Drop Down Menu
United States of America
Drop Down Menu
Philadelphia Museum of Art   -   Philadelphia, Pennsylvania
Titian, ca. 1558, "Portræt af ærkebiskop Filippo Archinto/Titian, c. 1558, "Portrait of Archbishop Filippo Archinto.
1 Francisco de Zurbarán, 1650, "Bebudelsen"/Francisco de Zurbarán, 1650, "The Annunciation".
2 Willem Claesz. Heda, 1631-34, "Stilleben med skinke og et Römerglas"/Willem Claesz. Heda, 1631-34, "Still Life with a Ham and a Roemer".
3 Jan Steen, 1660-65, "Lægebesøget"/Jan Steen, 1660-65, "The Doctor's Visit".
4 Jacob Isaacksz. van Ruisdael, 1600-tallet, "Storm i klitterne"/Jacob Isaacksz. van Ruisdael, 1600s, "Storm on the Dunes".
5 Bartolomé Esteban Murillo, ca. 1665-75, "Jesus møder Jomfru Maria på vejen til Golgata".
Bartolomé Esteban Murillo, c. 1665-75, "Christ Meets the Virgin Mary on the Way to Calvary".
6 Jean-Baptiste-Siméon Chardin, omkr. 1730, "Stilleben med en hare"/Jean-Baptiste-Siméon Chardin, around 1730, "Still Life with a Hare".
1 Noël-Nicolas Coypel, 1727, "Europas rov"/Noël-Nicolas Coypel, 1727, "The Abduction of Europa".
2 Canaletto, omkr. 1745, "Il Bucintoro har på Kristi Himmelfartsdag lagt til foran Dogepaladset ". Il Bucintoro var dogen (hertugen) af Venedigs skib.
Canaletto, around 1745, "The Bucintoro on Ascension Day, Docked in Front of the Doge's Palace". The Bucintoro was the ceremonial boat of the doge.
3 Cornelius Høyer, ca. 1784, "Portræt af Christian 7., Konge af Danmark og Norge".
Cornelius Høyer, c. 1784, "Portrait of Christian VII, King of Denmark and Norway".
4 André-Léon Larue (tilskrevet), ca. 1810, Portræt af Napoleon Bonaparte.
André-Léon Larue (attributed to), c. 1810, Portrait of Napoleon Bonaparte.
1 Thomas Gainsborough, ca. 1783-85, "Portræt af kvinde i blå kjole"/Thomas Gainsborough, c. 1783-85, "Portrait of a Lady in a Blue Dress".
2 Thomas Gainsborough, 1778, "Portræt af Lady Rodney (født Anne Harley).
Thomas Gainsborough, 1778, "Portrait of Lady Rodney (born Anne Harley).
3 Thomas Gainsborough, 1768-70, "Udsigt ved Kings Bromley, Trentdalen, Staffordshire".
Thomas Gainsborough, 1768-70, "View near King's Bromley, on Trent, Staffordshire".
4 Thomas Gainsborough, ca. 1783, "Idyllisk landskab"/Thomas Gainsborough, c. 1783, "Pastoral Landscape".
5 Nicolas Poussin, 1635/36, "Venus' fødsel"/Nicolas Poussin, 1635/36, "The Birth of Venus".
1 Louis Comfort Tiffany.
2 Achille Barbizet, ca. 1876, Platte/Achille Barbizet, c. 1876, Plaque.
3 Winslow Homer, 1891, "En jæger og hunde"/Winslow Homer, 1891, "A Huntsman and Dogs".
1 Thomas Eakins, 1898-99, "Mellem runder"/Thomas Eakins, 1898-99, "Between Rounds".
2 Thomas Eakins, 1901, "Portræt af Leslie W. Miller". Miller (1848-1931) var kunstner, underviser og rektor ved Pennsylvania Museum and School of Industrial Art.
Thomas Eakins, 1901, "Portrait of Leslie W. Miller".
3 Édouard Manet, 1873, "Le Bon Bock" (den gode øl/the good beer).
4 Renoir, 1884-87, "De store badende"/Renoir, 1884-87, "The Great Bathers".
1 Degas, omkr. 1896, "Efter badet"/Degas, around 1896, "After the Bath".
2 Toulouse-Lautrec, 1889-90, "På Moulin Rouge: Dansen"/Toulouse-Lautrec, 1889-90, "At the Moulin Rouge: The Dance".
3 Henri Rousseau, 1886, "Karnevalsaften"/Henri Rousseau, 1886, "Carnival Evening".
4 Henri Rousseau, 1906, "De glade spasmagere"/Henri Rousseau, 1906, "The Merry Jesters".
Cezanne, 1906, "De store badende", 1906/Cezanne, 1906, "The Large Bathers".
1 Cezanne, 1892-94, "Møllesten i parken ved Château Noir". Cézanne var betaget af Château Noir/det sorte slot også kaldet Djævelens slot, Aix-en-Provence, Sydfrankrig, i nygotisk stil tegnet så det ligner en gammel ruin.

