|
|
Stilen
ses i arkitektur og kunsthåndværk. Funkis
er den skandinaviske betegnelse for stilen.
Stilistisk har funktionalismen
fællestræk med samtidige strømninger som konstruktivisme
og De Stijl. Funktionalismen var en reaktion på
Jugendstilen. |
|
Darmstadt kunstnerkolonien blev grundlagt i 1899 af
storhertug Ernst Ludwig af Hessen og var indtil 1.
verdenskrig et centrum for Jugendstilen og dens begyndende
moderne kunst. Til koloniens udstillinger opførtes huse af
Peter Behrens og Joseph Maria Olbrich præget af en enkel stil, der peger
frem mod funktionalismen. |
|
Bauhaus
i Tyskland
1919-33 |
var den væsentligste skole for
arkitektur og kunsthåndværk i 1900-tallet.
Bauhaus blev grundlagt i
1919
i Weimar
af arkitekten
Walter
Gropius og lærerstaben
bestod af Paul
Klee, Lyonel
Feininger, Wassily
Kandinsky, László
Moholy-Nagy og Marcel Breuer. I
1925
flyttede skolen til
Dessau
i bygninger tegnet af
Gropius. Gropius trak sig tilbage i 1928, og den nye leder
blev den schweiziske arkitekt og kommunist Hannes Meyer, der
gav skolen en skarpere politisk profil og provokerede
borgerskabet og de højreorienterede politikere. Meyer blev
afskediget i 1930, skolen sat under administration og den
nye leder blev arkitekten Ludwig
Mies van der Rohe,
der politisk var langt mere acceptabel. Skolens koncept mødte
større og større modstand og i sommeren
1932 var
modstanden blevet så stor, at det i Dessau politisk blev
besluttet at stoppe den økonomiske støtte til skolen, der
fortsatte i
Berlin og året efter, i 1933, blev
Bauhaus lukket af nazisterne.
I
1937
blev Bauhaus genskabt som
New
Bauhaus in Chicago
(nu Chicago Institute of Design) ledet af
László
Moholy-Nagy. |
|
Ideen med Bauhaus var et samarbejde
mellem arkitekter, malere, billedhuggere, designere og
håndværkere,
de skulle få kunst og teknik til spille sammen og skabe en
harmonisk enhed og alle former for kunstindustrielle og
kunstneriske produkter skulle sammenfattes i et fælles
program. De produkter som Bauhaus fremstillede skulle være
med til at forbedre samfundet.
Bauhaus fik stor betydning for industriel formgivning, og
skolens ideer om en kunstnerisk formgivning af industrielle
produkter/dagligdags ting spredtes over hele Europa og til
USA.
Med Bauhaus skolen blev der skabt et grundlag for
funktionalismen, der samtidig begyndte at gøre sig gældende
i Frankrig med Le
Corbusier. |
|
Funktionalisterne
ville skabe enkle menneskevenlige boliger, hvor det funktionelle
skulle være herskende på bekostning af dekorative elementer, som så
længe havde præget arkitektur på overfladen. Der skulle anvendes
få materialer og farver, gerne hvide mure med store vinduer.
Stål og jernbeton var foretrukne materialer.
Funktionalismen har nedskrevet arkitekturen til de basale elementer
af masse og rum, der er tale om en indre og ydre oprydning. Lys,
luft, bevægelsesfrihed og en smuk udsigt hørte
med til den menneskevenlige bolig og det moderne menneskes behov.
Det menneskevenlige
funktionelle enkle æstetiske forblev i arkitekturen nogle gange
mere tanke end virkelighed, f.eks. var Le Corbusiers arkitektur både
skøn og grim, skønheden kan ses i enfamiliehuse, grimheden i
nogle store betonklodser af beboelsesejendomme, og i Charles
Jencks bog fra 1973 "Le Corbusier and the Tragic View of
Architecture" gives eksempler på smukke ideer om beboelse
og trivsel, som omsat til virkelighed ikke illustrerer de smukke
bagvedliggende tanker. |
|
Inden for møbelkunsten
gøres stole og borde lave og hviler på forkromede stålkonstruktioner. Betræk kan være
af læder og bordplader af glas.
Brugstingene præges af industriel formgivning, tingene skal være
praktiske og enkle. |
|
Functionalism
in architecture was widely influential -
identical with the International Style.
Stylistically Functionalism had common
feature to the contemporary Constructivism
and De Stijl. |
|
The German Darmstadt artists colony was
founded in 1899 by the Grand Duke of Hesse
Ernst Ludwig
and was, until World War I, the centre of
the Art Nouveau style. The first
exhibition of the Artists' Colony took
place in 1901 at the Mathildenhöhe in
Darmstadt, Germany. The members of the
colony had built nine houses, they were
interiorly decorated and fully furnished
in the same style intended to serve as an
example how to build and live in a modern
way - e.g. the houses of Peter
Behrens and Joseph Maria Olbrich were
characterized by a simple style ushering
in a new epoch, Functionalism. |
|
Bauhaus in
Germany 1919-33
was the most
important school of architecture, art and
design of the 20th century.
The Bauhaus was
founded in
Weimar in
1919
by the architect
Walter
Gropius with a faculty that included
Paul
Klee, Lyonel Feininger,
Wassily
Kandinsky,
László
Moholy-Nagy
and
Marcel Breuer.
In
1925
the
school was relocated in
Dessau
where Gropius designed special buildings
to house the various departments. Gropius
resigned in 1928, and the leadership was
continued by the architect Hannes Meyer,
who in turn was replaced in 1930 by Ludwig
Mies van der Rohe.
The school's
concepts aroused strong opposition among
e.g. right-wing politicians, and in the
summer of
1932
opposition
to the school had increased to such an
extent that the city of
Dessau withdrew its support. The school was then moved to
Berlin, where
the faculty endeavored to carry on their ideas. In 1933 the
Nazi government closed the Bauhaus school in Berlin.
In
1937
Bauhaus was re-established as
New Bauhaus in Chicago
(now Chicago Institute of Design) the founder and head of
the Chicago-school was the Hungarian-American painter,
photograph and art critic
László Moholy-Nagy.
|
|
Cooperation
between architects, painters, sculptors,
designers and craftsmen - interplay
between art and technology should create a
harmonic whole, and all sorts of applied
art and artistic products should be
summarized into a common manifesto. Design
could improve society, not just be a
reflection of society. Bauhaus style was
characterized by economy of method, a
severe geometry of form and design that
took into account the nature of the
materials employed. Bauhaus had a
great influence on industrial designing
and the Bauhaus-ideas about artistic
design of everyday objects were spread all
over Europe and to the USA.
With the
Bauhus School
a basis for Functionalism was made.
At the same time Functionalism had been put into
practice in France by the architect
Le
Corbusier. |
|
Functionalism was the principle that the architecture should
be an aesthetically functional humane building, the
architects had to throw away the ornamentation and found
beauty in the practical constructions and machinery.
The idea of the humane aesthetic building very often
remained an idea more than reality, e.g. Le Corbusier's
buildings were both beautiful and ugly - the beauty could be
seen in his single-family houses, the ugliness in some
apartment houses or colossus of concrete. In Charles
Jencks's "Le Corbusier and the Tragic View of Architecture",
1973, examples were given of beautiful ideas of
habitation and well-being which converted into reality did
not show the original ideas lying behind. |
|
Within furniture design chairs and tables were low
and made of chromium-plated steel tubes, leather
upholsteries and glass table tops. Articles for everyday
use were characterized by industrial designing - practical,
handy and simple. |
|
Johannes
Itten
-
den
schweiziske
farveteoretiker/The
Swiss
colour
theorist |
|
|
|
Johannes
Itten (1888-1967), schweizisk
kunstner, lærer ved Bauhaus i Weimar 1919-23, hvor
han underviste i farvelære og komposition. I midten
af 1900-tallet udviklede han farvecirklen. Itten
interesserede sig for den subjektive og psykologiske
farveoplevelse, som farver kan fremkalde - for den
"æstetiske farvelære", og hans teorier var baseret
på fysikkens love.
"Den der
ønsker at blive en farvens mester må se, føle og
opleve hver enkelt farve i dens endeløse
kombinationer med alle andre farver", fra
"Farvekunsten elementer", 1970, af Johannes Itten,
der er en forenkling af Ittens værk "Kunst der
Farbe" udgivet i Tyskland, 1961. |
|
Johannes
Itten
(1888-1967),
Swiss Painter. At the Bauhaus he designed an
innovative introductory course, he let students
explore form, colour, rhythm and contrast. In the
mid 1900s he developed the colour wheel, that
changed the way colour was seen - the subjective and
psychological colour experience interested him, he
named his chromatology the "aesthetic chromatology"
and his theories was built on the laws of the
physics.
"He
who wishes to become a master of colour must see,
feel, and experience each individual colour in its
endless combinations with all other colours"
from "The Elements of Color", 1970, a simplification
of Itten's major book "The Art of Color" ("Kunst der
Farbe"), published in Germany, 1961.
|
|
|
|
Solspektret
Hvis sollys passerer gennem et
prisme vil farverne rød, orange,
gul, grøn, blå, indigo og violet
komme til syne.
En regnbue er et eksempel på
solspektret, sollyset brydes af
mange vandråber, der falder til
jorden. I en regnbue er der også
syv farver.
The
solar
spectrum
If
sunlight passes through a prism, the
colours red, orange, yellow, green,
blue, indigo and violet will appear.
A rainbow is an example of a solar
spectrum, sunlight is being
refracted by many water droplets
falling down to earth. There are
also
seven
colours
in a
rainbow.
|
|
|
|
|
Gropius, Walter |
|
|
Bauhaus arkivet Museum for Design, Berlin (planlagt i 1964 til Darmstadt, bygget 1976-79 i Berlin). Samlingen omhandler skolens historie og designprodukter.
The
bauhaus-archive museum of design, Berlin, Germany, (planned
in 1964 for Darmstadt, built 1976-79 in Berlin). The collection focused on the history of the
school
and all aspects of its work. |
|
|
Gropius, Walter
(1883-1969).
Tysk-amerikansk arkitekt. Født i Berlin,
søn af en arkitekt. Han studerede ved de
tekniske universiteter i München og
Berlin.
Skrev i 1909 om fordelene ved at bruge
præfabrikerede elementer i byggeriet for
at gøre det billigere.
Fra 1910 arbejdede han hos Peter Behrens og
tre år senere skabte han en tegnestue
sammen med Adolph Meyer. I
1919 grundlagde han
Bauhaus
i Weimar. I 1928 etablerede Gropius
sin egen tegnestue i Berlin og arbejdede
der til han på grund af nazismen måtte
forlade Tyskland og flytte til USA, hvor
han fra 1937-1952 underviste på Havard
University. I perioden 1938-1941
arbejdede han sammen med
Marcel Breuer.
I 1945 grundlagde Gropius "The Architect's
Collaborative", et designerteam, som
virkeliggjorde hans tro på værdien af
samarbejde/teamwork.
Gropius' design var nyskabende
ved at bruge materialer og konstruktionsmetoder fra den moderne
teknologi.
Moderne industriel arkitektur skulle
blive funktionel som en maskine, og
kunstnere skulle så give maskinen liv.
Gropius døde i Boston, Massachusetts,
USA. |
|
Gropius, Walter
(1883-1969). German-American
architect. Born in Berlin as son of an
architect. He studied at the Technical
Universities in Munich and Berlin. He
joined the office of Peter Behrens in
1910 and three years later he
established a practice with Adolph
Meyer.
In 1919 Gropius founded
the Bauhus School in Weimar,
in which a basis for Functionalism was
made. At the same time Functionalism had
been put into practice in France by the
architect
Le
Corbusier. Gropius left the
Bauhaus and started private practice in
Berlin until he, in due to the rising
power of the Nazi Party, was forced to
leave Germany for the US, where he from
1937-1952 taught at Harvard University.
From 1938-1941 he worked on a series of
houses with
Marcel
Breuer
and in 1945 Gropius founded "The
Architect's Collaborative", a design
team that embodied his belief in the
value of
teamwork. Gropius created innovative
designs that borrowed materials and
methods of construction from modern
technology. Gropius died 1969 in Boston,
Massachusetts, USA. |
|
"Vi skal
ville, tænke og skabe fremtidens bygning
sammen, den vil blive alt i ét: arkitektur og
skulptur og maleri, den vil rejse sig mod
himmelen ved millioner af håndværkeres hænder
som et krystalklart symbol på en kommende tro!" |
|
|
Walter
Gropius,
Bauhausmanifestet,
1919 |
|
|
|
|
|
|
Udvalgte
bygninger/Selected buildings |
|
Skolæstfabrikken
Fagus,
1911-13, Alfeld an der Leine, Tyskland.
Sammen med Adolf Meyer.
The Fagus Shoe-Last
Factory,
1911-13,
Alfeld an der Leine, Germany. With
Adolf Meyer. |
|
Kunst- og arkitekturskolen
Bauhaus,
1919-25,
Dessau, Tyskland.
The Art and architecture school Bauhaus,
1919-25, Dessau, Germany. |
Gropiushuset
(hans eget hus),
1937, Lincoln, Massachusetts, USA.
The Gropius House (his own house), 1937, Lincoln, Massachusetts, USA. |
The Harvard Graduate Center,
1950, Cambridge, Massachusetts, USA. |
JFK Federal Building, Boston,
1966, Walter Gropius/The Architects
Collaborative (TAC). |
|
|
|
|
|
Mies van der Rohe, Ludwig |
Mies van der Rohe,
Ludwig
(1886-1969). Tysk-amerikansk arkitekt. Leder af
Bauhus fra 1930-33. Fra 1937 bosat i USA,
hvor han blev en af modernismens banebrydere.
Leder af "Illinois Institute of Technology" i
Chicago fra 1938.
|
|
Mies van der Rohe, Ludwig
(1886-1969).
German-American architect. Leader of
Bauhaus
from 1930-33. |
|
|
|
Barcelona Pavillonen var Den tyske pavillon
på Verdensudstillingen i Barcelona i 1929. Pavillonen blev revet ned da Verdensudstillingen sluttede, men blev genopført i forbindelse med Sommer-OL i Barcelona i 1992.
Pavillonen er en af de væsentligste bygninger i 1900-tallets modernistiske arkitektur. Den er blevet studeret og tolket og har inspireret generationer af arkitekter. Bygningens materialer er glas, stål, romersk travertin (kalksten) og marmor poleret til højglans. Barcelonastolen er designet til pavillonen, den kaldes også Pavillonstolen. Bronzeskulpturen "Alba" (ital: daggry) er en reproduktion af originalen, der blev udført af den tyske billedhugger Georg Kolbe (1877-1947). Skulpturen er placeret i pavillonens gårdbassin. Under vandspejlet i gårdbassinet er marmorfliser og under terrassebassinets vandspejl er strandsten. |
|
The Barcelona
Pavilion was
The German Pavilion for the
1929 International Exposition in
Barcelona. |
|
|
|
|
|
|
1 |
"Weissenhof", beboelsesejendom, 1927,
Stuttgart, Tyskland.
"Weissenhof", apartment house, 1927, Stuttgart,
Germany. |
2 |
Neue Nationalgalerie,
Berlin,
1965-68.
New
National Gallery,
Berlin, 1965-68. |
|
|
|
Barcelonastolen,
1928-29/Barcelona
Chair,
1928-29. |
Villa
Tugendhat, 1928-30, Brno
Tjekkiet, bygget for Fritz og Greta
Tugendhat, der kun boede otte år i
deres drømmehus. Da tyske tropper i
1938 besatte Tjekkoslovakiet måtte
det jødiske ægtepar flygte fra
landet.
