Kontakt/Contact
© Kirsten Gress. All Rights Reserved.

arslonga.dk

 

Drop Down Menu
 
Drop Down Menu

 

D-dag
6. juni 1944
D-dag = militær betegnelse for begyndelsesdagen for en større militær operation.
D-3 = 3 dage før D-dag.
D+3 = 3 dage efter D-dag
H-hour = angrebstidspunktet
Operation Neptune = landgangen

Operation Overlord = invasionen

Operation Bodyguard = samlende betegnelse for et utal af afledningsmanøvrer, der snød Hitler
DE 5 INVASIONSSTRANDE
Sword Beach briterne
Gold Beach briterne
Juno Beach briterne og
canadierne
Omaha Beach amerikanerne
Utah Beach amerikanerne
Danmark anerkendes som allieret nation i 2014.
Operation Neptune var navnet for de allieredes landgang ved Normandiets kyst, og var indledningen til Operation Overlord, hvis mål var at befri Europa fra Nazitysklands besættelse. Operationen begynder 6. juni og slutter 19. august 1944, hvor de allierede havde befriet Paris og tyskerne havde trukket sig tilbage over Seinen. Over 156.000 allierede tropper deltog i invasionen til lands, til vands og i luften.
 

Det var den amerikanske general Dwight D. Eisenhower og den britiske premierminister Winston Churchill, der var hjernerne bag invasionen.
Invasionen skulle have været sat i værk i 1943, og var forberedt fra 1942, men krigen i Italien bandt mange tropper, og de tyske forsvarsanlæg Atlantvolden langs de invasionsegnede kyststrækninger var meget stærke, hvorfor invasionen blev udsat. Atlantvolden, fra Nordkap til Biscayen, var spækket med tusindvis af bunkere og kanoner og skulle holde de allierede ude af det europæiske fastland.
Forberedelserne omfattede samling af de nødvendige tropper, udstyr, skibe, to kunstige havne (Mulberry A og B = midlertidig havne), der skulle sejles over Den Engelske Kanal og forankres ved Omaha Beach og Arromanches og en undersøisk rørledning til brændstofforsyninger samt i foråret 1944 bombardementer af forsvarsstillinger, flyvepladser, jernbaneknudepunkter, veje og broer med det formål at mindske tyskerne forsvarsmuligheder.
 

Operation Overlord, der blev iværksat 5. juni, havde general Dwight D. Eisenhower som øverstbefalende og general Bernard Law Montgomery, som chef for landgangsstyrkerne. Som forberedelse til D-dag kastede flere end 1.000 britiske bombefly 5.000 tons bomber mod de tyske kanonbatterier på Normandiets kyst. De første allierede tropper lander i Normandiet og de første faldskærmstropper bliver nedkastet over Caen, der ligesom Bayeux skulle indtages, men ikke blev det.
Deltagere i operationen var primært britiske, canadiske og amerikanske tropper, men der deltog også soldater fra bla. Danmark, Norge, Holland, Belgien, Frankrig, Grækenland og Australien.
Overfarten over kanalen skulle ske når der var fuldmåne, så man kunne se, hvor man kom frem, og tidevandet skulle kunne bringe skibene langt ind mod land.
En stor flåde på omkring 6000 bevæbnede krigsskibe sejlede ud fra de engelske havne med kurs mod Normandiet samtidig med at et kæmpe antal af afledningsmanøvrer under betegnelsen Operation Bodyguard blev sat i værk for at sikre at Hitler holdt sine tropper væk fra invasionsstrandene. En af afledningsmanøvrene var Operation Fortitude. Hitler var overbevist om, at invasionen ville ske ved Calais, fordi afstanden Dover-Calais var den korteste mellem England og Frankrig, og den overbevisning skulle styrkes, hvilket foregik ved bl.a. falsk radiotrafik. Den tyske feltmarskal Erwin Rommel fik ansvaret for at forbedre det tyske forsvar på den franske kyst.
Den 6. juni kl. 6.30 om morgenen gik de allierede i land på de 5. invasionsstrande. Modstanden var indledningsvis svag undtagen på Omaha Beach, hvor amerikanerne led betydelige tab. Hitler blandede sig i dispositionerne omkring den tyske modstand, hvilket gjorde den vanskeligere, dog var den så effektiv, at det tog over en måned for de allierede at bryde ud af det etablerede brohoved.
Når operationen lykkedes var det bl.a. fordi tyskerne var blevet narret til at tro, at landgangen ville finde sted ved Calais.

