Kontakt/Contact
© Kirsten Gress. All Rights Reserved.

arslonga.dk

 

Drop Down Menu
 
 
Romansk stil 1000-1250
Middelalderen i Danmark 1000-1536
Romanesque Style 1000-1250
Danish Middle Ages 1000-1536

Katedralen i Pisa
St. Martin, Zillis
Danske domkirker/stiftskirker/bykirker
Danske klostre/klosterkirker
Kirker i Europa


Danmark
1000-1250/Denmark 1000-1250
Frankrig 1000-1050/
France 1000-1050
Italien 1000-1050/
Italy 1000-1050

Klik på billederne for forstørrelse
Click on images for enlargement

 
Den romanske kunst var først og fremmest kirkearkitektur og religiøs kunst.
Stilen kom til Danmark over England og Tyskland og var inspireret af byzantinsk stil, den såkaldte folkevandringskunst og romersk stil. Ordet romansk kommer af Romania, som var navnet på det gamle romerske rige.

Igangsættere af romansk kirkebyggeri har været konger, gejstlige og stormænd bl.a. Hvideslægten, en rig sjællandsk godsejerslægt. 
Den danske befolkning betalte til kirkebyggeriet via kirkeskat og tog del i selve byggeriet, det var bøndernes opgave at slæbe sten fra markerne til byggepladsen.
Kirkerne blev formentlig bygget af munke eller bygmestre, der kom til Danmark fra udlandet. 

De store Munkeordener manifesterede sig i tiden og blev et væsentligt våben i kampen for den kristne tro.
Den hellige Bernhard of Clairvaux (1090-1153) grundlagde cistercienserordenen. Han hævede at skulpturelle kirkeudsmykninger kunne friste kirkegængerne til at "læse i marmoret i stedet for i Bibelen".

Kirkerne placeredes højt i landskabet dels for at være synlige for menigheden og vejfarende og i nogle egne for søfarende, men først og fremmest var placeringen ophøjet til Guds ære.

Tårne var i middelalderens kirkearkitektur symbol på styrke, magt og autoritet. En kirkebygning har ofte to eller flere tårne. 

En romansk bygning fremtræder massiv og tung. Kirkerne er langskibskirker, og det latinske kors er kirkernes grundplan.

I arkitekturen kendes stilen på de runde buer og betegnelsen "rundbuestil" er synonym med den romanske stil, og ses især i kirke-, katedral- og klosterarkitektur.  

De runde buer kan ses i en kirkes eksteriør over vinduespartier og over indgangspartier. Over indgange kan være tympanonrelieffer (et halvrundt felt), og et indgangsparti kan være fremhævet med halvsøjler og pilastre (flade søjler), der kan være dekoreret med lave relieffer. 
Rundbueformen gentages i kirkens interiør i korrundingen og over den række af søjler, der kan danne adskillelse mellem hovedskib og sideskibe i treskibede kirker. 

Den klassiske romanske arkitektur er hvælv, buer, søjler, pilastre, som fremtræder som en helhed. Maleri og skulpturer var underordnet arkitekturen.

Inspirationen og forbillederne for den romanske malemåde går tilbage til 400-500-tallet til den byzantinsk-italienske mosaikkunst (Ravenna). Her afbildede man kejseren på sin trone omgivet af hoffets folk, og på tilsvarende måde fremstillede man i romansk tid Kristus omgivet af engle eller apostle. 
Billedudtrykket er forenklet. Figurerne ses i rangperspektiv eller hierarkisk perspektiv, det vil sige, at de højeste rangerende personer ses tættest på Kristusfiguren, personerne står side om side uden kontakt til hinanden og uden dybdevirkning. Klædedragten er bestemt af de italienske forbilleder og er normalt en fodlang kjortel. Figurerne er stive uden individualitet. Menneskeværdien er lav. Figurernes øjne og hænder forstørres i forhold til resten af kroppen.  

Kalkmalerierne skulle udsmykke kirkerummet og belære om Bibelen, om det onde kontra det gode.
 
   
Kalkmalerierne blev kalket over i 1600 og 1700-tallet,
da reformationstiden medførte en afstandtagen fra udsmykninger, men fra omkring 1850-erne og fremefter blev billederne afdækket.
 
   
I Danmark bruges al secco-teknikken i kalkmaleriet, det vil sige, man maler på den tørre kalk. 
I
al fresco-teknikken, der især anvendes i Italien, males på den våde kalk. 

Der gøres meget ud af dekorationer som à la grecque-borter også kaldet mæanderborter og planteornamentik.

Det er sjældent, at der er navne på de romanske malere, men de må have været knyttet til kirken som professionelle kirkemalere, og i Danmark har man sandsynligvis hentet udenlandske malere til landet.

Church- cathedral- and monastery architecture and religious art
influenced by Byzantine art, art from the period of the great migrations and Roman style. The term Romanesque came from "Romania", the name of The Old Roman Empire.
The style of architecture was developed in Italy and Western Europe. 
The Romanesque church was characterized by a use of round arches, heavy barrel vaults, massive walls and piers, columns and pilasters
The early church-building was a simple building with usually a long, high and narrow nave, the ground plan was that of a Latin cross. The church towers were a symbol on strength, power and authority.  

The great monastic orders manifest itself in the period and became a important weapon in the struggle for Christianity Saint Bernhard of Clairvaux (1090-1153), the Abbot of Clairvaux, founded the Cisterian order. He dominated Church and state from his Cisterian monastery and became the advisor of popes and kings. He stated in an opinion that the sculptural decorations of the churches could tempt the churchgoers
"to read in the marble in stead of reading the books". His "Sermons on the Song of Songs", was begun in 1136.

In paintings and sculptors forms and shapes were simplified. Hierarchical perspective was used e.g. most important historic persons were placed closest to the figure of Christ.
The stiff, unnatural figures without individuality posed side by side without contact with each other. The worth of human beings were low, the eyes and hands were enlarged compared with the rest of the body. Frescoes and sculptors were subordinated to Architecture.
 
   
Majestas Domini-motivet (Herrens herlighed) blev ofte anvendt i perioden. Motivet forestiller Kristus som verdenshersker/verdensdommer frontalt siddende på en trone/regnbuen med jordkuglen som fodskammel. Jordkuglen kan være inddelt i de 3 verdensdele (Europa, Afrika, Asien), man dengang kendte til og være delt af Middelhavet horisontalt og Nilen vertikalt. Kristus er omgivet af en mandorla (mandelformet glorie), som angiver at Kristus er i himlen. Kristi højre hånd er hævet til velsignelse og i venstre hånd holdes livets bog. Uden for mandorlaen kan være de 4 evangelistsymboler (Markusløven, Johannesørnen, Lukasoksen, Matthæusenglen). Motivet er et hovedmotiv i både byzantinsk, romansk og gotisk kirkekunst.

Maiestas Domini
(the glory of God). The Motif shows Christ as heavenly judge frontal seated on a throne or rainbow with the sphere as footstool. Christ sits within a mandorla (an almond-shaped halo), that symbolizes that Christ has ascended into heaven. He holds The Book of Life and raises his right hand in blessing, representing his Second Coming at the end of time. Christ can be surrounded by symbols of the four evangelists, St. Mark's Lion, St. John's eagle, St. Luke's ox and St. Matthew's angel. Majestas Domini is a chief motive in both Byzantine, Romanesque and Gothic Church Art.
 
Åby-krucifixet. fra Åby kirke ved Århus. Krucifix af træ beslået med forgyldte kobberplader. Den kronede majestætiske Kristus kendes kun fra Vesteuropa og Skandinavien. Figuren, der mangler sit oprindelige korstræ, er formodentlig vort ældste stykke kirkeinventar. 1050-1100. Nationalmuseet.
The Åby crucifix. Wooden crucifix covered with gilt copper plates. The crowned christ in majesty is known only from western Europe and Scandinavia. The figure, which is missing ites original cross, is probably the oldest piece of church furniture in Denmark. 1050-1100. The National Museum of Denmark, Copenhagen.
Døbefont af Gotlandsk kalksten fra Skt. Olai kirke i Hjørring Blandt den gotlandske stenhuggerkunst fra 1100- og 1200-årene finder man en række fornemme døbefonte. Der er dog også tale om en seriefremstilling af fonte bl.a. som denne type, der kendes i stort tal fra hele Østersø-området. 1225-50. Nationalmuseet.
Baptismal font of Limestone from Gotland. Imported from Gotland, where there was a large font industry in the Middle Ages. Numerous fonts of this type were exported to the countries around the Baltic Sea. 1225-1250. The National Museum of Denmark,
Copenhagen.
Det gyldne alter, omkring 1140. Oprindeligt Lisbjerg kirke ved Århus, nu på Nationalmuseet.
The Golden Altar of Lisbjerg, about 1140, The National Museum of Denmark, Copenhagen.
 

Kirkearkitektur i Danmark
Church architecture in Denmark

 
De fleste danske landsbykirker er romanske kirker og bygget under tysk indflydelse. Landsbykirkerne er enskibede med skib, kor, apsis. Apsis i øst og tårn i vest

De store romanske kirker kan være basilikaformede med tværskib, apsis og kor. Basilikaformen betyder at kirkens midtskib er hævet over sideskibene så kirkerummet kan få lys fra midtskibets vinduer.

