Klik på billederne for
forstørrelse |
|
|
Sagnhelt.
Modig og stærk Kriger.
Søn af kong Peleus og havnymfen Thetis. En
af hovedpersonerne i Homers epos "Iliaden",
hvor der berettes om
Den Trojanske Krig mellem grækerne
(under ledelse af kong Agamemnon) og trojanerne
(under ledelse af kong Priamos), og som handlede om
at få den
Den Skønne
Helene, som prins Paris havde bortført, tilbage.
Se Thorvaldsens
"Achilleus
og Penthesilea", 1837. Achilleus
forelskede sig i og dræbte Penthesilea, der var
dronning over de kvindelige krigere amazonerne. |
|
Akilleshæl = svagt
eller sårbart punkt. Achilleus' mor Thetis, der gjorde ham
usårlig ved at dyppe ham i floden Styx, holdt ham
i hælen for han ikke skulle falde i floden, hvorfor
den ikke blev beskyttet, og det var i hælen
Achilleus blev ramt af en dødbringende pil fra
prins
Paris' bue. |
|
|
"Thetis
dypper sin søn Achilleus i floden
Styx", 1700-tallet,
udført af Antoine Borel,
Galleria Nazionale, Parma. |
|
|
|
|
|
gudinde for kærlighed
og skønhed.
Venus
Coelestis er himmelsk og opstået
af havets skum. Hun fremstilles nøgen, da
hun symboliserer ideal skønhed, ofte pegende
mod himlen. Hun er datter af
Uranus,
himmelhvælvet selv, hvis sæd blev spredt ud
over havet, heraf opstod Venus Anadyomene
(den skumfødte, egl. den opdukkede/den af
havet opstegne). Se
Botticellis "Den skumfødte Venus" og
Neoplatonisme.
|
|
Thorvaldsen,
"Venus
med
æblet",
1828:
Æblet
som
Venus
holder
vandt
hun i
den
skønhedskonkurrence
som den
trojanske
prins
Paris
var
dommer i. |
|
Se "Venus fra Milo"
og "Venus
fra Willendorf" (Naturhistorisk
Museum, Wien), der ikke repræsenterer en ideal
skønhed - "The Willendorf Award" er en
fedmeforskningspris oprettet i 1980. |
|
|
"Venus og Mars", ca. 1485, udført
af
Botticelli,
National Gallery, London |
|
|
|
|
Ares
(græsk) |
Mars
(romersk) |
|
|
|
|
|
krigsgud.
Ares var søn af
Zeus og Hera.
Romulus og Remus,
der var Roms tvillingegrundlæggere var børn af Rhea
Silvia og Mars, og i nogle myter af halvguden
Herkules. |
|
"Mars og Amor",
1862, udført af
Bertel Thorvaldsen,
Thorvaldsens Museum, København.
|
|
|
|
|
|
gudinde for vilde dyr
og jagt. Tvilling til
Apollon.
Se
"Diana",
udført af Augustus Saint-Gaudens, støbt 1928,
Metropolitan Museum of Art,
New York. |
|
"Jægerinden Diana",
u.å., af Guillaume Seignac, privateje. |
|
|
|
|
|
gud for lægekunst,
hans attribut er æskulapstaven om hvilken, der
snor sig en slange. Hygieia, gudinde for sundhed og hygiejne, var en af
Asklepios' fem døtre. |
|
"Hygieia giver næring til
Æskulaps slange",
1808-10, udført af
Bertel Thorvaldsen,
Thorvaldsens Museum, København. |
|
|
|
Athene
(græsk) |
Minerva
(romersk) |
|
|
|
|
|
datter af
Zeus, født
ud af hans hoved eller lår. Gudinde for krig,
håndværk, kunst og visdom. Hun er skytsgudinde for
Athen. Kaldes også Pallas Athene.
I malerkunsten
fremstilles hun som en ung kvinde i krigsudrustning
med spyd, hjelm og et skjold. Se også "Athene
og Kentauren". |
|
"Pallas Athene",
ca. 1655, tilskrevet
Rembrandt, Gulbenkian Museum, Lissabon. |
|
|
|
|
|
De tre
chariter,
døtre af
Zeus, er
Euphrosyne, Aglaea og Thalia, gudinder for skønhed, ynde, glæde, dans og sang.