 
 
 
Omaha Beach
"Les Braves" (De brave) udført af Anilore Banon, 2004, Omaha Beach, Saint-Laurent-sur-Mer. Et krigsmonument til minde om de amerikanske soldater der befriede Frankrig. Skulpturen er bestilt af den franske regering i anledning af 60-året for landgangen i Normandiet.
Skulpturen består af tre elementer: "Håbets vinger", om det mod der førte soldaterne frem den 6. juni 1944 og som til stadighed minder os om, at sammen er det altid muligt at ændre fremtiden. "Frihedens opståen", om dem der rejste sig imod barbariet, og som viste os betydningen af ikke at finde os i nogle former for umenneskelighed. "Broderskabets vinger" skal minde os om vores ansvarlighed over for andre såvel som over for os selv.
I 2014 udgav det franske postvæsen et frimærke med et foto af "Les Braves" i anledningen af 70-året for landgangen i Normandiet.
 
1-4

Omaha Beach Monumentet.

Inskriptionen lyder:
THE ALLIED FORCES LANDING ON THIS SHORE WHICH THEY CALL OMAHA BEACH LIBERATE EUROPE – JUNE 6TH, 1944.
De allierede styrker der gik i land på denne strand, som de kaldte Omaha Beach, befriede Europa den 6. juni 1944.
 
1-3

National Guard Monument, Vierville-sur-Mer, placeret på det sted, hvor de amerikanske soldater fra 29. National Guard Division brød gennem det tyske forsvar på D-dag. Monumentet er opført oven på den tyske bunker WN72, der rummede en 88 mm kanon.

4 En stor kunstig havn kaldet "Mulberry A" blev konstrueret i England og anvendt ved denne strand i 6 måneder i 1944.
 
1 "Ever Forward" (altid fremad) er navnet på skulpturen, og var det 116. infanteriregiments motto. Mindesmærket over dem der faldt blev afsløret i 2014 af fire D-dags veteraner fra 116. infanteriregiment.
2 "Ever Forward", indskriften lyder:
"In commemoration of the determined effort by the soldiers of the 29th Division's 116th Infantery Regimental Combat Team who landed the morning of June 6, 1944 on this section of Omaha Beach, known as Exit D-1, to open the Vierville Draw behind you to begin the liberation of Europe."

Til minde om den målbevidste indsats af soldaterne fra 29. divisions 116. infanteriregiments kamphold som gik i land om morgenen den 6. juni 1944 på denne del af Omaha Beach, kendt som Exit D-1, for at åbne Vierville Draw* som befinder sig bag Dem og påbegynde befrielsen af Europa.

*Vierville Draw, var en af fem småveje med stejl skrænt, og den eneste vej der var asfalteret. Skrænten gik op mod landsbyen Vierville-sur-Mer, deraf navnet.
3

Mindesten for Royal Air Force.
Inskriptionen lyder: "IN MEMORY OF THE GALLANT RADIO AND RADAR TECHNICIANS OF THE 2nd TACTICAL AIR FORCE WHO LANDED ON OMAHA BEACH ON D-DAY TO PROVIDE GROUND CONTROLLED RADAR PROTECTION FOR THE AMERICAN BEACHHEAD. SIX OF THOSE WHO DIED HERE THAT DAY ARE BURIED IN THE BAYEUX WAR CEMETERY"
Til minde om de tapre radio- og radarteknikere af 2. taktiske luftstyrke som gik i land på Omaha Beach på D-dag for at sørge for jordbaseret radarkontrol til det amerikanske brohoved. Seks af dem som døde her denne dag er begravet på krigskirkegården i Bayeux.

4 POINTE DU HOC
COMPETENCE │ COURAGE │ SACRIFICE
THIS SITE WITNESSED EXTRAORDINARY ACTS OF COURAGE DURING THE ALLIED INVASION OF NORMANDY.

