arslonga.dk
contactarslonga@gmail.com
Kirsten Gress. All Rights Reserved

  

Drop Down Menu
Drop Down Menu  
 
Jellingmonumenterne

Drop Down Menu

 
Kong Gorms mindesten over Dronning Thyra er den mindste af de to runesten. Omkring år 1600 var runestenen placeret ved kirkedøren og anvendtes som bænk. Den fik sin plads ved siden af Harald Blåtands store Jellingsten mellem 1627 og 1639. Stenens oprindelige placering er ukendt, men formentlig stod den i nærheden af Jelling.

Dronning Thyra fik tilnavnet Danebod, der kan betyde
Danmarks pryd eller Danmarks bod (den der bødede/forsvarede Danmark). Historikerne Svend Aggesen og Saxo Grammaticus var enige om, at det var Thyra, der byggede forsvarsanlægget Dannevirke og dermed forsvarede riget mod den tyske kejser, men arkæologisk er det bevist, at Dannevirke blev påbegyndt før Thyras tid.
 
 
Stenen betegnes "Danmarks Dåbsattest" fordi den er det ældste monument, der bevidner kristendommens indførelse i Danmark. På stenen ses Nordens ældste Kristusbillede - en afbildning heraf er anvendt i danske pas siden 1997.

Imidlertid om det var Harald Blåtand, der gjorde danerne kristne, eller om det var Ansgar som i 826 påbegyndte sin missionsvirksomhed i Hedeby, kan der være tvivl om, men Ansgars virksomhed blev afbrudt, så der er tvivl om dens blivende betydning. Da Harald Blåtand levede, eksisterede både asatroen og kristendommen, der havde været på fremmarch i landet i mere end hundrede år.

Harald Blåtand rejste stenen midt mellem Nord- og Sydhøjen på en akse, der mange år forinden var lagt fast af skibssætningen.

 
Kopisten fra 1945 bemalet af forfatteren R. Broby-Johansen
Stenen, der er udført i Mammenstil, har tre sider:
1)
runeindskrift
2)
fabeldyr
3)
Kristus.
Runeindskriften står i vandrette linjer og indvarsler den latinske skriftkultur i Norden. På den lille Jellingsten ses skriften i lodrette linjer.
I vikingetiden blev den røde farve brugt til at fremhæve runer og rammelinier.
På kopistenen ses Kristusfiguren tydeligt og indrammet af båndslyngninger. Det formodes at stenen oprindeligt har været bemalet med kraftige farver (sort, hvid, gul, rød, blå).

Vikingernes navn for Kristus var Hvidekrist
, navnet kan skyldes at de der ved dåb lod sig omvende til kristendommen skulle bære hvide klæder i ugen efter dåben.
På den bemalede sten ses Kristus iført hvid dragt.
Det firefodede fabeldyr er måske en grif som her bekæmper hedenskab.
 
   
  Højene, der er opført af lyng- og græstørv, blev undersøgt i
1820-21
, 1861 og 1941-42.
Under højene findes resterne af en
skibssætning som er
markeret med hvide sten.
   
  Udgravningen i Sydhøjen i 1861 blev sat i værk af den arkæologiinteresserede Kong Frederik 7., der ønskede at finde Kong Gorms grav. For den daglige ledelse stod arkæologen og docent i oldtidsvidenskab ved Københavns Universitet J.J.A. Worsaae. Udgravningen blev foretaget af ingeniørsoldater, og der blev anlagt et net af minegange i højens nederste del.
Udover en hel del store sten fandtes intet.

Bog om kongehøjene i Jelling: Jens Vellev, "Jelling, Sommeren 1861. Frederik 7.s og J.J.A. Worsaaes udgravninger". Udgivet 2012, Nationalmuseet.
   
  Ved undersøgelsen af Sydhøjen i 1941-42 foretaget af Nationalmuseet fandtes under højens flade top svære egestolper efter en rektangulær bygning fra o. 1060, som formodedes at have været placeret oven på højen.
I højens bund fandtes to rækker af store bautasten.
 
Bautasten under Sydhøjen. Den østlige række udgravet i 1941.

Bautasten under Sydhøjen.
Den vestlige række under udgravning i 1941.

Tegning fra 1861 af maler og arkæolog Jacob Kornerup af rekonstruktionen af Nordhøjens gravkammer fra 958-59 opført i egetræ.

  Nordhøjen (Thyras Høj)
 
  fra o. 958-59 er den ældste af de to høje.

