ARS longa.dk  v/Kirsten Gress
Drop Down Menu
 
Horsens
Drop Down Menu  
Drop Down Menu
  Danmarkskort/Map of Denmark
Øvrige fotos - Horsens og omegn

Other photos - Horsens and its environs

Gavlmaleri, 2015, af den franske Street Art kunstner Chifumi Krohom, Mælketorvet.
Gable end mural, 2015, by the French Street Art artist Chifumi Krohom, Mælketorvet.
 
1
Det Russiske Palæ (nedrevet før 1915) lå på Torvet 2-4 lige over for Vor Frelsers Kirke og var bolig for det russiske eksilhof fra 1780-1807.

Daværende ejendomme på Torvet blev under ledelse af C.F. Harsdorff i 1780 ombygget af Anders Kruuse til fyrstelig residens og fik betegnelsen "Palæet".

De fire russiske kongelige (to prinser og to prinsesser) var søskende til den russiske barnezar 1740-41 Ivan 6. (1740-1764), der blev afsat og myrdet, og efter årtiers husarrest i Rusland flyttede de i 1780 til Danmark på grund af deres slægtskab med Frederik 5.'s anden hustru Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel, der var deres faster. De boede i Palæet til deres død og er stedt til hvile i Klosterkirken.

Efter nedlæggelsen af det russiske hof i 1807 stod Palæet tomt til 1810, hvor Christian 8.'s første hustru Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin (1784-1840) flyttede ind da ægteskabet med daværende Prins Christian, der blev indgået 1806, blev opløst i 1810 grundet hendes forhold til den schweiziskfødte komponist Edouard Du Puy. Charlotte Frederikke boede i Horsens i 19 år, først i en kort periode i Det Lichtenbergske Palæ. Hun måtte forlade sin søn, den senere Frederik 7., da han kun var et år gammel, og blev nægtet at se ham. I 1929 flyttede hun til Rom og konverterede under opholdet i Italien til katolicismen. Hun er gravsat på den tyske kirkegård i Vatikanstaten.

The Russian Palace (demolished before 1915) located directly opposite the Church of Our Saviour, was home to the exiled Russian princely court from fra 1780-1807.
The then buildings
at the town square were in 1780, by the architect C.F. Harsdorff and Anders Kruuse rebuilt into a princely residence and named "The Palace".

The four Russian royals (two princes and two princesses) were siblings of the infant emperor of Russia 1740-41, Ivan VI (1740-1764), who was deposed and murdered, and after decades of house arrest in Russia they moved to Denmark due to their relationship with King Frederik V's second wife, their aunt, Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel. The Russian royals lived in the Palace until their death, and they are laid to rest in the Abbey Church.

In 1810 Charlotte Frederikke of Mecklenburg-Schwerin (1784-1840), first wife of King Christian VIII, moved into the Palace. The royal marriage ended in divorce because of Charlotte Frederikke's relationship to the Swiss-born composer Edouard Du Puy. After living in Horsens for 19 years, she moved to Rome in 1929 and is buried at the German cemetery, Vatican City.

2
Horsens Kunstmuseum, Caroline Amalielund. Den hvide bygning Pavillonen, som Horsens Borgerlige Skyttelaug havde opført, blev indviet i 1844, og er museets hovedhus. Horsens Kunstmuseum flyttede i 1984 ind i Pavillonen, tidligere havde kunsten til huse i Horsens Museum på Sundvej (etableret 1906 og rummede både kunst- og kulturhistorie). Kunstmuseet blev i 1992 udvidet med en tilbygning af arkitekterne Niels Thorup Pedersen og Poul Schwarz, og i 2007 føjedes endnu en tilbygning til. I 2017 udvidedes museet med et magasin og en udstillingssal/Kviumsalen til museets samling af Michael Kviums værker.

Før kunstmuseet flyttede ind i pavillonen husede bygningen en danserestaurant og et diskotek.

Dronning Caroline Amalies Lund kaldet Caroline Lunden eller bare Lunden blev anlagt i 1841 på det areal der i århundreder havde været anvendt til fugleskydning og kaldtes "Papegøjetoft" eller "Papegøien".

Det var Horsens Borgerlige Skyttelaug (stiftet 1840), der genoplivede fugleskydning, dvs. skydning med gevær efter fugle udført i træ, og den der skød den sidste fugl, en papegøje, ned fik førstepræmie. Udtrykket "at skyde papegøjen" vil sige at være meget heldig og stammer fra fugleskydningskonkurrencer opfundet i Frankrig i 1200-tallet, hvor der blev skudt efter en papegøjefigur på en stang.

I 1844 kunne Skyttelauget indvie en pavillon med restauration i hvilken Christian 8. og hans anden hustru og Dronning Caroline Amalie samme år deltog i en middag i forbindelse med besøg i Horsens, og Dronningen indviede og navngav Caroline Amalies Lund. I 1862 opførte Skyttelauget et træhus/skydepavilon i Lunden. I 1887 blev pavillonen solgt til Horsens Kommune.

Horsens Art Museum.
3 Pavillonen i Caroline Amalies Lund, 1940'erne/Pavilion, Caroline Amalies Lund, 1940s.
4 Julekort, Caroline Amalielund, o. 1910/Christmas card, Caroline Amalielund, c. 1910.
5 Horsens Toldkammer, 1912-13, tegnet af arkitekten Hack Kampmann/Horsens Custom house, 1912-13, designed by the architect Hack Kampmann.
 
