|
|
|
|
Den lille Jellingsten |
Gorm den Gamles runesten
rejst ca. 950 |
"Gorm konge
gjorde
kumler
[mindesmærker]
disse efter
Thyra kone
sin Danmarks
bod" |
|
|
Kong
Gorms mindesten over
Dronning Thyra
er den mindste af de to runesten.
Omkring
år 1600
var runestenen placeret ved
kirkedøren og anvendtes som
bænk. Den fik sin plads
ved siden af
Harald Blåtands store
Jellingsten mellem 1627 og
1639. Stenens oprindelige
placering er ukendt,
men formentlig stod den i
nærheden af Jelling.
Dronning Thyra fik
tilnavnet Danebod,
der kan betyde
Danmarks pryd
eller
Danmarks bod
(den der
bødede/forsvarede
Danmark).
Historikerne
Svend Aggesen og Saxo Grammaticus var
enige om, at det var
Thyra, der byggede
forsvarsanlægget
Dannevirke
og dermed forsvarede
riget mod den tyske
kejser, men
arkæologisk er det
bevist, at Dannevirke
blev påbegyndt før
Thyras tid. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Den store Jellingsten |
Harald Blåtands runesten, som kaldes
Danmarks
dåbsattest, er rejst o. 965
til minde om hans forældre |
"Harald konge
bød gøre kumler
disse efter Gorm
fader sin og efter
Thyra moder sin, den
Harald som
sig vandt Danmark al
og Norge og danerne
gjorde kristne"
|
|
|
Stenen
betegnes "Danmarks Dåbsattest" fordi
den er det ældste monument, der bevidner
kristendommens indførelse i Danmark. På
stenen ses Nordens ældste Kristusbillede - en
afbildning heraf er anvendt i danske pas
siden 1997.
Imidlertid om det var Harald Blåtand, der
gjorde danerne kristne, eller om det var
Ansgar som i 826 påbegyndte sin
missionsvirksomhed i Hedeby, kan der være
tvivl om, men Ansgars virksomhed blev
afbrudt, så der er tvivl om dens blivende
betydning. Da Harald Blåtand levede,
eksisterede både asatroen og kristendommen,
der havde været på fremmarch i landet i mere
end hundrede år.
|
|
Harald Blåtand
rejste stenen midt
mellem Nord- og
Sydhøjen på en akse,
der mange år
forinden var lagt
fast af skibssætningen. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kopisten fra 1945
bemalet af
forfatteren
R.
Broby-Johansen |
|
Stenen, der er
udført i
Mammenstil,
har tre sider:
1)
runeindskrift
2)
fabeldyr
3)
Kristus. |
|
Runeindskriften
står i
vandrette linjer og
indvarsler den
latinske
skriftkultur i
Norden. På den lille
Jellingsten ses
skriften i lodrette
linjer. |
|
I
vikingetiden blev
den røde farve brugt
til at fremhæve
runer og rammelinier.
|
|
|
På
kopistenen ses
Kristusfiguren
tydeligt og
indrammet af
båndslyngninger. Det
formodes at stenen
oprindeligt har
været bemalet med
kraftige farver
(sort, hvid, gul,
rød, blå).
Vikingernes navn
for Kristus var
Hvidekrist,
navnet kan skyldes
at de der ved dåb
lod sig omvende til
kristendommen skulle
bære hvide klæder i
ugen efter dåben.
På den bemalede sten
ses Kristus iført
hvid dragt. |
|
|
Det firefodede
fabeldyr er måske en grif som her bekæmper hedenskab. |
|
|
|
|
Runesten fra Skt. Paul
Katedralens Kirkegård i
London |
Stenen, der er udført i
Ringerikestilen, blev fundet
i 1852. Den kan ses på
Museum of London's Medieval
gallery. |
Indskriften lyder: |
"Ginna og Toki satte
denne sten" |
|
|
Spor af maling blev fundet
på stenen, der måske har
været en del af et større
gravmonument. Stenens to
fabeldyr er inspireret af
dyret på Harald Blåtands
store Jellingsten. Stenen
med de nordiske runer kan
være ristet for en dansker i
London. |
|
|
|
|
|
Moderne runesten
|
Runeristeren Erik Sandquists
(Erik den Røde)
moderne runesten foran
udstillingsbygningen
Kongernes Jelling. |
Indskriften lyder: |
"Tyd du tidernes
runer i Kongernes
Jelling. Erik
huggede denne kuml"
|
|
|
Huggearbejdet blev udført
hen ad vejen i 2003-04,
første bemaling i 2005. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tegning
fra
1861
af
maler
og
arkæolog
Jacob
Kornerup
af
rekonstruktionen
af
Nordhøjens
gravkammer
fra
958-59
opført
i egetræ.
