Kontakt/Contact
© Kirsten Gress. All Rights Reserved.

arslonga.dk

 

Drop Down Menu
 
Drop Down Menu

Drop Down Menu

 
 
  Kronregalierne - Tre monarkier - Kongeskibe -
Danske konger før Gorm den Gamle
 
   
 
Kongemagtens insignier/ Kronregalierne

Christian 5.'s lukkede krone
/de enevældige kongers krone (øverst), udført af Paul Kurtz 1670-71

Dronningekronen
(nederst) udført af Frederik Fabritius, 1731, til Christian 6.'s hustru
Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach.

Rigsæblet
, udført i Hamburg til Frederiks 3.' kroning i 1648. Som herskermagtens tegn stammer det fra de romerske kejsere og betegner verdensherredømmet. Rigsæblet symboliserer jordkuglen, der efter kristendommens sejr er kronet af korset symboliserende Guds almagt og kongen som Guds udvalgte. Jordkuglen er inddelt i tre verdensdele Europa, Afrika og Asien. Verdensdelene er delt af floder. Den vertikale linje mellem Europa og Afrika er Middelhavet. Den horisontale linje til venstre er Don, og den horisontale linje til højre er Nilen.
Ved kroninger og salvinger bæres rigsæblet i kongens venstre hånd, sceptret holdes i højre hånd.

Sceptret
, herskerstaven, der er symbol på autoritet.

Sværdet
, symbol på kongens funktion som lovenes håndhæver.
 
1-3

Christian 4.'s åbne krone, Rosenborg Slot,  udført 1595-96 af guldsmed Dirich Fyring i Odense. Kongen blev kronet den 29. august 1596.
Kronen er åben svarende til de kroner som regenterne i Unionstiden anvendte.

4 Christian 5.'s lukkede krone, de enevældige kongers krone, Rosenborg Slot. På de bøjler, der samler kronen ses øverst rigsæblet eller globen påsat et kors, som symboliserer, at kirken stod over kongemagten.   
Kronen blev fremstillet af guldsmed Paul Kurtz i 1671 til Christian 5., der var Danmarks anden enevældige konge. Kronen blev benyttet af de enevældige konger til og med Christian 8, da arveligt monarki med enevælde erstattes med arveligt monarki, da enevælden bliver afskaffet i 1849, og således har kronen ikke længere betydning da salvinger ikke fandt sted efter grundlovens indførelse, hvor regenterne blev udråbt.
Når en regent dør og lægges på castrum doloris (smertens leje), hvor den lukkede kiste stilles til offentligt skue lægges kronen på kisten. Castrum doloris indførtes med enevælden som en fast bestanddel i den kongelige begravelsesceremoni, hvor også de tre Rosenborg sølvløver placeres omkring båren, som dens vogtere. Dronning Ingrids kiste stod på castrum doloris i Christiansborg Slotskirke i november 2000.

Under valgkongedømmet blev der foretaget kroninger og salvinger, men med enevældens indførelse (1660) blev der kun foretaget salvinger, kroninger blev overflødige, da kongen automatisk var konge når hans forgænger døde. Kongen var kun underlagt Gud og af Gud bestemt til at regere landet.
Salvingsceremonierne foregik i Frederiksborg Slotskirke. Kongen fik sin magt direkte fra Gud, hvis stedfortræder på jord Sjællands biskop, salvede kongen på isse, bryst og hånd.
Ved salvingsceremonien anvendtes salvingstronen, dronningens trone og de 3 sølvløver samt kronregalierne. Christian 5. var den første enevoldskonge, der blev salvet (1671). Under den fire time lange ceremoni blev Kongeloven af 1665 læst op.
Tre monarkier
Valgkongedømme fra Gorm den Gamle til 1660.
Fra 1170-1648 blev kongerne kronet (af adelen) og salvet. Salvingen var en kirkelig handling, den var Guds indvielse til kongegerningen.
 
Arveligt monarki med enevælde 1660, Frederik 3. underskrev enevoldsarveregeringsakten i 1661.
Under Enevælden og frem til 1840 blev den nye konge kun salvet, da han allerede var kronet og "Konge af Guds nåde". I Kongeloven af 1665 var arvefølgen fastlagt: "...fra den første dag, hannem forrige Konges dødelig affgang bliffver forkyndet og anmeldet, da skall, med mindre hand ved siugdom eller anden uomgengelig tilfald lowligen vaar forhindret, i hans Sted være Konge den neste effter hannem udj Linien, som helles effter hans død er nest till Arffven."
 
