ARS longa.dk  v/Kirsten Gress
Drop Down Menu
Jylland du er hovedlandet
højland med skov-ensomhed! Vildt i vest med klittag sandet løfter sig i bjerges sted. Østersø og
Nordhavs vand favnes over Skagens sand.
Fra "Jylland mellem tvende have" af H.C. Andersen, 1859
Drop Down Menu
 
Rebild bakker og Røverne fra Rold
Rebildfesten den 4. juli 2022 i Rebild Bakker var den 110. fest på stedet i anledning af USA's uafhængighedsdag, og er den største 4. juli-fejring uden for USA. H.M. Dronning Margrethe er Rebildselskabets protektor.
Den amerikanske uafhængighedsdag (Independence Day), der markerer at Kongressen i 1776 erklærede selvstændighed fra det britiske imperium, er blevet fejret i Rebild siden 1912.
Den danske fejring har afsæt i dansk udvandring til Amerika fra midten af 1800-tallet og til begyndelsen af 1900-tallet, hvor over 300.000 danskere flygtede fra fattigdom og håbede på et bedre liv under amerikanske himmelstrøg. Det var amerikanere med rødder i Danmark, der skabte traditionen med en årlig fest på dansk jord som skulle styrke forbindelsen mellem USA og Danmark. At Rebild blev valgt og opkøbt af Dansk-Amerikansk Selskab og ved første Rebildfest doneret til det danske folk, skyldtes landskabets egenart, som vækkede minder hos de udvandrede og ikke mindst hos Max Henius, der var udvandret fra Aalborg og kendte området, og var den første taler ved Rebildfesten i 1912.
Betingelserne, der fulgte med donationen, var at naturen blev bevaret og at uafhængighedsdagen kunne afholdes i landskabet.

Forløberen for Rebildfesten
blev den ved
Landsudstillingen i Aarhus 1909 introducerede Dansk-amerikanske dag, hvor danskere, der var immigreret til USA, kunne mødes med deres danske familie og venner, og til byen kom over tusinde dansk-amerikanere med D.F.D.S.'s transatlantiske damper C.F. Tietgen.
Se Edvard Petersen billede "Udvandrere på Larsens Plads. Frimærke, Rebild Bakker.
Af talere ved Rebildfesten kan nævnes:
1912
Rebildselskabets stifter Max Henius. Festen blev afholdt 5. august. Den nye konge Christian 10., der havde overtaget tronen efter sin far Kong Frederik 8., der døde 14. maj, deltog og blev hyldet ved denne første fest i Rebild Bakker.
1973
Multikunstneren, videnskabsmanden mv. Piet Hein.
1916
Forfatteren Jeppe Aakjær.
1975
Skuespilleren Poul Reichardt.
1927
Forfatteren Johannes V. Jensen.
1976
Entertaineren Victor Borge.
1934
H.M. Kong Christian 10.
1980
Skuespilleren Ove Sprogøe.
1935
Statsminister Thorvald Stauning (S).
1983
USA's vicepræsident George Bush Senior.
Historikeren Erik Kjærsgaard.
1952
Statsminister Erik Eriksen (V).
1984
Sportsjournalisten Gunnar "Nu" Hansen.
1953
Forfatteren Hans Hartvig Seedorff Pedersen.
1990
H.K.H. Kronprins Frederik.
1961
Walt Disney.
1994
H.K.H. Prinsesse Benedikte.
1962
H.M. Kong Frederik 9.
Den tidligere amerikanske vicepræsident Richard Nixon.
2000
Filminstruktøren Bille August.
1971
Skuespilleren Raymond Burr, kendt fra serierne "Perry Mason" og "Ironside".
2001
Folketingets formand Ivar Hansen (V).
1972
Entertaineren Danny Kaye.
Californiens guvernør Ronald Reagan.
2004
Kosmetologen Ole Henriksen.
Sangerinden Etta Cameron.
Tophuset, egnens første traktørsted, der ejes af Rebildselskabet, ligger ved hovedindgangen til Rebild Bakker. Stedet er opkaldt efter Top Karen (Karen Marie Nielsen, gift Andersen, med tilnavnet "Top" efter sin far, der blev kaldt Niels Top). Karen begyndte sin virksomhed med at udskænke kogt vand til besøgende i Rebild Bakker. Hun drev traktørstedet fra 1900 til sin død 86 år gammel i 1929. Tophuset, opført 1875, var hjem for Top Karen og hendes mand Top Jens, der var smed.
Bogen om Top Karen og Tophuset udkom i 2001.

