Drop Down Menu

 

Sorø Kloster og Akademi Sorø Kunstmuseum
1142
Sorø Kloster blev grundlagt som benediktinerkloster i 1142 af storbonden Skjalm Hvides søn Asser Rig (d. ca. 1148), og i 1161 konverteret til cistercienserkloster af Asser Rigs søn Absalon, der er gravsat i Klosterkirken, der sammen med klosterporten er de eneste tilbageværende bygninger fra Sorø Kloster. Absalons ligsten er udført af Morten Bussert og placeret i 1537, da Absalons grav blev åbnet for første gang.
Se Absalonstatuen på Københavns Rådhus.
Klosterporten, opført 1160-70, var indgangen til cistercienserklostret i Sorø og er i dag indgangen til Sorø Akademi. Klosterporten blev fredet i 1918.
Klosterportens førstesal rummer en lejlighed kaldet "Saxos Celle" fordi det var her krønikeskriveren Saxo Grammaticus (ca. 1150-1220), ifølge B.S. Ingemanns roman "Valdemar Seier", 1826, lagde sidste hånd på sin Danmarkshistorie "Gesta Danorum" (Danernes Bedrifter): "Den ærværdige Gamle var Saxo Grammaticus. Som Erkebisp Absalons Haandskriver og uadskillelige Ven, havde han for tre Aar siden lukket denne ædle Herres Øine paa Sorøe Kloster, og siden havde han sjelden forladt den Celle, hvor han havde hørt de sidste uforglemmelige Ord af Absalons Mund. Han havde vel egentlig hjemme ved Domcapitlet i Roskild, men havde en særdeles Kjærlighed til Sorøe Kloster, hvor han ofte tilforn havde opholdt sig, og hvor han nu, med sin nye Herre Bisp Peder Sunesøns Tilladelse, forblev som Gjest, medens han lagde den sidste Haand paa sin mærkværdige Danmarks Historie." 
Der er ikke noget historisk belæg for at Saxo skulle have opholdt sig i Sorø Kloster.
Reformationsåret
Efter reformationen i 1536 overgik klostergodset til kronen.
1586
Frederik 2. opretter en skole og opdragelsesanstalt for 30 adelige og 30 ikke-adelige drenge.
1623-65
Christian 4. opretter Sorø ridderlige Akademi for unge adelsmænd, det 1. Akademi. Akademiet var en overbygning til skolen. En fundats fra 1643 gav akademiet status som universitet. Akademiet lukkede i 1665. Skolen fortsatte til 1737.
1738-40
Lauritz de Thurah opfører i barokstil hovedbygningen og tre pavilloner.

Thurah havde planlagt fire pavilloner/huse, dvs. en pavillon ved hvert af hovedbygningens hjørner, men kun tre opførtes og heraf blev den ene nedrevet i 1861, en fjerde pavillon opførtes aldrig.

De eneste rester af Frederik 5.'s Akademi er Ingemanns Hus og Molbechs Hus (pavilloner), der blev opført som professorresidenser til Frederik 5.'s Akademi, der åbnede i 1747. Husene er tegnet af Thurah og Holger Rosenkrantz.