Villa
Tugendhat, 1928-30, Brno, Czech
Republic, built for Fritz
og Greta Tugendhat, who only lived
eight years in the house. In 1938 when German
troops occupied Czechoslovakia, the
Tugendhat's, who were Jewish, had to
leave the country. |
"Farnsworth
House", Plano, Illinois, 1950, er et
enfamilieshus af stålrammer og glas. |
"Convention Hall" i Chicago, 1953. |
Arkitektskolen
"Crown Hall", 1956, i Chicago, en bygning i
stål og glas. |
"Seagram Building", 1957, New York.
Kontorbygningen tegnede Rohe sammen med Philip Johnson, der
stod for interiøret. Bygningen er en 38
etagers skyskraber, der har skiftevis
horisontale bånd af bronzeplader og bronzefarvet
glas
og dekorative
bjælker af bronze,
som understreger vertikaliteten og huset står på
granitsøjler. |
|
|
|
Le
Corbusier |
|
|
Kirken
Notre Dame du Haut,
1950-55,
Ronchamp,
Frankrig/Chapelle
Notre Dame du Haut, 1950-55, Ronchamp, France. |
|
Le
Corbusier (Charles Édouard Jeanneret-Gris)
(1887-1965). Schweizisk-født arkitekt og maler,
skabte forlæg til billedvævninger, designede møbler
og skrev bøger om arkitektur og maleri. Han boede fra
1917 i Frankrig og havde egen tegnestue fra 1921
sammen med fætteren Pierre Jeanneret. Le
Corbusier var en af de mest betydningsfulde for
moderne arkitektur og byplanlægning. Han anvendte stål,
glas og jernbeton og lagde stor vægt på boligens
funktion, æstetik og menneskets trivsel som lys,
luft og harmoni i døgnet.
Le Corbusiers tanker om arkitektur og byplanlægning har inspireret danske arkitekter
som
Arne
Jacobsen,
Jørn
Utzon, Mogens og
Flemming Lassen, Flemming Grut, Tyge Holm og Eva og Nils
Koppel. Sammen
med Amedèe Ozenfant skabte han malerstilen
purismen,
der befriede kubismen for dekorative elementer i
enkle figurative billedkompositioner, opstillinger
og figurer. Hans første malerier er signeret
Jeanneret, men fra omkring 1925 bruger han
kunstnernavnet Le Corbusier (den krageagtige).
Hans møbler har et skulpturagtigt
præg, de blev fremstillet fra 1930-59 i et
begrænset antal. I 1964 købte en italiensk møbelfabrikant
rettighederne til at fremstille Le Corbusiers
møbelarkitektur. Le
Corbusier
byggede et stort antal enfamiliehuse.
Om "Le Corbusier og funktionalismen",
se nedenfor. |
|
Le
Corbusier (Charles Édouard Jeanneret-Gris)
(1887-1965). Swiss born architect, painter, theorist and designer. He moved to Paris
in 1917, and together with his cousin
Pierre
Jeanneret he established his own
drawing office.
Le
Corbusier was one of the most important architects of urban planning
and The Modern movement/The International Style - a style influenced by
the Bauhaus and
de
Stijl, including the most skilled and influential architects: Le
Corbusier,
Walter Gropius (German-American),
Ludwig Mies van der Rohe (German-American),
Theo van Doesburg (Dutch),
Philip Johnson (American) and Alvar Aalto (Finnish).
Le Corbusier's buildings were simple, unornamented and the materials were
glass, steel and reinforced concrete. He attached importance to the
functional home, aesthetics, the mental and social well being of humans,
light, air and 24-hour harmony. In 1928 he begun creating
furnishings (tubular steel furniture) for his buildings as part of a collaboration with Pierre Jeanneret
and Charlotte Perriand e.g. "B306" (Chaise-longue,
1928-32), the "relaxing machine" - likewise Le
Corbusier called his houses for
"machines for living". Together with the painter
Amedée
Ozenfant he created the
Purism, which liberated the Cubism from decorative
elements. Ozenfant and Le Corbusier wrote the manifesto
"Après le Cubisme".
His first paintings were signed
Jeanneret, about 1925 he used
his pseudonym Le Corbusier.
A limited number of his furniture was produced in the period 1930-59. In
1964 an Italian furniture manufacturer
bought the production
rights to Le Corbusier's furniture.
Charles Jencks "Le
Corbusier and the Tragic View of Architecture", Cambridge, 1973. |
|
|
|
|
Kollektivhuset i Marseille,
1947-52,
beboelsesejendom i
Marseille,
Frankrig
Unité
dHabitation
Marseille,
1947-52,
an
apartment house
in Marseille,
France |
|
|
|
|
|
|
|
"Vist er huset en maskine
ligesom hjertet er en sugepumpe. Men det følende menneske
begynder først dér, hvor denne opfattelse af hjertet holder
op. Hvis huset er en maskine, begynder arkitekturen først
dér, hvor denne opfattelse af huset holder op". |
Frank Lloyd Wright
om
Le
Corbusiers
funktionalisme |
|
|
|
|
|
FN's hovedkvarter i New York/The headquarters of the United Nations,
New York. |
|
|
Udvalgte
bygninger/Selected buildings |
|
Villa
Jeanneret-Perret/Maison
Blanche,
1912,
La Chaux
des-Fonds
i
kantonen
Neuchâtel,
Schweiz.
Huset,
der var
opført
til Le
Corbusiers
forældre,
blev
tilgængelig
for
offentligheden
i 2005. |
Villa Savoye,
1929-31,
enfamiliehus i Poissy-sur-Seine,
Frankrig/Villa Savoye,
1929-31, single-family house in Poissy-sur-Seine,
France. |
Den schweiziske pavillon,
1930-33, (et studenterhus, kollegium for
schweiziske studerende), beliggende på
universitetsområdet i Cité
Internationale Universitaire i Paris.
The Swiss Pavilion,
1930-33, (a dormitory for Swiss students) on
the campus of Cité Internationale
Universitaire in Paris. |
FN's hovedkvarter i New York, 1947-49. Bygningens
væsentligste arkitekter var Le Corbusier, den
brasilianske arkitekt Oscar Niemeyer og den
amerikanske arkitekt Wallace Harrison.
The headquarters of the United Nations,
New York, 1947-49. The most notable of the architects
were Le Corbusier, the Brazilian architect Oscar
Niemeyer and the American architect Wallace
Harrison. |
Kollektivhuset
i Marseille,
1947-52,
beboelsesejendom, Marseille, Frankrig/Unité dHabitation Marseille,
1947-52,
an
apartment house,
Marseille,
France. |
Kirken
Notre Dame du Haut,
1950-55,
Ronchamp,
Frankrig.
Strandby
Kirke ved Frederikshavn, 1966,
af arkitekt Jacob Blegvad, er inspireret af Le Corbusiers Ronchamp
kirke.
Chapelle
Notre Dame du Haut,
1950-55,
Ronchamp, France. Strandby
Church
near Frederikshavn, Denmark, 1966,
designed by the Danish architect
Jacob Blegvad, is influenced by Le Corbusier's Ronchamp
church. |
Byplan for Chandigarh
i det Nordlige Indien, 1951-65/Master plan of
Chandigarh
in the northern part of India,
1951-65. |
Dominikanerklostret La Tourette, 1956-60,
ved Lyon i Frankrig/The Dominican Monastery of
La Tourette,
1956-60,
near Lyon,
France. |
Det brasilianske hus
i Cité Internationale
Universitaire i Paris, 1957-59.
House of Brazil
(Maison du Brésil) on the campus of
Cité Internationale Universitaire
in Paris, 1957-59. |
Carpenter Center for the Visual Arts, 1963, Harvard University,
Cambridge, Massachusetts, USA. |
Kirken Saint-Pierre
(Skt.
Peter),
1970/73,
i Firminy, Loire, Frankrig. Kirken blev først
fuldført i 2006 under ledelse af
arkitekten José Oubrerie,
der var protege af Le Corbusier.
The church of Saint-Pierre (St Peter),
1970/73,
in
Firminy, Loire, France.
The church was
completed in 2006
supervised by José Oubrerie. |
Kunstværker/Works
of Art |
Le Corbusier (Charles-Edouard Jeanneret), "Stilleben med mange genstande",
1925,
Kunstmuseum
Winterthur,
Schweiz.
Le Corbusier (Charles-Edouard Jeanneret), "Nature Morte with Many Objects", 1925,
Museum of Art, Winterthur, Switzerland. |
"Den
åbne hånd" er et tilbagevendende motiv hos Le
Corbusiers. I Chandigarh
i Indien står den største åbne hånd med titlen "Åben
hånd monumentet", der kan bevæge sig i
vinden. Hånden er for Le Corbusier et tegn på fred
og forsoning. Den er åben for at kunne give og
modtage. |
Møbler/Furniture |
"B306", chaiselong,
1928-32/"B306",
chaise-longue,
1928-32. |
"LC 2" lænestol, 1929, stål og læder/LC2 armchair, 1929, steel and leather. |
|
|
|
Schütte-Lihotzky, Margarete |
|
Schütte-Lihotzky,
Margarete
(1897-2000), "Frankfurtkøkkenet",
1926,
Germanisches Nationalmuseum,
Nürnberg.
I kølvandet af 1.
Verdenskrig var der
boligmangel i byerne. I
Frankfurt am Main opstod en
model for et socialt
boligprojekt. Byplanlægger
og arkitekt Ernst
May og arkitekt Ferdinand
Kramer udviklede et
byplansprojekt baseret på
lighed og fællesskab, som
blev internationalt kendt
som "The New Frankfurt".
Boligerne var tegnet
således, at der på lidt
plads var en høj grad af
bekvemmelig. Til projektet
tegnede Kramers assistent
den østrigske arkitekt
Margarete Schütte-Lihotzky
det fuldt udstyrede
"Frankfurtkøkken", som blev
installeret i omkring 10.000
hjem i det offentlige
boligprojekt. |
|
Schütte-Lihotzky,
Margarete
(1897-2000), "The
Frankfurt Kitchen",
1926,
Germanisches Nationalmuseum,
Nuremberg.
In the aftermath of World
War I town and cities were
faced with a great shortage
of housing. A model for a
social housing project came
into being in Frankfurt am
Main. The city planner and
architect Ernst
May together with the
architect Ferdinand
Kramer developed an
urban planning project based
on the concept of equality
and community. It became
known internationally as
"The New Frankfurt". The
housing was designed to
offer maximum comfort in a
small space. For this
project Kramer's assistant
the Austrian architecht
Margarete Schütte-Lihotzky
designed the fully fitted
"Frankfurt Kitchen" and it was installed in about 10.000
homes of the public housing project. |
|
|
Aalto,
Alvar |
|
|
|
KUNSTEN - Museum
of Modern Art Aalborg,
1968-72, tegnet af Alvar Aalto, Elissa Aalto og
Jean-Jacques
Baruël.
KUNSTEN - Museum
of Modern Art Aalborg, 1968-72, designed by Alvar Aalto, Elissa Aalto and
Jean-Jacques
Baruël. |
|
|
|
|
Aalto,
Alvar
(1898-1976).
Finsk arkitekt, glaskunstner og designer. Hans bygninger er altid
tegnet med det
omgivende miljø i tankerne og med stor vægt på de
funktionelle krav. Han brugte aldrig former, der var blot
æstetiske.
Aalto
var optaget af naturens former, og
mennesker
og natur var de centrale elementer for ham. Han var ikke mod
teknologien, men troede på, at teknologi kunne humaniseres og blive
tjener for mennesket. En af hans vigtigste regler var, at
arkitektens mission gik ud på at menneskeliggøre de mekaniske
former. Er som glaskunstner bl.a. kendt for sine organiske skulpturelle
Alvar Alto vaser. |
|
Aalto,
Alvar
(1898-1976). Finnish architect, glass
artist and designer, a central figure in international modernism. He was
born in Kuortane and he died in Helsinki. Aalto entered the Helsinki
Polytechnic in 1916. After having executed several buildings for the 1922
Industrial Exhibition in Tampere, Aalto established in 1923 his own
drawing office in Jyväskylä. In 1924 he married the
architect Aino Marsio, she died in 1949, and he
remarried to the architect Elissa Makiniemi. In 1927
Alvar Aalto won the competition for the Southwestern
Agricultural Cooperative Building and moved his
office to Turku on the southwest coast. |
|
|
Udvalgte
værker/Selected works |
|
Model 31/42,
lænestol,
1931. |
Model 901, tebord, 1935/Model 901, tea trolley, 1935. |
Savoy Vase, 1936. |
Kulturhuset, 195258, Helsingfors, Finland/The House of Culture, 195258, Helsinki, Finland. |
Alvar Aalto Museet, tegnet af Aalto 1966-73, er beliggende
i Jyväskylä,
hovedstaden i det centrale Finland.
Alvar Aalto
Museum, designed by Aalto 1966-73, is
situated in the City
of Jyväskylä, Capital of Central Finland. |
|
|
|
Rietveld,
Gerrit |
|
Rietveld,
Gerrit
Thomas (1888-1964).
Arkitekt og møbeldesigner. Født
i Utrecht i Nederlandene. Hans far var møbelsnedker,
og kun 11 år gammel kom Rietveld i lære i
faderens værksted. Fra 1906-11 blev han uddannet
som smykkedesigner, og senere studerede han
arkitektur i Utrecht. Under sine arkitekturstudier
fik han kendskab til stifterne af
kunstnersammenslutningen
De
Stijl. I 1919 tegnede han den
revolutionerende Rød-Blå
Stol til Schröder-huset, som
signalerede et radikalt skift i arkitekturteori. Zig-Zag
Stolen fra 1934, en simpel geometrisk
form, blev også tegnet til Schröder-huset. Hans
specielle møbeldesign gav ham mange
arkitekturopgaver i
Neoplastisk
stil. I slutningen af 1920'erne fokuserede de
hollandske arkitekter på dematerilisation, og den
ide fik betydning for nogle rækkehuse, som
Rietveld var involveret i. Fra 1942-48 underviste
Rietveld på forskellige kunstskoler i
Nederlandene. Blandt utallige
arkitekturopgaver var "Van Gogh
Museet" i Amsterdam, der åbnede i 1973
og blev fuldført efter Rietvelds tegninger. |
|
Rietveld,
Gerrit
Thomas
(1888-1964). Architect and furniture designer.
Born in Utrecht in the Netherlands. His father
was a cabinetmaker, and early in life Rietveld
was an apprentice in his father's cabinetmaking
business. From 1906-11 he was trained as a
jewelry designer, and later he studied
architecture in Utrecht. He became a member of
"De Stijl Group". In
he designed the revolutionary Red-Blue
Chair for The
Schrøder
House, the
chair was a radical change of architectural
theory. The "Zig
Zag Chair"
from 1934, a simple geometric form, was also
designed for The
Schrøder
House.
His very special furniture design led to many
housing commissions in Neoplastic style. In the
late 1920s the architects were focused on
dematerialization, an idea which influenced a
number of terrace houses which Rietveld was
involved in. From 1942-48 he taught at different
art-schools in the Netherlands. |
|
|
Udvalgte
værker/Selected works |
"Armstol
til
Til Brugman",
1923.
Denne hvide stol blev bestilt af
forfatteren Til (Mathilda) Brugman til hendes hus i
Haag. I 1919 udførte Rietveld den første prototype
af sin berømte
rød-blå
stol,
som fik ikonisk status.