1-4 "Entertainer Victor Borge, Ærespræsident i Rebildselskabet 1999", 2001, udført af billedhuggeren Dennis Smith.
Titlen af ærespræsident er også tildelt: USA's præsident William Taft (1912). Rebildselskabets stifter Max Henius (1934). Skibsreder Mærsk McKinney-Møller (1998). USA's tidligere præsident George Bush Senior (2004). H.K.H. Prinsesse Benedikte (2006). Tidl. fodboldspiller og Rebildselskabets præsident fra 1997-2007 Harald Nielsen "Guld Harald" (2007).
5 Jens Toldstrup 1915-1991. Indskrift på soklen: "Jysk leder i modstandskampen under den tyske besættelse af Danmark 1940-1945. Toldstrup var en af den danske modstandskamps betydeligste skikkelser. Han var Flemming Junckers højre hånd i opbygningen af den jyske modstandsbevægelse. Hovedparten af de våben og sprængstoffer modstandsbevægelsen forsynedes med fra England blev modtaget på nedkastningspladser i Nord- og Midtjylland af modstandsfolk under hans ledelse. Han var nedkastningschef for hele Jylland og i en lang periode også leder af modstandsbevægelsen i Region I, Nordjylland. Efter 2. verdenskrigs afslutning blev Jens Tolstrup af chefen for Special Forces karakteriseret som "Europas bedste modtagechef".
1-3 "Familien", 2000, udført af billedhuggeren Dennis Smith. Statuen symboliserer de tusinder af danske medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (mormoner), der i 1850'erne udvandrede til den amerikanske delstat Utah. På fliserne omkring skulpturen står navnene på mormoner, der udvandrede til Amerika.
Sørensen, Jørgen Würtz
, "Rejsen til Amerikas Zion. Den danske mormonudvandring før århundredeskiftet", 1985.
Ebbe Larsen, "Rejsen til Zion. En dokumentarisk roman om danskere på rejse ad mormon-sporet", Forlaget Hovedland, 2017. Om 550 danske mormoners udvandring i 1800-tallet til Utah.
4-5 "USA's 27. præsident William Howard Taft. Ærespræsident i Rebildselskabet 1912".
1-2 Tekst på mindestenen:"Under nedkastningsoperationer til den danske modstandsbevægelse i besættelsestiden 1940-1945 mistede 69 allierede flyvere livet.
De trodsede mørkets og ondskabens farer i kampen for frihed og fred derfor skal de mindes til sene tider med Danmarks taknemmelighed".
3 Flemming Juncker taler i Rebild Nationalpark i 1995 ved mindestenen for de allierede flyvere til besøgende RAF-veteraner og danske flyveofficerer.
4 Hyldgårdsminde, hvor Rebildselskabet/Dansk-Amerikansk selskab holder til.
1 Indgangen til Rebild National Park. Rebildfesten holdes på en lille plads kaldet "Gryden".
2 USA's delstatsflag ved nedgangen til nationalparken.
3 Alan Leventhal, USA's ambassadør i Danmark siden 1. juli 2022, taler ved Rebildfesten.
4 Skuespilleren Caspar Phillipson fremfører "The speeches of President Kennedy". I filmen "Jackie" fra 2016, har Phillipson en lille rolle som præsident John F. Kennedy.
5 Kong Christian 10. taler ved Rebildfesten i 1934.
Røverne fra Rold
Bettefanden, Lorentz Meyer, Laang Ajs, Petronillen
"Røverne fra Rold", 2001, udført af Bent Dentlau, rundkørslen i Rold.
Rebild Bakker i Midthimmerland grænser op til Rold Skov, der i begyndelsen af 1800-tallet var hærget af nådesløse røvere. Røverne holdt til i røverstuen, en løvhytte i bunden af et jordfaldshul. I samtiden var man af den overbevisning af røvernes domæne strakte sig fra Skagen til Hamborg.
I 1830'erne blev en stor bande optrevlet, og der førtes retsag mod dem. I "Den store Comissionssag", der varede fra 1837-44, blev 79 personer anklaget, hvoraf de 44 var mænd og de 35 kvinder, der primært havde befattet sig med bedrageri, hæleri og sædelighedsforbrydelser. Den hovedanklagede var Bettefanden.

