Drop Down Menu
G U D E R  O G  H E L T E
i græsk og romersk mytologi
Drop Down Menu
Græske guder og helte Achilleus. Afrodite. Apollon. Ares. Artemis. Asklepios. Athene. Chariter. Chloris. Daidalos. Demeter. Dike. Dionysos. Eos. Erinyer. Eris. Eros. Gaia. Hades. Hefaistos. Helene. Helios. Hera. Herakles. Hermes. Hestia. Hybris. Jason. Kastor. Kronos. Leto. Morfeus. Narkissos. Nemesis. Nike. Odysseus. Orfeus. Pan. Persefone. Polydeukes. Poseidon. Priapos. Uranos. Zeus.
De ni muser.
Romerske guder og helte Aesculapius. Amor. Apollo. Aurora. Bacchus. Castor. Ceres. Daedalus. Diana. Faunus. Flora. Furiae. Gratier. Herkules. Invidia. Juno. Jupiter. Justitia. Latona. Mars. Merkur. Minerva. Neptun. Petulantia. Pluto. Pollux. Proserpina. Saturn. Sol. Terra. Ulysses. Uranus. Venus. Vesta. Victoria. Vulcan.
Klik på billederne for forstørrelse
Achilleus (græsk)
Sagnhelt. Modig og stærk Kriger. Søn af kong Peleus og havnymfen Thetis. En af hovedpersonerne i Homers epos "Iliaden", hvor der berettes om Den Trojanske Krig mellem grækerne (under ledelse af kong Agamemnon) og trojanerne (under ledelse af kong Priamos), og som handlede om at få den Den Skønne Helene, som prins Paris havde bortført, tilbage. Se Thorvaldsens "Achilleus og Penthesilea", 1837. Achilleus forelskede sig i og dræbte Penthesilea, der var dronning over de kvindelige krigere amazonerne.
Akilleshæl = svagt eller sårbart punkt. Achilleus' mor Thetis, der gjorde ham usårlig ved at dyppe ham i floden Styx, holdt ham i hælen for han ikke skulle falde i floden, hvorfor den ikke blev beskyttet, og det var i hælen Achilleus blev ramt af en dødbringende pil fra prins Paris' bue.
"Thetis dypper sin søn Achilleus i floden Styx", 1700-tallet,
udført af Antoine Borel, Galleria Nazionale, Parma.
Afrodite (græsk) Venus (romersk)
gudinde for kærlighed og skønhed.

Venus Coelestis er himmelsk og opstået af havets skum. Hun fremstilles nøgen, da hun symboliserer ideal skønhed, ofte pegende mod himlen. Hun er datter af Uranus, himmelhvælvet selv, hvis sæd blev spredt ud over havet, heraf opstod Venus Anadyomene (den skumfødte, egl. den opdukkede/den af havet opstegne). Se Botticellis "Den skumfødte Venus" og Neoplatonisme.

Thorvaldsen, "Venus med æblet", 1828: Æblet som Venus holder vandt hun i den skønhedskonkurrence som den trojanske prins Paris var dommer i.
Se "Venus fra Milo" og "Venus fra Willendorf" (Naturhistorisk Museum, Wien), der ikke repræsenterer en ideal skønhed - "The Willendorf Award" er en fedmeforskningspris oprettet i 1980.
"Venus og Mars", ca. 1485, udført
af
Botticelli, National Gallery, London
Apollon (græsk) Apollo (romersk)
gud for de skønne kunster (han spiller på lyre), lægekunst, spådomskunst og bueskydning. Han er søn af Zeus og Leto og tvilling til jagtgudinden Artemis. Han fremstilles som en ung mand, skægløs og med langt hår. Han kan ses med bue og pil eller med en lyre.

Apollon/Apollo har flere tilnavne, bl.a. Foibos/Phoebus som solgud og Musagetes som musernes fører. Georg Brandes har i digtsamlingen "Ungdomsvers" skrevet digtet "Til Foibos Apollon", 1858.

Apollon Belvedere en romersk kopi af en græsk original
fra det 4. århundrede f.Kr., Vatikanmuseerne, Rom.
Statue af Apollon i Pompeji, omkr. 100 f.Kr.,
Apollon ses som bueskytte.
Den originale bronzestatue
står på Det Arkæologiske Nationalmuseum i Napoli.
Ares (græsk) Mars (romersk)
krigsgud. Ares var søn af Zeus og Hera.
Romulus og Remus
, der var Roms tvillingegrundlæggere var børn af Rhea Silvia og Mars, og i nogle myter af halvguden Herkules.
"Mars og Amor", 1862, udført af Bertel Thorvaldsen,
Thorvaldsens Museum, København.
Artemis (græsk) Diana (romersk)
gudinde for vilde dyr og jagt. Tvilling til Apollon.
Se "Diana", udført af Augustus Saint-Gaudens, støbt 1928, Metropolitan Museum of Art, New York.
"Jægerinden Diana", u.å.,
af Guillaume Seignac, privateje.
Asklepios (græsk) Aesculapius (romersk)
gud for lægekunst, hans attribut er æskulapstaven om hvilken, der snor sig en slange.
Hygieia, gudinde for sundhed og hygiejne, var en af Asklepios' fem døtre.
"Hygieia giver næring til Æskulaps slange", 1808-10,
udført af Bertel Thorvaldsen, Thorvaldsens Museum, København.
Athene (græsk) Minerva (romersk)
datter af Zeus, født ud af hans hoved eller lår. Gudinde for krig, håndværk, kunst og visdom. Hun er skytsgudinde for Athen. Kaldes også Pallas Athene. I malerkunsten fremstilles hun som en ung kvinde i krigsudrustning med spyd, hjelm og et skjold. Se også "Athene og Kentauren".
"Pallas Athene", ca. 1655, tilskrevet
Rembrandt, Gulbenkian Museum, Lissabon.
Chariter (græsk) Gratier (romersk)
De tre chariter, døtre af Zeus, er Euphrosyne, Aglaea og Thalia, gudinder for skønhed, ynde, glæde, dans og sang. I kunsten ses de tre gratier stående nøgne og omarmende hinanden.
De tre gratier og Amor, 1821,
udført af Bertel Thorvaldsen.
Chloris (græsk) Flora (romersk)
Flora, gudinde for alt spirende for blomster og forår. Hun blev årligt æret ved en fest kaldet Floralia, der blev indstiftet i 238 f.Kr. Hendes tempel var nær Circus Maximus i Rom. Hun var gift med Zephyr, vestenvindens gud.
Det botaniske begreb Flora er opkaldt efter hende. Værket "Flora Danica", om danske urter og planter, blev i 1648 udgivet af lægen og botanikeren Simon Paulli (1603-1680), der var livlæge for Frederik 3. og Christian 5.
Af Ovids digt "Fasti" (romersk festkalender) fremgår at en nymfe ved navn Chloris blev kysset af vestenvinden Zephyrus og blev transformeret til Flora, hvilket er billedliggjort i Botticellis "Våren".
Flora i Botticellis "Våren"/"La Primavera",
1477-78, Galleria degli Uffizi, Firenze.
Daidalos (græsk) Daedalus (romersk)
opfinder, arkitekt og skulptør, der bl.a. i Knossos på Kreta byggede en enorm labyrint for kong Minos, som skulle skjule uhyret Minotaurus (med menneskekrop og tyrehoved og resultatet af Minos' dronnings forelskelse i en tyr).