De tidlige kirker havde træ- eller bjælkeloft eller tøndehvælv, senere i perioden indføres krydshvælvet med runde buer. Byggematerialet var hovedsageligt markens kampesten/marksten. Når kampestenene er tilhuggede, kaldes de kvadresten, et stort antal kvadrestenskirker ses i Jylland, men også frådsten, kridtsten og munkesten (teglsten) blev anvendt. 

På kirkegulvene var stampet ler, frådstensflager eller fliser af brændt tegl. Teglbrændingsteknikken lærte man af lombardiske teglbrændere, og teglen gav flere muligheder i kirkeudsmykningen, f.eks. rundbuefriser. 
 
 
Landsbykirke og grundplan.
Village church and ground plan.
Oprindeligt var der ikke stolerækker i kirkerne, og menigheden sad på en muret forhøjning langs væggene.
Der var to indgangsdøre i skibets vestende, en dør til mænd og en til kvinder. 
Grundplan for
katedral.
Cathedral
ground plan.
Kvadre- eller stenaltre var samtidig med kirkebygningen og af samme materiale. 
Fra 1100 tallet og begyndelsen af 1200-tallet kom de kobberforgyldte altre (alterborde) ind i de danske kirker f.eks. i Sahl ved Skive, og i Stadil ses rester af et gyldent alter. På Nationalmuseet kan ses et gyldent alter fra Lisbjerg.

Granitdøbefonte ses især i de jyske kirker med menneske- og dyrefremstillinger i relief, f.eks. løvefonte. Døbefontene var malet i kraftige farver.

Hjerl Hedes museumskirke

  Museumskirke på Hjerl Hede har som forbillede Tjørring Kirke nord for Herning. Kirken har en mandsdør mod syd og en kvindedør mod nord. Kalkmaleriernes motiver er fra Råsted Kirke. Krucifikset er en kopi af Åbykrucifikset. Alterbordet er en kopi fra Tømmerby, stagerne fra Visby. Klokken en afstøbning af den ældste bevarede danske kirkeklokke fra 1100-tallet, den bikubeformede klokke i Mollerup kirke.

 

 
  I Danmark ses centralkirker hvor kirkeskibet er bygget symmetrisk om et centralt midtpunkt, de tjente som rum for gudsdyrkelse og som fæstninger. Kirken spillede i tiden en rolle som forsvarsbygning.
Hertil kommer Esbern Snares 5-tårnede kirke, Vor Frue Kirke i Kalundborg, samt den 8-kantede kirke i Store Heddinge.
 

De 7 danske rundkirker

  Bornholm: Nykirke, Nylars, Skt. Ols kirke, Østerlars
  Sjælland: Bjernede
  Fyn: Horne
  Jylland: Thorsager

Østerlars Rundkirke

Østerlars Rundkirke på Bornholm, ca.1160.
Oesterlars Round Church, c. 1160, on the Isle of Bornholm, Denmark.
  Østerlars Rundkirke på Bornholm, ca. 1160. Kampestenskirken blev anvendt til både gudsdyrkelse og som forsvar mod fjender, der nærmede sig fra søsiden. Kirken, der er den største af de 4 bornholmske rundkirker, består af 3 stokværk, skibet er 17 m i diameter, hertil kommer kor og apsis. Øverste stokværk var oprindelig en åben vægter- og skyttegang, det er i dag lukket af taget. I 1500-1600-tallet fik kirken sine 7 stræbepiller, da væggene begyndte at hælde. Adgangen til de øvre stokværk forgår via en snæver trappe i de tykke vægge. Kirken har et fritstående klokketårn. Omkring den centrale murpille blev i slutningen af 1300-tallet malet en af de mest interessante fresker i danske middelaldermaleri, den blev afdækket i 1890. Alteret fra 1605 og malerierne i kirken blev udført af den lokale kunstner Poul Høm. 
Kirken blev indviet til Sct. Laurentius, skytshelgenen for bibliotekarer, og en af de 7 ærkediakoner i Rom, hans attributter er en Bibel og en rist, han led martyrdøden ved at blive ristet til døde den 10. august 258 e.Kr., Sct. Laurentius' dag, hvor der kan ses et utal af stjerneskud kaldet Sct. Laurentius tårer. Det menes dog at være mere sandsynligt, at Laurentius blev halshugget.

Oesterlars Round Church, c.1160, on the Isle of Bornholm, Denmark. The church was used both as a place of worship and for protection against enemies from the sea. The three storyed church was 17 meters in diameter. Access to the upper floors was by a narrow staircase in the thick wall of granite boulder. The buttresses was added later when the walls begun to lean because of the huge weight. All around the center pier was a great fresco made in the late 1300's, the most important fresco in Danish medieval painting, it was uncovered in 1890. The altar was from 1605, and the paintings by the local artist Poul Hoem. Oesterlars was dedicated to the Saint Lawrence, the patron saint of librarians - one of the seven deacons of Rome, where he was martyred in 258. According to legend, he was roasted to death on a grid, but it is more likely that he was beheaded. His feast day is August 10 and his symbol is a gridiron. The church is the most famous and largest of the four round churches of Bornholm.

Hover kirke

Indgår i den danske kulturkanon/Represented in the Danish Cultural Canon  
Hover Kirke, opført i 1100-tallet/Hover Church, Denmark.
 
  Hover kirke ved Ringkøbing er en af Danmarks første stenkirker opført af tilhuggede granitkvadre i 1100-tallet. I 1500-tallet opførtes våbenhuset. Der er ikke noget klokketårn. Klokken er anbragt på østgavlen. Kirken er en langkirke i en enkel form svarende til de første trækirker. Kirkeskibet er rektangulært og koret næsten kvadratisk. De fire vinduer er højtsiddende. Kirken står med sin romanske tyngde i et barsk landskab og dens robusthed og enkelhed korresponderer med naturen og den nøjsomhed, der har karakteriseret livet på egnen gennem lange tider.
 

Hover Church near Ringkoebing, Denmark is one of the first Danish stone churches built in the 12th century. In the 16th century the porch was added. The church is without a bell tower. The bell is placed at the church's east side. The nave is rectangular and the choir almost square. The four windows are placed high in the wall. The church stands with its Romanesque weight in a rough landscape and its simplicity and strength correspond with the nature and the frugality which have characterized the life in this part of the country for long times.

Jelling Kirke

Frådstenskirken
i Jelling

 - en kongegravskirke

Før den nuværende romanske frådstenskirke opført o. 1100, har der på stedet ligget tre trækirker opført af egetræ

Se Jelling monumenterne, klik her

Brøns Kirke

  Brøns kirke består af:
romansk apsis, kor (1200-1225)
skib (c. 1250)
sengotisk tårn
Apsis og kor opførtes omkring 1200 af tufsten (porøs stenart).
Apsis har en blændingsdekoration på 5 felter mellem lisener og halvsøjler. I midterfeltet og yderfelterne har der været vinduer, som nu er blændede. På korets nordside en lukket præstedør. Skibets kor og korets nordmur har bevaret murdekorationerne (en blænding, lisener, rundbuefrise). Tagrytteren blev fornyet 1651, men  hører formentlig til det oprindelige anlæg. Alt tagværk er oprindeligt.
Den sengotiske tårn er af Tørninglen-typen, som er et pyramideformet spir og lavere gavle pegende mod verdenshjørnerne.
Kirken blev restaureret i 1961 af arkitekt R. Graae.
 
Pavebullen, se nedenfor, klik her.
 
1-3 Brøns kirke ligger syd for Ribe. Landsbyen Brøns kan dateres tilbage til 1231. Byen kaldtes da Brytyernes (Godsforvalterens Næs).
Brøns har fra gammel tid været tingsted - det sted, hvor en domstol holder ret dvs. i vikingetiden og middelalderen en folkeforsamling hvor folket udøvede dømmende og lovgivende magt. Selve tingstedet bestod af en cirkel af sten, hvor tingmændene sad og centralt stod en stor sten beregnet til forbryderen.
4 Stolestaderne er fra 1730 er udført af snedker Niels Christensen. Bænke og ryglæn blev fornyet 1855.
 
1 Glasmaleri udført 1931 af J.Th. Skovgaard (1888-1977), søn af Joakim Skovgaard. I 1930-erne og 1940-erne udførte Johan Thomas Skovgaard kirkeudsmykninger så som altertavler, glasmalerier og fresker. I bl.a. Linderup Kirke dekorerede han i 1924 triumfvæggen og i Jelling Kirke udførte han kalkmalerier.
På glasmaleriet står: "LADER DE SMAA BØRN KOMME TIL MIG" MINDE OM LYDIK JACOBSEN BRØNS MØLLE OPSAT 1931 AF HANS HUSTRU NICOLINE FØDT ELLUNG.
2-3 Romansk døbefont fra formentlig 1100-tallet hidhørende fra en tidligere kirke på stedet. Ornamentering og fem mandshoveder dekorerer fonten. Fontehimlen i bruskbarok er fra 1651. Øverst på himlen ses et krucifix og herunder et dødningehoved. Figurer ses bærende Kristi marterredskaber. På himlen står: ""Hvo som troe og bliver døbt, Hand skal blive salig. Hvo som icke troer, Hand skal fordømmis." Under himlen svæver Helligåndsduen. Over korbuen ses den ene af de to svævende engle som er udført af August Wilckens.
4 Prædikestolen i renæssancestil er fra 1605. På stolen ses hvidmalede relieffer med scener fra NT. Bebudelsen, Besøgelsen, Hyrdernes tilbedelse, Omskærelsen, Kongernes tilbedelse, Jesu dåb, Golgata og Opstandelsen.
5 Senrenæssance altertavle fra omkring 1630 udført på Jens Olufsens værksted i Varde. Den centrale scene er Den sidste nadver. I venstre sidefelt ses Johannes Døberen døbe Jesus i Jordanfloden. I højre sidefelt ses Kristus på korset. I topfeltet ses Opstandelsen.
 