"Armchair for
Til Brugman",
1923.
This white chair war ordered by the
writer Til
(Mathilda)
Brugman for
her house in The Hague.
In 1919 Rietveld made the first
prototype of his famous
Red-Blue
Chair,
which achieved iconic status. |
Børnetrillebør,
1923/Child's
Wheelbarrow, 1923. |
Schröder-huset
i Utrecht,
1924-25.
Facaden har lighedspunkter med et
Mondrianmaleri.
The
Schrøder
House,
1924-25, Utrecht, the
Netherlands. |
"Harrenstein soveværelse", 1926,
Stedelijk Museum Amsterdam.
"Harrenstein Bedroom", 1926,
Stedelijk Museum
Amsterdam. |
|
|
|
Schröder-huset/The
Schrøder
House. |
|
|
|
"Beugel (bue)
stolen", 1927/"Beugel (Bow)
Chair", 1927. |
Metz
& Co.,
stormagasin, Amsterdam. I
1930 skabte
Rietveld kuplen til huset samt en møbelkollektion til forretningen.
Metz &
Co.,
department store, Amsterdam. The
cupola war created by Rietveld in
1930. He also created a furniture
collection for the Metz. |
"Zig
Zag
Stol med huller og korte armlæn",
ca. 1932/"Zig
Zag Chair with Holes and Short
Armrests",
c. 1932. |
Tremmekassestol, 1936/Crate Easy Chair, 1936. |
Den hollandske pavillion, Venedig Biennalen, 1953-54/The Dutch
Pavilion, Venice Biennale,
1953-54. |
"Rietveld Pavillon",
1955,
Krøller Müller-Museum,
Nederlandene/"Rietveld
Pavilion",
1955,
The
Krøller Müller-Museum,
the
Netherlands. |
"De
Zonnehof", museum of modern art, Amersfoort, 1958-59. |
Van Gogh
Museet i Amsterdam, der åbnede i 1973
og blev fuldført efter Rietvelds tegninger.
The Van Gogh Museum
in Amsterdam, the main structure was designed by
Rietveld, opened in 1973. |
|
|
|
|
|
Loos, Adolf |
|
Loos, Adolf (1870-1933).
Arkitekt og kritiker, han blev
født i Brünn i Tjekkoslovakiet
og døde i Wien. Studerede i
Dresden. Arbejdede i USA som
murer, gulvlægger og opvasker.
Fra 1928 boede han i Wien. Loos
opnåede større anerkendelse for
sine skrifter end for sine
bygninger. Han mente at alt, som
ikke kunne retfærdiggøres
rationelt var overflødigt og
skulle fjernes. Han var mod
Jugendstilen, og kæmpede for
frihed fra en dekorativ stil,
dekoration var undertrykkende.
Han anbefalede rene former, de
var både økonomiske og
effektive, men han gjorde sig
sjældent overvejelser over,
hvordan effektivitet kunne
forenes med menneskelige behov. |
|
Loos Huset,
1909-1911, Wien, Østrig. |
Villa Stoessl, 1911-1912, Wien,
Østrig. |
Villa Steiner, 1910, Wien,
Østrig. |
|
|
|
|
Villa
Scheu,
1912-1913, Wien,
Østrig. |
|
|
|
Wright,
Frank Lloyd |
|
|
|
|
"Fallingwater",
1935, Mill Run, Pennsylvania. |
|
|
|
Solomon
R. Guggenheim Museum i New York,
1959.
Guggenheimmuseet i New York har samlinger af
nyere og moderne kunst, som har tilhørt mæcenen Solomon R. Guggenheim (1861-1949).
I Bilbao i Spanien er et Guggenheimmuseum fra
1997 tegnet af arkitekten
Frank O. Gehry, det
indeholder værker fra nordamerikansk og europæisk
kunst fra midten af 1900-tallet og fremefter. Også i Venedig er et Guggenheimmuseum, Peggy Guggenheim Museum. Peggy var niece til Solomon R. Guggenheim. |
|
|
Wright,
Frank Lloyd
(1867-1959),
var en af de væsentligste amerikanske arkitekter
i
1900-tallet.
Han tegnede enfamiliehuse (herunder
Usonian-huse), en skyskraber,
Guggenheimmuseet i New York og
Pfeiffer kapellet, 1938, Florida Southern College, Lakeland, Florida. Kapellet er navngivet efter mæcenen Annie M. Pfeiffer.
Joseph Euchtman huset, 1939,
Baltimore er et af Wrights såkaldte
"Usonian-huse", der er en gruppe på
omkring 60 middelklassehuse tegnet fra
omkring 1934. Det er etplanshuse, ofte
L-formede, og med flade tage med store
udhæng og ovenlysvinduer. Husene er lukkede
udadtil mod vejen og åbne indadtil mod
haven, hvor lys og natur lukkes ind af
vinduer, der går fra gulv til loft, og
skaber en flydende overgang mellem ude og
inde. Husene har gulvvarme. Wright opfandt
betegnelsen "carport" (vognport) som
beskrivelse for et udhæng/halvtag til bilen.
Euchtman husets grundplan er lineær med alle
rummene på række. Indgangen er skjult set
fra gaden. Huset indeholder
spise- og dagligstue i et, to soveværelser,
et badeværelse og et gæstetoilet.
|
|
På verdensudstillingen i 1893 i Chicago så
Wright en rekonstruktion af det japanske
Ho-o-den tempelkompleks med et fleksibelt
skærminddelt rum, hvilket gjorde stort indtryk
på ham.
I 1905 rejste Wright til Japan for første gang,
hvor han iagttog og dokumenterede (ved
fotografi) arkitekturen og landskabet som fik
stor indflydelse på hans arkitektur i de
kommende årtier. |
|
I begyndelsen af
1900-tallet tegnede Wright de såkaldte
præriehuse af naturmaterialer og med åbne
rum. Præriens storhed og skønhed udtryktes i
organisk arkitektur. "Frederick
C. Robie House" på University of Chicagos
campus, 1910, er kendt som mesterværket indenfor
Prærie Skolens arkitekturstil. |
|
Wright brød med den amerikanske historicisme og
dermed de arkitektoniske efterligninger af
tidligere tiders europæisk arkitektur og skabte
en organisk stil. Med Wright fik USA sin
egen nationale arkitektur, en amerikansk stil. |
|
I Simon & Garfunkels "Bridge over Troubled
Water" fra 1970, indgår en hyldest til Wright:
"So Long, Frank Lloyd Wright". |
|
|
|
|
Fallingwater
beliggende nær Mill Run i
det sydvestlige Pennsylvania
blev opført i 1935 af den
68-årige Frank Lloyd Wright som
fritidshus for
stormagasinmagnaten i
Pittsburgh Edgar J. Kaufmann
Senior og hans hustru
Liliane. Familien Kaufmann
ønskede at huset kunne give
dem udsigt til vandfaldet og
blev skræmte da Wrights plan
gik ud på at placere huset
direkte ovenpå vandfaldet på
floden Bear Run, biflod til
Youghioghenyfloden.
Fallingwater er et
amerikansk arkitekturikon. I
1966 blev det udpeget til
nationalhistorisk vartegn. I
1991 blev huset udnævnt til
at være det bedste stykke
amerikanske arkitektur
nogensinde af medlemmer af
American Institute of
Architects og huset er på
Smithsonianinstituttets
liste over 28 steder man
skal se, før man dør.
Smithsonian er verdens
største museumskompleks,
uddannelses- og
forskningscenter.
Husets møblement er også
Wrights værk. Interiør,
eksteriør og landskab hænger
sammen. Finn
Juhls
45 stol står i
huset. |
|
Fallingwater near
Mill Run, southwestern
Pennsylvania, was designed
1935 by the 68-year-old
Frank Lloyd Wright as a weekend
home for the department
store magnate from
Pittsburgh Edgar J. Kaufmann
Sr. and his wife Liliane.
The Kaufmann's expected a
house that would offer views
of the waterfall and were
startled to find that
Wright's plans situated the
house directly above the
waterfall on Bear Run,
tributary of the
Youghiogheny River.
Fallingwater is an icon of
American architecture. In
1966 designated a National
Historic Landmark. In 1991
named "best all-time work of
American architecture" by
members of the American
Institute of Architects and
the house is listed among
the Smithsonian
Institution's "28 places to
see before you die".
A 45 Chair by the Danish
furniture
designer
Finn
Juhl can be seen in one
of the rooms. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Breuer,
Marcel Lajos |
|
Breuer,
Marcel Lajos (1902-1981).
Ungarsk-amerikansk
arkitekt og møbeldesigner. Født i Ungarn og død i New
York. I 1924 afsluttede han sine studier ved
Bauhaus
i Weimar, han underviste ved Bauhaus i Dessau til 1928.
Senere flyttede han til Berlin og i 1935 til London. I 1937,
inviteret af Walter
Gropius, flyttede han til USA, hvor han arbejdede
som gæsteprofessor på Harvard University. Fra 1946-76
arbejdede han i New York. Hans bygninger er kendetegnet ved
opmærksomhed på detaljen og klarhed i udtrykket. Hans stålrørsstol,
Wassily-stolen var den første af sin slags.
|
|
Breuer,
Marcel Lajos
(1902-1981). Hungarian-American
architect and furniture designer. In
1924 he graduated from the
Bauhaus
in Weimar. He taught at the Bauhaus in
Dessau until 1928. Later he moved to
Berlin and in 1935 to London. In 1937,
invited by
Walter
Gropius, he moved to the
US, where he worked as an associate
professor at Harvard
University.
From 1946-76 he practiced in New York.
His buildings were characterized by an
attention to detail and a clarity of
expression. |
|
|
Udvalgte
værker/Selected works |
|
Stålrørsstole, 1920-30/Tubular Steel Chairs, 1920-30. |
"Wassily-stolen", 1925-27/"The Wassily Chair", 1925-27. |
"Cesca-stolen",
1928/"The
Cesca Chair", 1928. |
Chaise Longue, 1935-36. |
Stabelstole, 1936/Stacking Chairs, 1936. |
J. Ford
Huset,
Massachusetts, 1939. |
Geller House, New York, 1945.
|
Breuers privatbolig "Breuer-huset II"
i Connecticut, USA, 1948. |
UNESCOs
hovedkvarter, Paris,
1952-58/UNESCO
Headquarters, Paris, 1952-58. |
Whitney Museum of American Art, New York, 1966.
Museet
lukkede i 2014 og åbnede som "The
Met Breuer" i 2016 og er en del af Metropolitan
Museum of Art.
Whitney Museum of American Art, New York, 1966.
The museum closed in 2014 and opened as "The
Met Breuer" in 2016, a part of the Metropolitan
Museum of Art. |
|
|
|
|
Moholy-Nagy,
László |
|
|
|
"Gul cirkel",
1921,
MoMA, New
York.
"Yellow
Circle",
1921,
MoMA, New
York. |
"Z VII",
1926,
National Gallery of Art,
Washington D.C. |
|
|
Moholy-Nagy,
László
(1895-1946). Ungarsk
multikunstner - arbejdede med bl.a. mobiler, collager, litografier,
teater-dekorationer,
fotografier og film samt var
skribent, teoretiker og
professor.
Moholy-Nagy blev født i Bácsborsod og døde i Chicago af leukæmi
50 år gammel .
Han studerede jura til 1915, hvor han begyndte at arbejde med billedudtryk
under sin militærtjeneste i 1. verdenskrig, han skabte mere en 400
tegninger til militære postkort. Han blev senere aktiv i kunstnerkredse i Budapest, men flygtede fra byen i 1919 under den politiske omvæltning,
han kom til Berlin og sluttede sig til Bauhaus
Skolen, og fra 1923-28 var Moholy-Nagy Professor ved Bauhaus i Weimar og Dessau, hvor han arbejdede sammen med Walter
Gropius. I 1935 flyttede Moholy-Nagy til London og i 1937 til Chicago, inviteret af
industrimanden og kunstmæcenen Walter Paepcke (især kendt som
grundlæggeren af Aspen Institute, 1950), for at blive leder af "The
New Bauhaus" - skolens filosofi var stort set uændret fra det tyske
Bauhaus. Skolen måtte lukke efter et år, da den mistede den finansielle
støtte, men med støtte fra Paepcke etablerede
Moholy-Nagy i 1939, sammen med tidligere
New Bauhaus-medarbejdere,
"The School of Design", der i 1944 blev "The
Institute of Design", Chicago.
Moholy-Nagys
eksperimenterende kunst
havde udgangspunkt i den
russiske
konstruktivisme, han
fremstillede mobiler
af glas, stål og aluminium og space modulators,
billeder i tre dimensioner med indbyrdes vekslende
farveelementer, han var foregangsmand for abstrakt og
konstruktivistisk kunst i Amerika.
Moholy-Nagy skrev om sine moderne
kunstteorier i "The New Vision", 1928, og i "Abstract of an
Artist" samt "Vision in Motion", 1947.
|
|
|
Moholy-Nagy,
László
(1895-1946). Hungarian multiartist - he made e.g. mobiles,
collages, lithographs, set designs, photography and film,
and he was a writer, theorist and professor.
Moholy-Nagy was born in
Bácsborsod, at the
age of 50 he died of leukaemia in Chicago.
He studied law until 1915, where he, during his military
service, became engaged in drawing pictures, he created more
than 400 drawings on military postcards - later he became
active in Budapest artist circles, and in 1919 during the
political upheaval, he fled to Berlin and joined the
Bauhaus School. From 1923-28 Moholy-Nagy was professor at Bauhaus in
Weimar and Dessau - he worked together with
Walter
Gropius. In
1935 Moholy-Nagy moved to London, and in 1937 to Chicago,
invited by the industrialist and patron of art Walter
Paepcke - known in particular as the founder of the Aspen Institute,
1950. Paepcke invited him over to be head of "The New
Bauhaus" - the school's philosophy was on the whole
unchanged from the German Bauhaus. The Chicago school lost
its financial support, and was closed down after one year,
however with financial support from Paepcke,
Moholy-Nagy established, together with former New Bauhaus
colleagues, "The School of Design", which in 1944
became "The Institute of Design".
Moholy-Nagy's experimental art had its basis in the Russian
Constructivism, he made mobiles of glass, steel and
aluminium, and space modulators, three-dimensional
painting with mutual varying colour elements, he was pioneer
of American Abstract Art and Constructivism.
Moholy-Nagy wrote about his modern art theories in "The
New Vision", 1928, "Abstract of an Artist"
and "Vision in Motion", 1947. |
|
|
Schlemmer,
Oskar |
|
|
"Interiør med fem figurer", 1928,
Kunstmuseum
Wintherthur,
Schweiz.
"Interior with Five Figures", 1928,
Kunstmuseum
Wintherthur,
Switzerland. |
|
|
|
|
"Plan med
figurer",
1917?,
Zentrum Paul Klee, Bern.
"Plan with Figures",
1917?,
Zentrum Paul Klee, Bern. |
"Trappe
Bauhaus",
1932,
Museum
of Modern Art, New York.
"Bauhaus
Stairway", 1932,
Museum
of Modern Art, New
York |
|
|
|
|
Schlemmer,
Oskar
(1888-1943).
Tysk maler, billedhugger, scenograf
og plakatkunstner. Underviste i maleri, skulptur og
scenografi ved Bauhaus
i Weimar og Dessau fra 1921-29.
