Drop Down Menu
Historiske krige og begivenheder

Drop Down Menu
Den tyske besættelse af Danmark
9. april 1940 - 4. maj 1945
Drop Down Menu
1940
Kong Christian 10. blev et nationalt samlingspunkt under besættelsen, hvor han fortsatte sin daglige rideture gennem København.
Fotos på siden fra besættelsestiden er fra Nationalmuseets online samlinger.
Kongemærket (egl. kongeemblemet blev symbol på danskheden under besættelsen. Det blev sammen med kongenålen fremstillet og solgt i forbindelse med Kong Christian 10.'s 70-års fødselsdag i 1940. De indkomne beløb fra salget af mærkerne gik til folkegaven "Kong Christian den Tiendes Fond" stiftet i anledning af den runde dag.
Mørklægning.
Lægebil med mørklægningsstriber.
Bil med gasgenerator.
Hestetrukken bil, en pruh-bil.
I tv-serien Matador havde grisehandler Oluf Larsen et lokumsgalleri med foto af Hitler på lokumsbrættet. På væggen hænger fotos af Frits Clausen (væggen til ve. øverst), Franco (væggen til ve. nederst), Stalin (bagvæggen til ve.), Mussolini (bagvæggen til hø.). Korsbæk på Bakken.
9. april
Danmark besættes,
"De 5 onde år" begynder
Over hele Danmark blev fra tyske fly nedkastet trykte sedler med en proklamation til befolkningen "Oprop! Til Danmarks soldater og Danmarks Folk!" skrevet på et besynderligt kaudervælsk. Læs teksten.
Tyskerne erklærede, at de var nødt til at besætte Danmark for at komme de engelsk-franske angrebsplaner i forkøbet. Det blev understereget, at tyskerne ikke kom som fjender, men at de ønskede et forstående samarbejde og ikke ville blande sig i Danmarks indre forhold. Når tyskerne officielt indtog denne holdning, var det muligt at bevare regering, rigsdag og embedsmænd, så at lovlige danske myndigheder kunne forhandle med tyskerne og i nogen grad beskytte befolkningen mod overgreb.
Proklamation til den danske befolkning underskrevet af Kong Christian 10. og statsminister Thorvald Stauning. Proklamationen blev bl.a. læst op i radioen:
TIL DET DANSKE FOLK!
Tyske Tropper har i Nat overskredet den danske Grænse og har gjort Landgang forskellige Steder. Den danske Regering har under Protest besluttet at ordne Landets Forhold under Hensyn til den Besættelse, som har fundet Sted, og i Henhold hertil kundgøres følgende:
De tyske Tropper, der nu befinder sig her i Landet, træder i Forbindelse med den danske Værnemagt, og det er Befolkningens Pligt at afholde sig fra enhver Modstand overfor disse Tropper. Den danske Regering vil forsøge at sikre det danske Folk og vort Land imod de af Krigsforhold følgende Ulykker og opfordrer derfor Befolkningen til rolig og behersket Holdning overfor de Forhold, som nu er opstaaet. Ro og Orden maa præge Landet, og loyal Optræden maa udvises overfor alle, som har en Myndighed at udøve.
København, den 9. April 1940.
Christian R./Th. Stauning.
Under disse for vort Fædreland saa alvorlige Forhold opfordrer jeg alle i By og paa Land til at vise en fuldtud korrekt og værdig Optræden, da enhver uoverlagt Handling eller Ytring kan have de alvorligste Følger. Gud bevare Dem alle. Gud bevare Danmark.
Amalienborg, 9. April 1940
Christian R.
Mørklægning indføres af tyskerne og stod på under hele besættelsen. Formålet med sorte rullegardiner i hjemmene og at begrænse gadebelysningen var, at gøre det vanskeligt for de engelske fly at orientere sig.
Tyske tropper var på vej ind over den danske grænse. Tyske enheder blev landsat flere steder i danske havne, tyske bombefly var på vej.
Danmark skulle indstille al modstand ellers ville København blive bombet. Danmark var ikke et krigsmål for Tyskland, men springbræt til Norges lange Atlanterhavskyst, der skulle bruges som udgangspunkt for operationerne i England.

Stemningen i det neutrale Danmark var probritisk.
Pressecencur. Besættelsesmagten krævede af den danske regering, at der skulle føres kontrol med pressen, og den opgave fik Udenrigsministeriets Pressebureau under ledelse af kontorchef og jurist Karl Eskelund.
Det var forbudt at ytre noget på tryk og i tale som kunne skade forholdet til tyskerne. De tyske myndigheder kontrollerede pressen og radioen og slog ned på mindre tyskvenlige avisartikler og sørgede for, at der kom tysk propaganda i bladene og radioen. Journalisterne fandt hurtigt ud af at skrive og tale således, at læserne og lytterne kunne forstå den sande mening, men meget stof var det umuligt at bringe. Borgerne lyttede til den engelske og den svenske radio. Som konsekvens af den begrænsede ytringsfrihed opstod den illegale presse.
Efter Augustoprøret den 29. august 1943 blev pressen underlagt tysk censur.
Per Stig Møller, "Aldrig skal Danmark dø - Kaj Munks avisdigte 1940 og censuren", Kristeligt Dagblads Forlag, 2015.

I 1940 skrev Kaj Munk tolv månedsdigte til Berlingske Aftenavis, som Berlingske Bogtrykkeri udgav i bogform med titlen "Navigare necesse. Tolv Digte om Danmark 1940".
Navigare necesse (est), det er nødvendigt at sejle.
10. april
til 8 juli 1940
Den 1. samlingsregering
En dansk samlingsregering dannes og fører indtil 29. august 1943 samarbejdspolitik og forhandler med besættelsesmagten.
Med samlingsregeringen viger de partipolitiske hensyn for sammenholdet og hensynet til befolkningen.
 Regeringen og de ledende partier ønskede at undgå, at der kom nazister i regeringen, og for at undgå tyske krav herom gjaldt det om at få samarbejdet med tyskerne til at fungere så godt som muligt.
 Samlingsregeringen består af ministre fra Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, De Konservative og Venstre. Af ministre var bl.a.:
Statsminister Thorvald Stauning (1873-1942), (S).
Finansminister Vilhelm Buhl (1881-1954), (S).
Udenrigsminister P. Munch (1870-1948), (Rad. Ve). Munch gik ud af regeringen 8. juli 1940 og fik til 1945 sæde i Nimandsudvalget (Rigsdagens Samarbejdsudvalg).
Justitsminister Svend Unmack Larsen (1893-1965), (S).
Minister uden portefølje Christmas Møller (1894-1948), (Kons.).
I løbet af juni måned begynder forhandlingerne om en ny samlingsregering.
Samarbejdspolitikken mellem danske partier og besættelsesmagten var begrundet i at dansk modstand mod den tyske overmagt var nytteløs, og ved at samarbejde med besættelsesmagten blev riget og befolkningen skånet for store dele af krigens rædsler. Modstandsbevægelsen var modstander af samarbejdspolitikken.
16. april
Prinsesse Margrethe bliver født en uge efter besættelsen og kaldes "lyset i en mørk tid".
Køretøjer
Fra april 1940 var det forbudt at køre privat, hvorfor mange biler blev opklodset i folks garager. Bilen kunne også trækkes af en hest og fik tilnavnet pruh-bil eller havremotor. Biler, der var nødvendige for erhverv, (f.eks. dyrlægens og lægens biler), busser og varebiler blev forsynet med gasgeneratorer, der fungerede som og lignede en kakkelovn, og man fyrede op med træ en halv times tid før, man skulle ud at køre, og der skulle fyres under kørslen.
6. maj
Der indføres en presseordning og oprettes et Pressenævn, hvis opgave var at vurdere om en avis havde brudt med de retningslinjer, som stod i presseordningen.
8. juli
til 4. maj 1942
Den 2. Samlingsregering
I juli 1940 etableredes en egentlig samlingsregering. Af ministre var bl.a.:
Statsminister Thorvald Stauning (1873-1942), (S).
Finansminister Vilhelm Buhl (1881-1954), (S).
Udenrigsminister Erik Scavenius (1877-1962), (uden partitilknytning).
 Scavenius var af den overbevisning, at hvis Danmark skulle klare sig nogenlunde uskadt gennem besættelsen, så måtte man fra dansk side strække sig meget vidt over for tyskerne og tilmed af sig selv komme dem i møde. Han betragtedes som lovlig tyskvenlig med den regeringserklæring han fremlagde 8. juli, hvor han udtrykte Danmarks vilje til samarbejde med Tyskland og talte om de store tyske sejre, som havde "slået verden med forbavselse og beundring". Stauning havde på forhånd godkendt ordlyden, men de andre ministre var ikke taget med på råd og misbilligede erklæringen, og i befolkningen vakte den harme. Men styrtede man Scavenius, ville tyskerne nok indsætte en nazistregering og udslette de sidste rester af dansk demokrati.
Handelsminister Christmas Møller (1894-1948), (Kons.).
Han var den politiker som efter 9. april mest åbent og virkningsfuldt talte imod og modarbejdede tyskerne. I oktober 1940 krævede tyskerne, at han gik ud af regeringen. Sammen med formanden for kommunisterne Aksel Larsen og Frode Jakobsen stiftede han det illegale blad Frit Danmark. I foråret 1942 flygtede han via Sverige til London, hvorfra han holdt en række taler til Danmark over den engelske radio. Han udtalte, at danskerne ikke passivt kunne afvente det øjeblik, da de blev befriet gennem de allieredes sejr, de måtte selv gå til aktiv modstand og bekæmpe tyskerne gennem sabotage.
24. juli
Dansk-Tysk Forening oprettes som led i samarbejdspolitikken på regeringens initiativ for "at udvikle og støtte forretningsmæssige, tekniske, kunstneriske, litterære, videnskabelige og sociale Forbindelser og derved uddybe gensidig Forstaaelse mellem Danmark og Tyskland". Foreningen skulle give mulighed for at tyskere, herunder okkupanter, i ledende stillinger kunne træffe ikke-nazistiske danske.
Formanden blev DSB's generaldirektør Peter Knutzen.
Rationeringsmærker
&

Sortbørshandel
Rationeringskort, 1942.
Manglen på varer gjorde det nødvendigt at rationere. Det var Direktoratet for Vareforsyning, oprettet af Christmas Møller, som administrerede rationeringen, og det var en kommunal opgave at stå for den kvartalsvise uddeling af rationeringsmærkerne. Hvor mange mærker man fik afhang af husstandens størrelse og medlemmernes alder. Rationeringsmærkerne skulle afleveres ved køb af kaffe, te, sæbe, smør, sukker, brød, gryn, mel, brændsel, salt, kaffeerstatning og benzin.
Brændselsrationeringen gjorde høkassen populær, i den kunne man f.eks. holde maden varm eller koge grød færdig. Høkassen var en kasse polstret med hø eller aviser.
Der blev opfundet erstatningsvarer for de varer der var mangel på, bl.a.:
"Rich's" eller "Danmark" som kafferstatning. Vin af æbler, kirsebær, rabarber. Smørepålægget "Ramona". Bondetobak, tobaksplanter til udplantning. Cigaretmærket "Powhattan Mixture" fik navnet Pu-ha-da. Bøffer blev lavet af selleri. Gamle lagener kunne bruges til cottoncoats. Af mangel på læder kunne sko laves af fiskeskind, hvilket viste sig at være noget bras, da de hurtigt gik i stykker.
Sortbørshandelen begyndte da rationeringerne blev indført. I de første besættelsesår solgtes der primært rationeringsmærker, især smør- og sukkermærker, på det sorte marked. I 1943 skabte mangelen på tobak et marked for sortbørshandlerne. Også andre varer som nylonstrømper, tekstiler, cykeldæk og benzin var populære.
Sortbørshajerne stod på gadehjørnerne i især de store byer og solgte deres ofte stjålne varer.
Bilforhandleren Svend Aage Hasselstrøm kaldet "Edderkoppen", var sammen med møbelhandler Johannes Linde mændene bag en omfattende organiseret sortbørshandel, den såkaldte Edderkopsag.
Sortbørshandlerne var upopulære i befolkningen bl.a. fordi deres varer solgtes til ågerpriser, og der fandt episoder sted, hvor folkemængder gik til angreb på sortbørshandlerne, især efter at politiet i 1944 var blevet arresteret af besættelsesmagten.
OPROP!
Til Danmarks Soldater og Danmarks Folk!
Uten Grund og imot den tyske Regjerings og det tyske Folks oprigtige Ønske, om at leve i Fred og Venskab med det engelske og det franske Folk, har Englands og Frankrigets Magthavere ifjor i September erklæret Tyskland Krigen.
Deres Hensigt var og blir, efter Mulighet, at treffe Afgjørelser paa Krigsskuepladser som ligger mere afsides og derfor er mindre farlige for Frankriget og England, i det Haab, at det ikke vilde være mulig for Tyskland, at kunde optræde stærkt nok imot dem.
At denn Grund har England blandt andet stadig krænket Danmarks og Norges Nøitralitæt og deres territoriale Farvand.
Det forsøkte stadig at gjøre Skandinavien til Krigsskueplads. Da en yderlig Anledning ikke synes at være givet efter den russisk-finnske Fredsslutning, har man nu officielt erklæret og truet, ikke mere at taale den tyske Handelsflaates Seilads indenfor danske Territorialfarvand ved Nordsjøen og i de norske Farvand. Man erklærte selv at vilde overta Politiopsigten der. Man har til slut truffet alle Forberedelser for overraskende at ta Besiddelse af alle nødvendige Støtepunkter ved Norges Kyst. Aarhundredes største Krigsdriver, den allerede i den første Verdenskrig til Ulykke for hele Menneskeheden arbeidende Churchill, uttalte det aapent, at han ikke var villig til at la sig holde tilbake af "legale Afgjørelser eller nøitrale Rettigheder som staar paa Papirlapper".
Han har forberedt Slaget mot den danske og den norske Kyst. For nogen Dager siden er han blit utnævnt til foransvarlig Chef for hele den britiske Krigsføring.
Den tyske Regjering har til nu overvaaket denne Mands Forholdsregler, men den kan ikke taale, at en ny Krigsskueplads nur blir skaffet efter de engelsk-franske Krigsdriveres Ønsker.
Den danske og den norske Regjering har siden Maaneder hat Beskjed om disse Forsøk.

Ligeledes er deres Holdning ingen Hemmelighed for den tyske Regjering. De er hverken villige eller istand til at kunne yde en virksom Modstand mot det engelske Indbrudd.

Derfor har Tyskland besluttet at foregripe det engelske Angrep og med sine Magtmidler selv at overta Beskyttelsen av Danmarks og Norges Kongeriges Nøitralitæt og værne den saalænge Krigen varer.

Det er ikke den tyske Regjerings Hensigt at skaffe sig et Støttepunkt i Kampen mot England, den har udelukkende det Maal at forhindre at Skandinavien blir Slagmark for de engelske Krigsudvidelser.
Af denne Grund har stærke tyske Militærkræfter siden idag morges tat Besiddelse af de vigtigste militære Objekter i Danmark og Norge. Over disse Forholdsregler treffes der for Tiden Overenskomster mellem den Tyske Riksregjering og den Kongelige Danske Regjering. Disse Overenskomster skal sikre at Kongeriget bestaar videre, at Hæren og Flaaten opretholdes, at det Danske Folks Frihet agtes og at dette Lands fremtidig Uafhængighed fuldt ut sikres.
Indtil disse Forhandlinger er afsluttet, maa der ventes at Hæren og Flaaten har Forstaaelse for dette, likeledes at Folket og alle kommunale Steder er fornuftige og har god Vilje, slik at de undlater enhver passiv eller aktiv Motstand. Den vilde være uten Nytte og bli brudt med alle Magtmidler. Alle militære og kommunale Steder anmodes derfor straks at opta Forbindelsen med de tyske Kommandører.
Folket opfordres til at fortsætte det daglige Arbeide og til at sørge for Rolighed og Orden!