1
Svaneboligen i Fugholm (også kaldet "Himmerigs Boder") blev opført 1785 som stiftelse for fattige enker og nedrevet i 2016. Stiftelsen er tegnet af arkitekten Anders Kruuse, og blev finansieret af et legat oprettet i 1631 af Anna Svane, født i Ribe, d. 1637 i Horsens, hvor hun var købmands- og borgmesterfrue. En mindeplade over hende ses over husets dør, den er kronet med et svanerelief. Anna Svane kan ses afbildet sammen med sin familie på et epitafium i Klosterkirken. Enkestiftelsen i Fugholm eksisterede til ca. 1960 og blev herefter værtshuset "Den Hvide Svane". Slots- og Kulturstyrelsen fredede Svaneboligen i 1919 og ophævede fredningen i 2015, da bygningens tekniske tilstand, på grundlag af ingeniørfaglige undersøgelser, blev betegnet som yderst kritisk, og at en genopbygning ville blive en rekonstruktion med særdeles få elementer fra den originale bygning, og dermed ville boligen ikke få de kvaliteter der berettiger en fredning. Styrelsen anbefalede bevaring af mindepladen/svanerelieffet.
The Swan House in the narrow street Fugholm, built 1785, demolished 2016. The building, a foundation for poor widows, was designed by the architect Anders Kruuse and funded by a scholarship established in 1631 by Anna Svane (died 1637) the wife of the late mayor of Horsens. The building was listed in 1919, and the listing was removed in 2015 because the house was in a bad state of disrepair.
2 Fugholm, en af byens ældste gader/Fugholm, one of the city's oldest streets.
3-4 Jessensgade.
5 Gavlmaleri, 2015, af den franske Street Art kunstner Chifumi Krohom, Mælketorvet.
Gable end mural, 2015, by the French Street Art artist Chifumi Krohom, Mælketorvet.
Horsens Ny Teater, Teatertorvet, opført 1909, tegnet af arkitekten Christian Fussing (1878-1930) og udsmykket med bl.a. engleloft af Elias Ølsgaard.
Horsens gamle Teater, "Gjæstgiver Jørgensens Theater", i gården til Jørgensens Hotel, blev finansieret af gæstgiver Anders Jørgensen, der i 1843 havde købt Det Lichtenbergske Palæ, og den 21. december 1845 kunne byens første teaterhus indvies af teaterselskabet J.P. Müller med "Pak!", lystspil i fem akter, af Thomas Overskou efter prolog skrevet af kateket i Horsens Jørgen Otto Fabricius. I marts 1909 holdt det gamle teater afskedsforestilling (Fangen paa Kallø). Allerede dagen efter påbegyndtes nedrivningen af teatret for at påbegynde opførelsen af et nyt teater på samme sted.
4. december 1909 afholdtes festforestilling i anledning af Det Ny Teaters indvielse
. Ved teatrets åbningsforestilling spillede to tidligere bysbørn indledende roller i og med at forfatteren Herman Bang havde skrevet prologen, der blev fremsagt af skuespillerinde ved det kgl. Teater, fru professorinde Anna Bloch (1868-1953). På programmet var "Audiensen", lystspil af Henrik Hertz. Balletdivertissement af det kgl. Teaters Ballet (Spanske Danse af balletten "Toreadoren"). "Aprilsnarrene eller Intrigen i Skolen", vaudeville af J.L. Heiberg.
I 1933 indrettedes danserestauranten Kit-Cat i teatret. I 1941 blev teatersalen indrettet til biograf, Teater Bio. Ginneruparkitekter A/S tegnede forslaget til Horsens Ny Teater, der åbnede i 1991. Teatret har to sale, "Store sal" og "Kvium sal", der er dedikeret til bysbarnet Michael Kvium. Facaden er kronet af de menneskelignede bronzefigurer "Et Himmeldigt", 1988, udført af Svend Wiig Hansen, opsat på facaden i 2011 og afsløret af H.M. Dronning Margrethe. Skulpturerne var tidligere placeret på taget af Gladsaxe Teater, der lukkede i 2010.
1 Rådhuset, Rådhustorvet, opført 1986. Udsmykninger af Poul Gernes/City Hall, Rådhustorvet, built 1986. Artistic decoration by Poul Gernes.
 
1 Kuglepostvogn, strækningen Horsens/Skanderborg. Hestetrukken postvogn med kugleformet vognkasse anvendt i 1800-tallet. Ideen med den specielle form var dels at beskytte forsendelserne mod vejrliget samt at forhindre at postvognen kunne tage passagerer med.
Spherical mail coach on its way to Horsens. The special form was created to protect the post against the weather and to prevent the mail coach from taking passengers with.
2 Kugleposten ankommer til Horsens, 1923, udført af Søren L. Lange, Statens Museum for Kunst.
The Spherical mail coach arrives in Horsens, 1923, executed by Søren L. Lange,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
3 Aaboulevarden.
4 Slotsgade.
5 Hospitalsgade.
6 Graven.
7 Horsens, 5.-8. maj 1945. Tysk militær forlader landet i hestetrukne køretøjer.
Horsens, May 5-8, 1945. German soldiers leave the country in horse-drawn vehicles.
Bygholm   -   Boller   -   Barritskov

1 Horsens & Bygholm, 1820.
2 Bygholm, 1933.
3
Bygholm Slot, 1940'erne, i dag Scandic Bygholm Park.
I 1313 lod Erik Menved en borg opføre ved Horsens, det første Bygholm, der stod frem til 1617. I Bygholm Park er et voldsted hvorpå der har ligget en borg formentlig den tvangsborg Menved lod bygge efter et bondeoprør, der var opstået som følge af den brandbeskatning af bønderne som var nødvendig for Menved at pålægge dem for at financiere sine store og dyre erobringsplaner. De borge Menved opførte, og hvor han med sit følge kunne residere når de drog rundt i landet, kaldtes tvangsborge fordi deres formål var at sikre kronens magtstilling og at kue oprørerne.

Bygholm var krongods fra 1313-1661.

Hovedbygningen, der var faldefærdig, blev efter beslutning fra Christian 4. revet ned i 1617 og materialerne genanvendtes til istandsættelse af Stjernholm Slot (nedrevet 1897).