"Røverne fra Rold" er også titlen på en dansk film fra 1947 med Hans Kurt, Preben Lerdorff Rye, Axel Frische og Ib Schønberg, hvor sidstnævnte tilslutter sig røverbanden for at slippe fri fra sin skrappe kone.

I de to sidste vers af Hans Hartvig Seedorffs sang "Røverne fra Rold" står:
Men næste morgen snorked'
alle røverne fra Rold,
to snorkede i dur og en i mol.
I kroen én, i kam'ret én,
den tredje i sin fold,
der fangede man røverne fra Rold.
Så mødtes de ved galgen
samme middag klokken tolv,
"Velkommen", råbte røverne fra Rold.
Og smilte mens man hængte dem:
Så fik dog fanden hold
på tre røvere, tre røvere fra Rold.
Bettefanden

Johannes Jensen fra Stenild ved Hobro (1801-1870). Før han begyndte at røve, havde han været i lære som skomager og urmager. Han var snu og lumsk og en af de mest fremtrædende af "Røverne fra Rold", som hans bande kendtes som. Navnet Bettefanden havde han fået fordi han ikke var særlig høj, og fordi han havde vist sig med horn, dvs. havde iført sig kohud med horn til et røveri for ikke at blive genkendt, og offeret troede, at det var Fanden selv, der var på spil, og var blevet skræmt fra vid og sans. Det fortælles om ham, at når han en lørdag nat havde begået et vellykket røveri, gik han om søndagen til gudstjeneste i Stenild Kirke og lagde ansigtet i de rette fromme folder. Han havde kortvarige fængselsophold for at have begået hor med bl.a. bandens offentlige fruentimmer Ane Marie Klottrup.
I "Den store Comissionssag" blev han dømt til fængsel på livstid og kagstrygning på Torvet i Aalborg, hvor byens kag stod (kag = en skampæl, søjle af træ eller sten til hvilken forbrydere blev lænket og pisket, kaldet kagstrygning). Bettefanden blev kongeligt benådet i 1864.

Lorentz Meyer
(1800-1878) født i Aalborg. Han blev uddannet skomager i Aalborg og arbejdede som skomagersvend i Randers. Han førte et vildt og bekosteligt natteliv og måtte skaffe penge, hvorfor han begik sit første indbrud hos sin mester i Aalborg og kom i fængsel. Efter at have udstået sin straf vendte han tilbage til Aalborg, hvor kriminaliteten tog fart, og han blev frygtet i det nordjyske. Han var kendt for at stikke af fra fængslet og skulle have brudt ud derfra ved at have anvendt en savformet tingest som dirk, som han havde gemt i sin mund.
I "Den store Comissionssag" blev han dømt til offentlig kagstrygning og til livsvarigt tugthus på Holmen i København, men blev benådet i 1864.
Laang Ajs
lange Anders alias Anders Hansen, Nøragersmeden, (f. 1802). Han var ud af en rakkerfamilie fra Nørager sydvest for Rold. Han var stærk og høj efter datidens menneskehøjde.
I "Den store Comissionssag" blev han dømt til offentlig kagstrygning og fængsel på livstid.
Petronillen

