Dronningens gobeliner, Christiansborg Slot, Tapestries for HM The Queen Of Denmark, Bjørn Nørgaard

Drop Down Menu

Drop Down Menu

	Yngre enevælde, klik på billedet for forstørrelse/*Late Absolute Monarchy, click on image* for enlargement.

	Fotografierne af Christiansborggobelinerne er anvendt med tilladelse fra Hofmarskallatet. Fotograf Adam Rzepka The photos of the tapestries are used with permission of the Lord Chamberlain's Office. Photographer Adam Rzepka

Til venstre i gobelinens hovedfelt ses træer symboliserende oplysningstiden (1700-tallet), rousseauismen opkaldt efter den schweizisk-franske oplysningsfilosof Jean Jacques Rousseau (1712-1778) og romantikken (1800-1870). Johann Friedrich Struensee (1737-1772), forestod opdragelsen af Kronprins Frederik (senere Frederik 6.), og metoden var baseret på Rousseaus tanker om naturlig fri opdragelse fra 1762, som er nedfældet i værket "Émile, ou De l’éducation" (Emil, eller om Opdragelsen), hvor det handler om at finde den naturlige godhed som civilisationen (prügelknaben) har fordærvet. Børnene er nær naturen og er endnu ufordærvede. Følelserne er naturlige, fornuft tillært. Erkendelse skabes via læring. Kronprinsen skulle lære at klare sig selv og ikke indprentes lærdom, han skulle erfare. Eksempelvis for at afhjælpe hans fobi for trapper, blev hans mad serveret for ham øverst på en trappe.

Foran træstammerne ses "Den dræbte Marat", 1793, efter den franske nyklassicist Jacques Louis Davids billede på Musées Royaux des Beaux-Arts de Belgique, Bruxelles.

Mellem de to stammer til venstre ses Næsseslottet, 1782-83, ved Furesøen opført af storkøbmanden Frédéric de Coninck.

Ved træernes rod er en stendysse.

Nedenfor stendyssen ved borduren ses den engelske matematiker, fysiker og astronom Isaac Newton (1643-1727) i kunstnerens fortolkning af den engelske digter og kunstner William Blakes "Newton", 1795.

Til højre for Newton foran træet står Herkules med løveskind og kølle inspireret af Thorvaldsens Herkulesskulptur. En af sagnhelten Herkules' (gr. Herakles) tolv prøvelser var den nemeiske løve med det usårlige skind, som Herkules nedlagde med sin kølle og flåede.

In the left in the tapestry's main field trees symbolizing The Age of Enlightenment (the 18th century), Rousseauism named for the Genevan Enlightenment philosopher Jean-Jacques Rousseau (1712-1778), and Romanticism (1800-1870). Johann Friedrich Struensee (1737-1772) directed the upbringing of Crown Prince Frederik (later Frederik VI), and his method was based on Rousseau's idea of natural, free upbringing, formulated in 1762 in the work "Émile, ou de l'Éducation" (Émile or on Education), where the point is to reach the natural goodness, that civilization (the scapegoat) has corrupted. Children are close to nature and still uncorrupted. Emotions are natural, reason learned. Cognition is developed through teaching.
The Crown Prince was to learn to fend for himself and not be indoctrinated with learning, he was to experience. In order, for instance, to remedy his fear of stairs his food was served to him at the top of a staircase.

In front of the trunks we see "The Death of Marat", 1793, after the painting by the French Neoclassical painter Jacques Louis David in the Musées Royaux des Beaux-Arts de Belgique, Brussels.

Between the two trunks of the left we see Næsseslottet, 1782-83, a country house north of Copenhagen, erected by the leading merchant Frédéric de Coninck.

At the root of the trees is a stone dolmen.

Below the dolmen next to the border is the English mathematician, physicist and astronomer Isaac Newton (1643-1727) in the artist's rendering of the English poet and artist William Blake's "Newton", 1795.

To the right of Newton, in front of the tree is Hercules with a lion's skin and club inspired by Thorvaldsen's sculpture Hercules, one of the twelve trials of the legendary hero Hercules (Heracles in Greek) was the Nemean Lion with his invulnerable skin, killed an skinned by Hercules.