For Landets Sikkerhed mot engelske Overgrep sørger fra nu af den tyske Hær og Flaate.
Den Tyske Kommandør
Kaupisch
Se flyvebladet, klik her.
1941
29. juni
Frikorps Danmark oprettes på initiativ af DNSAP. Det var en dansk militær enhed, der deltog på Østfronten på tysk side. Formålet med korpset var "Korstoget mod bolsjevismen", dvs. at bekæmpe kommunismen.
Medlemmerne af frikorpset fik efter krigen fængselsstraf.
22. august
vedtages "Kommunistloven", og kommunistiske partier og organisationer forbydes i Danmark. Mange, især ledende, medlemmer af Danmarks kommunistiske Parti (DKP) bliver arresteret af dansk politi. Regeringen foretrak at foretage dette overgreb frem for at lade tyskerne arrestere kommunisterne.
25. november
Antikominternpagten underskrives i Berlin af udenrigsminister Erik Scavenius. Presset af tyskerne stod den danske regering bag tiltrædelsen, der førte til store protestdemonstrationer i København.
Antikominternpagten blev oprettet i 1936 af Tyskland og Japan for at bekæmpe Sovjetunionen og kommunistpartier over hele verden, der var

sluttet sammen i Komintern (Kommunistiske Internationale). Antikominternpagten blev opløst i 1945.
1942
3. maj
Statsminister Thorvald Stauning dør og efterfølges af Vilhelm Buhl.
4. maj
til 9. november 1942
Den 3. Samlingsregering
Af ministre var bl.a.:
Statsminister Vilhelm Buhl (1881-1954), (S).
Udenrigsminister Erik Scavenius (1877-1962), (uden partitilknytning).
9. november
til 29. august 1943
Den 4. og sidste Samlingsregering
Af ministre var bl.a.:
Stats- og udenrigsminister Erik Scavenius (1877-1962), (uden partitilknytning).
Samlingsregeringen trådte tilbage den 29. august 1943 og regeringen Erik Scavenius, Rigsdagen og kongemagten holdt op med at fungere. Det blev overladt til departementscheferne at styre landet resten af besættelsestiden, det såkaldte Departementchefstyre varede til 5. maj 1945, hvor Vilhelm Buhl bliver statsminister i befrielsesregeringen.
Telegramkrisen
Dansk-tysk diplomatisk krise i efteråret 1942. Hitler havde sendt et lykønskningstelegram til Kong Christian 10. i anledning af kongens 72-års fødselsdag den 26. september og kongen takkede: "Udtaler min bedste tak. Christian Rex". Hitler blev fornærmet over den kortfattede hilsen og kaldte Renthe-Fink hjem til Berlin. Imidlertid var krisens årsag dybereliggende end kongens takkehilsen, nemlig at den antityske stemning i Danmark tog til.
15. oktober
Schalburgskolen på Høveltegaard ved Hillerød indvies som rekrutskole for besættelsesmagtens danske hjælpepoliti (Schalburgkorpset) hvor unge danske, i en periode på 3 måneder, lærte militær disciplin og om nationalsocialismens tanker. SS-Hauptsturmführer Dirck Bonnek var chef. Søren Kam var i en periode leder af Schalburgskolen, det var på samme tid, han var med til mordet på redaktør Carl Henrik Clemmensen. Skolen lukker i januar 1943.
1943 Augustoprøret - regeringen træder tilbage.    Frihedsrådet.     Jødeaktionen.
1. april
Schalburgkorpset oprettes. Det er et militært korps, et dansk SS, som skal støtte besættelsesmagten. Korpset er opkaldt efter den danske officer og leder af Frikorps Danmark C.F. von Schalburg (1906-1942). Korpset blev grundtlagt af den tidligere chef for Frikorps Danmark K.B. Martinsen. Også den danske nazist Søren Kam var en af grundlæggerne.
Korpsets opgave var at bekæmpe den danske modstandsbevægelse ved vold og modsabotager (schalburgtager). Korpsets medlemmer var især hjemvendte danske østfrontfrivillige.
Schalburtage, terror/kontrasabotage mod den danske modstandsbevægelse.
29. august
"Bruddet med
besættelsesmagten".
Danmark uden regering.
Militær undtagelsestilstand.
Afvæbning og internering af
den danske hær og flåde.
Departementchefstyre.
Augustoprøret var uroligheder, strejker og demonstrationer, der fandt sted i Danmark som protest mod regeringens samarbejdspolitik og besættelsesmagten. Oprøret begyndte i Odense og spredte sig til andre store danske byer og udviklede sig til en folkestrejke. Forhandlinger mellem politi, politikere og fagforeningsfolk på den ene side og tyskere på den anden side førte ikke til noget resultat. Tyskerne stillede krav om indførelse af undtagelsestilstand og dødsstraf for sabortage, forbud mod strejker og indførelse af natlig udgangsforbud, hvilket regeringen afviste.
Samlingsregeringen trådte tilbage den 29. august og regeringen, med Erik Scavenius i spidsen, Rigsdagen og kongemagten holdt op med at fungere.
Tyskerne iværksatte afvæbning og internering af den danske hær, herunder Livgarden, og af flåden, der dog sænkede sig selv for at fartøjerne ikke skulle falde i tyske hænder. Den tyske general og øverstkommanderende for de tyske styrker i Danmark von Hanneken erklærede militær undtagelsestilstand i hele landet, dermed blev Danmark underlagt tysk militær.
Det blev overladt til departementscheferne at styre landet resten af besættelsestiden, det såkaldte Departementchefstyre varede til 5. maj 1945, hvor Vilhelm Buhl bliver statsminister i befrielsesregeringen.
30. august
B.T.-redaktør Carl Henrik Clemmensen bliver skudt på Lundtoftevej nær Lyngby.
Den 29. august møder Clemmensen på Østerport Station journalist Poul Nordahl-Petersen fra den nationalsocialistiske avis Fædrelandet, de kommer op at skændes om deres vidt forskellige ideologier. Clemmensen kalder Nordahl-Petersen for landsforræder og spytter på ham. Samme aften undskylder Clemmensen sit vredesudbrud over for Nordahl-Petersen, der allerede har gjort sine nazistvenner bekendt med Clemmensens synspunkt. Næste dags aften hentes Clemmensen på sin bopæl i Ordrup og bliver tvunget ind i en af værnemagtens biler, hvor passagererne er Schalburgfolkene Søren Kam, Jørgen Valdemar Bitsch og Knud Flemming Helweg-Larsen. Bilen kører til Sorgenfri til Helweg-Larsens sommerhus og Clemmensen afhøres og tvinges til at angive journalister, der er mod besættelsesmagten. Efter afhøringen fortsætter køreturen, og der gøres holdt på Lundtoftevej, Clemmensen bliver ført 20 m væk fra bilen og skudt og efterladt. Obduktionsrapporten viste at Clemmensen blev skudt af tre forskellige pistoler.
Søren Kam blev aldrig straffet for mordet og boede til sin død i Kempten i Bayern. Knud Flemming Helweg-Larsen var den første dansker, der blev henrettet i forbindelse med retsopgøret efter besættelsen. Jørgen Valdemar Bitsch forsvandt sporløst. Lighed for loven, et af retstatens centrale principper, eksisterede ikke i denne sag - én henrettes, Kam går fri.
Erik Høgh-Sørensen, "Drabet på Clemmensen - Og historien om Søren Kam", People's Press, 2013.
I den danske dokumentarfilm fra 2004 "Min Morfars Morder" sætter barnebarnet filminstrutøren Søren Fauli sig for at tilgive Søren Kam.
16. september
Danmarks Frihedsråd
Frihedsrådet = den illegale organisation Danmarks Frihedsråd oprettes med det formål at koordinere modstandsgruppernes arbejde og overfor befolkningen fungere som en slags illegal regering.
Stifterne var:
Frode Jakobsen (1906-1997), der var initiativtager, var medlem af modstandsorganisationen Ringen, socialdemokrat og cand.mag. I befrielsesregeringen blev han minister uden portefølje.
Mogens Fog (1904-1990), læge og medlem af modstandsorganisationen Frit Danmark. Blev minister i befrielsesregeringen.
Arne Sørensen (1906-1978), debattør og forfatter stiftede i 1936 partiet Dansk Samling. I befrielsesregeringen blev han kirkeminister og initiativtager til anlæggelsen af Mindelunden i Ryvangen i Hellerup.
Børge Houmann (1902-1994), kommunist, forfatter og forlægger og medstifter af BOPA. Fra 1945 og 10 år frem var han chefredaktør for "Land og Folk".
Erling Foss (1897-1982), konservativ erhvervsmand. I Frihedsrådet repræsenterede han det første borgerlige illegale blad De frie Danske.
Ikke én etableret politiker deltog, og forholdet til politikerne var præget af rivalitet.
 Budskaber til offentligheden måtte meddeles via BBC og den illegale presse.
Frihedsrådets 10 bud for Danskere:
1 Du maa ikke tage Arbejde i Tyskland eller Norge
2 Du skal lave daarligt Arbejde for Tyskerne
3 Du skal arbejde langsomt for Tyskerne
4 Du skal ødelægge vigtige Maskiner og Værktøj
5 Du skal ødelægge alt, hvad der gavner Tyskerne
6 Du skal forsinke alle tyske Transporter
7 Du skal boykotte tyske og italienske Film og Blade
8 Du maa ikke handle hos Nazister
9 Du skal behandle Landsforræddere efter Fortjeneste
10 Du skal værne enhver, som forfølges af Tyskerne
Vær med i Kampen for Danmarks Frihed!
29. september
De danske Biskoppers Hyrdebrev af 29. september 1943 indledes således: "DEN DANSKE KIRKES STILLING TIL JØDESPØRGSMAALET. Overalt, hvor der rejses Forfølgelse af Jøder som saadanne af racemæssige eller religiøse Grunde, er det den kristne Kirkes Pligt at protestere derimod." Læs hele hyrdebrevet.
Fredag den 1. oktober
 Jødeaktionen
Den 1. oktober om aftenen begynder jødeaktionen på Sjælland.