Ana Pernille Andersdatter Storm, født i Porsberg i Norge, kom som ung til Danmark og blev medlem af Lorentz Meyers bande. Hun var et offentlig fruentimmer og formentlig Meyers elskerinde. Hun er beskrevet som farlig, hun truede sine ofre med en kniv, hun var ond, grov og brutal. Legenden fortæller, at hun havde hængt et spædbarn op på en glohed kakkelovn for at få barnets forældre til at fortælle, hvor de havde skjult deres sparepenge.
I "Den store Comissionssag" blev hun dømt til kagstrygning på Gammel Torv i København samt fængsling og i 1864 benådet. Det fortælles, at hun ved sin tilfangetagelse havde svoret at "den røde hane" (ildebrand) skulle hærge over Aalborg tre nætter i træk, hvilket skulle være sket.

Udover Petronillen var der andre kvindelige bandemedlemmer bl.a. Snøvel-Maren og Ane Marie Klottrup.
Vise om Petronillen
Petronillen hun var stjerne i Bolettes dansebod,

og byens absolutte Messalina.
Ha' til gården og til gaden, godt og vel, i overflod,

og dueslaget bag Bolettes kro.
Her ku' man købe alskens varme sager,

og varme sig: "Som Herren nu behager."

Der var ingen smalle steder, der var nærmest tværtimod.

Alt blev handlet i et herre syndigt rod.

Men af tidens tand og brændevin, svandt kundekredsen ind,

da mødte "Nille" røverkongen Meyer.

Og som kriminel og tyveknægt af både sjæl og sind,

blev tøsen lempet ind i Meyers flok.

Og snart var "Nille" byens værste tæve,

en røverkælling, med en proper næve.

Og hun spredte skræk og rædsel, råbte, hvor hun trådte ind:

"Hold jer kæft!" - "hit mæ pongen!" - "Og forsvind!"

Hun alene, var så grov, at det stod tydeligt for enhver.
"Pernille er den værste skurk i slænget."

Og da rygtet gik i staden: "Hun er byens største mær,"

blev kongen vakt og råbte: "nok er nok!"

Og han lod skrive ind i kommissionen,

"befri os fra hr. Meyer og matronen."

Derpå sendte han jurister og en garde og en hær.

Så røg banden i kachotten hver især.

Se, da dommen faldt og straffen lød på offentlige prygl,

fra pælen på det gamle torv i staden.

Ja da blev de hængt i kagen, hver en skurk og hvert krapyl,

med ryggen bar - fik de hvad de sku' ha'.

Pernille fik så hun ku' holde varmen,

for man ku' se hun svedte under - armen.

Så i Raspe- og Forbedringshus foruden skrig og hyl,

og tillige med gemalen den baryl.

Petronillen sad i brummen, tyve år, men ak og ve,

i 1864 blir' hun benådet.
Og nu ku' man, gennem byens gader, høre "Nille" le:

"Vor Herre vil I glemme - aldrig mig."

"Så længe lysten krager søge mage,

og sønniken er faren op af dage.

Lig'så langt og lig'så længe mus og mænd de vil 'ku' se.

Vil I huske Petronillen - så'n er det!"

Bolette Moses
offentligt fruentimmer, der drev beværtning og horehus i Aalborg, som besøgtes af de nordjyske røvere. Her blev handlet med hælervarer og rekrutteret nye bandemedlemmer.

Bolette og hendes samlever Anders Torst Rasmussen blev dømt i "Den store Comissionssag".

Esbjerg
"Sejlet", 2021, udsigtstårn, Esbjerg Strand ved lystbådehavnen, tegnet af arkitekterne Hasløv & Kjærsgaard.
Svend Wiig Hansen, "Mennesket ved havet, 1995.

Skulpturerne er inspireret af de gigantiske Moai-statuer på den chilenske ø Påskeøen i Det Sydlige Stillehav. Statuerne (hoveder med torso), hvoraf 887 er dokumenteret, blev for århundreder siden hugget af vulkansk sten af øens oprindelige befolkning. De står vendt mod land, men syv vender mod havet og holder øje med skibene.

