|
 |
fabelvæsen |
et menneskelignende væsen.
Inspirationen til fabelvæsenerne kan
være fra middelalderbogen
"Mandevilles Rejser"
(oversat til dansk i slutningen af
1400-tallet), forfatteren rejser i
Østen, hvor han møder disse væsener.
En anden inspiration kan være "Weltchronik"
af Hartmann Schedel.
 |
Fadervors 7 bønner |
1) Helliget blive dit
navn
2)
Komme dit rige
3)
Ske din vilje som i himlen således
også på jorden
4)
Giv os i dag vort daglige brød
5)
Og forlad os vor skyld, som også vi
forlader vores skyldnere
6)
Og led os ikke ind i fristelse
7) Men fri os fra det onde.
 |
farisæere |
et jødisk religiøst parti/retning i
antikken. I NT
omtales farisæerne som Jesu
modstandere og forfølgere. Ordet
farisæere betyder de udskilte.
Farisæer anvendes i overført
betydning om en person der er
selvhævdende, selvretfærdig.
 |
farver |
|
 |
 |
Komplementærkontrasterne
er to farver, der står i
størst mulig kontrast til hinanden. De ligger
over for hinanden i farvecirklen. |
 |
.jpg) |
|
 |
|
 |
 |
 |
Primærfarverne og sekundærfarverne er
signalfarver,
stærke klare farver, de skaber blikfang, ses bl.a. i
trafiksignaler, reklamer og gamle emaljeskilte. |
|
|
 |
 |
|
|
 |
 |
simultankontrast |
|
Fontainebleauskolen |
er
manieristisk kunstretning
i Frankrig
1530-70, især
indenfor malerkunst og dekoration,
opkaldt efter slottet Fontainebleau.
Betegnelsen er også brugt om den langt
senere
Barbizon Skole.
 |
fauvisme |
det franske ord fauvre betyder
vilddyr, fauvister er betegnelsen
for de franske ekspressionister.
 |
funkis |
den skandinaviske betegnelse for
funktionalisme.

the
Scandinavian name for
Functionalism.
 |
f.v.t. |
Før Vor Tidsregning. e.v.t. = Efter
vor Tidsregning.
 |
|
 |
|
 |
 |
gargoil
eng.
gargoyle |
(fr. gargouille), et
tagrendeafløb/en udspyer formet som
et fantasivæsen/groteske, der spyer
vandet væk fra muren. En gargoil var
en beskytter, dens groteske form
skræmte onde ånder væk. Gargoils ses
ofte på gotiske katedraler.
Gargoil på Møntmestergården i Den
Gamle By.

a waterspout intended to carry
rainwater away from the roof. The
gargoyle was a protection against
evil, its grotesque form frightened
away evil spirits. Gargoyles were
very common at Gothic architecture. The
Mintmasters Mansion, The Old Town,
Aarhus. |
 |
|
|
Gargantua |
betegnelsen bruges om en stor person (af højde eller
omfang) og med en grådig fysisk og intellektuel appetit,
figuren er hentet fra den morsomme, satiriske bogserie
om kæmperne "Gargantua og Pantagruel" af den franske
renæssanceforfatter, franciskanermunk, humanist og læge
Francois Rabelais.
Bogen handler om de to heltes (far og søn) eventyr, de
er ubehøvlede, vulgære og sjove i et univers fuld af
grådighed, dumhed, vold og groteske vittigheder. Bogen
blev banlyst af den katolske kirke og registreret i
Index Librorum Prohibitorum (kirkens register over
forbudte bøger).

a big person (of height or size) with a greedy physical
and intellectual appetite, the figure is from the
humorous satirical book series about the giants
"Gargantua og Pantagruel" by the French renaissance
writer, Franciscan monk, humanist and physician
Francois Rabelais.
The book is about the adventure of the two heroes
(father and son), the are rudely, vulgar and funny in a
universe filled with greediness, stupidity, violence and
grotesque jokes. The book was banned by the catholic
church and registered in Index Librorum Prohibitorum
(the church register of forbidden books).
 |
Genesis |
Første Mosebog. Se
Mosebøgerne.
 |
genrebilleder
eng.
genre paintings |
malerier hvis motiver er landbefolkningens/almuens og
byboernes dagligliv. De kan være anekdotiske eller have
socialt kritiske aspekter, billedtitlerne er ofte
udpenslede som i bl.a.
Christen Dalsgaards
billede:
"En
hjemforlovet artillerist fra Morsø og hans yngste søster
overrasker gamle venner i Salling, hvilke i et udhus ere
beskæftiede med at istandsætte en ruse".
De tre store danske genremalere er
Julius Exner,
Frederik Vermehren og
Christen Dalsgaard. Genremaleriet opstod i
Nederlandene i slutningen af 1500-tallet.