Daidalos var far til Ikaros og de blev holdt i fangenskab på Kreta, for ikke at røbe labyrintens hemmelighed. De flygtede fra Kreta flyvende på vinger af voks, skabt af Daidalos, Ikaros fløj for tæt på solen og vingerne smeltede, og han faldt i Det ægæiske Hav og druknede.

"Daidalos og Ikaros", 1799, udført af Charles Paul Landon,

Musée des Beaux-Arts et de la Dentelle, Alencon, Normandiet.

Demeter (græsk) Ceres (romersk)
gudinde for korn/afgrøder. Hendes datter røves af underverdenens gud Hades/Pluto. Se "Proserpinas rov".
"Ceres tigger om Jupiters tordenkile efter kidnapning af hendes datter Proserpina",
1777, udført at Antoine-Francois Callet, Museum of Fine Arts, Boston.
Dike (græsk) Justitia (romersk)
Gudinde for retfærdighed.

Retfærdigheden er en af de fire verdslige kardinaldyder/hoveddyder (optræder hos bl.a. Platon og Aristoteles) og de tre andre er klogskab, tapperhed og mådehold, og er grundlæggende moralske egenskaber som mennesket bør stræbe efter.

Tro, håb og kærlighed blev tilføjet med kristendommen = kristne dyder/teologiske dyder.

Justitia kan i kunsten ses holdende svær og balancevægt og have bind for øjnene/den blinde retfærdighed, hvilket dog ikke har med den antikke opfattelse at gøre, men er en kristen kardinaldyd.

"Justitia og Prudentia", mellem 1528-88, udført af Veronese, Bayerischen Staatsgemäldesammlungen, München.
"Justitia", 1841, udført af Bertel Thorvaldsen,

Thorvaldsens Museum, København

Dionysos (græsk) Bacchus (romersk)
gud for vin og ekstase, for frugtbarhed og vegetation.
"Bacchus", 1597, udført af Caravaggio,
Galleria degli Uffizi, Firenze
Eos (græsk) Aurora (romersk)
gudinde for daggry/morgenrøden.
"Gudinden Aurora sejrer over Natten", omkr. 1755-56,
udført af Jean Honoré Fragonard, Museum of Fine Arts, Boston.
Erinyer (græsk) Furiae (romersk)
hævngudinder på bl.a. mennesker der begår mened eller mord, som er tilfældet med Orestes, der dræbte sin mor Klytaimnestra (tvillingesøster til Helene) og hendes elsker Aigisthos, der havde myrdet Orestes' far kong Agamemnon, da han vendte hjem fra Den Trojanske Krig.
"Orestes jages af furierne", 1862,
udført af William-Adolphe Bouguereau,
Chrysler Museum of Art, Norfolk, Virginia.
Eris (græsk)
gudinde for splid og ufred. Hun var datter af nattens gudinde Nyx eller som beskrevet i Iliaden søster til Ares og således datter af Zeus og Hera.

Ved brylluppet mellem Achilleus' forældre kong Peleus og havnymfen Thetis er Eris ikke budt med, og i raseri herover kastede hun et gyldent æble/stridens æble hvorpå der stod "Til den smukkeste", en titel som Afrodite/Venus, Hera/Juno og Athene/Minerva kæmpede om, og hvor "Paris' dom" skulle afgøre hvem, der skulle vinde -  prins Paris af Troja var valgt som dommer af Zeus. Afrodite/Venus vandt fordi hun havde lovet Paris verdens smukkeste kvinde, Helene, der var gift med kong Menelaos af Sparta, og som Paris bortfører hvilket fører til krig mellem Sparta og Troja - Den Trojanske Krig.
"Paris' dom", maleri af Harald Giersing.

