contactarslonga@gmail.com
 © Kirsten Gress. All Rights Reserved

arslonga.dk

 

Drop Down Menu
 
Drop Down Menu

Drop Down Menu

 
 
 
Kongemagtens insignier/
Kronregalierne

Christian 5.'s lukkede krone
/de enevældige kongers krone (øverst), udført af Paul Kurtz 1670-71

Dronningekronen
(nederst) udført af Frederik Fabritius, 1731, til Christian 6.'s hustru
Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach.

Rigsæblet
er udført i Hamburg til Frederik 3.' kroning i 1648. Det symboliserer det kristne verdensherredømme. Rigsæblet er en guldkugle/jordkugle med et emaljebånd besat med taffelsten (diamanter slebet på en bestemt måde). Jordkuglen er inddelt i tre verdensdele Europa, Afrika og Asien. Verdensdelene er delt af floder. Den vertikale linje mellem Europa og Afrika er Middelhavet. Den horisontale linje til venstre er Don, og den horisontale linje til højre er Nilen. Rigsæblet er kronet med et kors symboliserende Guds almagt og Kongen som Guds udvalgte.
Ved kroninger og salvinger bæres rigsæblet i Kongens venstre hånd, sceptret holdes i højre hånd.
Som herskermagtens tegn stammer rigsæblet fra de romerske kejsere og betegner verdensherredømmet.

Sceptret
, herskerstaven, er symbol på autoritet.

Sværdet
, symbol på kongens funktion som lovenes håndhæver.

Regalierne på Rosenborg Slot.
 
Christian 4.'s åbne krone &
Christian 5.'s lukkede krone
- de enevældige kongers krone
1-3

Christian 4.'s åbne krone, Rosenborg Slot, udført 1595-96 af guldsmed Dirich Fyring i Odense. Kongen blev kronet den 29. august 1596.
Kronen er åben svarende til de kroner som regenterne i Unionstiden anvendte.

4 Christian 5.'s lukkede krone, de enevældige kongers krone, Rosenborg Slot. På de bøjler, der samler kronen ses øverst rigsæblet eller globen påsat et kors, som symboliserer, at kirken stod over kongemagten.
Kronen blev fremstillet af guldsmed Paul Kurtz i 1671 til Christian 5., der var Danmarks anden enevældige konge. Kronen blev benyttet af de enevældige konger til og med Christian 8., da arveligt monarki med enevælde blev afskaffet med Junigrundloven af 1849.
Når en regent dør og lægges på castrum doloris (smertens leje), hvor den lukkede kiste stilles til offentligt skue, lægges kronen på kisten. Castrum doloris indførtes med enevælden som en fast bestanddel i den kongelige begravelsesceremoni, hvor også de tre Rosenborg sølvløver placerdes omkring båren, som dens vogtere. Dronning Ingrids kiste stod på castrum doloris i Christiansborg Slotskirke i november 2000.
Under valgkongedømmet blev der foretaget kroninger og salvinger, men med enevældens indførelse (1660) blev der kun foretaget salvinger, kroninger blev overflødige, da kongen automatisk var konge når hans forgænger døde. Kongen var kun underlagt Gud og af Gud bestemt til at regere landet.
Salvingsceremonierne foregik i Frederiksborg Slotskirke. Kongen fik sin magt direkte fra Gud, hvis stedfortræder på jord Sjællands biskop, salvede kongen på isse, bryst og hånd med indviet olie.
Ved salvingsceremonien anvendtes salvingstronen, dronningens trone og de 3 sølvløver samt kronregalierne. Christian 5. var den første enevoldskonge, der blev salvet (1671). Under den fire time lange ceremoni blev Kongeloven af 1665 læst op.
Tre monarkier
Valgkongedømme
fra Gorm den Gamle til 1660
Fra 1170-1648 blev kongerne kronet og salvet. Det var Rigsrådets medlemmer, der satte kronen på kongens hoved, som symbol på at Rigsrådet overtog magten efter kongens død og ved kroningen overdrog magten til den nye konge. Salvingen var en kirkelig handling, den var Guds indvielse til kongegerningen.

Det sidste Danehof (middelalderens rigsforsamling) afholdtes i 1413, og dets funktioner overgik til Rigsrådet (1200-tallet til 1660), der havde magten over kongen. Med enevældens indførelse i 1660 får kongen magten over Rigsrådet, og rollerne blev således byttet om.
Både Danehof og Rigsråd bestod af "Rigets bedste mænd", og det vil sige bisper, herremænd/adelsmænd, embedsmænd etc.


Med Enevælden blev Rigsrådet afskaffet, al magt og myndighed lå hos Kongen.

Arveligt monarki med enevælde
Fra 1660

 
Frederik 3. underskrev enevoldsarveregeringsakten i 1661.