showing scenes from everyday life often containing
anecdotes and critical aspects of social life.
 |
Gesamtkunstwerk |
er
en kombination af arkitektur, maleri og skulptur,
betegnelsen er kendt fra
barokkens arkitektur. Intet kan
trækkes fra uden at helheden ødelægges, alle kunstarter
sætter hinanden stævne, rummets arkitektur,
malerier, stuk,
udskårne
møbler,
gobeliner og kunstmarmor danner en broget og
mangfoldig helhed. Solkongens slot
i
Versailles er et eksempel på Gesamtkunstwerk.

total work of art, the synthesis of all branches of art,
architecture, painting, sculpture etc.
Versailles, the palace of the Sun King Louis
14, is an example of a Gesamtkunstwerk.
 |
|
(gnosis = viden, kundskab, indsigt) en oltidssekt/bevægelse i
de første århundreder e.Kr.
bestående af kristne eller hedninge.
I det 1. årh. e.Kr. betegnede termen gnostisk et
heterodoks (afvigelse fra den rette tro) segment af
forskellige nye kristne samfund. Blandt Kristi første
følgere var der grupper, der tog afstand fra den
største del af kirken ved at gøre krav på ikke blot den
enkles tro på Jesus og hans budskab, men at være særlige
vidner eller nogle der oplevede guddommelige
åbenbaringer. Det var disse oplevelser/indsigter der
adskilte dem fra Kristi sande følgere/den øvrige kirke.
I de tidligste år efter Jesu død var
gnosticismen og kristendommen formentlig ikke adskilte størrelser.
Kirkefædrene anså gnostikerne for at være kættere, og
deres skrifter indgik ikke i NT.
Gnostikerne,
visdomsdyrkere med et udelukkende åndeligt
fokus,
opfattede
den materielle eller fysiske verden som ond, som
sjælens fængsel, og
den åndelige verden som god. Den materielle verden herunder
ens krop, sind, ånd og sjæl er under det ondes kontrol.
Den guddommelige gnist er i nogle, men ikke alle
mennesker og er i stand til at blive frelst. Frelse sker
igennem en højre hemmelig viden (gnosis) som gør, at
nogle mennesker får indsigt i deres liv og skæbne.
En gnostisk myte siger, at den gode guds skabninger
arkonterne fortsatte med at skabe arkonter indtil en
fejl begået af den kvindelige guddom Sofia (= visdom)
førte til skabelsen af en en djævlearkont Demiurgen =
den onde skabergud. Denne djævlearkont skabte den
fysiske verden og skjulte sandheden for mange mennesker,
men den guddommelige gnist fra Sofia betød at nogle
mennesker vendte tilbage til Pleroma (den himmelske
fuldkommenhed)
hvor de hørte til.
 |
gnostiske
evangelier, de |
 |
Nag Hammadi skrifterne
fra 2. og 3. århundrede
er 13 læderindbundne papyrusruller med 52
skrifter fundet gemt i en forseglet lerkrukke i
1945 af en bonde i byen Nag Hammadi nord for Luxor i
Ægypten.
Samlingen, der blev skjult i 300-tallet på grund
af religiøse stridigheder (kristenhedens første
kirkekamp), er samlet af gnostiske kristne i
opposition til den officielle kristendom. |
|
er oldtidsskrifter som beretter om en anden
Jesus i en anden verden og stammer fra grupper/sekter af
gnostikere, som eksisterede i de første århundreder
e.Kr. Skrifterne er af samme størelsesomfang som
NT. Kendskab til NT er en forudsætning for forståelse af
de gnostiske evangelier, der afviger fra de tre
synoptiske
evangelier (Markus, Matthæus og Lukas).

