
|
|
|
|
Valdemar 1.
den Store og
Sophie |
|
|
Valdemar
(f. 1170 i
Ribe - d.
28. marts
1242 i
Vordingborg).
Tilnavnet
"Sejr" fik
han i
1500-tallet |
|
|
1205 gift med Dagmar
(prinsesse
Margrete
Dragomir af Böhmen)
(ca. 1186 -
24. maj
1212).
|
|
|
Valdemar den
Unge (1209 -
28. november
1231). Som
barn blev
han sin fars
medkonge. Død
af vådeskud
under en
jagt på
Refsnæs,
begravet i
Sct. Bendts
Kirke i
Ringsted |
|
|
1214 gift
med Bengerd
(Berengaria)
af Portugal
død 1221 |
|
|
Erik 4.
Plovpenning, Sophie, Abel, Christoffer
1. |
|
|
|
|
|
|
I Valdemars
regeringstid fik landet sin største udstrækning,
heraf navnet
"Sejr".
Dannebrog faldt ned fra
himlen under
slaget ved Lyndanisse i Estland den
15. juni 1219, dagens navn er
Valdemarsdag.
Jyske Lov blev vedtaget i
Vordingborg i 1241.
Abbed Gunner
på
Øm
Kloster,
senere
biskop i
Viborg,
bidrog
sandsynligvis
til arbejdet
med loven og
forfattede
dens forord. |
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
 |
 |
"Dannebrog falder
ned fra Himlen under Volmerslaget
ved Lyndanis 15. juni 1219",
foto efter maleri af
C.A. Lorentzen,
1809, Statens
Museum for Kunst. |
 |
Sct. Bendts Kirke
i Ringsted er sidste
hvilested for
Valdemar 2. Sejr
og hans hustruer
Dagmar og Bengerd. |
 |
 |
Valdemarsdag
15.
juni
1919
var
det
700
år
siden
Dannebrog
faldt
ned
fra
himlen
i
Estland.
Til
minde
om
denne
begivenhed
blev
der
i
1919
kastet
et
flag
ud
fra
en
flyvemaskine
over
Ringsted.
Det
blev
samlet
op
og
bragt
til
Sct.
Bendts
Kirke,
hvor
det
blev
ophængt
på
vestvæggen
i
det
sydlige
kirkeskib.
I
1997
blev
flaget
efter
en
rensning
på
Nationalmuseet
i
Brede
anbragt
i
denne
montre
i
kirken. |
|
|
  |
|
|
 |
Dronning Dagmar
(1186 - d. 24. maj
1212) |
|
1 |
Mindetavle over Dronning
Dagmar i
Sct. Bendts Kirke, Ringsted, udført 1916 af
Joakim
Skovgaard. |
2 |
Riberhus,
1500-tallet, hvor Dronning Dagmar ifølge folkevisen døde. |
3 |
Dronning Dagmar monument,
Slotsbanken i Ribe, hvor Riberhus Slot lå, udført
1914 af
Anne
Marie Carl Nielsen.
Dronningen ses i stævnen på det skib, der førte hende til Ribe. |
|
|
 |
At Dronning Dagmar var en bøhmisk kongedatter, der blev gift med
Valdemar 2. Sejr, og at de fik sønnen Valdemar den Unge samt at
Dagmar døde i 1212 er eneste faktuelle viden om Dagmar.
Det er fra 1500-tallets folkeviser at myterne om Dagmar opstod og
blev bestemmende for den opfattelse, der stadig er af hende. I
folkeviserne er hun beskrevet som en elsket, smuk, kristen og mild dronning (i
modsætning Valdemars 2. hustru Bengerd).
 |

 |
 |
"Dronning Dagmars Dreng", bronzeskulptur af
billedhuggeren Svend Lindhart, placeret nær
Skanderborg
Slotskirke. Skulpturen blev afsløret i 1970 af
H.M. Kong Frederik 9.