I kunsten ses de
tre gratier
stående nøgne og
omarmende
hinanden. |
|
De tre gratier
og Amor,
1821,
udført af
Bertel
Thorvaldsen. |
|
|
|
|
|
Flora, gudinde for alt
spirende for blomster og forår. Hun blev årligt æret
ved en fest kaldet Floralia, der blev indstiftet i
238 f.Kr. Hendes tempel var nær Circus Maximus i
Rom. Hun var gift med Zephyr, vestenvindens gud. |
|
Det botaniske begreb
Flora er opkaldt efter hende. Værket "Flora
Danica", om danske urter og planter, blev i 1648
udgivet af lægen og botanikeren Simon Paulli
(1603-1680), der var livlæge for
Frederik 3. og
Christian 5.
|
|
Af Ovids digt "Fasti"
(romersk festkalender) fremgår at en nymfe ved navn
Chloris blev kysset af vestenvinden Zephyrus og blev
transformeret til Flora, hvilket er billedliggjort i
Botticellis "Våren". |
|
Flora i
Botticellis
"Våren"/"La Primavera",
1477-78, Galleria
degli Uffizi, Firenze. |
|
|
|
|
|
opfinder, arkitekt og
skulptør, der bl.a. i Knossos på Kreta byggede en enorm labyrint for
kong Minos,
som skulle skjule uhyret Minotaurus (med
menneskekrop og tyrehoved og resultatet af Minos'
dronnings forelskelse i en tyr).
Daidalos var far til
Ikaros og de blev holdt
i fangenskab på Kreta, for ikke at røbe labyrintens
hemmelighed. De flygtede fra Kreta flyvende på
vinger af voks, skabt af Daidalos, Ikaros fløj for
tæt på solen og vingerne smeltede, og han faldt i
Det ægæiske Hav og druknede. |
|
"Daidalos
og Ikaros", 1799, udført af Charles Paul Landon,
Musée des
Beaux-Arts et de la Dentelle, Alencon, Normandiet. |
|
|
|
|
|
gudinde for
korn/afgrøder. Hendes datter røves af underverdenens
gud Hades/Pluto. Se "Proserpinas
rov". |
|
"Ceres tigger om Jupiters tordenkile efter
kidnapning af hendes datter
Proserpina",
1777, udført at Antoine-Francois Callet, Museum of
Fine Arts,
Boston.
|
|
|
|
Dike
(græsk) |
Justitia
(romersk) |
|
|
|
|
|
Gudinde for
retfærdighed.
Retfærdigheden er
en af de fire verdslige kardinaldyder/hoveddyder
(optræder hos bl.a. Platon og Aristoteles) og de tre
andre er klogskab, tapperhed og mådehold, og er
grundlæggende moralske egenskaber som mennesket bør
stræbe efter.
Tro, håb og
kærlighed blev tilføjet med kristendommen = kristne
dyder/teologiske dyder.
Justitia kan i
kunsten ses holdende svær og balancevægt og have
bind for øjnene/den blinde retfærdighed, hvilket dog
ikke har med den antikke opfattelse at gøre, men er
en kristen kardinaldyd. |
|
"Justitia
og Prudentia", mellem 1528-88, udført af
Veronese, Bayerischen Staatsgemäldesammlungen,
München. |
|
"Justitia",
1841, udført af
Bertel Thorvaldsen,
Thorvaldsens Museum,
København |
|
|
|
|
Eos
(græsk) |
Aurora
(romersk) |
|
|
|
|
|
gudinde for daggry/morgenrøden.
|
|
"Gudinden Aurora sejrer over Natten", omkr.
1755-56, udført af
Jean Honoré Fragonard, Museum of Fine Arts,
Boston. |
|
|
|
|
|
hævngudinder på
bl.a. mennesker der begår mened
eller mord, som er tilfældet med Orestes, der
dræbte
sin mor
Klytaimnestra (tvillingesøster til
Helene) og hendes
elsker Aigisthos, der havde myrdet Orestes' far kong
Agamemnon, da han vendte hjem fra Den Trojanske
Krig. |
|
"Orestes jages af
furierne", 1862, udført af William-Adolphe Bouguereau,
Chrysler Museum of Art, Norfolk, Virginia. |
|
|
|
|
|
gudinde for
splid og ufred.
Hun var datter
af nattens
gudinde Nyx
eller som
beskrevet i
Iliaden søster
til Ares og
således datter
af Zeus og Hera.
Ved brylluppet
mellem
Achilleus'
forældre kong
Peleus og
havnymfen Thetis
er Eris ikke
budt med, og i
raseri herover
kastede hun et
gyldent
æble/stridens
æble hvorpå
der stod "Til
den smukkeste",
en titel som
Afrodite/Venus,
Hera/Juno og
Athene/Minerva
kæmpede om, og
hvor "Paris'
dom" skulle
afgøre hvem, der
skulle vinde -
prins Paris af
Troja var valgt
som dommer af
Zeus.
Afrodite/Venus
vandt fordi hun
havde lovet
Paris verdens
smukkeste
kvinde,
Helene,
der var gift med
kong Menelaos af
Sparta, og som
Paris bortfører
hvilket fører
til krig mellem
Sparta og Troja
- Den Trojanske
Krig.
"Paris'
dom",
maleri af
Harald Giersing. |
|
"Peleus og
Thetis' bryllup",
1638,
af Abraham
Bloemaert,
Kunstmuseet
Mauritshuis,
Haag.
|
|
|
|
|
Gaia
(græsk) |
Terra/Tellus (romersk) |
|
|
|
|
|
Den første
guddom/urmoder, jordens gudinde, "Moder Jord". Terra
Mater/Tellus Mater. Mor og hustru til
Uranos.