Den 2. oktober begynder aktionen på Fyn og i Jylland.
En af modstands-bevægelsens største bedrifter var at bringe jøderne i sikkerhed i Sverige.
Besættelsesmagten indleder jagten på danske jøder. Samarbejdspolitikken havde forhindret at de ca. 8000 danske jøder var blevet deporteret til kz-lejre, men da Danmark nu ikke har nogen regering, var der ingen hindring mere og Werner Best fik Hitlers godkendelse til en dansk jødeaktion. Best saboterede selv aktionen ved at lække tidspunktet til sin fortrolige den tyske diplomat G.F. Duckwitz, der advarede politikerne Hans Hedtoft og H.C. Hansen om aktionen, og de gav advarslen videre, og overrabineren kunne, om aftenen den 1. oktober, i synagogen advare jøderne og opfordre dem til flugt.
At jødeaktionen skulle finde sted fredag den 1. oktober, var nøje planlagt, for det var dagen for det jødiske nytår (hebr. Rosh Hashanah, hovedåret), og familierne ville, efter at have været i synagoen, befinde sig i hjemmene.
Omkring 5000 af de danske jøder, der boede i København, havde efter advarslen forladt deres hjem og var på flugt til Sverige, da Gestapo kom for at hente dem natten til 2. oktober. Den svenske regering havde erklæret sig parate til at modtage de danske jøder. 481 jøder blev fanget og deporteret til Theresienstadt i Polen.
Når flugten kunne lykkes for så mange skyldtes det samarbejdet mellem modstandsgrupper, fiskere og befolkningen, og sygehusene i København blev anvendt som opsamlings- og transitsteder. Flygtningetransporterne fandt sted fra Sjællands nord- og østkyst. Efter krigen kunne de jøder, der var bragt i sikkerhed i Sverige vende hjem til Danmark.
"Krigere uden våben"
Morten Nielsen (1922-1944) debuterede med digtsamlingen "Krigere uden våben" i 1943, denne digtsamling blev hans eneste, men den blev for eftertiden en moderne klassiker. Nielsen var aktiv modstandsmand, og omkom da en usikret pistol gik af mellem hænderne på ham. Den 4. maj 1995 (50-året for befrielsen) opførte det Kgl. teater festforestillingen "Verden er våd og lys" betitlet efter første linje i Morten Nielsens digt "Forårets horisont".
1944 Folkestrejken.    Politiet arresteres.
4. januar
Digterpræsten Kaj Munk skydes ved Hørbylunde Bakke ved Silkeborg af den tyske terrorgruppe Petergruppen. Han var det første offer for clearingmord.
8. maj
I det illegale blad De Frie Danske, nr. 8, maj 1944 står:
"Tysk Flyvemaskine styrtet i Sortedamssøen.
Fodgænger dræbt, Kvinde og Barn kvæstet. Besætningen, 3 Mand, omkom.
En af den tyske Marines store Flyvebaade styrtede Mandag den 8 Maj ned i Sortedamssøen ved Fredensbro efter først [at] have forsøgt at nødlande paa Søen. Maskinen kom fra Fælledparken og strøg ganske lavt henover Husene ved Søen. Med voldsom Kraft faldt den ned paa Skraaningen mod Sortedamsdosseringen og rev i Faldet flere Træer omkuld. Den 70-aarige Grosserer Karl Harris, Sortedamsdosseringen 59.B., der spadserede paa Promenadestien ved Søen, blev ramt af Maskinens ene Vinge og var død ved Ankomsten til Hospitalet. En gravid Dame og en lille Pige fik mindre Kvæstelser. Maskinens Besætning, tre Mand, omkom. Nedstyrtningen samlede i tusindvis af Tilskuere, og der var almindelig Enighed om det uforsvarlige i Tyskernes halsbrækkende Øvelser over Hovedstadens Tage. Ikke mindst nu, hvor Materialet er saa elendigt."
Københavnerne gav flyet øgenavnet Anders And, fordi flyets motorer havde det med at overophede ligesom den hidsige and.
6. juni
De allieredes invasion i Normandiet. Se fotos fra invasionsstrandene, klik her.
25. juni
Tivoli bliver schalburgteret. Koncertsalen bliver totalt ødelagt. Desuden ødelægges Glassalen, rutschebanen og dele af det historiske arkiv.
26. juni
blev indført spærretid fra kl. 20.00-05.00.
4. juli
Havnekatastrofen i Aarhus. I besættelsens sidste år anvendte værnemagten Aarhus Havn som udskibningshavn for våben og ammunition til Norge.
Om eftermiddagen den 4. juli var danske havnearbejde i gang med at losse kasser med ammunition fra et godstog til en tysk lægter, der eksploderede og forårsagede en enorm katastrofe. 33 mistede livet. På Vestre Kirkegård i Aarhus er en mindelund for de omkomne.
Folkestrejken sommeren 1944
var et blodigt københavnsk oprør mod besættelsesmagten, hvor omkring 100 mennesker mistede livet. Strejken blev udløst af proklamationen om spærretid. Invasionen i Normandiet havde styrket troen på, at krigen snart sluttede, og gav blod på tanden til at kæmpe mod besættelsesmagten. BOPA saboterede Riffelsyndikatet, der samarbejdede med tyskerne. Tyskerne gengældte ved at henrette modstandsfolk og bl.a. Den kongelige Porcelænsfabrik og Tivoli blev schalburgteret.
Den 25. juni beordrede tyskerne spærretid mellem kl. 20-05, og det medførte arbejdsnedlæggelse på skibsværftet Burmeister & Wain med den begrundelse, at arbejderne skulle nå at passe deres kolonihaver inden spærretiden.
Den varme sommer var præget af tumult mellem civile og tyske soldater, der blev tændt bål og bygget barrikader, og med et stort antal arbejdsnedlæggelser demonstreredes hadet mod Hitlers danske håndlangere, der kæmpede for nazismen.
Frihedsrådet blev den afgørende faktor for at arbejdet igen kom i gang, fordi det sluttede sig til Vilhelm Buhl og andre politikers appel om genoptagelse af arbejdet.
Tyskerne bøjede sig for købehavnernes krav om ophævelse af spærretid.
19. september
Danmark er uden politi
og retsbeskyttelse
"Operation Möwe" (måge) er navnet på den aktion, hvor det danske politi i København, Århus, Ålborg og Odense bliver arresteret af besættelsesmagten afvæbnet og inteneret i tyske koncentrationslejre.
Flere steder kom det til kampe mellem tyske soldater og dansk politi. Det hårdeste slag blev udkæmpet ved Amalienborg, hvor Livgarden, der var blevet opløst 29. august 1943, var erstattet af politifolk. Kong Christian 10. fulgte kampene fra slottets vinduer, og da tyskerne truede med at beskyde slottet fra et skib i havnen, gav han ordre til at stoppe kampen. Angrebet havde været en fejl, oplyste de tyske myndigheder, og kongen kunne fortsat være beskyttet af politiet.
 Hovedårsagen til at nazisterne ville internere politiet var Folkestrejken (se ovenfor), fordi i den forbindelse havde det danske politi, ifølge SS- og Politifører Günther Pancke, ikke gjort, hvad de burde for at stoppe urolighederne. Endvidere var Pancke sikker på, at det danske politi havde forbindelser til modstandsbevægelsen, fordi de bl.a. dækkede over sabotageaktioner og tog del i dem i stedet for at samarbejde med besættelsesmagten, som politikerne havde besluttet på dagen for besættelsen. I 1944 havde Werner Best krævet at det danske politi overtog bevogtningen af specifikke virksomheder på grund af den tiltagende sabotage. Departementschefstyrets førstemand Nils Svenningensen mente, at kravet burde imødekommes, men bl.a. politiets organisationer gik imod kravet, og det blev ikke realiseret. Så der var al mulig grund til at tro, at det danske politi ville falde den tyske politiledelse i ryggen i tilfælde af en allieret invasion, som tyskerne frygtede efter de allieredes invasion i Normandiet 6. juni 1944.
Umiddelbart efter interneringen af det danske politi oprettede besættelsesmagten Hipokorpset, der skulle fungere som politi. Det var en brutal politistyrke bestående af frivillige danske mænd, hvis hovedopgave var at bekæmpe modstandsbevægelsens aktiviter.
31. oktober
RAF bomber Gestapos hovedkvarter på Aarhus Universitet. Kollegium 4 og 5 var målet, for der havde Gestapo indrettet kontorer, forhørslokaler og arkiv. Bomberne ramte også hovedbygningen og aulaen, hvor 10 håndværkere mistede livet. I alt omkom ca. 75 personer.
Bombningerne af Universitetet i Aarhus, Shellhuset i København og Husmandsskolen i Odense skete på opfordring fra modstandsbevægelsen og skulle ødelægge det materiale som tyskerne havde samlet om modstandsgrupperne.		  
De ødelagte kollegiebygninger.
Hovedbygningen.
1945
21. februar
Schalburtageangreb i Guldsmedgade i Aarhus, hvor store dele af gaden blev ødelagt. Det var den aarhusianske nazist, terrorist og massemorder Kai Bothildsen Nielsen (dæknavn Perle/Perletand) fra Petergruppen, der stod bag.
21. marts
RAF bomber Shellhuset, Gestapos hovedkvarter, i København. Et britisk jagerfly styrtede ned i Den Franske Skole på Frederiksberg Allé, flyene der kom efter kastede deres bomber sammesteds, da de troede de var over et militært mål. 86 børn og 13 voksne omkom.
April
Danmarks Frihedsråds parole med opfordring til 2 minutters stilhed
d. 9. april 1945.
"LAD TYSKLAND BEHOLDE SIT "HELTEAFKOM" stod der at læse i det illegale blad "De frie Danske", Nr. 6, april 1945:
Klik for at se hele artiklen.
Tyskertøs var en betegnelse brugt om en kvinde, der gik med/var kæreste med tysk soldat. De blev anset for forrædere og kollaboratører. I modstandsbevægelsens illegale blade, der var med til at skabe en hadefuld stemning mod tyskertøserne, blev de omtalt på lige fod med værnemagere og stikkere. Og bladene bragte ofte både navne og adresser på kvinderne, og lancerede skældsord som "feltmadras" og "syfilishoppe".
Børn af disse kvinder blev kaldt "tyskerbørn" og "horeunger" eller "drageyngel", der var inficeret med naziblod.
Ifølge Kristligt Dagblad 25. september 2016, noterede præster hvis børn havde en tysk far. I kirkebøgerne er 5579 personer født i årene 1940-45 registreret som havende en tysk far. Nogle har også fået tegnet et hagekors ud for deres navn.
Efter Danmarks befrielse 4. maj 1945 blev tyskertøserne ydmyget offentligt, bl.a. ved at deres hår blev klippet af. Nogle steder blev de kørt gennem byen på ladet af en lastbil og hånet af tilskuerne, hvor nogle spyttede efter dem. De blev smidt ud af deres lejligheder og fyret fra deres arbejde. De blev anset for dumme, grimme og billige.
Fra det illegale digt "HETÆRE" (en tøjte), trykt i "De Frie Danske", nr. 8, 1942:
"Du Kvinde, der giver en fremmed din Gunst,
forraader dit Land uden Blusel,
du viser for alle saa skamløst din Brunst,
du er for vor Ære en Trusel.
Du smiler til den, der har kostet os Blod,
som traadte vor Frihed og Ret under Fod.		 At hade dig, Tøjte, for meget er dog,
dertil er end ikke du værdig,
der kommer en Dag, hvor atter er Lov
og da er som dansk født du færdig.
Forsøg blot at skjule, du føler dig ramt,
ved Smilet, der virker saa uægte stramt."
Læs hele digtet, klik her.
30. april
Hitler begår selvmord i førerbunkeren i Berlin - klik her.
1. maj
Horsens blev befriet fra tyskernes besættelse to gange. Første gang den 1. maj, da modstandsbevægelsen, efter aftale med den tyske kommandant, overtog ansvaret for ro og orden, grundet fejloplysninger omkring den tyske kapitulation, hvorfor Horsens efter få timer atter kom under Gestapo. Den 4. maj kunne Horsensborgerne så sammen med hele det danske folk (undtagen Bornholm) igen fejre befrielsen.

Befrielsen 1945 fejres foran Jørgensens Hotel.

4. maj
Frihedsbudskabet
"Her er London" 
Frihedskæmperarmbind som blev båret i dagene efter befrielsen. Baggrunden er blå, et afklippet ærme fra en gammel dragonfrakke, herpå er syet et Dannebrogsfarvet bælte og et emblem med det lille rigsvåben.
Fredag den 4. Maj 1945 kl. 20.30 læste journalisten Johannes G. Sørensen nyhederne op fra sit studie hos BBC i London.
"Her er London BBC sender til Danmark" ... så begynder nyhedsudsendelsen. Fem minutter inde i udsendelsen lyder:

"I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig".
"Her er London, vi gentager Montgomery har i dette øjeblik meddelt, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig".
Udsendelsen fortsættes med oplæsning af de to proklamationer som Danmarks Frihedsråd udsendte 3. maj. Efter oplæsningen gentages:
"Nu for nogle få minutter siden erfarede vi af Montgomerys hovedkvarter at fjenden i Holland, i Nordvesttyskland og i Danmark har kapituleret."
Herefter lød Kongesangen "Kong Christian stod ved højen Mast" og Nationalsangen "Der er et yndigt land".
Efter Konge- og Nationalsang gentages nyheden fra Montgomerys hovedkvarter. Og så fortsætter udsendelsen med ikke helt "up to date" nyheder på grund af befrielsesbudskabet.
Efter at have hørt det glade budskab løb folk ud på gaderne og jublede af glæde og viftede med Dannebrog. Mørklægningsgardinerne blev revet ned og brændt, og der blev sat lys i vinduerne.
 Den 5. maj kl. 8 om morgenen blev flagene hejst og kirkeklokkerne ringede overalt i landet.
Britisk feltmarskal Bernard Law Montgomery (1887-1976). Montgomery ledede bl.a. den 8. armé under landgangen på det italienske fastland, hvilket affødte den danske sang "General Montgomery og hans ottende armé...", melodi General Napoleon og hans titusind mand. Herefter blev han kaldt til England med henblik på planlægning af D-dag den 6. juni 1944. Montgomerys popularitet steg nogle grader, da han den 4. maj kunne meddele, at de tyske styrker i bl.a. Danmark havde overgivet sig til ham i hans hovedkvarter på Lüneburger Heide. Få uger senere, den 12. maj, kom Montgomery, Danmarks befrier, til København. Modtagelsen var et triumftog, han kørte gennem byen i åben vogn og blev tiljublet af store menneskemængder. Montgomery var i audiens hos Kong Christian 10. og Dronning Alexandrine på Amalienborg, hvor han under frokosten i residenspalæet blev tildelt Storkommandørkorset af Dannebrogordenen. Den 5. juli blev han udnævnt til Ridder af Elefantordenen, og den 27. juli kom Montgomery på kort visit for personligt at modtage ordenen af kongen.
Efter befrielsen 1945
5. maj

Christian 10.'s radiotale
Danske Mænd og Kvinder!

Den tyske Besættelses tunge Aag er hævet, og med dyb Taknemmelighed og Glæde hilser vi i Dag vore Befriere, de allierede Magter. Vi kan nu atter frit hejse vort gamle Flag og selv tage vare paa vore egne Forhold. Det danske Folk har i disse Aar holdt ubrydeligt sammen, og jeg vil derfor paa denne Dag udtale en varm Tak for dette Sammenhold, der har givet os Styrke til at komme igennem alle Trængslerne.

En særlig Tak ønsker jeg at udtale til Frihedsbevægelsens Leder saavel som alle de menige Rækker for uforfærdet Indsats i den fælles Kamp, der har skabt Danmarks Stilling i Dag.

Jeg vil her mindes alle dem, der i disse Aar gav deres Liv for Danmarks Frihed. Deres Minde vil stedse blive holdt i Ære i vort Folk, og jeg mindes med dyb Sorg de mange, der er faldet som Ofre for de Ulykker, Krigsførelsen medførte indenfor vore Grænser, og for den Terror, der fulgte i Besættelsens Spor. Ogsaa under udførelsen af deres Gerning har mange danske sat Livet til som følge af Krigsforholdene. Jeg tænker her ikke mindst paa vores Søfolk, der har gjort vort Land Ære ude i det Fremmede. Jeg tænker med Deltagelse paa dem, der i Dag savner deres Slægtninge.

Mine Tanker gaar i Dag til alle de Landsmænd, hvem Besættelsem har skilt fra os i den lange tid, til Befolkningen paa Færøerne og paa Grønland og til vore Landsmænd i de fremmede Lande. Har adskillelse i Krigsaarene været tung at bære, vil Gensynet nu blive så meget større.
De kommende Maaneder vil bringe mange Vanskeligheder og vil kræve Offervillighed og Afsavn. Lad os i Enighed løfte de Byrder, som Tiden lægger paa os, og jeg opfordrer alle Landsmænd til at staa sammen og til at give det af mig i Dag udnævnte Ministerium den Tillid, som er nødvendig for Løsningen af de kommende Opgaver.

Det har i disse tunge Aar været min inderlige Bøn, at vi sammen maatte opleve Befrielsestimen, og dette er blevet forundt. Jeg beder i Dag til, at vi maa vise os værdige til den naade, som nu Gud har skænket vort Fædreland, og at vi i Fællesskab ved fortsat Sammenhold gennem den kommende Tid maa kunne lægge Grunden til et frit og betrygget Danmark.

Gud velsigne vort gamle Fædreland.
Befrielsesregeringen var Danmark regering fra 5. maj til valget den 30. oktober 1945. Det var en regering med 18 ministre, hvoraf 9 var politikere fra de fire største partier, og 9 var fra Frihedsrådet. En af regeringens hovedopgaver var retsopgøret.
Partipolitikerne:
Vilhelm Buhl, statsminister, (S).
Knud Kristensen, indenrigsminister, (V).
H.C. Hansen, finansminister, (S).
Ole Bjørn Kraft, forsvarsminister, (K).
Vilhelm Fibiger, handelsminister, (K).
Hans Hedtoft-Hansen, arbejds- og socialminister, (S).
Erik Eriksen, landbrugsminister, (V).
Carl Petersen, minister for offentlige arbejder, (S).
Axel Marius Hansen, undervisningsminister, (RV).
Ministre fra modstandsbevægelsen:
John Christmas Møller, Udenrigsminister, (Frie Danske i udlandet).
Niels Busch-Jensen, justitsminister, (Ringen).
Arne Sørensen, kirkeminister, (Dansk Samling).
Peter Alfred Jensen, trafikminister, (DKP). 
Frode Jakobsen, minister uden portefølje, (Ringen).
Mogens Fog, minister for særlige anliggender, (DKP).
Henrik Kauffmann, minister uden portefølje, (Frie Danske i udlandet).
Aksel Larsen, minister uden portefølje, (DKP).
Kristen Juul Kristensen, minister uden portefølje, (Dansk Samling)
5. maj
Lorenzen-banden arresteres i et sommerhus i Asserbo

Lorenzen-gruppen eller Lorenzen-banden var en af krigens mest berygtede HIPO-bander, der var aktiv fra december 1944 til maj 1945. Gruppen blev ledet af DNSAP medlem Jørgen Lorenzen (1915-1949), og var en del af Hipokorpset betegnet afdeling 9c.
Det var Lorenzens opgave sammen med sin væbnede gruppe af bekæmpe modstandsbevægelsens aktiviter. I løbet af krigen begik gruppen talrige overgreb på danske landsmænd, de sprægte huse i luften, foretog anholdelser, torturerede og dræbte.
På befrielsesaftenen skjulte Jørgen Lorenzen, hans kæreste Anna Lund og omkring 20 af gruppens medlemmer sig i et sommerhus i Asserbo, der tilhørte Martin Schultz, bror til ejeren af Café Tosca Karl Schultz.
Tidligt den 5. maj forlod to gruppemedlemmer sommerhuset og blev pågrebet i Asserbo, arresteret og afhørt på rådhuset i Frederiksværk, hvor de bl.a. afslørede gruppens skjulested. En gruppe modstandsfolk med bistand af panservognen V3 (hjemmelavet panserforstærket lastvogn, bygget af modstandsfolk fra Frederiksværk) fandt frem til sommerhuset, hvor det kom til ildkamp med bandemedlemmerne.