1-2 Korbuekrucifix i sengotisk stil fra slutningen af 1400-tallet. Til venstre for Kristus på korset ses Jomfru Maria og til højre evangelisten Johannes. Korset er fra 1908. Til venstre i korbuen ses en bispefigur fra 1400-tallet. Korbue og triumfvæg er dekoreret af August Wilckens.
3-4 Orglet fra 1699 er udført i Hamborg. På pulpituret ses "Anno 1698" skrevet på dets søjler. I felterne herover er 12 apostelfigurer som stammer fra en sengotisk fløjaltertavle.
5 Det flade loft er dekoreret med akantusranker.
 
 

På skibets nordvæg er kalkmalerier fra omkring 1530
Nederst ses en passionsfrise, der fortsættes i næste freske.

Kalkmaleriet til venstre (set fra indgangen) viser følgende fremstillinger:
 
Kristusbæreren, Skt. Kristoffer og Jesusbarnet. Legenden fortæller at kæmpen Reprobus levede i Kanaans land, han ville tjene den største konge, som han fandt. Kongen jog Djævelen bort ved at korse sig, hvorfor Reprobus konkluderede, at Djævelen var større end kongen og ønskede at tjene ham i stedet. Han drog ud og fandt sin nye herre i ørkenen. Djævelen viste sig at være bange for korset, fordi det var på et kors Kristus døde. Således måtte Kristus være mægtigere en Djævelen, og Reprobus ville nu tjene ham og gav sig igen på vandring. Han mødte en eneboer, der fortalte ham om en farlig flod, der havde taget mange mennesker og sagde til Reprobus, at han kunne tjene Kristus ved på sine skuldre at bære rejsende over floden. En nat var der en dreng, der bad om at blive båret over. Reprobus tog drengen på skuldrende og med sin stav i hånden gik han ud i floden. Drengen blev tungere og tungere og Reprobus følte han bar alverdens byrder på sine skuldre, og han bar den der selv havde båret alverdens synder på sine skuldre, Kristus, og hans navn blev nu Kristusbæreren/Kristoforus. Skt. Kristoffer er de rejsendes helgen.
Fra 1903-07 blev kalkmalerierne restaureret af August Wilckens.
Kristus i persekarret. Kristus tynges ned i karret af sit kors, et symbol på hvordan menneskets synder tynger ham. Blodet presses af Kristi legene svarende til vinen, der presses ud af druerne. Over Kristus bærer to engle en baldakin af form som en pavekrone.

GT, Esajas' Bog, 63, 2-3:
"Hvorfor er din dragt så rød, dine klæder som en, der træder persen? Vinpersen trådte jeg alene, ingen fra folkene var med mig. Jeg trådte dem ned i vrede og trampede på dem i harme, så deres blod sprøjtede på mine klæder, og jeg sølede min dragt helt til."
St. Jørgen og Dragen. Dragen der terroriserede folk ved at spy giftig ånde boede i et hav foran en by i Libyen. Den krævede menneskeofre hver dag. En dag kom turen til prinsessen fra byen, hun skulle føres til dragen og ofres og accepterede sin skæbne, og klædt som brud blev hun sendt til dragen. Ridder Jørgen greb ind og besejrede dragen ved hjælp af korsets tegn, hvorefter han gennemborede den med sin lanse. Prinsessen kunne nu lægge sit bælte om halsen på dragen og trække den med sig ind i byen, hvor ridder Jørgen dræbte den med et sværd efter at kongen og alle hans folk havde ladet sig døbe.
Dragen skal i kristen symbolik forstås som djævelen. I senmiddelalderen udstyredes personer med samtidsdragter. Med korstogene bringes Skt. Jørgen-legenden nordpå - en af middelalderens populære helgener og Englands skytshelgen (St. George).
Skt. Jørgen er skytshelgen for riddere, soldater og drengespejdere.

Reformationsbillederne Pavebullen
og Himmelborgen (se nedenfor) er begge lutheranske indlæg i striden om kirkens reform.

Pavebullen
(pavebrevet). Meningen med fresken er at håne den katolske kirke. Omkring et dokument er samlet paven,
kardinaler, bisper og andre gejstlige af forskellig rang og orden. Dokumentet er tomt og kan referere til, at den katolske kirke ikke har noget at sige. Har der været en tekst ville det formentlig være en fordømmelse af Luthers lære. Der er næppe tale om et afladsbrev, da et sådan ikke var forsynet med segl men omrullet med et bånd og meget mindre. Til venstre og højre for dokumentet er placeret narre med æselører, der peger på dokumentet. Narren til højre rækker et par briller op mod de gejstlige, måske en hentydning til at de vil give Romerkirken det manglende klarsyn.
Under seglene ses to persongrupper. Til venstre står en gruppe velklædte personer bag en munk, der formentlig er afladskræmmer. Personen lige bag ham holder i hans kappe. Denne gruppe skal formentlig opfattes som godtroende katolske fjolser, der fromt og naivt i både overført og faktisk betydning står bag munken og hans budskab. Gruppen til højre er aktive noget forhutlede personer. Den forreste person
går i clinch med munken. Personerne på denne side har hørt om Martin Luther og hans teser om aflad fra 1517, og at de således ikke kan købe sig til kortere ophold i skærsilden, men at
frelsen alene beror på troen på Jesus Kristus.
 
Kalkmaleriet til højre (set fra indgangen) viser Himmelborgen.
Passionsfrisen er fortsat fra fresken til venstre.
Himmelborgen ses centralt i billedet. Teksten øverst på borgen lyder: "Bonus pastor animam suam dat pro ovie(r)bus suis" (den gode hyrde giver sit liv for sine får). På borgens venstre side ses gejstlige på vej til borgen, en pave er til hest. På højre side ses nonner og yderst til højre Jomfru Maria som vender sig bort. Foran borgporten står Kristus.
I
Johannesevangeliet, 10,1 står: "Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der ikke går ind i fårefolden gennem døren, men klatrer over et andet sted, han er en tyv og en røver." Det er lige det, der sker på billedet, en indtrængen i himmelborgen, men ikke gennem døren.
 
Passionsfrise i freskerne i Brøns

Møgeltønder kirke Se separat side klik her.

Odden Kirke

er beliggende i Overby på Sjællands Odde. Kirken er fra 1300-tallet. Oprindeligt stod kirken i rå munkesten, senere blev den kalket hvid og i slutningen af 1800-tallet fik den sin røde farve.

 
1-6 Monumentet over Peter Willemoes. Han fødtes i Assens 11. maj 1783 og døde 22. marts 1808 i Slaget ved Sjællands Odde.
2 På gravstenen står: HER UNDER HVILE LIEUTENANTERNE WILLEMOES OG DAHLERUP AF SØETATEN OG LIEUTENANT SOLAND AF LANDETATEN OMGIVNE AF 29 MAND, ALLE AF LINIESKIBET PRINDS CHRISTIANS BESÆTNING. FALDNE I KAMPEN VED SJÆLLANDS ODDE
D. 22 MARTS 1808. DETTE MINDE REISTES AF SØLIEUTENANTSSELSKABET D. 11 MAJ 1883, HUNDREDAARSDAGEN EFTER AT PETER WILLEMOES FØDTES.
5
DE SNEKKER MØDTES I KVELD PAA HAV
OG LUFTEN BEGYNDTE AT GLØDE
DE LEGED ALT OVER DEN AABNE GRAV
OG BØLGERNE GJORDES SAA RØDE
HER ER JEG SAT TIL EN BAUTASTEEN
AT VIDNE FOR SLÆGTER I NORDEN
DANSKE DE VARE HVIS MØRE BEEN
UNDER MIG SMULDRE I JORDEN
DANSK AF TUNGE AF ÆT OG AF ID
THI SKAL DE NÆVNES I LØBENDE TID
FÆDRENES VÆRDIGE SØNNER
Digtet på søjlens base "DE SNEKKER MØDTES I KVELD PAA HAV" er skrevet af N.F.S. Grundtvig i 1810.

Orlogsskibet "Prinds Kristian" ført af kaptajn Jessen kæmpede 22. marts 1808 i tre timer mod to engelske linjeskibe ud for Oddens kyst.

Ørridslev Kirke

  Ørridslev Kirke nord for Horsens. Det romanske kor og skib opført omkring 1100 hører til en af Danmarks første frådstenskirker. I det regelmæssige murværk ses mod syd den oprindelige dør og tre vinduer der alle er tilmurede. 
I vinduerne er fundet rester af trærammer. I slutning af det 15. århundrede fik kirken hvælv. Noget senere opførtes et stort våbenhus mod syd i to stokværk og med blædningsgavl. Tårnet er skalmuret med små sten. Altertavlen er i nygotisk stil med maleri fra 1867. Den romanske døbefont har en firsidet arkadeprydet kumme. Prædikestolen er fra 1619. I Kirken ses en mindetavle for slaget ved Kalmar 1611 opsat af lensmanden Lavers Ebbesøn. I korbuen ses et kalkmaleri fra omkring 1100 af visende Kain og Abels ofring til Gud. Centralt i buen ses Kristus på regnbuen. Kain og Abel er placeret på hver sin side af Kristus. Abel frembærer sit offerlam. Malerierne blev restaurerede i 1902 af E. Rothe.

