REGENTER_Valdemar_2

Siden redigeres. Ikke alle links virker/The site is being edited. Some links are not working

Drop Down Menu

SLÆGT

Valdemarernes slægt

SØN AF

Valdemar 1. den Store og Sophie

DØBT

Valdemar (f. 1170 i Ribe - d. 28. marts 1242 i Vordingborg). Tilnavnet "Sejr" fik han i 1500-tallet

1. HUSTRU

1205 gift med Dagmar (prinsesse Margrete Dragomir af Böhmen) (ca. 1186 - 24. maj 1212).

BØRN

Valdemar den Unge (1209 - 28. november 1231). Som barn blev han sin fars medkonge. Død af vådeskud under en jagt på Refsnæs, begravet i Sct. Bendts Kirke i Ringsted

2. HUSTRU

1214 gift med Bengerd (Berengaria) af Portugal død 1221

BØRN

Erik 4. Plovpenning, Sophie, Abel, Christoffer 1.

FRILLE

Helena Guttormsdatter

BØRN

Knut Valdemarson

Om Kongen

I Valdemars regeringstid fik landet sin største udstrækning, heraf navnet "Sejr". Dannebrog faldt ned fra himlen under slaget ved Lyndanisse i Estland den 15. juni 1219, dagens navn er Valdemarsdag. Jyske Lov blev vedtaget i Vordingborg i 1241. Abbed Gunner på Øm Kloster, senere biskop i Viborg, bidrog sandsynligvis til arbejdet med loven og forfattede dens forord.

GRAVSAT

Sct. Bendts Kirke i Ringsted - Se kort over kongelige grave

EFTERFØLGER

Erik 4 Plovpenning

"Dannebrog falder ned fra Himlen under Volmerslaget ved Lyndanis 15. juni 1219", foto efter maleri af C.A. Lorentzen, 1809, Statens Museum for Kunst.

Sct. Bendts Kirke i Ringsted er sidste hvilested for Valdemar 2. Sejr og hans hustruer Dagmar og Bengerd.

Valdemarsdag 15. juni 1919 var det 700 år siden Dannebrog faldt ned fra himlen i Estland. Til minde om denne begivenhed blev der i 1919 kastet et flag ud fra en flyvemaskine over Ringsted. Det blev samlet op og bragt til Sct. Bendts Kirke, hvor det blev ophængt på vestvæggen i det sydlige kirkeskib. I 1997 blev flaget efter en rensning på Nationalmuseet i Brede anbragt i denne montre i kirken.

Dronning Dagmar (1186 - d. 24. maj 1212)

1	Mindetavle over Dronning Dagmar i Sct. Bendts Kirke, Ringsted, udført 1916 af Joakim Skovgaard.
2	Riberhus, 1500-tallet, hvor Dronning Dagmar ifølge folkevisen døde.
3	Dronning Dagmar monument, Slotsbanken i Ribe, hvor Riberhus Slot lå, udført 1914 af Anne Marie Carl Nielsen. Dronningen ses i stævnen på det skib, der førte hende til Ribe.

At Dronning Dagmar var en bøhmisk kongedatter, der blev gift med Valdemar 2. Sejr, og at de fik sønnen Valdemar den Unge samt at Dagmar døde i 1212 er eneste faktuelle viden om Dagmar.
Det er fra 1500-tallets folkeviser at myterne om Dagmar opstod og blev bestemmende for den opfattelse, der stadig er af hende. I folkeviserne er hun beskrevet som en elsket, smuk, kristen og mild dronning (i modsætning Valdemars 2. hustru Bengerd).

"Dronning Dagmars Dreng", bronzeskulptur af billedhuggeren Svend Lindhart, placeret nær Skanderborg Slotskirke. Skulpturen blev afsløret i 1970 af H.M. Kong Frederik 9.

I folkevisen "Dronning Dagmars død", som er fra midten af 1500-tallet, fremgår af 1. vers at "Dronning Dagmar ligger udi Ribe syg", og en "liden Smaadreng" rider til Skanderborg Slot (Skanthorpburg) for at tilkalde kongen:

Ind kom da den liden Smaadreng,
og stedtes han for Borde,
han var saa snild i Tale sin
og saa tog han til Orde:

"Dronning Dagmar har mig til Eder sendt,
hun vilde med Eder samtale,

hun længes saa fast og overbrat,

hun hvener [klager] sig lydt i Sale."

Dankonning slog sammen det Tavlebord,

saa alle de Terninger sjunge:

"Forbyde det Gud i Himmerig,

at dø skulde Dagmar hin unge!"

Kong Valdemar rider i huj og hast fra Skanderborg Slot til Ribe, men Dagmar er død, da han ankommer

Der er stor Ynk i Fruerbur,
naar alle Øjne græde.
Dronningen døde i liden Kirstens Arm,

Der Kongen red op ad Stræde.

Liden Kirsten beretter for kongen ved hans ankomst:

"Og hør I, min Herre og Konge prud!

I tør ikke klage og kvide,

for I har faaet en Søn i Dag,

er skaaret af Dagmars Side!"

Ifølge folkevisen har Dagmar født en søn, og hun er død i barselsseng.

Dronning Dagmar vågner og afkræver kongen to løfter: 1. at han skal frigive alle fanger. 2. at han skal gifte sig med Liden Kirsten og ikke Bengerd af Portugal.

Den første Bøn, jeg beder nu,

den undres mig, som jeg tænker:

Alle fredløse Mænd, dem give i Fred,

og løs alle Fanger af lænker!

Den anden Bøn, jeg beder nu,

den er eder selv til Fromme,

I tage ej Bengerd udi Favn,

hun er saa besk en Blomme!

I tage liden Kirsten til eders Viv,

hun er saa bold en Jomfru,

men falder det anderledes i Haand,

da kommer I mig ihu."

"Vil ikke I tage liden Kirsten

eller nogen Verdsens Terne,

saa farer I dog til Portugal!

Alt efter saa besk en Verne.

Min ædle Herre! Nu har jeg talt,

vil mer af mig I vide?

Der sidder Guds Engle i Himmerig,

de maa fast efter mig lide.

Nu er det Tid, jeg farer herfra,

jeg maa ikke længer dvæle.

Himmerigs Klokker de ringer for mig,

mig længes til fromme Sjæle."

"Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar." [Omkvæd]

Imidlertid giftede kongen sig to år senere med Bengerd.

Dagmarkorset

Dronning Dagmar blev gravsat i Sct. Bendts Kirke i Ringsted, hvor Dagmarkorset i 1683 blev fundet nær hendes grav tæt ved kirkens alter, og når en brud går over Dagmars grav bærer hun ofte et Dagmarkors.
Dagmarkorset kan ses på Nationalmuseet. Det er et byzantinsk relikviekors (indeholder et relikviegemme) fra 1000-tallet udført i guld og emalje og farvelagt. På korsets forside ses Kristus på korset. På bagsiden ses medaljoner. Centralt Kristus Pantokrator (verdenshersker), der med højre hånd gør velsignelsens tegn og den venstre hånd holdes på Bibelen. Kristus er omgivet af Jomfru Maria og Johannes Døberen. Over og under Kristus ses de græske kirkefædre Basilios og Johannes Chrysostomos (= Gyldenmund, på grund af sin veltalenhed).