Salmedigteren og forfatteren B.S. Ingemann (1789-1862) var lektor ved Frederik 5.'s Akademi og boede i huset fra 1822 sammen med sin hustru maleren Lucie Mandix. En lang række af guldalderens digtere og kunstnere kom her bl.a. H.C. Andersen og Bertel Thorvaldsen. Ingemann er begravet på Sorø Gammel Kirkegård på Akademigrunden.
Johan Christian Molbech (1744-1824) var fra 1787 professor i filosofi og matematik ved Akademiet.
Thurahs hovedbygning i barokstil brændte ned i 1813. Molbechs Hus. Ingemanns Hus.
1747-94
Frederik 5.'s Akademi, det 2. Akademi, blev grundlagt i 1747 og lukket i 1794.
1813
Thurahs hovedbygning brænder natten mellem 10-11. juni.
1822-27
Peder Malling opfører hovedbygningen i nyklassicistisk stil. Interiørudsmykning stod Georg Hilker for. Se flere fotos af Akademiet.
1826-49
Frederik 6. etablerede i 1826 Sorø Aakademi, det 3. Akademi, som lukkede i 1849 pga. at der var for få elever.
1849
Akademiet bliver privateje.
Kirke og kloster, tegning e. forsvundet maleri fra o. 1570 udført i 1856 af Søren Abildgaard, far til N.A. Abildgaard.
Klosterkirken
Klosterkirken, romansk teglmuret basilika, kongegravskirke og Hvideslægtens gravkirke, er opført i 1160'erne og indviet til Vor Frue. Kirken, der var nordfløjen i Absalons cistercienserkloster, er den tredjelængste middelalderkirke (Aarhus Domkirke er den længste).
"Parti af Sorø Klosterkirke med siddende Maler", 1837, af Thorald Læssøe, Sorø Kunstmuseum "Interiør fra Sorø Kirke med Holbergs grav", 1836, af Thorald Læssøe,
Sorø Kunstmuseum
1 Kirkens vestgavl. Da kirken blev restaureret, 2019-22, blev den oprindelige indgang fra 1100-tallet i sideskibet genskabt, og den centrale portal i gavlen fra slutningen af 1700-tallet, sløjfet.
2 Kirkens genskabte hovedportal i nordre sideskibs gavl.
3 Dørens håndtag er en fisk, et gammelt Kristussymbol. Det græske ord for fisk "ichthys" er forbogstaverne i Iesous Christos Theou Yios Soter (Jesus Kristus Guds Søn og Frelser).
4 Sorø Klosterkirkes Kapel ved Sorø Gammel Kirkegård. Kapellet, 1863-64, er tegnet af arkitekten Hans Christian Hansen.
1-4 Altertavlen 1656, skåret af Henrik Werner, Maribo. Figurerne er udført af Lorenz Jørgensen, Holbæk, og malerierne af Abraham Wuchters, "Jesus i vinpersen" og "Nadverens indstiftelse".
1-2 Prædikestolen, 1650, bruskbarok, af billedskærer Henrik Werner.
3 Døbefont, 1655, af stenhugger Henning Selgen/Salling. Kummen er trekløverformet og fodstykket er tre børn med blomsterkranse i håret, der holder hinanden i hænderne.
4 Krucifiks, 1527, udført af Claus Berg.
1 Malet krucifiks bagsiden af Claus Bergs krucifiks.
2-4 Kirkens orgel. Ved restaurering i 1773-74 fik orglets dets rokokofacade.
1 Korsbæringen, sengotisk kalkmaleri, sydvæggen, søndre sideskib. Et ældre indvielseskors træder tydeligt frem som et forstyrrende element, og det kan undre, at man har gjort sig umage med at afdække det på bekostning af maleriet. Ved Kristi hoved ses et skriftbånd med latinsk tekst (Jerusalems døtre, græd ikke over mig, Lukasevangeliet 23,28).