I 1670 blev Bygholm købt af Joachim Werner von Bülow, der opførte en bindingsværkshovedbygning, som blev revet ned da det nuværende femfløjede Bygholm opførtes i barokstil i 1775 af bygmester og arkitekt Anders Møller for etatsråd Lars Thygesen, adlet de Thygeson, (1741-1812) og Abel Maria de Lichtenberg (1739-1810), datter af storkøbmanden m.m. Gerhard de Lichtenberg.

Fra 1830-35 var Bygholm i kronens eje og blev i 1835 solgt til August Theodor Schütte (1804-1889). Horsens Kommune købte Bygholm i 1918.

Bygholm Park blev anlagt i 1812 og udvidet i 1863 til en engelsk romantisk landskabshave. Parken blev fredet i 1993.

Bygholm Castle, 1940s. Today Scandic Bygholm Park.
4 Boller Slot ved Horsens Fjord. Herregården Boller omtales første gang i 1350, hvor ejeren var Otte Limbek.

I perioden 1537-88 ombygges stedet af rigsråd Holger Ottesen Rosenkrantz (1517-1575) og hans hustru Karen Gyldenstierne (1544-1613).

Det firefløjede slot blev i 1621 erhvervet af den adelige godssamler Ellen Marsvin (1572-1649), der var mor til Kirsten Munk (1598-1658), Christian 4.'s hustru til venstre hånd, der i 1630 blev forvist til Boller Slot efter sit brud med kongen, der beskyldte hende for utroskab. Kirsten Munk døde på slottet. Et af Kirsten Munks børn med kongen var Leonora Christina, der blev gift med rigshofmesteren og landsforræderen Corfitz Ulfeldt.

Slottet var i privateje frem til 1930, hvor det solgtes til staten. De Danske Sygekasser købte slottet og ombyggede det til rekreationshjem. I 1965 købte Horsens Kommune bygningerne og slottet var frem til 2012 plejehjem. I 2015 blev det fredede slot solgt til en privatmand og restaureret og indrettet til lejeboliger.

Jyllands ældste egetræ (ca. 800 år) Bolleregen/Vikingeegen står i slotsparken.
Boller Castle located at Horsens Fjord. The manor house was mentioned for the first time in 1350, the owner was Otte Limbek. Between 1537-88 the castle was rebuilt. In 1621 the four-winged castle was bought by the noblewoman and landowner Ellen Marsvin (1572-1649), the mother of Kirsten Munk (1598-1658), the morganatic wife of King Christian IV, by the king accused of adultery, and in 1630 banished from the court to Boller Castle. Kirsten Munk died at Boller Castle.
A 800-year-old oak tree, the Boller Oak, stands in the park.

5
Barritskov Gods ved Horsens, maleri, "Udsigt fra Barritskov over Vejle Fjord mod Munkebjerg", udført af maleren og tegneren Ferdinand Richardt (1819-1895), der især er kendt for sine herregårdsprospekter. I USA er han kendt for sine malerier af Niagaravandfaldene.
Barritskovs første ejer, der omtales i 1261, var Hr. Niels, stifteren af Franciskanerklostret i Horsens. Det oprindelige Barritskov blev revet ned i 1914 og en ny hovedbygning, hvortil der blev genbrugt dele fra det første Barritskov, opførtes 1914-16 af arkitekten Christen Gotfred Tvede. Barritskov er i dag pakkeri for internetvirksomheden Aarstiderne.
Barritskov Manor, near Horsens, "View from Barritskov Manor beyond Vejle Fjord", painting by Ferdinand Richardt (1819-1895). The first owner of Barritskov, mentioned in 1261, was Mr Niels, founder of the Franciscan monastery in Horsens. The original Barritskov was demolished in 1914 and a new main building was built 1914-16 by the architect Christen Gotfred Tvede. Today Barritskov houses the Danish organic food company Aarstiderne.
Arkitekter
Viggo Norn, H.F.J. Estrup, Vitus Borning, Jens Christian Clausen, Anders Kruuse
 
Viggo Norn
Viggo Norn (1879-1967), opr. Viggo Nielsen, navneændring til Norn i 1904, arkitekt og kgl. bygningsinspektør over Østjylland fra 1921. Norn blev født i Torup ved Randers og han døde i Horsens og er begravet på Østre Kirkegård på Sundvej.
Efter afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1904 nedsatte han sig i 1905 som selvstændig arkitekt i Horsens. Norn foretog mange studierejser til europæiske lande som Tyskland, Italien, Schweiz (Berner Oberland), Holland, Belgien, Frankrig, England samt til Finland og Sverige. 
Norn var gift med Inger Marie Creemers (1877-1968). Han er far til kunsthistoriker og professor Otto Norn (1915-2004) og arkitekten Ebbe Norn.
Hans stilarter er flere bl.a. nationalromantik, nyklassicisme og "Bedre Byggeskik".
 
Horsens:
1905 1907 1907
Nørregadde 1.
Industrimuseet (tidl. elektricitetsværket), Gasvej 17-19.  
Nordre Skole/
Tordenskjoldsgades Skole
.
 