Han var professor ved kunstakademiet i Breslau 1929-32 og
i Berlin fra 1932-33 - nazismen satte en stopper for hans
arbejde. Schlemmers stil er enkel og i rene geometriske
former inspireret af kubismen, og kan betegnes figurativ
konstruktivisme.
I 1922 skabte skabte
Schlemmer "Triadic Ballet"
med musik af Paul Hindemith. I 1923 udførte han vægmalerier
til Bauhaus i Weimar. Udgav "Die Bühne im
Bauhaus" i 1928. |
|
Schlemmer,
Oskar
(1888-1943). German painter, sculptor, set
designer and poster artist. From 1921-29 he
taught painting, sculpture and set design at the
Bauhaus
School in Weimar and Dessau. When he worked in
Weimar, he developed his geometric concepts of
the human body. He was appointed a professor of
the Breslau Art Academy from 1929-32
and of the academy in Berlin from 1932-33
- the Nazism forced him to relinquish his
position. Schlemmer's style was simple,
influenced by Cubism, he was attracted to the
strength and discipline of pure geometric forms,
his style could be described as Figurative
Constructivism. In 1922 he created the
"Triadic Ballet", music by Paul
Hindemith. In 1923 he executed murals for
Bauhaus in Weimar. He published "Die Bühne
im Bauhaus" in 1928. |
|
|
ØVRIGE KUNSTNERE/OTHER
ARTISTS |
|
|
|
|
Albers,
Josef (1888-1976).
Tysk/amerikansk maler og designer, se
konkret
kunst.
Albers,
Josef
(1888-1976).
German-American painter and designer, see Concrete
Art.
|
|
|
|
Lyonel
Feininger. Anni Albers. |
|
Wagenfeld,
Wilhelm |
|
Wagenfeld,
Wilhelm (19001990). Tysk
arkitekt og industriel designer. Han begyndte
sin kunstneriske uddannelse på Sølvvarefabrikken
Koch & Bergfeld. I 1918 blev han optaget på
Staatliche Zeichenakademie i Hanau. I 1923 kom
han til Bauhaus
- indflydelsen fra Bauhaus gjorde ham til en af
Tysklands største fortalere for maskinæstetikken
(industriel design bestående af rene linjer,
metal og glas, i maleriet purisme, en stil
befriet for dekorative elementer).
Fra 1931-35 underviste han ved kunstakademiet i
Berlin. Han blev i Tyskland under Naziregimets
opdukken, men blev senere sendt til Østfronten.
Efter krigen blev han professor ved Hochschule
für
Bildende Kunste i Berlin. I 1954 etablerede han
sin egen
tegnestue i Stuttgart og arbejdede som
selvstændig designer til 1978. "The
Wilhelm Wagenfeld Haus Design Museum" i
Bremen er opkaldt efter ham - pioneren indenfor
tysk industriel design. |
|
Wagenfeld,
Wilhelm
(19001990). German architect and industrial
designer. His education begun at the Silverware
Factory Koch & Bergfeld. In 1918 he attended
the Drawing Academy in Hanau. In 1923 he went to
Bauhaus - the influence of the Bauhaus school
made him one of the German's leading spokesmen
of the machine aesthetics (industrial design
consisting of pure lines, metal and glass - in
painting Purism, a style liberated from any
decorations). From
1931-35 he taught at the National Academy of art
in Berlin. He stayed in Germany during the rise
of the Nazi regime, because of his opposition to
the Nazi movement he was send to the East
front. After the war he became professor at the
Hochschule für Bildende Kunste in Berlin. In
1954 he established his own drawing office in
Stuttgart and worked as an independent designer
until 1978.
"The Wilhelm Wagenfeld Haus Design
Museum" in Bremen Germany is named after
him, the pioneer of German industrial design. |
|
|
|
Kukkapuro,
Yrjö |
Kukkapuro,
Yrjö
(1933). Finsk møbeldesigner. fra 1954-58
studerede han ved kunsthåndværkerskolen i
Helsingfors under Ilmari Tapiovaara og
Olli Borg, som lærte ham funktionalismens
praktiske betydning. I 1959 etablerede han sin
egen designvirksomhed. Fra 1969-74 underviste
han ved Helsingfors' Polytekniske Læreanstalt.
I perioden 1974-80 blev han leder og professor
ved Universitetet for Industriel Design i
Helsingfors, han fortsatte her sine ideer og
tanker om den enkle og klare funktionalisme. |
|
Kukkapuro,
Yrjö
(1933). Finnish furniture designer. From 1954-58
he studied at
the Helsinki Institute of Crafts and Design under
Ilmari Tapiovaara and Olli Borg, who taught him
the practical meaning of Functionalism. In
1959 he established his own design studio. From
1969-74 he taught at Helsinki Polytechnic,
Department of Architecture. In the period
1974-80 he became the principal and professor of
the University of Industrial Arts in Helsinki,
and in his teaching he continued and expressed
his functional thinking - his idiom was based on
a simple and clear functionality. |
|
Karuselli,
lænestol, 1965.
Karuselli/Carousel
Lounge Chair, 1965. Seat shell
and base of fibre glass in white
chromed steel. Leather upholstery. |
|
|
Danske arkitekter og
designere
Danish architects
and designers |
|
Henningsen,
Poul -
PH |
|
|
Slangestolen,
slangetaburet og
Cafébordet/Snake
Chair, Snake Stool and Café Table. |
|
|
Henningsen
Poul,
PH
(1894-1967).
Dansk
arkitekt (forkæmper for funktionalismen), kulturdebattør,
samfundskritiker og forfatter. Søn af forfatteren Agnes
Henningsen. Arkitektstuderende på Teknisk Skole i København
fra 1911-14 og læste ved Polyteknisk Læreanstalt fra
1914-17. Fra 1920-24 selvstændig arkitekt i København,
hvor han havde tegnestue sammen med Kay Fisker. PH var
enig med Le
Corbusier i
kampen mod tradition, stilarter og forlorenhed. Han opførte
enkelte villaer, beboelsesejendomme og industribygninger,
men arbejdede hovedsagelig med industriel formgivning. PH-flyglet fra
1931 var inspireret af Bauhaus'
brug af stål i møbelkonstruktionen, flyglet var i stål,
glas og læder.
Redaktør af "Kritisk Revy" fra 1916-28.
Skrev fra 1929 revyviser. "Va mæ kulturen",
1933. "Vi er selv historie", 1963.
"Kulturkritik 1-4", 1973. "Sandheden er
altid revolutionær". "Om smag, stil og
kunst", 1984. "PH's dragebog for børn fra 8-128
år", 1955.
Lyseksperimenter
hos Louis Poulsen & Co skabte et belysningsprogram som
konstruktionen af de blændfrie PH-lamper, der fik
guldmedalje på verdensudstillingen i Paris i 1925.
"Koglen"
er fra 1957 og "PH5"-lampen
er fra 1958, den er navngivet efter lampens diameter på 50
cm.
Louis Poulsen & Co finansierede en PH-fond, som
1968-82 årligt uddelte PH-priser til forskellige personer
og grupper. Derefter uddelte hans enke, Inger Henningsen
(1904-96) egne PH-priser til 1987. |
|
|
|
|
Henningsen
Poul,
PH
(1894-1967).
Danish architect (advocate of Functionalism),
writer, social critic, humanist, cultural-radical and
parlour Communist. PH was the fourth child of the writer Agnes Henningsen and was born into radicalism.
From 1911-14 he studied architecture at the Copenhagen
technical school, and from 1914-17 at the technological
college. In the period 1920-24 he was a self-employed
architect in Copenhagen sharing office space with the
architect Kay Fisker.
PH agreed with
Le
Corbusier's
ideas and fight against traditions, styles and falseness. PH designed few villas and industry buildings. He
became first and foremost known as designer of lamps and
dragons and as a writer (debater and writer of revues). He
designed his first lamp in 1926, and henceforth the
lamp-production became his main income. Experiments with
Light at he firm of Louis Poulsen & Co
resulted in a lighting programme e.g. construction of
the anti-dazzle
PH-lamp, which received a gold medal at the Paris World
Exhibition in 1925. In 1957 his Cone lamp was made for
Copenhagens Langelinie Pavilion. In 1958 the PH5-lamp was
introduced, it was
named after the
lamps diameter on 50
centimeters.
In 1931
PH created the
famous grand piano
influenced by
Bauhaus'
use of steel in
furniture
constructions, the
grand piano was
build of steel,
glass and leather. |
|
|
|
Drop Down Menu
|
PH's skærmsystem
indgår i den danske
kulturkanon.
PH's multi-shade
system is
represented in The Canon of
Danish Art and Culture. |
|
|
PHs
Tivolibelysning/PH's
Tivoli-lamps |
|
Under
2. verdenskrig
tegnede PH lamper
til
Tivoli
i København
og udviklede dermed
den lyskultur, der stadig er
kendetegnende for Tivoli.
Mørklægningslampen
skabte PH i 1941.
Lampens lys
(5 watt pære)
kunne ikke ses fra
luften, da det
sendtes vandret ud,
og gjorde det muligt for
Tivoli at holde åbent efter
solnedgang.
PH-Tivoli spirallampe,
1949, er skabt til
Tivoli Søen. Skærmen
omslutter et bolsjestribet
rør.
Lampen er en videreudvikling
af
Spirallampen fra 1943,
som PH tegnede til
Aarhus
Universitets aula.
During World War II
Poul Henningsen
designed a number of
lamps for Tivoli in
Copenhagen.
Blackout lamp, 1941,
enabled Tivoli to stay open
after sunset during the
occupation.
Spiral Tivoli lamp,
1949. |
|
|
|
|
|
|
Jacobsen, Arne |
|
|
Danmarks
Nationalbank,
1. præmie 1961, opført 1965-78, fuldført af
Dissing+Weitling, fredet 2009/National Bank of
Denmark, 1965-78, listed 2009. |
|
|
|
Kubeflex,
Arne Jacobsens private sommerhus,
1970/Kubeflex, Jacobsen's private
holiday home. |
|
|
Jacobsen,
Arne (1902-1971).
Dansk arkitekt og designer af møbler, lamper,
tekstiler, tapeter, sølvtøj, ure
og armaturserien VOLA. Uddannet på
Akademiet i
København. Professor i bygningskunst ved Akademiet
1956-65. Inspireret af Le
Corbusier.
Fra 1930'erne ses en kunstnerisk selvstændighed,
der med tiden gjorde ham international kendt. |
|
Jacobsen,
Arne/The
Egg Man
(1902-1971).
Danish architect and designer of furniture, lamps, textiles,
wallpapers, silverware, watches and the
fitting series VOLA. From 1924-27 he was educated
at the Copenhagen Academy of Fine Arts, a good many years
later, from 1956-65, he became professor of architecture at
The Royal Danish Academy of Fine Arts. He was influenced by
the Swiss-French architect
Le
Corbusier. From about 1930
Jacobsen showed an artistic independence, which slowly but
surely made him famous around the world. |
|
|
|
1-2 |
Drop Down Menu
|
Aarhus Rådhus, 1937-42.
Indgår i den danske kulturkanon.
Aarhus
Town Hall, 1937-42.
Represented in The Canon of
Danish Art and Culture. |
|
3 |
Radisson Blu Royal Hotel, København, 1955-60/Radisson Blu Royal Hotel, Copenhagen, 1955-60. |
4-5 |
Danmarks
Nationalbank, 1. præmie 1961, opført 1965-78,
fuldført af Dissing+Weitling, fredet 2009/National Bank of
Denmark, 1965-78, listed 2009. |
|
|
|
|
|
|
1-3 |
Søllerød/Rudersdal Rådhus,
1940-42, sammen med Flemming
Lassen/Rudersdal
City Hall,
1940-42, together with the architect Flemming
Lassen. |
|
|
|
1-5 |
Arne Jacobsens private sommerhus Kubeflex, 1970, Orøsund ved Vordingborg, genopført ved
Trapholt Museum i Kolding. Huset består af kubemoduler på 10 kvadratmeter, der kan sættes sammen efter brugerens ønsker og behov.
Kubeflex blev ikke sat i produktion.
I huset vises Jacobsens design såsom "Ægget", "Svanen", "Svanesofaen" samt VOLA armaturserien og Cylinda Line.
Kubeflex, Jacobsen's private
holiday home. |
|
|
Udvalgte
bygninger/Selected buildings |
|
Etagebyggeriet Bellavista, 1934,
Strandvejen 407-33, Klampenborg/The apartment house
Bellavista, 1934,
in Klampenborg |
Bellevue Teater,
1936/The
Bellevue Theatre,
1936. |
Aarhus
Rådhus,
1937-42, sammen med Erik Møller.
Rådhuset blev fredet i
1994.
The city hall in
Aarhus,
1937-42,
together with the architect Erik Møller.
The building was listed in
1994. |
Munkegårdsskolen
i Gentofte samt inventar,
1948-57/The Munkegaard
School in Gentofte north of Copenhagen,
1948-57. |
Søholm Rækkehuse
i Klampenborg,
1951/Søholm
terrace houses in
Klampenborg,
north of Copenhagen,
1951. |
Rødovre Rådhus, 1952-56/Rødovre City Hall, 1952-56. |
Glostrup Rådhus, 1953-59/Glostrup City Hall, 1953-59. |
SAS Royal Hotel (nu Radisson Blu Royal
Hotel), København,
1955-60, samt inventar som
"Ægget", "Svanen" og "Svanesofaen".
SAS Royal Hotel (now
Radisson Blu Royal Hotel) in Copenhagen,
1955-60, complete furnished with his organic formed
chairs from 1958, "The Egg", "The Swan" and "The
Swan Sofa". The furniture are still produced by
the Fritz Hansen firm. |
Toms Chokoladefabrik i Ballerup,
1961/Toms
Chocolate Factory, Copenhagen,
1961. |
St Catherine's College,
Oxford,
1964-66. |
Nationalbanken i København,
1965-78, sammen med
Otto Weitling og Hans Dissing.
The National Bank of Denmark,
Copenhagen,
1965-78, together with Otto Weitling and Hans
Dissing. |
Christianeum Gymnasium,
Hamborg,
1966-71. Skolen blev grundlagt i
1738 af
Christian 6.
og har nu til huse i Arne Jacobsens bygning.
Christianeum
High School,
Hamburg, Germany,
1966-71, founded in 1738 by the
Danish King Christian VI. |
Jacobsen tegnede et stort antal enfamiliehuse/Jacobsen
designed a large number of single-family houses. |
Design |
"Pariserstolen", 1925/The
Paris-chair, 1925. |
Den trebenede
stabelstol "Myren" er fra
1952.
Det
var møbeldesigneren
Gunnar Aagaard Andersen, der gav Myren
navn.
Myren blev tegnet til Novos kantine. Den var en stilren stol til
masseproduktion. Stolens sæde
og ryg er i formpresset krydsfiner og stolens tre ben
er i tynde stålrør. I 1984 fik Myren Dansk Design
Centers første klassikerpris for industrielt design.
Jacobsen designede også stolen med fire ben,
den kom i produktion efter hans død i 1971.
Stackable
chair, 3 Legs "Ant
Chair", 1952.
The furniture designer Gunnar Aagaard
Andersen, gave the Ant Chair its name.
The chair was designed for Novo's
canteen.
The Ant Chair was awarded the Danish
Design Centre's ID Classic Prize in
1984.
Jacobsen also designed the Ant Chair
with four legs, it was put into
production in 1971. |
"Dot", skammel, 1954/"Dot", stool, 1954. |
"Syveren"/"Model 3107",
1955.