Centralt i billedet ses i skibet Kong Frederik 5. (regeringsperiode 1746-1766) konge af Danmark og Norge. Gift med Louise af Storbritannien (d. 1751) og fra 1752 med Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel. Regeringen blev, på grund af kongens alkoholmisbrug overladt til Adam Gottlob Moltke og Johan Hartvig Ernst Bernstorff. Kunst og videnskab fik høj prioritet i Frederik 5.'s regeringsperiode. I 1748 åbnedes Nicolai Eigtveds Komediehus på Kongens Nytorv. Samme år blev anlæggelsen af Frederiksstaden påbegyndt, centralt placeret er Frederikskirken og Amalienborg palæerne. Da Christiansborg brændte i 1794 blev Amalienborg kongelig residens (på slotspladsen står J.F.J. Salys rytterstatue af Kong Frederik 5.). I 1753 oprettedes Det Kongelige Opfostringshus. I 1754 indviedes det "Det Kongelige Danske Skildre-, Billedhugger- og Bygnings-Academie". I 1757 åbnedes "Det kongelige Frederiks Hospital" i Bredgade, tegnet af Nicolai Eigtved. Kongen blev gravsat i Roskilde Domkirke.

Ved Kong Frederik 5.'s højre side står Dronning Louise (1724-1751), mor til Christian 7.

Ved kongens venstre side ses Dronning Juliane Marie (1729-1796), mor til arveprins Frederik. Som enkedronning spillede Juliane Marie en væsentlig rolle i kuppet mod Kong Christian 7.'s livlæge den magtbegærlige Johann Friedrich Struense, hvorefter hun sammen med Ove Høegh-Guldberg uformelt havde magten.

Over den kongelige familie ses fra venstre mod højre:
Otto Thott til Gavnø (1703-1785), adels- og embedsmand.
Johan Ludvig Holstein-Ledreborg (1694-1763), lensgreve og statsminister under Kong Christian 6. og Kong Frederik 5.
Adam Gottlob Moltke (1710-1792), lensgreve, Kong Frederik 5.'s overhofmarskal.
Johan Hartvig Ernst Bernstorff (1712-1772,) greve og statsmand.
Johan Sigismund Schulin (1694-1750), lensgreve og udenrigsminister.

Ved skibets venstre side ses Athene, gudinden for de skønne kunstner, med palet (maleri) og buste (billedhuggerkunsten).

Foran Athene er teatrets masker "Ej blot til lyst".

Bag Athene ses Lægekunstens symbol, æskulapstaven, efter den græske gud Asklepios (stav om hvilken en slange snor sig, slangen mentes at kunne helbrede de syge).

Under kongens hånd er en putti.

Lige ovenfor englen ses vinens gud Bacchus med drueklase. Han får overrakt en krans (til modvirkning af vinens virkning/symbol på udødelighed) af den græske gudinde for fred og velstand Irene, der slænger sig i et overflødighedshorn.

Centrally in the main field, in the ship, Frederik V (reigned 1746-1766), king of Denmark and Norway. Married to Louise of Great Britain (died 1751) and from 1752 to Juliane Marie of Brunswick-Wolfenbüttel. Because of the king's alcoholism, the government was entrusted to Adam Gottlob Moltke and Johan Hartvig Ernst Bernstorff. Art and science were highly prioritized in Frederik V's reign. In 1748, Nicolai Eigtved's House of Comedy opened in Kongens Nytorv. That same year began the laying out of Frederiksstaden, in which the Frederik's Church aka The Marble Church and the Amalienborg palaces are central. When Christiansborg burned in 1794, Amalienborg became the royal residence, on the palace square stands J.F.J. Saly's equestrian statue of King Frederik V. In 1753, the Royal Orphanage was established. In 1754, the Royal Danish Academy of Painting, Sculpture, and Architecture was inaugurated. In 1757, the Royal King Frederik Hospital in Bredgade, designed by Nicolai Eigtved, opened. The King was buried in Roskilde Cathedral.

At King Frederik V's right stands Queen Louise (1724-1751), mother of Christian VII.

At the king's left, Queen Juliane Marie (1729-1796), mother of the heir presumptive, Prince Frederik. As queen dowager, Juliane Marie played an important part in the coup against King Christian VII's personal physician, the power-hungry Johann Friedrich Struensee, after which she informally held power with Ove Høegh-Guldberg.