Jørgen Lorenzen blev sammen med to andre gruppemedlemmer John Ernst Hemmingsen og Enrico Haakon Bernardo Rand henrettet i København den 10. maj 1949.
5. maj
 Ægteparret Ørnberg på pågrebet og interneret
Ørnberg aktionen, 1945.
De Frie Danske, Nr. 3, Januar 1945:
LANDSFORRÆDERNE I ÆTEREN - LAD DEM ALDRIG BLIVE GLEMT!
Føreren for den (heldigvis lille) Gruppe af Landsforrædere er Solodanser ved Det kgl. Teater LEIF ØRNBERG, en feminin Springtullemand med Pigestemme og det mindst mulige Hjerneindhold i Læ af nordisk blonde Krøller. Da Hr. Ørnbergs Falset vil kunne genkendes af hans Kammerater ved Balletten, optræder han nødigt selv i Radioen, men nøjes med at være Instruktør. Misundelse, indbildt Tilsidesættelse, er Baggrunden for Hr. Ørnbergs Nazisme og tyske Sindelag. Han opnaaede - trods sit intime Forhold til Primaballerinaen - aldrig Stillingen som førende Solodanser, men maate vige for Mænd som John Andersen, Harald Lander, Børge Ralov. - Den dumme Fyr er gift med tidligere Balletmesterinde ELNA ØRNBERG, og hun, som af de to repræsenterer Forstanden (alt er jo relativt), er Drivkraften. Alt hos hende har sin Rod i utilfredsstillet Ærgerrighed. ... Aarne gik, som Balletmesterinde led hun Gang paa Gang Nederlag, og en Foraarsaften i 1933 maatte hun tage Afsked med Scenen. Dette betragtede hun som en blodig Uretfærdighed, og Hr. Hitlers nye Europa skulde skaffe hende Hævn. I hendes stue samledes andre miskendte Genier og drøftede Rigsteatertanken, den kunstneriske Nazisme. Leif Ørnberg, som hun tog til Ægtefælle, lod sin Fistelstemme skingre og blev udset til hjemlig Fører for alle Springtullemænd - for fede og tunge bagi til at sejre paa den Front, der hedder de skraa Brædder.
Og nu - i Danmarks skæbnesvangre Time - har disse to Havarister solgt sig til Fjenden og forraadt deres Landsmænd. Blot for at kunne skade dem, der var bedre end de selv, dem, der havde mere Held paa Scenen ... Er det ikke ynkværdigt?" ...  Ægteparret Ørnbergs Bande bestaar af en Række Talentløsheder, som ikke vilde behøve at gemme sig som Petersen'er og Sørensen'er (Synd for de gode danske Navne), da i Forvejen ingen kender dem. ... Naar Landsforræderne ankommer til Radiohuset i Rosenørns Allé, benytter de ikke den sædvanlige Indgang. Dertil er de for bukserystende. Nej, de eskorteres af pistolbevægnede Tyskere gennem Bagdøren. For at forhaane Danmark og danske Patrioter. For at kæmpe for Hr. Hitlers og Hr. Himmlers Idéer.
LAD DET ALDRIG BLIVE GLEMT!"
Retsopgøret
med landsforræderne. Der skulle renses ud fra bund til top og efter 5. maj foretog modstandsbevægelsen henved 34.000 arrestationer, hvor over halvdelen af de arresterede blev løsladt igen, men alle nåede at blive ført gennem byen på åbne lastbiler med hænderne i vejret under piften, spytten og skadefro tilråb fra tilskuerne til optoget.
Rigsdagen vedtog en særlov, Landsforræderloven. Loven blev indført med tilbagevirkende kraft for handlinger begået efter 9. april 1940. I loven genindførtes dødsstraf midlertidigt (den blev afskaffet i 1930) for forbrydelser af landsskadelig karakter begået under besættelsen. Af dødsdomme blev afsagt 102 og 46 blev fuldbyrdet af frivillige politifolk. Den dømte blev skudt om natten. De to kvinder, der blev dødsdømt var stikkeren Grethe Bartram og kollaboratøren Anna Lund Lorentzen. Straffene blev ændret til livsvarigt fængset, begge blev løsladt i 1956. I 1950 blev den sidste henrettelse foretaget på stikkeren Ib Birkedal Hansen.
6. maj
Danserestauranten Café Tosca på Frederiksberggade 24 blev raseret af københavnerne og inventaret smidt ud på gaden. Flere gange under besættelsen var stedet udsat for bombeattentater af BOPA. Restauranten, der var ejet af nazisten Karl Schultz, var tilholdssted for tyske soldater med deres danske kærester samt stikkere.
8. maj
Bornholm blev først befriet for nazisterne den 8. maj, og blev den 9. maj besat af Sovjetunionen. Den 5. april 1946 var Bornholm endelig befriet, da de russiske tropper forlod øen.
18.-19. juni 1945 besøgte Kronprins Frederik og Kronprinsesse Ingrid Bornholm.
1946 og fremefter
5. april 1946
Bornholms endelige befrielse.
De russiske tropper forlader øen.
Bornholms besættelse = tyskerne besættelse og Sovjetunionens besættelse.

Den tyske besættelse varede fra 10. april 1940 til 8. maj 1945. Bornholm, midt i Østersøen, var strategisk vigtig da tyskerne fra øen kunne kontrollere hele den sydlige Østersø.
I marts 1945 blev Gerhard von Kamptz udnævnt til tysk kommandant på Bornholm. Da tyskerne havde kapituleret til Montgomery 4. maj 1945 accepterede von Kampz, at det var modstandsbevægelsens styrker på Bornholm, som var ansvarlig for ro og orden, men fastholdt, at han havde ordre til at forsvare øen mod et eventuelt russisk angreb.
Den 7. maj blev der fra et tysk luftværnsbatteri på Nexø havn skudt mod sovjetiske opklaringsfly, hvilket medførte russiske luftbombardementer af Nexø og Rønne 7.-8. maj, og der blev nedkastet flyveblade med opfordring til von Kampz om at overgive sig, men han ville kun overgive sig til britisk militær og nægtede at overgive sig til russerne, der havde erobret den pommerske kyst til Rügen, og Bornholm lå således bag denne front.
Den 9. maj 1945 gik russerne i land og besatte øen. Den sovjetiske besættelse varer til 5. april 1946.
1946/47
Den kolde krig. Storpolitisk konflikt mellem USA og Sovjetunionen, der oprustede mod hinanden. Konflikten varede frem til Berlinmurens fald i 1989.
1947
Hans Hedtoft danner en socialdemokratisk regering.
1948
Marshallhjælpen fra USA (opkaldt efter George Marshall, USA's udenrigsminister), var en økonomisk hjælp fra 1948-1951 til at genopbygge og sætte gang i udviklingen i Europa efter krigen. Sovjetunionen sagde nej til at modtage hjælpen fra USA.
1949
Danmark undertegner (som ét af 12 lande) den 4. april Den Nordatlantiske Traktat (Atlantpagten) i Washington D.C. Den 24. august trådte forsvarssamarbejdet i kraft. Samarbejdet i NATO betød øgede forsvarsudgifter og stillingtagen til konflikter i andre lande.
Mao Tse-tung proklamerer folkerepublikken Kina.
2014
Danmark anerkendes som allieret nation i 2014, se D-dag, klik her.
Modstandsbevægelsen
I begyndelsen af besættelsen anså de fleste det for umuligt og uklogt at bekæmpe tyskerne aktivt, men den danske nationalfølelse var blusset op og hadet til nazismen og Hitler kunne demonstreres ved at vise tyskerne den kolde skulder og ved gennem presse, tidsskrifter, på møder og gennem andre former for oplysningsarbejde at forsvare demokratiet og skabe nationalt sammenhold. Imidlertid var den blussende nationalfølelse ikke det, der tyngede den danske regering, der samarbejdede med besættelsesmagten ved at føre samarbejdspolitik.
 I løbet af 1941 kom modstandsarbejdet i gang. Landets aviser måtte rette sig efter den pressecensur, der var blevet indført ved besættelsen. Det var forbudt at ytre noget på tryk og i tale, som kunne skade forholdet til tyskerne. Denne mangel på ytringsfrihed betød et behov for frie medier, der kunne trodse den tyske censur, og der blev dannet organisationer, som hemmeligt fremstillede illegale blade, duplikerede småskrifter, der med tiden kom i store oplag og spredtes over hele landet. I de illegale blade blev der skrevet kritisk om tyskerne og opfordret til modstand, til at sympatisere med modstandskampen og afvise nazismen og samarbejdspolitikken, og de forbudte meddelelser fra England blev bragt videre. Udover nyheder blev der bragt satiretegninger, billeder og digte, og folk blev hængt ud, bl.a. tyskertøserne. Fra 1941-45 blev der udgivet ca. 600 illegale blade, der udkom i 24 millioner eksemplarer. Se nedenfor.
 Spørgsmålet var, om man skulle gå videre og aktivt bekæmpe den tyske krigsførelse ved at ødelægge tyske militærforsyninger og de fabrikker, som arbejde for tyskerne. De fleste i befolkningen veg endnu tilbage for så voldsomme metoder, men allerede i 1941 var der smågrupper, der gennemførte sabotagehandlinger.
Det var fængslingen i foråret 1942 af en gruppe unge mænd fra "Churchill-Klubben" (dannet 1941) i Ålborg, der satte gang i etableringen af modstandsgrupper.
Officielt blev sabotagevirksomheden stærkt fordømt, og såvel statsminister Vilhelm Buhl som Kong Christian 10. opfordrede, den 2. september 1942, over radioen de "uansvarlige elementer" til at stoppe virksomheden.
Modstandsgrupperne foretog sabotage af industri og jernbaner, likvidering af stikkere, transporter af jøder, uddeling af illegale blade mv.
I foråret 1943 tog sabotagen til. Modstandsbevægelsens folk havde nu fået fast forbindelse med England, hvor man havde opbygget en organisation SOE (Special Operations Executive) som arbejde på at støtte modstandsbevægelser i de tysk besatte lande. Her blev britisk trænede faldskærmsfolk sendt til Danmark ad luftvejen og kontaktede modstandsbevægelsen. De første forsøg i 1941-42 ramtes af uheld, men fra begyndelsen af 1943 kom forbindelserne i orden, og gennem radiosignagler i kode (hilsen til Peter, Jens, Vera ....), blev der givet besked til sabotørerne om nedkastning fra engelske flyvemaskiner af våben og sprængstoffer. Hidtil var sabotage blevet foretaget med hjemmelavede bomber og de sprængstoffer, man kunne skaffe sig, men nu blev sabotagen sat i system. Specielt systematisk var sprængninger af jernbanespor i Jylland, for at vanskeliggøre de tyske militærtransporter.
Modstandsbevægelsen havde i sommeren 1943 indordnet sig under en fælles ledelse, Danmarks Frihedsråd. Medlemmernes navne blev hemmeligholdt. Sabotageaktionerne foregik nu efter fast plan, og mange fabrikker, der arbejdede for tyskerne, fik deres maskiner ødelagt, så at arbejdet måtte standses for kortere eller længere tid. Tyskerne svarede med forbud mod, at folk færdedes på gaden om aftenen og natten, og de begyndte at henrette modstandsfolk. Gestapo (det nazistiske Tysklands hemmelige politi) arbejde på at opspore og arrestere modstandsbevægelsens folk, og nogle danske var villige til at optræde som stikkere og angive modstandsfolk til tyskerne. En af de danske storstikkere var Grethe Bartram.
Da det gjaldt livet for dem, der blev fanget, så modstandsbevægelsen sig berettiget at skyde stikkerne ned. En handling som tyskerne besvarede med clearingmord, dvs. at drab på en tysker eller tysk håndlanger blev gengældt med drab på en kendt eller tilfældig dansker. Det tog fart i 1944. En af de første, som tyskerne dræbte, var præsten og digteren Kaj Munk, som havde modarbejdet tyskerne i skrift og tale.
De grupper, der udrettede det farligste af modstandsbevægelsen arbejde, sabotagen og stikkerhenrettelserne, talte ikke mange hundrede mand, og de led svære tab. Adskillige af dem, tyskerne fangede, blev underkastet tortur, en del henrettedes, andre sendtes til koncentrationslejre. Mange måtte gå under jorden eller helt forlade landet, når det blev klart, at deres arbejde var kendt, og der gik en stadig strøm af danske flygtninge til Sverige.
"De røde enge", dansk film fra 1945 om en modstandsgruppe baseret på journalisten og forfatteren Ole Juuls modstandsroman af samme navn. Filmen havde Poul Reichhardt i hovedrollen som frihedskæmper, og den var instrueret af dansk teaters Grand Old Lady Bodil Ipsen, der før besættelsen lod sig tilheile i Berlin i forbindelse med Det Kongelige Teaters gæstespil i 1939, og under besættelsen meldte hun sig ind i Dansk-Tysk Forening. Med filmen "De røde enge" blev Ipsens tvivlsomme forbindelse til nazisterne glemt.
Illegale blade
Der blev under besættelsen udgivet et hav af illegale blade, de fleste af lokalt tilsnit.
"Man binder os på mund og hånd
med vanens tusind stramme bånd og det er besværligt, at flagre sig fri".
Citat fra revyvise fra 1940 skrevet af PH (Poul Henningsen), sunget af Liva Weel.
Frit Danmark
illegalt blad og modstandsgruppe. Bladet udkom fra 22. april 1942 til 6. april 1945, og var talerør for den tværpolitiske organisation Frihedsrådet, der var modstandsbevægelsens ledelse.
De frie Danske
udgivet i København fra december 1941 til 24. maj 1945. Bladet bragte lister, hvor bl.a. tyskertøserne blev hængt ud.
Land og Folk
Den 22. august 1941 blev "Kommunistloven" vedtaget og DKP blev forbudt, hvorfor holdninger kun kunne udtrykkes illegalt. I efteråret 1941 udsendte DKP "Politiske Maanedsbreve", der fra marts 1942 fik navnet "Land og Folk". De kommunistiske blade skrev hovedsageligt om nyheder fra Sovjetunionen og Østfronten.
Nyhedsbureauet Information
(i dag dagbladet Information). Illegalt pressebureau, der leverede ucensurerede nyheder til illegale blade og til udlandet.
Muldvarpen
udgivet af Dansk Samling, var et satireblad, der udkom fra slutningen af 1944.
Morgenbladet
udgivet af Dansk Samling, udkom fra november 1944.
Dansk Presse
udkom fra 1943-45.
Foto-Revy
et amerikansk blad med oplysninger om USAs krigsførelse i billeder. Bladet, der udkom fra juli 1944, blev smuglet ind i Danmark, hvor det blev redigeret og udkom i en dansk udgave og bragte verdensnyheder i billeder.
Modstandsgrupper
Churchill-Klubben
Stiftet december 1941.
Den første organiserede sabotagegruppe.
"Drengene fra Sankt Petri" film fra 1991, instrueret af Søren Kragh-Jacobsen, skrevet af Bjarne Reuter, er inspireret af Churchill-Klubben.
Sabotagegruppe. Medlemmerne var 8 elever fra Aalborg Katedralskole mellem 14-17 år og 3 unge mænd mellem 20-23 år. Gruppen havde tilholdssted i Helligåndsklostret i Aalborg.
De unge drenge ville give tyskerne modstand og modarbejde samarbejdspolitikken. De foretog ildspåsættelse, hærværk og våbentyveri.
Gruppens medlemmer blev anholdt den 18. maj 1942 og indsat i Aalborg arrest (de 3 ældre medlemmer) og Nyborg Statsfængsel (de unge drenge).
Modstandsgruppen Den Danske Frihedsliga tog over i Aalborg, hvor Churchill-Klubben slap. Medlemmerne blev fanget af det danske politi og indsat i Nyborg Statsfængsel.
Også Royal Air Force-Klubben i Odense var inspireret af Churchill-Klubben.
Medlemmerne af Churchill-Klubben var med i Konservativ Ungdom i Aalborg. I 1950 i KB Hallen i København mødte Churchill-Klubben Winston Churchill, som gruppen er opkaldt efter.
Tv.: Churchill-Klubbens trusselsseddel til dansk nazist i foråret 1942.
Th: Første side af tegneserien "The Boy Saboteurs" fra det amerikanske tegneserieblad "True Comics", september 1943. Serien baserede sig på Churchill-klubbens bedrifter, som dog til lejligheden blev overdrevet for at bestyrke indtrykket af danskernes modstandsvilje og heroisme.
Fra Frihedsmuseets dokumentarkiv.
Medlemmer: Knud Pedersen, Kaj Houlberg, Alf Houlberg, Børge Ollendorf, Eigil Astrup-Frederiksen, Hans Uffe Darket, Jens Bue Pedersen, Knud Andersen Hornbo, Helge Milo, Mogens Mikael Thomsen, Mogens Fjellerup.

"Først så tar vi Göring i hans fede ben,

derpå tar vi Goebbels og slår ham med en sten.

Så hænger vi Hitler i en strop,

ved siden af Von Ribbentrop.