"Peleus og Thetis' bryllup", 1638,
af Abraham Bloemaert,
Kunstmuseet Mauritshuis, Haag.
Eros (græsk) Amor/Cupido (romersk)
Eros er en græsk bevinget kærlighedsgud, søn af Ares og Afrodite og personifikation af kærligheden og begæret.
I kunsten kan Eros/Amor være vist som ung mand eller dreng med bue og pile, som han rammer menneskene med. At være "ramt af Amors pil" = at være forelsket.
Når han har bind for øjnene er det fordi kærligheden rammer blindt. I Boticellis "Våren" (La Primavera) ses Amor Cupido med bind for øjnene mens han sender en af sine pile afsted. Han ses ovenover Venus.
Shakespeare, "En skærsommernatsdrøm" (slutn. 1500): "Kærlighed ser ikke med øjnene, men med sindet. Og derfor er den vingede Amor malet blind"
Amor kan optræde med en fakkel = brændende kærlighed. 
Eroter, amoriner og cupidoer er betegnelsen for mere end én af slagsen, og ses i kunsten som to eller tre eller et større antal.

"Hyrdinde med en redefuld amoriner", 1831,
udført af Bertel Thorvaldsen.

Gaia (græsk) Terra/Tellus (romersk)
Den første guddom/urmoder, jordens gudinde, "Moder Jord". Terra Mater/Tellus Mater. Mor og hustru til Uranos. Gaia fødte giganterne. Under kampen mellem giganterne og guderne kaldet Gigantomachien angreb giganterne Olympen og de olympiske guder gik af med sejren. Gigantomachien symboliserer kulturens sejr over barbari. Se "Giganternes fald".
Terra liggende omgivet af årstiderne og bag hende Aion-Uranus (evighedens
gud) i zodiachjulet og til siderne træer repræsenterende sommer og vinter
,
midterpartiet fra en gulvmosaik fra en romersk villa nær den antikke by Sentinum
i regionen Marche,
Italien, ca. 200-250 e.Kr., Glyptoteket i München.
Hades (græsk) Plutos/Pluto (romersk)
gud for underverdenen/dødsriget (kaldet Hades).
"Pluto", ca. 1594, udført af Hendrick Goltzius, træsnit fra serien
"Guder og gudinder".
Pluto med krone ses bagfra. I sin højre hånd
holder han en tofork. Fra en krukke løber vand symboliserende
de fire af underverdenens fem floder. I baggrunden ses flammer
og fortabte sjæle for tre dommere.
Hefaistos (græsk) Vulcanus/Vulcan (romersk)
gud for ild og smedekunst og vulkaner.

"Vulkan", 1861,
udført af Bertel Thorvaldsen.

Helene/Helena (græsk)  -  "Den skønne Helene", den smukkeste af alle dødelige kvinder
Datter af Zeus eller Tyndareos og Leda. Hustru til Menelaos af Sparta.

Helene, den smukkeste kvinde i verden, var den indirekte årsag til Den Trojanske Krig mellem grækerne og trojanerne, som handlede om at få "Den Skønne Helene" tilbage - hun var i sin mands fravær flygtet til Troja med prins Paris, søn af kong Priamos af Troja. Da Menelaos vendte hjem og opdagede at hans kone var væk, drog han til Troja for at kræve hende hjem, hvilket kong Priamos nægtede og resultatet blev den 10-årige konflikt. I slutningen af krigen affyrede Paris den pil, der dræbte Achilleus, og selv blev han kort efter dødeligt såret af en giftig pil affyret af Filoktetes med Herakles' bue, som Filoktetes fik efter hans død, fordi han havde tændt hans ligbål, og buen var afgørende at bringe ind i slaget for at grækerne kunne sejre over trojanerne.

Begivenheden, der gik forud for flugten til Troja, fandt sted ved brylluppet mellem kong Peleus og havnymfen Thetis, hvor gudinden for splid og ufred Eris (gr.) kastede et gyldent æble/stridens æble hvorpå der stod "Til den smukkeste", en titel som Afrodite/Venus, Hera/Juno og Athene/Minerva kæmpede om, og hvor prins Paris, var valgt som dommer af Zeus (Paris' dom). Afrodite/Venus vandt fordi hun havde lovet Paris verdens smukkeste kvinde, Helene.
Ifølge den græske historiker Herodot var det ikke den rigtige Helene, som Paris flygtede med til Troja, men et fantom af hende skabt af gudernes dronning Hera. Den sande Helene skulle være blevet slynget gemme luften af Hermes og bragt til kong Proteus i Ægypten, som holdt hende fangen under Den Trojanske Krig.
Helene blev tilbedt/dyrket som guddommeliggjort heltinde i Lakonien, og hun havde et tempel på Rhodos, hvor hun blev tilbedt som Dendritis, træets gudinde.

"Paris og Helenes kærlighed", 1788, af Jacques-Louis David, Louvre, Paris.
Helios (græsk) Sol (Invictus) (romersk)
solgud, der hver dag kører over himlen fra øst til vest i sin vogn trukket af fire heste. Om natten sejler han på den evige strøm Okeanos, der går jorden rundt.

Helios blev især dyrket på Rhodos. Kolossen på Rhodos, et af verdens syv underværker, var en over 30 m høj bronzestatue af Helios. En myte fortæller at statuen skrævede over havneindløbet.

Sol Invictus = den ubesejrede sol.

"Helios i sin vogn", 1685, udført af Hans Adam Weissenkircher,
Eggenberg Slot, Graz, Østrig.
Hera (græsk) Juno (romersk)
gudinde for kvinder, ægteskab, himlen og stjernerne samt den hvide ko (som hun kan forvandle sig til), hun betegnes kvieøjet (= store smukke øjne som en ko). Hun er søster og hustru til Zeus og gudernes dronning. Hun forsøgte ofte at hævne sig på sin utro mands elskerinder og deres børn.
Se Jacopo Tintoretto, "Mælkevejens oprindelse", omkring 1575, National Gallery, London. I den mytiske historie bringes en af Zeus' mange horeunger, den lille Herakles, til Hera, der ammer ham af medlidenhed, men han sutter så voldsomt, at han volder Hera smerte, hvorfor hun skubber ham bort. Hendes mælk sprøjter ud over himlen og danner Mælkevejen.