Ranum Kirke

  Ranum Kirke i Vesthimmerland, 1909, arkitekt C.M. Smidt. Kirken er opført i nyromansk stil inspireret af cisterciensermunkenes byggestil og forbinder sig dermed til det nærliggende Vitskøl kloster. Kirken blev opført med et spir og uden indvendig udsmykning. Spiret forfaldt, og der besluttedes at opføre et tårn, og der var ønsker om at tilføje et kapel, et dåbsventeværelse og en sal, og løsningen med de to tårne fra 1931 dækkede disse behov.

Niels Larsen Stevns freske "Kristi genkomst over Ranum" er fra 1921. Landskabsbilledet under Kristus og basunblæserne er motiver 
i luftperspektiv fra Ranum og omegn: Trend storskov, Vitskøl kloster, Malle kirke med gravhøjene og Limfjorden anes. Se Niels Larsen Stevns.

Ranum Church, Denmark, 1909, designed by the architect C.M. Smidt. The style is Neo-Romanesque influenced by Cisterciensian buildings and connects the church with the nearby Vitskoel monastery
The Danish symbolist painter Niels Larsen Stevns had executed the fresco above the altar "The Second Coming over Ranum", 1921.

Danske domkirker/stiftskirker/bykirker

 
En domkirke er hovedkirken i et stift. I Danmark er der 11 stifter, de 10 i Danmark. Kirken i Grønland er et stift i Den Danske Folkekirke, men hører under Grønlands Selvstyre, hvad angår lovgivning og finansiering. Hvert stift er inddelt i et antal provstier, der igen er inddelt i et antal sogne. Til hvert stift hører en domkirke:
 
Ribe Domkirke
Vor Frue Kirke.

Ribe Cathedral
The Church of Our Lady.
Ribe_Domkirke200.jpg (369548 byte)
Roskilde Domkirke
Roskilde Cathedral.
Roskilde_Domkirke200.jpg (242257 byte)
Viborg Domkirke
Vor Frue Domkirke.

Viborg Cathedral
The Church of Our Lady.
VIBORG-100.jpg (421712 byte)
Helsingør Domkirke
Skt. Olai Kirke.
Elsinore Cathedral
St Olav's Church.
Skt_Olai.jpg (307365 byte)
Aarhus Domkirke
Skt. Clemens Kirke.

Aarhus Cathedral.
St Clement's Church.
Haderslev Domkirke
Vor Frue Kirke.
Haderslev Cathedral
The Church of Our Lady.
Haderslev_Domkirke.jpg (387923 byte)
Maribo Domkirke.
Maribo Cathedral.
Maribo.jpg (135908 byte)
Odense Domkirke
Skt. Knuds Kirke.
Odense Cathedral.
St Canute's Church
.
Sankt_Knuds_kirke.jpg (279371 byte)
Ålborg Domkirke
Skt. Budolfi Kirke.
Aalborg Cathedral
St. Botolph's Church.
Budolfi_Kirke.jpg (246113 byte)
Københavns Domkirke
Vor Frue Kirke.

Copenhagen Cathedral
The Church of Our Lady.

Ribe Domkirke

Ribe Domkirke, ca. 1130-60/Ribe Cathedral, Denmark, c. 1130-60.
 
Ribe Domkirke, Vor Frue Kirke, blev bygget omkring 1130-60. I vikingetiden og den tidlige middelalder var Ribe en af Danmarks væsentligste handelsbyer med en stor havn og forbindelsers til hele Europa. Ribe blev bispesæde i 948. Domkirken var inspireret af kirker i Rhinlandet, den blev bygget af tysk vulkansk tuf og sandsten, og er karakteristisk med sine to meget forskellige tårne, oprindeligt var tårnene identiske - et tredelt vestparti kollapsede i 1283, og i begyndelsen af 1300-tallet opførtes nuværende tårn, heraf styrtede store dele ned i 1594, tårnet fik sin flade afslutning i 1610. Kirkens tårn tjente som byens vagttårn og husede stormflodsklokken. Kirken blev femskibet efter en brand i 1443. Middelalderinteriøret i kirken er døbefonten, messing kandelabre og skulpturgruppen St. Jørgen og dragen. Prædikestolen fra 1596 er i renæssancestil og udført af billedskæreren Jens Asmussen.
Stiftmosaikker af Carl-Henning Pedersen, 1982-87.
Mosaics by Carl-Henning Pedersen 1982-87.
Dekorationerne i apsis, fresker, mosaikker og glasmosaikvinduer, er fra 1982-87 og udført af Cobra-kunstneren Carl Henning Pedersen.
 
Ribe Cathedral, The Church of Our Lady, c. 1130-60, Jutland, Denmark. In the Viking Age and the Early Middle Ages Ribe was one of Denmark's most important commercial towns with a big harbour and connections to all of Europe. About 950 Ribe became the first Danish episcopal residence. Ribe Cathedral was begun about 1150 - influenced by the churches of the Rhineland. The church was built of German volcanic tuff and sandstone, and was characterized by its two very different west towers - originally the towers were identically, in 1283 the northern tower collapsed, it was rebuilt in brick. In 1594 the tower collapsed again and the rebuilt tower is the present tower, which served as the town's watchtower and housed the flood warning bells. The medieval interior of the church were the font, brass candelabra and a sculpture group of St. George and the dragon - the pulpit of Renaissance style (1596) was executed by the Danish carver Jens Asmussen. The decorations of the apse, 1982-87, (murals, mosaics and stained glass paintings), were carried out by the Cobra artist Carl-Henning Pedersen.
 
62-Ribe_Domkirke8.jpg (335125 byte) 62-Ribe_Domkirke10.jpg (518766 byte) 62-Ribe_Domkirke11.jpg (396328 byte) 62-Ribe_Domkirke.jpg (451216 byte) 62-Ribe_Domkirke3.jpg (332313 byte) 62-Ribe_Domkirke12.jpg (327003 byte)
 
62-Ribe_Domkirke6.jpg (366715 byte)
62-Ribe_Domkirke9.jpg (326497 byte)
62-Ribe_Domkirke4.jpg (395168 byte)
62-Ribe_Domkirke5.jpg (468411 byte)
62-Ribe_Domkirke14.jpg (404234 byte)
58-Hans_Tausen.jpg (346989 byte)
1-2 Stormklokketårnet/The tocsin tower.
3-5 Vestsidens portal/West portal.
6 Statue af reformatoren Hans Tavsen (1494-1561), udført af Johannes Bjerg.
Statue of the Danish religious reformer Hans Tavsen (1494-1561), executed by Johannes Bjerg.
 
58-Ribe_Tausens_Hus12.jpg (365474 byte)
58-Tausen_Domkirken.jpg (434182 byte)
Ribe225.jpg (436888 byte)
Ribe300.jpg (380749 byte)
Ribe301.jpg (1023702 byte)
Ribe302.jpg (352168 byte)
1 Hans Tavsens Hus/Hans Tavsen's House
2 Portræt Hans Tavsen, 1639/Portrait of Hans Tavsen, 1639.
3-6 Kathoveddøren i søndre korsarm. Dørringen med løvehovedet omgivet af fire små drager er blevet fejltolket som en kat omgivet af mus.
The Cat Head Door. The Door Ring with at lion's head surrounded by four small dragons has been misunderstood as a cat surrounded by mouses.
5 Relieffet i trekantsgavlen over Kathoveddøren vrimler med hoveder. Øverst ses engle med skriftbånd, der omkranser inskriptionen "Civitas Hierusalem" (byen Jerusalem). Herunder ses Jomfru Maria og Kristus og under dem tre personer, der henvender sig til dem. Den midterste kronede person rækker et kors op mod Maria, formentlig Valdemar II Sejr, der beder om salighed for sin og dronning Dagmars søn Valdemar, der døde ved et vådeskud 1231. Figuren Kristus holder i hånden er formentlig den unge Valdemar, som Herren trækker op til sig. Under Valdemar ses han afdøde dronning Dagmar, bag ham dronning Bengerd, og bag hende den 1232 kronede Erik II Plovpenning. 
Gable relief above The Cat Head Door
6 Relief over Kathoveddøren visende nedtagelsen fra korset. Jesus med kongekrone bæres af Nikodemus og Josef fra Arimatæa. Jomfru Maria kysser Jesu hånd. Johannes Døberen til højre ses sørgende.
Relief above The Cat Head Door showing The Deposition of Christ with Nicodemus, Joseph of Arimathea, Virgin Mary and St John the Baptist.
 
59-CHP_123_Stiftsmosaikker.jpg (497740 byte)
59-CHP_Stiftsmosaikker2.jpg (313711 byte)
59-CHP_Ribe_Domkirke.jpg (600229 byte)
59-CHP_123_Stiftsmosaikker5.jpg (473641 byte)
59-CHP_Ribe_Domkirke4.jpg (433377 byte)
59-CHP_Ribe_Domkirke6.jpg (342348 byte)
1-6 Dekorationer i apsis, 1982-87, fresker, mosaikker og glasmosaikvinduer er udført af Cobra-kunstneren Carl Henning Pedersen.
Apse decorations, 1982-87, frescoes, mosaics and stained glass windows, by the Danish Cobra Artist Carl Henning Pedersen.
 
