Jelling_monumenterne

Drop Down Menu

	J E L L I N G M O N U M E N T E R N E

Drop Down Menu

Den lille Jellingsten

Gorm den Gamles runesten rejst ca. 950

"Gorm konge gjorde kumler [mindesm�rker]

disse efter Thyra kone sin Danmarks bod"

Kong Gorms mindesten over Dronning Thyra er den mindste af de to runesten. Omkring �r 1600 var runestenen placeret ved kirked�ren og anvendtes som b�nk. Den fik sin plads ved siden af Harald Bl�tands store Jellingsten mellem 1627 og 1639. Stenens oprindelige placering er ukendt, men formentlig stod den i n�rheden af Jelling.

Dronning Thyra fik tilnavnet Danebod, der kan betyde Danmarks pryd eller Danmarks bod (den der b�dede/forsvarede Danmark). Historikerne Svend Aggesen og Saxo Grammaticus var enige om, at det var Thyra, der byggede forsvarsanl�gget Dannevirke og dermed forsvarede riget mod den tyske kejser, men ark�ologisk er det bevist, at Dannevirke blev p�begyndt f�r Thyras tid.

Den store Jellingsten

Harald Bl�tands runesten, som kaldes Danmarks
d�bsattest, er rejst o. 965 til minde om hans for�ldre

"Harald konge b�d g�re kumler disse efter Gorm fader sin og efter Thyra moder sin, den Harald som sig vandt Danmark al og Norge og danerne gjorde kristne"

Stenen betegnes "Danmarks D�bsattest" fordi den er det �ldste monument, der bevidner kristendommens indf�relse i Danmark. P� stenen ses Nordens �ldste Kristusbillede - en afbildning heraf er anvendt i danske pas siden 1997.

Imidlertid om det var Harald Bl�tand, der gjorde danerne kristne, eller om det var Ansgar som i 826 p�begyndte sin missionsvirksomhed i Hedeby, kan der v�re tvivl om, men Ansgars virksomhed blev afbrudt, s� der er tvivl om dens blivende betydning. Da Harald Bl�tand levede, eksisterede b�de asatroen og kristendommen, der havde v�ret p� fremmarch i landet i mere end hundrede �r.

Harald Bl�tand rejste stenen midt mellem Nord- og Sydh�jen p� en akse, der mange �r forinden var lagt fast af skibss�tningen.

Kopisten fra 1945 bemalet af forfatteren R. Broby-Johansen

Stenen, der er udf�rt i Mammenstil, har tre sider:
1) runeindskrift
2) fabeldyr
3) Kristus.

Runeindskriften st�r i vandrette linjer og indvarsler den latinske skriftkultur i Norden. P� den lille Jellingsten ses skriften i lodrette linjer.

I vikingetiden blev den r�de farve brugt til at fremh�ve runer og rammelinier.

P� kopistenen ses Kristusfiguren tydeligt og indrammet af b�ndslyngninger. Det formodes at stenen oprindeligt har v�ret bemalet med kraftige farver (sort, hvid, gul, r�d, bl�).

Vikingernes navn for Kristus var Hvidekrist, navnet kan skyldes at de der ved d�b lod sig omvende til kristendommen skulle b�re hvide kl�der i ugen efter d�ben.
P� den bemalede sten ses Kristus if�rt hvid dragt.

Det firefodede fabeldyr er m�ske en grif som her bek�mper hedenskab.

Runesten fra Skt. Paul Katedralens Kirkeg�rd i London

Stenen, der er udf�rt i Ringerikestilen, blev fundet i 1852. Den kan ses p� Museum of London's Medieval gallery.

Indskriften lyder:

"Ginna og Toki satte denne sten"

Spor af maling blev fundet p� stenen, der m�ske har v�ret en del af et st�rre gravmonument. Stenens to fabeldyr er inspireret af dyret p� Harald Bl�tands store Jellingsten. Stenen med de nordiske runer kan v�re ristet for en dansker i London.

Moderne runesten

Runeristeren Erik Sandquists (Erik den R�de) moderne runesten foran udstillingsbygningen Kongernes Jelling.

Indskriften lyder:

"Tyd du tidernes runer i Kongernes Jelling. Erik huggede denne kuml"

Huggearbejdet blev udf�rt hen ad vejen i 2003-04, f�rste bemaling i 2005.