"Zeus og Hera på Idabjerget", 1775, udført af
Andries Cornelius Lens, Kunsthistorisches Museum Wien.
Herakles (græsk) Herkules (romersk)
sagnhelt, halvt menneske, halvt gud. Kæmper mod vilddyr, uhyrer og ondskab. Herakles er søn af Zeus og en af hans mange dødelige elskerinder. Zeus' sidespring gjorde, at hans hustru Hera flere gange forsøgte at tage livet af Herakles, bl.a. ved at sende to store slanger ned i hans vugge, som han kvalte. Efter hans død blev han på bjerget Olympen (gudernes bolig) forsonet med Hera.
Se Jacopo Tintoretto, "Herkules forviser faunen fra Omfales seng", 1585, Museum of Fine Arts, Budapest.
Herakles
havde forsøgt tempelran og solgtes til slavemarkedet og blev købt af Omfale (i græsk mytologi dronning af Lydien). Hos hende førte han en lidet heltemæssig tilværelse. For at ydmyge ham krævede Omfale at han iførte sig kvindeklæder. Han skulle følge efter hende klædt i kjole og slør og bære en parasol, og han skulle holde en kurv med uld mens Omfale og hendes hofdamer spandt. Faunen Pan var forelsket i Omfale. Han søgte hendes seng, men på grund af tøjbytteriet mellem Herakles og Omfale, tog Pan fejl og krøb i seng til Herakles, der sparkede ham ud.
Se "Den store Herkules", ca. 1589, udført af Hendrick Goltzius, træsnit fra serien "Guder og gudinder".
Herkules med løveskind og kølle udført af Bertel Thorvaldsen,
Prins Jørgens Gård, Christiansborg Slot.
Af Herkules' tolv prøvelser var den nemeiske løve med det
usårlige skind, som han nedlagde med sin kølle og flåede.
Hermes (græsk) Mercurius/Merkur (romersk)
gud for handel og penge. Gudernes sendebud. I kunsten kan han ses afbildet med en vinget stav hermesstav/merkurstav/heroldstav om hvilken der snor sig to slanger, han kan holde en pengepose og ses med bevinget hat og fodtøj der gør, at han som sendebud kan fare afsted.

Statue af Merkur udført 1744-45 af J.C. Petzold,
placeret på rampen ved Børsen i København. Statuen
er en kopi, originalen er på Københavns Museum. 

Hestia (græsk) Vesta (romersk)
gudinde for ildstedet/arnen og for hjemmet og staten.

Vestatemplet Forum Romanum er hendes helligdom og Roms centrale ildsted, samfundets fælles arne. Her brændte den hellige evige ild, der var symbol på den romerske stats sikkerhed og velstand og som vestalinderne (Vestas præsteskab/præstinder) skulle sørge for at holde vedlige så den aldrig gik ud. Hvert år den 1. marts, nytår i den gamle romerske kalender, blev en ny ild tændt ved at gnide træstykker mod hinanden.

"Indvielse af en ny vestalinde", 1710'erne,
udført af Alessandro Marchesini,
Statens Eremitagemuseum, Sankt Petersborg.
Hybris (græsk)  Petulantia (romersk) Nemesis (græsk)  Nemesis/Invidia (romersk)
Hybris er gudinde for hovmod, respektløshed, vold, uansvarlighed, arrogance og skandaløs opførsel. Begår man hybris er man ikke vidende om begrænsningerne for menneskelige handlinger og rammes derfor af gudernes straf nemesis.  

Myten om Ikaros, der med voksvinger flyver for tæt på solen og lider druknedøden, er et eksempel på at begå hybris.

Nemesis, hævnens og retfærdighedens gudinde, der straffer synder som hovmod.
"Nemesis", 1837, udført af Alfred Rethel,
Statens Eremitagemuseum, Sankt Petersborg.
Jason (græsk)
kongesøn og sagnhelt, der voksede op i landflygtighed, da hans far kongen var blevet fordrevet af sin bror Pelias. Pelias og Jason spurgte Oraklet i Delfi til råds om deres liv, og Pelias fik det svar, at han skulle frygte den, der kom med én sandal. Til Jason sagde Oraklet, at han var født til konge. Jason var ikke i tvivl om oraklets svar og drog mod kongeborgen og tabte undervejs sine ene sandal. Overfor Pelias gjorde han krav på tronen. Pelias huskede Oraklets svar og forlangte af Jason, at han ved en dåd skulle bevise, at han havde ret til tronen. Han skulle hente det gyldne vædderskind fra Kolchis ved Sorte Havet (verdens ende). Jason gik om bord på skibet Argo sammen med 50 mand, argonauter, og de begav sig ud på argonautertogtet, der bestod af mange prøvelser. Jason fik hjælp til sine prøvelser af kongedatteren Medea, der havde trolddomskraft, og han fik fat i det gyldne skind, og som tak herfor giftede Jason sig med Medea, og de fik to børn. Senere forlod Jason Medea til fordel for en ung kongedatter i Korinth. Medea planlagde en hævn til Jasons bryllup og sendte sine børn med forheksede gaver til hans brud, som sammen med sin far brændte ihjel, da de hjalp hinanden med at åbne gaverne. Medea dræbte også sine børn for at hævnen kunne blive fuldkommen og rejste herefter på sin vingede dragevogn til sit fædreland. Jasons brud og børn var borte, og Jason selv døde på sit skib Argo, da roret brækkede af og ramte ham.
"Jason med det gyldne skind", 1803, udført af Bertel Thorvaldsen,
Thorvaldsens Museum. Værket indgår i
indgår i Den danske kulturkanon.
Kastor & Polydeukes (græsk) Castor & Pollux (romersk)
tvillingesønner af Leda og deltagere i argonautertogtet der blev ledet af Jason, se ovenfor.
Castor og Pollux statuer
flankerer trappen til
Kapitolhøjen i Rom.
Kronos (græsk) Saturnus/Saturn (romersk)
gud for agerbrug. I kunsten ses han ofte med et kornsegl.
I Hesiods digt Theogonien (7. årh. f.Kr.), en mytologisk beretning om universets skabelse og Zeus' vej til magten, er Titanen Kronos omtalt som søn af Uranus (himmel) og Gaia (jord) og far til Zeus, Hades og Poseidon. Kronos omstyrter sin far og overtager magten - det var blevet forudsagt, at en dag ville Kronos selv blive styrtet af sin egen søn, hvorfor han slugte sine nyfødte børn for at undgå denne skæbne. Da hans hustru Rhea (gr.)/Ops (rom.) fødte Zeus gemte hun ham i en hule i Idabjerget på Kreta. Kronos troede, han havde slugt Zeus, men narret af Rhea havde han slugt en stor sten svøbt i et klæde. Zeus befriede sine søskende og fordrev Kronos - Zeus styrede verden fra Olympen.