59-CHP_Ribe_Domkirke7.jpg (474530 byte)
59-CHP_123_Stiftsmosaikker4.jpg (321225 byte)
62-CHP16.jpg (179899 byte)62-CHP17.jpg (233656 byte)
60-St_Joergen3.jpg (438502 byte)
60-St_Joergen.jpg (344240 byte)
60-St_Joergen2.jpg (385450 byte)
1-3 Dekorationer i apsis, 1982-87, fresker, mosaikker og glasmosaikvinduer er udført af Cobra-kunstneren Carl Henning Pedersen.
Apse decorations, 1982-87, frescoes, mosaics and stained glass windows, by the Danish Cobra Artist Carl Henning Pedersen.
4-6 Skt. Jørgen og dragen/St George and the Dragon.
 
60-_Ribe_Domkirke_Interioer.jpg (541838 byte)
60-_Ribe_Interioer2.jpg (401627 byte)
60-_Ribe_Interioer6.jpg (215268 byte)
60-_Ribe_Interioer18.jpg (388089 byte)
60-_Ribe_Interioer13.jpg (382288 byte)
60-_Ribe_Interioer20.jpg (366471 byte)
1 Sengotisk døbefont af malm fra midten af 1400-tallet. Kummen bæres af seks figurer skiftevis engle og løver. På dens sider er relieffer af Marias himmelfart, evangelisten Johannes, Nådestolen og krucifiks foruden Danmarks løver, domkapitlets og formentlig giverens våben- og bomærke. Den oprindelige bemaling er bevaret. Dåbsfadet er et nederlandsk arbejde fra omkring 1650 og har i midten en fremstilling af Jomfru Maria i solgissel. 
Late Gothic baptismal font.
2 Prædikestolen på den østlige pille i midtskiber fra 1596 er udført i renæssancestil af Jens Asmussen, snedker fra Odense. 
Pulpit, 1596, renaissance, by Jens Asmussen.
3-4 Konsoller formet som menneskikkelser, hvorpå hvælvkappernes halvsøjler hviler/Human figure corbels.
5 Sengotisk Kandelaber i koret påsat en bogstol i messing, hvis mønster viser to engle holdende et skjold, hvorpå er graveret St. Katharina med sværd og skjold. 
Late Gothic candelabrum.
6 Biskop Iver Munk i fuldt ornat, søndre sideskib/Bishop Iver Munk in vestments.
 
60-_Ribe_Interioer_Emmune23.jpg (458441 byte)
62-Ribe333.jpg (407120 byte)
62-Ribe33.jpg (504281 byte)
60-_Ribe_Interioer5.jpg (421717 byte) 60-_Ribe_Interioer17.jpg (367552 byte) 60-_Ribe_Interioer11.jpg (429137 byte)
1 Kong Erik Emmune/King Erik Emmune of Denmark.
2-3 Ribe Domskole, ca. 1500-1856/Ribe Cathedral School c. 1500-1856.
 
60-_Ribe_Interioer4.jpg (560109 byte) 60-_Ribe_Interioer3.jpg (423320 byte) 60-_Ribe_Interioer21.jpg (332818 byte) 60-_Ribe_Interioer19.jpg (229875 byte) 60-_Ribe_Interioer10.jpg (352512 byte)
60-_Ribe_Interioer8.jpg (405633 byte) 60-_Ribe_Interioer22.jpg (291385 byte) 60-_Ribe_Interioer9.jpg (242493 byte) Ribe-Romanesque.jpg (80620 byte)

Roskilde Domkirke

Jørgen Roed, "Parti af en gade i Roskilde med domkirken i baggrunden. Vinterstykke", 1936, ARoS Aarhus Kunstmuseum.
Jørgen Roed, "A Street in Roskilde with the Cathedral in the Background. Winter", 1936,
ARoS Aarhus Museum of Art, Denmark.
  Roskilde Domkirke ca. 1170-1280. Romansk/gotisk treskibet kirke. Den første kirke i Roskilde var bygget i træ af Harald Blåtand (911-ca.985), søn af Gorm Den Gamle og Thyra. I 1000-tallet erstattede Kong Knuds søster Estrid trækirken med en stenkirke, og i 1080 blev en ny kirke bygget af biskop Svend Nordmand indviet. Omkring 1170 blev den nuværende katedral påbegyndt af Sjællands ærkebiskop Absalon (1128-1201), byggeprojektet var inspireret af de nordfranske katedraler fx katedralerne i Tournai og Arras.
De to tårne er fra 1300-tallet. Margrete-spiret over korsskæringen blev ødelagt ved i brand i 1968. 
Domkirken er danske kongers gravkirke med bl.a. dronning Margretes d. I's grav, dronningen blev i 1412 gravsat i Sorø, men i 1413 overført til Roskilde Domkirke. I katedralens museum kan ses en kopi af dronningens gyldne dragt. Blandt de kongelig gravmæler i kirken er også Christian d. 4.'s gravmæle, udført i 1615-20 af brødrene Lorenz og Hans van Steenwinckel den Yngre - vægmalerierne er udført af Vilhelm Marstrand i 1866. Siden 1536 er alle danske konger begravet her. Frederik d. 9. og dronning Ingrid er begravet i et kapel uden for kirken.
Det nuværende regentpar har valgt kunstneren Bjørn Nørgaard til at designe deres gravmæle. Dronningen og prinsgemalen skal engang stedes til hvile i Skt. Birgittes Kapel i den nordlige side af kirken. Nørgaard gravmæle bliver en dobbeltsarkofag. 
I 1995 blev Roskilde Domkirke føjet til UNESCOs liste over verdens kulturskatte.
  Roskilde Cathedral, Zealand, Denmark, c.1170-1280, the mausoleum of the Danish royal family since the 15th century. The first church of Roskilde was built in wood by Harold Bluetooth (Harald Blaatand, 911-c.985, the son of King Gorm the Old of Denmark and of Thyra). In the 11th century King Canute's (Knud's) sister Estrid replaced the wooden church with a church built of stone. In 1080 a new church built by the bishop Svend Nordmand was inaugurated - a three-naved basilica and a high tower in the west, and on the north side was built a three-winged monastery. In the 12th century (c.1170) Roskilde Cathedral was rebuilt in brick, the archbishop of Zealand Absalon (1128-1201) commissioned the church-project - two-storeys high, with a gallery behind the chancel, a tower on each side of the chancel and three-naved transepts.
The builder was influenced by the cathedrals of Northern France e.g. the cathedrals of Tournai og Arras. The chancel was divided into three sections - the high chancel, the canon's chancel and the lectorium. The choir stalls (44 oak-chairs) were formed in a U-shape around Queen Margrete's 1. sarcophagus, the reliefs above the chairs started with Creation and ended with the Day of Judgment, the reliefs on the southern side showed stories from the Old Testament, and the reliefs on the northern side stories from the New Testament. The three-winged altarpieces in Renaissance Style were executed in Antwerp c.1560. During the Middle Ages a number of chapels were built beside or in the Cathedral. After the Middle Ages, some of them were demolished and others were bought by nobles and converted into sepulchres. Queen Margrete 1 (1353-1412) has been buried at Soroe Abbey in 1412 but her remains were transferred to Roskilde in 1413 - in Roskilde Cathedral Museum a copy of the Queen's Golden Gown is exhibited. A row of markings have been made on a granite column, The King's Column, in the Chapel of the Magi - indicating the height of royal and princely visitors e.g. Pjotr the Great of Russia and the present queen Margrethe 2.    
Among the royal tombs in the cathedral is Christian 4.'s, executed in 1615-20 by the brothers Lorenz and Hans van Steenwinckel the Younger - the mural paintings was made by Vilhelm Marstrand in 1866. 
In 1985 Frederik 9.'s coffin was transferred to a newly built royal tomb outside the cathedral and in 2000 his wife queen Ingrid was buried at her husband's side - the king and queen were the parents of queen Margrethe 2.    
During a restoration in 1968 a part of the roof and loft burned, and Queen Margrete's spire collapsed. 
In 1995, the Cathedral was added to UNESCO's list of the world's most precious cultural assets.
 
1 Roskilde Domkirke/Roskilde Cathedral.
2 Margrete 1.'s sarkofag/The sarcophagus of Margaret I of Denmark.
3 Frederik 9. 's og dronning Ingrids kapel uden for kirken/Burial place of King Frederik IX and Queen Ingrid.
4 Wilhelm Marstrand, "Christian IV på Trefoldigheden", 1866. Slaget på Kolberger Heide.
Wilhelm Marstrand, King Christian IV on the flagship Trefoldigheden/The Trinity, 1866.

Viborg Domkirke

  Viborg Domkirke. Af den oprindelige romanske kirke fra 1100-tallet, som blev revet ned i 1863 eksisterer kun krypten. Den nuværende kirke er opført i 1864-76 i nyromansk stil inspireret af domkirken i Lund. I kirken findes fresker af af Joakim Skovgaard og Niels Larsen Stevns.
   