Gaia fødte giganterne.
Under kampen mellem giganterne og guderne kaldet
Gigantomachien angreb giganterne Olympen og de
olympiske guder gik af med sejren. Gigantomachien
symboliserer kulturens sejr over barbari. Se "Giganternes
fald". |
|
Terra liggende omgivet
af årstiderne og bag hende Aion-Uranus (evighedens
gud) i zodiachjulet og til siderne træer
repræsenterende sommer og vinter, midterpartiet fra en gulvmosaik fra en romersk villa
nær den antikke by Sentinum i regionen Marche,
Italien,
ca. 200-250 e.Kr., Glyptoteket i
München. |
|
|
|
Hades
(græsk) |
Plutos/Pluto
(romersk) |
|
|
|
|
|
gud for
underverdenen/dødsriget (kaldet Hades). |
|
"Pluto", ca.
1594, udført af Hendrick Goltzius, træsnit fra
serien "Guder og gudinder". Pluto
med krone ses bagfra. I sin højre hånd holder han en tofork. Fra en krukke
løber vand symboliserende de fire af underverdenens
fem floder.
I baggrunden ses flammer og fortabte sjæle for tre
dommere. |
|
|
|
|
Helene/Helena
(græsk) -
"Den skønne Helene", den smukkeste af alle dødelige kvinder |
|
|
|
|
Datter
af
Zeus
eller Tyndareos
og
Leda.
Hustru til
Menelaos af
Sparta.
Helene, den
smukkeste kvinde
i verden, var
den indirekte
årsag til Den
Trojanske Krig
mellem grækerne
og trojanerne,
som handlede om
at få "Den
Skønne Helene"
tilbage - hun
var i sin mands
fravær flygtet
til Troja med
prins
Paris,
søn af kong
Priamos af
Troja. Da
Menelaos vendte
hjem og opdagede
at hans kone var
væk, drog han
til Troja for at
kræve hende
hjem, hvilket
kong Priamos
nægtede og
resultatet blev
den 10-årige
konflikt. I
slutningen af
krigen affyrede
Paris den pil,
der dræbte
Achilleus,
og selv blev han
kort efter
dødeligt såret
af en giftig pil
affyret af
Filoktetes med
Herakles' bue,
som Filoktetes
fik efter hans
død, fordi han
havde tændt hans
ligbål, og buen
var afgørende at
bringe ind i
slaget for at
grækerne kunne
sejre over
trojanerne.
Begivenheden,
der gik forud
for flugten til
Troja, fandt
sted ved
brylluppet
mellem kong
Peleus og
havnymfen
Thetis, hvor
gudinden for
splid og ufred
Eris
(gr.) kastede et
gyldent
æble/stridens
æble hvorpå
der stod "Til
den smukkeste",
en titel som
Afrodite/Venus,
Hera/Juno og
Athene/Minerva
kæmpede om, og
hvor prins Paris,
var valgt som
dommer af Zeus
(Paris' dom).
Afrodite/Venus
vandt fordi
hun havde lovet
Paris
verdens
smukkeste
kvinde, Helene.
Ifølge den
græske
historiker
Herodot var det
ikke den rigtige
Helene, som
Paris flygtede
med til Troja,
men et fantom af
hende skabt af
gudernes
dronning Hera.
Den sande Helene
skulle være
blevet slynget
gemme luften af
Hermes og bragt
til kong Proteus
i Ægypten, som
holdt hende
fangen under Den
Trojanske Krig.
Helene blev
tilbedt/dyrket
som
guddommeliggjort
heltinde i
Lakonien, og hun
havde et tempel
på Rhodos, hvor
hun blev tilbedt
som Dendritis,
træets gudinde. |
|
"Paris og
Helenes
kærlighed",
1788, af
Jacques-Louis
David,
Louvre, Paris. |
|
|
|
|
|
Hera
(græsk) |
Juno
(romersk) |
|
|
|
|
|
gudinde for kvinder,
ægteskab, himlen og stjernerne samt den
hvide ko (som hun kan forvandle sig til),
hun betegnes kvieøjet (= store smukke
øjne som en ko). Hun er søster og hustru til
Zeus og gudernes dronning. Hun forsøgte ofte
at hævne sig på sin utro mands elskerinder og deres
børn.
|
|
Se
Jacopo Tintoretto,
"Mælkevejens
oprindelse", omkring 1575, National
Gallery, London. I den mytiske historie bringes en
af Zeus'
mange horeunger, den lille
Herakles,
til Hera, der ammer ham af
medlidenhed, men han sutter så voldsomt, at
han volder Hera smerte, hvorfor hun skubber ham
bort. Hendes mælk sprøjter ud over himlen og danner
Mælkevejen. |
|
|
"Zeus og Hera på
Idabjerget", 1775, udført af Andries Cornelius Lens,
Kunsthistorisches Museum Wien. |
|
|
|
|
|
sagnhelt, halvt
menneske, halvt gud. Kæmper mod vilddyr, uhyrer og
ondskab. Herakles er søn af
Zeus og en af hans mange
dødelige elskerinder. Zeus' sidespring gjorde, at
hans hustru Hera flere gange forsøgte at tage
livet af Herakles, bl.a. ved at sende to
store slanger ned i hans vugge, som han kvalte.