Above the royal family we see, from left to right:
Otto Thott of Gavnø (1703-1785), an aristocrat and high official.
Johan Ludvig Holstein-Ledreborg (1694-1763), count and prime minister under King Christian VI and King Frederik V.
Adam Gottlob Moltke (1710-1792), count and lord chamberlain to King Frederik V.
Johan Hartvig Ernst Bernstorff (1712-1772), count and statesman.
Johan Sigismund Schulin (1694-1750), count and foreign minister.

At the ship's left, Athena, goddess of the fine arts, holding a palet (painting) and a bust (sculpture).

Before Athena the theatrical masks and the device "Ei blot til lyst", not just for pleasure.

Behind Athena the symbol of medicine, The Staff of Aesculapius after the Greek god Asclepius (a staff entwined by a snake, the snake was believed to have healing powers).

Under the king's hand a putto.

Just above the little angel is the god of wine, Bacchus, holding a cluster of grapes. He is being handed a wreath (to counteract the effects of wine/symbolizing immortality) by the Greek goddess of peace and prosperity Irene, reclining in a cornucopia.

Til højre for gudinden Irene ses Kong Christian 7. (regeringsperiode 1766-1808) konge af Danmark og Norge. Gift med og skilt fra Caroline Mathilde af Storbritannien, da hun vedgik sit forhold til Johann Friedrich Struensee (1737-1772). Kongen led af skizofreni, og det var Struensee og senere geheimestatsminister Ove Høegh-Guldberg, der regerede. Kongen fordrev tiden med at ture rundt i byen sammen med den prostituerede Anna Cathrine Benthagen kaldet "Støvlet-Cathrine". Kong Christian 7. døde på Rendsburg slot i Schleswig-Holstein, han blev gravsat i Roskilde Domkirke.

Foran kongen ses hans hustru Dronning Caroline Mathilde (1751-1775). Til højre for Dronningen ses Johan Friedrich Struensee og hans ven og allierede greven og hofmanden Enevold Brandt på hjul og stejle.

Arkitekturen bag Kong Christian 7. er Nørgaards fortolkning af den italienske kunstner Giovanni Battista Piranesis serie "Fængsler" fra 1745.

To the right of the goddess Irene is King Christian VII (reigned 1766-1808), king of Denmark and Norway. Married to Caroline Mathilda of Great Britain and divorced from her when she admitted her affair with Johann Friedrich Struensee. The King suffered from schizophrenia and the real rulers were Struensee and later the prime minister Ove Høegh-Guldberg. The King spent his time touring the city's less dignified quarters in the company of the prostitute Anna Cathrine Benthagen, known as "Bootlet Cathrine". King Christian VII died af Rendsburg Castle in Schleswig-Holstein and was entombed in Roskilde Cathedral.

In front of the King, his wife, Queen Caroline Mathilde (1751-1775), and to the right of her the execution of Johan Friedrich Struensee and his fellow conspirator Enevold Brandt.

Behind King Christian VII, at the top border, Nørgaard's interpretation of the Italian artist Giovanni Battista Pergolesi's series "Prisons" from 1745.

Til venstre øverst ses de sammensværgede mod Struensee:
Kabinetssekretær Ove Høegh-Guldberg.
Enkedronning Juliane Marie.
Arveprins Frederik.
Christian 7. siddende ved bordet.

Struensee kunne ikke dømmes efter Kongeloven af 1665 for at regere egenhændigt, da der i loven ikke var taget højde for en situation hvor den enevældige konge var sindssyg og ikke i stand til at påtage sig rollen som regent, hvorfor Struensee blev dømt for sit forhold til Dronning Caroline Mathilde, som han vedgik samt for majestætsfornærmelse. Kong Christian 7. underskrev hans dødsdom ved halshugning. Samme skæbne led Struensees sammensvorne lensgreven og hofmanden Enevold Brandt (1738-1772).

Til venstre ses Johan Friedrich Struensee og Enevold Brandts dødsstraf på hjul og stejle og afhuggede højrehænder. Hovederne blev sat på en pæl (stejle) og den ituskårne krop på et vognhjul, der var påsat pælen.

Under Brandt på hjul og stejle ses pen, ark og lænke, symboliserende loven om trykkefriheden som Struensee gennemførte i 1771.