In World War II, German forces occupied Pointe du Hoc and transformed the quiet spot into a fortified stronghold protecting a battery of heavy guns. On the morning of June 6, 1944, US Army Rangers scaled 90-foot cliffs to capture this heavily defended position and then held it against repeated counterattacks. Their heroic action helped to establish an Allied foothold in France and begin the liberation of Europe.
POINTE DU HOC
DYGTIGHED │ MOD │ OPOFRELSE
DETTE STED VAR VIDNE TIL EKSTRAORDINÆRE HELTEGERNINGER UNDER DE ALLIEREDES INVASION AF NORMANDIET.
I 2. verdenskrig besatte tyske tropper Pointe du Hoc og forvandlede dette stille sted til en befæstet højborg beskyttet af et kanonbatteri. Om morgenen den 6. juni 1944 klatrede US Army Rangers [specialstyrke] op ad den lidt over 27 meter høje klippeskrænt for at erobre denne stærkt forsvarede stilling og modstod gentagne modangreb. Deres heltegerning var med til at skabe fodfæste for de allierede i Frankrig og påbegynde befrielsen af Europa.

 
1-2 Pointe du Hoc, klippefremspring med en højde på omkring 100 meter, hvor tyskerne havde et stærkt kystbatteri, der på D-dag blev angrebet af Ranger Assault Group, et midlertidig regiment af US Army Rangers, som blev etableret til invasionen.
3-4 Ranger mindesmærke på Pointe du Hoc på klippen mellem Omaha Beach og Utah Beach. Monumentet er rejst af franskmændene til minde om den amerikanske 2. Ranger bataljon under kommando af løjtnant James E. Rudder, der trods store tab af liv modstod det tyske modangreb.
Ranger = specialtrænet soldat.
 
1-3 Pointe du Hoc besøgscenter indviet i 2014.
4 Skulptur for verdensfreden, 2004, udført og doneret af den kinesiske skulptør Yao Yuan i anledning af 60-året for landgangen. Den er placeret i Grandcamp-Maisy på vejen, der fører til Vierville-sur-Mer.
Yao Yuan har tilegnet statuen til alle dem, som kæmpede i Normandiet under 2. verdenskrig. Freden er symboliseret ved en kvinde, der sender en due af sted. Statuens sølvfarve symboliserer en evighed af fred. Den røde base symboliserer alt det blod, der blev udgydt under krigsårene. Den grønne plæne symboliserer stilhed og klarhed.
 
Utah Beach
Utah Beach Landgangsmuseum (Musée du Débarquement Utah Beach), Sainte-Marie-du-Mont.
 
 
1
Monument for de faldne soldater i den amerikanske hærs 4. infanteridivision. Monumentet blev indviet den 6. juni 1964 af general Omar Bradley, der under invasionen i Normandiet var chef for den 1. amerikanske armé.
2-4 Mindeplade for general Dwight D. Eisenhower (1890-1969) øverstbefalende for de allierede styrker under invasionen i Normandiet den 6. juni 1944. De Forenede Staters præsident 1952-1961.
 
1-4

Higgins' bådmonument, Sainte-Marie-du-Mont. Soldater udstyret med Browning geværer løber ud af landgangsrampen.
Den fladbundede landgangsbåd eller LCVP (Landing Craft Vehicle Personnel) blev i 1941 udviklet af Andrew Jackson Higgins (1886-1952) og bygget på Higgins Industries i New Orleans, Louisiana. Båden kunne transportere en deling på 36 mand i land med 12 knobs fart
. Den faste besætning bestod af fire mand.
Monumentet, der blev indviet den 6. juni 2015, er skænket til det franske folk af indbyggerene i Columbus, Nebraska, hvor
Andrew Jackson Higgins blev født. Mindesmærket på Utah Beach er stort set identisk med "Andrew Jackson Higgins National Memorial" der i 2001 blev indviet i Columbus. Mindesmærket er også en hyldest til venskabet mellem Columbus og Sainte-Marie-du-Mont, der er forenet af historien og af en frihedstradition.
I et interview i 1964 udtaler
præsident Dwight D. Eisenhower: "Andrew Higgins is the man who won the war for us ... If Higgins had not designed an built those LCVPs, we never could have landed over an open beach. The whole strategy of the war would have been different".
Andrew Higgins er manden der vandt krigen for os ... Hvis Higgins ikke havde bygget disse både, ville vi aldrig kunne have gået i land på en åben strand. Hele krigsstrategien ville have blevet anderledes".