Se Joakim Skovgaard
Q10-Viborg_Domkirke.jpg (232596 byte) Q10-Viborg_Domkirke7.jpg (359966 byte) Q10-Viborg_Domkirke10.jpg (342090 byte) Q10-Viborg_Domkirke8.jpg (315448 byte) Q10-Viborg_Domkirke2.jpg (473860 byte) Q10-Viborg_Domkirke3.jpg (372375 byte)
Q10-Viborg_Domkirke6.jpg (627688 byte) Q10-Viborg_Domkirke17.jpg (462563 byte) Q10-Viborg_Domkirke16.jpg (441664 byte) Q10-Viborg_Domkirke4.jpg (688648 byte) Q10-Viborg_Domkirke15.jpg (586857 byte) Q10-Viborg_Domkirke18.jpg (542314 byte)
Q10-Viborg_Domkirke20.jpg (335920 byte) Q10-Viborg_Domkirke13.jpg (475655 byte) Q10-Viborg_Domkirke5.jpg (370390 byte) Q10-Viborg_Domkirke14.jpg (490314 byte) Q10-Viborg_Domkirke11.jpg (647353 byte) Q10-Viborg_Domkirke12.jpg (687808 byte)

Vor Frue Kirke i Kalundborg

Vor Frue Kirke i Kalundborg 1170-90/Church of Our Lady, Kalundborg, Denmark, 1170-90.
  Vor Frue Kirke i Kalundborg 1170-90. Den 5-tårnede kirke skulle være blevet bygget af Ingeborg, datteren af Kalundborgs grundlægger Esbern Snare Hvide (1127-1204), der før kirkebyggeriet havde anlagt Kalundborg Slot, kirken har formentlig været en del af et større fæstningsanlæg omkring borgen. Kirkens slotsagtige fremtræden skulle lede tankerne hen på det himmelske Jerusalem - i middelalderen havde mennesket den forestilling, at det himmelske Jerusalem var en befæstet by med 5 tårne. Kirkens mure er af munkesten og hviler på en granitsokkel. Vinduerne er rundbuede og sidder højt. Kirkens grundplan er det græske kors med lige lange arme, hver arm afsluttes med et ottekantet tårn. Det centralt placerede firkantede tårn er 41 m  høj ca. 10 m højere end de andre tårne. Midtertårnet er opkaldt efter Jomfru Maria, de andre efter helgeninderne Skt. Anne, Skt. Gertrud, Skt. Maria Magdalene og Skt. Cathrina. 

Granitdøbefonten fra 1200-tallet var formentlig udført af adelsfamilien Hvides stenmester. Altertavlen blev udført i barokstil i 1650 af den danske billedskærer Lorentz Jørgensen og doneret til kirken af Christian d. 4.'s datter med Kirstine Munk Elisabeth Augusta og hendes mand Hans Lindenow (1616-59), der var lensmand på Kalundborg slot. Altertavlen viser i relieffer fortællinger fra Bibelen: Jesu fødsel, Den Sidste Nadver, Korsfæstelsen Opstandelsen og Kristi Himmelfart, samt de 4 evangelister og andre fritstående figurer og et utal af ornamenter. 
Hans Lindenow skulle have være et såkaldt julespøgelse, der kørte gennem Skibbrogade i Kalundborg med sit hoved under armen.
Prædikestolen fra 1879 har fem felter med malerier af A. Dorph. I 1827 styrtede midtertårnet sammen, selve tårnet knuste kirkens midterhvælving, prædikestol, altergitter og nogle af granitsøjlerne i skibet, spiret faldt uden for kirken uden at skade korsarmenes tårne. Tårnets sammenstyrtning skyldtes formentlig at søjlefundamenterne var svækket ved udgravninger til begravelser under kirkens gulv. 

Kalundborg, Church of Our Lady 1170-90, Zealand, Denmark. The unique five-towered church was, according to tradition, built by Ingeborg, the daughter of Kalundborg's founder Esbern Snare Hvide (1127-1204).
The ground plan of the red brick church was the Greek cross with four arms of equal length, in the end of the four crossarms towers were built, the fifth tower was centrally placed. The church's castle-like appearance should suggest the heavenly Jerusalem - the people of the Middle Ages imagined that the heavenly Jerusalem was a fortified town with five towers. 
The altarpiece, originally unpainted, was executed in Baroque style in 1650 by the Danish
carver Lorentz Joergensen and donated to the church by the daughter of king Christian 4. Elisabeth Augusta and her husband Hans Lindenow (1616-59), who was vassal of Kalundborg Castle. The altarpiece showed a series of Bible stories e.g.: the Birth of Christ, the Last Supper, the Crucifixion of Christ and the Ascension of Christ. 
Hans Lindenow was said to be a Christmas Ghost, who drove through the streets of Kalundborg with his head under his arm.
The granite font from the 13th century was probably executed by the stonemaster of the noble family Hvide.

Lund Domkirke

Lund Domkirke, Skåne/Lund Cathedral, Scania. Jætten Finn, kryptkirken/Finn, the Giant, the crypt.
 
Lund Domkirke er den fornemste nordiske romanske kirke. Den er en treskibet basilika bygget i sandsten.
Bispedømmet i Lund blev indstiftet i 1060 af kong Svend 2. Estridsen. I Kong Knud 4. den Helliges gavebrev til Lund fra 1085, hvor kirken blev tildelt en
en del jord, nævnes en kirke bygget i 1080-erne, men formentlig ikke den nuværende Lund Domkirke. Byggeriet af Lund Domkirke menes påbegyndt omkring 1103 over den oprindelige kirke fra omkring 1080'erne.
Stenhuggere fra Rhinlandet og Italien ledede kirkebyggeriet. Den første ærkebiskop Asser indviede kryptens højalter i 1123, og i 1145 indviede ærkebiskop Eskil højalteret.
Krypten, hvis korshvælvinger hviler på uensartede søjler, indeholder sarkofager og mindetavler, og den har stort set været uberørt siden indvielsen i 1123. Hovedalteret blev indviet til Johannes Døberen. Den mest berømte søjle er den, hvor Jætten Finn er udhugget og om hvem legenden fortæller, at han byggede kirken. Han står oprejst og holder om søjlen med sin højre arm og ser ud i kryptrummet. Finn skulle have haft et væddemål med en munk, der gik ud på, at hvis munken ikke kunne finde ud af, hvad Finn hed før kirkebyggeriet var afsluttet, skulle Finn have hans øjne. Munken fik kendskab til navnet lige inden den sidste byggesten skulle placeres fra en jættekvinde, der havde sunget for sine børn, og i sangen indgik jættens navn. I sin vrede over at have tabt væddemålet gik Finn ned i krypten og tog fat om en søjle for at rive kirken ned og i samme nu blev han forvandlet til sten.
Finns hustru ses på en anden af søjlerne i krypten, hun sidder på hug og holder i sine arme et barn, hun er bundet fast til søjlen med et bælte og synes i færd med at kravle op ad den. Det er uvist, hvem søjlefigurerne i virkeligheden repræsenterer. Finn kunne være den
gammeltestamentlige figur, den jødiske dommer Samson (en frelser og et billede på Kristus), der skal befri Israel fra filistrenes undertrykkelse. Dommerbogen 16: 29-30: "Samson satte hænderne mod de to søjler i midten, som bar taget, og stemmede imod den ene
med sin højre hånd og imod den anden med sin venstre og sagde: "Lad mig dø sammen med filistrene!" Så rettede han sig ud med en sådan kraft, at huset styrtede sammen over fyrsterne og alle de folk, der var der. Sådan dræbte han ved sin død flere, end han havde dræbt, mens han levede." Finns kone kunne måske være filisteren Dalila? "Hun dyssede ham [Samson] i søvn i sit skød" (Dommerbogen 16, se nederfor). Eller Abraham, der sidder med Lazarus i sit skød (symboliserende Paradis), ”Så døde den fattige, og han blev af eng­le­ne båret hen i Abrahams skød.” (Lukas 16, se nedenfor”). Ved en brand i 1234 blev store dele af kirken ødelagt. I 1370 fik kirken sine gotiske korstole og i 1398 den gotiske fløjaltertavle. Det astronomiske ur, Horologium Mirabile Lundense, blev placeret i skibet omkring 1424. Når uret spiller den tysk-latinske julesang ”In dulci jubilo” (I dejlig glæde), træder De Hellige Tre Konger frem og priser Jesusbarnet, som Jomfru Maria holder i sin favn. Urets øverste tavle er viser blandt andet månefaserne. Den nederste tavle er en kalender, og den centrale figur er St. Laurentius (Hellig Lars), som er kirkens skytshelgen og har givet den navn. Kalenderen er omgivet af evangelistsymbolerne. Den syvarmede lysestage i koret er sandsynligvis fremstillet i Hamburg i slutningen af 1400-tallet. På den sydlige væg findes et stenrelief fra ca. 1510 forestillende domkirkens beskyttere, blandt andet Knud 4. den Hellige.
I begyndelsen af 1500-tallet kom den
tyske arkitekt og billedhugger Adam van Düren til Lund for forestå en større renovering af domkirken. I krypten udførte van Düren den reliefdekorerede brønd og en sarkofag for den sidste retmæssigt viede ærkebiskop af Lund, Birger Gunnersen.
Lund var et væsentlig kulturelt centrum i middelalderen dokumenteret ved dens store antal af kirker og klostre. Reformationen i 1536 betød, at kirkens indflydelse mindskedes.
Med Roskildefreden i 1658 afstod Danmark Skåne, Halland og Blekinge. Den danske biskop i Lund
Peder Winstrup (biskop fra 1638-79. Hans sarkofag står i krypten) virkede under to danske konger og to svenske konger. Karl 10. Gustav adlede ham under navnet Himmelstierna. Ifølge Roskildetraktaten skulle kirkens ordning forblive dansk, de kirkelige handlinger skulle foregå på dansk, men der skulle bedes for den svenske konge. I 1675 erklærede Christian 5. Sverige krig, Den Skånske krig (1675-79), med det formål at vinde de provinser tilbage som Frederik 3. mistede ved Roskildefreden. Forsøget på generobringen mislykkedes. Den Skånske Krig medførte, at de danske præster efterhånden blev skiftet ud med svenske præster og det danske sprog forbudt og erstattet med det svenske.
I 1800-tallet renoveredes kirken omfattende, først af Carl Georg Brunius, derefter af Helgo Zettervall; da fik de to tårne deres nuværende udseende med pyramidale tage. Fra 1925-27 udførte den danske kunstner Joakim Skovgaard mosaikdekoration i apsis. Den seneste renovering, 1954-1963, blev ledet af arkitekten Eiler Græbe. Kirken har 5 orgler; det største blev bygget mellem 1932-34 af Marcussen & Søn, Orgelbyggeri i Åbenrå. Det mindste orgel er det astronomiske ur. Det tre øvrige orgler er i krypten, dåbskapellet og koret. Det nye alter, 1990, er udført af Janne Ahlin, der er professor i arkitektur ved Lunds Univertistet.
Ved ærkebiskop
Anders Sunesens (ca. 1167-1228) sarkofag
placeres Dannebrog på Valdemarsdag, 15. juni. Det var Sunesen der knælende i bøn under slaget ved Lyndanise (i dag Tallinn) i Estland. Når ærkebiskoppen rakte armene mod himlen gik danskerne sejrrigt frem, når han sænkede armene havde esterne krigslykken med sig. Ærkebiskoppen bad Gud om hjælp til sejr, sejrstegnet fra Gud var et rødt flag med hvidt kors, der faldt ned fra himlen og blevet grebet af Sunesen.