Ved bordbenet ses en persongruppe symboliserende "Loven om indfødsretten (1776)". "Indfødsretten, hvorefter adgang til embeder i hans majestæts riger og lande forbeholdes alene de indfødte undersåtter og dem, som derved lige agtes." Publiceret den 29. januar 1776 "givet på vort slot Christiansborg udi vores kongelige residensstad København, den 15. januar anno 1776. Under vor kongelige hånd og signet Christian, R." (Christian 7.)

Til højre for den siddende konge ses Kronprinsen, der helt ude til højre vises som Kong Frederik 6. (regeringsperiode 1808-1839) konge af Danmark og af Norge 1808-14, søn af Kong Christian 7. Kronprinsregent fra 1784. Han indledte landboreformerne, der førte til Stavnsbåndets ophævelse i 1788. Frederiks regeringsperiode var præget af uro - 1801 "Slaget på Rheden", 1807 Københavns bombardement, 1813 statsbankerotten, 1814 tabet af Norge. Kongen gav byggegrunden til Thorvaldsens Museum, der er tegnet af arkitekten Michael Gottlieb Bindesbøll. Museet, der var Danmarks første, blev indviet i 1848. Kongen døde på Amalienborg, han blev gravsat i Roskilde. Frederik 6. efterlod sig ingen sønner, den nærmeste arving var arveprins Frederiks søn Christian Frederik (Christian 8.).

Til højre ses Kong Frederik 6. er omgivet af sin Dronning Marie Sofie Frederikke af Hessen-Kassel (1767-1852) og Oberstinde Frederikke Dannemand alias Bente Rafsted (1790-1862), Frederik 6.'s elskerinde og den sidste officielle kongelige elskerinde.

Øverst til højre ses fire portrætter forestillende mændene bag de nye landboreformer 1787-88, fra venstre mod højre:
Andreas Peter Bernstorff (1735-1797) godsejer og politiker og udenrigsminister under Kong Christian 7.
Christian Colbiørnsen (1749-1814), jurist og sekretær for landbokommissionen.
Brødrene Christian Ditlev Frederik Reventlow (1748-1827), lensgreve og politiker og Ludvig Reventlow (1751-1801), greve og politiker.

To the top left we see the conspirators against Struensee:
The king's principal secretary, as he then was, Ove Høegh-Guldberg.
The Queen Dowager, Juliane Marie.
The Heir Presumptive Frederik.
Christian VII seated at the table.

Johann Friedrich Struensee (1737-1772) could not be sentenced according to the Royal Act of Supremacy of 1665 for ruling independently of the king, because the Act did not foresee a situation in which the absolute monarch was insane and incapable of acting as regent. Struensee was therefore sentenced for his affair with Queen Caroline Mathilde, which he admitted, and for lèse-majesté, for which Christian VII signed the warrant for his execution by decapitation.
The same fate overtook Struensee's co-conspirator, count and courtier Enevold Brandt (1738-1772).

To the left, the penalty meted out to Johan Friedrich Struensee and Enevold Brandt, namely to be broken on the wheel and their right hands cut off. Their heads were placed on poles and the quartered bodies on a wagon wheel attached to the pole.

Under Brandt on the wheel a pen, an ark, and a chain, symbolizing the Free Press Ordinance passed by Struensee in 1771.

At the table leg a group of persons symbolizing the Act of National Right (1776): "The right of nationality, whereby access to offices in His Majesty's realms and lands is reserved solely for native subjects and those held equal to them." Promulgated 29 January 1776 and "given at our castle of Christiansborg in our royal residential city of Copenhagen on 15 January 1776. By our royal hand and seal, Christian R." (Christian VII).

To the right of the seated king the Crown Prince, seen to the right as King Frederik VI (reigned 1808-1839), king of Denmark and of Norway 1808-1814, son of Christian VII, and prince regent from 1784. He initiated the agricultural reforms leading to the abolition of Stavnsbåndet, the law forbidding copyholders (the majority of peasants) from leaving the estate on which they were born, in 1788. Frederik's reign was marked by troubles; the Battle of Copenhagen in 1801 against Lord Nelson; the bombardment of Copenhagen in 1807 by the British under Arthur Wellesley, later Lord Wellington; in 1813, the state bankruptcy; in 1814, the loss of Norway. The King granted the land for building the Thorvaldsen Museum designed by the architect Michael Gottlieb Bindesbøll. This museum, the first in Denmark, was inaugurated in 1848. The King died at Amalienborg and buried in Roskilde Cathedral. Frederik left no sons, and the nearest heir was the son of the Heir Presumptive, Christian Frederik (Christian VIII).