 
1-4
Den amerikanske flådes monument "Facing the Sea" (ser mod havet), 2008, til minde om de brave sømænd der kæmpede under invasionen i Normandiet. Monumentet er udført at den amerikanske skulptør Stephen Spears.
 
1
Monument rejst til ære for alle amerikanske soldater der deltog i invasionen på Utah Beach. Det stykke jord som monumentet står på blev givet til USA til evig ejendom af landsbyen Sainte-Marie-du-Mont. Monumentet blev indviet den 6. juni 1984, 40-året for D-dag, af general Lawston Collins, der var chef for 7. korps under Operation Overlord. Monumentet består af en obelilsk omgivet af en lille park med udsigt til Utah Beachs historiske klitter.
2-4
Monument for den amerikanske 1. Ingeniør special brigade, der gik til angreb kl. 0630 på D-dag.
Over og under mindepladen ses brigadens skulder- og brystmærke. På mærket øverst ses en ørn, et gevær og et anker, det blev båret på højre skulder. Den hvidhovedet havørn er den amerikanske nationalfugl. På mærket neders ses en søhest, der var placeret centralt på venstre brystlomme. Søhesten symboliserer styrke, magt og held.
Monumentet blev først indviet den 11. november 1944 af oberst Eugene Mead Caffey, der var brigadens øverstbefalende, og officielt indviet den 6. juni 1945.
 
1
Monument for den amerikanske 90. infanteridivision. Monumentet er opført af granit fra den tyske koncentrationslejr Flossenbürg, der blev befriet af divisionen i slutningen af krigen.
Monumentet blev først indviet i 1969 og igen i 1987 efter en restaurering.
2-3 Mindeplader over amerikanske soldater.
4 Anker.
 

 
Danmarks anerkendes som allieret nation i 2014
1-4
"Sømanden", monument til minde om 800 danske søfolks deltagelse i invasionen juni 1944. Monumentet, der blev indviet af prins Henrik den 6. juni 1984, er placeret mellem Sainte-Marie-du-Mont og Utah Beach. Det er udført af billedhuggeren Svend Lindhart og financieret af midler indsamlet af danske veteranorganisationer. Monumentet gik i forfald og blev før 70-året for invasionen renoveret med støtte fra Kulturstyrelsen.
Danmarks anerkendelse som allieret nation blev officielt og internationalt anerkendt den 6. juni 2014 i forbindelse med 70-året for landgangen, hvor 17 statsoverhoveder deltog og blandt dem var H.M. Dronning Margrethe, H.M. Dronning Elizabeth og præsidenterne Francois Hollande, Barack Obama og Vladimir Putin og den tyske forbundskansler Angela Merkel. Anerkendelsen skyldes de danske søfolks indsats under 2. verdenskrig og i højtideligheden deltog danske krigssejlerveteraner. På museet på Utah Beach var dette år en særudstilling om de danske krigssejlers indsats i kampen mod Nazityskland.
Krigssejlerne var ganske almindelige sømænd, der arbejdede under den danske handelsflåde og sejlede på verdenshavene, da de fik nyheden om Danmarks besættelse den 9. april 1940. De stod med valget om at sejle hjem til Danmark eller til en havn, der var neutral eller under de allieredes kontrol. Et overvældende flertal meldte sig på engelske skibe, og over 6000 søfolk sejlede på de allieredes skibe fra 1940-45, heraf deltog 800 med at fragte forsyninger fra Storbritannien til Normandiet.
I årtier havde de danske krigssejlere været overset, men fik omsider den anerkendelse de fortjente for deres kamp mod nazisterne. Da de vendte hjem fra krigen var der ingen officiel dansk anerkendelse af deres indsats skønt statsminister Thorvald Stauning havde forsikret, at de aldrig skulle blive glemt, og det til trods for at deres indsat i krigen var af større betydning end den danske modstandsbevægelses indsats.