Den er 8 m høj og 62 m i diameter.

Her blev fundet en kammergrav fra o. 958.

   
  Nordhøjen, der er bygget ovenpå en bronzealderhøj, blev kaldt Thyras høj eller Dronningens høj fordi man troede, at Dronning Thyra var højsat her, hvilket der ikke er noget bevis for.

En brønd oven på Nordhøjen, som anvendtes af beboerne i Jelling, løb i sommeren 1820 tør, den blev gravet dybere og gravningen afslørede en kammergrav på bunden af højen. Kammergraven var et regulært gravrum opført af egetræ med plads til afdøde og gravgods.
I 1861, samtidig med undersøgelse af Sydhøjen, blev der igen foretaget udgravning i Nordhøjen, og kammergraven blev frilagt og restaureret. Væggene i kammergraven var planker beklædt med uldent stof. Loftet var udført i runde egestokke og kammerets gulv dækket af egebrædder. Der fandtes ingen skeletrester, men nagler fra en kiste. Ved østvæggen fandtes rester af et større skrin, et sølvbæger og små fuglefigurer af bronze samt udskårne træstykker. At der havde været en hest med i graven kunne udledes af fundne fragmenter fra et jernbidsel samt nogle hestetænder.
 
Kong Gorm den Gamle blev formentlig højsat i Nordhøjen.
Da kirken i slutningen af 1970'erne blev renoveret blev der fundet en velbevaret grav i gulvlaget foran koret stammende fra Haralds trækirke. I graven fandtes skeletrester fra en mand på omkring 40-50 år og 172 cm i højden. Man fandt guldtråde og kostbare remsmykker. Harald 2. Blåtand, der havde omvendt sig til kristendommen og rejste en stor trækirke i Jelling, havde formentlig overført sin fars jordiske rester fra den hedenske gravhøj til genbegravelse i kirken.
 
Med gravkammeret og gravhøjen som centrum er der fundet en skibssætning (gravform) med en længde på o. 355 m og med en bredde på mere end 70 m.
  Skibssætning & Palisade
   
  Skibet, der var vikingernes vigtigste transportmiddel samt forudsætning for de lange søtogter til fremmede egne, havde også betydning ved begravelser. Høje rangspersoner blev stedt til hvile i et skib sammen med fornemt gravgods, heste og hunde. Graven blev dækket af en høj, den skulle rage op i landskabet som et synligt mindesmærke.

En skibssætning består af en stensætning, der angiver formen på et skib og var ramme om graven. Skibssætninger findes især i Sydskandinavien. De fleste skibssætninger er rejst i den yngre bronzealder eller i den yngre jernalder. De mindste er blot nogle få m lange og selv de længste på op til 80 m er kortere end skibssætningen i Jelling på o. 355 m.
Ved Bække sydvest for Jelling ligger en stor skibssætning tæt ved to bronzealderhøje. Af runerne på stenen i skibets stævn fremgår, at mindesmærket er sat af to sønner for deres moder.
Ved Glavendrup på Fyn har Ranghild og Alles sønner rejst en sten til minde om Alle, Ragnhilds mand og drengenes far. Runestenen er placeret på en høj for enden af skibssætningen.
Ved Kåseberga øst for Ystad i Skåne findes skibssætningen "Ales Stenar" opført af 59 høje sten med en længde på 67 m. Den er beliggende på en bakke 37 m over havet med udsigt over Østersøen.

Skibet kan symbolisere, at den døde skal sejles hinsides eller betragtes som en markering af afdødes høje position i samfundet.
Skibet er et vigtigt led i den eneste bevarede skildring af en vikings gravfærd skrevet den arabiske diplomat og rejsende Ibn Fadlan. Under en rejse til Volgabulgarerne i år 921-22 fik Ibn Fadlan mulighed for at følge de ritualer, der udspillede sig ved en nordisk stormands død og efterfølgende bålfærd.
   
  Palisadehegnet i Jelling fra omkring 968 har omgivet højene og skibssætningen, det er rhombeformet og måler 360 m på hver led. Hegnet har omkranset syv huse. Palisaden er et forsvarsværk, der består af pæle, der er tilspidsede foroven og rammet ned i jorden.
Skibssætning og palisaden er fotograferet fra Nordhøjen.

 

 

Frådstenskirken - en kongegravskirke

Foto Sven Türck, Det Kgl. Biblioteks billedsamling.
 
 
   
  Kong Harald Blåtand opførte, efter sin omvendelse, den første trækirke i Jelling o. 960. Den var en manifestation af Haralds nye tro og et mausoleum for Kong Gorm den Gamle.
   