Cezanne, 1892-94, "Millstone in the Park of the Château Noir".

2 Camille Pissarro, 1901, "Marked på en solrig eftermiddag, Dieppe"/Camille Pissarro, 1901, "Fair on a Sunny Afternoon, Dieppe".
3 Van Gogh, 1888, "Portræt af fru Augustine Roulin og spædbarnet Marcelle".
Van Gogh, 1888, "Portrait of Madame Augustine Roulin and Baby Marcelle".
4 Van Gogh, 1889, "Regnvejr"/Van Gogh, 1889, "Rain".
5 Paul Gauguin, 1892, "Det hellige bjerg"/Paul Gauguin, 1892, "The Sacred Mountain".
6 Robert Delaunay, 1909, "Kirken Skt. Severin"/Robert Delaunay, 1909, "Saint-Séverin".
1 Monet, 1891, "Popler, efterår"/Monet, 1891, "Poplars, End of Autumn".
2 Monet, 1894, "Morgendis"/Monet, 1894, "Morning Haze".
3 Monet, 1899, "Japansk gangbro og åkandedammen, Giverny"/Monet, 1899, "Japanese Footbridge and the Water Lily Pool, Giverny".
4 Monet, 1904, "Waterloobroen, morgentåge"/Monet, 1904, "Waterloo Bridge, Morning Fog".
5 Piet Mondrian, 1919, "Komposition i sort og grå"/Piet Mondrian, 1919, "Composition in Black and Gray".
6 Kurt Schwitters, omkr. 1921, "Merz konstruktion"/Kurt Schwitters, around 1921, "Merz Construction".
Drop Down Menu
Frihedsklokken  &  Uafhængighedshallen   -   Philadelphia, Pennsylvania
The Liberty Bell  &  Independence Hall
Frihedsklokken indvarslede med sin ringning 8. juli (ikke 4. juli) 1776 USA's uafhængighed, løsrivelsen fra Storbritannien. Klokken fik først navnet "Liberty Bell" i 1830'erne, da den blev symbolsk samlingspunkt for slaverimodstandere.

USA's nye forfatning/den amerikanske grundlov trådte i kraft i 1789 og George Washington blev den første præsident. Uafhængighedskrigen varede fra 1775-83.
The Liberty Bell.
On July 8 (not July 4), 1776 the bell rang to symbolize America's independence from Great Britain. The bell was first called the "Liberty Bell" in the 1830s by a group trying to abolish slavery.

Den Amerikanske Uafhængighedskrig (1775-83)
 - de 13 koloniers løsrivelse fra Storbritannien
(Den Amerikanske Revolution/Den Nordamerikanske Frihedskrig).

"Teselskabet i Boston". Modstandere af det britiske imperium og deres toldbestemmelser smed telaster fra britiske skibe i Bostons havn. Protestaktionen var medvirkende til at udløse Uafhængighedskrigen.
Teselskabet var kulminationen på stempellovkrisen, britisk beskatningslov af 1765 af de nordamerikanske kolonier. Pengene der kom ind ved beskatningen skulle nedbringe den britiske statsgæld som var krigsgæld fra Kolonikrigen/den fransk-indianske krig (1754-63), der var en del af Syvårskrigen.