To the right is King Frederik VI surrounded by his Queen Marie Sofie Frederikke of Hesse-Kassel (1767-1852) and Madam Colonel Frederikke Dannemand, real name Bente Rafsted (1790-1862), Frederik VI's mistress and the last official royal mistress.

At the top right is four portraits representing the men behind the new agricultural reforms of 1787-88, from left to right:
Andreas Peter Bernstorff (1735-1797), landowner, politician, and foreign minister under Christian VII.
Christian Colbiørnsen (1749-1814), a lawyer and secretary of the Agricultural Commission.
The brothers Christian Ditlev Frederik Reventlow (1748-1827), count and politician, and Ludvig Reventlow (1751-1801), count and politician.

Øverst til højre ses en bonde holdende et kornneg i sin højre hånd og hvilende vestre hånd på en plov.

Under kornneget ses handelens gud i græsk mytologi Hermes' vingede stav omslynget af slanger.

Til højre for Hermes ses en allegorisk figur som kendes fra Frihedsstøtten (1792-97) ved Vesterport i København, tegnet af N.A. Abildgaard. Figuren holder i venstre hånd et vaterpas, hvis lod er i balance, den højre arm hviler på det romerske autoritetssymbol en fasces (risknippe) der er omviklet med bånd, og en økse er stukket ind i knippet (se "Retfærdigheden", det ene af fodstykkets to relieffer). Højre hånd peger på åget, båndet er nu løst. En hund (symbol på troskab) står med poterne på figurens knæ (hunden ses på Frihedsstøtten liggende ved foden af figuren "Troskaben"). Til højre for figuren ses symbolet på velstand, overflødighedshornet (kendes fra "Bondefliden").

Top right is a farmer holding a sheaf of grain in his right hand and resting his left on a plow.

Below the sheaf of grain, the winged staff encircled by snakes of the god of commerce in Greek mythology, Hermes.

To the right of Hermes an allegorical figure known from the The Liberty Memorial in Copenhagen (1792-97), designed by N.A. Abildgaard. The figure holds in its left hand a level whose plumb bob is in balance; its right hand rests on the Roman symbol of authority, the fasces (a bundle of rods), tied with a ribbon and with an axe thrust into the bundle (see "Justice," one of the two reliefs in the pedestal). The figure's right hand is pointing to the yoke; the bond has been loosed. A dog, symbolizing fidelity, stands with its paws on the figure's knee (on the Liberty Pillar, the dog is seen lying at the foot of the figure "Fidelity"). To the right of the figure, the symbol of prosperity, the cornucopia (known from "Hard Work").

I gobelinens højre side er Doriske søjler, symboliserende nyklassicismen, en stilart som ses i bl.a. Davids, Abildgaards og Thorvaldsens arbejder.

Foran søjlerne er en gruppe af personer, det er Norges grundlov Eidsvollforfatningen der vedtages. Efter at Frederik 6. i 1814 havde afstået Norge til Sverige, mødtes en norsk rigsforsamling til hævdelse af Norges selvstændighed i Eidsvoll-bygningen og vedtog den 17. maj 1814 Norges første frie forfatning. Kronprins Christian Frederik (senere Christian 8.) var konstitutionel konge i et selvstændigt Norge fra maj til august 1814, men vendte hjem til Danmark som kronprins, da Norge samme år gik i personalunion med Sverige.

In the right side of the tapestry we see Doric columns symbolizing Neoclassicism, a style seen inter alia in the works of David, Abildgaard and Thorvaldsen.

In front of the columns a group of persons: the constitution of Norway, known as the Eidsvoll Constitution, is being ratified. When Frederik VI had ceded Norway to Sweden in 1814, a Norwegian national assembly met to maintain Norwegian independence in the Eidsvoll building and on 17 May 1814 approved Norway's free constitution. The Crown Prince, Christian Frederik, later Christian VIII, was the constitutionally appointed king in independent Norway from May to August 1814, but returned to Denmark as crown prince when Norway entered a personal union with Sweden that same year.