Arveligt monarki. Enevælden afskaffet i 1849.
Efter grundlovens indførelse i 1849 har der ikke fundet kroninger eller salvinger sted. Kongerne/regenterne er nu blevet udråbt af statsministeren.
 
Kongeskibe
1650-? Sophia Amalia. Opkaldt efter Frederik 3.'s hustru Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg.
1687-1721 Elephanten.
1824-1840 Hjuldamperen Kiel.
1841-1855 Hjuldamperen Ægir, det første kongeskib bygget af jern.
1855-1879 Hjuldamperen Slesvig.
1874-1885 Sejl- og dampskibet Fregatten Jylland blev benyttet som kongeskib af Christian 9., når der var behov for det, da "Slesvig" var ustabil i høj sø. "Jylland" sejlede kongen til Islands 1000-års jubilæum i 1874. I 1876 gik turen til Rusland, hvor kongeparret besøgte deres datter Dagmar, der var gift med den russiske Zar Alexander 3.
1858-1864 Dampskibet Falken. Frederik 7.'s private skib.
1879-1931 Hjuldamperen Dannebrog.
1932- Dannebrog.
"Christian VIII med følge overværer på sit dampskib "Ægir" den 2. maj 1843 manøvreringen af en eskadre på Københavns ydre red", 1844. Statens Museum for Kunst. (Ægir = havets gud i nordisk mytologi). Fregatten Jylland, 2012.
 
Danske konger før Gorm den Gamle
Chochillaicus (år 500). Angantyr (Ongendus)
amle/Erik Barn (827-854). Horik/Haarik/Hårik 2. Barn (konge fra 854). Sigfred og Halvdan (omkr. 873). Helge (omkr. 891). Olaf fra Sverige. Gnupa (efter 910). Sigtryg (før 920). Knud 1. Hardegon (ca. 920-934).

I bogen "Regum Daniæ icones, accurate expressæ: Alb. Haelwegh feci et excudit", Hafniæ (dat. 1646), findes kongeportrætter fra sagnkongen Dan til Kong Christian 4.
 
  Dronningens gobeliner
Tapestries for HM The Queen
  Regenter
  PAS DE DEUX
ROYAL
  Kongelige portrætter
  Historiske krige
  Aarhus
  Marselisborg
Slot
Marselisborg
Palace
  Kongelige på frimærker
Royals on Stamps
  Bayeux tapetet
  København Copenhagen
  Sculpture by the Sea Aarhus
2009, 2011 2013, 2015
  Jelling
Monumenterne
  Kristne
højtider
  Danske julemærker
Danish

Christmas Seals
  Hjerl Hede
Hjerl Hede
Open Air
Museum
  Søby
Brunkulsmuseum
  Neoplatonisme
  Firenze
Florence
  Domkirken i
Pisa
The Field of Miracles Pisa
  Siena
  Dante
Alighieri
  Guareschi &
Don Camillo
  Rom
Rome
  Vittoriale
degli Italiani
  Milano
Milan
  Padova
Padua
  Palazzo Te
  Arquà Petrarca
  Schweiz
Switzerland
  Venedig
Venice
  Glasmuseet
på Murano
  Glasmuseet
Ebeltoft
  Berlin
  Jeff Koons
  New York
  Praglia abbedi
Praglia Abbey
  Barcelona
  Colonia Güell
  Madrid
  Victor Vasarely
  Frank O. Gehry Guggenheim
Bilbao
  Burgos  &  Pamplona
  Budapest
  Ægypten
Egypt
  Sans Souci, Potsdam
  Den danske kulturkanon
  Rosenholm Slot
Rosenholm Castle
  Kronborg Slot
Kronborg Castle
  Rafael/Raphael
  Rembrandt
  Vatikanstatens frimærker
  Prospektkort
  Leonardo da Vinci
  J.F. Willumsen
  Skagensmalerne
The Skaw Painters
  Glansbilleder
Scraps
  Michelangelo
  Dansk guldalder
Danish Golden
Age
  Den Gamle By
The Old Town, Aarhus
  Den Moderne By
The Modern
Town, Aarhus
 
Drop Down Menu