 "Saturn fortærer den ene af sine sønner", omkring 1819-23,
udført af
Francisco Goya, Pradomuseet, Madrid

Leto (græsk) Latona (romersk)
gudinde for moderskab og børnene og de unges beskytter. Hun var en af Zeus' mange elskerinder og fik med ham tvillingerne Apollon og Artemis. Hera, Zeus hustru, forpurrede at Leto kunne føde nogetsteds, men glemte en lille ø Delos, der flød frit på havet, og her kunne Leto føde sine tvillinger fordi Zeus have givet løfte om at gøre øen bundfast.
Latona med Apollon og Artemis, 1824,
udført af Francesco Pozzi,
Chatsworth House, Derbyshire, England.
Morfeus (græsk)
drømmenes gud og en af søvnens gud Hypnos' utallige børn. Hans mor var Pasithea, gudinde for hvile, afslapning og hallucinationer. Hans bedstemor var nattens gudinde Nyx. Morfeus' drømme var sande og profetiske. Som gudernes budbringer sendte han via drømmene meddelelser fra guderne.
"At hvile i Morfeus' arme", udtryk for en dyb og fredfyldt søvn. Lægemidlet morfin er opkaldt efter ham.
"Morfeus sover i sin grotte", udført ca. 1771 af
Jean-Bernard Restout, Cleveland Museum of Art (CMA).
Narkissos (græsk)
smuk ung helt, der forelsker sig i sit eget spejlbillede som han ser i en sø, og han dør af længsel efter sig selv, og i dødsriget spejler han sig i floden Styx. Efter hans død spirer der blomster (narcisser) op fra jorden.
Bjergnymfen Echo har en ulykkelig kærlighed til Narkissos, der afviser hende, hvorfor hun syner hen og kun hendes stemme blev tilbage.

En narcissist er en selvoptaget, overfladisk, løgnagtig, konfliktskabende, jaloux og humørsyg person, der har et opmærksomhedsbehov ud over alle grænser samt et hav af andre negative egenskaber.

"Narcissus", 1597-99, udført af Caravaggio,
Galleria Nazionale d'Arte Antica, Rom
Nike (græsk) Victoria (romersk)
Den vingede sejrsgudinde. Nike fra Samotrake.
Sejrsgudinden Victoria fører kvadrigaen på taget af Thorvaldsens Museum, udført 1845-48 af H.W. Bissen og Stephan Ussing efter Thorvaldsens skitser.
Nike fra Samotrake, ca. 190 f.Kr., Louvre, Paris.
Odysseus (græsk) Ulixes/Ulysses (romersk)
sagnhelt og konge på øen Ithaka. Hans hustru var Penelope.

I Homers "Iliaden" berettes om Den Trojanske Krig mellem grækerne og trojanerne, som handlede om at få Den Skønne Helene, som prins Paris havde bortført, tilbage - Helene var den græske kong Menelaos' hustru, og hun var datter af Leda. Efter at grækerne havde belejret Troja i 10 år udtænkte Odysseus et krigslist i form af en hul træhest, Den Trojanske Hest, som blev givet i gave til trojanerne og ført gennem deres byport, og Odysseus og udvalgte krigere, der havde skjult sig i hesten, sneg sig ud af den og åbnede byens porte for den græske hær, der erobrede Troja.

Når trojanerne modtog hesten som gave kunne det være fordi, den blev givet som offergave til Poseidon. Den trojanske præst Laokoon, der forudså erobringen af Troja, havde advaret om gaven, men blev gjort tavs, da guderne sendte to slanger, som kvalte ham og hans to sønner.

Odysseus er helten i "Odysseen", der er historien om hans hjemrejse til Ithaka efter Den Trojanske Krig. En odyssé = en langvarig, besværlig og begivenhedsrig rejse.