2 Indvielseskors/vievandskors. Ved en kirkeindvielse stænkede biskoppen vievand eller hellig olie (chrisma) på 12 steder på kirkerummets murværk, og her var malet eller blev malet et hjulkors. De 12 vievandsmærker svarer til de 12 apostle.
3 Kristus på korset, skibets nordre arkadepiller.
1-4 Skjoldefrisen (i alt 151 skjolde) fra middelaldren blev i 1515 overmalet og erstattet med en tidssvarende (renæssance) frise. I 1870'erne førte Jacob Kornerup frisen tilbage til hvordan den kunne have set ud i middelalderen. Det var kirkens donatorer, der fik deres våbenskjold malet i kirken. I 2021 kom Aase og Lorentz Jørgensen op på kirkens skjoldefrise som de første i 500 år. Lorentz Jørgensen bidrog via sin virksomhed Sorana A/S til Klosterkirkes renovering i perioden 2019-22.
1-3 Det seksdelte hvælv erstattede det oprindelige flade træloft, der blev ødelagt i branden i 1247.
4 Munketrappen, søndre korsarm, førte op til munkenes sovesal, dormitoriet (i dag præsteværelse). Trappen gav munkene let adgang til kirkens natlige gudstjenester.
1 Korgitter, o. 1653, udført af Henrik Werner.
2-4 Stolestader.
1 Mindetavle over Henrik Christopher Glahn (1810-1891), der var sognepræst ved kirken fra 1861-83. "Herre nu lader du din tjener fare i fred thi mine øjne haver set din frelse". "Præsten H.C. Glahn fra hans menighed i Sorø".
2 Mindetavle med inskriptionen "Skænket til minde om amtmand Vedel og hustru". Emil Vedel (1824-1909).
3 Epitafium over Bent Andersen (1634-1654) og Niels Andersen (1637-1654). De to brødre var borgmestersønner fra Frederikstad i Norge og studerede i København. I 1654 flygtede de til Sorø for at komme væk fra den pestepidemi, der havde ramt hovedstaden, men begge døde umiddelbart efter flugten og med en dags mellemrum.
4 Epitafium over Johannes Meursius (1579-1639) og hans familie. Meursius var filolog og historiker og lærer ved Sorø Akademi.
1-3 Absalons grav bag alteret (opr. foran alteret). Absalon (ca. 1128-1201) var biskop i Roskilde og ærkebiskop i Lund. Han grundlagde kirken i 1161. Absalons ligsten er udført af Morten Bussert og placeret i 1537, da hans grav blev åbnet for første gang. På stenen står at Absalon i året 1201 blev begravet her. Absalons grav åbnedes anden gang i 1827 og tredje gang i 1947. Genstande, bl.a. bispestav og bispering, fra graven opbevares i Absalonmuseet i kirken.
Kong Christoffer 2. og Dronning Euphemias gravmonument. Den lille figur er en af kongeparrets døtre.
1-2 Valdemar 4. Atterdag. Dronning Margrete 1. overførte, med tilladelse fra paven, sin fars jordiske rester fra Vordingborg til Sorø. Sarkofagen står i dag uden den oprindelige udsmykning, der er gået til grunde bl.a. da korhvælvingen i 1651 styrtede ned, dog er en bispefigur af albast bevaret og opbevares på Nationalmuseet. Margrete 1. blev i 1412 gravsat i Klosterkirken, men i 1413 overført til Roskilde Domkirke.
3 Kong Oluf 2. Håkonsen. Den latinske inskription på fragmenterne af gravstenen lyder: "Hic iacet olavs filius margarete regine que ex hacqvinno rege norvegie genvit" (Her hviler Oluf, Dronning Margrete 1.'s søn, som hun avlede med Kong Håkon af Norge). Centralt ses den norske løve.