  Den ældste trækirke var den største, hvilket tyder på en kongelig bygherre, Harald Blåtand. Den var mindst 30 m lang og 14 m bred. Kirken blev placeret mellem Syd- og Nordhøjen på tværs af midteraksen i den gamle skibssætning som på dette tidspunkt må have været delvist eller helt sløjfet.
   
  Kirkens funktion var formentlig også at være dåbskirke for de mange, der fulgte kongen over i den nye tro.
De bærende stolper i de to ældste kirker var gravet ned i jorden, mens den yngste kirke har hvilet på en række syldsten, et fundament af store kampsten. Alle tre trækirker brændte.

Under gulvet i Haralds kirke østligst i skibet, lå et gravkammer af træ på omkring 3,5 x 2 m.
Her fandtes resterne af en mand, som formentlig er Kong Gorm den Gamle, hvis knogler havde været svøbt i guldindvævet stof, og tæt ved dem lå to fornemme sølvbeslag.
Gorm den Gamle blev formentlig højsat i Nordhøjen og af sin søn Harald overført til kirken.
I kirken var der plads til endnu en grav ved siden af kammergraven, men den blev aldrig udnyttet måske fordi Harald selv blev begravet et andet sted. Adam af Bremen påstod omkring år 1070, at Harald lå i en kirke, han havde ladet opføre i Roskilde hvilket dog er usikkert. Se Harald Blåtands murpillegrav i Roskilde Domkirke.
 
1-4 Den nuværende romanske frådstenskirke opført o. 1100.
 
1-3 Orglet er bygget i 1960 af Marcussen & Søn.
Komponisten Pelle Gudmundsen-Holmgrens orgelværk "Det er så favrt i Jelling at hvile" blev opført 3. december 2000 ved Årtusindgudstjenesten.
3-4 I kirkens tårnrum er på væggene ophængt 12 apostelfigurer, der oprindelig var placeret i en sengotisk altertavle. Nordvæggens figurer (billede 3) er fra o. år 1500. Sydvæggens figurer (billede 4) er udført af Henry Bayer i slutningen af 1970'erne som erstatning for de oprindelige der forsvandt o. år 1900.
 
Apostlene med deres attributter
 
1-3 Døbefont i romansk stil.
4 Prædikestol og lydhimmel udført i renæssancestil er fra ca. 1650. Stolens billedfelter er af yngre dato.
På gulvet under prædikestolen ses højre korsarm af det kors som indgår i Jørn Larsens gulvdekoration,
se nedenfor.
 
1 Kirkeskibet Minerva, en 3-mastet fuldrigger, er ophængt i 1944 og udført af fhv. skibstømrer Martin Hansen, København.
2 Kirkebøssen.
3 Tavle i våbenhuset over præsterne i Jelling før og efter Reformationen.
4 Mindetavle i våbenhuset.
 

Kunstneren Jørn Larsens udsmykning er finansieret af "År 2000 fonden" (etableret i 1999 af Folketinget i anledning af årtusindskiftet) og omfatter vægge, gulv, ruder, bænke og belysning.

1-2 Sydruder udført i fransk blokglas.
3 Østrude over alteret.
4 Alteret er udført i en rødlig svensk granit.
 
1-6 Kirkegulvet er udført i en rødlig svensk granit. I gulvet er indlagt et kors af højpoleret svensk granit. Sølvindlægget markerer Kong Gorm den Gamles grav.
7 Udgravningen af Jelling Kirke i 1978. Under gulvet i det østlige ende af skibet lå en kammergrav fra 900-årene.
8 Udgravning af kammergraven i Jelling Kirke i 1978. Kammeret hvilede på to kraftige bjælker. Vægge, gulv og loft var bygget af træ. Der blev fundet knoglerester, rembeslag af forgyldt sølv og stumper af guldtråd.
 

Kor og skib har bjælkelofter, men koret havde en overgang hvælv. I 1874 faldt det østlige hvælv ned og afslørede romanske kalkmalerier fra o. år 1100 inspireret af byzantinsk kunst. Det vestlige hvælv blev taget ned. Murværket var så ringe, at det måtte fornys, og de nuværende fresker på nord- og østvæggen er kopier af de oprindelige romanske kalkmalerier og udført i 1875 af Magnus Pedersen.
I 1920 blev freskerne restaureret af Johan Thomas Skovgaard (søn af
Joakim Skovgaard), der samtidig udførte kalkmalerierne på sydvæggen.
 