Efter hans død blev han på bjerget Olympen (gudernes
bolig) forsonet med Hera. |
|
Se
Jacopo Tintoretto,
"Herkules
forviser faunen fra Omfales seng",
1585,
Museum
of Fine Arts,
Budapest.
Herakles
havde forsøgt tempelran og solgtes til slavemarkedet
og blev købt af Omfale (i græsk mytologi dronning af
Lydien). Hos hende førte han en lidet heltemæssig
tilværelse. For at ydmyge ham krævede Omfale at han
iførte sig kvindeklæder. Han skulle følge efter
hende klædt i kjole og slør og bære en parasol, og
han skulle holde en kurv med uld mens Omfale og
hendes hofdamer spandt. Faunen
Pan var forelsket i
Omfale. Han søgte hendes seng, men på grund af
tøjbytteriet mellem Herakles og Omfale, tog Pan fejl
og krøb i seng til Herakles, der sparkede ham ud. |
|
Se "Den store
Herkules", ca.
1589, udført af Hendrick Goltzius, træsnit fra
serien "Guder og gudinder". |
|
Herkules
med løveskind og kølle
udført af
Bertel Thorvaldsen,
Prins Jørgens Gård,
Christiansborg Slot.
Af Herkules' tolv prøvelser var den nemeiske løve
med det usårlige skind, som han nedlagde med sin
kølle og flåede. |
|
|
|
|
|
Hybris (græsk)
Petulantia
(romersk) |
&
Nemesis (græsk) Nemesis/Invidia (romersk) |
|
|
|
|
|
Hybris
er gudinde for hovmod, respektløshed, vold,
uansvarlighed, arrogance og skandaløs
opførsel. Begår man hybris er man ikke
vidende om begrænsningerne for menneskelige
handlinger og rammes derfor
af gudernes straf nemesis.
Myten om
Ikaros,
der med voksvinger flyver for tæt på solen
og lider druknedøden, er et eksempel på at
begå hybris.
|
|
Nemesis,
hævnens og retfærdighedens gudinde, der
straffer synder som hovmod. |
|
|
"Nemesis",
1837, udført af Alfred Rethel, Statens Eremitagemuseum, Sankt Petersborg. |
|
|
|
|
|
kongesøn og sagnhelt, der voksede op i
landflygtighed, da hans far kongen var blevet
fordrevet af sin bror Pelias. Pelias og Jason
spurgte Oraklet i Delfi til råds om deres liv, og
Pelias fik det svar, at han skulle frygte den, der
kom med én sandal. Til Jason sagde Oraklet, at han
var født til konge. Jason var ikke i tvivl om
oraklets svar og drog mod kongeborgen og tabte
undervejs sine ene sandal. Overfor Pelias gjorde han
krav på tronen. Pelias huskede Oraklets svar og
forlangte af Jason, at han ved en dåd skulle
bevise, at han havde ret til tronen. Han
skulle hente det gyldne vædderskind fra Kolchis ved
Sorte Havet (verdens ende). Jason gik om bord på
skibet Argo sammen med 50 mand, argonauter, og de
begav sig ud på argonautertogtet, der bestod
af mange prøvelser. Jason fik hjælp til sine
prøvelser af kongedatteren Medea, der havde
trolddomskraft, og han fik fat i det gyldne skind,
og som tak herfor giftede Jason sig med Medea, og de
fik to børn. Senere forlod Jason Medea til fordel
for en ung kongedatter i Korinth. Medea planlagde en
hævn til Jasons bryllup og sendte sine børn med
forheksede gaver til hans brud, som sammen med sin
far brændte ihjel, da de hjalp hinanden med at åbne
gaverne. Medea dræbte også sine børn for at hævnen
kunne blive fuldkommen og rejste herefter på sin
vingede dragevogn til sit fædreland. Jasons brud og
børn var borte, og Jason selv døde på sit skib Argo,
da roret brækkede af og ramte ham. |
|
"Jason med det gyldne skind", 1803, udført af
Bertel Thorvaldsen,
Thorvaldsens Museum. Værket indgår i
|
|
|
|
|
|
tvillingesønner af
Leda
og deltagere i argonautertogtet der blev ledet af
Jason, se ovenfor. |
|
Castor og Pollux
statuer
flankerer trappen til
Kapitolhøjen i Rom. |
|
|
|
Kronos
(græsk) |
Saturnus/Saturn
(romersk) |
|
|
|
|
|
gud for agerbrug. I
kunsten ses han ofte med et kornsegl.