1909 1909-10 1909-10
Missionshotel, Gl. Jernbanegade 6-8.
Etageejendom, Vitus Berings Plads 1. "Bedre Byggeskik".
Etageejendom, Torvet 22-24. "Bedre Byggeskik".
1909-10 1911
Etageejendom, Sundvej 1-3. "Bedre Byggeskik".
Bering Hus, Søndergade 30, Horsens, opført for fabrikant Knud Madsen. I den halvrunde fronton ses et relief, der viser Vitus Berings skib i Beringsstrædet omgivet af to isbjørne, der symboliserer Sibirien og Alaska. Relieffet er udført af Karl Hansen Reistrup (1863-1929).  
1912 1912 1912
Kraghs Stiftelse (oprettet som alderdomshjem), Sundvej 31. Nationalromantisk stil  
Stykgodspakhuset, 1912. Havneallé 3, med et gavlmaleri der hylder Viggo Norn udført af street artist Phuc Van Dang.
1912 1912-13 1913
Søstrene Houmanns Stiftelse, Sundvej 5. Nørregade 3. Nederlandsk renæssancestil. Vandtårnet, Højlundsgade. På tårnets sokkel er snegle af granit, der er udført af Karl Hansen Reistrup, der også har udført relieffet på Bering Hus på Søndergade.
1915
Horsens Museum, Sundvej 1A, nyklassicisme. Norn var fra 1918 formand for museets bestyrelse.
1919
Nørretorvs barakker, 99 husvildebarakker, der blev revet ned i 1968-71.
1920
Den tidligere retsbygning og politigård, Rådhusgade.  
1921-22
Lille Amalienborg, Spedalsø, 59 huse omkring en ottekantet plads/plæne opført af Horsens Boligselskab under indflydelse af bevægelsen "Bedre Byggeskik".
Bevægelsen "Bedre Byggeskik" blev stiftet i 1915 af en gruppe arkitekter og ses i byggerier som enfamiliehuse, stationer, skoler m.m. og er kendetegnende ved kvalitet, godt håndværk, enkelhed, røde mursten, røde tegltage og en æstetik, der hidtil stort set havde været uset i boligbyggeri af håndværkere/bygmestre, men havde været forbeholdt arkitekttegnede monumentale bygningsværker.
Arkitekterne i bevægelsen leverede mod bestilling typetegninger til lokale bygmestrene, der kunne opføre murermestervillaer.
Bevægelsen "Bedre Byggeskik" blev nedlagt i 1965, og er nu betegnelsen for en arkitekturstil i perioden 1915-40.
Stilarterne der anvendtes var historicistisk stil (f.eks. nybarok), nationalromantik og nyklassicisme.
 
1922-23 1923
"Kilden", nyklassicisme, inspireret af Københavns Politigård, Arbejdernes Forsamlingsbygning, Kildegade 8. Ved indvielsen i 1923 deltog statsminister Thorvald Stauning. "Kilden" nedbrændte 6. maj 2018.  
Odd Fellow Logernes bygning, Borgergade 13, indviet i 1925.  
1938 1940
Kapel og krematorium, Vestre Kirkegård. Statsskolen.
 
Øvrige:
1914 1919-20 1921
Mindesten for danske dragoner, Hatting.
Politibygning, Thisted. Østre Borgerskole, Thisted.
1928 1929 1932
Amtssygehuset, Haderslev.  
- Stationsbygninger: Vonge, Åle, Klovborg, Nørre Snede, Vesterlund, Kollemorten, Hjortsvang, Thorlund.
- Post- og Telegrafbygning, Ringkøbing.
- Post- og Telegrafbygning, Kolding.
Afdeling, Kysthospitalet/
Sanatoriet, Juelsminde. Nedrevet 2005.
 
1933-35 1934 1939
Genopførelsen af kæmpetårnet på Koldinghus. Post- og Telegrafbygning, Varde. Esbjerg Statsskole.
 
H.F.J. Estrup
Hector Frederik Jansen Estrup (1854-1904), arkitekt, byrådsmedlem i Horsens, forstander for Horsens Tekniske Skole og meddirektør for Sparekassen for Horsens By og Omegn. Estrup blev født i Viuf, han døde i Horsens og begravet Østre Kirkegård på Sundvej. Han var gift med Albertine Zwergius (1854-1909).  

Estrup, der var uddannet murer, blev optaget på Kunstakademiet i København i 1871 og tog afgang i 1880. På Akademiet var han elev af arkitekt og professor H.B. Storck, der var påvirket af nationalkunstens agitator Niels Lauritz Høyen. Estrups stil kan betegnes historicisme.

Estrup foretog studierejser til Tyskland, Frankrig og Italien. Hans skitsebog fra Italiensrejsen 1882 er bevaret på Danmarks Kunstbibliotek i København (gave fra Niels Estrup, 2002) og indeholder tegninger fra bl.a. Rom, Pompeji og oldtidsbyen Paestum, syd for Napoli.

 
Horsens:
1879 Horsens Baiersk & Hvidtøl-Bryggeri, Nørretorv.
1879-80 Udvendig restaurering af Vor Frelsers Kirke under ledelse af arkitekt og bygningsrestaurator H.B. Storck og som daglig leder hans elev H.F.J. Estrup.
1880'erne Etageejendomme i Stjernholmsgade og Allégade 2.
1888-1892 Klosterkirken restaureret, et samarbejde mellem H.B. Storck og Estrup.
1890 Svendehjemmet, Slotsgade 2.
1890 Villa Gasvej 1.
1891-93 Ombygning af pavillonen i Caroline Amalies Lund, tilføjede søjlegangen. Horsens Kunsmuseum fra 1985.
1892 Villa Gasvej 7.
1895 Stiftelsen Arentzens Minde, hjørnet Slotsgade/Gasvej.
1897 Løveapoteket, Smedegade 82.
1897 Sct. Josef Kirke, Nørregade. Nygotik.
1898 Nørregade 15,  
1898 Horsens Blyvalseværk, Nørregade 15.
1898 Etageejendom, Torvet 26.
1901 Spare- og Lånekasse for Horsens og Omegn, nu Danske Bank, Jessensgade 1.
1902 Ting- og Arresthuset, Rådhusgade 3-5. Fredet 2009.
1902 Horsens private real- og forberedelsesskole, Hulvej 19.
1904 Teknisk Skole, Stjernholmsgade 12.

 

1-2 Danske Bank, Jessensgade 1.
3-5 Ting- og Arresthuset, Rådhusgade 3-5. Fredet 2008/The former courthouse and jail, Rådhusgade 3-5. Listed 2008.
 
1 Horsens Baiersk & Hvidtøl-Bryggeri, Nørretorv. Litografi af John Krum, 1888/Horsens Brewhouse, Nørretorv. Litography by John Krum, 1888.
2 Horsens Bryghus, 1920'erne, Allégade/Horsens Brewhouse, Allégade, 1920s.
3 Horsens Øl bringes ud/Beer delivery lorries from Horsens Øl.
4 Teknisk Skole, Stjernholmsgade 12.
5 Pavillonen i Caroline Amalies Lund, 1940'erne/Pavilion, Caroline Amalies Lund, 1940s.
 