"Den trojanske hest føres ind i Troja", ca. 1760, udført
af Giovanni Domenico Tiepolo, National Gallery, London. 
Orfeus (græsk)

musiker, poet og profet og opfinder af lyren. Han sang så smukt, at han kunne tæmme de vilde dyr og få træerne til at danse. Orfeus deltog i argonautertogtet (sejlekspeditionen til Kolchis på skibet Argo, hvor Jason skulle hente det gyldne skind) og her lykkedes det ikke sirenerne at lokke besætningen i døden med deres skønsang, fordi Orfeus sang smukkere end dem.
Eurydike var Orfeus' elskede som blev bidt til døde af en slange, og som han måtte hente i Hades på den betingelse, at han på vejen op ikke måtte vende sig og se på hende, hvilket han gjorde og hun forblev i dødsriget.
"Orfeus og Eurydike", 1826, udført af Carl Andreas
August Goos,
Statens Museum for Kunst.
Pan (græsk) Faunus (romersk)
gud for skoven, hyrderne og deres flokke, for fjeldene, for jagt og guddom for frugtbarhed. I kunsten kan han ses med elementer fra geden såsom horn, pelsede ben, spidse ører, skæg og hale og i det hele taget har han et skrækindlagende udseende og er uregerlig og ser oftest sexhungrende ud.

Pan var en forfører og han jagtede nymfer og fandt interesse i unge hyrder.

Han kan følges af satyrer (skovdæmoner med horn i panden og hesteben- og hale).

Pan kan ses at have seksuel omgang med en ged i en antik skulptur fundet i Herculaneum i 1752, udstillet på Det nationale arkæologiske museum, Napoli.
Panik af gr. panikos = vedrørende Pan og betegner en pludselig opstået årsagløs frygt.

Peter Pan syndrom bruges om mænds angst for (som romanfiguren) at blive voksne, og at være i det barndommens land, hvor ansvar og forpligtelser ikke gjaldt. Peter Pan syndromet kan også betegne voksne kvinder, der kalder sig selv for piger og prøver at være ung med de unge

"Liggende Pan", ca. 1610, af Peter Paul Rubens,
National Gallery of Art, Washington, D.C.
Se også skulptur af Pan med sin fløjte, slotsparken i Versailles.
Persefone/Kore-Persefone (græsk) Proserpina (romersk)
Persefone er kornets gudinde og underverdenes dronning, gift med Hades og datter af Zeus og Demeter.
Proserpinas rov = bortførelsen af Proserpina der bliver taget til fange og ført til underverdenen af guden Pluto. Hendes mor Ceres søgte efter hende, og da hun opdagede, at Proserpina var røvet med sin far/Jupiters samtykke, blev hun rasende og sørgede for at jorden ikke var frugtbar før Proserpina var tilbage, hvorfor Jupiter krævede at Pluto udleverede Proserpina, men hun var lænket til Pluto og underverdenen fordi hun havde spist et granatæble (symbol på frugtbarhed, velstand og udødelighed). Proserpina tilbringer en tredjedel af året i underverdenen og to tredjedele på jorden.
"Proserpinas Rov" ("Pluto og Proserpina"), 1621-22,
udført af
Bernini, Galleri Borghese, Rom.
Poseidon (græsk) Neptunus/Neptun (romersk)
gud for havet og søfart, for vandløb, drikkevand, vogne og heste. Bror til Zeus, bor ikke på Olympen, men i havet. I kunsten ses han med en trefork (der anvendes til fiskeri), hvormed han kan, hvis han bliver vred, bringe havet i oprør. Grundet sit voldsomme temperament forbindes Neptun også med jordskælv. I kunsten kan han ses fare over havene i en stridsvogn, der trækkes af søheste.
Statue af Neptun udført 1744-45 af J.C. Petzold,
placeret på rampen ved Børsen i København.
Statuen er en kopi udført 1876 af J.C. Rosenfalk,
originalen er på København Museum.
Se også
Neptunspringvandet ved Schönbrunn slottet i Wien.
Priapos/Priapus (græsk)
gud for frugtbarhed, havebrug, kvæghold og vinavl. Der er uenighed om hvem hans forældre var, af muligt ophav nævnes i kilder bl.a. Dionysos og Afrodite, Hermes og Afrodite og Pan og Afrodite.

Priapos er skytshelgen for fiskerne og de søfarende, der om bord på deres skibe ofte havde en statue af ham eller en fallosfigur.
Romerske havestatuer af Priapos havde til formål af jage tyve bort.
Lidelsen priapisme, langvarig uønsket smertefuld erektion, har navn efter Priapos.

Statue af den falliske gud Priapus,
Casa dei Vettii, Vettii-brødrernes hus, Pompeji
Uranos/Uranus (græsk)
er himmelhvælvet selv, og universets første hersker. Han regerede indtil hans søn titanen Kronos gjorde oprør mod hans styre og kastrerede ham og smed hans kønsorgan i havet.

Uranos var den første af Gaias sønner og også hendes mand. Uranos og Gaia er forældre til de tre uhyrer kaldet de hundredearmede, der havde 100 hænder og 50 hoveder, og til de enøjede kæmper kykloperne. Uranos hadede dette afkom og kastede dem i Tartaros dybt nede i Hades. Da Uranos og Gaia blev forældre til titanerne opfordrede Gaia, (der ikke havde accepteret de hundredearmede og kyklopernes skæbne) titanerne til at angribe deres far og udstyrede Kronos med et segl med hvilket han skar Uranos' kønsorgan af og kastede det i havet. Fra dråber af Uranus' blod der flød op på jorden blev Erinyerne, giganterne og meliaderne (nymfer) født og af det skum, der opstod da kønsorganet ramte havet fødtes "den skumfødte Afrodite/Venus".

Da Uranos nu var afsat befriede titanerne deres brødre fra Tartaros og gav magten til Kronos/Saturn, der giftede sig med sin søster Rhea og sendte sine brødre tilbage til Tartaros.

"Uranus lemlæstes af Saturn", 1500-tallet,
udført af Giorgio Vasari, Palazzo Vecchio, Firenze.
Zeus (græsk), gift med Hera Jupiter (romersk), gift med Juno
Zeus, gudernes konge, styrer sit rige fra bjerget Olympen. Han er himmel- og tordengud og har en tordenkile, som gør ham til lynets herre.