 
 

Den lille Jellingsten og gravhøjene repræsenterer det hedenske.

Den store Jellingsten og kirken repræsenterer det kristne.

Hele området er et minde om overgangen mellem hedenskab og kristendom.

 
 
Billeder fra Jelling
Fotos Sven Türck, Det Kgl. Biblioteks billedsamling
Vikingetiden ...  se også Dronningens gobeliner "Vikingetiden", Historiske krige og Ribe VikingeCenter
Varighed 793-1066

 

begyndende med vikingernes plyndring i 793 af Lindisfarne kloster på Holy Island, en tidevandsø på Englands nordøstkyst, og sluttende med Slaget ved Hastings i 1066, hvor England blev invaderet af Wilhelm Erobreren, der var tiptipoldebarn af vikingehøvdingen Rollo.
Danmarks forhistoriske tid eller oldtiden slutter med vikingetiden.
Ordet viking
Den gængse opfattelse er at ordet viking betyder søkriger og sørøver. Betegnelsen "at drage i viking" kan forstås som at drage på plyndringstogt.
Handelsfolk
Vikingerne var også handelsfolk, opdagelsesrejsende og nybyggere. I Skandinavien var de væsentligste handelspladser: Kaupang i Norge, Birka i Sverige samt Ribe og Hedeby i Danmark. Handelspladserne var placeret på steder, hvor kongen eller høvdingen var garant for, at der ikke skete røverier eller pirateri.
Vikingerne bosatte sig i England og Frankrig, men også i hidtil næsten eller helt ubeboede områder som Færøerne, Island og Grønland, hvorfra de nåede Nordamerika (Canada) - Leif den Lykkelige Eriksen (søn af den norske viking Erik den Røde, der fandt Grønland) sejlede til den canadiske ø Newfoundland omkr. år 1000. Vikingerne kaldte Nordamerika for Vinland.
Vikingernes tro
Ved vikingetidens begyndelse herskede asatroen, dvs. dyrkelsen af de nordiske guder som overguden den enøjede Odin og hans søn tordenguden Thor. Ved periodens slutning var kristendommen kommet til Norden.

Kong Hårik 1. (d. 854) gav omkr. 850 missionæren Ansgar lov til at bygge en kirke i Hedeby. Se Vikingekirken, Ansgars Kirke.
Harald Blåtand indførte den kristne tro som officiel religion.

Skjoldungerne
danske sagnkonger som var efterkommere af Skjold, den første første konge i Lejre. Der er ikke nogen endelig dokumentation for at landets første kongeslægt havde sæde i Lejre.
Ifølge Lejrekrøniken: Dan. Ro. Halfdan. Helge. Rolf Krake. Fridlev. Frode. Ingjald. Olav. Åsa. Harald Hildetand.
Ifølge Beowulf: Scyld Scefing/Skjold. Beov. Hoalfdeno/Halfdan. Hrodgar/Roar. Helga/Helge. Hrodulf/Rolf Krake.
Ifølge Saxo Grammaticus: Dan. Humble. Løder. Skjold. Gram. Hadding. Frode. Halfdan. Roar. Helge. Rolf Krake. Høder. Rørik. Viglek. Vermund. Uffe. Dan hin Storladne. Huglek. Frode hin Frøkne. Dan. Fridlev hin Hvate. Frode hin Fredegode. Hjarne Skjald. Fridlev. Frode. Ingeld. Olaf. Frode. Harald. Harald. Haldan. Harald Hildetand.
Jomsvikingerne
var en vikingebande med en streng disciplin, et kvindeløst krigersamfund som boede på fæstningen Jomsborg (formentlig grundlagt af Harald Blåtand) på den vendiske kyst ved Østersøen. Jomsvikingerne menes at have hærget på Østersøen og i Skandinavien i 900-tallet.
Stilarter

 

Borrestilen ca. 850-975, opkaldt efter en bådgrav i Borre i Norge.
Jellingstilen slutn. af 800-tallet til anden halvdel af 900-tallet. Navngivet efter drikkebæger af sølv fundet i Nordhøjen. Dyreornamentik, slyngede båndformede dyr med hoved i profil, lang nakketop og krølle på overlæben.
Mammenstilen ca. 950-1000.
Opkaldt efter den sølvdekorerede jernøkse fra gravhøjen Bjerringhøj i Mammen sogn øst for Viborg, også kaldet Mammengraven fra omkr. 970 e.Kr. Øksens
motiver kan tolkes som hedenske og kristne.
Stilens motiver er dyreornamentik (løver og slanger) og ansigtsmasker. Den store Jellingsten er udsmykket i Mammenstil.
Århusstenen eller Maskestenen, omkr. 970-1020, Moesgård Museum, er en runesten og har en indskrift som beretter, at den er en mindesten: "Gunulv og Øgot og Aslak og Rolf rejste denne sten efter deres fælle Ful. Han fandt døden ... da konger kæmpede".