Protester mod de afgifter kolonierne blev pålagt mødte ikke imødekommenhed fra briterne og konflikten udviklede sig til væbnet oprør og kravet om retten til selvbestemmelse, til uafhængighed af Storbritannien, som blev slået fast i Uafhængighedserklæringen.

Det politiske manifest, Uafhængighedserklæringen, der blev vedtaget 4. juli 1776 i Philadelphia af Storbritanniens nordamerikanske kolonier, proklamerede at de 13 britiske kolonier betragtede sig som selvstændige stater. Frihedsklokken indvarslede med sin ringning Nordamerikas uafhængighed.

De 13 kolonier blev med Uafhængighedserklæringen de første delstater i Nordamerika.
Uafhængighedserklæringen blev underskrevet af bl.a.:
Thomas Jefferson (1743-1826), præsident fra 1801-09. John Adams (1735-1826), præsident fra 1797-1801. Benjamin Franklin (1706-1790), polyhistor, politiker.

Uafhængighedsdagen (Independence Day) den 4. juli er USA's nationaldag. Siden 1912 er Uafhængighedsdagen blevet fejret i Rebild.

Old South Meeting House hvor "Teselskabet i Boston" begyndte.

George Washington stod i spidsen for kolonisternes væbnede styrker i den otte år lange og blodige krig. 19. oktober 1781 anses som slutningen på Uafhængighedskrigen, da den britiske general Charles Cornwallis led nederlag i Yorktown. Se sejrsmonumentet. Det var Parisaftalen af 3. september 1783, hvor Storbritannien anerkendte Nordamerikas selvstændighed, der formelt sluttede Uafhængighedskrigen.

Amerikas Forenede Stater blev skabt med en ny forfatning/den amerikanske grundlov, der trådte i kraft i 1789. George Washington (1732-1799) blev den første præsident (fra 1789-97). Se hans hjem Mount Vernon.

Mount Vernon   -   Fairfax County, Virginia
Mount Vernon, Virginia, hjem for George Washington, USA's første præsident fra 1789-97, og hans hustru Martha.

Mount Vernon, Virginia, home of George Washington, the first president of the United Stated from 1789-97, and his wife Martha.

"George Washington", bronzerelief uført af Raymond Kaskey 2006. Nederst på relieffet ses Washingtons underskrift. Copyright Raymond Kaskey, fotografiet er anvendt med Kaskeys tilladelse.
"George Washington", bronze relief by Raymond Kaskey 2006. At the bottom of the relief is Washington's signature. Copyright Raymond Kaskey, the picture is used with Kaskey's permission.
George Washington (1732-1799) og hans hustru Martha Washington (1731-1802) med deres børnebørn.

George Washington er vist som 53-årig, hans hustru som 54-årig, barnebarnet "Washy" som 4-årig og barnebarnet Nelly som 6-årig.

Børnebørnene er fra Martha Washingtons ægteskab med Daniel Parke Custis (1711-1757). To år efter Custis' død giftede hun sig med George Washington. George Washington fik ingen børn.

George Washington (1732-1799) and his wife Martha Washington (1731-1802) with their grandchildren.

Grandson "Washy" age 4, George Washington age 53, Martha Washington age 54, granddaughter Nelly age 6.
The grandchildren are from Martha Washington's marriage to Daniel Parke Custis (1711-1757). Two years after Custis' death, she married George Washington. George Washington did not have any children
.

George Washingtons sarkofag ved indgangen til familiens mausoleum.

Sarcophagus of George Washington at the entrance to the family mausoleum.