	Sydh�jen (Gorms h�j)

	fra o. 970 er den st�rste af de to h�je. Den er 10 m h�j og 70 m i diameter. Her er ikke fundet noget gravkammer.

	H�jene, der er opf�rt af lyng- og gr�st�rv, blev unders�gt i 1820-21, 1861 og 1941-42. Under h�jene findes resterne af en skibss�tning som er markeret med hvide sten.

	Udgravningen i Sydh�jen i 1861 blev sat i v�rk af den ark�ologiinteresserede Kong Frederik 7., der �nskede at finde Kong Gorms grav. For den daglige ledelse stod ark�ologen og docent i oldtidsvidenskab ved K�benhavns Universitet J.J.A. Worsaae. Udgravningen blev foretaget af ingeni�rsoldater, og der blev anlagt et net af minegange i h�jens nederste del. Udover en hel del store sten fandtes intet.

	Bog om kongeh�jene i Jelling: Jens Vellev, "Jelling, Sommeren 1861. Frederik 7.s og J.J.A. Worsaaes udgravninger". Udgivet 2012, Nationalmuseet.

	Ved unders�gelsen af Sydh�jen i 1941-42 foretaget af Nationalmuseet fandtes under h�jens flade top sv�re egestolper efter en rektangul�r bygning fra o. 1060, som formodedes at have v�ret placeret oven p� h�jen. I h�jens bund fandtes to r�kker af store bautasten.

Bautasten under Sydh�jen. Den �stlige r�kke udgravet i 1941.

Bautasten under Sydh�jen.
Den vestlige r�kke under udgravning i 1941.

Tegning fra 1861 af maler og ark�olog Jacob Kornerup af rekonstruktionen af Nordh�jens gravkammer fra 958-59 opf�rt i egetr�.

Nordh�jen (Thyras H�j)

fra o. 958-59 er den �ldste af de to h�je.

Den er 8 m h�j og 62 m i diameter.

Her blev fundet en kammergrav fra o. 958.

Nordh�jen, der er bygget ovenp� en bronzealderh�j, blev kaldt Thyras h�j eller Dronningens h�j fordi man troede, at Dronning Thyra var h�jsat her, hvilket der ikke er noget bevis for.

En br�nd oven p� Nordh�jen, som anvendtes af beboerne i Jelling, l�b i sommeren 1820 t�r, den blev gravet dybere og gravningen afsl�rede en kammergrav p� bunden af h�jen. Kammergraven var et regul�rt gravrum opf�rt af egetr� med plads til afd�de og gravgods.
I 1861, samtidig med unders�gelse af Sydh�jen, blev der igen foretaget udgravning i Nordh�jen, og kammergraven blev frilagt og restaureret. V�ggene i kammergraven var planker bekl�dt med uldent stof. Loftet var udf�rt i runde egestokke og kammerets gulv d�kket af egebr�dder. Der fandtes ingen skeletrester, men nagler fra en kiste. Ved �stv�ggen fandtes rester af et st�rre skrin, et s�lvb�ger og sm� fuglefigurer af bronze samt udsk�rne tr�stykker. At der havde v�ret en hest med i graven kunne udledes af fundne fragmenter fra et jernbidsel samt nogle hestet�nder.

Kong Gorm den Gamle blev formentlig h�jsat i Nordh�jen.
Da kirken i slutningen af 1970'erne blev renoveret blev der fundet en velbevaret grav i gulvlaget foran koret stammende fra Haralds tr�kirke. I graven fandtes skeletrester fra en mand p� omkring 40-50 �r og 172 cm i h�jden. Man fandt guldtr�de og kostbare remsmykker. Harald 2. Bl�tand, der havde omvendt sig til kristendommen og rejste en stor tr�kirke i Jelling, havde formentlig overf�rt sin fars jordiske rester fra den hedenske gravh�j til genbegravelse i kirken.

Med gravkammeret og gravh�jen som centrum er der fundet en skibss�tning (gravform) med en l�ngde p� o. 355 m og med en bredde p� mere end 70 m.