Stenen blev fundet i 1850 som hjørnegrundsten under den gamle nedbrændte vandmølle i Århus.

 
Mammenøksen Århusstenen
Ringerikestilen ca. 1000-1050. Navngivet efter runesten med dyre- og plantemotiver fundet omkring Rinkerike nord for Oslo. Se runestenen fra St. Paul Katedralens kirkegård i London.
Urnesstilen ca. 1050 til første halvdel af 1100-tallet. Navngivet efter Urnes i Vestnorge. Store slanke sammenflettede bølgende dyreformer.
Udsmykninger kan ses på bl.a. dragter, vægtæpper, dragtspænder, drikkebægre, seletøjsbeslag, våben samt på bygninger og mindesten. Motiverne var især båndfletninger, fabeldyr, slanger, masker og Thors hammer.
Bygningsværker
"Thyra Danebod ved Danevirke", udført af
Christen Dalsgaard.
726 Kanhavekanalen, kanal på tværs af Samsø.
737 Dannevirke/Danevirke (Danernes værk), beliggende sydvest for Slesvig by, opførtes af ukendt regent og er Nordens største fortidsminde, et forsvarsanlæg bestående af en række volde og mure.
Historikerne Svend Aggesen og Saxo Grammaticus var enige om, at det var Thyra Danebod, der byggede Dannevirke i 900-tallet og dermed forsvarede riget mod den tyske kejser, men arkæologisk er det bevist, at Dannevirke blev påbegyndt før Thyras tid.
Kovirke, en af Dannevirkes volde og en alternativ stilling, beliggende syd for hovedvolden, er formentlig bygget af Svend Tveskæg.
Valdemarsmuren blev opført af Valdemar 1. den Store omkring 1165. Den indgik i forsvarsværket Dannevirke. Den er ca. 4 km lang, 5-7 m høj, ca. 2,5 m bred og opført af teglsten, som formentlig her blev anvendt for første gang i Danmark.
Under Krigen i 1864 fungerede Dannevirke som forsvarsværk.
Dannevirke og Hedeby blev i 2018 optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.
808 Hedeby. Danmarks største og vigtigste by i vikingetiden. Se nedenfor.
980 Ravning Enge broen. Egetræsbro tværs over Vejle Ådal syd for Jelling. Dens længde var omkr. 760 m og bredden omkr. 5 m. Opført af Harald Blåtand. Den ældste kendte bro i Norden.
970/980
Ringborge som forsvars-værker
Trelleborg på Sjælland. Opført i Harald Blåtands tid. Den bedst bevarede.
Nonnebakken på Fyn.
Fyrkat i Nordøstjylland.
Aggersborg ved Limfjorden.
Borgeby i Skåne.
Skibssætning
en stensætning af form som et skib og ramme om en grav, eller den kan være et mindesmærke.

Skibsformen kan symbolisere, at den døde skal sejles hinsides eller betragtes som en markering af afdødes høje position i samfundet.
Skibssætninger blev anvendt i bronzealderen, jernalderen og vikingetiden.

Skibssætningen i Jelling er fra vikingetiden.
Ved Gl. Lejre kan ses resterne af flere skibssætninger fra vikingetiden.

 

var vikingernes transportmiddel. Langskibet var en af skibstyperne, det betegnes også drageskibet. Det var et smalt og hurtigt skib med mast og sejl og årehuller og i stævnen kunne være placeret et dragehoved.
Af Bayeuxtapetet fremgår hvordan skibene var bemandede, hvordan krigerne var udrustet samt at der var heste om bord.

Et af de væsentligste skibsfund fra vikingetiden er de fem Skuldelevskibe, der blev fundet ud for Skuldelev i Roskilde Fjord. De er bygget i perioden 1030-50.