Dommerbogen 16: 17-22: ”Der er aldrig kommet en ragekniv på mit hoved, for jeg har lige fra moders liv været en Guds nasiræer,” sagde han [Samson]. ”Hvis mit hår bliver skåret af, mister jeg mine kræfter og bliver svag som ethvert andet menneske.” Dalila var nu klar over, at han havde fortalt hende sandheden, og hun sendte bud efter filisterfyrsterne og sagde: ”Kom, for denne gang har han fortalt mig sandheden.” Filisterfyrsterne kom op til hende, og de havde pengene med. Hun dyssede ham i søvn i sit skød, og hun tilkaldte en mand, som skar hans syv hårfletninger af. Fra da af var han uskadeliggjort og havde mistet sine kræfter. Så sagde hun: ”Filistrene er over dig, Samson!” Han vågnede og tænkte: ”Jeg skal nok slippe fra det og ryste mig fri ligesom de andre gange.” Han vidste nemlig ikke, at Herren havde forladt ham. Men filistrene greb ham og stak øjnene ud på ham og førte ham ned til Gaza, hvor de lagde ham i lænker, og i fængslet blev han sat til at dreje kværnen. Men hans hår, der var blevet skåret af, begyndte at vokse ud igen.”

Lukas 16: 19-31. Lignelsen om den rige mand og Lazarus: ”Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår. Så døde den fattige, og han blev af eng­le­ne båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og La­zarus i hans skød. Fader Abra­ham! råbte han, forbarm dig over mig og send Laza­rus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer. Men Abraham svarede: Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og La­za­rus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines. Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil her­fra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os der­ov­re­fra. Da sagde han: Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus, for jeg har fem brødre, for at han kan ad­vare dem, så ikke også de kommer til dette pinested. Men Abraham svarede: De har Moses og profeterne, dem kan de høre. Nej, fader Abraham! sagde han, men kom­mer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig. Abraham sva­re­de: Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde.
 
3-Lund_Domkirke46.jpg (477009 byte) 3-Lund_Domkirke45.jpg (403691 byte) 3-Lund_Domkirke48.jpg (378969 byte) 4-Lund_Domkirke42.jpg (562676 byte) 3-Lund_Domkirke41.jpg (430358 byte) 3-Lund_Domkirke43.jpg (391647 byte)
3-Lund_Domkirke3.jpg (440914 byte) 3-Lund_Domkirke4.jpg (428175 byte) 3-Lund_Domkirke21.jpg (457301 byte) 3-Lund_Domkirke20.jpg (437839 byte) 3-Lund_Domkirke28.jpg (350629 byte) 3-Lund_Domkirke30.jpg (350818 byte)
3-Lund_Domkirke26.jpg (394110 byte) 3-Lund_Domkirke33.jpg (438860 byte) 3-Lund_Domkirke31.jpg (530776 byte) 3-Lund_Domkirke32.jpg (459331 byte) 3-Lund_Domkirke5.jpg (607840 byte) 3-Lund_Domkirke6.jpg (491908 byte)
3-Lund_Domkirke35.jpg (554671 byte) 3-Lund_Domkirke34.jpg (216522 byte) 3-Lund_Domkirke12.jpg (290814 byte) 3-Lund_Domkirke38.jpg (596184 byte) 3-Lund_Domkirke15.jpg (395597 byte) 3-Lund_Domkirke13.jpg (604611 byte)
3-Lund_Domkirke14.jpg (200094 byte) 3-Lund_Domkirke25.jpg (695939 byte) 3-Lund_Domkirke18.jpg (504401 byte) 3-Lund_Domkirke17.jpg (446901 byte) 3-Lund_Domkirke8.jpg (440418 byte) 3-Lund_Domkirke16.jpg (431294 byte)
3-Lund_Domkirke7.jpg (491005 byte) 3-Lund_Domkirke36.jpg (399060 byte) 3-Lund_Domkirke10.jpg (1795524 byte) 3-Lund_Domkirke40.jpg (425206 byte) 3-Lund_Domkirke22.jpg (454739 byte) 3-Lund_Domkirke44.jpg (463200 byte)
Danske klostre/klosterkirker
Cistercienserne Præmonstratenserne
Løgum
Loegumkloster.jpg (451570 byte)
Esrum
Esrum.jpg (473905 byte)
Øm
Oem.jpg (316153 byte)
Vitskøl
Vitskoel.jpg (296215 byte)
Sorø
Soroe.jpg (119446 byte)
Børglum
Boerglum.jpg (112179 byte)
Augustinerne Benediktinerne Dominikanerne
Vestervig
Vestervig.jpg (194095 byte)
Skt. Bendt
Skt_Bendt.jpg (102922 byte)
Skovkloster Herlufsholm 
Skovkloster.jpg (418666 byte)
Dalum
Dalum.jpg (337660 byte)
Vor Frue Kloster Aarhus
13-Klosterkirken.jpg (211978 byte)
 

Munkeordener i den romanske periode


Benediktinerordenen
Cluniacenserordenen, Augustinerordenen, Cistercienserordenen,
Karteuserordenen, Johanniterordenen, Antoniterordenen, Præmonstratenserordenen.

Senere munkeordener:
Helligåndsordenen,
Karmeliterordenen, Franciskanerordenen, Dominikanerordenen, Birgittinerordenen (Den Hellige Frelsers Orden), Ordo. Motto: "Amor Meus Crucifixus est" (min kærlighed er korsfæstet eller min kærlighed er Den Korsfæstede), Jesuitterordenen, "Societas Jesu" (Jesus selskab).

Dalby Helligkorskirke og kloster

Dalby kirke og kloster, Skåne/Dalby Church and Monastery, Scania.
Dalby Helligkorskirke og kloster er beliggende i den tidligere danske provins Skåne og den ældste stenkirke i Norden, Danmarks første stenkirke. Den kirkelige inddeling i Danmark går tilbage til 1060, hvor landet inddeltes i ni stifter, herunder Skåne, som fra 1060 havde to stifter Dalby og Lund, der i 1066 blev lagt sammen til et stift, Lund. Dalby kirke er opført i 1060 af Kong Svend 2. Estridsen. Da Dalby ophørte med at være bispesæde oprettes et augustinerkloster indviet til Det hellige Kors. Klosterarkivet er gået tabt med undtagelse af Dalbybogen, den ældste evangeliebog skrevet i Norden. Kirken fik sit nuværende udseende i 1758, men oprindeligt var der ikke noget tårn og heller ikke noget alter. Først i 1400-tallet fik kirken et tårn. Våbenhuset føjedes til i 1400-tallet. Tidligere fra 1200-tallet var der indgang gennem krypten. Kirkens krypt indeholder en brønd med en kilde og har formentlig været anvendt ved de tidlige dåbshandlinger.
Døbefonten af sandsten er fra omkring 1150, den er udført af stenmester Bysanthius fra Gotland. I fonten indgår blandt andet motiver fra Jesu dåb. På latin står der på fontens øverste kant: "Her fortælles hvad der engang forkyndtes  ved det blødende sår på den korsfæstede Kristus". Svend Estridsen ældste søn Harald Hen (Regeringsperiode 1076-1080) blev formentlig gravsat i Dalby Kirke. Lidt vest for kirken er rester af en kongsgård, hvorfra der skulle være en underjordisk gang til Lund Domkirke, men formentlig er der tale om en passage mellem kongsgården og kirken. Kirken fik sit nuværende udseende ved restaureringer i 1759 og 1936.
 