|
|
|
|
|
Nordhøjen
(Thyras Høj) |
fra o. 958-59 er den
ældste af de to
høje.
Den er 8 m høj og 62
m i diameter.
Her blev fundet en
kammergrav fra o.
958. |
Nordhøjen, der
er bygget ovenpå
en bronzealderhøj,
blev kaldt
Thyras høj eller
Dronningens høj
fordi man
troede, at
Dronning Thyra
var højsat her,
hvilket der ikke
er noget bevis
for.
En brønd oven på
Nordhøjen, som
anvendtes af
beboerne i
Jelling, løb i
sommeren 1820
tør, den blev
gravet dybere og
gravningen
afslørede en kammergrav
på bunden af
højen.
Kammergraven var
et regulært
gravrum opført
af egetræ med
plads til afdøde
og gravgods.
I 1861,
samtidig med
undersøgelse af
Sydhøjen, blev
der igen
foretaget
udgravning i
Nordhøjen, og
kammergraven
blev frilagt og
restaureret.
Væggene i
kammergraven var
planker beklædt
med uldent stof.
Loftet var
udført i runde egestokke og
kammerets gulv
dækket af
egebrædder. Der
fandtes ingen
skeletrester,
men nagler fra
en kiste. Ved østvæggen fandtes rester af et større skrin, et sølvbæger og små
fuglefigurer af bronze samt udskårne
træstykker. At der havde været en hest med i
graven kunne
udledes af
fundne
fragmenter fra
et jernbidsel
samt nogle
hestetænder.
|
Kong
Gorm den
Gamle
blev
formentlig
højsat i
Nordhøjen.
Da
kirken i
slutningen
af
1970'erne
blev
renoveret
blev der
fundet
en
velbevaret
grav i
gulvlaget
foran
koret
stammende
fra
Haralds
trækirke.
I graven
fandtes
skeletrester
fra en
mand på
omkring
40-50 år
og 172
cm i
højden.
Man
fandt
guldtråde
og
kostbare
remsmykker.
Harald
2.
Blåtand,
der
havde
omvendt
sig til
kristendommen
og
rejste
en stor
trækirke
i
Jelling,
havde
formentlig
overført
sin fars
jordiske
rester
fra den
hedenske
gravhøj
til
genbegravelse
i
kirken. |
|
Med
gravkammeret
og
gravhøjen
som
centrum
er der
fundet
en
skibssætning
(gravform)
med en
længde
på o. 355
m og med
en
bredde
på mere
end 70
m.
|
|
|
|
|
Skibssætning &
Palisade |
|
|
|
Skibet, der var
vikingernes
vigtigste
transportmiddel
samt
forudsætning for
de lange
søtogter til
fremmede egne,
havde også
betydning ved
begravelser.
Høje
rangspersoner
blev stedt til
hvile i et skib
sammen med
fornemt
gravgods, heste
og hunde.
Graven blev
dækket af en
høj, den skulle
rage op i
landskabet som
et synligt
mindesmærke.
En
skibssætning
består af en
stensætning, der
angiver formen
på et skib og
var ramme om
graven.
Skibssætninger
findes især i
Sydskandinavien.
De fleste
skibssætninger
er rejst i den
yngre
bronzealder
eller i den
yngre jernalder.
De mindste er
blot nogle få m
lange og selv de
længste på op
til 80 m er
kortere end
skibssætningen i
Jelling på o.
355 m.
Ved
Bække
sydvest for
Jelling ligger
en stor
skibssætning tæt
ved to
bronzealderhøje.
