stod tavlerne i 1. stand. De var helt åbne, så de inderste, udskårne figurer var synlige. Hvis tavlerne havde mere end et sæt fløje, kunne de inderste fløje lukkes til uden at tavlen ændrede bredde. Så viste der sig en ny, gerne malet fortælling. I denne 2. stand stod tavlerne på almindelige søn- og helligdage. Når de yderste sæt låger på tavler med en eller to sæt fløje blev lukket, fik tavlen kun halv bredde. Det var tavlernes hverdagsstilling, 3. stand. Fløjaltertavlernes var sandsynligvis en videreudvikling af udskårne og malede relikvieskabe, der i 1300-årene blev brugt som alterprydelse.
Tavle med et sæt fløje. I midterskabet en såkaldet "pietà", hvor Maria holder sin døde søn frem for sig. På hver side knæler en engel med Jesu lidelsesredskaber: kors, nagler, marterpæl og svøbe. Fløjene har rester af portrætter af Kong Christian 1. (1448-81) og Dronning Dorothea i enkedragt, med Skt. Bartolomæus og Skt. Johannes som forbedere. Kongeparrets våbenskjolde genfindes på brystet af midterfeltets knælende engle. I indskriften på fodstykket beder kongeparret: "Jhesus Christus Marien Sone vorbarme di unser". På fløjenes ydersider malerier af Skt. Sebastian og Skt. Georg. Tavlen er udført i Dronningens enketid 1481-95, antagelig i den lybske billedskærer Bernt Notkes værksted. Det oprindelige hjemsted er uvist. I 1640 kom den til den nybyggede Thurø kirke ved Svendborg.
Altarpieces with wings. The altarpieces of the 15th and 16th century were large closets with up to three pairs of wings (triptychs had one pair of wings, polyptychs two pairs). The wings were closed and opened according to the ecclesiastical calendar. On major feast-days the altarpieces stood in their first position. They were open to show the innermost, carved figures. If the altarpiece was a polyptych, the inner wings could be closed to reveal a new, painted scene. The width of the altarpiece remained the same. This second position was used on ordinary Sundays and minor feast-days. When the outer wings were closed too, the altarpiece was reduced to half its full width. This was the position for weekdays. The triptychs and polyptychs probably represent a development from carved and painted cupboards containing relics, used as altarpieces in the 14th century.
Triptych with a pietà - the Virgin Mary holding her dead son - in the centre. On each side an angel is kneeling with instruments of the Passion: cross, nails, pillar and whip. The wings have the remains of portraits of King Christian I (1448-81) and Queen Dorothea in her widow's gown, with St. Bartholomew and St. John as intercessors. The coats-of-arms of the royal couple are found on the breasts of the kneeling angels in the central part. In the inscription on the base the royal couple prays: "Jesus Christ, Son of Mary, have mercy on us." On the outer side of the wings there are paintings of Sts Sebastian and George. The altarpiece was made during the widowhood of the Queen (1481-95), probably in the workshop of Bernt Notke
in Lübeck. In 1640 it was brought to a newly built church on the island of Thurø near Svendborg, but its orginal provenance is unknown. |
|
|
|
|
Trefløjet
altertavle
af alabast med syv relieffer.
Enkeltfigurerne er Johannes Døberen og
Johannes Evangelisten. I midten gengives fem
af Marias syv glæder: Bebudelsen, Kristi
Fødsel, Fremstillingen i Templet, Kristi
Opstandelse, Kristi Himmelfart og Marias
Himmelkroning. Tavlen er udført o. 1415 i
Nottingham-området i England. Munkathverå
kirke, Island.
Jomfru Maria indtog en særstilling
blandt kirkens mange hellige mænd og
kvinder. Hun var den kvinde, som Gud valgte
til at føde Jesus. Ved sin død blev hun
optaget i Himlen, og Jesus kronede hende
selv som dens dronning. Maria forstod og bad
for alle syndige mennesker, og hun udnyttede
gerne sin indflydelse som mor til at gå i
forbøn hos Jesus. Hver eneste kirke havde
sit Maria-alter, og mange kirker og klostre
var indviet til hende. I senmiddelalderen
var der en tendens til at gøre Maria til
guddommelig på linie med
Fader, Søn og Helligånd.
Winged
altarpiece
of alabaster comprising
seven reliefs. The figures are John the
Baptist and John the Evangelist. Between
them are representations of the
Annunciation, the Nativity, the Resurrection
and Ascension of Christ and the Coronation
of the Virgin. The altarpiece was made c.
1425 in Nottingham, England. Munkathverå
Church in Iceland.
The Virgin Mary held a
special position among the holy men and
women of the church. She was the woman whom
God had chosen as the Mother of his Son. On
her death she was taken to Heaven and Jesus
himself crowned her as Queen of Heaven. Mary
understood and prayed for all sinful human
beings and used her influence as mother to
intercede with Jesus. Each church had its
altar to the Virgin Mary and many churches
and monastreries were dedicated to her. In
the late Middle Ages there was a tendency to
regard Mary as a deity on a par with the
Father, the Son and the Holy Spirit. |
|
|
|
|
Centralt i tavlen står Jomfru Maria som Himmeldronning med månen under sine fødder omgivet af solstråler og musicerende engle. Omkring hende er relieffer i to rækker. Den nederste serie af helgenfigurer forestiller de tolv apostle samt yderst på hver fløj helgenerne Skt. Olav (tv. med ølbowle, stående på et uhyre med menneskehoved) og Skt. Jørgen (th. i kamp med dragen). Den øverste serie relieffer illustrerer Marias barndomshistorie.
Centrally placed is Virgin Mary, she is shown as the Queen of Heaven with the moon under her feet, surrounded by sunbeams and angels making music. To either side of her there are two sequences of reliefs. The lower sequence consists of 14 saints, the twelve Apostles and to the far left St Olaf with a beerbowl and originally and axe, to far right St George and the Dragon. The upper sequence of reliefs show scenes from the life of Mary. |
|
|
|
|
Marias Familie. Bibelen fortalte ikke meget om Marias baggrund og familie. Men i oldkristne skrifter kunne man læse om det gamle, barnløse ægtepar Anna og Joachim, som ved Guds hjælp blev forældre til Maria. Et yndet motiv i 14-1500-årenes billedkunst var Anna "selvtredje", dvs. med datteren Maria og barnebarnet Jesus. I middelalderen blev historierne udbygget, så de fortalte om Annas tre ægteskaber og hendes store "hellige familie".
Anna selvtredje figurer
fra o. 1500. Vonsbek kirke, Jylland.
Anna Selvtredje-motivet
er en fremstilling af den hellige Anna med sin datter jomfru Maria og Jesusbarnet, motivet er opstået i 1300-tallet. Selvtredje = 2+1.
The Virgin Mary's family. The Bible does not tell us much of the Virgin Mary's background and family. But writings from Early Christianity tell of the childless couple Anna and Joachim, who with the help of God became Mary's parents. A popular subject in the religious art of the 15th-16th centuries was St. Anne with Madonna and Child. In the Middle Ages the story was enlarged upon, to tell of Anna's three marriages and her wider "Holy Family".
St Anne with the Virgin Mary and Child, ca. 1500. Vonsbek Church, Jutland.
The motif "St Anne Selfthird" -
The Virgin Mary with the Infant Jesus and Saint Anne
(the Virgin's mother) arose in the 14th century. |
|
|
|
|
|
|
1 |
Alterbordsforside/antemensale,
ca. 1325, der har prydet højalteret i
cistercienserklostret i Løgum. Centralt ses Kristus
som Verdensdommer og i sidefelterne scener fra
Jomfru Marias liv og død.
The antemensale, about 1325, once
embellished the high altar of the Cistercian church
af Løgum Abbey. The central panel depicts Christs ad
Judge, on the 12 subsidiary panels are scenes from
the life and death of the Virgin Mary. |
2 |
Korbuekrucifikset
skildrer
Kristus som et torteret, makabert
lig, "smertensmanden". Sådanne
lidelseskrucifikser kom frem i de
urolige og pesthærgede 1300-år.
Krucifikset består af en
Kristusfigur fra o. 1350 på et lidt
ældre kors.
Elmelunde kirke, Møn. |
The
rood crucifix depicts Christ as
a tormented corpse, "the Man of
Pain". This type of crucifix
appeared in the troubled and
plague-sticken 14th century. The
crucifix consists of a figure of
Christ from c. 1350 on a slightly
older cross.
Elmelunde Church, the Island of
Møn. |
|
|
|
|
1 |
Hornebogen
er et evangeliehåndskrift med
pragtfulde initialer og
helsidesmalerier udført ca. 1225.
Bogbindet er fra ca. 1325, men
sammensat af ældre dele, således
korsfæstelsesgruppen af hvalrostand
fra ca. 1250. Bindet viser prøver på
guldsmedens tekniske virkemidler.
Bundfladen er dækket af
sølvfiligran, medaillonerne presset
i forme; og rammens hjørnefelter,
hvoraf kun et er bevaret, har været
støbt og ciseleret. Mellem de
indfattede halvædelsten og
bjergkrystaller er anbragt små
graverede sølvplader med
gennemsigtig (translucid) emalje.
Bogen har oprindelig tilhørt en
kirkelig stiftelse. Efter
Reformationen har den en tid
tilhørt Mette Rosenkrantz til Vallø,
og først 1646 kom den til Horne
kirke. Ca. 1225 og 1325. Horne kirke
på Fyn. |
The
book from Horne. Gospel
manuscript with magnificently
illuminated initials and full-page
illuminations executed about 1225.
The cover dates from about 1325, but
parts of it are earlier, for example
the Crucifixion group of walrus
ivory from c. 1250. It presents
samples of the skilful techniques
employed by silversmiths. The bottom
is overlaid with silver filigree,
medallions pressed into forms, and
the corners of the frame - only one
is preserved - have been cast and
chased. Between the mounted
semi-precious stones and
rock-crystals are little silver
mounts with translucid enamel. The
book was originally the property of
a religious order. After the
Reformation it came into the
possession of Mette Rosenkrantz of
Vallø Manor, and not until 1656 did
it become the property of Horne
Chruch. About 1225 and 1325. Horne
Church in Funen. |
|
2-3 |
Hoveder til bispestave af elfenben
og bispestave.
Stavhovedet til venstre: Bispe-
eller abbedstav. I det runde felt
foroven ses Jomfru Maria med Barnet
samt to tilbedende figurer. Herunder
Maria Magdalena. På den anden side
øverst: Skt. Peter og en
bispehelgen, nederst: en abbed.
Sandsynligvis fransk arbejde.
1300-1350. Odense Skt. Knuds
kloster. Stavhovedet til højre:
Abbedstav. Det runde felt har på den
ene side en bispefigur, på den anden
et planteornament. Spor af rød farve
og forgyldning. Måske dansk arbejde.
1250-1300. Løgumkloster i
Sønderjylland. |
Crosier-heads of Ivory and crosiers.
To the left: Pastoral staff of a
bishop or abbot. In the crook above
can be seen the Virgin and Child
with two worshipping figures, and
beneath this Mary Magdalene. On the
other side above: St Peter and a
bishop saint, below: an abbot.
probably French. 1300-1350. St
Canute's Abbey, Odense. |
|
4 |
Drikkehorn
med forgyldte bronzebeslag og nyere
beslag af messing. Kunstkammeret før
1737, ca. 1500. |
Drinking horn with gilded
bronze mounts and more recent brass
mounts. Royal Art Collection before
1737, c. 1500. |
|
|
|
|
1 |
Kakkelovnsbuste af Napoleon, 1904/Bust of Napoleon, 1904. |
2 |
|
3 |
Wenzel Tornøe,
"En lille dreng skal i bad", 1873/"Little Boy at Bathtime", 1873. |
4 |
I Københavns opland havde bønderne specialiseret sig i bestemte varegrupper, som de solgte på torvene i København - Gammeltorv med Valbykonerne, Gammel Strand med skovserkonerne og Amagertorv med Amagerkonerne. The farmers from the area surrounding Copenhagen specialised in certain kinds of produce, which they sold at Copenhagen's markets - Valby peasant women at Gammeltorv Market, Skovshoved fishwives at Gammel Strand and Amager peasant women at Amagertorv Market. |
|
|
|
|
1 |
Hanløve
mellem små planter. Mosaik. Syrien 500-600 e.Kr.
Lion
among small plants. Mosaic. Syria AD 500-600. |
2 |
Adam, det første menneske, med helgenglorie på en trone i Paradis. Højre hånd er løftet i velsignelsesgestus. Mosaik. Syrien, 500-600 e.Kr.
Adam, enthroned in Paradise, with a halo around his head. His right hand makes a gesture of blessing. Mosaic. Syria AD 500-600. |
3 |
Sværd fra 1000-1400-tallet/Swords from 11th-15th centuries. |
4 |
Teskrin af skildpadde. Koloreret og monteret af Kamma Rahbek (1775-1829), gift med Knud Lyne Rahbek. Deres hjem i Bakkehuset på Frederiksberg var et samlingssted for mange af tidens kunstnere.
Tortoiseshell tea caddy decorated by Kamma Rahbek (1775-1829), Danish artist and salonist. |
|
|
|
|