Så blir de rent til grin, de fire nazi svin!"
synges i filmen "Drengene fra Skt. Petri", fra 1991. Sangen findes i mange versioner. Den er på melodien "Lili Marleen", der blev gjort populær af Marlene Dietrich.
BOPA
Stiftet 1942
BOrgerlige PArtisaner, dansk sabotageorganisation. Stiftet 1942 af Danmarks Kommunistiske Parti som KOPA (kommunistiske partisaner). Navnet ændredes i 1943 til BOPA, og ikke kommunister kunne blive medlemmer. BOPAs sabotagevirksomhed foregik i og omkring København, bl.a. angreb gruppen 6. juni 1944 cykelfabrikken Globus i Glostrup, der fremstillede flymaskindele til værnemagten. Den 27. marts 1945 foretog gruppen sprængning af Langebro i København, for at spærre skibene inde, da tyskerne ville beslaglægge en række skibe i Københavns Havn. Samme dag saboteredes radiofabrikken Always i Boyesgade på Vesterbro. BOPAs illegale radiostudie optog sabotagen på en grammofonplade, der sendtes til England og blev af BBC udsendt i radioen.
BOPA foretog ca. 30 likvideringer. Antallet af medlemmer var i 1945 omkring 175. Omkring 40 BOPA folk blev dræbt. Medlemmer af BOPA var bl.a.: Eigil Larsen, Børge Thing, Børge Houmann, Uffe Horwitz, Ib Nørlund, Leif Blædel.
Torsdag den 22. juni 1944 saboterede BOPA Riffelsyndikatet (Dansk Industri Syndikat), våbenfabrikken i Københavns Nordhavn, der fabrikerede våben til den tyske besættelsesmagt. Hjemmelavet panserbil fra BOPA ved parade 5. maj 1945 kører over Rådhuspladsen ad Vester Voldgade.
Holger Danske
Stiftet foråret 1943
En af de største modstandsgrupper i København. Den var en sabotage- og likvideringsgruppe. Den opstod i flere grupper (I, II, III, IV, V). Gruppens medlemmer var af borgerlig observans. Gruppen blev stiftet og havde kontaktsted hos Stjerne Radio i Istedgade 31, der flere gange blev bombesprængt. I butikkens baglokale blev fra efteråret 1942 trykt det illegale blad De Frie Danske. Når tyske soldater marcherede i Istedgade, provokerede Stjerne Radio med fra kraftige højtalere at spille "It's a Long Way to Tipperary", og fra højtalerne lød også BBCs danske radioudsendelser.
Holger Danske var udsat for talrige arrestationer, og 64 af medlemmerne faldt. Gruppen udviklede sig til en stor organisation efter flere rekonstruktioner (omkring 350 medlemmer i 1945). Blandt gruppens omkring 100 sabotageaktioner var bl.a. aktionen den 24. august 1943 på Forum på Fredriksberg og angrebet på B&W i 1944.
Foranlediget af Frihedsrådet likviderede gruppen mellem 125-150 stikkere.
I de sidste måneder af besættelsen gik gruppen til kraftig angreb på Hipoerne og det dansk nazistiske korps Sommerkorpset, der foretog bevogtningsopgaver på værnemagtens flyvepladser og danske fabrikker, der leverede materiel til Luftwaffe. Ved angreb på Lundtofte Flyveplads i november 1944 blev 11 hipofolk dræbt.
Blandt medlemmerne var:
Stifteren Josef Søndergaard, dæknavn Tom (1906-1946), var radioforhandler i Stjerne Radio i Istedgade.
Jørgen Røjel (1916-2007), dæknavn Ingeniør Jørgen Andersen. Røjel var uddannet læge. I sommeren 1943 var han den ledende kraft i flere store sabotager på Randersegnen, bl.a. sprængningerne af jernbanebroerne ved Langå, tyskerne var efter ham, han flygtede til Sverige, hvor han blev dømt til døden in absentia. I 1944 kom han tilbage til Danmark og med i Holger Danskes ledelse. I efteråret 1944 blev han arresteret og interneret i Frøslevlejren, som det lykkedes ham at flygte fra.
Gunnar Dyrberg (1921-2012), dæknavn Herman. Stud.polit. Han var likvidator i Holger Danske og arbejdede bl.a. sammen med Flammen og Citronen. Dyrberg erkendte efter befrielsen åbent de stikkerdrab, han havde begået.
Jørgen Staffeldt (1912-1944), dæknavn Peter Jørgensen. Medlem af Dansk Samling og fra 1942 forlagsdirektør på partiets forlag Samleren. I efteråret 1943 blev han leder af Holger Danske som han reorganiserede sammen med gruppemedlemmet Jens Lillelund. I februar 1944 blev han arresteret sammen med sin bror Mogens Staffeldt (1915-1986), leder af Nordisk Boghandel på Kongens Nytorv, illegal central og mødested. Jørgen Staffeldt døde i tysk koncentrationslejr, for broderen lykkedes det at flygte til Sverige.
Jørgen Kieler (1919-2017). Stud.med. Medstifter af Holger Danske II. I december 1943 var han med til at sprænge Varde Staalværk. Under en aktion i Aabenraa blev Kieler såret og taget til fanget af tyskerne. I 1944 fik han en dødsdom, der blev ændret til ophold i en underlejr i kz-lejren Neuengamme.
Hans Edvard Teglers (1925-1988), dæknavne Anders Krogh, Henrik Christoffersen, H.C. Gymnasieelev. I marts 1944 gik han fra BOPA til Holger Danske. Han var et af de yngste ledende medlemmer i modstandsbevægelsen. Han likviderede en stikker, som havde skudt mod ham. At begå hævndrab var mod modstandsbevægelsens principper.
Knud Larsen (1911-1944), dæknavne Bergstrøm, Hans Jensen. Leder af Holger Danske fra sommeren 1944. Døde i Vestre Fængsel på grund af tortur.
Bent Faurschou Hviid, (1921-1944), dæknavn Flammen (på grund af sit røde hår). Kok på skydebanen i København. Deltog i sabotagen af Varde Stålværk den 12. december 1943.  
Flammen og Citronen gennemførte sammen en række likvideringer i 1944. De døde med en uges mellemrum i oktober 1944. Flammen begik selvmord da hans skjulested blev omringet af tyskerne.
"Flammen og Citronen", Film fra 2008, instrueret af Ole Christian Madsen, manuskript Ole Christian Madsen og Lars K. Andersen.
Jørgen Haagen Schmidt (1910-1944), dæknavn Citronen. Arbejdede fra 1942 på Citroënfabrikken i Københavns Sydhavn, hvor han ødelagde tyske biler, som var til reparation. Deltog i juli 1943 i sabotageaktion mod Citroën (heraf dæknavnet Citronen). Flygtede i oktober 1943 til Sverige, hvor han var et par måneder, hvorefter han kom tilbage til Danmark. Sammen med Flammen foretog han en række likvideringer af stikkere. Han var med til at organisere flugtruter til Sverige.
Citronen blev skudt at tyskerne i oktober 1944 under voldsom ildkamp i en villa på Jægersborg Allé 184 i Gentofte.
Modstandsgruppen overvejede først at navngive gruppen "Niels Ebbesen", efter den danske væbner, der blev nationens helt efter drabet på Den kullede Greve i 1340, men endte med at tage navn efter sagnfiguren Holger Danske.
I sit eventyr "Holger Danske", 1845, skriver H.C. Andersen om sagnhelten:
"Hver juleaften kommer en Guds engel og siger ham at det er rigtigt, som han har drømt, og at han godt kan sove igen, for Danmark er endnu ikke i nogen ordentlig fare! men kommer det i en, ja, så vil den gamle Holger Danske rejse sig så bordet revner, når han trækker skægget til sig! så kommer han frem og slår så det høres i alle verdens lande."
Hvidstengruppen
Stiftet i 1943
Gudrun Fiil og Ole Geisler.
Modstandsgruppe. Gruppen var centreret omkring Hvidsten Kro nord for Randers og kroejer Marius Fiil, der var gruppens leder. Gruppens opgave var at modtage våben og danske agenter, der blev kastet ned med falskærm fra engelske fly.
Godsejer Flemming Juncker var organisator og første leder af modstandsbevægelsen i Jylland, med bl.a. den opgave at finde nedkastningspladser, hvor britiske fly kunne nedkaste agenter og materiel. Den første nedkastningsplads som Juncker fik sat i værk var "Mustard Point", der blev udvalgt af Marius Fill, der hentede indholdet af de første 4 containere som englænderne kastede ned. Juncker opbyggede sammen med Ole Geisler, chef for SOE faldskærmsfolk i Danmark, det jyske modtageapparat.
I 1944 blev Hvidstengruppen arresteret af Gestapo, og 8 af dens 14 medlemmer dømt til døden af den tyske krigsret og skudt den 29. juni 1944 i Ryvangen.
I det illegale blad De Frie Danske, No. 10, 1944 står at læse:
"Marius Fiil og hans Familie:
EN FOLKELIG SKIKKELSE, ET HISTORISK EKSEMPEL PAA JYLLANDS SEJGHED UNDER FREMMEDHERREDØMMET.
Siden vort Juni-Nummer har de tyske Bødler offentliggjort Navnene paa endnu 16 danske Patrioter, der er blevet henrettet for deres Indsats i Danmarks Frihedskamp. Paa den sidste Liste, der publiceredes den 30. Juni, var alle de Henrettede fra den lille Landsby Hvidsten ved Randers, og mellem disse Patrioter, var ikke færre end tre fra samme Familie, nemlig den landskendte Folkemindesamler, Kroejer Marius Fiil [1893-1944], Sønnen Niels Fiil [1920-1944] og Svigersønnen, Bryggeriarbejder Peder Sørensen [1914-1944]. Samtidig oplystes det, at Peter Sørensens Kone, Kirstine Sørensen [Tulle, 1918-1983], en Datter af Marius Fiil, var blevet idømt Tugthusstraf paa Livstid, mens Familiens 16-aarige Datter [Gerda, Gulle, 1927-1994] havde faaet en Dom paa 2 Aars Ungdomsfængsel." ... "Vi samler Tankerne om Fru Gudrun Fiil [1890-1972]. Paa een Dag og i samme bitre Time mistede hun sin Mand, sin eneste Søn og sin Svigersøn. Og hendes to unge Døtre er bortført i Fangenskab. Ingen dansk Hustru og Moder bærer en Skæbne saa tung af Sorg og Savn, Smerte og Gru og Bekymring. Men Folkets Ærbødighed og Hengivenhed skal støtte den segnende.
Saa er det lykkelige Familieliv og det glade gæstfrie Hjem i Hvidsten Kro med eet Slag knust. Marius Fiil var i sin virksomme Tilværelse en folkelig skikkelse, kendt over det ganske Land for sit jydske Lune, sin stoute Karakter, markeret af Profilens Høvdingetræk, og sit milde Sind, spejlet i Øjnenes blaa Smil. Hans Gestus var bred og rundhaandet, hans Omsorg utrættelig, hans Fantasi og Iderigdom bestandig overraskende. Ved sin Død bliver han i videre Forstand en folkelig Skikkelse, et historisk eksempel paa Jyllands Sejghed under Fremmedherredømmet og et Vidne om den Varme, som holdt Danmark i Live under Istiden 1940-44.
Talrige Anekdoter og Træk om Folkemindesamleren i Hvidsten, Kromanden og Spasmageren Marius Fiil, hvis landskendte Festivitas og Humor viste sig at have dybere Bund, end forbifarende Turister gjorde sig Anelser om, vil bære Sagnet om ham Langt ind i Fremtiden og placere ham midt imellem Svend Gønge og Niels Ebbesen.
Men Gudrun Fiil staar ene tilbage. Nationen deler hendes tunge Sorg og ærer hende."
"Hvidsten Gruppen - Nogle må dø for at andre kan leve", film fra 2012, instrueret af Anne-Grethe Bjarup Riis, manuskript af Ib Kastrup og Jørgen Kastrup.
Hvidsten Kro nord for Randers som i dag drives af Søren Fiil, oldebarn til Marius Fiil. Æggekagen efter Gudrun Fiils opskrift serveres stadig på kroen.
Ringen
Stiftet 31. oktober 1941.
(opr. Dansk Studiering og oplysende forening) hvis leder var Frode Jakobsen. I 1943 blev gruppen en egentlig modstandsbevægelse, der bl.a. var aktiv omkring transport af jøder til Sverige.
L-grupperne
likvideringsgrupper. Opgaven var at dræbe stikkere og håndlangere.
Dansk Samling
Illegalt arbejde fra 1941-
Dansk nationalistisk parti med kristne rødder, der var aktiv i modstandsbevægelsen med bl.a. at uddele illegale blade og deltage i sabotageaktioner. Dets leder var forfatteren Arne Sørensen.
Frit Danmark
Illegalt blad og modstandsgruppe. Stiftet 1942.
Gruppen blev stiftet af den konservative Christmas Møller og kommunisten Aksel Larsen. Da Christmas Møller flygtede til England blev kommunisten Mogens Fog organisationens drivende kraft. Frit Danmark var central i Frihedsrådet.
"Frit Danmark", også illegalt blad, der udkom fra 22. april 1942 til 6. april 1945.
Studenternes
Efterretningstjeneste
Stiftet 1942.
Organisationen udgav det illegale blad "Studenternes Efterretningstjeneste", indsamlede bl.a. militære efterretninger og deltog i 1943 i transporten af jøder til Sverige.
Den lille Generalstab
Stiftet 29. august 1943.
militær modstandsgruppe oprettet efter tyskernes internering af hæren i august 1943. Gruppens leder var kaptajn Viggo Hjalf og medlemmerne var militærets folk, hvis formål var at sørge for at hærens officerer ikke mistede forbindelsen med hinanden. Det var general Ebbe Gørtz, der organiserede staben og dens illegale virksomhed og indgik aftale med Vilhelm Buhl om, at Den lille Generalstab skulle stå til rådighed for de store partiers leder i tilfælde af, at der opstod kaos i landet.
Gruppens fordelte våben mellem modstandsgrupperne og blev kritiseret af BOPA for ikke at tilgodese de kommunistisk dominerede sabotagegrupper.
Stikkere
Grethe Bartram (1924 i Aarhus-31. januar 2017, Vessigebro Sverige) var Gestapos største stikker. Hun var kommunist, aktiv i modstandsbevægelsen og gestapoagent Thora. Hun angav, for penge, modstandsfolk, sin bror, sin mand og sine bekendte til Gestapo. Hun var årsagen til at Gestapo i juni 1944 optrevlede det meste af den aarhusianske modstandsbevægelse, som hun selv genetablerede og angav, men blev afsløret og blev forsøgt likvideret.
I 1946 blev hun dømt til døden ved Aarhus Kriminalret, dommen blev stadsfæstet ved landsret og Højesteret.
Den 9. december 1947 stod at læse i Aarhuus Stiftstidende:
"Justitsminister Busch-Jensen har i Dag besluttet at benaade den 23-aarige Storstikkerske Grethe Bartram, Aarhus, der har angivet over 100 Modstandsfolk til Gestapo i Aarhus." ...
"Justitsminister Busch-Jensen udtaler: ... "Over for en Kvinde maa naade gaa for Ret. Der foreligger ikke noget om, at Politipelotonerne* har nægtet at skyde Kvinder, men de fleste Mennesker mener, at man ikke bør gøre det."
Efter 10 år i Horserød bosatte hun sig i 1956, under anden identitet, i en landsby i Halland i Sverige.
*deling soldater der henretter en dødsdømt ved skydning.
Maren Margrethe Bartram
Anna Lund Lorenzen (1913-2007), var næstkommanderende i Lorenzen-banden. I 1948 blev hun i Vestre fængsel viet til bandelederen Jørgen Lorenzen, de havde været forlovet i flere år, men kunne ikke blive gift før hans skilsmisse var gået i orden. De to var nogle af de værste torturbødler under besættelsen.   
Anna Lund Lorenzen blev dødsdømt for stikkeri, men hendes dom ændredes til livsvarigt fængsel. Hun og Grethe Bartram var de eneste kvinder, der blev dødsdømt i forbindelse med retsopgøret, begge blev benådet, men for Lorenzens vedkommende var det mod hendes vilje.
Anna Lund
Hestetyven, Rudolf Christiansen (1883-1944) var bl.a. ansat i det hemmelige russiske politi og udsendt til Tyskland. I Ungarn blev han arresteret for hestetyveri, deraf navnet Hestetyven givet til ham af hans kammerater på hans stamværtshus i København. Han havde kontakter til Gestapo, den danske regering, danske finanskredse og adelen ("den røde greve", DKP'eren Kai Moltke, som kom på stamværtshuset). Under besættelsen, hvor han var blevet antikommunist, spionerede han mod kommunisterne, han var han stikker for tyskerne og samarbejdede samtidig med det danske politi med justitsminister Thune Jacobsens godkendelse, men blev, for at skjule forbindelsen til det danske politi, betalt for sit arbejde af cementkoncernen F.L. Smith, hvor trafikminister Gunnar Larsen var direktør.
Under dække af at være kommunist fik han DKP'eren Karl Martens Winter, til at give ham oplysninger, som førte til arrestationen af Aksel Larsen og andre kommunister. Hestetyvens spionage mod kommunisterne betød, at han fik modstandsbevægelsen efter sig og gik under jorden, men blev sporet og likvideret i Rosengårdens Bodega ved Kultorvet i København af BOPA folkene Børge Thing (dæknavn Brandt) og Martin Evald Jensen (kaldet Martin).
Af Politidirektørens Beretninger om Forholdene i København i 1944 fremgår:
"20. april kl. 17,05 indfandt sig 2 ukendte Personer i Rosengaarden 11, hvor Chr. Marius Rudolf Christiansen, f. d. 10. December 1893 i Thystrup, kld. "Hestetyven", opholdt sig. De to ukendte affyrede flere Skud mod Christiansen og undløb derefter. Christiansen var død ved Ankomsten til Hospitalet. Han har været stærkt politisk interesseret uden at have Tilknytning til noget større Parti her i Landet."
Christian Marius Rudolf Christiansen