I Hesiods digt Theogonien (7. årh. f.Kr.),
en mytologisk beretning om universets skabelse og
Zeus' vej til magten, er Titanen
Kronos omtalt som søn af
Uranus
(himmel) og Gaia (jord) og
far til Zeus,
Hades og
Poseidon. Kronos omstyrter
sin far og overtager magten -
det var blevet forudsagt, at en dag ville Kronos
selv blive styrtet af sin egen
søn, hvorfor han slugte sine nyfødte børn for at undgå denne skæbne. Da hans
hustru Rhea (gr.)/Ops (rom.) fødte Zeus gemte hun
ham i en hule i Idabjerget på
Kreta. Kronos troede, han havde slugt Zeus, men
narret af Rhea havde han slugt
en stor sten svøbt i et klæde. Zeus befriede sine
søskende og fordrev Kronos -
Zeus styrede verden fra Olympen. |
|
"Saturn
fortærer den ene af sine sønner",
omkring 1819-23,
udført af
Francisco Goya,
Pradomuseet,
Madrid. |
|
|
|
Leto
(græsk) |
Latona
(romersk) |
|
|
|
|
|
gudinde for moderskab
og børnene og de unges beskytter. Hun var
en af Zeus' mange
elskerinder og fik med ham tvillingerne
Apollon og
Artemis.
Hera, Zeus hustru, forpurrede at Leto kunne
føde nogetsteds, men glemte en lille ø Delos, der
flød frit på havet, og her kunne Leto føde sine
tvillinger fordi Zeus have givet løfte om at gøre
øen bundfast. |
|
Latona med Apollon
og Artemis, 1824, udført af Francesco Pozzi,
Chatsworth House, Derbyshire, England. |
|
|
|
|
|
drømmenes gud
og en af søvnens gud Hypnos' utallige børn.
Hans mor var Pasithea, gudinde for hvile,
afslapning og hallucinationer. Hans
bedstemor var nattens gudinde Nyx. Morfeus'
drømme var sande og profetiske. Som gudernes
budbringer sendte han via drømmene
meddelelser fra guderne. |
|
"At hvile i Morfeus' arme", udtryk for en
dyb og fredfyldt søvn. Lægemidlet morfin er
opkaldt efter ham. |
|
|
"Morfeus
sover i sin grotte", udført ca. 1771 af
Jean-Bernard Restout, Cleveland Museum
of Art (CMA). |
|
|
|
|
|
smuk ung helt, der
forelsker sig i sit eget spejlbillede som han ser i
en sø, og han dør af længsel efter sig selv, og i
dødsriget spejler han sig i floden Styx. Efter hans
død spirer der blomster (narcisser) op fra jorden.
Bjergnymfen Echo har en ulykkelig kærlighed til
Narkissos, der afviser hende, hvorfor hun syner hen
og kun hendes stemme blev tilbage.
En narcissist er en
selvoptaget, overfladisk, løgnagtig,
konfliktskabende, jaloux og humørsyg person, der har
et opmærksomhedsbehov ud over alle grænser samt et
hav af andre negative egenskaber. |
|
"Narcissus",
1597-99, udført af
Caravaggio,
Galleria Nazionale d'Arte
Antica, Rom |
|
|
|
Nike
(græsk) |
Victoria
(romersk) |
|
|
|
|
|
Den vingede
sejrsgudinde. Nike fra Samotrake. |
|
Sejrsgudinden
Victoria fører
kvadrigaen
på taget af
Thorvaldsens Museum,
udført 1845-48 af
H.W. Bissen og Stephan Ussing efter Thorvaldsens
skitser. |
|
Nike fra Samotrake, ca. 190 f.Kr., Louvre,
Paris. |
|
|
|
Odysseus
(græsk) |
Ulixes/Ulysses
(romersk) |
|
|
|
|
|
sagnhelt og konge på
øen Ithaka. Hans hustru var Penelope.
I Homers
"Iliaden"
berettes om Den Trojanske Krig
mellem grækerne og
trojanerne, som handlede om at få
Den Skønne Helene,
som prins Paris havde bortført, tilbage - Helene var
den græske kong
Menelaos' hustru, og hun var datter af
Leda. Efter at grækerne havde
belejret Troja i 10 år udtænkte Odysseus et
krigslist i form af en hul træhest, Den Trojanske
Hest, som blev givet i gave til trojanerne og ført
gennem deres byport, og Odysseus og udvalgte
krigere, der havde skjult sig i hesten, sneg sig ud
af den og åbnede byens porte for den græske hær, der
erobrede Troja.