1 Abbed Henrik Tornekrans, død 1538. Han var klostrets sidste katolske abbed.
2 Abbed Niels Jespersen, død 1556.
3 Thorbern Jenssøn, død 1438.
4 Kansler Christian Friis til Kragerups (1581-1639) Kapel. I kapellet er tre kister, kanslerens, hans hustru Barbara Vittrops (1591-1653) og en datters. Epitafiet på østvæggen viser kansleren og hans hustru knælende i bøn. Figuren siddende nederst er en mandsperson, der holder visdommens ugle, der sidder på en bog.
1-2 Forfatter og oplysningsfilosof Ludvig Holbergs sarkofag udført 1780 af Johannes Wiedewelt, der bl.a. har udført Frederik 5.'s gravmonument i Roskilde Domkirke. På gitteret ses Holbergs våbenskjold. Øverst centralt på sarkofagen er en portrætmedaljon af Holberg, der havde testamenteret sin formue til Sorø Akademi.
3 Wolf Veit Christoph von Reitzensteins sarkofag. Reitzenstein (1710-1781) tysk adelsmand og amtmand over Sorø og Ringsted amter.
4 Otto Thotts sarkofag udført 1789 af C.F. Stanley. Lensgreve Thott (1703-1785) var godsejer (overtog Gavnø Slot i 1737), gehejmeråd, statsmand og kunstsamler.
1 Jernbeslået kiste.
2 Gravplade over Skjalm Hvide og hans søn Toke Skjalmsøn Hvide.
3-4 Epitafium over rigsråd og lensmand Mogens Høg til Kiergaardzholm (1593-1661) og hans to hustruer, Helvig Lindenov og Christenze Rosenkrans til Arreskov. Nederst ses Kristi gravlæggelse og øverst Opstandelsen.
1 Gravsten af granit med bispestav, 1857.
2 Brudstykke af gravsten fundet på grunden hvor rektorgården er beliggende.
3 Brudstykke af gravsten.
Sorø Akademi
"Stengangen på Sorø Akademi", 1871, udført af Christen Dalsgaard, Sorø Kunstmuseum.
1 Mindesten med inskriptionen: "Frederik den Anden Danmarks og Norges Konge skabte af Sorø Klostergods her en Kostkole 1586. Soranere satte dette minde 1986".
2-4 Fraterbrønden i Fratergården (mellem Klosterkirken og Akademiet). Brøndhuset, 1912, er tegnet af Martin Nyrop. Brønden forsynede cistercienserklostret med vand. Inskriptionen på brønden er af N.F.S. Grundtvig: "Mindet vel lader som ingenting, er dog et lønligt kildespring".
1 B.A.S. Bibliotheca Academiae Soranae.
2 Gymnastiksal.
3 Skjalm Hvide Alumnat, 2002, tegnet af BBP Arkitekter.
4 Rektorgården, opført 1836.
1 Mindesten for Genforeningen, Akademigrunden.
2-4 Sorø Sø, hvor turbåden "Lille Claus" sejler turister rundt i sommermånederne.
De unge herrers gård   ...   Det gamle rådhus   ...   Frederik 7.   ...   Kilometerstenen
1 De unge herrers gård. Forhuset er opført 1623-25 af Christian 4. som bolig for hans sønner under deres ophold ved Sorø Akademi. Bygningen blev opført i bindingsværk og var oprindelig dobbelt så lang. I midten af 1700-tallet blev facaden skalmuret, til gårdsiden ses bindingsværket. I 1855 købte købmand Peter Lauritz Ludvig Bang bygningen og etablerede foruden købmandsgården et brændevinsbrænderi og et hvidtølbryggeri. I 1954 købte Sorø Kommune den i 1919 fredede bygning og indrettede den til bibliotek.
1-2 Sorø gamle rådhus/Sorø råd-, ting- og arresthus, 1880-81, tegnet af arkitekten Frederik Vilhelm Tvede i historicistisk stil.