Definitioner

A   B   C   D   F   G   H   J   K   L   M   N   O   P   R   S   T   U   V   W
Alsang
sangstævner, hvor der blev sunget fædrelandssange, og som var en del af den nationale vækkelse og sammenhold under besættelsen. Alsang fandt sted første gang i Ålborg i 1940 og bredte sig til hele landet.
Antisemitisme/jødehad
Nazismens teori bygger på racehygiejne/eugenik. De forskellige racer skal ikke blandes. Ifølge Hitler var jøderne en race for sig. De havde ry for at være magtsyge, pengegriske og skyld i alverdens ulykker. De var nazisternes hovedfjende, for de var ude på at svække den ariske race og tilkæmpe sig verdensherredømmet, og i det hele taget en universel forklaring på alle Tysklands problemer.
Jødehad var ikke Hitlers opfindelse, for det jødiske mindretal var blevet diskrimineret og forfulgt siden 1800-tallet, hvor nationalismen som politisk bevægelse dukkede op i Europa.
arisk race
den ariske race var den hvide nordiske race og ifølge Hitler den højest rangerende race, den mest rene, den stærkeste og den mest intelligente.
Atlantvolden
Se bunker.
Autodafé
Bogbrænding.
BBC .
 British Broadcasting Corporation
var en britisk radiostation, der under besættelsen sendte udsendelser på dansk til Danmark.
BBC's første dansksprogede udsendelse til Danmark var den 9. april klokken 18.30.
Under de daglige udsendelser, der indledtes med "Her er London" sendtes kodemeddelelser til modstandsbevægelsen begyndende med "Vi bringer en særmelding: Hilsen til (og så nævntes især navne)". BBC sendte til hele Europa.
Beskyttelsesrum
Beskyttelsesrum eller sikringsrum, kan i offentligt regi være et nedgravet anlæg, dækningsgrave, mindende om en bunker, hvor folk kan søge tilflugt. Rummene kan også være i privat regi, f.eks. i kældre.
Blitz
The Blitz = serie af Luftwaffe bombeangreb mod London og andre byer i det sydlige England.
Brigade, Den Danske
eller Danforce = militær enhed opstillet i Sverige i 1943-45. I brigaden var modstandsfolk og militærpersoner, som var kommet til Sverige som flygtninge. Brigaden, der nåede en styrke på ca. 5000 var en allieret dispositionsenhed. Den blev overført til Danmark den 5. maj 1945 og opløst opløst 10. juli 1945.
Bunker
delvis underjordisk bygning af kraftig beton anvendt til militære formål eller som beskyttelsesrum.
Langs den jyske vestkyst er mange bunkere opført under 2. verdenskrig som en del af Atlantvolden, der gik fra Nordkap til Biscayen, og var spækket med tusindvis af bunkere og kanoner og skulle holde de allierede ude af det europæiske fastland.
Tirpitz-stillingen med to enorme kanonbunkere ligger ved Blåvand. Den og stillingerne på Fanø beskyttede indsejlingen til Esbjerg. Se Tirpitz museum.
Bunker på Fanø, del af det tyske forsvarsanlæg Atlantvolden.
Der blev opført knap 300 bunkere på Fanø for at beskytte Esbjerg og dens havn.
Batteri "Hanstholm II" var det største og mest udbyggede af alle de tyske kystbatterier i Danmark fra 2. Verdenskrig.
Med sine fire 38 cm-kanoner skulle batteriet "Hanstholm II" bevogte indsejlingen til Skagerrak for at holde den britiske flåde ude af farvandet. Kanonerne havde en rækkevidde på op til 55 km (næsten halvvejs til Norge) og skulle samarbejde med et tilsvarende batteri i Kristiansand i Norge.
Bunkers på Skagens Gren.
Byggeriet indledtes i november 1940 om omfattede fire kanonbunkere, en ildledelsesbunker i to etager, to store ammunitionsbunkere, en selvstændig elværksbunker samt fire små bunkere til 3,7 cm-luftværnskanoner. Til at transportere de tunge granater blev der anlagt en smalsporsbane.
Clearingmord
mord på oftest kendt, men også tilfældig, dansker som gengæld for attentater på medlemmer af værnemagten. Digterpræsten Kaj Munk var det første offer for clearingsmord. Han blev skudt den 4. januar 1944 ved Hørbylunde Bakke ved Silkeborg af den dansk-tyske terrorgruppe Petersgruppen.
Dagmarhus
ved Rådhuspladsen i København blev i 1943 tyskernes hovedkvarter sammen med Shellhuset.
Dansk-Tysk Forening
oprettes som led i samarbejdspolitikken på regeringens initiativ for "at udvikle og støtte forretningsmæssige, tekniske, kunstneriske, litterære, videnskabelige og sociale Forbindelser og derved uddybe gensidig Forstaaelse mellem Danmark og Tyskland". Foreningen skulle give mulighed for at tyskere, herunder okkupanter, i ledende stillinger kunne træffe ikke-nazistiske danske.
Formanden blev DSB's generaldirektør Peter Knutzen.
De frie Danske
illegalt blad udgivet i København fra 1941-45.
De hvide busser
hvidmalede rutebiler med røde kors, der bragte danske og norske fanger ud af de tyske koncentrationslejre. Lederen af denne redningsaktion var den svenske greve Folke Bernadotte, vicepræsident i Svensk Røde Kors.
Bussernes var malet hvide for at de ikke skulle blive forvekslet med militære køretøjer.
Statue af Folke Bernadotte, Kruså, opstillet 1960, udført af
Jørgen Gudmundsen-Holmgreen. Inskription på soklen
"Pro armis caritas" (barmhjertighed fremfor våben).
Kortege af hvide busser, 1945. Fotograf ukendt.
De Grønne
Betegnelse for tyske soldater, hvis uniform var grøn.
De sidste dages hellige
Folk som i slutningen af krigen blev modstandsfolk.
DNSAP
Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti. Fra 1933-44 var partiets leder den dansksindede sønderjyske læge Frits Clausen, der efter befrielsen blev interneret i Fårhuslejren (se Frøslevlejren), senere overflyttet til Vestre Fængsel, hvor han døde.
Feltmadras
Kvinde der gik i seng med tysk soldat. Se Tyskertøs.
Flygtningelejr Oksbøl
1929
Oksbøllejren/Oksbøl kaserne i Aal Plantage blev oprettet i 1929 i forbindelse med etableringen af skydeterrænet på Kallesmærsk Hede.
1940
Under Besættelsen var lejren hjemsted for værnemagten, dvs. "Truppenübungsplatz Oxböl" - uddannelseslejr i Aal Plantage for de tyske soldater.
1945-49
Flygtningelejren i Oksbøl var den største danske flygtningelejr med flere hundrede barakker for o. 35.000 tyske flygtninge fra primært Østpreussen (nuværende Polen), der var flygtet da den sovjetiske hær/Den Røde Hær i begyndelsen 1945 rykkede ind på tysk territorium.
I lejren, der var en by bag pigtrådshegn, var der adspredelser som f.eks. "Theater-Oxbøl" (biograf og teater) for de mennesker hvis liv på dramatisk vis var blevet ændret.
Oksbøl krigskirkegård/den tyske flygtningekirkegård nær museet er sidste hvilested for 1675 flygtninge og 121 soldater. De fleste døde i flygtningelejren, mange af dem var børn. Det er "Der Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge" (den tyske krigsgravkommission) der vedligeholder gravene.
Efter Besættelsens ophør var der o. 238.000 tyske flygtninge i Danmark. I slutningen af 1945 var der 465 flygtningeforlægninger i Danmark som året efter nedbragtes til o. 100 forlægninger.
I 1946 begyndte hjemtransporter af flygtninge. Kolding var gennemgangslejr for alle tyske flygtninges hjemtransport. Den 15. februar 1949 rejste de sidste 800 flygtninge hjem med tog fra Kolding.

Nogle af de tyske flygtningelejre og kirkegårde i Danmark:
Kløvermarken
på Amager, 1945-49. Flygtninge der døde under opholdet blev begravet på Vestre Kirkegård i København.
Grovelejren
vest for Karup, 1945-48. De tyske krigsgravsteder, Grove.
På landbrugsejendommen Grove Hedegård (nuværende Flyvestation Karup) arbejdede en del af flygtningene om sommeren.
I tv-serien "Badehotellet" ser man Amanda besøge den tyske løjtnant Uwe Kiessling i Grove, hvor han bl.a. arbejder i marken.
Pilhuslejren
særlejr øst for Grove i Pilhuse, 1946-47. Lejren var for flygtninge, der ikke ville indordne sig.
Gedhuslejren
syd for Karup, 1945-47. Gedhus tyske gravlund.
Dragsbæklejren
i Thisted, 1946-49. Gravplads på Thisted Vestre Kirkegårds nordvestlige hjørne. Gravsten er bevarede.
Rye Flyveplads
flygtningelejr ved Gammel Rye, 1945-48. I 1966 flyttedes gravene til gravlunden i Gedhus.
Silkeborg Bad
flygtningelejr, 1945-47.
Skallerup Klit
Nord for Lønstrup i Nordjylland, 1946-47. Flygtningebarakkerne var svenske skovmandshytter (150 stk.). Da lejren blev nedlagt overførtes flygtningene til lejren i Ry.
Melbylejren
syd for Asserbo Plantage i Nordsjælland, 1945-49.

1949-59
Efter de sidste tyske flygtninge forlod baraklejren i Oksbøl var stedet militærnægterlejr, og det var militærnægternes opgave at udslette sporene efter tyskerne og genskabe Aal Plantage.
1959
Hæren overtog området i 1959 og rømmede i 1982 den nordlige del.
1983-2018
I 1983 blev lazarettet i Oksbøllejren ombygget til vandrehjem.
2022
FLUGT - Refugee Museum of Denmark, renoveringen og ombygningen af det tidligere lazaret er tegnet af Bjarke Ingels Group (BIG) og indviet af H.M. Dronning Margrethe. Se andre bygningsværker i Danmark af Bjarke Ingels Group.
"Med udgangspunkt i historien om de tyske flygtninge, der kom til Danmark efter Anden Verdenskrig, fortæller museet historien om flygtninge til alle tider." Citat fra museets hjemmeside.
Fotos fra FLUGT - Refugee Museum of Denmark og den tyske flygtningekirkegård.
Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
Flødeskumsfronten
navn som tyske soldater anvendte for den tyske besættelse af Danmark. Betingelserne i Danmark var vidt forskellige fra fronterne i Europa.
Frihedsrådet
den illegale organisation Danmarks Frihedsråd oprettes med det formål at koordinere modstandsgruppernes arbejde.
Frikorps Danmark
oprettes på initiativ af DNSAP. Aktivt fra 1941-43. Det var en dansk militær enhed, der deltog på Østfronten på tysk side. Formålet med korpset var "Korstoget mod bolsjevismen", dvs. at bekæmpe kommunismen.
Medlemmerne af frikorpset fik efter krigen fængselsstraf.
Frit Danmark
illegalt blad, der udkom første gang i april 1942, var et af de væsentligste blade af slagsen.
og
modstandsorganisation som var central i Frihedsrådet.
Frøslevlejren
Interneringslejr under tysk kommando og med dansk lejrledelse. Lejren, der eksisterede i 9 måneder i 1944-45, var beliggende tæt ved den dansk-tyske grænse. Den blev oprettet i samarbejde mellem besættelsesmagten og de danske myndigheder, og formålet med lejren var, at undgå deportationer af danskere til tyske koncentrationslejre. Dette løfte fra tysk side blev ikke overholdt.
Efter befrielsen blev lejren omdøbt til Fårhuslejren og brugt som fængsels for landsforrædere og danske nazister, bl.a. Frits Clausen.
Gestapo
Geheime Staatspolizei, det hemmelige tyske politi, ofte iklædt sorte læderfrakker.
Hagekorsfanen .  .
Nazitysklands flag
flag med hagekors (svastika). I 1935 blev hagekorsfanen ophøjet til tysk rigsflag og symbol på den germanske races kraft og genfødsel. Hagekorsfanen blev i 1945 forbudt i Tyskland.
Hipo/Hipokorpset
Hilfspolizei, dansk korps, der fungerede som besættelsesmagtens hjælpepoliti fra 1944-45.
Umiddelbart efter interneringen af det danske politi oprettede besættelsesmagten Hipokorpset, til erstatning for det danske politi. Selv om korpset officielt skulle fungere som politimyndighed, så var hovedopgaven for den brutale politistyrke, bestående af frivillige danske mænd, at bekæmpe modstandsbevægelsens aktiviter og anholde og likvidere modstandsfolk.
 Korpsets medlemmer kom primært fra Schalburgkorpsets efterretningstjeneste (ET).
 Lorenzen-gruppen var en del af Hipokorpset med betegnelsen afdeling 9c.
Hitlerjugend
(grundlagt i 1922 som Jungsturm Adolf Hitler) var en tysk ungdomsorganisation for drenge mellem 6-18 år, der skulle lære at blive gode nazister og senere gå ind i SS eller værnemagten. Fra 1936 var medlemsskabet obligatorisk for alle tyske drenge. I 1939 indførtes ungdomstjeneste, og udeblivelse medførte straf. I 1940 havde Hitlerjugend omkring 8 millioner medlemmer.
Bund Deutscher Mädel/BDM. Nazistisk organisation for unge piger.
"Ulla, ein Hitlermädel", 1933, af Helga Knöpke-Joest. Propagandistisk ungdomsroman, hvor Ulla lærer det hun skal vide for at blive en overbevist nazist.
Hjemmetysker
Hjemmetysker medlem af det tyske mindretal i Sønderjylland.
Holocaust
nazisternes jødeudryddelser under 2. Verdenskrig.
Horserødlejren
beliggende ved Helsingør, var fra 1941 interneringslejr for danske kommunister og andre, der blev fængslet på ordre fra tyskerne. Besættelsesmagten overtog lejren i 1943 og dem der var i lejren blev overført til koncentrationslejren Stutthof i Polen. Lejren var også gennemgangslejr for arresterede jøder.
Jernkorset
Tysk hæderstegn, indstiftet 1813 af kong Frederik Vilhelm 3. af Preussen, designet af Karl Friedrich Schinkel. På korset var det kongelige monogram "FW" som Hitler erstattede med et hagekors.
Jødeghettoer
Fra 1939 havde nazisterne samlet jøder i ghettoer i de Østeuropæiske byer. Bl.a. Tulizkov-, Lodz-, Krakow-, Lublin- og Warszawaghettoen. I ghettoerne blev jøderne holdt indespærret bag høje mure og pigtrådsspærringer med henblik på senere udryddelse i gaskamre. De elendige sanitære forhold, epidemier, sult og tvangsarbejdet tog livet af mange. Jøder, der forsøgte at slippe væk fra ghettoen, blev skudt.
Jødeguld
guld fra jødernes tænder.
Jøderåd/Judenrat
tyskerne tvang jøderne til at oprette jøderåd i de tysk besatte områder og især i de Østeuropæiske ghettoer. Rådets medlemmer blev udpeget af besættelsesmagten og tvunget til at udføre tyskernes ordrer. Det var rådsmedlemmernes opgave at holde ro og orden og uddele mad og medicin mv. Rådet bestemte hvem, der skulle sendes til udryddelseslejrene, i den tro at dem de valgte ud skulle forflyttes til arbejdslejre.
Klump
Kongen leve ud med pakket. En hilsen.
Koncentrationslejre, se fotos fra Bergen-Belsen
Kongemærket
Kongemærket (egl. kongeemblemet) blev symbol på danskheden under besættelsen. Det blev sammen med kongenålen fremstillet og solgt i forbindelse med Kong Christian 10.'s 70-års fødselsdag i 1940. De indkomne beløb fra salget af mærkerne gik til folkegaven "Kong Christian den Tiendes Fond" stiftet i anledning af den runde dag. Mærket eller emblemet findes i 3 udgaver, bl.a. en udgave med to kæder monteret på en bjælke, der især blev båret af kvinder. Mærket blev udført på Georg Jensens værksted.