Vitus Borning
1 Kirkegårdskapellet, Klosterkirken, 1932/The chapel of rest, The Abbey Church, 1932.
2 Horsens Folkeblads hus, Bojsens Gård, midten af 1960'erne. Den funktionalistiske bygning er opført i 1936, og en stor bindingsværksgård blev i den anledning revet ned. Navnet "Bojsens Gård" er efter journalist Emil Theodor Clausen Bojsen (1854-1898), der i en alder af 22 år, i 1876, blev redaktør på venstrebladet Horsens Folkeblad (grundlagt 1866).

The House of Horsens Folkeblad (the daily local newspaper), Bojsens Gård, mid-1960's. The block of flats is built in the style of Functionalism in 1936. The house is named after the chief editor of Horsens Folkeblad Emil Theodor Clausen Bojsen (1854-1898).

3-4 Den tidligere Handelsskole, 1939-1972, Vitus Berings Plads/The former Business School, 1939-1972, Vitus Berings Plads.
5 Enfamiliehus, Strandpromenaden, ombygning ved Borning 1933-34/Single-family house, Strandpromenaden, rebuilt by Borning from 1933-34.
J. C. Clausen
Jens Christian Clausen (1835-1886), civilingeniør med tegnestue i Horsens. Hans stil var historicisme. I 1871 var Clausen medstifter af byens første boligforening, Horsens Arbejdernes Byggeforening og af Horsens Arbejderforening, hvis forsamlingsbygning var "Kilden".
 
Horsens:
1859-60 Horsens Gasværk.
1864 Tvangsarbejdsanstalten på Tugthusvej (senere Fussingsvej), nedrevet i 1973.
1867 Den jødiske synagoge, Farvergade 6, skænket af etatsråd Isaac Zacharias Levy (1827-1899) og søskende og var synagoge til 1897
og herefter "Den Levyske Stiftelse". Orientalsk stil, bl.a. løgkuppelformen over indgangsdøren.
1875
Trævarefabrikken Bastian, Emil Møllersgade 41-49. Fredet 1988.
1876 Arbejderboliger for "Arbejdernes Byggeforening", toetageshuse, Stefansgade.
1885 Håndværker- og Sangforeningens bygning, Allégade 16A.
1895 Amaliegade 27, toetages beboelsesejendom.
 
Anders Kruuse
Anders Kruuse (1745-1811), bygmester og kancelliråd. Født, død og begravet i Horsens. Søn af skipper og købmand Christen Kruuse og Karen Andersdatter Hiernøe. Hans hustru var Ane Kierstine Garmer (1747-1826).

Fra 1764-67 var Kruuse elev på Akademiets bygningsskole, hvor han undervistes af den franske arkitekt og professor Nicolas-Henri Jardin, der fik stor betydning for nyklassicismen i Danmark og blev en stor inspirationskilde for Kruuse.

Kruuse deltog i ændringer og istandsættelser ved Klosterkirken fra 1771, og i 1778 fik han overdraget den årlige vedligeholdelse af byens kirker og Latinskolen, hans samarbejdspartner var fra o. 1785 arkitekten og billedhuggeren Jens Hiernøe (1748-1801).

I forbindelse med opførelsen i 1780 af Det Russiske Palæ på Torvet indgik Kruuse i et samarbejde med lederen af byggeriet hofbygmester C.F. Harsdorff, der roste ham for hans æstetiske sans.

 
Horsens:
1777 Kruuses eget hus, Nørregade 19. Nedrevet 1896. Den katolske Sct. Josef kirke blev 1897 opført på stedet.
1780 Søndergade 34.
1780 Det Russiske Palæ. Opført under ledelse af C.F. Harsdorff. Nedrevet før 1915.
1783 Søndergade 15.
1785 Svaneboligen, Fugholm.
1786 Nørregade 21A. Anders Kruuses gård. Over portalen ses reliefudsmykninger hvori indgår initialerne "AK" og "AK" for henholdsvis Anders og Ane Kruuse.
1790 Nørregade 31, Andreas Flensborgs enkebolig. Navnet Flensborg er efter ejeren borgmester Andreas Flensborg (1716-1790), der ombyggede huset til enkeboliger. Over hovedindgangen ses en mindeplade og reliefudsmykning udført af den horsensianske billedhugger og arkitekt Jens Hiernøe (1748-1801).
Øvrige:
1777 Serridslevgård, hovedbygning. 
1786-87 Hatting Kirke. Tilskrevet Kruuse.
1789 Det gamle Rådhus i Ebeltoft. Kruuses rådhus var i nyklassicistisk stil - det var pudset og kalket hvidt og blev i 1906-09 restaureret i renæssancestil med bindingsværk.
1790 Hatting præstegård.
1799 Herregården Stenalt.
1801 Nørrejyllands Tøjhus i Randers anses for Kruuses fineste bygning sammen med den nærliggende kaserne, opført 1805.
 
 
 
Fredninger i Horsens Kommune
FREDNING. National betydning - fælles kulturarv
Det er Slots- og Kulturstyrelsen under kulturministeriet, der tager beslutninger om at frede eller ikke frede en bygning, at udvide en bygningsfredning og ophæve en bygningsfredning.

Når en bygning er fredet er ejeren forvalter af vores fælles kulturarv, og skal holde bygningen i forsvarlig stand.

 
Fredet eller bevaringsværdig:
Når en bygning er fredet må der ikke ændres på den. Fredningen gælder hele bygningen, ude som inde. Fredede bygninger har arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter, der er af betydning for landets historie. Det er staten, der erklærer bygninger fredet.
Når en bygning er erklæret bevaringsværdig må der ændres på dens indre, men ikke dens ydre, bygningen skal bevare sit udtryk. En bevaringsværdig bygning har arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter, der er af betydning regionalt eller lokalt. Det er kommunerne der bestemmer, om de vil udpege en bygning som bevaringsværdig.
 