Citater fra H.M. Dronningens tale i Normandiet, den 6. juni 2014 ved den nationale højtidelighed

"For de fleste danske fremstår den danske modstandskamp klart. Den blev udøvet af de danskere, der gik til modstand mod besættelsesmagten i Danmark. Men for enhver, der føler en tilknytning til søfartens verden, mangler der et væsentligt element for fuldt ud at beskrive de danskes indsats under Anden Verdenskrig: det er krigssejlerne. Lige fra den 9. april 1940 besluttede danske søfolk, at de og deres skibe skulle tjene de allieredes sag."

Derved udførte de danske krigssejlere det måske vigtigste danske bidrag til den allierede krigsførelse ved, forud for invasionen i Normandiet, at bidrage til, at Storbritannien kunne overleve ubådskrigen mod Tyskland."
...

"Under og efter krigen blev de danske krigssejleres indsats imidlertid næsten glemt; det var ufortjent, og vi må lære af det i fremtiden; lære at anerkende vore helte, inden det er for sent. Det er omsider lykkedes at få Danmark anerkendt som allieret nation, og det er ikke mindst takket være et omfattende arbejde fra de danske krigssejleres side. Som danske er vi ydmyge, men også stolte over nu at være kommet med i kredsen af allierede."

 

Memorial Museum of the Battle of Normandy, Bayeux

 
Overlord Museum, Colleville-sur-Mer
 
Den amerikanske krigskirkegård, mindesmærker og besøgscenter, Colleville-sur-Mer
1-2 "Spirit of American Youth Rising from the Waves" (Den amerikanske ungdoms mod rejser sig af bølgerne) står i kolonnaden på den amerikanske kirkegård for faldne soldater under de allieredes landgang i juni 1944. Bronzeskulpturen, støbt i Milano, er udført af den amerikanske skulptør Donald De Lue i 1951 som en hyldest til de 9.387 unge amerikanske soldater, der er begravet på kirkegården.
Inskriptionen i kolonnadens frise: "This embattled shore, portal of freedom, is forever hallowed by the ideals, the valor and the sacrifices of our fellow countrymen".
3 Omkring skulpturens sokkel står: "Mine eyes have seen the glory of the coming of the Lord", som er første linje i den amerikanske krigshymne "The Battle Hymn of the Republic, skrevet af Julia Ward Howe i 1861 og blev populær under den Amerikanske Borgerkrig.
4 De to store bronzeurner, der er placeret foran kolonnaden, er, som skulpturen, designet af Donald De Lue og støbt i Firenze.
 
1 I kolonnadens væg er indgraveret et emaljedekoreret kort, der illustrerer landgangen på Normandiets strande.
2-4 "The Garden the Missing" (haven for de savnede).
 
1 Spejlbassin, der forbinder kolonnaden med kapellet.
2-4 Kirkegårdens kapel er opført i kalksten og granit af De Forenede Stater i taknemmelig ihukommelse af deres sønner, som gav deres liv i landgangen på de normanniske strande og i befrielsen af Nordfrankrig. Deres grave er det stadige synlige symbol på deres heroiske opofrelse.
På kapellets frise står: "These endured all and gave all that justice among nations might prevail and that mankind might enjoy freedom and inherit peace" (De udholdt alt og gav alt som hører sig til i retfærdighed blandt nationer så menneskeheden kunne nyde friheden og give freden i arv).
Over indgangen ses et relief af den amerikanske æresmedalje (U.S. Army Medal of Honor) som er den højeste militære orden og en udmærkelse for tapperhed under kamp.
 
1-3 Kapellets loftsmosaik udført af Leon Kroll viser "Amerika", repræsenteret ved Frihedsgudinden, der velsigner en ung mand = amerikas sønner, før de drager af sted for at kæmpe for frihed. Den franske republiks symbol Marianne med jakobinerhue holder ømt om og laurbærkranser en ung mand = amerikas døde sønner i taknemmelighed over deres opofrelse. Den røde jakobinerhue blev under Den Franske Revolution symbol på frihed.
Krigens symboler i mosaikken er fly og krigsskibe på vej mod Frankrig.
Fredens symboler er vist ved en engel der bringer faklen til Frihedsgudinden, en due og en damper på vej mod USA.
4 Alteret er opført af sort marmor fra Pyrenæerne. Inskriptionen lyder: "I give unto them eternal life and they shall never perish" (jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, Johannesevangeliet 10,28). Over alteret ses et slank latinsk kors af teaktræ. På vinduet ses i siderne 48 stjerner symboliserende de 48 stater i 1956 da kirkegården blev indviet. Under stjernerne ses tegnene alfa og omega, første og sidste bogstav i det græske alfabet. I Johannes' Åbenbaring, 21,6 siger Herren: "Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og enden". Alteret er flankeret af de allieredes flag, Amerikas, Frankrigs, Storbrittaniens og Canadas.
5 Indskriften på væggen lyder: "Through the gate of death may they pass to their joyful resurrection" (gennem dødsrigets porte skal de gå til det evige liv).
 