Øverst til venstre ses "Thorvaldsens "Achilleus og Penthesilea", 1801. Se Achilleus.

Nederst til venstre ses N.A. Abildgaards "Den sårede filoktet", 1774-75, Statens Museum for Kunst. Billedet er malet under et studieophold i Rom, således refererer skibet på figurens ryg til dets hjemtransport.

Nederst til højre ses Johann Heinrich Füsslis (1741-1825) tegning "Thetis sørger over Achilleus' død" i krigen mod Troja, hvor han blev ramt ved akillessenen, som ikke blev dyppet i floden Styx.

Top left is Thorvaldsen's "Achilles and Penthesilea", (1801).

Bottom left is N. A. Abildgaard's "Philoctetes Wounded", (1774-75), in the Danish National Gallery. The painting was executed during a study visit to Rome; the ship on the figure's back thus refers to its transport home.

In the bottom right corner, Johann Heinrich Füssli's (1741-1825) drawing "Thetis Mourning the Death of Achilles" in the Trojan War, when he was hit in his Achilles tendon, which had not been dipped in the River Styx.

Korresponderende med Filoktet ses Achilleus' fortvivlelse i Nørgaards fortolkning af den svenske nyklassicistiske skulptør Johan Tobias Sergels (1740-1814) "Achilleus ved havet", ca. 1775-76.

Søjlefragmenterne symboliserer Trojas fald, som beskrives af Vergil i Æneiden.

Bag Achilleus ses udsnit af den franske rokokomaler François Bouchers (1703-1770) maleri(er) "Diana efter jagten" og/eller "Diana efter badet", begge 1742, tilhørende henholdsvis Musée Cognacq-Jay, Paris og Musée du Louvre, Paris.

Mellem søjlefragmenterne ses en stående kvindefigur frit efter modelbillede af dansk malerkunst fader guldaldermaleren C.W. Eckersberg (1783-1853).

Yderst til højre øverst ses en metafor på den danske forfatter og samfundskritier P.A. Heiberg (1758-1841) der dømtes juleaftensdag 1799 til landsforvisning for sin kritik af det enevældige styre og ikke mindst kongen. I "Sprog-Grandskning" definerer han "Majestæt" som "Et Skiermbret, bag hvilket Skielmere drive deres Spil ustraffet".

Corresponding to Philoctetes, The Desperation of Achilles in Nørgaard's interpretation of the Swedish Neoclassical sculptor Johann Tobias Sergel's (1740-1814) sculpture "Achilles by the Sea", c. 1775-76.

The fragments of columns symbolizing the Fall of Troy, recounted by Virgil in the Aeneid.

Behind Achilles, a fragment of "Diana after the Hunt" and/or "Diana after Her Bath" by the French Rococo painter François Boucher (1703-1770), both 1742 and belonging to the Musée Cognacq-Jay in Paris and the Musée du Louvre, Paris.

Among the column fragments, a standing female figure, a free copy of a painting of a model by the father of Danish "Golden Age" art, C. W. Eckersberg (1783-1853).

Top right is a metaphor for the fate of the Danish writer and social critic P. A. Heiberg (1758-1841), sentenced on 24 December 1799 to banishment for his criticism of the absolute monarchy, not least the king. In his "Sprog-Grandskning," a sort of "Devil's Dictionary," he defined "majesty" as "a screen behind which villains play their games with impunity."

Centralt i gobelinens hovedfelt ses Slaget på Rheden der 2. april 1801 udkæmpedes ud for København mellem Danmark-Norge og Storbritannien. Den britiske flåde var under admiral Hyde Parkers kommando. Selve angrebet anførtes af admiral Horatio Nelson. På få timer var slaget afgjort med engelsk sejr. En red/rhed er en ankerplads.

På landjorden ved anløbsbroen ses Frederik 6. forhandle med en engelsk udsending om våbenhvile. En ordonnans/militær budbringer til hest underrettes om slagets gang og Admiral Nelson med følge (blå uniformer) modtages ved anløbsbroen, da de ankommer for at diskutere betingelserne for våbenhvile.