For at sikre, at det fredede bevares for eftertiden er der stramme regler for at foretage ændringer i fredede bygninger, landskaber o.l. Det er Slots- og Kulturstyrelsen der giver tilladelse til at foretage ændringer (der går ud over almindelig vedligeholdelse) på baggrund af ansøgning herom.
De fleste fredede bygninger er over 100 år.
Kirker, der hører under folkekirken kan ikke fredes, de er omfattet af deres egen lov.
Enhver kan rejse en fredningssag, dvs. foreslå Slots- og Kulturstyrelsen at få en bestemt bygning fredet.
 
Uddrag af Bygningsfredningsloven, LBK nr 219 af 06/03/2018
Bekendtgørelse af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer
§ 1. Loven har til formål at værne landets ældre bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi, herunder bygninger, der belyser bolig-, arbejds-, og produktionsvilkår og andre væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.
§ 3. Kulturministeren kan frede bygninger og selvstændige landskabsarkitektoniske værker af væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi, som er over 50 år gamle. Uanset deres alder kan bygninger og selvstændige landskabsarkitektoniske værker dog fredes, når det er begrundet i deres fremragende værdi eller i andre særlige omstændigheder.

§ 4. Bygninger opført før år 1536 er uden særlig beslutning fredet efter denne lov.

Stk. 2. Kulturministeren kan begære en meddelelse om, at en bygning er opført før år 1536, tinglyst på den pågældende ejendom.

§ 5. §§ 3 og 4 gælder ikke for kirkebygninger, så længe de er omfattet af loven om folkekirken.

§ 8. Kulturministeren kan ændre omfanget af en fredning.

Stk. 2. Kulturministeren kan ophæve en fredning, når fredningsværdierne er gået tabt eller ikke længere kan opretholdes.

§ 11. Nedrivning af en fredet bygning kræver tilladelse af kulturministeren.
 
Fredningsår Slots- og Kulturstyrelsen. Fredninger i Horsens Kommune, februar 2017.
2014 Vitus Bering Parken. Det selvstændige landskabsarkitektonisk værk Vitus Bering Parken med skulpturer (1957 af landskabsarkitekt C.Th. Sørensen).
1919 Badstuestræde 12. Forhuset (1700-tallet)
1973 Bisgårdsvej 2. Tamdrup Bisgård. Stuehuset i syd med sidefløje i øst og vest samt en tilbygning til østfløjen (1784), agerumsladen i nord (1784) med dens forlængelser til begge sider (ca. 1895) og de hertil opførte sidelænger i vest og øst (ca. 1895 og ca. 1910) samt den brolagte gårdsplads.
1918 Boller Slotsvej 20. Boller. Den firefløjede hovedbygning (nordfløjen ca. 1550, østfløjen 1588, ombygget og vest- og sydfløjen opført 1759, kældrene ældre).
1918 Bygaden 70. Stensballegård. Hovedbygningen med to vinkelbyggede sidefløje (hovedfløjen 1692, sidefløjene 1693 af Ernst Brandenburger).
1988 Emil Møllersgade 41-49. Trævarefabrikken Bastian. De to fritliggende bygninger (001 og 002 opført 1875 af Jens Chr. Clausen), maskin- og kedelhuset med skorsten (005 opført 1875 af Jens Chr. Clausen), den bagved liggende fløj (011 opført 1896 og udvidet 1911 af Viggo Norn), tværfløjen (010 opført 1911 og udvidet 1936 af Viggo Norn) og sydfløjen (009 opført 1936 af Viggo Norn).
1997 Fuglsbjergvej 9. Den firelængede bondegård bestående af stuehuset (slutn. af 1700- tallet), ko- og hestestalden (1850, 1930), svinestalden (ca. 1900) og laden (ca. 1800) samt den brostensbelagte gårdsplads.
1986 Føvlingvej 14. Anneksgården. Den firelængede gård (stuehuset 1844, østlængen 1890, nordlængen 1844, vestlængen 1600-tallet) med brolagt gårdsplads.
1984 Graven 2. Graven 2. Forhuset (1869).
1995 Havnen 1. Horsens Toldkammer. Toldkammerbygningen med gårdsplads og den omkransende mur inkl. murpiller (1911-13 af Hack Kampmann).
1919 Hospitalsgade 10. Horsens almindelige Hospital. Hospitalets gamle fløj langs gaden.
1919 Hospitalsgade 6. Forhuset og det dermed sammenbyggede sidehus (1768, gadefacaden ca. 1860). Udv. 1985.
1924 Julianelystvej 1 og 1 A. Julianelyst. Hovedbygningen med sidefløje, de to staldlænger i øst og vest samt resterne af sydlængen (1792-93 af Anders Kruuse).
1989 Klostermøllevej 48 A, B og D. Klostermølle. Vandmøllen med to tilbygninger, den gamle hovedbygning (ca. 1800), den nye hovedbygning (ca. 1872), staldbygningen og tørreladen.
1918 Mattrupvej 3. Mattrup. Den trefløjede hovedbygning (1578, ombygget ca. 1760 og senere).
1919 Nørregade 21 A. Anders Kruuses egen gård. Forhuset (1786 af Anders Kruuse).
1918 Nørregade 31. Flensborgs Enkebolig. Forhuset (1790 af Anders Kruuse).
1945 Oensvej 1. Hatting Præstegård. Stuehuset (1790).
1989 Overbyvej 5. Overby Rytterskole. Rytterskolen (1722).
2008 Rådhusgade 3-5. Horsens Ting- og Arresthus. Det trefløjede anlæg, Horsens Ting- og Arresthus, Rådhusgade 3-5, Horsens Kommune (1902 af Hector Estrup).
1984 Schüttesvej 4-6. Bygholm. Hovedbygningen samt de to vinkelformede sidefløje (1775 af Anders Møller).
1918 Serridslevgårdvej 25. Serridslevgård. Den trefløjede hovedbygning (1777 af Anders Kruuse).
1991 Smedegade 49 B. Bindingsværkspakhuset i to etager (1817).
1919 Smedegade 91 C. Generalsgården. Forhuset (1816 af J.J. Høffner).
1919 Smedetorvet 1, 2A, 3, 4, 5, 8, 10 (tidl. Smedetorvet 2). Knud Monbergs Gård. Forhuset (1756) samt gårdens bebyggelse langs skellet til mnr. 106a, 107, 108a, 110g, f, h, m og n. Udv. 1978.
1918 Stenkærvej 7. Urup. Den trefløjede hovedbygning (1592, stærkt ombygget og reduceret ca. 1810, østfløjen delvis fra før 1581).
1918 Søndergade 12. Helms' Apotek. Forhuset (1736) og det vestlige sidehus (1743) (begge formentlig af Johann Gottfried Hödrich) samt de tre sammenbyggede østvendte sidehuse, de to baghuse, det vestvendte udhus, portmuren og gårdens pigstensbelægning. Udv. 2000.
1918 Søndergade 17. Lichtenbergs Gård, nu Jørgensens Hotel. Forhuset (1744 af Nicolaus Hinrich Rieman).
1985 Søndergade 26. Horsens gamle Rådhus. Rådhusbygningen (1854-55 af Hans Chr. Zeltner).
1919 Søndergade 32. Søndergade 32. Forhuset (1772).
1919 Søndergade 41 og 41 A. Brænderigården. Forhus (1779 af Anders Kruuse) med bindingsværkslænger.
1919 Søndergade 43. Søndergade 43. Forhuset (1780 af Anders Kruuse).
1918 Tyrrestrupvej 41. Tyrrestrup. Den trefløjede hovedbygning med udløberfløj på midtfløjen (ca. 1720, kældrene 1500-tallet).
1985 Vesterby 3. Stuehuset (1741).
1919 Åboulevarden 121. Forhuset (ca. 1870) med porten (1739). Udv. 1978.
1919 Åboulevarden 85 A, hj. af Badstuestræde. Pakhus (ca. 1760).
 