Zeus er barn af Rhea og Kronos og gift med sin søster Hera.

Zeus blev let betaget af kvinder - gudinder som dødelige, og han har et utal af børn blandt guder og mennesker. Han kan efter behov forvandle sig til menneske eller dyr, bl.a. til en tyr, da han røver Europa, den smukke datter af den fønikiske kong Agenor. Han forvandler sig til en svane i sin betagethed af Leda, besvangrer hende og hun lægger to æg. Hun har samme nat stået i forhold til både Zeus og sin mand kong Tyndareos. I det ene æg er tvillingerne Kastor og Polydeukes og i det andet æg tvillingerne Klytaimnestra og Helene = "Den skønne Helene", der bliver årsag til Den Trojanske Krig.

"Europa" (Europas rov), 1562, udført af Tizian,
Isabella Stewart Gardner Museum, Boston.
Læs "Sagnet om Europa".
"Leda med svanen", 1918, udført
af Kai Nielsen, Statens Museum for Kunst
De ni muser  -  gudinder for kunst og videnskab
"Apollo danser runddans med de ni muser", kobberstik af Bertel Thorvaldsen, senest 1750, Thorvaldsens Museum.
Se den italienske maler Baldassarre Peruzzis billede af Apollon og muserne, udført mellem 1514-23, Palazzo Pitti, Firenze.
Se Det Kongelige Teaters tilskuerloft, der viser muserne, udført efter forlæg af Constantin Hansen.
Muse (gr. mousa/moisa, lat. musa). De alvidende muser, søstergudinderne som de gamle grækere tilbad, er gudinder for musik, sang og dans. De er døtre af Zeus og Mnemosyne (erindring, titan, datter af Gaia og hendes søn Uranus). Mnemosyne fødte alle ni muser på én gang - de blev født ved foden af Olympen på sletten Piéria og boede på bjerget Helikon i regionen Boeotia i Grækenland.
Muserne var formentlig oprindeligt skytsgudinder for digtere og senere for de frie kunster/artes liberales og for videnskab. De var kilder til inspiration for dødelige. De græske kunstnere kunne gøre brug af dem i arbejdet med deres værker. Musernes anfører og beskytter er guden for de skønne kunster Apollon Musagetes.
Musekulten havde hvert fjerde år en festival i byen Thespiae nær Helikon, og en konkurrence i sang og musik, og de sang og dansede ved festlige begivenheder og ved begravelser sang de klagesange og hjalp de sørgende over sorgen.
Muserne er smukke, arrogante og forfængelige, ingen skulle betvivle deres evner. De omtales ofte som ugifte, og flere gange som mødre til sønner forbundet med poesi og sang, bl.a. Orfeus (søn af Kalliope og kong Oeagrus af Thrakien), Rhesus konge af Thrakien (søn af Euterpe og flodguden Strymon) og Eumolpus konge af Thrakien.
Den græske blinde digter Homer (levede o. 700 f.Kr.) påkalder sig i både Iliaden og Odysseen en muse (formentlig Kalliope eller Euterpe). "Siger mig nu, I Muser! hvis Hjem er Olympiske Sale, I er Gudinder, og selv overalt er I Vidner til Alting" (Iliaden, Sang 2, vers 484-485).
Den græske digter af læredigte Hesiod (virksom 700-tallet f.Kr.) nævnte muserne ved navn og at Kalliope var den øverste blandt muserne.
Museion/mouseion (gr.), museum (lat.) betød musernes sæde/samlingssted. Et sted dedikeret til muserne og til de kunster og videnskaber, som de repræsenterede.
"I Muser! hvis Hjem er Olympiske Sale, I er Gudinder, og selv overalt er I Vidner til Alting"
(Homer, Iliaden 2. Sang)
Kalliope/Calliope
Den ældste og øverste af muserne, deres leder. Sammen med kong Oeagrus af Thrakien har hun sønnen Orfeus.

Muse for: heroisk fortællekunst/heltedigtning, episk digtning, veltalenhed.
Attributter: skriftrulle, tavle og griffel, en lyre. Bærer laurbærkrans.
Hendes navn betyder: "den smukke stemme".

I kunsten er alle muserne fremstillet som smukke unge kvinder.
"Kalliope", o. 1836, relief udført af Bertel Thorvaldsen, Thorvaldsens Museum, København.
 
"Calliope", 1869, af Joseph Fagnani, Metropolitan Museum of Art, New York.
Kleio/Klio/Clio

Betegnes nogle gange "forkynderen".
Muse for
: heltedigte, historieskrivning, lyrespil.
Attributter: skriftrulle, pen, stentavler, åben bog, lyre.
Hendes navn betyder: "at berette", "at gøre berømt".

"Klio", o. 1836, relief udført af Bertel Thorvaldsen, Thorvaldsens Museum, København.
"Clio - historiens muse"
, 1617-34, af Johannes Moreelse, Nationalmuseet i Warszawa, Polen.
Erato

I kunsten ses hun ofte siddende, og hun bærer myrte- eller rosenkrans. Erato anses for at være den smukkeste af muserne og er med sin skønhed inspirerende for digtning om kærlighed. Hun er ledsaget af Eros (Amor).
Muse for: lyrik, kærlighedsdigte, sang, dans - alt hvad der har med kærlighed at gøre.
Attributter: lyre, kithara (græsk strengeinstrument lighedspunkter med lyren, men lidt større end lyren), tavle, pen.
Hendes navn betyder: "den dejlige".