De mest kendte gnostiske evangelier: |
- |
Mariaevangeliet.
Fra ca. 160 e. Kr. Fundet i 1896. Delvist
bevaret.
Maria Magdalene er
formentlig hovedpersonen,
ikke forfatteren.
Nytestamentlig apokryf tekst.
Evangeliets første
del består af en dialog og afsked mellem den
opstandne Kristus og disciplene. Jesus svarer på
spørgsmål fra disciplene især fra Peter. Jesus
forlader disciplene "Men
de var i sorg. De fældede mange tårer og sagde:
Hvordan skal vi gå ud til de vantro og prædike
om Menneskesønnens Rige? Hvis de ikke skånede
ham, hvordan skal de så skåne os? Så rejste
Maria sig, hilste dem alle og sagde til sine
brødre: Græd ikke, sørg ikke, og vær ikke
ubeslutsomme, for hans nåde vil helt og fuldt
være med jer og vil beskytte jer." Trøstet af
Maria spørger Peter til de frelserord, som kun
hun kender: "Søster, vi ved at Frelseren elskede
dig mere end andre kvinder. Fortæl os de af
Frelserens ord som du kan huske, som du men ikke
vi kender, og som vi ikke har hørt. Maria
svarede og sagde: Hvad der er skjult for jer vil
jeg nu fortælle."
Den anden del
består af en beskrivelse sjælens
rejse/opadstigen forbi syv skadelige krafter,
der vil forhindre dens frelse.
 |
- |
Filipsevangeliet.
Et af
Nag Hammadi skrifterne. Nytestamentlig apokryf
tekst. Gengiver få hændelser og udtalelser, som er
tilskrevet Jesus.
Kendt for verset, hvor
Jesus kysser
Maria Magdalene
(nogle af evangelierne var angrebet af myrer, derfor
mangler visse ord):
"Og ledsageren
til ... Maria
Magdalene ...
elskede hende
mere end alle
disciplene, og
plejede ofte at
kysse hende på
... De øvrige
disciple ... De
sagde til ham
"Hvorfor elsker
du hende mere
end alle os
andre?"
Frelseren
svarede og sagde
til dem,
"Hvorfor elsker
jeg ikke dig som
hende? Når en
blind mand og en
seende begge er
sammen i mørket,
er der ingen
forskel på dem.
Når lyset
kommer, da vil
han som ser se
lyset, og han
som er blind vil
forblive i
mørket."
 |
- |
Thomasevangeliet.
Et af
Nag Hammadi skrifterne. Nytestamentlig apokryf
tekst.
114 visdomsord/ordsprog/læresætninger tilskrevet Jesus.
I sætning 114 tager Jesus Maria i forsvar:
"Simon
Peter sagde til dem: Lad Maria forlade os, for
kvinder er ikke værdige til livet. Jesus sagde:
Se, jeg skal selv lede hende, for at gøre hende
til mand, for at også hun kan blive en levende
ånd, der ligner jer mænd. For enhver kvinde, der
gør sig selv til mand, vil komme ind i himlens
rige."
Imidlertid
fremgår det af sætning 22, at det mandlige og
kvindelige skal ophøre som en forudsætning for
frelse/for adgangen til himlens rige "... når I
gør det mandlige og det kvindelige til et og det
samme, så det mandlige ikke er mandligt eller
det kvindelige kvindeligt ... så vil I komme
ind".
 |
- |
Judasevangeliet.
Fra ca. 150 e. Kr. Fundet i 1970'erne.
Nytestamentlig apokryf tekst. Samtale mellem Jesus og Judas. Judas hyldes
fordi han forrådte Jesus,
for ved at angive Jesus til romerne hjalp han
ham med af frigøre sig af kroppens fængsel.
 |
- |
Sandhedens evangelium
(Evangelium Veritatis).
Fra 140-180 e.Kr.
Et af
Nag Hammadi skrifterne. Skriftet er et digt
eller en prædiken
over forløsningen.
 |
|
Golgata
eng. Golgotha |
Hovedskalssted. Golgata eller
kalvariet er den
høj uden for Jerusalem, hvor Jesus blev korsfæstet.
Navnet kommer af det latinske ord calvaria, der betyder
hovedskal.

or
Calvary names
given to the site, outside of ancient Jerusalem's early
1st century walls, ascribed to the crucifixion of Jesus.
 |
gouache
|
uigennemsigtig akvarelagtigt billede med et kridtagtigt
udseende.
 |
grisaille
|
ensfarvet maleri. I bl.a. kirker ses grisailler,
glasmosaikvinduer ofte gråt i gråt.
 |
Grundlov, Danmarks Riges
1849 |
DANMARKS RIGES GRUNDLOV af 5te Juni 1849
(Junigrundloven).
Frederik 7. var grundlovens giver.
Enevælden
blev afskaffet og monarkiet
arveligt.
Grundloven blev ændret:
1855.
1866.
1915 (kvinder og tjenestefolk fik stemmeret).
1920 (i
forbindelse med Genforeningen).
1953
(kvindelige tronarvefølge indførtes. Tronfølgeloven =
Grundlovens §2 og har samme status som Grundloven og kan
derfor kun ændres ved samme procedure som en
Grundlovsændring. 2009
(tronen arves af den afdøde konges eller regerende
dronnings førstefødte uanset køn).
 |
guder og helte |
|
gyldne snit, det
eng.
golden ratio, the |
Proportionsregel. En linje deles således, at den mindste del forholder sig til den største, som denne til hele linjen, herved opnås to harmoniske måleenheder, som kan bestemme proportionerne i et bygningsværk eller maleri f.eks. Boticellis "Den skumfødte Venus".
Det gyldne snit kendes fra oltiden.
Formskønhed er den regelmæssighed i form, som fremkalder almindeligt behag. |
 |
or
golden mean, golden
section, golden number, divine proportion
- a line which has been divided into two segments
the larger of which has a ratio to the smaller
of approximately 1,618:1. Shapes defined by the
golden ratio have been considered aesthetically pleasing
in western cultures, reflecting nature's balance between
symmetry and asymmetry. The golden ratio has been used
over the centuries (and is still used frequently in art
and design) by architects, musicians, mathematicians and
artists (e.g. Botticelli "The
Birth of Venus", 1485).
 |
|
|
|
|
|