Yorktown Victory Monument    -   Virginia
Sejrsmonumentet for den sejr, der førte til Amerikas Forenede Staters uafhængighed
Monument to commemorate the victory by which the independence of the United States of America was achieved
Sejrsmonument, Yorktown, Virginia. Monumentet over den britiske general Charles Cornwallis' (1738-1805) overgivelse til den fransk-amerikanske alliance i Yorktown den 19. oktober 1781. Cornwallis' nederlag var så stort et vendepunkt i Uafhængighedskrigen (1775-83), at selv om nogle mindre søslag og andre slag fandt sted efter denne overgivelse, anses 19. oktober 1781 som slutningen på Uafhængighedskrigen. Fredsforhandlinger påbegyndtes året efter og den 3. september 1783 blev Parisaftalen, der formelt sluttede den amerikanske uafhængighedskrig, underskrevet.
Uafhængighedsdagen (Independence Day) den 4. juli er USA's nationaldag, hvor uafhængigheden fra Det Britiske Imperium fejres. Uafhængighedserklæringen blev vedtaget 4. juli 1776 af Storbritanniens nordamerikanske kolonier.

Siden 1912 er Uafhængighedsdagen blevet fejret i Rebild.

Sejrsmonumentet blev besluttet opført blot 10 dage efter Cornwallis' overgivelse i 1781, imidlertid var det først på 100-årsdagen for de amerikansk-franske styrkers sejr i Yorktown, ledet af George Washington og Rochambeau, at monumentet påbegyndtes.
Soklens inskriptioner beskriver Cornwallis' overgivelse af sine tropper til George Washington, allicancen med Frankrig, Fredsaftalen og Monumentets opførelse.
Nederst på søjlen ses 13 kvindefigurer og over dem 13 stjerner, der symboliserer de oprindelige 13 kolonier. Kvinderne rører hinanden på forskellig måde som f.eks. at holde i hånd som symbol på sammenhold. Inskriptionen under kvindefigurerne lyder "Ét land, én forfatning, én skæbne".

Over kvindefigurerne står i et rundt felt "YORKTOWN" og bag feltet ses sejrssymbolet, en palmegren.
38 stjerner på søjlen symboliserer de stater der var, da monumentet blev opført.

Søjlen krones af Libertas, frihedens gudinde i romersk mytologi. Libertasfiguren har en lynafleder på hovedet, da monumentet to gange (1942 og 1990) er blevet ramt af lyn.

 
"At York on October 19 1781 after a siege of nineteen days by 5500 American and 7000 French troops of the line 3500 Virginia Militia under command of General Thomas Nelson and 36 French ships of war Earl Cornwallis commander of the British forces at York and Gloucester surrendered his army 7251 officers and men 840 seamen 244 cannon and 24 standards to His Excellency George Washington Commander in Chief of the combined forces of America and France to his Excellency the Comte de Rochambeau commanding the auxiliary troops of His Most Christian Majesty in America and to His Excellency The Comte de Grasse Commanding in Chief The Naval Army of France in Chesapeake"
"The treaty concluded February 6 1778 between the United States of America and Louis XVI King of France declares the essential and direct end of the present defensive alliance is to maintain effectually the liberty and sovereignty and independence absolute and unlimited of the said United States as well in matters of government as of commerce"
"The provisional Articles of Peace concluded November 30 1782 and the definitive treaty of peace concluded September 3 1783 between the United States of America and George III King of Great Britain and Ireland declare His Britannic Majesty acknowledges the said United States viz New Hampshire Massachusetts Bay Rhode Island and Providence Plantations Connecticut New York New Jersey Pennsylvania Delaware Maryland Virginia North Carolina South Carolina and Georgia to be free sovereign and independent states"
"Erected in pursuance of a resolution of Congress adopted October 29 1781 and an act of congress approved June 7 1880 to commemorate the victory by which the independence of the United States of America was achieved"
Colonial Williamsburg   -   Williamsburg, Virginia
Colonial Williamsburg, frilandsmuseum, Virginia. Williamsburg var fra 1699-1779 hovedstad i den første engelske koloni (Colonial Virginia) i Nordamerika, der blev grundlagt i 1607 og i 1624 blev kronkoloni.
Colonial Williamsburg
er blevet genskabt og bevaret for eftertiden. Genskabelsen, påbegyndt 1926, blev
finansieret af John D. Rockefeller Jr. (1874-1960), filantrop og søn af rigmanden oliemagnaten John D. Rockefeller Sr.
Foran huse der er adgang til ses det gamle Grand Union Flag - flaget for de engelske kolonier i Nordamerika og Amerikas Forenede Stater/USAs første nationalflag. De rød/hvide striber, 13 i alt = de 13 kolonier. I øverste venstre hjørne ses Union Jack, Storbritanniens flag. I 1777 erstattedes Union Jack med 13 stjerner i en cirkel for de 13 stater. George Washington skulle have sagt "Lad de 13 stjerner i en cirkel stå som et nyt stjernebillede på himlen". Dette første "Stars and Stripes" kaldes Betsy Ross flaget
efter møbelpolsteren og flagproducenten Betsy Ross (1752-1836). Det nuværende flag med 50 stjerner er fra 1960.
Colonial Williamsburg, open-air museum, Virginia. Williamsburg, from 1699-1779 the capital of the first English colony (Colonial Virginia) in North America, founded in 1607 and crown colony in 1624.
Colonial Williamsburg have been recreated and preserved for posterity. The restoration, begun in 1926, was funded by John D. Rockefeller Jr. (1874-1960), philanthropist and son of the wealthy oil tycoon
John D. Rockefeller Sr.
The flag at
Colonial Williamsburg is The Grand Union Flag with 13 red and white stripes and the national flag of the United Kingdom "Union Jack" in the canton.
Drop Down Menu
Den Amerikanske Borgerkrig (1861-65) mellem Nordstaterne og Sydstaterne