Når trojanerne modtog hesten som gave kunne det være
fordi, den blev givet som offergave til
Poseidon. Den trojanske
præst Laokoon, der forudså erobringen af Troja,
havde advaret om gaven, men blev gjort tavs, da
guderne sendte to slanger, som kvalte ham og hans to
sønner.
Odysseus er helten
i "Odysseen", der er historien om hans hjemrejse til
Ithaka efter Den Trojanske Krig.
En odyssé = en langvarig, besværlig og
begivenhedsrig rejse. |
|
"Den trojanske hest
føres ind i Troja", ca. 1760, udført
af Giovanni Domenico Tiepolo, National Gallery,
London. |
|
|
|
|
|
musiker, poet
og profet og opfinder af lyren. Han sang så
smukt, at han kunne tæmme de vilde dyr og få
træerne til at danse. Orfeus deltog i
argonautertogtet (sejlekspeditionen til
Kolchis på skibet Argo, hvor
Jason skulle hente det
gyldne skind)
og her lykkedes det ikke sirenerne at lokke
besætningen i døden med deres skønsang,
fordi Orfeus sang smukkere end dem. Eurydike var Orfeus' elskede som blev
bidt til døde af en slange, og som han måtte
hente i Hades på den betingelse, at han på
vejen op ikke måtte vende sig og se på
hende, hvilket han gjorde og hun forblev i
dødsriget. |
|
"Orfeus og
Eurydike", 1826, udført af Carl Andreas
August Goos,
Statens Museum for Kunst.
|
|
|
|
Pan
(græsk) |
Faunus
(romersk) |
|
|
|
|
|
gud for skoven,
hyrderne og deres flokke, for fjeldene, for jagt og
guddom for frugtbarhed. I kunsten kan han ses med
elementer fra geden såsom horn, pelsede ben, spidse
ører, skæg og hale og i det hele taget har han et
skrækindlagende udseende og er
uregerlig og ser oftest sexhungrende ud.
Pan var en forfører
og han jagtede nymfer og fandt interesse i unge
hyrder.
Han kan følges af
satyrer (skovdæmoner med horn i panden og hesteben-
og hale). Pan kan ses at have seksuel
omgang med en ged i en
antik skulptur fundet i Herculaneum i 1752,
udstillet
på Det nationale arkæologiske museum,
Napoli. |
|
Panik af gr.
panikos = vedrørende Pan og betegner en pludselig
opstået årsagløs frygt.
Peter Pan syndrom
bruges om mænds angst for (som romanfiguren) at
blive voksne, og at være i det barndommens land,
hvor ansvar og forpligtelser ikke gjaldt. Peter Pan
syndromet kan også betegne voksne kvinder, der
kalder sig selv for piger og prøver at være ung med
de unge |
|
|
"Liggende Pan",
ca. 1610, af
Peter Paul Rubens,
National Gallery of Art, Washington, D.C. |
|
|
|
|
|
|
Persefone er kornets gudinde og
underverdenes dronning, gift med
Hades og datter af
Zeus og
Demeter. |
|
Proserpinas rov = bortførelsen af Proserpina
der bliver taget til fange og ført til underverdenen
af guden Pluto. Hendes mor
Ceres søgte
efter hende, og da hun opdagede, at Proserpina var
røvet med sin far/Jupiters samtykke, blev hun
rasende og sørgede for at jorden ikke var frugtbar
før Proserpina var tilbage, hvorfor
Jupiter krævede
at Pluto udleverede Proserpina, men hun var lænket
til Pluto og underverdenen fordi hun havde spist et
granatæble (symbol på frugtbarhed, velstand og
udødelighed). Proserpina tilbringer en tredjedel af
året i underverdenen og to tredjedele på jorden. |
|
|
"Proserpinas Rov" ("Pluto og Proserpina"),
1621-22, udført af
Bernini,
Galleri Borghese, Rom. |
|
|
|
Poseidon
(græsk) |
Neptunus/Neptun
(romersk) |
|
|
|
|
|
gud for havet og
søfart, for vandløb, drikkevand, vogne og heste.
Bror til
Zeus, bor ikke på Olympen, men i havet. I
kunsten ses han med en trefork (der
anvendes til fiskeri),
hvormed han kan, hvis han bliver vred, bringe havet
i oprør. Grundet
sit voldsomme temperament forbindes Neptun også med
jordskælv. I kunsten kan han ses fare over havene i
en stridsvogn, der trækkes af søheste. |
|
|
|
|
|
|
|
|
er
himmelhvælvet selv, og universets første
hersker. Han regerede indtil hans søn
titanen Kronos gjorde oprør mod hans styre
og kastrerede ham og smed hans kønsorgan i
havet. Uranos var den
første af Gaias sønner
og også hendes mand. Uranos og Gaia er
forældre til de tre uhyrer kaldet de hundredearmede, der havde 100 hænder og
50 hoveder, og til de enøjede kæmper kykloperne. Uranos hadede dette afkom og
kastede dem i Tartaros dybt nede i Hades. Da
Uranos og Gaia blev forældre til titanerne opfordrede Gaia, (der ikke
havde accepteret de hundredearmede og
kyklopernes skæbne) titanerne til at angribe
deres far og udstyrede
Kronos med et segl
med hvilket han skar Uranos' kønsorgan
af og kastede det i havet. Fra dråber af
Uranus' blod der flød op på jorden blev
Erinyerne,
giganterne og meliaderne (nymfer) født og af
det skum, der opstod da kønsorganet ramte
havet fødtes "den skumfødte
Afrodite/Venus".