Korstoget mod bolsjevismen
 med deltagelse af frivillige danskere
Danskere, der kæmpede på Østfronten, da Tyskland den 22. juni 1941 angreb Sovjetunionen, talte omkring 6000 frivillige fordelt i 3 enheder:
Division Wiking: oprettet december 1940 af Heinrich Himmler.
Regiment Nordland: oprettet 1940 af Heinrich Himmler.
Frikorps Danmark: oprettet juni 1941 på initiativ af DNSAP, og var den enhed hvor flest danskere gjorde tjeneste.
Krystalnatten
fandt sted over hele Det Tyske Rige natten mellem 9.-10. november 1938, hvor tusinder af jødiske butikker, ejendomme, synagoger og kirkegårde blev udsat for hærværk, plyndring og brand. Omkring 100 jøder mistede livet og op mod 30.000 hentet af Gestapo og ført til koncentrationslejre. Store glasmængder fra smadrede butiksruder glimtede i natten som krystaller deraf navnet.
Det var Goebbels og Hitler der gav tilladelse til aktioner mod jøder og jødisk ejendom, og aktionen blev sat i værk af NSDAP. Den officielle forklaring på pogromen (forfølgelsen) var at en tysk diplomat var blevet dræbt af en jøde.
Legitimationskort og Ausweis
Fra 1941 skulle alle over 15 år have et legitimationskort.
Fra 1943 skulle alle have et Ausweis/passerseddel for at kunne komme ind og ud af byen.
luftalarm
Sirenerne tuder og advarer om, at et luftangreb kan være på vej, og folk skulle søge i beskyttelsesrum.
Luftwaffe
Tysklands luftvåben.
Maginotlinjen
var en fransk befæstningslinje opført på grænsen til Tyskland i 1930'erne. Den er navngivet efter den franske krigsminister André Maginot.
Mindelunden
i Ryvangen i Hellerup blev indviet 5. maj 1950. Den er kirkegård og mindelund og danske modstandsfolk.
 I pergolaen er 151 mindetavler for danskere der forsvandt under den tyske besættelse. De mindes hvert år den 5. maj.
På henrettelsespladsen er bronzeafstøbninger af de oprindelige pæle (på Frihedsmuseet), som de dødsdømte blev bundet til og skudt. Dem der blev skudt ved pælene var bl.a. 8 medlemmer af Hvidstengruppen og Holger Danske.
En mindeplade foran pælene har tekst af Kaj Munk:
"Drenge I drenge som døde
I tændte for Danmark
i dybeste mulm
en lysende morgenrøde"
Naziskatten .
Den såkaldte store naziskat bestod
af kunstværker, juveler, guld samt Ravkammeret fra Katharinapaladset,
der er betegnet som verdens 8. underværk.
Hvor er Hitlers guldskat? Det har der været flere bud på:
MS Wilhelm Gustloff
Skatten skulle befinde sig på bunden af Østersøen i det sunkne skib MS Wilhelm Gustloff ifølge den engelske dykker Philip J. Sayers, der i 1988 deltog i tre ekspeditioner til vraget af naziflagskibet. På baggrund af ekspeditionerne og især på baggrund af radiooperatør på Gustloff Rudi Langes beretninger om skibskatastrofen har Sayers skrevet romanen "The Search for Baltic Gold: Desperation, Disaster and Discovery the Secret of Hitler's Doomed Flagship", 2012. Rudi Lange, der var 17 år gammel, da skibet blev beskudt og sank, har bl.a. forklaret at han så kasser med naziguld blive lastet.
Af nazityvekosterne, som var ædelstene, guld og kunstværker, skulle nogle af disse være gemt i Gustloff. Skibet, der nu er klassificeret som krigergrav, har været af stor interesse for skattejægere især på jagt efter det forsvundne Ravkammer (opført 1701-09) til Charlottenburg i Berlin og foræret til zar Peter den Store i 1716. Det blev først installeret i Vinterpaladset i Sankt Petersborg og senere flyttet til Katharinapaladset, zarens sommerresidens, sydøst for Sankt Petersborg. I 1941 flyttede nazisterne Ravkammeret til hovedstaden Königsberg i Østpreussen (i dag Kaliningrad i Rusland). I slutningen af krigen forsvandt rummet, og det blev antageligt gemt af tyske soldater. I 2003 blev en rekonstruktion af Ravkammeret indviet i Katharinapaladset.
Bunker
Ravkammeret skulle befinde sig i et hemmeligt rum i en bunker der ligger i en skov nær den polske landsby Mamerki ifølge historikeren Bartlomiej Plebanczyk, leder af det polske Mamerki Museum. Radarundersøgelser har afsløret et hemmeligt rum i bunkeren. Hertil kommer at et øjenvidne har set tyske lastbiler læsse gods af ved bunkeren.
Guldtoget
Skatten skulle være skjult i et pansret tog i en underjordisk tunnel i Polen.
Danmark
Skatten skulle være nedgravet i byen Asaa i Nordjylland ifølge den tidligere tyske soldat Wilhelm Kraft, der selv var med til at grave tre huller på 6 x 4 m, der blev fyldt op med gods i trækasser, der blev transporteret til stedet i togvogne. Kraft mente, at skatten bestod af guld og rav fra Ravkammeret i Katharinapaladset.
Neuropa
var betegnelsen for Europa i Hitlers nye verdensorden.
NSDAP
Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (Det nationalsocialistiske tyske arbejderparti).
NSU
Danmarks Nationalsocialistiske Ungdom 1932-45. var ungdomsafdelingen i DNSAP. Formålet var at skole ungdommen til gode nationalsocialistiske borgere.
Nürnbergprocessen
var de allieredes krigsdomstol i Nürnberg, hvor fremtrædende tyske krigsforbrydere efter krigens afslutning blev retsforfulgt.
Orpo
Ordnungspolizei, politistyrke i Nazityskland fra 1936-45.
Petergruppen
dansk-tysk terrorgruppe, oprettet 1943 af besættelsesmagten, hvis opgave var kontrasabotage/schalburgtage som gengæld for modstandsbevægelses aktioner mod tyskerne. Gruppen var opkaldt efter den tyske gruppeleder Otto Schwerdt, hvis dæknavn var Peter Schäfer. Efter krigen blev gruppen kendt som Brøndum-banden efter Henning Brøndum, ledende dansk medlem.

Modstandsmanden landsretssagfører Holger Christensen blev 3. februar 1944 likvideret af Petergruppen i gårdhaven til Klintegården i Aarhus. Drabet på Holger Christensen var gruppens første clearingmord i Aarhus. En af gruppens aktioner var ødelæggelser af store dele af Guldsmedegade i Aarhus den 22. februar 1945. Det var den aarhusianske nazist, terrorist og massemorder Kai Bothildsen Nielsen (dæknavn Perle/Perletand), der stod bag. Ved retsopgøret blev han dømt til døden og skudt den 9. maj 1947.
Det var Petergruppen, der likviderede digterpræsten Kaj Munk.
RAF
Royal Air Force, det britiske kongelige luftvåben.
Rationeringsmærker
Mangelen på varer gjorde det nødvendigt at rationere. Det var Direktoratet for Vareforsyning, oprettet af Christmas Møller, som administrerede rationeringen, og det var en kommunal opgave at stå for den kvartalsvise uddeling af rationeringsmærkerne. Hvor mange mærker man fik afhang af husstandens størrelse og medlemmernes alder. Rationeringsmærkerne skulle afleveres ved køb af kaffe, te, sæbe, smør, sukker, brød, gryn, mel, brændsel, salt, kaffeerstatning og benzin.
Rosa Winkel
den lyserøde trekant, nazistisk koncentrationslejrmærke, der skulle identificere mandlige fanger, der var sendt i koncentrationslejr på grund af deres homoseksualitet. Rosa Winkel anvendtes også til at identificere seksuelle lovovertrædere som voldtægtsmænd, pædofile og zoofile.
Den lyserøde trekant er blevet et internationalt symbol for homoseksuelles rettigheder og Gay Pride parade

Lyserøde og gule trekanter kunne kombineres hvis en fange blev anset for at være både jøde og homoseksuel.
To gule trekanter, Davidsstjernen/jødestjernen, skulle bære af jøder.

Røde trekanter skulle bære af politiske fanger.

Grønne trekanter skulle bære af almindelige kriminelle.
Samarbejdspolitikken
mellem danske partier og besættelsesmagten var begrundet i at dansk modstand mod den tyske overmagt var nytteløs, og ved at samarbejde med besættelsesmagten blev riget og befolkningen skånet for store dele af krigens rædsler. Modstandsbevægelsen var modstander af samarbejdspolitikken.
Schalburgkorpset
besættelsesmagtens danske hjælpekorps, oprettes 1. april 1943. Det er et militært korps, et dansk SS. Korpset er opkaldt efter den danske officer og leder af Frikorps Danmark C.F. von Schalburg (1906-1942). Korpset blev grundtlagt af den tidligere chef for Frikorps Danmark K.B. Martinsen. Også den danske nazist Søren Kam var en af grundlæggerne. Korpsets opgave var at bekæmpe den danske modstandsbevægelse ved vold og modsabotager (schalburgtager). Korpsets medlemmer var især hjemvendte danske østfrontfrivillige.
Schalburgtage
tyske gengældelsesaktioner, terror/kontrasabotage mod den danske modstandsbevægelse som tyskerne og deres danske hjælpere indledte i slutningen af besættelsen.
Shellhuset
i København blev i 1944 hovedkvarter for Gestapo. I bygningen fandtes oplysninger om den københavnske modstandsbevægelse. Shellhuset bombes af RAF den 21. marts 1945.
Schutzstaffel
se SS
Sipo
Sicherheitspolizei, Sikkerhedspoliti, efterretnings- og sikkerhedstjeneste, der bestod af Gestapo (det hemmelige tyske politi) og Kripo (kriminalpolitiet).
Sirene
eller luftalarm advarer om, at et luftangreb kan være undervejs og folk skal søge i beskyttelsesrum.
SOE
Special Operations Executive hemmelig britisk sabotageorganisation oprettet 1940 på initiativ af Winston Churchill med det formål at organisere og samordne modstandsaktiviteterne i de lande, som var besat af aksemagterne. Flere danske modstandsfolk herunder Flemming Juncker og Jens Toldstrup havde tæt samarbejde med SOE.
Spærretid
udgangsforbud som besættelsesmagten dikterede i perioder i aften- og nattetimerne for at bekæmpe uro og sabotage. Den 26. juni 1944 blev indført spærretid fra kl. 20.00-05.00.
SS
Schutzstaffel, særligt korps oprettet i 1925 til beskyttelse af Hitler og NSDAP-ledelsen. Senere et terrorkorps.
I 1938 blev det SS's opgave at løse "det jødiske spørgsmål".
Heinrich Himmler var leder af SS.
Reinhard Heydrich fik til opgave at give den endelige løsning på jødespørgsmålet.
SS-WVHA
SS-Wirtschafts- und Verwaltungshauptamt, hovedkontoret for økonomiske og administrative anliggender. SS-WVHA fik bl.a. det overordnede ansvar for koncentrationslejrene og anvendte fangerne herfra som slavearbejdskraft.
Stikker
Person, der angiver en dansker (modstandsmand) til tyskerne. Se Grethe Bartram og Hestetyven.
Svinekort
kort, der under regulering af offentlige svineslagtninger giver indehaveren ret til levering af et slagterisvin.
Telegramkrisen
Hitler havde sendt et lykønskningstelegram til Kong Christian 10. i anledning af hans fødselsdag og kongen takkede: "Udtaler min bedste tak. Christian Rex". Hitler blev fornærmet over den kortfattede hilsen, og kaldte Renthe-Fink hjem til Berlin.
Tørv og Brunkul
Tørv anvendtes under krigen i mangel på anden brændsel. Et slangudtryk for tørv var elefantlorte. Se fotos fra Hjerl Hede.
Brunkul anvendtes som brændsel og gav beskæftigelse under krigen. Brunkul havde ringe brændværdi på grund af højt vand- og askeindhold.
Se fotos fra Søby Brunkulslejer

Stablet tørv, Hjerl Hede
Undtagelsestilstand
en samfundsmæssig situation hvor borgernes almindelige rettigheder midlertidigt er ophævet fordi andre organer end de parlamentariske har overtaget den politiske kontrol. Statens udøvende magt samles hos en civil myndighed (civil undtagelsestilstand) eller hos en militær myndighed (militær undtagelsestilstand).
Under Augustoprøret 1943 erklærede den tyske general von Hanneken militær undtagelsestilstand i Danmark.
USAAF
United States Army Air Force, den amerikanske hærs flystyrker.
Varer, vin, tobak, kaffe
Bukkevarer: om varer forbeholdt gode kunder, som butiksejeren skulle bukke sig ned for at hente frem under disken.
Chateau Baghave: om dansk frugtvin.
Pulimut: om dansk vin.
Pu-ha-da: da tilførslerne af oversøisk tobak ophørte lanceredes erstatningsmærker af dansk tobak, bl.a. Powhattan, af rygerne kaldet Pu-ha-da.
Om dansk tobak: Vejle Enghø, Stinkadoros Superior.
Rich's, kaffeerstatning/kaffetilsætning med sloganet "Det er Rich's der Driks". Rich's er fremstillet af korn og cikorierødder, der er tørret, formalet og brændt.
 Kaffe: løbesod, erstatningskaffe lavet af brændt korn.
Værnemager
firmaer eller enkeltpersoner som tjente penge på at arbejde for eller foretage leverancer til besættelsesmagten.
Værnemagten
Wehrmacht, besættelsesmagten.
Waffen-SS
den militære gren af SS.