1 Theodore Roosevelt, Jr., modtager af æresmedeljen, søn af præsident Theodore Roosevelt. Efter opførelsen af kirkegården i 1956, blev præsidentens yngste søn Quentin Roosevelt genbegravet ved siden af sin bror Theodore. Quentin var pilot under 1. verdenskrig og omkom i tjeneste, da hans fly blev skudt ned den 14. juli 1918 af tyske fly under et luftslag nordøst for Paris. Han første gravsted var i landsbyen Chamery, hvor der af Rooseveltfamilien er rejst en fontæne til minde om ham.
 
Besøgscentret, indviet i 63-året efter landgangen i Normandiet, blev doneret af ABMC (American Battle Monuments Commission, den amerikanske kommission for krigsmonumenter).
 
La Cambe, den tyske krigskirkegård i Normandiet
Kirkegården, beliggende ved landsbyen La Cambe, nær Bayeux, er den største militære kirkegård i Normandiet med over 21.000 tyske soldatergrave. Kirkegården var oprindeligt etableret af USA, hvor amerikanske og tyske soldater, søfolk og piloter var begravet på to arealer, der stødte op til hinanden. Efter krigens afslutning begyndte, i overensstemmelse med familiernes ønsker, opgravningen af de jordiske rester af amerikanske soldater, hvoraf størstedelen kom hjem til USA, mens de resterende blev genbegravet på den amerikanske kirkegård i Colleville-sur-Mer.
 
Drop Down Menu

 
  Dronningens gobeliner
Tapestries for HM The Queen
  Regenter
  PAS DE DEUX
ROYAL
  Kongelige portrætter
  Historiske krige
  Aarhus
  Marselisborg
Slot
Marselisborg
Palace
  Kongelige på frimærker
Royals on Stamps
  Bayeux tapetet
  København Copenhagen
  Sculpture by the Sea Aarhus
2009, 2011 2013, 2015
  Jelling
Monumenterne
  Kristne
højtider
  Danske julemærker
Danish

Christmas Seals
  Hjerl Hede
Hjerl Hede
Open Air
Museum
  Søby
Brunkulsmuseum
  Neoplatonisme
  Firenze
Florence
  Domkirken i
Pisa
The Field of Miracles Pisa
  Siena
  Dante
Alighieri
  Guareschi &
Don Camillo
  Rom
Rome
  Vittoriale
degli Italiani
  Milano
Milan
  Padova
Padua
  Palazzo Te
  Arquà Petrarca
  Schweiz
Switzerland
  Venedig
Venice
  Glasmuseet
på Murano
  Glasmuseet
Ebeltoft
  Berlin
  Jeff Koons
  New York
  Praglia abbedi
Praglia Abbey
  Barcelona
  Colonia Güell
  Madrid
  Victor Vasarely
  Frank O. Gehry Guggenheim
Bilbao
  Burgos  &  Pamplona
  Budapest
  Ægypten
Egypt
  Sans Souci, Potsdam
  Den danske kulturkanon
  Rosenholm Slot
Rosenholm Castle
  Kronborg Slot
Kronborg Castle
  Rafael/Raphael
  Rembrandt
  Vatikanstatens frimærker
  Prospektkort
  Leonardo da Vinci
  J.F. Willumsen
  Skagensmalerne
The Skaw Painters
  Glansbilleder
Scraps
  Michelangelo
  Dansk guldalder
Danish Golden
Age
  Den Gamle By
The Old Town, Aarhus
  Den Moderne By
The Modern
Town, Aarhus
 
Drop Down Menu