De syv Moai-statuer på Påskeøen, der ser ud over havet.
1-2 Museumsfyrskibet "Horns Rev", Esbjerg Strand. Mortorfyrskib nr. 1 = Horns Rev fyrskib (Horns Rev ud for Blåvandshuk). Træfyrskibet, et af Danmarks størske fyrskibe, blev taget i brug i 1914 og blev i 1990 indviet som museumsskib. I Sønderho Kirke, Fanø, hvor der hænger i alt 15 kirkeskibe, er en af modellerne af "Horns Rev".
3 Kutteren "E.1 Claus Sørensen" er den sidste lyseblå trækutter i Esbjerg. Den blev bygget i 1931 og overgik i 1978 til Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg. Turister kan komme på sejltur i Vadehavet med kutteren.
4-5 Nationalparkskibet "Vadehavet" tilhører Nationalpark Vadehavet. Det fladbundede skib, der må have 12 passagerer om bord, er søsat i 2015 og har hjemhavn ved Kammerslusen. Skibet anvendes til formidling om Vadehavet og nationalparken.
1-4 Kystsanatoriet i Hjerting er "Bedre Byggeskik". Sanatoriet er tegnet af arkitekt Carl Frederik Schiøtz (1878-1957), indviet 1915. Sanatoriet er et "Høstblomstsanatorium", dvs. et af de fire kystsanatorier opført for penge indsamlet ved salg af "Høstblomsten", en lille nål med en papirblomst, solgt af "Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse". Kystsanatoriet i dag.
"Bedre Byggeskik" er en bevægelse stiftet i 1915 af en gruppe arkitekter og ses i byggerier som enfamiliehuse, stationer, skoler m.m. og er kendetegnende ved kvalitet, godt håndværk, enkelhed, røde mursten, røde tegltage og en æstetik, der hidtil stort set havde været uset i boligbyggeri af håndværkere/bygmestre, men havde været forbeholdt arkitekttegnede monumentale bygningsværker.
Arkitekterne i bevægelsen leverede mod bestilling typetegninger til lokale bygmestrene, der kunne opføre murermestervillaer.
Bevægelsen "Bedre Byggeskik" blev nedlagt i 1965, og er nu betegnelsen for en arkitekturstil i perioden 1915-40.
Arkitekten Ivar Bentsen (1876-1943) var en central skikkelse i Bedre Byggeskik-bevægelsen.
1-5 Hjerting Kirke, 1992, tegnet af arkitekten Alan Havsteen-Mikkelsen, søn af kunstneren Sven Havsteen-Mikkelsen. Altervæg og døbefont er udført af Robert Jacobsen.
Ejer Bavnehøj
Ejer Bavnehøj ligger i Ejer Bjerge omkr. 15 km syd for Skanderborg. På bavnehøjen står det 12,5 m høje Genforeningstårn, en dobbelt triumfbue, der er tegnet af arkitekten Jens Laustsen.
En bavnehøj, er et højdepunkt, som helt tilbage fra vikingetiden anvendtes til at signalere en faretruende situation eller en vigtig begivenhed ved, at der blev tændt en bavn (brændestabel) eller et bål, som kunne ses vidt omkring. Da Prins Christian blev født i 2005 blev den nyfødte tronarving fejret med bavnebål mange steder i landet.
Ved triumfbuens ben står to sten med indskrifter, hvoraf det fremgår:
"DE HAR NU NAAET DANMARKS HOIESTE PUNKT EJER BAVNEHØJ 170,95 M OVER HAVET", imidlertid er Danmarks højeste punkt Møllehøj, der ligger ca. 200 m fra Ejer Bavnehøj.
"EGNENS MÆND TOG INITIATIV TIL TAARNETS REJSNING - INDVIET 1924 -".
Øverst på tårnets sydside står: "NORDSLESVIG GENFORENET MED MODERLANDET 1920", og herunder ses en buste af Kong Christian 10. Læs om Genforeningen. Øverst på tårnets nordside står: "REJST AF DET DANSKE FOLK".
På udsigtsplatformen, hvorfra man i klart vejr kan se Samsø og Lillebæltsbroen, står en postamentsten på hvilken der er en plade med kongekrone og indskriften
"GS 1924". GS = Generalstaben (hærens øverste kommandomyndighed fra 1808-1950).
Ejer Bavnehøj, near Skanderborg, is together with Møllehøj the highest natural point in Denmark, 170,95 metres above sea level according to an inscription on a stone placed next to the tower.
The tower, 12,5 m high, inaugurated 1924, designed by the architect
Jens Laustsen, was erected in memory of the reunification of Southern Jutland with Denmark in 1920.
Skagen
The Skaw
Nørre Vosborg
Nørre Vosborg Manor House
Bjørn Nørgaard, Holstebro
Maren å æ woun, Holstebro
Woman on a Cart, Holstebro
Nørrelandskirken, Holstebro
Koldinghus
Koldinghus Castle
Viborg Domkirke
Viborg Cathedral
Skovgaard-malerne , Viborg
The Skovgaard Painters,  Viborg
Jelling monumenterne
Møgeltønder kirke
Brøns Kirke
Ribe Domkirke
Ribe VikingeCenter  &  Kammerslusen
Carl-Henning Pedersen og
Else Alfelts museum Herning
Utzons hus og musikhus
Horsens
Glasmuseet Ebeltoft
museum jorn, Silkeborg
Jens Bangs Stenhus, Aalborg
Aarhus
Sculpture by the Sea, Aarhus
Gammel Estrup
Old Estrup Manor
 