"3107 Chair", 1955.
The world famous stacking chair,
today with its unique timeless design just as topical as
when it was introduced. |
"Grand Prix, 3130", 1955. |
"Tungen", 1955, udført til Munkegårdsskolen i Gentofte/"The
Tongue Chair", 1955, executed for Munkegaard School in Gentofte north of Copenhagen. |
AJ bordlampe,
1957.
I 1929 indledte Louis Poulsen og Arne Jacobsen et samarbejde og i mere end 40 år blev der udviklet en række belysninger, der først var designet til et bestemt projekt men senere kunne købes i handlen.
AJ
table lamp,
1957. |
Salatbestik, 1957/Salad servers, 1957. |
Pendel,
1957, tegnet til baren og restauranten på SAS Royal
Hotel i København/Ceiling Light, 1957, for the bar and restaurant in SAS Royal Hotel in Copenhagen. |
"Dråben, 3110", 1958/"The Drop Chair , 3110", 1958. |
"Ægget", 1958". Med "Ægget", "Svanen"
og "Svanesofaen",
tegnet til
SAS Royal Hotel i 1958,
kulminerer Jacobsens
arbejde med den organiske form i møbeldesign.
"Ægget" og "Svanen" er udført i
én skal.
"The
Egg", 1958. |
"Svanen", 1958/"The
Swan", 1958. |
"Svanesofaen", 1958/"The
Swan Sofa", 1958. |
"Grydestolen", 1959/"The
Pot chair", 1959. |
"Oxfordstolen" (professorstolen), 1963, tegnet til professorer på St Catherine's College i Oxford.
"The
Oxford Low Back Chair", 1963, designed for the professors at St Catherine's College in Oxford. |
"Tepotte,
Cylinda-Line", 1967. Service-serien
Cylinda-Line fra 1967, blev
fabrikeret hos Stelton, den er i rustfrit stål,
og Jacobsen bruger cylinderen som form. "Cylinda Line
Teapot", 1967. |
VOLA KV1 køkkenarmatur, 1968/VOLA KV1 Kitchen Faucet, 1968. |
"Liljen, 3108", 1968, tegnet til Danmarks Nationalbank. I 1970 blev stolen lanceret med armlæn. Stolen kaldes også mågestolen, hvilket aldrig har været dens navn.
"The Lily Chair 3108", 1968 (aka the seagull chair, which never has been its real name). |
|
|
|
Klintegaarden
af
bygningsingeniør
Hans Ove
Christensen |
|
|
Klintegaarden
i Aarhus
er
opført
1935-38 af
bygningsingeniør
Hans Ove Christensen
(1886-1971), støbt i jernbeton
og med vinduer af stål.
|
Klintegaarden,
indeholdende
145
lejligheder,
består
af
to
hvidmalede
fløje
i
seks
etager,
den
ene
fløj
ud
mod
Skovvejen
og
den
anden
fløj
ud
mod
Aarhusbugten.
Mellem
fløjene
er
et
parklignende
gårdanlæg,
tidligere
villahaver.
Inde
i
gården
ligger
to
herskabsvillaer
(Villa
Højbo
opført
1900
og
Villa
Sunhill
opført
1896)
der
blev
tænkt
ind
i
Christensens
plan,
de
blev
kalket
hvide
og
etagebyggeriet
blev
opført
omkring
dem.
|
|
Klintegaarden er bygget som et kollektivhus, hvilket ifølge
Christensen
betød,
at
der
ikke
var
tale
om
gængs
byggeri,
men
om
et
byggeri
der
indeholdt
fælles
bekvemmeligheder
til
gavn
for
de
travle
lejere.
Villaerne
fungerede
som
legestue
for
beboernes
børn
og
som
pension,
hvor
beboerne
kunne
mødes
til
fællesspisning,
eller
hvis
man
ønskede
at
spise
i
sin
lejlighed,
kunne
madens
bringes
op.
Af
øvrige
fællesfaciliteter
var
billardstue,
vinterhave,
åbne
tagterrasser,
gæsteværelser,
selskabslokale
med
køkken
og
et
vaskeri
i
kælderen
(tøjet
blev
hentet,
vasket,
strøget
og
bragt
ud),
og
der
var
til
ejendommen
tilknyttet
en
husjælp,
som
beboerne
kunne
gøre
brug
af
mod
betaling.
Ifølge
Klintegaardens
udlejningsbrochure
fra
1939
fremgår
fordelene
ved
pensionen
og
hushjælp:
|
"Endvidere er det allerede fastslaaet, at Husets Køkken og den huslige Assistance er paa sin Plads i et moderne Boligkompleks. Ved mange Anledninger (Husmoderens Bortrejse eller Sygdom, uventet Besøg eller i Tilfælde, hvor ogsaa Husmoderen har selvstændigt Arbejde) har det været uvurderlige Goder. Hvor mange Husmødre kender f. Eks. ikke det Problem, der opstaar ved Besøg af tilrejsende Slægtninge - om man da skal "rede op" i Lejligheden eller leje Værelse paa Hotel. Her har Lejerne paa Klintegaarden den Fordel, at de - som foran nævnt - kan disponere over Gæsteværelser i selve Bygningskomplekset for en rimelig Betaling". |
|
|
Endvidere
er
der
underjordiske
garager.
Herudover
var
byggeriet
forsynet
med
tidens
moderne
intallationer
såsom
nedfaldsskakter
til
affald,
rustfrie
stålvaske,
centralvarme,
elevatorer
og
telefonbokse.
Kollektivtanken
ebbede
ud
som
tiden
gik. |
|
De
oprindelige
lejelejligheder
blev
beboet
af
bl.a.
professorer
og
andre
med
tilknytning
til
Aarhus
Universitet.
I
begyndelsen
af
1970'erne
blev
lejelejligheder
til
ejerlejligheder
i
takt
med
at
lejerne
flyttede. |
|
I de små etværelseslejligheder ud mod Skovvejen går
man direkte ind i (The-)køkkenet, hvorfra der er døre til stue
og toilet. I køkkenet kan vasken slås op, så der er
bedre plads på det i forvejen trængte køkkenbord.
De store lejligheder ligger ud mod vandet. Alle
lejligheder har altan, de større lejligheder har to
altaner.
Ove
Christensen
boede
selv
i
Klintegaarden
i en
periode.
Under
2.
Verdenskrig
var
øverste
etage
mod
Aarhusbugten
lejet
ud
til
besættelsesmagten.
Modstandsmanden
landsretssagfører
Holger
Christensen
blev
3.
februar
1944
likvideret
af
Petergruppen
i
Klintegaardens
gårdhave.
Drabet
på
Holger
Christensen
var
gruppens
første
clearingmord
i
Aarhus.
Digterpræsten
Kaj
Munk
blev
det
første
offer
for
clearingmord,
da
han
blev
skudt
af
Petergruppen
ved
Hørbylunde
Bakke
den
4.
januar
1944.
Flere
af
scenerne
til
filmen
"De
nøgne
træer",
1991,
efter
Tage
Skou-Hansens
debutroman
fra
1957
om
en
sabotagegruppe,
er
optaget
i
Klintegaarden.
I
2013
blev
Klintegaarden
fredet.
|
|
Nedenfor Klintegaarden blev Langelinieparken opført i begyndelsen
af
00'erne
og
er et byggeri, der kapper det nederste af Klintegaarden, når
den ses fra vandsiden. I takt med det omfangsrige og noget
kaotiske byggeri
i
Aarhus
Ø
mindskes
den
prægtige
udsigt
over
Aarhusbugten. |
|
Hans
Ove
Christensens
første
byggeri
i
Aarhus
var
Aagaarden
på
Åboulevarden,
der
blev
opført
i
1933.
Christensen flyttede
sammen
med
sin
familie
ind
i
ejendommen.
Efter
Aagaarden
opførte
Christensen en
ejendom
i
Schleppegrellsgade
på
Frederiksbjerg
bestående
af
toværelseslejligheder
med
klapseng
som
ekstra
soveplads
og
med
nedfaldsskakt.
Denne
ejendom
var
slet
ikke
luksusbyggeri
i
samme
omfang
som
Aagaarden
(og
senere
Klintegaarden).
I
1932
planlagde
Christensen
to
boligkarréer
ved
Harald
Jensen
Plads
hvilket
vakte
stor
modstand
fra
byens
murermestre
og
fra
murersvendenes
fagforening,
der
klagede
til
Byrådet
over
at
Christensens
betonbyggeri
ikke
passede
ind
i
den
øvrige
arkitektur.
Byrådet
gav
i
stedet
Christensen
lov
til
at
opføre
to
boligblokke
i
Carl
Bertelsens
Gade
(en
sidegade
ved
Harald
Jensens
Plads).
Om
det
var
virkelig
æstetikken
i
Christensens
byggeri
murerne
var
bekymrede
for
eller
om
deres
bekymring
gik
på
truslen
mod
deres
eget
levebrød
i
form
af
murstensbyggeri
stod
ikke
at
læse
i
henvendelsen
til
Byrådet. |
|
Andre danske funktionalistiske
byggerier er bl.a.
Godthåbsvej
229 i København fra 1936 af Frits Schlegel.
Ordrupvej
70 i Gentofte af Mogens Lassen.
H.C. Ørstedsvej 54
i København fra 1939 af Edward Thomsen, sengeskabe i
lejlighederne.
Blidah i Hellerup fra 1932 af A.
Skjøt-Pedersen
sammen med Edvard Heiberg og Karl Larsen, er inspireret af
dampskibsformer.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
De buede altaner med
jerngitter og de runde
vinduer som ses på bygningen
ud mod Aarhusbugten giver
mindelser om et stort hvidt
dampskib. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Nedenfor Klintegaarden
ligger
Langelinjeparken og
Aarhus Lystbådehavn
og
overfor lystbådehavnen
ligger Aarhus Ø
med sine boligkomplekser
såsom Lighthouse.
Isbjerget.
Havneholmen.
Kanalhusene.
Z-Huset.
Pakhusene. AARhus,
tegnet af Bjarke Ingels'
tegnestue BIG. SHIP.
Havnehusene.
Nicolinehus, opkaldt
efter skolebestyrerinde
Nicoline Koch,
beliggende ved Nicoline
Kochs Plads. |
|
|
|
Irming
&
Nielsen |
Irming,
Mogens (1915-1993)
og
Nielsen,
Tage (1914-1991)
danske arkitekter, vinderne af
byplanen for Bellahøj. Bellahøjhusene var de første højhuse/skyskrabere
i Danmark, arkitekterne var inspireret af
Le
Corbusier. Husene
var planlagt og bygget fra 1944-58, i alt
28 højhuse og omkring 1300 lejligheder. Husene er
forskudt for hinanden og der er udsigt over København,
Øresund og Sverige.
I nogle danske film fra tiden eller om tiden har
Bellahøjhusene ofte været anvendt, bl.a. i "Krøniken"
boede Søs og Palle i en lejlighed i Bellahøj. |
|
Irming,
Mogens
(1915-1993)
and
Nielsen,
Tage
(1914-1991)
-
Danish architects, the winners of the
development plan for the Bellahøj area, after
this the great task was handed over to four
different cooperative housing societies and
their architects. The Bellahøj buildings
were the first high-rise blocks/skyscrapers in
Denmark, the architects were influenced by the
Swiss-French architect
Le
Corbusier. The
buildings were planned and built from 1944-58,
28 high-rise blocks, about 1300 flats, the
blocks were individual displaced in proportion
to each other with a unique view over
Copenhagen, the Sound and a view of Sweden in
the horizon. |
|
|
|
|
Lassen, Mogens |
Lassen, Mogens
(1901-1987).
Dansk arkitekt, blandt de funktionalistiske
pionerer, inspireret af Le
Corbusier. I 1935 tegnede han
Anchersvej
i Klampenborg, huset er et såkaldt atelierhus,
hvor lyset skinner ind gennem store vinduer.
Etagerne er placeret forskudt for hinanden.
Lassen byggede seks enfamiliehuse i Klampenborg
inklusive sit eget hus, som han udbyggede og
ombyggede. I 1950'erne tegnede han et rum med
ovenlys, et rum uden døre eller vinduer bortset
fra
det
utilgængelige
ovenlysvindue.
Det
var
således
umuligt at komme ind i eller se ind i det
skjulte rum, der blev husets sjæl. |
|
Lassen, Mogens
(1901-1987). Danish architect, among
the pioneers of Danish Functionalism. He was influenced by
Le
Corbusier.
In
1935
he
designed
Anchersvej in Klampenborg,
north of Copenhagen. The house was a so-called studio house
- the light shining in through the big windows. The storeys
were displaced. Lassen built six individual houses in
Klampenborg including his own house, which he enlarged and
rebuilt. In the 1950s he designed a room with skylights
without doors, and no windows apart from the inaccessible
skylights. It was impossible to look inside the hidden room,
which became the soul of the house. |
|
|
|
|
Utzon,
Jørn |
|
|
Utzonhuset,
1970,
Herning/Utzon
House,
1970,
Herning,
Denmark. |
|
|
Utzon,
Jørn
(1918-2008). Dansk arkitekt og
møbeldesigner. International
kendt for Operahuset i Sydney (1957-73) og parlamentsbygningen
i Kuwait (1972).
Et hus eller en bygnings formål er det væsentligste
for Utzon. Det har ikke interesseret ham at bygge
monumenter, men menneskevenlig arkitektur med
lyset i centrum som det atmosfæreskabende element. I 1980 modtog Utzon Velux Fondens hæderspris
for anvendelse af dagslyset i sin arkitektur.
Det organiske princip/naturen er det overordnede,
omgivelserne bestemmer over byggeriet.
Det additive princip i arkitekturen kendetegner
hans bygninger og er en byggemåde, der består af
få moduler, som kan sættes sammen efter den
enkeltes behov og ønsker.
På en rejse til Mexico blev Utzon fascineret af
de præcolombianske platforme, som er plateauer
bygget i junglen af mayafolket og inspirationen
herfra ses i Sydneys operahus, der med sit hvide tag rejser sig som sejl ved vandet.
Operahuset blev fuldført af australske arkitekter. Operahuset
er moderniseret af Utzon i samarbejde med sønnen, arkitekten Jan
Utzon. |
|
Bagsværd Kirke (1973-76), her ses lyset som den væsentlige
faktor, ovenlyset i gangene er totalt og lyset i
kirkerummet kommer fra
nordvendte højtsiddende sidelys, som giver rummet lethed. Designeren Lin Utzon, Utzons
datter, har designet tæppet i
midterganger og alterudsmykningen. |
|
Kingohusene eller Romerhusene i Helsingør
(1956-58) er inspireret af romerske
atriumbygninger med en åben gård i midten af huset. Kingohusene har været inspiration for
atriumhuse eller gårdhavehuse, et vinkelhus på
en kvadratisk grund med en lille
gårdsplads/have lukket af fra omgivelserne med en mur. |
|
Fredensborghusene
(1959-65) er atriumhuse/gårdhavehuse, der
føjer sig smukt ind i naturen/plateauet. |
|
I 1972 byggede Utzon sit private hus "Can
Lis" på Mallorca, det ligger ved en
klippeskrænt ud til Middelhavet. Endnu et privat hus
"Can Feliz"
blev bygget på øen i 1994, det ligger
godt gemt for enden af en lang snoet vej på
en grund med udsigt over landskaber og hav, huset underordner sig
naturen. I 2003 modtog Utzon arkitekturprisen
"Pritzker Architecture Prize". Samme
år blev han, i sin barndomsby Ålborg,
udnævnt til æresprofessor ved
Universitet for sin banebrydende
arkitektur og på universitetet er
oprettet et Utzon Center, hvis formål er
at indsamle og arkivere Utzons værker for
at anvende dem i forskning og undervisning
i faget Arkitektur og Design.