Unionen (Amerikas Forenede Stater, de 23 Nordstater)
Konføderationen
(Amerikas Konfødererede Stater, de 11 Sydstater)

Borgerkrigens umiddelbare årsag var kompromisløse forskelle mellem de frie stater og slavestaterne om den nationale regerings magt til at forbyde slaveri i de områder, der endnu ikke var blevet stater. Da Abraham Lincoln, som den første republikanske præsident, ville holde slaveriet ude af territorierne løsrev syv slavestater i syden sig og dannede Amerikas Konfødererede Stater. Lincolnadministrationen og størstedelen af befolkningen i Nordstaterne nægtede at anerkende løsrivelsen.
Borgerkrigen, der blev vundet af Nordstaterne, resulterede i afskaffelse af slaveriet i Sydstaterne. De oprørske stater vendte tilbage til Unionen.
Unionen, 23 nordstater
Præsident: Abraham Lincoln (1809-1865), der var Republikaner (konservativ), var imod slaveri. Lincoln blev skudt i Ford's Theatre i Washington af Shakespeareskuespilleren John Wilkes Booth.
Kronik: "Befrieren Abraham Lincoln".
Lincolnmonumentet, opført 1914-22, Washington, D.C./Lincoln Memorial, built 1914-22, Washington, D.C.
Ulysses S. Grant (1822-1885), republikaner, generalløjtnant under Borgerkrigen - i 1864 blev han betroet kommandoen over hele Nordstatshæren. Grant var præsident fra 1869-77.
Nordstaterne: Maine, New York, New Hampshire, Vermont, Massachusetts, Connecticut, Rhode Island, Pennsylvania, New Jersey, Ohio, Indiana, Illinois, Kansas, Michigan, Wisconsin, Minnesota, Iowa, Californien, Nevada og Oregon.
Konføderationen, 11 sydstater
Konføderationen var en statssammenslutning 1861-65 af 11 Sydstater, der tillod slaveri og ville bevare det ved at melde sig ud af Unionen.
Præsident: Jefferson Davis (1808-1889). Præsident fra 1861-65, han var Konføderationens eneste præsident. I 1865, da Sydstatshæren kapitulerede, flygtede Davis, der stadig bevarede håbet om en fremtid for konføderationen, sammen med betroede medarbejdere fra Konføderationens hovedstad Richmond, Virginia og sydpå væk fra unionstropperne, der forfulgte ham. Jefferson blev taget til fange nær Irwinville, Georgia, den 10. maj 1865 og tilbragte to år som militærfange i en kasemat i Fort Monroe, Virginia, anklaget for forræderi og for at planlægge mordet på præsident Abraham Lincoln, han blev aldrig retsforfulgt. Jefferson blev frataget sit amerikanske statsborgerskab, som han fik tilbage posthumt i 1978.
Robert E. Lee (1807-1870) rådgiver for præsident Davis og chef for Army of Northern Virginia fra juni 1862 til han kapitulerede 9. april 1865.
Sydstaterne: Texas, Arkansas, Louisiana, Tennessee, Mississippi, Alabama, Georgia, Florida, South Carolina, North Carolina og Virginia.
Grænsestater
Maryland, Delaware, West Virginia, Kentucky og Missouri.
Store slag under Borgerkrigen - den blodigste krig i USAs historie
Mere end 10.500 slag fandt sted. 50 af slagene var større slag. Ved krigens afslutning havde 620.000 soldater samt en ukendt antal civile på begge sider mistet live.