Vitus Bering
"Vitus Bering [til hø] og Aleksei Chirikov i Petropavlovsk i 1741", udført 1989 af Igor Pavlovich Pshenichny, Søfartsmuseet, Skt. Petersborg. Petropavlovsk er hovedbyen på halvøen Kamtjatka.
"Vitus Bering [right] and Aleksei Chirikov in Petropavlovsk in 1741", executed 1989 by Igor Pavlovich Pshenichny, The Central Navy Museum, Saint Petersburg. Petropavlovsk is the largest city on Russia's Kamchatka Peninsula.
1
Russisk frimærke udgivet 1981 i anledning af Berings 300-års fødselsdag.
Vitus Jonassen Bering
(født 1681 i Horsens - død 1741 på Bering Ø, Rusland, Beringshavet).
Bering var kartograf, søofficer i russisk tjeneste og opdagelsesrejsende og leder af to ekspeditioner i perioderne 1725-30 og 1733-43, de såkaldte Kamtjatka-ekspeditioner, der udgik fra den russiske halvø af samme navn. Ekspeditionerne påviste at Rusland (Sibirien) og Nordamerika (Alaska) ikke er forbundet, men delt af et stræde (Beringstrædet).

Bering har bl.a. lagt navn til mindeparken Vitus Bering Park i Horsens, Beringstrædet, Beringshavet og Bering Ø, hvor han er begravet.

Russian postage stamp issued in 1981 in honor of the 300th anniversary of the birth of Bering.
Vitus Jonassen Bering
(born 1681 in Horsens - died 1741 at Bering Island, Russia, Bering Sea).
Bering was cartographer, naval officer in Russian service and explorer and the leader of two expeditions, 1725-30 and 1733-43, the so-called Kamchatka Expeditions. The expeditions concluded that Russia (Siberia) and North America (Alaska) were not connected but separated by a strait (Bering Strait).

Named after Vitus Bering: Vitus Bering Park, Horsens, Bering Strait, Bering Sea and Bering Island, where he is buried.

2 Vitus Bering Park, indviet 1957, fredet 2014, er tegnet af havearkitekten C.Th. Sørensen. Parken er omkranset af lave græsvolde og på den centrale ovale plads er opsat et monument over Vitus Bering, der som 14-årig stod til søs og aldrig vendte tilbage.

Vitus Bering Park, inaugurated 1957, listed 2014, designed by the landscape architect C.Th. Sørensen.

3
Mindepladen viser de nordlige verdenshave, som Bering kortlagde og er tegnet af arkitekt Viggo Norn. Kanonerne der flankerer mindepladen fulgte Bering på hans sidste rejse og blev bragt fra Bering Ø til Horsens som en gave til byen fra USSR. Kanonerne førtes i optog gennem byen dagen før parken blev indviet. Se skulpturen "Beringsøen" af Kirsten Ortwed.

Inskription på mindepladen:

"Vitus Bering. Født i Horsens MDCLXXXI. Død paa Beringsø MDCCXLI."
"Denne park er skænket Horsens by af overretssagfører Danjelsens og hustrus legat i aaret 1957".

The memorial plaque shows the northern oceans that Bering mapped and is designed by the architect Viggo Norn.

Inscription, memorial plaque:
Vitus Bering. Born in Horsens MDCLXXXI. Died at
Bering Island MDCCXLI. See the sculpture "Bering Island".
This park was donated to the city of Horsens in 1957 by barrister Danjelsen and his wife
.