Det norske vikingeskib Osebergskibet fra år 820 blev udgravet i 1904. Skibet var højsat og skibsgrav for en velhavende kvinde måske en dronning.
slaget ved Svold

år 1000

 

 

hvor det lykkedes Svend Tveskæg at besejre den norske kong Olav 1. Tryggvason, der ifølge de islandske sagaer deltog i slaget med skibet "Ormen hin lange", herefter blev Svend den mægtigste hersker i Norden. I folkemunde er årstallet for Slaget blevet husket med rimet "Slaget ved Svold i tusindogtolv".
Ifølge den islandske skjald Snorre og den danske historieskriver Saxo Grammaticus var Svold en ø ud for Rügen, og ifølge den tyske historiker Adam af Bremen fandt slaget sted i Øresund ved Helsingborg.
Jomsvikingen Thorkild den Høje tog del i slaget ved Svold. 
Plyndringstogter
af danske, norske og svenske vikinger
Vikingerne drog til øer og kyster i Europa og til Nordatlanten, de plyndrede klostre og kirker, voldtog kvinder og tog trælle. De rige engelske klostre og byer var yndede mål for de første vikingetogter.
De danske vikinger er især kendt eller berygtede for:
- Plyndringen af Paris i 845.
- Bosættelserne i England i slutningen af 800-tallet.
- Bosættelserne i Normandiet i begyndelsen af 900.
- Erobringen af hele England i 1013 og igen i 1016.
Danelagen
(dansk lov, Danelaw) områder i det nordlige og østlige England, der kom under dansk herredømme og hvor dansk lovgivning gjaldt.
Danegæld
var den skat eller tributbetaling som vikingerne tiltvang sig i England mod at afstå fra at plyndre og afbrænde.
Krigeren

 

Vikingernes hjelme var uden horn. De var barhovedet eller gik med simple jernindrammede læderhjelme.

Den fornemme kriger bar sværd, spyd, hjelm og måske guldring.

De ledende hirdmænd (kongens vagter og følgere) bar svær og hjelm.

 
Bersærker og valkyrier
Odins frygtløse krigere og tjenerinder.

 

Bersærker: en slags guder og Odins krigere.

Bersærker på det lille guldhorn, drikke- eller offerhorn af guld fra germansk jernalder (400-800). Bersærkerne ses nøgne og med skjold og sværd, de var de usårlige. En bersærk ses med horn. Bersærk = bar særk = kampform i vikingetiden, hvor krigeren kæmpede nøgen og frygtløs. At gå bersærk/bersærkergang vil sige at krigeren blev grebet af ustyrligt raseri og angreb sanseløst og vildt.

 
Valkyrie: en slags gudinder i Odins tjeneste, der bestemte hvem, der skulle henholdsvis falde eller komme til gudernes verden Asgård og Odins bolig Valhal, der var krigernes paradis.
Wikinger Museum Haithabu
(Haithabu, oldnordisk for Hedeby) inderst i fjorden Slien ved byen Slesvig.
Hedeby var i vikingetiden ved siden af Birka og Ribe en af de vigtigste bosættelser i Nordeuropa.
Wikinger Museum Haithabu
 

Drop Down Menu

 
Se også/See Also
Dronningens gobeliner
Tapestries for HM The Queen
Historiske krige
Kristne
højtider
Jylland 
du er hovedlandet
Jutland - the mainland
Skagensmalerne
The Skaw Painters
Jelling
Monumenterne
Reformationen
The Reformation
Bayeux tapetet
Olsen-Banden
Roskilde Domkirke
Roskilde Cathedra
l
Ribe
Regenter
Aarhus
Marselisborg
Slot
Marselisborg
Palace
Sculpture by the Sea Aarhus
2009, 2011 2013,
2015
København Copenhagen
Dansk guldalder
Danish Golden
Age
Barcelona

Jugendstil i Riga, Letland
Art Nouveau in Riga, Latvia
Danske julemærker
Danish

Christmas Seals
 
Neoplatonisme
Dante
Alighieri
Firenze
Florence
Rom
Rome
Venedig
Venice
Glasmuseet
på Murano
Domkirken i
Pisa
The Field of Miracles Pisa
Schweiz
Switzerland
Rafael/Raphael
Michelangelo
Leonardo da Vinci
Berlin
Guareschi &
Don Camillo
Amsterdam
Jeff Koons
Frank O. Gehry Guggenheim
Bilbao
Den danske kulturkanon
Tyskland
Germany
Koldinghus
Koldinghus
Castle
Wien
Vienna
Kongelige på frimærker
Royals on Stamps
Kongelige portrætter
Isenheimalteret
Isenheimer Altar
Bergen-Belsen
 
Drop Down Menu