Bygningen har i dag Sorø Kommune som lejer, og anvendes til bl.a. byrådsmøder, vielser og kulturelle arrangementer.

3 Statue af Grundlovens giver Frederik 7. på Torvet i Sorø, udført 1877 af billedhuggeren Otto Evens.
4 Kilometersten på Torvet i Sorø opsat 1911-12. På stenen ses i relieffer Sorøs byvåben og rigsvåbenets tre løver.
Sorø Kunstmuseum
1 Krucifiks fra Gyrstinge Kirke, 1250-75.
2 "Marias himmelkroning" fra Skellebjerg Kirke, 1500-25.
3 Johannes Wiedewelt, 1776, "Ole Worm".
4 N.A. Abildgaard, 1781, "Frederik II bygger Kronborg".
1 N.A. Abildgaard, 1800, "Mareridt".
2 N.A. Abildgaard, s.a., "Udsigt til Schie Kirke i Sverige".
3 Buste af Tyge Rothe (1731-1795), forfatter, filosof m.m. Buste udført af Thorvaldsen i 1797 efter en dødsmaske. Originalen er på Thorvaldsens Museum.
4 Peter Cramer, "Vinterlandskab med skøjteløber". Billedet er et kabinetsstykke, dvs. et billede, der kunne hænge i en lille stue. Peter Cramer (1726-1782) var en dansk teatermaler.
1 C.W. Eckersberg, 1822, "Kystparti ved Strandmøllen".
2 Martinus Rørbye, 1848, "Strandparti ved Blokhusene".
1 Portrætter af Jens Juel: tv."Marcus Aurelius Abildgaard" (søn af N.A. Abildgaard), th. "Debora Fabritius de Tengnagel, f. Kloppenborg", s.a.
2 Jørgen Roed, 1829, "Koret i Sct. Bendts Kirke Ringsted".
3 F.H. Sødring, 1837, "Bjergvej i Tyrol (?) med vandrende Kunstner".
4 Constantin Hansen, 1838, "Udsigt fra Neptuns Tempel til Basilikaen i Pæstum".
1 Constantin Hansen, 1845, "Prometheus danner mennesket af ler", skitse til udsmykning af Københavns Universitets forhal, Frue Plads.
2 Constantin Hansen, 1849, "Marsyas. Studie til Apollon udfordret af Marsyas til musikalsk væddekamp", Københavns Universitets forhal, Frue Plads.
3 Johan Thomas Lundbye, 1841, "Mosen".
4 C.A. Jensen, ca. 1844, "Portræt af Digteren B.S. Ingemann".
1 Portrætter af C.A. Jensen (med undtagelse af portrættet i øverste række yderst til højre).
2 P.C. Skovgaard, 1844, "Udsigt over Skarritsø".
3 Christen Dalsgaard, 1847, "En gammel Sømand".
4 Christen Dalsgaard, 1850, "Æbletræ med en ophængt Le".
1 Christen Dalsgaard, 1852, "Havedør i Hellested Præstegård".
2 Christen Dalsgaard, 1852, "Studie af en ung Pige (Augusta Pauline Blom)".
3 Christen Dalsgaard, 1853, "Sommerdag ved Udlængerne til Krabbesholm".
4 Christen Dalsgaard, 1857, "Interiør af en bondestue", studie til "Landsbysnedkeren bringer kisten til det døde barn", 1857, Statens Museum for Kunst.
1 Christen Dalsgaard, 1871, "Stengangen på Sorø Akademi".
2 Frederik Vermehren, "Landskab ved Sorø med Lynge Kirke i Baggrunden". Studie til "En Sædemand, 1859, Statens Museum for Kunst.
3 Frederik Vermehren, 1881, "En mand, der stopper sin Pibe".
4 Hans Smidth, ca. 1880, "Studie af en siddende pige. Solskin".
1 L.A. Ring, 1887, "Maduddeling på Frederiksberg".
2 L.A. Ring, 1904, "Besøg hos gamle Ane i Baldersbrønde".
3 Niels Larsen Stevns, 1910, "Kristus og Peter".
4 Kristian Zahrtmann, 1916, "Selvportræt".
1 Anna Ancher, 1913, "Den gamle fru Brøndum".
2 Anna Ancher, ca. 1914, "I Middagsstunden".
3 Svend Hammershøi, 1926, "Karusselporten og Audienshuset ved Frederiksborg".
4 Vilhelm Lundstrøm, 1934, "Opstilling".
Sorø Kunstmuseums ikonsamling består af o. 200 russiske ikoner doneret til museet af private samlere:
- Landsretssagfører, radikal politiker og kunstsamler Hermod Lannung (1895-1996), opvokset på gården Vestervang ved Høng og student fra Sorø Akademi 1914. I 1997 modtog museet i arv fra Lannung 23 ikoner og liturgiske genstande fra Rusland og Balkan, som han havde erhvervet sig under ophold Rusland i perioderne 1917-19 og 1922-24. Denne arv blev begyndelsen på museets ikonsamling.
- Salgsdirektør i B&W med ansvar for værftets salg af skibe til Sovjetunionen Per Schrøder (1917-2010). Hans far var gennem mange år var godsforvalter ved Sorø Akademi, og Schrøder blev student fra Akademiet i 1937. I 2010 modtog museet en testamentarisk gave fra Schrøder på o. 100 ikoner.
- Erhvervsmand, tidligere ejer af Sorø Stolefabrik, cand.merc. Lorentz Jørgensen. I en periode var Jørgensen formand for Vestsjællands Kunstmuseum. I 2004 blev Danmarks fineste samling af ikoner, Egon Sommers samling, solgt på auktion hos Bruun Rasmussen og købt af Lorentz Jørgensen, som donerede størstedelen til museet.