Skibss�tning & Palisade

Skibet, der var vikingernes vigtigste transportmiddel samt foruds�tning for de lange s�togter til fremmede egne, havde ogs� betydning ved begravelser. H�je rangspersoner blev stedt til hvile i et skib sammen med fornemt gravgods, heste og hunde. Graven blev d�kket af en h�j, den skulle rage op i landskabet som et synligt mindesm�rke.

En skibss�tning best�r af en stens�tning, der angiver formen p� et skib og var ramme om graven. Skibss�tninger findes is�r i Sydskandinavien. De fleste skibss�tninger er rejst i den yngre bronzealder eller i den yngre jernalder. De mindste er blot nogle f� m lange og selv de l�ngste p� op til 80 m er kortere end skibss�tningen i Jelling p� o. 355 m.
Ved B�kke sydvest for Jelling ligger en stor skibss�tning t�t ved to bronzealderh�je. Af runerne p� stenen i skibets st�vn fremg�r, at mindesm�rket er sat af to s�nner for deres moder.
Ved Glavendrup p� Fyn har Ranghild og Alles s�nner rejst en sten til minde om Alle, Ragnhilds mand og drengenes far. Runestenen er placeret p� en h�j for enden af skibss�tningen.
Ved K�seberga �st for Ystad i Sk�ne findes skibss�tningen "Ales Stenar" opf�rt af 59 h�je sten med en l�ngde p� 67 m. Den er beliggende p� en bakke 37 m over havet med udsigt over �sters�en.

Skibet kan symbolisere, at den d�de skal sejles hinsides eller betragtes som en markering af afd�des h�je position i samfundet.

Skibet er et vigtigt led i den eneste bevarede skildring af en vikings gravf�rd skrevet den arabiske diplomat og rejsende Ibn Fadlan. Under en rejse til Volgabulgarerne i �r 921-22 fik Ibn Fadlan mulighed for at f�lge de ritualer, der udspillede sig ved en nordisk stormands d�d og efterf�lgende b�lf�rd.

Palisadehegnet i Jelling fra omkring 968 har omgivet h�jene og skibss�tningen, det er rhombeformet og m�ler 360 m p� hver led. Hegnet har omkranset syv huse. Palisaden er et forsvarsv�rk, der best�r af p�le, der er tilspidsede foroven og rammet ned i jorden.

Fr�dstenskirken - en kongegravskirke

Kong Gorm den Gamles grav markeres af s�lvindl�gget i kirkegulvet.





Jellingstenene blev i 2011 placeret i store montre af glas og bronze.	Jellingstenene mens de endnu stod frit.

	F�r den nuv�rende romanske fr�dstenskirke, opf�rt o. 1100, har der p� stedet ligget tre tr�kirker opf�rt af egetr�

	Kong Harald Bl�tand opf�rte, efter sin omvendelse, den f�rste tr�kirke i Jelling o. 960. Den var en manifestation af Haralds nye tro og et mausoleum for Kong Gorm den Gamle.

	Den �ldste tr�kirke var den st�rste, hvilket tyder p� en kongelig bygherre, Harald Bl�tand. Den var mindst 30 m lang og 14 m bred. Kirken blev placeret mellem Syd- og Nordh�jen p� tv�rs af midteraksen i den gamle skibss�tning som p� dette tidspunkt m� have v�ret delvist eller helt sl�jfet.

	Kirkens funktion var formentlig ogs� at v�re d�bskirke for de mange, der fulgte kongen over i den nye tro. De b�rende stolper i de to �ldste kirker var gravet ned i jorden, mens den yngste kirke har hvilet p� en r�kke syldsten, et fundament af store kampsten. Alle tre tr�kirker br�ndte. Under gulvet i Haralds kirke �stligst i skibet, l� et gravkammer af tr� p� omkring 3,5 x 2 m. Her fandtes resterne af en mand, som formentlig er Kong Gorm den Gamle, hvis knogler havde v�ret sv�bt i guldindv�vet stof, og t�t ved dem l� to fornemme s�lvbeslag. Gorm den Gamle blev formentlig h�jsat i Nordh�jen og af sin s�n Harald overf�rt til kirken. I kirken var der plads til endnu en grav ved siden af kammergraven, men den blev aldrig udnyttet m�ske fordi Harald selv blev begravet et andet sted. Adam af Bremen p�stod omkring �r 1070, at Harald l� i en kirke, han havde ladet opf�re i Roskilde hvilket dog er usikkert. Se Harald Bl�tands murpillegrav i Roskilde Domkirke.