Fort Sumter, Charleston, South Carolina, var det sted hvor Borgerkrigen begyndte - her fandt den første træfning sted den 12. april 1861.
Krigen sluttede i foråret 1865.

1862 Fort Donelson, Tennessee 13.-16. februar. Sejr til Unionen.
Shiloh/Pittsburg Landing 6. og 7. april. Det sydvestlige Tennessee. Sejr til Unionen.
Syvdagesslaget nær Richmond, Virginia 25. juni-1. juli. Samlet tab 36.000. Kneben sejr til Konføderationen.
Andet Bull Run, Virginia 29.-30. august. Sejr til Konføderationen.
Antietam, Maryland 17. september. Det blodigste enkeltslag i Borgerkrigen, o. 23.000 blev såret eller dræbt. Sejr til Unionen.
Nordstaterne kaldte slaget for "Slaget ved Antietam", der er en å.
Sydstaterne kaldte slaget for "Slaget ved
Sharpsburg", den by der lå tæt på, hvor slaget fandt sted.
Fredericksburg, Virginia 11.-15. december. Sejr til Konføderationen.
Stones River, Tennessee 31. december. Uafgjort.
1863 Chancellorsville, Virginia 30. april - 6. maj. Sejr til Konføderationen.
Gettysburg, Pennsylvania 1. juli-3. juli 1863. Borgerkrigens blodigste slag. Sejr til Unionen. Nogle måneder efter slaget indviede Lincoln en gravplads for de faldne og holdt sin "Gettysburgtale".
Chickamauga, Georgia 19.-20. september. Sejr til Konføderationen.
1864 Wilderness, Virginia 5.-7. maj. Slaget ved The Wilderness (vildnisset i Spotsylvania). Uafgjort.
Spotsylvania, Virginia 8.-21. maj. Uafgjort.
Atlanta, Georgia 1.-2.- september. Sejr til Unionen.
Robert Gould Shaw
Robert Gould Shaw (1837-1863) var officer i Unionshæren under Borgerkrigen. Han blev født ind i en familie i Boston, der var fremtrædende abolitionister (tilhængere af slaveriets ophævelse), og blev leder af Nordstaternes første regiment af afroamerikanske soldater.     

I Slaget ved Fort Wagner 18. juli 1863 blev Shaw skudt og dræbt. Shaws ledelse og hans regiment (54th Massachusetts Regiment) inspirerede hundrede tusinde afroamerikanere til at melde sig til Unionshæren.

"Mindesmærke for Shaw", 1900, udført af Augustus Saint-Gaudens. Den latinske inskription: "Omnia relinquit servare rempublicam" ("Han opgav alt for at tjene sit land"). Mindesmærkerne er på National Gallery of Art, Washington D.C. og i Boston.
Fredericksburg and Spotsylvania National Military Park    -   Virginia
Fredericksburg and Spotsylvania National Military Park er mindepark for fire store slag i Borgerkrigen (1861-65):
Slaget ved Fredericksburg, 11.-15. december 1862. Unionsstyrkerne blev anført af Ambrose Burnside, Konføderationens styrker blev anført af Robert E. Lee. Sydstaterne sejrede.
Slaget ved Chancellorsville, 30. april - 6. maj 1863. Unionsstyrkerne blev anført af Joseph Hooker, Konføderationens styrker blev anført af Robert E. Lee. Sydstaterne sejrede.
Slaget ved The Wilderness (vildnisset i Spotsylvania), 5.-7. maj 1864. Unionsstyrkerne blev anført af Ulysses S. Grant, Konføderationens styrker blev anført af Robert E. Lee. Slaget var uafgjort.
Slaget ved Spotsylvania, 8.-21. maj 1864. Unionsstyrkerne blev anført af Ulysses S. Grant, Konføderationens styrker blev anført af Robert E. Lee. Slaget var uafgjort.
Chatham Manor   -   Fredericksburg, Virginia
Chatham gods blev opført i 1771 af slaver ledet og financieret af plantageejeren William Fitzhugh (1741-1809).