Da Uranos
nu var afsat befriede titanerne deres brødre
fra Tartaros og gav magten til
Kronos/Saturn, der giftede
sig med sin søster Rhea og sendte sine
brødre tilbage til Tartaros. |
|
"Uranus lemlæstes
af Saturn", 1500-tallet,
udført af Giorgio Vasari,
Palazzo
Vecchio, Firenze. |
|
|
|
|
Zeus
(græsk), gift med Hera |
Jupiter
(romersk), gift med Juno |
|
|
|
|
|
Zeus,
gudernes konge,
styrer sit rige fra
bjerget Olympen. Han er himmel- og tordengud og
har en tordenkile, som gør ham til lynets herre.
Zeus er barn af Rhea
og Kronos og gift med sin
søster Hera.
Zeus blev let
betaget af kvinder - gudinder som dødelige, og
han har et utal af børn blandt guder og mennesker.
Han
kan efter behov
forvandle sig til menneske eller dyr, bl.a.
til en tyr, da han røver Europa,
den smukke datter af den fønikiske kong Agenor. Han
forvandler sig til en svane i sin betagethed af
Leda, besvangrer hende og hun
lægger to æg. Hun har samme nat stået i forhold
til både Zeus og sin mand
kong Tyndareos. I det ene æg
er tvillingerne
Kastor og
Polydeukes og i det andet æg
tvillingerne Klytaimnestra
og Helene =
"Den
skønne Helene", der bliver årsag til Den
Trojanske Krig. |
|
"Europa" (Europas rov), 1562, udført af
Tizian,
Isabella Stewart Gardner
Museum, Boston. Læs "Sagnet
om Europa". |
|
"Leda med svanen",
1918, udført af
Kai Nielsen, Statens Museum for Kunst |
|
|
|
|
"I Muser! hvis Hjem
er Olympiske Sale,
I er Gudinder, og selv overalt er I
Vidner til Alting"
(Homer, Iliaden 2. Sang) |
Kalliope/Calliope |
|
|
Den ældste og øverste af muserne, deres leder. Sammen med
kong Oeagrus af Thrakien har hun sønnen
Orfeus.
Muse for:
heroisk fortællekunst/heltedigtning, episk digtning, veltalenhed.
Attributter: skriftrulle, tavle og griffel, en lyre. Bærer
laurbærkrans.
Hendes navn betyder: "den smukke stemme". |
I kunsten er alle
muserne fremstillet som smukke unge kvinder. |
|
"Kalliope",
o. 1836, relief udført af
Bertel Thorvaldsen,
Thorvaldsens Museum, København.
"Calliope",
1869, af Joseph Fagnani,
Metropolitan Museum of Art,
New York. |
|
|
|
Betegnes
nogle gange "forkynderen".
Muse for: heltedigte, historieskrivning, lyrespil.
Attributter: skriftrulle, pen,
stentavler, åben bog, lyre.
Hendes navn betyder:
"at berette", "at gøre berømt". |
|
"Klio",
o. 1836,
relief udført af
Bertel Thorvaldsen,
Thorvaldsens Museum, København.
"Clio - historiens muse", 1617-34, af Johannes Moreelse, Nationalmuseet
i Warszawa, Polen. |
|
|
|
I kunsten ses hun ofte siddende, og
hun bærer myrte- eller rosenkrans. Erato anses for at være den smukkeste af
muserne og er med sin skønhed inspirerende for digtning om kærlighed. Hun er
ledsaget af
Eros (Amor).
Muse for: lyrik, kærlighedsdigte, sang, dans - alt hvad der
har med kærlighed at gøre.
Attributter: lyre, kithara (græsk
strengeinstrument lighedspunkter med lyren, men lidt større end lyren),
tavle, pen.
Hendes navn betyder: "den dejlige". |
|
"Erato",
o. 1836, relief udført af
Bertel Thorvaldsen,
Thorvaldsens Museum, København.
"Musen Erato digter inspireret af
Eros", ca. 1797, af Charles
Meynier,
Metropolitan Museum of Art, New
York. |
|
|
|
Hun er
formentlig mor til Rhesus konge af Thrakien, hvis far er flodguden Strymon.
Muse for: sang, musik, fløjtespil, lyrik.
Attributter: fløjte, aulos (dobbeltfløjte), panfløjte, laurbærkrans.