I folkevisen "Dronning Dagmars død", som er fra
midten af 1500-tallet, fremgår af 1. vers at "Dronning Dagmar ligger
udi Ribe syg", og en "liden Smaadreng" rider til Skanderborg Slot
(Skanthorpburg) for at tilkalde kongen:
|
|
|
 |
 |
Ind kom da den liden
Smaadreng,
og stedtes han for Borde,
han var saa snild i Tale sin
og saa tog han til Orde:
"Dronning Dagmar har mig
til Eder sendt,
hun vilde med Eder samtale,
hun længes saa fast og
overbrat,
hun hvener [klager] sig
lydt i Sale."
Dankonning slog
sammen det Tavlebord,
saa alle de Terninger
sjunge:
"Forbyde det Gud i
Himmerig,
at dø skulde Dagmar hin
unge!" |
Kong Valdemar rider i huj og hast fra Skanderborg Slot til Ribe, men
Dagmar er død, da han ankommer |
 |
Der er stor Ynk i Fruerbur,
naar alle Øjne græde.
Dronningen døde i liden Kirstens Arm,
Der Kongen red op ad Stræde. |
Liden Kirsten beretter for kongen ved hans ankomst: |
 |
"Og hør I, min
Herre og Konge prud!
I tør ikke klage og
kvide,
for I har faaet
en Søn i Dag,
er skaaret af
Dagmars Side!" |
|
Ifølge folkevisen har Dagmar født en søn, og hun er død i
barselsseng.
Dronning Dagmar vågner og afkræver kongen to løfter: 1. at han skal
frigive alle fanger. 2. at han skal gifte sig med Liden Kirsten og
ikke
Bengerd
af Portugal. |
 |
Den første Bøn, jeg beder nu,
den undres mig, som jeg
tænker:
Alle fredløse Mænd, dem
give i Fred,
og løs alle Fanger af
lænker!
Den anden Bøn, jeg beder
nu,
den er eder selv til
Fromme,
I tage ej Bengerd udi
Favn,
hun er saa besk en
Blomme!
I tage liden Kirsten til
eders Viv,
hun er saa bold en
Jomfru,
men falder det anderledes i
Haand,
da kommer I mig ihu."
"Vil ikke I tage liden Kirsten
eller nogen Verdsens Terne,
saa farer I dog til
Portugal!
Alt efter saa besk en
Verne.
Min ædle Herre! Nu har jeg
talt,
vil mer af mig I vide?
Der sidder Guds Engle i
Himmerig,
de maa fast efter mig lide.
Nu er det Tid, jeg farer herfra,
jeg maa ikke længer dvæle.
Himmerigs Klokker de ringer
for mig,
mig længes til fromme
Sjæle."
"Udi Ringsted hviler
Dronning Dagmar." [Omkvæd] |
|
Imidlertid giftede kongen sig to år senere med Bengerd. |
|
Dagmarkorset
Dronning Dagmar blev gravsat i
Sct. Bendts
Kirke i Ringsted, hvor Dagmarkorset i 1683 blev fundet nær
hendes grav tæt ved kirkens alter, og når en brud går over Dagmars
grav bærer hun ofte et Dagmarkors.
Dagmarkorset kan ses på Nationalmuseet. Det er et byzantinsk
relikviekors (indeholder et relikviegemme) fra 1000-tallet
udført i guld og emalje og farvelagt. På korsets forside ses Kristus
på korset. På bagsiden ses medaljoner. Centralt Kristus Pantokrator
(verdenshersker), der med højre hånd gør velsignelsens tegn og den
venstre hånd holdes på Bibelen. Kristus er omgivet af Jomfru Maria
og Johannes Døberen. Over og under Kristus ses de græske
kirkefædre Basilios og Johannes Chrysostomos (= Gyldenmund, på
grund af sin veltalenhed). |
 |
 |
 |
|
|
|