Bedre_Byggeskik

Drop Down Menu

Bedre Byggeskik - en arkitekturstil i perioden 1915-1940

Landsforeningen Bedre Byggeskik var en bevægelse stiftet i 1915 af en gruppe arkitekter, der havde det mål at skabe en dansk arkitektur i et enkelt formsprog inspireret af ældre dansk arkitektur, og således i en stil forskellig fra den udanske historicistiske stil, der efterlignede tidligere tiders stilarter, og hvor der i én bygning kunne være en sammenblanding af forskellige stilarter.

Opførelsen af boliger var i slutningen af 1800-tallet en opgave for håndværkere/bygmestre og arkitekterne stod for de monumentale bygningsværker. Den nye arkitektur skulle realiseres ved et samarbejde mellem arkitekter, håndværkere og bygherrer, de skulle skabe huse, der var klare i formsproget, hjemlige, smukke og praktiske, eksteriør og interiør skulle passe sammen. Det æstetiske udtryk, der tidligere ikke havde den store prioritet i boligbyggeri, skulle i fokus.

I 1907 var Tegnehjælpen, der tilbød assistance til bygmestre og bygherrer, blevet oprettet af Akademisk Arkitektforening. I 1916 overtog Bedre Byggeskik Tegnehjælpens arbejde.
Arkitekterne i Bedre Byggeskikbevægelsen leverede mod bestilling typetegninger til lokale bygmestre, der kunne opføre villaer - de senere såkaldte murermestervillaer var inspireret af bevægelsen.

Bedre Byggeskik ses i byggerier som enfamiliehuse, landejendomme, stationer, skoler m.m. og er kendetegnende ved kvalitet, godt håndværk, enkelhed, ikke unødvendige detaljer, udtrykket kan virke beskedent, harmoniske proportioner, balance mellem forskellige bygnigsdele. Oftest er et hus symmetrisk, men det kan være i asymmetrisk balance, dvs. fremtræde harmonisk uden at være symmetrisk. Indretningen skulle være praktisk og funktionel. Bygningerne er oftest af røde mursten, kan være pudsede mure og med røde tegltage. Der blev tilstræbt en æstetik, der hidtil stort set havde været uset i boligbyggeri.
Et hvidt enkelt stakit kan indramme husets forhave.
Ikke alle af dagens Bedre Byggeskik-huse har bevaret deres oprindelige udseende, men været genstand for ikke hensigtsmæssige ændringer som har sløret den enkle skønhed der var engang.

Bedre Byggeskik bevægelsen blev i tiden kritiseret for at være konservativ og gammeldags, funktionalismen var det nye og moderne, hvor funktionaliteten var i højsædet på bekostning af æstetikken.
Bevægelsen "Bedre Byggeskik" blev nedlagt i 1965, og er nu betegnelsen for en arkitekturstil i perioden 1915-1940.

Arkitekter der var eksponenter for Bedre Byggeskik:
Harald Nielsen (1886-1980), var foreningens sekretær og leder af Tegnehjælpen. Han var en flittig skribent og skrev bl.a. i foreningens årsberetninger der blev udgivet fra 1918-47. "Bygmesterbogen. Optryk af Arbejder og Artikler fra Bedre Byggeskiks Aarsskrifter 1918-1928", udgivet 1932. Ivar Bentsen (1876-1943). Martin Nyrop. P.V. Jensen Klint. Hack Kampmann. Poul Fiedler Holsøe (1873-1966), stadsarkitekt i København 1925-43. Marius Pedersen (1888-1965). Hans hjem i Holbæk, Bakkekammen 45, er museum for Bedre Byggeskik. Carl Brummer (1864-1853). Povl Baumann (1878-1963).

Præstegård, tegning Martin Nyrop, 1895.

Badskær Kirke syd for Sæby, Bedre Byggeskiks udstillingsmateriale, 1908. Kirken er opført i 1909 og tegnet af Ludvig Frederik Olesen

Hovedbygning ved Rammegaard, syd for Lemvig, 1916, udført efter tegninger fra Tegnehjælpen.

Arkitekturtegning 1916.

Hus, Bakkekammen, Holbæk, opført 1919, til maler og konservator Harald Munk, medstifter af Bygmesterskolen i Holbæk, tegnet af arkitekterne Ivar Bentsen og Marius Pedersen.
Marius Pedersen har tegnet "Hvide Hus" i Asnæs, 1917, der blev opført til fabrikant Oluf Madsen. Tilbygningen er fra 1940. I 1999 åbnede Odsherreds Kunstmuseum i "Hvide Hus".

Købmand Anders Larsens villa, Bakkekammen, Holbæk, opført 1914, tegnet af arkitekten Ivar Bentsen.

Grosserer Julius Mortensens villa, Bakkekammen, Holbæk, opført 1917, tegnet af arkitekten Ivar Bentsen. Fredet 1993.

Lille Amalienborg, Horsens, 1921-22, tegnet af arkitekten Viggo Norn.

Bakkehusene, Bellahøj, opført 1920-23, tegnet af arkitekterne Ivar Bentsen og Thorkild Henningsen. Fredet 1982.