Andre arbejder af Utzon er Farum
Bycenter fra 1966. Sportsstadion i
Jeddah fra 1967. Paustians Hus i
København fra 1986. Musikhuset i
Esbjerg fra 1999 sammen med sønnen,
arkitekten Jan Utzon. |
|
Utzon,
Jørn
(1918-2008). Danish architect and furniture
designer. World-famous for his Sydney Opera
House, 1957-73, and the Parliament
Building in Kuwait,
1972-82.
The purpose of a house or
a building became essential for Utzon, it had
never interested him building monuments -
instead he was creating an
atmosphere using daylight in his humane
architecture. In 1980 he received the Velux
Foundation prize of honour for his use of
daylight. The architecture was determined by the
organic principle/the nature. The additive
principle in architecture characterized his
buildings - a method of building existing of few
modules composed of needs, wants and wishes of
the individuals. During a journey to Mexico
Utzon discovered the platforms built by the
Mayas to raise their temples above the jungle,
the influence from here could be seen in the
Sydney Opera House. The Opera House was
completed by Australian architects, Utzon
himself had never seen his completed
masterpiece.
Today the Opera House has been modernized in a
cooperation between father and son, the
architect Jan Utzon, and his daughter Lin Utzon
has executed some interior decorations.
Selected
works by Utzon: the Kingo Houses or the Roman
houses, 1956-58, Elsinore. The
Fredensborg Houses, courtyard houses,
1959-65, North Zealand. Farum town centre,
1966, near Copenhagen. The Stadium Project,
1967, Jeddah, Saudi Arabia.
1967, Jeddah, Saudi Arabia. Bagsværd Church,
1973-76, near Copenhagen. Paustian's House of
Furniture Copenhagen, 1986. Esbjerg Music
House, 1999, Jutland, in cooperation with
Jan Utzon. In
1972 he built "Can
Lis" and in 1994 "Can Feliz" -
private houses in Mallorca, Spain.
In 2003 Utzon received
"Pritzker Architecture Prize", the same year he
was appointed professor of honour at the University of
Aalborg, his native town. At the university is established a
Utzon Centre, the intention of the
Centre is to gather, catalogue and present the work of
Utzon, as the basis for academic research and public
understanding of his significant position within Nordic and
international architecture. |
|
|
|
Operahuset i rav,
fra udstillingen
"Rav - Havets guld"
på museet
Tirpitz ved
Blåvand. Ravudgaven
af operahuset er en
donation til det
daværende ravmuseum
i Oksbøl (nu flyttet
til Tirpitz) fra
søstrene
Bodil Weincke og
Birgit Schultz,
der havde huset
stående i deres
butik
Ravspecialisten på
Strøget i København. |
|
|
Musikhuset
i Esbjerg
sammen med Jan Utzon, 1999
Esbjerg
Music House, 1999, Denmark, in
cooperation with Jan Utzon |
|
|
|
Skagen
Odde Natur Center/The Skaw
Nature Centre
tegnet af Jørn
Utzon i 1989 og opført under
ledelse af Jan Utzon i 1999-2000.
Denmark,
designed by Jørn Utzon in 1989
and built under the leadership of
Jan Utzon in 1999-2000. |
|
|
|
|
|
|
Hein, Piet |
|
|
Hein, Piet (1905-1996).
Dansk
multikunstner,
videnskabsmand,
opfinder,
digter
og
filosof.
Han
blev
født
i
København
og
døde
i
sit
hjem
på
Fyn.
Hein
studerede
på
Institut
for
teoretisk
Fysik
(senere
Niels
Bohr
Instituttet)
ved
Københavns
Universitet,
og
ved
DTU
Danmarks
Tekniske
Universitet.
I
1972
blev
Hein
æresdoktor
ved
det
amerikanske Yale
University.
Han
opfandt
den
harmoniske
geometriske
figur
superellipsen,
som
anvendtes
til
Sergels
Torg
i
Stockholm,
og
skabte
en
kurve,
som
var
en
mellemting
mellem
det
firkantede
og
cirklen.
Superellipsen
anvendtes
ud
over
Sverige
til
byplanlægning
i
Frankrig,
Canada
og
Japan,
og i
1968
til
det
olympiske
stadion
i
Mexico.
Som
møbeldesigner
er
Piet
Hein
kendt
for
sine
superellipse
bordplader.
I
tredimensional
udgave
blev
superellipsen
til
superægget,
der
kunne
anvendes
dekorativt
eller
som
stressreducerende
ved
at
holde
den
i
sin
hånd.
Piet
Hein
opfandt
i
1936
Soma
kuben,
der
er
et
stykke
logisk-matematisk-pædagogisk
legetøj.
Under
pseudonymet
Kumbel
skrev
Hein
fra
1930'erne
sine
Gruk,
der
var
små
korte
digte. |
|
Hein, Piet (1905-1996). Danish
Multiartist, scientist, inventor, poet and philosopher.
Hein was born in
Copenhagen, and he died in his home on the Danish island of
Funen.
He studied at the Institute for Theoretical Physics of the
University of Copenhagen (today Niels Bohr Institute), and
at the Technical University of Denmark. In 1972 Yale
University awarded him an honorary doctorate.
Hein was the inventor of the harmonic geometrical figure,
the super ellipse, which solved the double contrast between
the circle and the square and that of the ellipse
and the rectangle. The super ellipse was used in urban planning in
e.g. Sweden, France, Canada, Japan, and in 1968 the super
ellipse was used in the design of Mexico City Olympic
Stadium.
Piet Hein was as furniture designer known for e.g. his super
ellipse table tops. In three dimensions the super ellipse
became the super egg, used as an effective stress
reducer. Hein also invented the Soma Cube
- a puzzle cube.
As a poet, using the pseudonym Kumbel, he wrote Grooks -
epigrams. |
|
|
Udvalgte
værker/Selected works |
|
Superellipse bord,
1958/The
Super-elliptical table,
1958. |
Karlsvognen,
syvarmet lysestage. Under et ophold i Argentina i
1944 fik Piet Hein ideen til lysestagen Karlsvognen,
da han savnende den hjemlige stjernehimmel med Store
Bjørns syv klare stjerner, der ligner en vogn.
Hvorfra navnet Karlsvognen stammer er der ikke nogen
eksakt viden om.
The Great Bear,
seven-branched candlestick. |
"Superægget",
rundkørsel, Skjern.
"The
Super-egg",
roundabout, Skjern, Jutland. |
|
|
"Kysset",
opstillet 2005, Ringvejen, Skjern.
"The Kiss", erected at the roundabout in
2005, Skjern, Jutland. |
|
|
|
|
|
|
|
Wegner, Hans |
|
Wegner, Hans
Jørgensen
(1914-2007). Dansk arkitekt og møbeldesigner.
Han blev uddannet som snedker i 1931 og
studerede ved kunsthåndværkerskolen i København
fra 1936-38. Tegnede
1940-43
møblerne til Arne Jacobsens rådhus i Aarhus.
Wegner arbejdede som selvstændig arkitekt og
var ansat som lærer ved
ved
Kunsthåndværkersskolens
Møbelskole. Siden 1940
har han tegnet møbler
til danske virksomheder.
Ud over møbler tegnede
han sølvtøj, tapeter og
lamper.
I 1997 modtog han The 8th International Design
Award, Osaka, Japan, og samme år blev han æresdoktor
ved Royal College of Art i London. |
|
Wegner, Hans
J.
(1914-2007). Danish architect and furniture
designer. Wegner was educated as cabinetmaker in
1931 and studied at the Copenhagen school of
arts and crafts from 1936-38. He worked as
self-employed architect and taught at the school of arts and crafts' furniture design school.
Besides furniture he designed silverware, lamps
and wallpapers. First and foremost he is known
for his furniture e.g. the China-chair from
1944, the Peacock Chair from 1947, the Y-Chair
from 1950, the Jacket's Rest from 1953, the
cushion
chair from 1960, the Arm Chair from 1965
and the the Round Chair/The Chair from
1949. In 1997 Wegner received The
8th International Design Award, Osaka, Japan,
and the same year he became honorary doctor at the
Royal College of Art, London. |
|
|
Udvalgte
værker/Selected works |
|
Gyngestolen,
1944, for FDB Møbler/Rocking
Chair, 1944. |
Kinastolen, 1944. |
Påfuglestolen, 1947. |
Den Runde
stol/Stolen, 1949. |
Foldestolen,
1949/Folding
chair PP512, 1949. |
Den Runde stol eller Stolen,
1949, som
blev verdensberømt da den blev brugt i en
tv-debat i 1961 i USA mellem Kennedy og
Nixon.
The
Round Chair or The Chair, 1949.
In 1961 Kennedy and Nixon each sat in one
of these Wegner chairs during their televised
presidential debates which resulted in more
American commissions than Wegner and his factory
workers could handle. |
Flaglinestolen, 1950/"Flagline Chair", 1950. |
Y-stolen,
1950/Y-chair,
1950. |
Jakkens Hvile, 1953. |
Kohornstolen, 1956/Cow Horn chair,
1956. |
Pøllestolen,
1960. |
Armstol, 1965. |
|
|
|
|
|
Juhl,
Finn |
|
Juhl,
Finn
(1912-1989).
Dansk
møbelarkitekt.
Juhl studerede
bygningsarkitektur
på kunstakademiets
arkitektskole. I
modsætning til andre
berømte danske
designere havde Finn
Juhl ikke studeret
ved Kaare Klints
Møbelskole.
Kaare Klints
undervisning byggede
på funktionsanalyser
og studiet af ældre
møbler. De
studerende lærte at
gå analytisk til
værks og
fremstillede møbler,
som var tilpassede
menneskets faktiske
mål. Formålet var et
funktionelt,
stofligt, renset og
enkelt formsprog.
Møbelskolen
reformerede hele
fagtraditionen fra
tung historicisme
til lette
brugsorienterede
møbler. Her blev
størstedelen af
eftertidens berømte
møbelarkitekter
uddannet.
Rugevuggen for Finn
Juhl og udvikling af
dansk design var
Snedkerlaugets
årlige
Møbeludstillinger
fra 1927-1966.
Hvert år
samarbejdede
snedkere og
møbelarkitekter om
at udvikle nye
møbler af højeste
kvalitet til
udstillingen. I
starten var formålet
at styrke
snedkerhvervet som
var i konkurrence
med den spirende
industri. Men
Snedkerlaugets
Møbeludstillinger
udviklede sig med
årene både i en
eksperimenterende og
i en pædagogisk
retning, som
handlede om hvordan
danskernes hjem
kunne indrettes
moderne og
hensigtsmæssigt.
Finn Juhl deltog i
24 af disse
udstillinger fra
1937 og frem, og
blev præmieret hele
16 gange. Finn Juhls
mest markante og
berømte møbler blev
skabt til
Snedkerlaugets
Møbeludstillinger i
1940'erne i tæt
samarbejde med
snedkermester Niels
Vodder. (Tekst
fra udstillingen på
TRAPHOLT
"Finn Juhl - Et
dansk Design-Ikon"). |
|
Juhl,
Finn
(1912-1989).
Danish
furniture
designer. |
|
|
Udvalgte
værker/Selected works Udvalgte
bygninger/Selected buildings |
|
Pelikanstolen, 1940/Pelican
Chair,
1940. |
Poetsofaen,
1941. Sofaen blev anvendt i filmen "Poeten og Lillemor" i 1959 og fik tilnavnet "Poeten"/Poet Sofa, 1941. |
45 stol, 1945/The
45 Chair,
1945. |
Høvdingestolen,
1949/Chieftains Chair, 1949. |
Baker
sofaen
tegnet
1951
til
Baker
Furniture
Inc.
USA/The
Baker
Sofa,
1951,
was
created
for
Baker
Furniture
Inc.,
USA. |
|
|
|
Mogensen, Børge |
|
Mogensen, Børge
(1914-1972). Dansk møbelarkitekt. Uddannet som
møbelsnedker i 1934 og derefter som møbelarkitekt
ved Kunsthåndværkernes Møbelhøjskole samt ved
Kunstakademiets Møbelskole. Fra 1938-42 var han
ansat på Kaare Klints tegnestue. Fra 1942-50 var
Mogensen chef for udviklingsafdelingen i FDB's
møbeltegnestue. Fra 1945-47 lærer ved
Kunstakademiets Møbelskole og fra 1950 havde han sin
egen tegnestue. I 1950 modtog han
Eckersbergs Medalje og i 1972 C.F. Hansens
Medalje.
For FDB (Fællesforeningen for Danmarks
Brugsforeninger) skabte Mogensen en serie af møbler
inspireret af Shakerstilen, en møbelstil
udviklet af den amerikanske shakersekt i begyndelsen
af 1800-tallet. Det var FDB's tanke at skabe
kvalitetsmøbler som økonomisk var tilgængelig for
almindelige mennesker, imidlertid er flere af
møblerne nu i et prisleje, hvor de er utilgængelige
for almindelige mennesker. For FDB skabte Mogensen tremmesofaen,
1945. Sofaen solgte ikke særligt godt, men blev sat
i produktion igen i 1963 med stor succes.
Shakerne (nu uddød sekt) var en asketisk
protestantisk frikirkebevægelse, som opstod i
England. Shakerne var overbevist om Kristi genkomst.
Shakernes doktriner var formuleret af Ann Lee
Stanley/Mother Ann (1736-1784) fra Manchester, der i
1758 konverterede til de "rystende kvækere", og i
1774 udvandrede til USA med otte disciple. Stanley
hævdede at hun havde haft flere åbenbaringer, der
fortalte hende, at hun var den anden inkarnation af
Jesus. Stanleys hoveddoktrin var cølibat. Efter
Stanleys død blev trossamfundet ledet af Joseph
Meacham og Lucy Wright. De etablerede et
Shakersamfund i New Lebanon, New York, i 1787.
Bevægelsen nåede sit højdepunkt omkring 1840'erne.
Begrebet Shaker (eng. rystere) fik sekten på grund
af deres skik med at bevæge sig næsten ekstatisk og
synge i tunger under deres gudsdyrkelse.
Shakerne skabte møbler til eget brug og til det
store publikum. Stilen stillede krav om enkelhed,
funktionalitet samt høj kunstnerisk og
håndværksmæssig kvalitet. Shakerstilen fik stor
betydning i amerikansk og europæisk møbeldesign. |
|
Mogensen, Børge
(1914-1972). Danish furniture designer influenced by
the American Shaker style developed by the United
Society of Believers in Christ's Second Appearing.
Shaker furniture is a simple, utilitarian
style characterized by straight tapered legs, woven
chair seats and mushroom shaped wooden knobs. The
eighteenth-century American Shakers influenced th
German Bauhaus. |
|
|
|
|
Udvalgte
værker/Selected works |
|
Tremmesofa, tegnet 1945,
sat i produktion i 1963/The Spoke-Back Sofa, designed
1945, put into production in
1963. |
"J39" alias Folkestolen eller
FDB stolen, 1947.
Folkestolen er inspireret af Kaare Klints
kirkestol fra 1930 til Bethlehemskirken i København.