Hendes navn betyder: "den velbehagelige". |
|
"Euterpe",
o. 1836,
relief udført af
Bertel Thorvaldsen,
Thorvaldsens Museum, København.
"Euterpe, muse for fløjtespil og lyrik", 1600-tallet, af Simon
Vouet. |
|
|
|
Oprindeligt
sangens muse, senere tragediens muse. Hun var formentlig mor til nogle af
sirenerne (væsener, halv fugl, halv kvinde), der
levede på et rev på havet og sang så smukt, at søfolkene førtes på afveje og
led skibbrud. Kan også ses afbildet med
Dionysos.
Muse for: tragedie, klagesange.
Attributter: tragisk maske, oldgræsk symbol for tragisk komedie,
Herakles' kølle.
Hendes navn betyder:
"at fejre med dans og sang". |
|
"Melpomene",
o. 1836, relief udført af
Bertel Thorvaldsen,
Thorvaldsens Museum, København.
"Melpomene, tragediens muse", tegning af
Nicolai Abildgaard, Statens Museum for
Kunst. |
|
|
|
|
"Polyhymnia
",
o. 1836,
relief udført af
Bertel Thorvaldsen,
Thorvaldsens Museum, København. |
"Polyhymnia",
gipsafstøbning, Statens Museum for Kunst. |
|
Hun vises i
kunsten ofte eftertænksom, iklædt et slør og holder en finger til sin mund
og hviler albuen på en pæl.
Muse for: religiøs poesi, pantomime, sang, dans, geometri.
Attributter: ingen.
Hendes navn betyder:
"de mange sange". |
I filmen "Mød mig på Cassiopeia", 1951, spiller Bodil Kjer
Polyhymnia og synger Musens sang, hvor det bl.a. lyder: "En
muse er en pligtopfyldende lille meteor hun er altid på fart mellem himmel
og jord".
Hun omtales
i
Dantes
"Divina Commedia", Paradiso, Canto XXIII:
"Se mo sonasser tutte quelle lingue che Polimnïa con le suore fero del latte
lor dolcissimo più pingue, per aiutarmi, al millesmo del vero non si verria,
cantando il santo riso e quanto il santo aspetto facea mero"
(Hvis
i dette øjeblik alle de tunger [digterord] som Polyhymnia og hendes søstre
nærede med deres sødeste, rigeste mælk
[inspiration], skulle lyde for at
hjælpe mig nu, kunne deres sang ikke nå en tusindedel af sandheden ved at
synge om det hellige smil og hvordan det fik hendes [Beatrices] hellige
ansigt til at stråle). |
|
|
|
Ses i kunsten ofte siddende
spillende på lyre. I nogle beretninger beskrives hun som mor til en
sirene, som hun har med
flodguden
Achelous eller flodguden
Phorcys.
Muse for: dans og korsang.
Attributter: lyre, tamburin, harpe, palmekrans.
Hendes navn betyder: "danseglæde". |
|
"Terpsichore",
o. 1836,
relief udført af
Bertel Thorvaldsen,
Thorvaldsens Museum, København.
"Terpsichore,
musen for dans og sang",
1739, af Francois Boucher. |
|
|
|
Ses i
kunsten fremstillet som en smuk og glad ung kvinde. Hun fik syv/ni
børn/korybanter (naturvæsener) med Apollon.
Muse for: komedie og hyrdedigtning (digt om hyrdeliv i idylliske
landlige omgivelser).
Attributter: komediens maske, hyrdestav, krans af efeu.
Hendes navn betyder:
"Blomstrende". |
|
"Thalia",
o. 1836,
relief udført af
Bertel Thorvaldsen,
Thorvaldsens Museum, København.
"De
ni muser - Thalia (komedie)",
1771, af Johann Heinrich Tischbein,
Museumslandschaft Hessen Kassel. |
|
|
|
Uranias søstre er forbundet med
livet på jorden og Urania med himlen og stjernerne, som hun kunne læse i og
forudsige fremtiden. Hun er barnebarn af
Uranus. I kunsten er Urania fremstillet
som en smuk kvinde iført draperet klædedragt.
Muse for: astronomi.
Attributter: stjerneglobus, passer.
Hendes navn betyder: "himmelsk". |
|
"Urania",
o. 1836,
relief udført af
Bertel Thorvaldsen,
Thorvaldsens Museum, København.
"Allegorisk portræt af Urania, astronomiens muse", 1700-tallet, af
Jean Louis Tocqué. |
|
|
|
Muserne er tæt knyttet til Apollon Musagetes, der er musernes fører og
beskytter. |
"Apollon Musagetes", ballet
1928, af George Balanchines, musik Igor Stravinskij. |
|
"Apollon Musagetes",
o. 1836,
relief udført af
Bertel Thorvaldsen,
Thorvaldsens Museum, København.
"Apollon og muserne", 1767, Nostell Priory, England. |
|
|