Til højre for anløbsbroen ses linjeskibet "Prinds Christian Frederik" om bord på hvilket løjtnant Peter Willemoes (1783-1808) faldt 22. marts 1808 ved Sjællands Odde i kamp mod en engelsk flådeenhed.

Centrally in the tapestry's main field, The Battle of Copenhagen, in Danish Slaget på Rheden, the "Battle of the Roads," fought on 2 April 1801 off Copenhagen and between Denmark-Norway and Great Britain. The British fleet was under the command of Admiral Sir Hyde Parker. The attack was led by Vice-Admiral Horatio Nelson. After several hours, the battle ended in a British victory.

On land, on the jetty, we see Frederik VII negotiating with a British officer about a truce; an orderly/military messenger on horseback is informed about the course of battle, and Admiral Lord Nelson with attendants (in blue uniforms) are being received on the jetty when arriving to discuss the terms of truce.

To the right of the jetty, the ship of the line "Prince Christian Frederik," aboard whom Lieutenant Peter Willemoes (1783-1808) fell on 22 March 1808 off Sjællands Odde (the north-west tongue of Zealand) in battle with a British naval squadron.

Motiver i borduren/Border Motifs

Øverste venstre halvdel/Top left half

1	Kong Frederik 5.'s og Kong Christian 7.'s våbenskjold/King Frederik V's and King Christian VII's coat of arms.
2	James Watt (1736-1819), skotsk opfinder som i 1769 tog patent på den mobile dampmaskine, forudsætningen for den industrielle revolution. James Watt (1736-1819), Scottish inventor who in 1769 took out a patent for the mobile steam engine that ushered in the Industrial Revolution.
3	Benjamin Franklin (1706-1790), amerikansk fysiker og politiker, en af lederne af den amerikanske uafhængighedskrig. Benjamin Franklin (1706-1790), American physicist and politican, one of the leaders of the American War of Independance.
4	Johann Wolfgang Goethe (1749-1778), tysk forfatter og filosof. Johann Wolfgang Goethe (1749-1778), German writer and philosopher.
5	Jean-Jaques Rousseau (1712-1778), schweizisk-fransk oplysningsfilosof. Jean-Jaques Rousseau (1712-1778), Swiss-French Enlightenment philosopher.

Øverste højre halvdel/Top right half

1	Adam Oehlenschläger (1779-1851), romantisk digter og skuespilforfatter/Adam Oehlenschläger (1779-1851), Danish poet and playwright.
2	Mellem portrætterne ses: Kronhjortegevir (natur), antik tempel (klassicisme), samt symboler på balance: pendul (i lod, lodret) og vaterpas (i vater, vandret). Between the portraits we see: stag antlers* (nature),* antique temple (classicism) and a pendulum* and a spirit level, symbols of balance.*
3	Hans Christian Ørsted (1777-1851), fysiker. Han opdagede elektromagnetismen i 1820. Hans Christian Ørsted (1777-1851), Danish physicist. He was the scientist that discovered electromagnetism in 1820.
4	Rasmus Rask (1787-1832), sprogforsker/Rasmus Rask (1787-1832), Danish linguist.
5	Kong Frederik 5.'s og Kong Christian 7.'s våbenskjold/King Frederik V's and King Christian VII's coat of arms.

Nederste venstre halvdel/Bottom left half

1	Kong Frederik 6.'s våbenskjold/King Frederik VI's coat of arms.
2	George Washington (1732-1799), USA's første præsident/George Washington (1732-1799), first President of the United States.
3	Horatio Nelson (1758-1805), britisk admiral og sejrherre i "Slaget på Rheden", 2. april 1801. Horatio Nelson (1758-1805), British admiral. He won the great battle of Copenhagen on 2 April 1801.
4	Frederik den Store af Preussen (1712-1786)/*Frederick the Great of Prussia* (1712-1786).
5	Napoléon Bonaparte (1769-1821). Som Napoléon 1. var han fransk kejser fra 1804-15. Napoléon Bonaparte (1769-1821). As Napoléon I, he was Emperor of France from 1804-15.