"J39" aka "The People's Chair",
1947. |
Shakerbord, 1947, for FDB/Shaker Table, 1947. |
|
|
|
Klint, Kaare |
|
|
Kirkestolen, 1930'erne, Grundtvigskirken.
The Church Chair, 1930s, Grundtvig's Church,
Copenhagen. |
|
Klint,
Kaare
(1888-1954). Dansk arkitekt og møbeldesigner. Elev hos sin
far,
Grundtvigskirkens arkitekt, P.V. Jensen Klint og af
arkitekten Carl Petersen, hos hvem han lærte den danske tradition
for klassisk realisme, som den ses hos bl.a. Abildgaard og
Bindesbøll. For at kunne frembringe møbler i de rigtige
dimensioner interesserede Klint sig for menneskets mål og
bevægelser. I 1923 blev Klint ansat ved
Akademiet på skolen for
møbelkunst, i 1924 blev han professor. Gennem sit eget
møbeldesign og sin undervisning prægede han en hel generation af
danske møbeldesignere. Han lagde vægt på de gode materialer og
perfekt håndværksmæssig forarbejdning. Klint blev aldrig
tilhænger af Bauhaus' funktionalisme og Jugendstilens møbler
fandt han både upraktiske og dominerende i rummet.
Af hans kendte møbeldesign er: Fåborgstolen eller
karmstolen til Fåborg Museum fra 1914, safaristolen
fra 1933 og kirkestolen med flettet søgræs
tegnet
i
1930'erne
til
Grundtvigskirken
på
Bispebjerg
Bakke
og
Bethlehemskirken
på
Nørrebro.
Facaden på Grundtvigskirkens kororgel blev tegnet i 1940 af Kaare
Klint. I 1965 fik kirken sit hovedorgel i vestenden, facaden blev
tegnet af Esben Klint, søn af Kaare og barnebarn af bygmesteren
P.V. Jensen-Klint. |
|
Klint,
Kaare
(1888-1954).
Danish architect and furniture designer. He was apprenticed to his
farther, P.V. Jensen-Klint the architect of Grundtvig's Church in
Copenhagen, and the architect Carl Petersen, who taught him the
traditions of Danish classical realism. To produce furniture in correct
proportions Klint became interested in the human measures and
motions. In 1923 he was engaged as teacher in the Academy of
Furniture Design, the following year he became professor. As
teacher and designer he influenced a whole new generation of
Danish furniture designers. He attached importance to supreme good
materials and perfect craftsmanlike making. Klint was the designer
of: the Faaborg Chair, 1914, designed for The Museum of Faaborg,
Funen, Denmark, the Safari Chair, 1933 and the Church Chair, 1930s,
for
Grundtvig's
Church
and Bethlehem's Church in Copenhagen. |
|
|
|
|
Poul Kjærholm
(1929-1980) |
|
|
"PK 31/3",
sofa, 1950-59. |
"PK
91", foldetaburet, 1961/"PK
91", folding stool, 1961. |
"PK 24",
chaiselong, 1965. |
|
|
|
Verner
Panton
(1926-1998) |
|
|
Wire Cone Chair, 1958. |
Keglestol, 1958. |
Hjertestol, 1959. |
Pantonstolen, 1959. |
FlowerPot VP3, 1969 & FlowerPot VP4, 1969. |
|
|
|
|
|
"Margretheskålen", 1954/"The
Margrethe-bowl",
1954. |
|
|
|
Jensen,
Jacob |
Margretheskålen er tegnet af den
danske designer Jacob Jensen
(1926-2015) der var ansat på
tegnestuen "Bernadotte & Bjørn", der var
grundlagt af den
svenske industridesigner og sølvsmed
Sigvard Oscar Frederik
Bernadotte
(1907-2002),
der var søn af den svenske Kong Gustav
6. Adolf og havde
titlen hertug af Uppland
og var bror til Dronning Ingrid.
Tegnestuen
fik en henvendelse fra firmaet Rosti,
med ønsket om at få fremstillet en
røreskål. Bernadotte gav opgaven til
Jacob Jensen med besked om ikke at bruge
for meget tid på den, da Rosti var et
lille fattigt firma og Jensen anvendte
to dage på skåldesignet.
Skålen
blev sat i produktion i 1950 og blev i
1954 opkaldt efter tronfølgeren
Prinsesse Margrethe, der var niece af
Bernadotte. 1954-skålen blev lanceret i
tre størrelser og fire pastelfarver. I
1968 fik skålen en gummering i bunden. Margretheskålen har været
udstillet på
MoMA
i New York
og Jensens designs for
B&O indgår
i MoMAs permanente samling.
I 2008 blev "Victoriaskålen",
opkaldt efter den svenske kronprinsesse,
tegnet af Timothy Jacob Jensen, søn af
Jacob Jensen. Skålen ligner
Margretheskålen. |
|
|
|
|
Jacob
Jensen (1926-2015), Danish designer
of
"The Margrethe-bowl" for the firm
Rosti while working for the industrial
design studio
"Bernadotte & Bjørn" in Copenhagen
founded by the
Swedish industrial designer and
silversmith
Sigvard Oscar Frederik
Bernadotte
(1907-2002)
the son
of the King Gustaf VI Adolf of Sweden
and maternal uncle of the Danish heir to
the throne Princess Margrethe (Queen
Margrethe II).
The bowl
was put into production in 1950 and in
1954 named after Princess Margrethe
niece of Bernadotte.
The
Margrethe-bowl has been exhibited at
MoMA,
New York, and Jacob Jensen's designs for
B&O are on permanent display at MoMA. |
|
|
Bojesen,
Kay |
|
Bojesen,
Kay
(1886-1958). Dansk sølvsmed
og designer. Han arbejdede for "Georg
Jensens Sølvsmedie A/S" fra 1906-10.
Hans tidligere arbejder var inspireret af Art Nouveau/Jugendstilen, senere anvendte han rene
former med glatte blanke overflader. Hans sølvbestik
fra 1938 vandt i 1951 (i en rustfri stål
udgave) førsteprisen på Milan Triennalen og
fik i den forbindelse navnet "Grand
Prix".
Bojesen var især kendt for design og legetøj i
træ samt børnemøbler. |
|
Bojesen,
Kay
(1886-1958). Danish silversmith and designer. He
worked for the world-famous Georg Jensen firm
from 1906-10. His early works were influenced by
Art Nouveau/Jugendstyle, later he used pure
forms and smooth bright surfaces. His silver
cutlery from 1938, won in 1951 (in a stainless
steel version) first prize at the Milan
Triennale, and got the name "Grand
Prix". Bojesen was particularly known for
his design and toys made of wood and nursery furniture. |
|
|
|
|
|
Gyngehesten, 1936/Rocking
horse, 1936. |
Grand Prix, 1938/Silver cutlery, 1938. |
Garder,
1942/Guardsman,
1942. |
Aben,
1951/The monkey,
1951. |
Bjørnen, 1952/The Bear, 1952. |
Søpapegøje, 1954/
Puffin, 1954. |
|
|
|
Konstruktivisme
1919-34/Constructivism
1919-34
russisk nonfigurativ kunstretning
og arkitektur
der er samtidig
med funktionalismen
i Vesteuropa |
|
|
|
Vladimir Tatlin
model af "Tatlins Tårn"
eller "Monumentet for 3.
Internationale".
Vladimir Tatlin
model of "Tatlins Tower"
or "The Monument to the Third
International". |
|
|
Konstruktionsteknikken er et væsentligt element, som det
ses i "Tatlins
Tårn" fra
1920, der altid fremhæves som det mest typiske
eksempel på konstruktivisme. Det var en monumental
bygning skabt af den russiske kunstner og arkitekt
Vladimir Tatlin, men blev aldrig opført. Den var
planlagt til opførelse i Petrograd (nu Skt.
Petersborg) efter Revolutionen i 1917 som hovedkvarter
og monument for Komintern (3. Internationale).
Konstruktivisterne skabte en udtryksform, en collage, som
indeholdt en fjerde dimension, nemlig bevægelse/tid
ud over de tre gængse dimensioner bredde, højde og dybde.
|
|
Constructivism
was a non-figurative artistic and architectural
Russian movement contemporary with the
Bauhaus School in Weimar, founded in 1919
by Walter Gropius, in which a basis for
Functionalism was made. Always mentioned
as the most typical architectural
example of Constructivism is "Tatlin's
Tower" from 1920. It was a
monumental building envisioned by the
Russian artist and architect Vladimir
Tatlin, but never built. It was planned
to be erected in Petrograd (now St Petersburg) after the Bolshevik
Revolution of 1917, as the headquarters
and monument of the Comintern (the Third
International).
The constructivist
created a new mode of expression, a
collage, containing a time/motion aka
the fourth dimension. |
|
Kunstnere/artists:
Tatlin.
Alexander
Rodchenko. El Lissitzky. |
|
|
|
|
Art
déco 1920-40
William
Van Alens Chryslerbygning |
|
|
|
|
1 |
"The Standard", 1937, med
tilnavnet "Penalhuset", Inderhavnen, opført som Gammelholms Toldkammer,
tegnet i art
decó stil af
arkitekten Kristoffer Nyrop Varming, der er fætter til Martin Nyrop, der
har tegnet Københavns
Rådhus. I dag huser bygningen restauranter.
"The Standard", 1937, nickname
"the pencil case", Copenhagen, designed by the architect
Kristoffer Nyrop Varming, cousin of Martin Nyrop who designed
Copenhagen Town Hall. |
2 |
Stærekassen/tidl.
Nye Scene, en tilbygning til Gamle Scene, August Bournonvilles Passage,
København, tegnet i art decó
stil af Holger Jacobsen (1876-1960). Fredet 1995. Tilbygningen fik
navnet "Stærekassen", fordi det aflange scenetårn minder om en
fuglekasse. Det var, som vist på gamle arkitekturtegninger, oprindeligt
planen, at der hvor de tre bronzerelieffer er, skulle have været et
åbent parti. Reliefferne på
scenetårnet er udført af Einar
Utzon-Frank og Olaf
Stæhr-Nielsen.
Stærekassen (starling
nest box),
August Bournonvilles Passage, Copenhagen, art decó building, formerly
known as New Stage, placed next to The Royal Danish Theatre's Old Stage
designed by Holger Jacobsen (1876-1960).
Listed 1995. |
|
|
Nyrealisme 1920/Neorealisme
1920 |
|
Hopper,
Edward |
|
Hopper,
Edward
(1882-1967). Amerikansk realistisk
kunstner. Begyndte som reklametegner, og kom senere på Kunstskole i New York,
hvor hans lærere var William Merritt Chase og Robert
Henri, en af den amerikanske realismes førende kunstnere.
I 1906 rejste han til Paris, men det gjorde ikke større
indtryk på ham, han huskede ikke, at han havde hørt om
Picasso. Herefter besøgte han London, Amsterdam, Berlin
og Bruxelles. Det billede, der på hans rundrejse, havde
gjort størst indtryk på ham var Rembrandts
"Nattevagten" i Amsterdam. Hopper
var i Europa tre gange, men besøgene fik ikke den store betydning for hans
stil. Hopper malede amerikanske landskaber og billeder fra
storbyen, hvor personerne i hans billeder fremstår
alene,
ensomme og triste, måske et udtryk for den håbløshed,
der karakteriserede den store depression i 1930'erne. |
|
Hopper,
Edward
(1882-1967), American Realist painter. |
|
|
Udvalgte
værker/Selected works |
|
"Interiør
fra New York", ca. 1921,
Whitney Museum of American
Art, New
York/"New York Interior", c. 1921,
Whitney Museum of American
Art, New York. |
"Jernbaneoverskæring", 1922-23, Whitney Museum of American Art, New York.
"Railroad Crossing", 1922-23, Whitney Museum of American
Art, New York. |
"Tidlig søndag morgen", 1930, Whitney Museum of American Art, New York/"Early Sunday
Morning",
1930,
Whitney
Museum of
American
Art, New
York. |
"Det lange stræk", 1935, The Huntington Library, Californien/"The Long Leg", 1935, The Huntington Library, California. |
"Natteravne", 1942,
The Art Institute of Chicago/"Nighthawks",
1942, The
Art Institute of Chicago. |
"Syv om morgenen", 1948,
Whitney Museum of American
Art, New
York/"Seven A.M.", 1948,
Whitney Museum of American
Art, New York. |
"Morgensol", 1952, CMA, Columbus Museum of Art, Columbus, Ohio/"Morning Sun", 1952, CMA, Columbus Museum of Art, Columbus, Ohio. |
"Syd-Carolina om morgenen", 1955, Whitney
Museum of American Art, New York.
"South Carolina Morning", 1955, Whitney
Museum of American Art, New York. |
"Første etage i sollys", 1960, Whitney Museum of American
Art, New York. Titlen "Second Story Sunlight" er tvetydig. På billedet ses to kvinder i forskellige aldre siddende på en altan. I og med de opholder sig på samme altan, må der formodes at være en nær relation. Den ældre kvinde holder en avis eller et blad, hun er ikke koncentreret om læsning, men forekommer fjern i blikket, hun kan tænkte på sit yngre jeg, eller hun kan betragte noget, der ikke afsløres for beskueren. På altankanten sidder en ung kvinde i badedragt, hun sidder oprejst med brystet skudt frem, måske for at tiltrække sig opmærksomhed, også hun ser på noget uden for billedet. Fysisk er de to personer tæt på altanen, den ældre er mere omsluttet af altanen end den yngre, der sidder på kanten til det fri. På sidevæggen af huset til højre falder en noget mørk vertikal skygge, som adskiller de to personer. De er både sammen og adskilt.
"Second Story Sunlight", 1960, Whitney Museum of American
Art, New York. |
"En kvinde i solen",
1961,
Whitney
Museum of
American
Art, New
York/"A Woman in the Sun", 1961, Whitney
Museum of American Art, New York. |
|
|
|
Le
Corbusier og funktionalismen |
Læser man om eller betragter man arkitekturen
her og nu, såsom
Gemini
Residence og andre af de nyeste
arkitektoniske nyskabelser på Bryggen med
deres flotte facadepartier, må man spørge
sig selv, hvad der præger nutidens arkitektur,
som har sit afsæt i den funktionalistiske
arkitektur, og hvori forskelligheden består?
Umiddelbart er forskellen på det
funktionalistiske højhusbyggeri og nutidens
æstetikken. De glatte, trøstesløse
funktionalistiske facader, bestående af
vertikaler og horisontaler og befriet for
enhver form for dekoration eller i
funktionalistisk forståelse anden pjank, er
erstattet af levende retoriske facader, der er
langt mere seværdige end funktionalismens
ensartethed. Imidlertid begyndte det hele med
funktionalismen, og en af dens fremmeste repræsentanter
var Le Corbusier.
Den schweiziskfødte maler (purist), skulptør,
arkitekt, byplanlægger, møbeldesigner og
teoretiker Charles-Édouard Jeanneret-Gris
(1887-1965), kaldet Le Corbusier (den
krageagtige), har med sine teorier om
funktionel arkitektur inspireret det, vi i dag
kalder moderne arkitektur. Han var pioneren i
teoretiske studier af moderne design og viede
sit liv til at skabe menneskevenlige boliger
for borgerne i de tæt befolkede storbyer.
1910-20 var perioden for det moderne
gennembrud, og årtiet skabte forudsætningerne
for moderne kunst og arkitektur. Inden for
kunsten var det ekspressionismen, fauvismen,
kubismen og den abstrakte kunst, og inden for
arkitekturen sås tendenser i retning af
funktionalismen i Adolf Loos, Frank Lloyd
Wrights og Walter Gropius arkitektur.