Nazister

B  C  D  G  H  K  M  Q  R  S
Best, Werner
(1903-1989) udnævnt til rigsbefuldmægtiget i Danmark fra november 1942 med instruks om at få dannet en tyskvenlig regering. Han afløste von Renthe-Fink. I 1943, da samlingsregeringen trådte tilbage, fik han Hitlers godkendelse til en dansk jødeaktion (deportation af jøder til kz-lejre), han saboterede selv aktionen ved at lække tidspunktet til sin fortrolige den tyske diplomat G.F. Duckwitz, der advarede politikerne Hans Hedtoft og H.C. Hansen om aktionen. Efter krigen fik han en dødsdom, der blev ændret til 12 års fængsel.
Bormann, Martin
(1900- erklæret død i 1973), nazitoppens brune eminence, Hitlers personlige sekretær og hans kontakt til magtapparatet. Han var en af hovedkrafterne indenfor bl.a. racehygiejniske motiverede drab på syge og udviklingshæmmede og jødeforfølgelserne.
Da Hitler begik selvmord i førerbunkeren flygtede Bormann. Han blev dømt til døden under Nürnbergprocessen uden selv at være til stede. Han blev erklæret død i 1973, da de tyske myndigheder fandt hans jordiske rester i Berlin.
Clausen, Frits
(1893-1947), dansk nazist, leder af DNSAP og læge i Waffen-SS, dog kun i en kort periode på grund af sit alkoholmisbrug. I 1940 forsøgte han forgæves at få regeringsmagten ved besættelsesmagten hjælp, hvilket ikke lykkedes på grund af samarbejdspolitikken. Efter befrielsen blev Clausen interneret i Frøslevlejren, senere overført til Vestre Fængsel, hvor han døde.
Dönitz, Karl
(1891-1980), tysk storadmiral, ansvarlig for den tyske ubådsflåde. I sit politiske testamente havde Hitler udpeget Dönitz som sin efterfølger.
Goebbels, Joseph
(1897-1945) Hitlers propagandaminister fra 1933 med kontrollen over de tyske medier. Han iscenesatte førerkulten omkring Hitler og stod bag hadefulde kampagner mod jøder.
Goebbels begik selvmord sammen med sin kone Magda, efter de havde forgiftet deres seks børn.
Se Entartete Kunst. Se Krystalnatten.
Göring, Hermann
(1893-1946), Hitlers stedfortræder. Oprettede Gestapo og nogle af de første tyske koncentrationslejre.
"Hugo - Görings jødiske ven", DR dramadokumentarserie i tre afsnit, 2024. Serien beskriver forholdet mellem den tyskfødt dansk-jødisk forretningsmand Hugo Rothenberg (1888-1948) og vennen den senere topnazist, Hitlers næstkommanderende og antisemit Hermann Göring.
Rothenberg og krigshelten og jagerpiloten Göring møder hinanden efter 1. Verdenskrig i forbindelse med at Göring har flyveopvisninger i København. De udvikler et venskab, og Göring flytter ind hos Rothenberg, og efter sit længerevarende ophold hos familien efterlader han ved sin afrejse et brev hvori han skriver, at han vil hjælpe Rothenberg, hvis han en dag skulle få brug for det, og Görings hjælp får Rothenberg i den grad brug for til, mod betaling, at hjælpe forfulgte jøder ud af Tyskland.
Hess, Rudolf
(1894-1987) Hitlers talerør, der sad fængslet i Tower of London fra 1941 til krigen sluttede, da han blev fanget af britiske soldater, da han kastede sig ud med faldskærm over Skotland i et forsøg på at overtale Churchill til at slutte fred med Tyskland.
Ved Nürnbergprocessen blev Hess idømt livsvarigt fængsel.
Heydrich, Reinhard
(1904-1942) topnazist, havde fået til opgave at give den endelige løsning på jødespørgsmålet. Han gør i et dekret gældende at alle tyske jøder over 6 år skal bære den gule Davidsstjerne offentligt og på alle tidspunkter. Stjernen skal placeres på overtøjet. Ordet "Jøde" skal stå inden i stjernen på tysk eller på det lokale sprog. Stjernen var et centralt element i den plan, der i sidste ende skulle tilintetgøre den jødiske befolkning i Europa. Det handlede ikke kun om at ydmyge jøderne, men om at gøre dem synlige og kunne kontrollere deres færden.
Heydrich døde i Prag den 4. juni 1942 efter et attentat mod ham den 27. maj 1942 begået af tjekkiske frihedskæmpere (Operation Anthropoid).
Himmler, Heinrich
(1900-1945), leder af SS. Hitler gjorde ham ansvarlig for at sikre tyskheden i Østeuropa, og han fik det overordnede ansvar for de etniske udrensninger. Han opbyggede et net af koncentrationslejre, og var en af de øverste ansvarlige for massedrab på jøder.
Himmler begik selvmord.
Hitler, Adolf
(født 20. april 1889 i Braunau am Inn i Østrig - død 30. april 1945 i Førerbunkeren i Berlin). Flyttede til München i 1913, fik tysk statsborgerskab i 1932.
Hitler deltog i 1. Verdenskrig og var herefter politisk aktiv for Deutsche Aberterpartei, senere Det nationalsocialistiske tyske Arbejderparti (NSDAP). Han var partiets "Führer" fra 1921.
Ølstuekuppet 8. november 1923 i München, var Hitlers forsøg på at erobre magten i Tyskland. Hitler og andre ledende nazister bl.a. Ernst Röhm og Erich Ludendorf og bevæbnede SA-mænd stormede et møde som generalstatskommissær Gustav Ritter von Kahr afholdt i ølkælderen Bürgerbräukeller. Adolf Hitler proklamerede, at "den nationale revolution" var brudt ud. Kupforsøget blev slået ned dagen efter.
I 1924 dikterede Hitler "Mein Kampf" til Rudolf Hess under et fængselsophold i Landsberg. Det blev et tobindsværk om Hitlers liv og hans politiske ideer og mål. Første bind, "Eine Abrechnung" (Et Opgør), udkom i 1925, andet bind, "Die nationalsozialistische Bewegung" (Den nationalsocialistiske Bevægelse), udkom i 1926. I "Mein Kamfp" beskriver Hitler, at han som ung ønskede at blive professionel kunstner, imidlertid bestod han ikke optagelsesprøven til Kunstakademiet i Wien.
Fra 1933 var Hitler tysk rigskansler for mellemkrigsårenes Weimarrapublik (1919-33, det Tyske Riges uofficielle navn), som blev afskaffet da NSDAP fik flertal for at afskaffe den.
I 1933 tog nazisterne magten.
I 1934 erklærede Hitler sig Fører og Rigskansler, dvs. både regeringschef og statsoverhoved for Nazityskland kaldet "Det Tredje Rige". Han indførte det nationalsocialistiske diktatur, der bl.a. betød forfølgelser og mord af jøder, Jehovas Vidner, romaer, kommunister, homoskesuelle, ateister og handicappede.
Tyskland invasion af Polen i 1939 udløste 2. Verdenskrig i Europa.
 Hitlers mål var et tysk kontinentalimperium, der skulle danne grundlaget for erobringen af verdensherredømmet.
Hitler begik selvmord i førerbunkeren i Berlin den 30. april 1945 sammen med sin elskerinde Eva Braun, som han havde giftet sig med dagen før. Hitler skulle have skudt sig selv og Eva Braun skulle have bidt i en giftampul med cyanid. Døde Hitler i førerbunkeren eller flygtede han til Argentina?
Hitlers tilholdssteder:
Ulveskansen førerhovedkvarteret ved Rastenburg (nu Ketrzyn) i Østpreussen (nu Polen). Det var på Ulveskansen Claus von Stauffenbergs mislykkede attentat mod Hitler fandt sted. Stauffenberg anbragte en mappe med en bombe under et konferencebord tæt ved hvor Hitler stod. Mappen stod i vejen for en officer, hvorfor han flyttede den om bag et bordben med det resultat, at da bomben eksploderede mindskedes dens virkning af bordbenet og bordpladen. Fire officerer blev dræbt og tyve såret, men Hitler gik fri og så det som Guds beskyttelse af ham, fordi han var Tysklands redningsmand.
Ørnereden egl. Kehlsteinhaus, Hitlers pompøse sommerresidens på toppen af bjerget Kehlsteinberg. Det ligger nær byen Berchtesgaden i delstaten Bayern i Sydtyskland ca. 30 km syd for Salzburg i Østrig. Det var Martin Bormanns idé at give Hitler Ørnereden i gave på hans 50-års fødselsdag den 20. april 1939. Husets marmorpejs var en gave fra Mussolini. Hitler brød sig ikke om huset bl.a. på grund af den tynde luft på bjergtinden og af skræk for at tage elevatoren op, da han led af klaustrofobi. Ørnereden overlevede de allieredes bombning. Siden 1952 har huset været en turristattraktion.
Berghof var Hitlers foretrukne bolig beliggende nær Ørnereden, dog 800 m længere nede ad bjerget Kehlsteinberg. Fra husets panoramavindue var en storslået udsigt mod alpebjergmassivet Untersberg. Under en RAF bombning 25. april 1945 blev Berghof slemt beskadiget og huset brændt ned den 4. maj 1945 af SS-vagter, da de allierede nærmede sig. I dag er alle spor af Berghof slettet.
Førerbunkeren i Berlin, hvor Hitler tilbragte sine sidste dage og begik selvmord den 30. april 1945. Bunkeren lå 8,2 m under jorden i haven til det gamle Rigskancelli i Wilhelmsstrasse 77. I dag er der en parkeringsplads over bunkeren.
Top Secret Spionagemuseum i Oberhausen vil opføre fem udvalgte rum fra Førerbunkeren i Berlin efter de originale tegninger. Et af rummene bliver det, hvor Hitler begik selvmord.
Det var på Ulveskansen eller Berghof Hitler især opholdt sig under 2. verdenskrig.
Døde Hitler i Førerbunkeren eller flygtede han til Argentina?
"Hun fandt Hitlers lig", artikel i avisen "Information", 9. maj 2005.
I et interview i Information fortæller den sovjetiske tolk Jelena Rsjevskaja, at hun fandt Hitlers forkullede lig uden for førerbunkeren. Hun var tavs om fundet i 20 år efter ordre fra Stalin.
Simon Dunstan og Gerrard Williams, "Grey Wolf: The Escape Of Adolf Hitler", udgivet 1. oktober 2011. ("Grå ulv: Hitlers flugt". Grå ulv var kodenavnet for Hitler og "Grå ulve" var betegnelsen for Hitlers ubådsflåde). Bogen er også filmatiseret.
Ifølge bogens forfattere tog Hitler ikke sit eget liv i førerbunkeren, men flygtede med Eva Braun til Argentina, hvor han døde i 1962.
Ved midnat den 27. april 1945 slap Adolf Hitler, Eva Braun og hendes svoger SS General Hermann Fegelein væk fra førerbunkeren gemmen en hemmelig tunnel. Hitler og Eva Braun blev erstattet af dobbeltgængere valgt af Martin Bormann og lederen af Gestapo Heinrich Müller (alias Gestapo Müller). Hitler med følge gik gennem tunnelen til en udgang ved Fehrbelliner Strasse. På Hohenzollerndamm var kørebanen ryddet og her ventede et Junkers Ju 52 transportfly med SS kaptajn i det hemmelige Luftwaffe Peter Baumgart, der fløj Hitler med følge til Tønder, hvorfra de fløj i et andet Junkers Ju 52 transportfly til en Luftwaffe base i Travemünde. Herefter gik turen til en spansk militærbase i Reus syd for Barcelona. General Franco arrangede at gruppen kunne flyves til den Kanariske ø Fuerteventura, hvor de et døgn senere gik ombord på den tyske ubåd U-518, der var under kommando af søløjtnant Hans Werner Offermann. Der blev sendt besked fra basen på Fuerteventura "Villa Winter" (opført af den tyske ingeniør Gustav Winter) på kommando fra Martin Bormann, at Hitlers dobbeltgænger Gustav Weber og den ukendte skuespillerinde, som spillede Eva Braun, skulle henrettes af Heinrich Müller. Deres lig blev smidt uden for førerbunkeren og brændt. Hitler med følge blev sejlet over Atlanten i ubåden og ankom efter 53 dages sejlads til den argentinske kystby Necochea. General Fegelein, som var ankommet tre dage tidligere på U-880, bød sin Fører og svigerinde velkommen til det facistisk dominerede Argentina. Hitler boede i Argentina i 17 år, fik to døtre og planlagde en genfødsel af historiens værste regime. Parret blev skilt i 1953. Eva Braun flyttede med døtrene til den lille by Neuquen. I begyndelsen af år 2000 var hun stadig i live. Hitler døde den 13. februar 1962, dement, plaget og forrådt af Martin Bormann kun omgivet af sin personlige læge Otto Lehmann og sin trofaste støtte tidligere besætningsmedlem på panserskibet Graff Spee Heinrich Berthe.
Kam, Søren
(1921-2015) dansk nazist og den krigsforbryder der er jaget længst i Danmark nogensinde. Efter krigen skjulte han sig i Tyskland under navnet Peter Müller. I 1956 blev han tysk statsborger. Kam var soldat på Østfronten. Han arbejdede for nazismens udbredelse i Danmark og deltog i grundlæggelsen af Schalburgkorpset. Han modtog som SS-Obersturmführer jernkorsets ridderkors.
Den 30. august 1943 deltog Kam sammen med to Waffen-SS kammerater Jørgen Valdemar Bitsch og Knud FLemming Helweg-Larsen i mordet på B.T.-redaktør Carl Henrik Clemmensen. Obduktionsrapporten viste, at Clemmensen blev skudt af tre forskellige pistoler.
I 2004 blev Søren Kam varetægtsfængslet in absentia for mordet på Clemmensen. Tyskland nægtede at udlevere ham. I 2006, efter ændringer i den tyske lovgivning, blev Kam, på anmodning fra justitsministeriet, arresteret af tysk politi og sat i fængsel i München, men løsladt kort efter, da de tyske myndigheder ikke mente, han ville flygte. I 2007 fandt retten i München, at der ikke var tale om overlagt mord, og afviste udlevering.
I den danske dokumentarfilm fra 2004 "Min Morfars Morder" sætter barnebarnet filminstrutøren Søren Fauli sig for at tilgive Søren Kam.
Mengele, Josef
dødsenglen fra Auschwitz
(1911-1979) var læge i koncentrations- og udryddelseslejren Auschwitz-Birkenau, hvor han udvalgte dem, der skulle i gaskamre. Han brugte fangerne til forsøgsdyr bl.a. ved at foretage operationer uden bedøvelse.
Quisling, Vidkun
(1887-1945) Norsk politiker, udnævnt som ministerpræsident i Norge af den tyske besættelsesmagt. Quisling grundlagde i 1933 nazistpartiet Nasjonal Samling. Navnet Quisling blev identisk med ordet landsforræder. Ved retsopgøret i 1945 blev Quisling dømt for højforræderi.
Renthe-Fink, Cecil von
Telegramkrisen
(1885-1964) tysk politiker og diplomat. Da Danmark blev besat blev han rigsbefuldmægtiget i København til 1942, da han som følge af "Telegramkrisen" blev afløst af Werner Best.
 Telegramkrisen: Hitler havde sendt et lykønskningstelegram til Kong Christian 10. i anledning af hans fødselsdag og kongen takkede: "Udtaler min bedste tak. Christian Rex". Hitler blev fornærmet over den kortfattede hilsen, og kaldte Renthe-Fink hjem til Berlin.
Ribbentrop, Joachim von
(1893-1946), tysk udenrigsminister fra 1938-45. Ved Nürnbergprocessen blev han idømt dødsstraf og hængt.
Rommel, Erwin
(1891-1944), kaldet "Ørkenræven", leder af de tyske tropper i Nordafrika, senere Afrikakorpset.
Speer, Albert
(1905-1981), Hitlers foretrukne arkitekt. Rustningsminister. Idømt 20 års ved domstolen i Nürnberg.
Drop Down Menu
Drop Down Menu
arslonga.dk  v/ Kirsten Gress   kontakt