4 Kanonerne er fra Berings skib "Sankt Peter" og en gave fra USSR/The cannons are from Bering's ship "St Peter" and a gift from the USSR.
5 Bering Hus, Søndergade 30, Horsens.
Fængslet/Horsens Prison Museum
Horsens Statsfængsel, udsnit af tegning af Alexander Nay, 1858/Horsens State Prison, drawing by Alexander Nay, 1858.
Fængslet. Det gamle Horsens Statsfængsel - kaldet Horsens tugthus, opført 1847-53, tegnet i senklassicistisk stil af kongelig bygningsinspektør, arkitekt Frederik Ferdinand Friis. Fængslet blev lukket i 2006 og genåbnet som museum og kulturcenter i 2012.
The Prison, the old Horsens State Prison, built 1847-53, designed in Late Classical style by the Danish Royal Building Inspector, architect Frederik Ferdinand Friis. The prison was closed in 2006 and reopened as museum and cultural center in 2012.
 
1-5
Fængselskirken. Navnet blev ændret i 1975 til Vestermark Kirke. De indsatte, der alle var mænd, var frem til 1924 tvunget til at deltage i gudstjenester, men fangerne kunne dog blive fritaget, hvis de kunne dokumentere at de tilhørte et andet trossamfund.
En del af kirkens interiør kan tilskrives fængslet indsatte, bl.a. kirkeskibet og lysekronerne samt alterbilledet "Jesus i templet" udført 1941 af fangen, den tyske kunstmaler, Hugo Tietze (f. 1888 i Berlin, d. 1963). Billedet er en kopi af den tyske maler Heinrich Hofmanns billede fra 1884.
The Prison Church, since 1975 Vestermark Church. Church interiors made by prisoners are the votive ship, the chandeliers and the altar painting "Christ in the Temple", executed 1941 by the prisoner, the German painter, Hugo Tietze (born 1888 in Berlin, died 1963), copy after the painting from 1884 by the German painter Heinrich Hofmann.
6
Peter Alberti. Fange nr.: 75. Forbrydelse: Falsk og bedrageri. Dom: 8 år. Indsat i fængslet: 1910-12, derefter overflyttet til Statsfængslet Vridsløselille.
Peter Alberti var Danmarks justitsminister fra 1901-08 i J.C. Christensens Venstreregering. Alberti skandalen er betegnelsen for det underslæb af dimensioner som Alberti begik i sin ministerperiode. Han valgte selv at trække sig som minister i 1908, og kort tid efter meldte han sig til politiet. Efter en lang retssag, hvor han førte sin egen sag, blev han i 1910 idømt 8 års tugthusarbejde for falsk og bedrageri. I fængslet blev han sat til at arbejde ved en strikkemaskine, men efter kort tid blev han permanent indlagt på fængslets sygeafdeling.
Peter Alberti. Prisoner number: 75. Crime: Embezzlement. Sentenced to 8 years in prison. Inmate in the prison: 1910-12.
Peter Adler Alberti, Danish Minister of Justice (1901-08) and swindler, known for the Alberti scandal of 1908.
 
1-4
Werner Best. Fange nr.: B.450. Forbrydelse: Godkendelse af den tyske antisabotage. Dom: 12 år. Indsat i fængslet: 1950-51 (benådet og udvist).
Karl Rudolf Werner Best (1903-1989) udnævnt til rigsbefuldmægtiget i Danmark fra november 1942 med instruks om at få dannet en tyskvenlig regering. Han afløste von Renthe-Fink. I 1943, da samlingsregeringen trådte tilbage, fik han Hitlers godkendelse til en dansk jødeaktion (deportation af jøder til kz-lejre), han saboterede selv aktionen ved at lække tidspunktet til sin fortrolige den tyske diplomat G.F. Duckwitz, der advarede politikerne Hans Hedtoft og H.C. Hansen om aktionen. Efter krigen fik han en dødsdom, der blev ændret til 12 års fængsel.
Den tyske besættelse af Danmark.
Werner Best. Prisoner number: B.450. Crime: Approval of the German anti-sabotage. Sentenced to 12 years in prison. Inmate in the prison: 1950-51 (pardoned and expelled).
Karl Rudolf Werner Best (1903-1989), the head of the German occupying power in Denmark 1942-45
.
5-6 Leon Houlby. Fange nr.: T.615. Forbrydelse: Illegal virksomhed. Dom: 3 år. Indsat i fængslet: 1943-44.

Leon Houlby. Prisoner number: T.615. Crime: Illegal activity. Sentenced to 3 years in prison. Inmate in the prison: 1943-44.

 
Drop Down Menu
 
Se også/See Also
Dronningens gobeliner
Tapestries for
HM The Queen
Historiske krige
Kristne
højtider
Jylland 
du er hovedlandet
Jutland - the mainland
Skagensmalerne
The Skaw Painters
Jelling
Monumenterne
Reformationen
The Reformation
Bayeux tapetet
Olsen-Banden
Roskilde Domkirke
Roskilde Cathedra
l
Ribe
Regenter
Guder og helte
i græsk og romersk
mytologi
Marselisborg
Slot
Marselisborg
Palace
Sculpture by
the Sea
Aarhus
2009, 2011
2013,
2015
København Copenhagen
Nordisk
mytologi
Barcelona
Fanefjord Kirke
Danske julemærker
Danish

Christmas Seals
 
Dansk guldalder
Danish Golden
Age
Dante
Alighieri
Firenze
Florence
Rom
Rome
Venedig
Venice
Glasmuseet
på Murano
Domkirken
i Pisa
The Field of
Miracles Pisa
Schweiz
Switzerland
Rafael/Raphael
Michelangelo
Leonardo
da Vinci
Berlin
Guareschi &
Don Camillo
Amsterdam
Jeff Koons
Frank O. Gehry Guggenheim
Bilbao
Den danske kulturkanon
Tyskland
Germany
Koldinghus
Koldinghus
Castle
Wien
Vienna
Kongelige på frimærker
Royals on Stamps
Kongelige portrætter
Isenheimalteret
Isenheimer Altar
Bergen-Belsen
 
Drop Down Menu