Grundlaget for funktionalismen blev skabt i
1919, da Bauhaus i Weimar blev åbnet, maskinæstetikkens
europæiske forum med Walter Gropius som leder.
Allerede i 1909 have Gropius skrevet om
fordelene ved at bruge præfabrikerede
elementer i byggeriet, der bl.a. ville medføre
nedsatte byggeomkostninger pga. rationaliteten
ved masseproduktion. Gropius benyttede i
arkitekturen en kombination af glas og
jernbeton og ville udvikle en moderne
industriel arkitektur, der ligesom en maskine
skulle være funktionel. Det skulle være
kunstnerens opgave at give liv til maskinens døde
produkt. Teknikerens viden og kunstnerens følsomhed
skulle gå hånd i hånd og skabe nye former
for arkitektur og kunsthåndværk. Bauhaus-manifestet
blev i 1919 formuleret af Gropius: "Vi skal
ville, tænke og skabe fremtidens bygning
sammen, den vil blive alt i ét: arkitektur og
skulptur og maleri, den vil rejse sig mod
himmelen ved millioner af håndværkeres hænder
som et krystalklart symbol på en kommende tro!"
Andre vigtige punkter i manifestet var bl.a.,
at billedkunstens endelige mål var
arkitekturen, at håndværket var den skabende
formgivnings oprindelse, og at kunstneren var
en inspireret håndværker.
Ideen om samling af det kunstneriske og håndværksmæssige
førte tilbage til den praksis, som de
middelalderlige laug arbejdede under. De var
kooperative organisationer af kunstnere og håndværkere,
og man tilstræbte en velfungerende
arbejdsdeling og samordning af arbejdsstyrken
samt stor specialisering.
Funktionalismen drog ud for at skræmme enhver
myte på flugt, den forholdt sig som en
ikke-historisk stil. Funktionalismen gik imod
falleret ornamentik, der udtrykte den forældede
samfundsorden. Den østrigske arkitekt
Adolf
Loos (1870-1933) var den, der indledte
angrebet på den dekorerede arkitektur. For
Loos var arkitektur uden ornamenter tegn på
åndelig kraft. Ornamentet var svindlerens,
den degenereredes og den underprivilegeredes
erstatningsæstetik, og tidens storhed var, at
den ikke var i stand til at frembringe et nyt
ornament, men havde kæmpet sig frem til
friheden fra ornamentet.
I funktionalistisk arkitektur var det formålet
og funktionen, der alene skulle bestemme
formgivningen.
Frankrigs
væsentligste fortolker af funktionalismen var
Le Corbusier. Han ville i positiv forstand (af
menneskelige hensyn) indrette lejligheder
rationelle således, at det moderne menneskes
behov kunne opfyldes, og behovene var: lys,
luft, bevægelsesfrihed og en smuk udsigt. Til
opnåelse af boliger, der kunne indfri disse
primære behov, var jernbeton og stål væsentlige
materialer. Egenskaberne ved materialerne var,
at der kunne opbygges en indvendig bærende
konstruktion med vandrette jernbetonplader,
der havde styrke til at kunne vige fra de bærende
elementer, og uden hensyntagen til de bærende
funktioner kunne konstruktionerne påsættes
lette vægge af glas og altaner.
Le Corbusier ville forene boligens
funktionelle og æstetiske indretning på
grundlag af et modulsystem "Modulor", der
var bygget over menneskekroppens proportioner
og Det Gyldne Snit. Nutidens arkitekters væsentligste
funktion skulle ifølge Le Corbusier være at
omorganisere byerne. Det ville indebære større
frihed for byens befolkning samt en ny æstetik.
Le Corbusier mente, at det moderne liv som
helhed betragtet måtte have en ny grundplan
for såvel byen som for huset, og derfor
arbejdede han imod tradition, stilarter og
forlorenhed. Ideerne, der dannede grundlag for
Bauhaus og Le Corbusier var, at man stræbte
mod materialernes renhed, der skulle være
bestemt ud fra det brugsmæssige og
funktionelle. Det repræsentative aspekt i
boligindretningen samt boligens ydre skulle
vige til fordel for det fornuftsprægede og
for det liv, der skulle leves i boligen. Den
armerede beton med dens mange muligheder, bl.a.
også skulpturel udformning af husene, den
moderne industri, den klassiske arkitektur med
en klarhed og søjlerytme, de eksakte
proportioner og præcise materialer, var de
vigtigste ingredienser for Le Corbusier for at
kunne realisere sin funktionelle, rationelle
og i teorien humane arkitektur.
Som arkitekt var Le Corbusier autodidakt og
uddannet gennem rejser, bøger, museer og
erfaringer fra det praktiske liv. Allerede som
18-årig i 1905 byggede han sit første hus i
sin fødeby La Chaux-des-Fonds i Schweiz
i sand jugendstil. Han var i sin ungdom storbyens og
industrialismens, den maskinelle effektivitets,
fjende hans arkitektursyn ændrede sig
radikalt, da han vendte sig mod
funktionalismen og tegnede projekter til
millionbyer og benyttede industrialismens og
standardiseringens principper og lagde vægt på
de optimale betingelser for byens beboere samt
for industriens udvikling. Den franske
arkitekt Auguste Perret (1874-1954) var en af
funktionalismens skabere og samtidig den, der
så den armerede beton som en helt ny
dimension inden for arkitekturen, som han dog
ikke selv fulgte op. Han fik stor betydning
for Le Corbusier, der via Perret senere kom
til Peter Behrens (1868-1940) i Berlin, og som
regnede bl.a. dem samt den amerikanske
arkitekt Frank Lloyd Wright (1869-1959) for
sine forgængere. Det var stålet og jernbetonen, der blev de
revolutionerende elementer for Le Corbusiers
arkitektur, ligeledes de tekniske fremskridt,
der gjorde oprør mod det bestående, men
stadig lagde grunden til den nye og
muliggjorde, at bygningsværkets fire
funktioner kunne fremtræde i geometrisk
renhed. De fire funktioner var: fundere, bære, lukke, dække. Af betydning for Le Corbusiers
arkitektur var, som
tidligere nævnt, den klassisk-antikke arkitektur, som fandt sin
fornyelse igennem ham
uden at blive historiserende. Le Corbusier begyndte forfra i
Platons græske idéverden. Her var
matematikken det bærende i al billedkunst,
fordi den anvendte rene størrelser (terningen,
kuglen, keglen, cylinderen, pyramiden). Den
fuldkomne trekant eller vinkel kunne ikke
tegnes, det ville altid blive grove tilnærmelser,
som kunne bruges til at minde os om de ideale
figurer, geometrien handlede om. Det var ideen
om en trekant og en cirkel, der var
betydningsfuld, fordi de kun kunne eksistere i
den menneskelige tanke. "For det, det kommer an på er, at arkitekt
og byplanlægger i forening bringer os
guldalderen tilbage.
Mennesket i naturen, mennesket blandt mennesker i
harmonisk afstemthed som i en symfoni: arbejdet delt til
fælles gavn, menneskets skønneste evner bragt til
udfoldelse og de "elementære glæder" lysende over
tilværelsen". Dette var Le
Corbusiers ideer om det nye boligmiljø.
Sol, luft og grønne træer var de elementære
glæder. De har formet vort legeme og vort
sind gennem årtusinder, og enhver organisme
ville gå til grunde, hvis den blev løsrevet
fra sit naturlige miljø. Der skulle vokse træer
alle steder i land som i by, som menneskets
kammerater og venner. De gav skygge og kølighed,
de gav ilt og var inspirerende for digteren.
De fire årstider skulle være inkluderet i
lejen, og denne pagt med naturen skulle gælde
allesteds også på arbejdspladser. Det høje
hus gav os himlen og landskabet tilbage, og
mennesket og naturen var elementer, der måtte
bringes i ligevægt.
Når der skulle skabes nye boliger, ville det
medføre et nyt livssyn, og kun ud fra et nyt
livssyn kunne man fremtidig betragte
arkitekturen og byplanens problemer. Det nye
samfund skulle indrette sit hjem det sted,
hvor livet skulle leves. Al byplanlægnings målestok
var, at menneskenes tid skulle gøres frugtbar
ved hjælp af organisation og soldøgnets 24
timer. I det harmoniske soldøgn er der en
ligelig fordeling mellem arbejde, fritid og søvn
og ingen spildtid, livet bragtes i ligevægt.
Modpolen, det uharmoniske soldøgn, som var
herskende, havde ikke denne ligevægt og
masser af spildtid. Tiden til og fra arbejde
skulle reduceres, og de eksisterende
planetbyer havde kun bevirket ressourcespild
og trafikalt kaos, men hvis hver nuværende
planetby fik sine arbejdspladser, ville det være
mord på storbyen. De nye byer, industribyerne,
som Le Corbusier kaldte de rigtige planetbyer,
skulle anlægges 100-300 km fra storbyen og
ved transportvejene, under hensyntagen til
landskabets love. Byer i nævnte afstand fra
storbyen befriede storbyen fra forstæderne.
De berettigede planetbyer var industribyerne
ved varernes transportveje, det var båndbyer,
som skulle lægges langs kanalerne. Her skulle
fabrikkerne flytte ud, for her var de
naturlige betingelser for fabrikker og for
boliger.
Le Corbusier talte om 3 slags bysamfund. 1.
Bysamfundet på steder bestemt af den
historiske udvikling (videnskab,
administration, handel, håndværk). 2.
Industrisamfund ved varernes transportveje (oparbejdning
af råstofferne). 3. Det genoplevede
landsbysamfund. Hvert samfund sin struktur,
funktion, udformning og stil med det fælleskrav,
at der overalt måtte tages hensyn til
naturens love. Ifølge Le Corbusier var der
kun to praktisk anvendelige boligformer,
enfamiliehuset og kollektivhuset. Etagebyggeri
med få etager var irrationelt, fordi
storindustriens muligheder udnyttedes for dårligt.
Ser man på middelalderens gotiske stil, var
spidsbuen en revolutionerende teknisk
opfindelse, uafhængig af traditionen.
Bygningskunsten blev opadstræbende. For de
franske katedralers vedkommende var hensigten
at give en illusion af det himmelske
Jerusalem. I funktionalismens arkitektur var
den opadstræbende konstruktion mulig på
grund af beton og stål, her behøvedes ingen
stræbepiller, som Le Corbusier kaldte sande
krykker. Med de nye materialer var den
fuldkomne frihed nået: uafhængigt skelet,
fri facade, grunden under huset frilagt,
byggegrunden indvundet på ny på taget.
Le Corbusier har udtalt, at fædrelandets
beskyttere var de, der skabte det (bl.a.
arkitekter og byplanlæggere). Som
karakteristika for storbyer som Rom kunne nævnes
Engelsborg, for Athen Akropolis, for Pisa Det
skæve Tårn, for Firenze domkirken, for Paris
Eiffeltårnet og Notre Dame, og disse
karakteristika betegnede religionen,
borgerskabet og kongehuset, men ikke mennesket.
For Le Corbusier spillede poesien og det
lyriske en vigtig rolle: "Lyrikken er det
guddommelige sprængstof, som rusker op i sløvheden
og holder samfundene oppe". Lige så væsentlig
for ham var, at arkitekturen ikke blev anset
som nogen fri kunst, men en anvendt kunst, der
kunne udfoldes i menneskets boliger og byens
liv og byplanen, ligesom trafik, sociologi,
fremskridt, fremtiden, storbyen,
industrialismen, naturen og sollyset også
indgår i en arkitektur, der var til for
menneskets og livets skyld.
Funktionalismen i byggeriet fandt sit første
bevidste kunstneriske udtryk i Athener
Chartaet, som blev offentliggjort i 1922 på
en kongres for moderne international
arkitektur (CIAM - Congrès
International d'Architecture Moderne).
Der blev fastlagt fire funktioner som skulle gælde
ved uformningen af byerne: at bo, at arbejde,
at rekreere sig, at bevæge sig. Disse fire
funktioner skulle fremstilles selvstændigt
som væsen på hver sit areal, der skulle undgås
en opsplitning af de bymæssige funktioner. Le
Corbusiers teorier omkring de sociale aspekter
stemte overens med formuleringer i Athener
Chartaet, så som pkt. 75: "Byen må på åndeligt
og materielt plan sikre den individuelle
frihed og den kollektive handlens nytte." Og
pkt. 95: "Privatinteressen vil i fremtiden være
underordnet fællesskabets interesse".
Eksempler på Le Corbusiers arkitektur: Villa
Savoie (1929-31), enfamiliehus i
Poissy-sur-Seine. Unité dHabitation
(1947-52), kollektivhus i Marseille.
Notre-Dame-du-Haut (1950-55), revolutionerende
kirkebyggeri i Ronchamp. Le Corbusier er
blevet kaldt rationalist. Imidlertid var det
ikke det rationelle, der spillede hovedrollen
i hans arkitektur, ikke noget ønske om en
mekaniseret tilværelse, men når ordet
rationalist nævnes, er det ofte i forbindelse
med beboelsesejendommen i Marseille, der var
en social fadæse (jf.
Charles Jencks "Le Corbusier and
the Tragic View of Architecture",
Cambridge, 1973).
Le
Corbusier synes at have været
skrivebordsarkitekt uden den mindste
fornemmelse for de mennesker og den hverdag og
det liv, han i sine teorier befattede sig med
at definere. Ligeledes havde han planlagt
industribyer uden at have kendt særlig meget
til de krav og ønsker, industrien måtte
stille.
Le Corbusier har, som nævnt, haft naturen som
et uundgåeligt aspekt i sin arkitektur. Han
har bl.a. kritiseret Manhattans bebyggelse for
at bestå af alt for små og sammenpakkede
skyskrabere, han mente, at man i Amerika havde
været så opslugt at det blinde jag på
profit, at man først for sent fandt ud af, at
træerne var blevet plantet med rødderne i
vejret.
Funktionalismens idé kan betegnes som smuk
eller enøjet, alt efter hvilket politisk ståsted
man ser den fra, den kan betegnes som naiv,
som projekter uden hold i og fornemmelse for
virkeligheden. Blandt storbyers endeløse rækker
af højhuskolosser kan det som regel være
vanskeligt at skue de menneskevenlige tanker.
Funktionalismens reelle problem er måske, at
den er så funktionel, at den er blevet
kedelig og fantasiløs. Manglen på
menneskelighed er så forsøgt imødekommet
med vægmalerier, nye kulørte facader, nye
postmodernistiske indgangspartier og andre
facadelapperier.
Den funktionalistiske metode er blevet
beskyldt for i sin rationalitet at forbinde
sig med den positivistiske.
Problemstillingerne adskilles og analyseres,
som f.eks. byen der spaltes analytisk ud i områder
for beboelse, arbejde, rekreation og
cirkulation, hvilket bevirker konkret fysisk
adskillelse af byen og dens mange funktioner.
Le Corbusier er også blevet anset for en
banebryder for en ny epoke i arkitekturens
historie. Frank Lloyd Wright har skrevet om Le
Corbusiers funktionalisme:
"Vist er huset en maskine ligesom hjertet er
en sugepumpe. Men det følende menneske
begynder først dér, hvor denne opfattelse af
hjertet holder op. Hvis huset er en maskine,
begynder arkitekturen først dér, hvor denne
opfattelse af huset holder op".
Døm selv. Nutidens arkitektur er en kreativ
æstetisk funktionalisme, og
menneskevenligheden er i det mindste til at få
øje på.
|
|
|