På tidspunktet for Borgerkrigen (1861-65) var Chatham ejet af Betty og James Horace Lacy (1823-1906), der ved krigens udbrud meldte sig frivilligt til at tjene i den konføderale hær/Sydstaternes hær, og Chatham blev pakket ned og efterladt tomt og huset blev besat af Unionshæren og brugt som hovedkvarter under Slaget ved Fredericksburg (11.-15. december 1862), og efter slaget blev Chatham felthospital.
Efter Borgerkrigen vendte familien Lacy tilbage til Chatham, men solgte ejendommen kort
efter, og den havde efterfølgende flere ejere, der ikke formåede at holde den ved lige. I 1920 erhvervedes Chatham af officer i den amerikanske hær Daniel Bradford Devore (1860-1956) og hans hustru Helen, som restaurerede og ombyggede stedet, og den tidligere slaveplantage blev forvandlet til det nuværende fornemme landsted.

Bryn Mawr College   -   Bryn Mawr, Pennsylvania
Bryn Mawr College, kvindekollegium/universitet beliggende ca. 20 km vest for Philadelphia.
Brynmawr er walisisk for "høj bakke"
og byen Bryn Mawr er opkaldt efter landejendommen Bryn Mawr nær byen Dolgellau, Wales, der tilhørte
den walisiske kvækerleder Rowland Ellis (1650-1731), der på grund af religiøs forfølgelse af kvækerne emigrerede til Pennsylvania fra Dolgellau i 1686.

Kvindekollegiet, der åbnede i 1885, blev financieret af lægen Joseph Wright Taylor (1818-1880), der var medlem af "Vennernes Religiøse Samfund" (kvækerne). Blandt kvækernes idealer er lighed - mænd og kvinder har altid været ligestillet. Taylor ønskede at kvinder skulle kunne tilbydes samme videregående uddannelser (kandidatgrader og doktorgrader), som mænd havde adgang til.
Kandidatuddannelsen på Bryn Mawr College er åben for både mænd og kvinder.
Dr. James Evans Rhoads (1828-1895) var kollegiets første præsident.
Martha Carey Thomas (1857-1935) var præsident for kollegiet fra 1894-1922, og dets og USA's første kvindelige dekan.
Bryn Mawr College er en del af sammenslutningen af kvindekollegier kaldet "De syv søstre".
Af kendte personligheder med tilknytning til Bryn Mawr College er bl.a. USA's 28. præsident Thomas Woodrow Wilson (1856-1924), der underviste fra 1885-88 i bl.a. den antikke oldtid (antik græsk og romersk historie), amerikansk historie og statskundskab og skuespilleren Katharine Hepburn (1907-2003).

Drop Down Menu
Se også/See Also
Dronningens gobeliner
Tapestries for
HM The Queen
Historiske krige
Roskilde
Domkirke
Roskilde
Cathedral
Regenter
Jelling-
monumenterne
Guder og helte
i græsk og romersk
mytologi
Nordisk mytologi
Skagensmalerne
The Skaw Painters
Digital kunst

KI
Digital Art

AI

Schweiz
Switzerland
Tyskland
Germany
 
Bayeux tapetet
Rafael/Raphael
Michelangelo
Leonardo
da Vinci
Dante
Alighieri
Drop Down Menu
ARS longa.dk
kontakt