3-Dalby3.jpg (747407 byte) 3-Dalby4.jpg (398683 byte) 3-Dalby5.jpg (377312 byte) 3-Dalby6.jpg (421982 byte) 3-Dalby7.jpg (515285 byte) 3-Dalby21.jpg (277317 byte)
3-Dalby20.jpg (389536 byte) 3-Dalby8.jpg (362025 byte) 3-Dalby10.jpg (555668 byte) 3-Dalby2.jpg (461171 byte) 3-Dalby22.jpg (339515 byte) 3-Dalby26.jpg (296263 byte)
3-Dalby23.jpg (387098 byte) 3-Dalby15.jpg (492220 byte) 3-Dalby24.jpg (421059 byte) 3-Dalby17.jpg (464784 byte) 3-Dalby16.jpg (315380 byte) 3-Dalby14.jpg (553640 byte)
3-Dalby11.jpg (314610 byte) 3-Dalby27.jpg (363138 byte) 3-Dalby12.jpg (397625 byte) 3-Dalby13.jpg (539024 byte) 3-Dalby18.jpg (509850 byte) Brønd i kirkens krypt.
 
Dalbybogen er et middelalderhåndskrift på pergament fra Dalby-klostret i Skåne, nedskrevet af en engelsk eller irsk munk. Bogen er opbevaret i håndskriftsamlingerne på Det Kongelige Bibliotek og er den ældste bog i Norden. Klosterarkivet i Dalby er gået tabt på nær denne evangeliebog.

The Book of Dalby was a Middle Ages handwriting from the Augustinian monastery Dalby in Denmark. This Latin Gospel book of Dalby was the first known representative of European book culture. The stamp shows the evangelist Mark.
The monastery archives in Dalby did not exist any longer. The Book was acquired by the Danish Royal Library in 1785.
St. Martins kirke
det dekorerede træloft kaldes "Alpernes Sixtinske Kapel"

Kirken ligger i landsbyen Zillis i kantonen Graubünden i Schweiz. Det berømte loftsmaleri, 1109-14, består af 153 kvadratiske paneler med fabelvæsener, bibelske scener og episoder fra Den hellige Martins liv. I Danmark kendes Martin som Morten bisp. Hans helgendag er den 11. november, og aftenen inden er Mortensaften, hvor der spises gås (eller and), som en hævn over de skræppende gæs, der afslørede hans gemmested.
Kirken er omtalt første gang i 831. Den er en romansk hallekirke (svarer til den tyske Saalkirche), og består af et enkelt halagtigt rum med få smalle højtplacerede vinduer. Kirken er optaget på den schweiziske nationalarvsliste.
Se hele loftet, klik her.
 

Church of St Martin
the painted wooden
ceiling is called the "Sistine Chapel of the Alps"
The church is located in the village of Zillis in the canton of Graubünden in Switzerland. The famous ceiling painting, 1109-14, consists of 153 square panels with mythical creatures, Biblical scenes and episodes from the life of St Martin of Tours.
The church is mentioned for the first time in the year 831. It is a Romanesque aisleless church (Saalkirche in German), it consists of a single hall-like room with a few small windows placed high up on the walls of the nave. The church is listed as Swiss heritage sites of national significance.
Click here to view the ceiling.

Kirker i Europa/Cathedrals of Europe
Italien/Italy Tyskland/Germany
Sant_Ambrogio.jpg (289195 byte)
50-Baptisteriet.jpg (269407 byte)
Speyer.jpg (373371 byte)
Worms.jpg (274154 byte)
1 Skt. Ambrosius basilikaen, Milano/ Basilica of Sant'Ambrogio (St. Ambrose), Milan.
2 Dåbskapellet i Firenze, opført mellem 1059 og 1128. Ottekantet overdækket med kuppel.
Baptistery of San Giovanni (Saint John Baptistery), Florence, built between 1059 and 1128.
3-4 Det skæve tårn i Pisa er domkirkens kampanile, det blev påbegyndt i 1173, og byggeriet stod på omkring tohundrede år. Tårnets arkitekt er ukendt. Tårnet begyndte at hælde under opførelsen.
The Leaning Tower of Pisa. The tower is the bell tower of the Cathedral of Pisa. Its construction began in 1173 and continued for about two hundred years. The architect of the tower is unknown. The tower started to lean during its construction.
5 Domkirken i Speyer/The cathedral of Speyer.
6 Domkirken i Worms/The cathedral of  Worms.
 
Frankrig/France England Belgien/Belgium
Saint-Sernin.jpg (327557 byte)
Autun_Cathedral.jpg (408479 byte)
Etienne_Caen.jpg (380762 byte)
Murbach.jpg (476155 byte)
Durham.jpg (382159 byte)
Tournai.jpg (333053 byte)
1 St. Sernin, Toulouse, Sydfrankrig, pilgrimskirke/Saint-Sernin, Toulouse, Southern France, pilgrimage Church.
2 Katedralen i Autun Bourgogne/The Cathedral of Autun, Bourgogne.  
3 St.-Etienne, Caen, Normandiet, klosterkirke med 2 høje tårne, grundlagt af Wilhelm Erobreren.
St. Etienne, Caen, Normandy, abbey church founded by Wilhelm the Conqueror. 
4 Murbachkirken i Alsace/The abbey-church in Murbach, Alsace.
5 Katedralen i Durham, en af middelalderens største kirker/The Cathedral of Durham, one of the largest Churches in the Middle Ages.
6 Katedralen i Tournai. Foto af Jean-Pol GRANDMONT/The Cathedral of Notre-Dame in Tournai. Photograph by Jean-Pol GRANDMONT.
 
Perioden i øvrigt
 
I 1060 er Danmark inddelt i 9 bispesæder: Vestervig, Børglum, Viborg, Århus, Ribe, Slesvig, Odense, Roskilde, Lund. 
Kong Niels 1104-34
, indfører tiende, en tiendedel af høstudbyttet, der anvendes til kirkeudsmykning, således fik kirken sin egen formue. 
1104 flyttede det politiske tyngdepunkt fra Bremen til Lund, hvor Norden fik sit eget ærkebispesæde,
Asser
var første ærkebisp i Lund. Absalon ærkebisp i Lund 1178. 
Jyske Lov udstedes i 1241
Kristendommen havde sejret i Europa. Vikingerne havde bøjet sig for katolicismen. Voksende religiøs vækkelse betød en forøgelse af pilgrimsrejser til hellige steder. Pilgrimsrejserne kulminerede i 1095.
Santiago de Compostela, valfartssted i Nordvestspanien, pilgrimsveje i Sydvestfrankrig og Nordspanien førte dertil.
Pave Urban indleder 1. korstog 1095, hvis mål var at befri det hellige land fra muhamedanerne. 

Efter 1100 voksede nye byer frem overalt, og en bymiddelklasse af håndværkere og handlende gjorde sig nu gældende med bønder på den ene side og landadelen på den anden.
.
Universiteterne begynder omkring 1100 med medicin, jura og teologi. 
1140 den første egentlig Danmarkshistorie, Roskilde-krøniken.
.

Bernhard af Clairvaux 1090-1153 grundlægger cistercienserordenen, der nåede til Norden i 1000-tallet. Bernhard mente at kirkens skulpturelle udsmykning fristede til "At læse i marmoret i stedet for i Bibelen". Klostervæsenet har stor betydning i hele Europa.
 
  Dronningens gobeliner
Tapestries for HM The Queen
  Regenter
  PAS DE DEUX
ROYAL
  Kongelige portrætter
  Historiske krige
  Aarhus
  Marselisborg
Slot
Marselisborg
Palace
  Kongelige på frimærker
Royals on Stamps
  Bayeux tapetet
  København Copenhagen
  Sculpture by the Sea Aarhus
2009, 2011 2013, 2015
  Jelling
Monumenterne
  Kristne
højtider
  Danske julemærker
Danish

Christmas Seals
  Hjerl Hede
Hjerl Hede
Open Air
Museum
  Søby
Brunkulsmuseum
  Neoplatonisme
  Firenze
Florence
  Domkirken i
Pisa
The Field of Miracles Pisa
  Siena
  Dante
Alighieri
  Guareschi &
Don Camillo
  Rom
Rome
  Vittoriale
degli Italiani
  Milano
Milan
  Padova
Padua
  Palazzo Te
  Arquà Petrarca
  Schweiz
Switzerland
  Venedig
Venice
  Glasmuseet
på Murano
  Glasmuseet
Ebeltoft
  Berlin
  Jeff Koons
  New York
  Praglia abbedi
Praglia Abbey
  Barcelona
  Colonia Güell
  Madrid
  Victor Vasarely
  Frank O. Gehry Guggenheim
Bilbao
  Burgos  &  Pamplona
  Budapest
  Ægypten
Egypt
  Sans Souci, Potsdam
  Den danske kulturkanon
  Rosenholm Slot
Rosenholm Castle
  Kronborg Slot
Kronborg Castle
  Rafael/Raphael
  Rembrandt
  Vatikanstatens frimærker
  Prospektkort
  Leonardo da Vinci
  J.F. Willumsen
  Skagensmalerne
The Skaw Painters
  Glansbilleder
Scraps
  Michelangelo
  Dansk guldalder
Danish Golden
Age
  Den Gamle By
The Old Town, Aarhus
  Den Moderne By
The Modern
Town, Aarhus
 
Drop Down Menu