Angantyr omtales som Ongendus i Willibrords Levned. Den angelsaksiske missionær Skt. Willibrord (ca. 658-739) har formentlig missioneret i Danmark o. 700. Iflg. Willibrord var Angantyr mere grusom end et vilddyr og hårdere end en sten - et ordvalg måske foranlediget af at Angantyr afviste at lade sig kristne af ham eller, at han var som en viking skulle at være.

Angantyr kan have grundlagt Ribe, der voksede frem omkring en handelsplads. Danevirke var under opførelse da Angantyr var konge, og han var formentlig involveret heri.

I 726 byggede han formentlig Kanhavekanalen på Samsø, der går tværs gennem øen, og hvor vikingeflåderne kunne skjules.

Slaget på Samsø foregik iflg. Saxo i 728. Den svenske kongedatter Ingeborg var stridens æble. Både den svenske Hjalmar, der var i kongens tjeneste, og Angantyr ville vinde hendes gunst og mellem dem foregik en tvekamp. Hjalmars ven krigeren Ørvarodd/Orvar-Odd kæmpede mod Angantyrs 11 brødre. Ørvarodd var den eneste, der overlevede i slaget. Ingeborg døde af sorg over tabet af sin foretrukne bejler Hjalmar.

Forud for slaget blev aflagt det løfte, at den der sejrede skulle højsætte sin modstander og give ham sine våben med.
Angantyr blev højsat med sit sværd Tyrfing, som han havde arvet fra sin far, det var magisk, med Tyrfing kunne et slag ikke tabes, men det var også tillagt en forbandelse som blev skyld i Angantyrs død.
Efter Angantyr var død fødtes hans datter Hervør, hun drog i viking som mand under navnet Hervard og opsøgte gravhøjene på Samsø, hvor hun flere gange anråbte sin far og endelig åbnede gravhøjen sig og i en ildsøjle stod Angantyr med Tyrfing som han advarede Hervør mod, men lod det flyve over i hendes hænder.

Angantyrs gravhøj er muligvis i Brattingsborg skov på Samsø.

Hertug af Sachsen og hærleder Widukind søgte tilflugt hos Kong Sigfred i 777 efter et mislykket oprør mod frankerne - forgæves havde de forsøgt at samle sakserne til modstand mod Frankerrigets hersker Karl den Store. Widukind blev gift med Sigfreds datter Geva.

Sigfred var måske den samme som Sigurd Ring.

I 824 fordrev Gudfredsønnerne Harald, og igen rejste han til Ludvig den Fromme, der for at hjælpe ham stillede den betingelse at Harald lod sig døbe - Harald krævede til gengæld grevskabet Rüstringen som len.

I 826 blev Harald døbt i Frankerringet og benediktinermunken Ansgar rejste med ham til Danmark i håbet om at gøre danerne kristne. I 827 blev Harald Klak fordrevet fra Danmark af Gudfredsønnerne.