1-4

Den nuv�rende romanske fr�dstenskirke opf�rt o. 1100.

1-2	Orglet er bygget i 1960 af Marcussen & S�n. Komponisten Pelle Gudmundsen-Holmgrens orgelv�rk "Det er s� favrt i Jelling at hvile" blev opf�rt 3. december 2000 ved �rtusindgudstjenesten.
3-4	I kirkens t�rnrum er p� v�ggene oph�ngt 12 apostelfigurer, der oprindelig var placeret i en sengotisk altertavle. Nordv�ggens figurer (billede 3) er fra o. �r 1500. Sydv�ggens figurer (billede 4) er udf�rt af Henry Bayer i slutningen af 1970'erne som erstatning for de oprindelige der forsvandt o. �r 1900.

Apostlene med deres attributter

1-4

D�befont i romansk stil. D�bsfadet viser bebudelsesscenen.

1-4

Pr�dikestol og lydhimmel udf�rt i ren�ssancestil er fra ca. 1650. Stolens billedfelter er af yngre dato.
P� lydhimlen er kongelige monogrammer, bl.a. for H.M. Dronning Margrethe 2., der bes�gte Jelling Kirke i 1974.
P� gulvet under pr�dikestolen ses h�jre korsarm af det kors som indg�r i J�rn Larsens gulvdekoration, se nedenfor.

1	Krucifiks over udgangen fra skibet til v�benhuset.
2	Kirkeb�ssen.
3	Tavle i v�benhuset over pr�sterne i Jelling f�r og efter Reformationen.
4	Mindetavle i v�benhuset.
5	Kirkeskibet Minerva, en tremastet fuldrigger, er oph�ngt i 1944 og udf�rt af fhv. skibst�mrer Martin Hansen, K�benhavn.
6	Stolestaderne er gr�malede og hynderne er betrukket med venetiansk fl�jl svarende til betr�kket p� kn�faldet.

Kunstneren J�rn Larsens udsmykning er finansieret af "�r 2000 fonden" (etableret i 1999 af Folketinget i anledning af �rtusindskiftet) og omfatter v�gge, gulv, ruder, alter og kn�fald, b�nke og belysning.
1	Sydrude udf�rt i fransk blokglas. De lysende gr�nne felter kan symbolisere et nyudsprunget b�getr� eller dansk for�r.
2-3	Sydrude udf�rt i fransk blokglas. Nederst det bl� hav som omkranser Danmark og som vikingene besejlede. Figurene herover kan symboliserer himmelstiger.
4	�strude over alteret. De gulorange farver kan symbolisere daggryet.
5	Alter og kn�fald er udf�rt i en r�dlig svensk granit og svarer til gulvdekorationen.

1-6	Kirkegulvet er udf�rt i en r�dlig svensk granit. I gulvet er indlagt et kors af h�jpoleret svensk granit. S�lvindl�gget markerer Kong Gorm den Gamles grav.
7	Udgravningen af Jelling Kirke i 1978. Under gulvet i det �stlige ende af skibet l� en kammergrav fra 900-�rene.
8	Udgravning af kammergraven i Jelling Kirke i 1978. Kammeret hvilede p� to kraftige bj�lker. V�gge, gulv og loft var bygget af tr�. Der blev fundet knoglerester, rembeslag af forgyldt s�lv og stumper af guldtr�d.



Kor og skib har bj�lkelofter, men koret havde en overgang hv�lv. I 1874 faldt det �stlige hv�lv ned og afsl�rede romanske kalkmalerier fra o. �r 1100 inspireret af byzantinsk kunst. Det vestlige hv�lv blev taget ned. Murv�rket var s� ringe, at det m�tte fornys, og de nuv�rende fresker p� nord- og �stv�ggen er kopier af de oprindelige romanske kalkmalerier og udf�rt i 1875 af Magnus Pedersen. I 1920 blev freskerne restaureret af Johan Thomas Skovgaard (s�n af Joakim Skovgaard), der samtidig udf�rte kalkmalerierne p� sydv�ggen.