Via sin virksomhed Sorana A/S bidrog Jørgensen til Sorø Klosterkirkes renovering i perioden 2019-22, og i 2021 kom Aase og Lorentz Jørgensen op på kirkens skjoldefrise som de første i 500 år.

Den ortodokse kirke og de hellige ikoner
Hellige ikoner/vinduer til Guds rige (Kristus, Jomfru Maria, engle og helgener), er synlige billeder af Guds usynlige nåde og nærvær. Gud handler gennem ikonerne. Den afbildede person tilbedes, ikke selve ikonen, der må æres. Helgener er nær Guds trone og kan gå i forbøn. Nogle ikoner er mirakelikoner/undergørende ikoner, primært ikoner visende Kristus eller Jomfru Maria.
Ikonet "Den uudtømmelige kalk", Vysotsky klosteret, Serpukhov, Rusland, er kendt for at helbrede afhængighed af f.eks. alkohol og narkotika. Ikonet viser Theotokos/Guds Moder som orant (betegnelsen for bedestillingen, lat. orans = bedende) og Jesusbarnet ses i kalken og gør velsignelse.
I 431 fik kirkefaderen Skt. Kyrillos koncilet i Efesos til at anerkende Maria som Theotokos, Gudfødersken, på latin Deipara eller Dei genetrix. Det var en ærestitel, som havde været i brug i et par hundrede år fortrinsvis i de østlige, græsktalende dele af Romerriget, de dele, der senere skulle blive ortodokse. Maria anerkendes som Guds moder i alle kristne retninger, men æres især som Theotokos i de ortodokse kirkesamfund.
Når Maria afbildes på en ikon, er billedet altid ledsaget af den græske forkortelse MHP 
ΘΥ (Μητηρ Θεου = Guds moder).
Den ortodokse kirke har forskrifter for de hellige ikoner, dvs. regler for motiv og teknik som ikonografen, der har modtaget biskoppens velsignelse til sit arbejde, skal følge - ikonet er uløseligt forbundet med kirkens lære og tro, det hører til i den ortodokse kirke og vidner om troen. For ikonografen er udførelsen af et ikon én lang bøn.
Se også/See Also
Dronningens gobeliner
Tapestries for
HM The Queen
Historiske krige
Roskilde
Domkirke
Roskilde
Cathedral
Regenter
Jelling-
monumenterne
Guder og helte
i græsk og romersk
mytologi
Nordisk mytologi
Skagensmalerne
The Skaw Painters
Dansk guldalder
Danish Golden
Age
 
Schweiz
Switzerland
Tyskland
Germany
 
Bayeux tapetet
Rafael/Raphael
Michelangelo
Leonardo
da Vinci
Dante
Alighieri
Drop Down Menu
ARS longa.dk
kontakt