"Erato", o. 1836, relief udført af Bertel Thorvaldsen, Thorvaldsens Museum, København.
"Musen Erato digter inspireret af Eros", ca. 1797, af Charles Meynier, Metropolitan Museum of Art, New York.
Euterpe

Hun er formentlig mor til Rhesus konge af Thrakien, hvis far er flodguden Strymon.
Muse for
: sang, musik, fløjtespil, lyrik.
Attributter: fløjte, aulos (dobbeltfløjte), panfløjte, laurbærkrans.
Hendes navn betyder: "den velbehagelige".

"Euterpe", o. 1836, relief udført af Bertel Thorvaldsen, Thorvaldsens Museum, København.
"Euterpe, muse for fløjtespil og lyrik", 1600-tallet, af Simon Vouet.
Melpomene
Oprindeligt sangens muse, senere tragediens muse. Hun var formentlig mor til nogle af sirenerne (væsener, halv fugl, halv kvinde), der levede på et rev på havet og sang så smukt, at søfolkene førtes på afveje og led skibbrud. Kan også ses afbildet med Dionysos.
Muse for
: tragedie, klagesange.
Attributter: tragisk maske, oldgræsk symbol for tragisk komedie, Herakles' kølle.
Hendes navn betyder: "at fejre med dans og sang".
"Melpomene", o. 1836, relief udført af Bertel Thorvaldsen, Thorvaldsens Museum, København.
"Melpomene, tragediens muse", tegning af Nicolai Abildgaard, Statens Museum for Kunst.
Polyhymnia
"Polyhymnia ", o. 1836, relief udført af Bertel Thorvaldsen, Thorvaldsens Museum, København. "Polyhymnia", gipsafstøbning, Statens Museum for Kunst.
Hun vises i kunsten ofte eftertænksom, iklædt et slør og holder en finger til sin mund og hviler albuen på en pæl.
Muse for: religiøs poesi, pantomime, sang, dans, geometri.
Attributter: ingen.
Hendes navn betyder: "de mange sange".
I filmen "Mød mig på Cassiopeia", 1951, spiller Bodil Kjer Polyhymnia og synger Musens sang, hvor det bl.a. lyder: "En muse er en pligtopfyldende lille meteor hun er altid på fart mellem himmel og jord".
Hun omtales i Dantes "Divina Commedia", Paradiso, Canto XXIII: "Se mo sonasser tutte quelle lingue che Polimnïa con le suore fero del latte lor dolcissimo più pingue, per aiutarmi, al millesmo del vero non si verria, cantando il santo riso e quanto il santo aspetto facea mero" (Hvis i dette øjeblik alle de tunger [digterord] som Polyhymnia og hendes søstre nærede med deres sødeste, rigeste mælk [inspiration], skulle lyde for at hjælpe mig nu, kunne deres sang ikke nå en tusindedel af sandheden ved at synge om det hellige smil og hvordan det fik hendes [Beatrices] hellige ansigt til at stråle).
Terpsichore

Ses i kunsten ofte siddende spillende på lyre. I nogle beretninger beskrives hun som mor til en sirene, som hun har med flodguden Achelous eller flodguden Phorcys.
Muse for
: dans og korsang.
Attributter: lyre, tamburin, harpe, palmekrans.
Hendes navn betyder: "danseglæde".

"Terpsichore", o. 1836, relief udført af Bertel Thorvaldsen, Thorvaldsens Museum, København.
"
Terpsichore, musen for dans og sang", 1739, af Francois Boucher.
Thalia

Ses i kunsten fremstillet som en smuk og glad ung kvinde. Hun fik syv/ni børn/korybanter (naturvæsener) med Apollon.
Muse for
: komedie og hyrdedigtning (digt om hyrdeliv i idylliske landlige omgivelser).
Attributter: komediens maske, hyrdestav, krans af efeu.
Hendes navn betyder: "Blomstrende".

"Thalia", o. 1836, relief udført af Bertel Thorvaldsen, Thorvaldsens Museum, København.
"De ni muser - Thalia (komedie)", 1771, af Johann Heinrich Tischbein, Museumslandschaft Hessen Kassel.
Urania

Uranias søstre er forbundet med livet på jorden og Urania med himlen og stjernerne, som hun kunne læse i og forudsige fremtiden. Hun er barnebarn af Uranus. I kunsten er Urania fremstillet som en smuk kvinde iført draperet klædedragt.
Muse for: astronomi.
Attributter: stjerneglobus, passer.
Hendes navn betyder: "himmelsk".

"Urania", o. 1836, relief udført af Bertel Thorvaldsen, Thorvaldsens Museum, København.
"Allegorisk portræt af Urania, astronomiens muse", 1700-tallet, af Jean Louis Tocqué.
Apollon Musagetes
Muserne er tæt knyttet til Apollon Musagetes, der er musernes fører og beskytter.
"Apollon Musagetes", ballet 1928, af George Balanchines, musik Igor Stravinskij.
"Apollon Musagetes", o. 1836, relief udført af Bertel Thorvaldsen, Thorvaldsens Museum, København.
"Apollon og muserne", 1767, Nostell Priory, England.

Nordisk mytologi

Se også/See Also
Dronningens gobeliner
Tapestries for
HM The Queen
Historiske krige
Roskilde
Domkirke
Roskilde
Cathedral
Regenter
Jelling-
monumenterne
Sorø Klosterkirke
Nordisk mytologi
Skagensmalerne
The Skaw Painters
Digital kunst

KI
Digital Art

AI

Schweiz
Switzerland
Tyskland
Germany
 
Bayeux tapetet
Rafael/Raphael
Michelangelo
Leonardo
da Vinci
Dante
Alighieri
Drop Down Menu
arslonga.dk  v/ Kirsten Gress   kontakt