Under Enevælden og frem til 1840 blev den nye konge kun salvet, da han allerede var kronet og "Konge af Guds nåde". Han tog således selv kronen på hovedet (kroner sig selv) og gik til kirken for at modtage Guds velsignelse, dvs. selve salvingen.

Kongeloven af 1665, Enevældens grundlov, slog fast at kongen alene stod til ansvar over for Gud og besad den lovgivende, dømmende og udøvende magt.
I Kongeloven var arvefølgen fastlagt: "...fra den første dag, hannem forrige Konges dødelig affgang bliffver forkyndet og anmeldet, da skall, med mindre hand ved siugdom eller anden uomgengelig tilfald lowligen vaar forhindret, i hans Sted være Konge den neste effter hannem udj Linien, som helles effter hans død er nest till Arffven." Den enevældige konge er således automatisk konge når forgængeren dør.
Arveligt monarki
Fra 1849
Enevælden bliver afskaffet i 1849.
Efter grundlovens indførelse i 1849 har der ikke fundet kroninger eller salvinger sted. Kongerne/regenterne bliver nu blevet udråbt af Folketinget/statsministeren.
Kongeskibe
1650-?
Sophia Amalia. Opkaldt efter Frederik 3.'s hustru Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg.
1687-1721
Elephanten.
1824-1840
Hjuldamperen Kiel.
1841-1855
Hjuldamperen Ægir, det første kongeskib bygget af jern. Ægir = havets gud i nordisk mytologi.
1855-1879
Hjuldamperen Slesvig.
1874-1885
 
Sejl- og dampskibet Fregatten Jylland blev benyttet som kongeskib af Christian 9., når der var behov for det, da "Slesvig" var ustabil i høj sø. "Jylland" sejlede kongen til Islands 1000-års jubilæum i 1874. I 1876 gik turen til Rusland, hvor kongeparret besøgte deres datter Dagmar, der var gift med den russiske Zar Alexander 3.
1858-1864
Dampskibet Falken. Frederik 7.'s private skib.
1879-1931
Hjuldamperen Dannebrog.
1932-
Dannebrog.
"Christian VIII med følge overværer på sit dampskib "Ægir" den 2. maj 1843 manøvreringen af en eskadre på Københavns
ydre red"
, 1844. Statens Museum for Kunst.
Fregatten Jylland med Kong Christian 9. om bord, Thorshavn, på vej til Island. Udsnit af billede. Fregatten Jylland, 2012. Hjuldamperen Dannebrog. Dannebrog, foto Sven Türck.
 
Danske konger før Gorm den Gamle
Chochillaicus (år 500)
Angantyr (Ongendus) (beg. 700)
Sigfred (slutn. 700)
Harald (ca. 812)
Gudfred (d. 810)
Hemming (810-812)
Harald Klak og Reginfred (812-813)
Gudfredsønner (813-827)
Horik 1./Haarik/Rørek/Hårik den Gamle/Erik Barn (827-854)
Horik/Haarik/Hårik 2. Barn
(konge fra 854)
Sigfred og Halvdan (omkr. 873)
Helge (omkr. 891)
Olaf fra Sverige (tidligt 900)
Gnupa (efter 910)
Sigtryg (før 920)
Knud 1. Hardegon (ca. 920-934)
I bogen "Regum Daniæ icones, accurate expressæ: Alb. Haelwegh feci et excudit", Hafniæ (dat. 1646), findes kongeportrætter fra sagnkongen Dan til Kong Christian 4.
 
Drop Down Menu

Drop Down Menu

 
 
Se også/See Also
Dronningens gobeliner
Tapestries for HM The Queen
Historiske krige
Kristne
højtider
Regenter
Skagensmalerne
The Skaw Painters
Jelling
Monumenterne
Reformationen
The Reformation
Bayeux tapetet
Danske julemærker
Danish

Christmas Seals
Dansk guldalder
Danish Golden
Age
Kongelige portrætter
PAS DE DEUX
ROYAL
Aarhus
Marselisborg
Slot
Marselisborg
Palace
Sculpture by the Sea Aarhus
2009, 2011 2013,
2015
København Copenhagen
Den danske kulturkanon
Barcelona
Colonia Güell
Kongelige på frimærker
Royals on Stamps
Neoplatonisme
Dante
Alighieri
Firenze
Florence
Rom
Rome
Venedig
Venice
Glasmuseet
på Murano
Domkirken i
Pisa
The Field of Miracles Pisa
Schweiz
Switzerland
Rafael/Raphael
Michelangelo
Leonardo da Vinci
Berlin
Guareschi &
Don Camillo
J.F. Willumsen
Jeff Koons
Frank O. Gehry Guggenheim
Bilbao
 
Drop Down Menu