Rosenholm Slot
Rosenholm Castle
Gråsten Slot
Den hvide hest
Den moderne by
The Modern Town
Hjerl Hedes Frilandsmuseum
Hjerl Hede Open Air Museum
Sandskulpturer/Sand sculptures
Gadekunst, Street Art
Agger & Thyborøn
1-3 Skulpturen "Mary", 2014, udført af Jens Erik Kjeldsen, er en hyldest til fiskerkonerne i Agger. Se kort over Nationalpark Thy.
The sculpture "Mary", 2014, executed by Jens Erik Kjeldsen, is a tribute to fishermen's wives of Agger.
4-6 Agger Strand/Agger Beach.
1-2 Agger Strand/Agger Beach.
3 De Sorte Huse i Agger var værksteder for Vandbygningsvæsenet. Husene ses i "Olsen-Banden i Jylland". I dag rummer husene en udstilling om Aggers historie og anvendes i forbindelse med bl.a. musikarrangementer.

The Black Houses in Agger. A local history exhibition is permantly on display.

4-5 Krik Vig.
1-2 Agger Tange.
3-4 Svaneholmhus, informationscenter, Agger Tange.
5-6 Sneglehuset på Klitvej i Thyborøn påbegyndt i 1949 af fhv. fisker Alfred Chr. Pedersen.
Snail Shell House, Thyborøn, begun 1949 by former fisherman Alfred Chr. Pedersen.
Samsø
Nordby med gadekær. Byen blev i 1990 kåret til Danmarks bedst bevarede landsby. Flere af husene omkring gadekæret er fredet.
1-2 Klokketårn (gadeklokke), 1857, Nordby, afløste en tidligere klokkestabel fra 1600-tallet. Nordby Kirke er beliggende et par km fra Nordby, og dens kirkeklokke kan være vanskelig at høre, specielt når der er østenvind, hvorfor det gule klokketårn i Nordby ringer solen op og ned.
3-5 Nordby Kirke, opført i 1200-tallet, karakteristisk for kirken er dens slanke tårn.
1-5 Nordby Kirke.
1 Nordby Kirke.
2-4 Tranebjerg Kirke i romansk og gotisk stil, påbegyndt i slutn. af 1300-tallet. Ifølge et sagn skulle kirken være bygget af en trold, der boede i en banke nær kirken og ikke skulle have noget for sit arbejde, dog skulle præsten, der var bygherren, miste livet, hvis han ikke kunne sige troldens navn når kirken stod færdig. Heldigvis hørte præsten troldens kone sige sin mands navn Find, og da trolden var i færd med at placere den sidste sten spurgte han præsten om sit navn og løb bort i vrede, da præsten kendte navnet. Siden har ingen kunnet mure den sidste sten ind.
1-5 Tranebjerg Kirke. Kirkens bombastiske tårn er fra omkr. 1525. I tårnet ses skoldehuller og skydeskår.
1-4 Tranebjerg Kirke.
5 Mindesmærke for Frederik 7., grundlovens giver, 1866, placeret på kæmpehøjen Kongehøjen.
1-2 Mindesmærke for Frederik 7., grundlovens giver, 1866, placeret på kæmpehøjen Kongehøjen.
3-5 Brattingsborg Gods. I 1100-tallet var Brattingsborg kongeborg, og fra 1216 til 1660 tilhørte det Kronen. Oprindeligt hed godset Søllemarksgaard, men fik sit nuværende navn i 1674 af dets daværende ejer Peder Schumacher Griffenfeld. Kong Christian 4. oprettede Grevskabet Samsøe, der eksisterede fra 1676-1921 (jf. lensafløsningsloven af 1919, hvor godsejerne mistede deres privilegier). Siden 1676 har godset været ejet af slægten Danneskiold-Samsøe.