Af runerne på
stenen i skibets
stævn fremgår,
at mindesmærket
er sat af to
sønner for deres
moder.
Ved
Glavendrup
på Fyn har
Ranghild og
Alles sønner
rejst en sten
til minde om
Alle, Ragnhilds
mand og
drengenes far.
Runestenen er
placeret på en
høj for enden af
skibssætningen.
Ved Kåseberga
øst for Ystad i
Skåne findes
skibssætningen
"Ales Stenar"
opført af 59
høje sten med en
længde på 67 m.
Den er
beliggende på en
bakke 37 m over
havet med udsigt
over Østersøen.
Skibet kan
symbolisere, at
den døde skal
sejles hinsides
eller betragtes
som en markering
af afdødes høje
position i
samfundet.
Skibet er et vigtigt led i den eneste bevarede skildring af en vikings gravfærd skrevet den arabiske diplomat og rejsende Ibn Fadlan. Under en rejse til Volgabulgarerne i år 921-22 fik Ibn Fadlan mulighed for at følge de ritualer, der udspillede sig ved en nordisk stormands død og efterfølgende bålfærd.
|
|
Palisadehegnet
i Jelling fra
omkring 968 har
omgivet højene og
skibssætningen, det
er rhombeformet og
måler 360 m på hver
led. Hegnet har
omkranset syv huse.
Palisaden er et
forsvarsværk, der
består af pæle, der
er tilspidsede
foroven og rammet
ned i jorden. |
|
|
|
|
Frådstenskirken
- en kongegravskirke |
|
|
|
|
|
|
|
Kong Gorm den Gamles grav
markeres af sølvindlægget i kirkegulvet. |
|
|
|
|
|
|
|
Jellingstenene blev i
2011 placeret i store montre af glas
og bronze. |
Jellingstenene mens de
endnu stod frit. |
|
|
|
|
Før den nuværende romanske frådstenskirke,
opført o. 1100, har der på stedet ligget tre
trækirker opført af egetræ |
|
Kong
Harald Blåtand
opførte, efter
sin
omvendelse, den første trækirke i
Jelling
o. 960. Den var en manifestation af
Haralds
nye tro
og et
mausoleum
for
Kong
Gorm den
Gamle. |
|
Den ældste
trækirke var
den største,
hvilket
tyder på en
kongelig bygherre,
Harald
Blåtand. Den
var mindst
30 m lang og
14 m bred. Kirken
blev
placeret mellem Syd- og
Nordhøjen
på tværs af midteraksen i den
gamle skibssætning som på dette
tidspunkt må have været delvist
eller helt sløjfet.
|
|
Kirkens
funktion var formentlig også at være dåbskirke for de mange, der
fulgte kongen over i den nye
tro.
De bærende stolper i de
to ældste kirker var gravet ned
i jorden, mens den yngste kirke
har hvilet
på en række
syldsten, et fundament af store kampsten.
Alle tre
trækirker
brændte.
Under gulvet
i Haralds
kirke
østligst i
skibet, lå
et
gravkammer
af træ på
omkring 3,5
x 2 m.
Her fandtes
resterne af en
mand, som formentlig er Kong
Gorm den
Gamle, hvis
knogler
havde været
svøbt i
guldindvævet
stof, og tæt
ved dem lå
to fornemme sølvbeslag.
Gorm den
Gamle blev
formentlig
højsat i
Nordhøjen
og af sin
søn Harald
overført til
kirken.
I
kirken var der plads til endnu
en grav ved siden af
kammergraven, men den blev
aldrig udnyttet måske fordi
Harald selv
blev
begravet et
andet sted.
Adam af
Bremen
påstod
omkring år
1070, at
Harald lå i
en kirke,
han havde
ladet opføre
i Roskilde
hvilket dog
er usikkert.
Se
Harald
Blåtands
murpillegrav
i
Roskilde
Domkirke. |
|
|
|
|
|
1-4 |
Den
nuværende romanske frådstenskirke opført o. 1100. |
|
|
|
1-2 |
Orglet er bygget i 1960 af
Marcussen & Søn.