Nederste højre halvdel/Bottom right half

1	Ørnen med udbredte vinger, antikt ørnesymbol for styrke. Skibet, symbol på søfart og et kristent symbol på kirken. To gedebukkehoveder, kan symbolisere Kristi opstandelse og sejr og døden. Faklen, symbol på evighed. Hermes' vingede stav, symbol på handel. The eagle* a symbol* of strength. The ship, symbol of the Church. The billy-goat heads, symbols of our victory over death through Christ's Resurrection. The torch* is a symbol of eternity. The* winged staff of Hermes is a symbol of trade.
2	Andreas Peter Bernstorff (1735-1797), godsejer og politiker, udenrigsminister under Kong Christian 7. Andreas Peter Bernstorff (1735-1797), landowner and politican, minister for foreign affairs during the reign of King Christian VII.
3	Christian Ditlev Frederik Reventlow (1748-1827), lensgreve og politiker. Christian Ditlev Frederik Reventlow (1748-1827), count and politican.
4	Adam Gottlob Moltke (1710-1792), lensgreve, Kong Frederik 5.'s overhofmarskal. Adam Gottlob Moltke (1710-1792), count and Lord Chamberlain during the reign of King Frederik V.
5	Kong Frederik 6.'s våbenskjold/King Frederik VI's coat of arms.

Venstre side/to the left

1	Klassicistisk søjleportal. Classicistic column entrance.
2	I portalen ses "Stormen på Bastillen", 14. juli 1789, borgfængslet som blev symbolet på den franske revolution. "The Storming of the Bastille" 14 July 1789.
3	Frygisk hue med en kokarde i Tricolorens farver, hovedbeklædning for medlemmer af den politiske bevægelse Jakobinerne. Phrygian cap.
4	Guillotine.
5	Revolutionslederen Robespierres afhuggede hoved. Robespierre's cut-off head.
6	Indramningen er identisk med den ovenfor, men omvendt, og indeholder et af de tidligste skriftsprog kileskriften. Tilsvarende indramninger ses i højre bordure. Cuneiform writing.

Højre side/To the right

1	Magnetnål symboliserende H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen. Magnetic needle symbolizing H.C. Ørsted discovery of electromagnetism.
2	Thomas Newcomens dampmaskine fra 1712. Thomas Newcomen's steam engine from 1712.
3	Dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarns rigsvåben. The coat of arms of the dual monarchy of Austria-Hungary.
4	Europakort symboliserende fredskongressen i Wien 1814-15, stormagtsmødet, der skulle skabe orden efter den franske revolution. Map of Europe symbolizing the The Congress of Vienna 1814-15.
5	Frederik 6. kyssende oberstinde Frederikke Dannemands hånd. Hun var den sidste officielle kongelige elskerinde. Frederik VI kissing the hand of Frederikke Dannemand, the last official royal mistress.

Gobelinernes placering i Riddersalen
De Kongelige Repræsentationslokaler, beletage, Christiansborg Slot
The placement of the Tapestries in the Knight's Hall
the Royal Reception Rooms, Christiansborg Palace

Den første gang Bjørn Nørgaard anvendte tekstiler og vævning, var da han designede skitserne til de gobeliner, som H.M. Dronning Margrethe 2. fik i gave fra dansk erhvervsliv til sin 50-års fødselsdag den 16. april 1990. Gobelinerne, der blev vævet hos Le Mobilier National et les Manufactures Nationales des Gobelins et de Beauvais i Paris, beskriver Danmarkshistorien fra vikingetiden til moderne tid. De blev i 2000 ophængt i Riddersalen, De Kongelige Repræsentationslokaler, Christiansborg Slot. Ved indvielsen den 12. april overdrog H.M. Dronningen gobelinerne til den danske stat. Kartonerne til gobelinerne tilhører Køge Skitsesamling.

The first time Bjørn Nørgaard had made use of textiles and weaving was when he designed the sketches for the Queen's tapestries given in honour of HM Queen Margrethe II's 50th birthday on April 16, 1990, by the Danish business community. They were woven at the Beauvais tapestry manufactory in Paris (Le Mobilier National et les Manufactures Nationales des Gobelins et de Beauvais). The tapestries describing the period of Danish history from the Viking Age to Modern time, were in 2000 placed in the Knight's Hall, the Royal Reception Rooms, Christiansborg Palace. At the inauguration ceremony April 12 HM the Queen donated the tapestries to the State. The sketches belong to Køge Skitsesamling (Sketch Collection).