Godsets hovedbygning i nygotisk stil er opført 1870-71 af arkitekten Knud Borring, og senere udvidet af arkitekten Martin Borch.

Parken er inspireret af den engelske romantiske landskabshave.

Jylland mellem tvende have
1. Jylland mellem tvende have
som en runestav er lagt,
runerne er kæmpegrave
inde midt i skovens pragt
og på heden alvorsstor,
her, hvor ørknens luftsyn bor.
4. Mellem rige bøndergårde
snart dampdragen flyve vil;
hvor nu Loke sine hjorde
driver, skove vokse til.
Briten flyve over hav,
gæster her prins Hamlets grav.
2. Jylland, du er hovedlandet,
højland med skov-ensomhed!
Vildt i vest med klittag sandet
løfter sig i bjerges sted.
Østersø og Nordhavs vand
favnes over Skagens sand.
5. Jylland mellem tvende have
som en runesten er lagt,
fortid mæle dine grave,
fremtid folder ud din magt;
havet af sit fulde bryst
synger højt om Jyllands kyst.
3. Heden, ja, man tror det næppe,
men kom selv, besé den lidt:
lyngen er et pragtfuldt tæppe,
blomster myldre milevidt.
Skynd dig, kom! om føje år
heden som en kornmark står.
Drop Down Menu
Se også/See Also
Dronningens gobeliner
Tapestries for
HM The Queen
Historiske krige
Kristne
højtider
Bayeux tapetet
Skagensmalerne
The Skaw Painters
Jelling
Monumenterne
Reformationen
The Reformation
Regenter
Olsen-Banden
Roskilde Domkirke
Roskilde Cathedra
l
Ribe
Dansk guldalder
Danish Golden
Age
Guder og helte
i græsk og romersk
mytologi
Marselisborg
Slot
Marselisborg
Palace
Sculpture by
the Sea
Aarhus
2009, 2011
2013,
2015
København Copenhagen
Nordisk
mytologi
Barcelona
Fanefjord Kirke
Danske julemærker
Danish

Christmas Seals
 
Neoplatonisme
Dante
Alighieri
Firenze
Florence
Rom
Rome
Venedig
Venice
Glasmuseet
på Murano
Domkirken
i Pisa
The Field of
Miracles Pisa
Schweiz
Switzerland
Rafael/Raphael
Michelangelo
Leonardo
da Vinci
Berlin
Guareschi &
Don Camillo
Amsterdam
Jeff Koons
Frank O. Gehry Guggenheim
Bilbao
Den danske kulturkanon
Tyskland
Germany
Koldinghus
Koldinghus
Castle
Wien
Vienna
Kongelige på frimærker
Royals on Stamps
Kongelige portrætter
Isenheimalteret
Isenheimer Altar
Bergen-Belsen
 
Drop Down Menu
ARS longa.dk   v/Kirsten Gress