Komponisten Pelle Gudmundsen-Holmgrens orgelværk "Det er så favrt i
Jelling at
hvile" blev
opført 3. december 2000 ved Årtusindgudstjenesten.
|
3-4 |
I kirkens tårnrum er på
væggene ophængt 12 apostelfigurer, der oprindelig
var placeret i en sengotisk altertavle. Nordvæggens
figurer (billede 3) er fra o. år 1500. Sydvæggens
figurer (billede 4) er udført af Henry Bayer i
slutningen af 1970'erne som erstatning for de
oprindelige der forsvandt o. år 1900.
|
|
|
Apostlene med deres attributter |
|
|
|
|
1-4 |
Døbefont
i
romansk stil.
Dåbsfadet viser bebudelsesscenen. |
|
|
|
1-4 |
Prædikestol
og lydhimmel
udført
i
renæssancestil er fra ca. 1650. Stolens billedfelter er
af yngre dato.
På lydhimlen er kongelige monogrammer, bl.a. for H.M. Dronning Margrethe 2., der besøgte Jelling Kirke i 1974.
På gulvet under prædikestolen ses højre korsarm
af det kors som indgår i Jørn Larsens gulvdekoration,
se nedenfor. |
|
|
|
1 |
Krucifiks
over
udgangen fra
skibet til
våbenhuset. |
2 |
Kirkebøssen. |
3 |
Tavle i våbenhuset over
præsterne i Jelling før og efter Reformationen. |
4 |
Mindetavle i
våbenhuset. |
5 |
Kirkeskibet
Minerva, en tremastet fuldrigger, er
ophængt i 1944 og
udført
af fhv. skibstømrer Martin Hansen,
København. |
6 |
Stolestaderne er gråmalede og hynderne er betrukket med venetiansk fløjl svarende til betrækket på knæfaldet. |
|
|
|
|
|
Kunstneren
Jørn Larsens
udsmykning er finansieret af "År 2000
fonden" (etableret i 1999 af Folketinget i
anledning af årtusindskiftet) og omfatter
vægge, gulv, ruder,
alter og knæfald, bænke og belysning. |
1 |
Sydrude
udført i
fransk
blokglas.
De
lysende
grønne
felter
kan
symbolisere
et
nyudsprunget
bøgetræ
eller
dansk
forår. |
2-3 |
Sydrude
udført i
fransk
blokglas. Nederst det blå hav som omkranser Danmark og som vikingene besejlede. Figurene herover kan symboliserer himmelstiger. |
4 |
Østrude
over
alteret. De gulorange farver kan symbolisere daggryet. |
5 |
Alter og knæfald
er udført i en rødlig
svensk
granit og svarer til gulvdekorationen. |
|
|
|
|
|
|
1-6 |
Kirkegulvet er udført i en rødlig
svensk granit. I gulvet er indlagt et kors af
højpoleret svensk granit. Sølvindlægget markerer
Kong Gorm den Gamles grav. |
7 |
Udgravningen af Jelling Kirke i 1978. Under
gulvet i det østlige ende af skibet lå en
kammergrav fra 900-årene. |
8 |
Udgravning af kammergraven i Jelling Kirke i
1978. Kammeret hvilede på to kraftige
bjælker. Vægge, gulv og loft var bygget af
træ. Der blev fundet knoglerester, rembeslag
af forgyldt sølv og stumper af guldtråd. |
|
|
|
|
|
|
|
Kor og skib har bjælkelofter,
men koret havde en overgang hvælv.
I 1874 faldt det østlige hvælv
ned og afslørede romanske
kalkmalerier fra o. år 1100
inspireret af byzantinsk kunst. Det vestlige
hvælv blev taget ned. Murværket var så
ringe, at det måtte fornys, og de nuværende
fresker på nord- og østvæggen er
kopier af de oprindelige romanske
kalkmalerier og udført i 1875 af Magnus
Pedersen.
I 1920 blev freskerne restaureret af
Johan Thomas Skovgaard (søn af
Joakim Skovgaard), der samtidig udførte
kalkmalerierne på sydvæggen.
|
|
|
|
|
|
|