Annebergparken

Annebergparken, anlæg med Bedre Byggeskik-bygninger, beliggende i naturskønt område lidt syd for Nykøbing Sjælland ned til Isefjorden, tegnet som Sindsygehospital 1913-15 af arkitekten Kristoffer Nyrop Varming.
På Nykøbing Sj. Psykiatriske Museum i Annebergparken fortælles historien om det tidligere Sindssygehospital i Nykøbing Sjælland, SNS, der var en selvstændig by, et lukket samfund. Sikringsanstalten, betegnet Sikringen, blev taget i brug i 1918, og den var en del af hospitalet og Danmarks første retspsykiatriske anstalt. I bygningen med de skærpede sikkerhedsforanstaltninger var der plads til 50 psykisk syge kriminelle, der udgjorde en fare for andre. I 2015 flyttede Sikringen til Slagelse.
I dag er der på området private beboelser, klinikker og institutioner.
Navnet Anneberg er efter herregården Anneberggaard, på hvis jorder, opkøbt af Nykøbing kommune, anlægget blev opført. Anneberggaards hovedbygning, den nuværende, blev opført i 1952 af fabrikanten J.C. Hempel, der i 1964 grundlagde Hempel Glasmuseum beliggende et par km fra Annebergparken.

Kristoffer Nyrop Varming (1865-1936) var udlært tømmersvend og gik herefter på Det tekniske Selskabs Skole. I 1885 blev han optaget på Kunstakademiets Arkitektskole, hvorfra han fik afgang i 1892. I 1895 modtog han den lille guldmedalje. Varming var tilsynsførende arkitekt for de under Justitsministeriet hørende bygninger og ved Statens Sindssygehospitaler 1913-32. I 1914 modtog han Eckersbergmedaljen for sit arbejde med Sindssygehospitalet (SNS). Fra 1915 var han bestyrelsesmedlem for Landsforeningen for Bedre Byggeskik. Fra 1923-36 Kongelig bygningsinspektør.
Varmings udgangspunkt var den arkitekturstil som hans fætter Martin Nyrop og dennes lærermester Hans J. Holm (der bl.a. har tegnet Det Kgl. Bibliotek, 1906) repræsenterede. Han var inspireret af Ulrik Plesner og i de seneste arbejder af nyklassicistisk arkitektur.
Blandt Varmings bygninger er bl.a.: Restaurantbygningen, Zoologisk Have, København, 1895. Vinderup Kirke, mellem Skive og Holstebro, 1905. Solbjerg Kirke, Frederiksberg, 1908. Kingos Kirke, København 1909. Harboøre Kirke, 1910. Ingrid Jespersens Skole, København, 1912. Sindssygehospitalet, Nykøbing Sjælland, 1913-15. Vestre Landsretsbygningen, Viborg, 1914. Dommergården i Horsens, 1918. Nyborg Straffeanstalt, 1920. Niels Bohr Institutet (Københavns Universitets Institut for Teoretisk Fysik), København, 1922. Postbygningen, Ringsted, 1928. Gammelholm Toldkammer (i dag The Standard), København, 1937.

Den trefløjede hovedbygning er det centrale anlæg i Annebergparken. I midterfløjen var bl.a. kontorer for overlægen og forvalteren. I vestfløjen var forvalterens bolig og hospitalskirken. Mod Isefjorden er østfløjen.

Hospitalskirken i hovedbygningens vestfløj. Kirkerummet er i empirestil (nyklassicistisk stilart).
Alterbilledet, der er udført af maleren Hans Axel Hou (1860-1948), kunne have titlen "Den gode hyrde", under billedet står: "Herren er min hyrde, mig skal intet fattes" (jeg lider ingen nød), GT, Salmernes Bog, 23,1. I gavlfeltet over maleriet ses forgyldte solstråler, Guds stråleglans.

Boliger på østsiden af Grønnegården, der er anlæggets centrale parkområde omgivet af bygninger.

Nykøbing Sj. Psykiatriske Museum, oprettet i 1988, på østsiden af Grønnegård.

Bygninger der rummede badeansalt, kedelhus, vaskeri, køkken på østsiden af Grønnegård.

Værksteder og samlingssal på vestsiden af Grønnegård.

Sprøjtehus, hvor bl.a. hospitalets brandslukningsudstyr blev opbevaret.

Birkehuset.

Hospitalets kapel i nyklassicistisk stil ligger i Grønnehave Skov. Relieffet over døren til kapellet viser Via Dolorosa, Smertens Vej, Jesu vej til Golgata. Bagest i kapellet er en dissektionsstue. Kirkegården har tilnavnet "De hjerneløses kirkegård", fordi hjernen fra nogle afdøde patienter blev taget ud og anvendt til forskning i sindslidelser.

Kystsanatoriet i Hjerting ved Esbjerg

Kystsanatoriet er tegnet af arkitekt Carl Frederik Schiøtz (1878-1957), indviet 1915. Sanatoriet er et "Høstblomstsanatorium", dvs. et af de fire kystsanatorier opført for penge indsamlet ved salg af "Høstblomsten", en lille nål med en papirblomst, solgt af "Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse".