|
|
|
hvor gudeslægten
aserne bor. De er i evig krig med
jætterne. De
mandlige guder kaldes aser, de kvindelige
asynjer. De fleste
guder hører til asaslægten.
|
|
I Asgård står
Ask Yggdrasil,
der er
verdenstræet,
livets træ, det allerhelligste træ, hvis grene
breder sig over hele verden og op til himlen.
Asken har tre rødder, én i Asgård, under
hvis rod Urds Kilde springer, og fra hvilken
nornerne dagligt hentede vand, én
i Udgård under hvis rod Mimers Kilde
springer og én i Niflheim under hvis rod
Kilden Hvergelmir springer.
I Ask Yggdrasils top
sidder
Den vise Ørn. Egernet Ratatosk
løber op og ned af asken og bringer hadske ord
mellem ørnen og dragen
Nidhug,
der bor i Niflheim og gnaver i Yggdrasils rødder. I
askens krone lever fire hjorte (symbol for de fire
årstider) som spiser de friske skud.
Odin
lod sig hænge i Ask Yggdrasil for at få visdom: "Jeg
ved, at jeg hang paa vindhærget træ ni hele Nætter",
strofe 138 i digtet "Hávamál" (Den Højes
tale/Odins tale) i Ældre Edda.
Navnet Yggdrasil
betyder "Den skrækkeliges/Odins hest", "Ygg"=
"den skrækkelige" og er et af Odins tilnavne.
Under Ragnarok brænder
Ask Yggdrasil. |
|
I Asgård
er borge, gårde og
Valhal,
som er
Odins bolig og
krigernes paradis. Omkring Asgård ligger
sletten
Idavolden/Idavang, der var
asernes tingsted/mødested.
Guderne kommer fra
Asgård til Midgård over den syvfarvede regnbuebro
Bifrost,
der vogtes af
Heimdal.
Aser:
Odin, hans hustru
Frigg,
hans sønner
Thor,
Vidar og
Balder.
Tyr.
Heimdal.
Loke.
Aserne er udødelige indtil
Ragnarok. |
|
De mytologiske
guder har forskellige egenskaber og attributter. |
|
Se
Dronningens gobeliner,
Vikingetiden. |
|
|
|
|
|
hvor gudeslægten
vanerne bor. De er guder for
landbrug og fiskeri.
Vaner:
Njord og hans børn
Frej og
Freja.
Vanerne er dødelige.
Vanekrigen var en krig
mellem gudeslægterne aserne og vanerne, der sluttede
med en forening mellem de to slægter og enighed om
at nogle af vanerne skulle flytte til Asgård og
nogle af aserne til Vanaheim. |
|
|
|
|
hvor de smukke og gode
Lysalfer bor. De færdes i
naturen og er en guderace af lav rang.
Frugtbarhedsguden
Frej,
bror til
Freja,
regerer i Alfheim.
Alferne er
overnaturlige væsner, de kan som spøgelser gå gennem
vægge. At se en Lysalf bringer held.
|
|
|
|
|
hvor menneskene bor. Midgård blev skabt ved
at
Odin
og hans brødre
Vile og
Ve
dræbte
Ymer
og brugte hans krop som byggesten. |
|
|
|
|
|
|
hvor de kæmpestore
menneskelignede jætter bor. Jætten
Udgårdsloke
regerer i Udgård, og kender som
Thor
til runemagi - magiske remser skrevet med
runer som kunne bruges til forskellige formål bl.a. til sejr
over Thor
som i myten om "Thors
besøg hos Udgårdsloke", hvor han optræder i
forklædning som jætten Skrymer. |
|
|
|
|
|
|
hvor de onde
mørkalfer bor. At se en
Svartalf bringer uheld. Svartalferne bor i jorden,
lysalferne i himlen. |
|
|
|
|
den kolde isverden,
hvor isjætterne bor.
Dødsriget. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Ved
vikingetidens
begyndelse herskede dyrkelsen af de nordiske
guder som
overguden den enøjede
Odin
og
hans søn tordenguden
Thor.
Ved periodens slutning var
kristendommen
kommet til Norden.
Harald Blåtand
indførte den kristne tro som officiel religion.
Betegnelsen "asatro" er af nyere dato, fra
1800-tallet, vikingerne betegnede deres tro "den
gamle skik" (Forn Sidr).
Den moderne
asatro er en nyfortolkning af vikingernes tro og
hvor ritualet blót er centralt - guderne og de
øvrige magter hidkaldes og hyldes typisk ved sommer-
og vintersolhverv og ved forårs- og efterårsjævndøgn.
Det
danske "Forn
Sidr" blev i 2003 statsanerkendt som
trossamfund. |
|
|
|
er klog, god, veltalende og smuk. Han er søn af
Odin
og Frigg.
Hans hustru er Nanna,
deres søn er Forsete.
Breidablik er Balders
bolig.
Balders død, et
brodermord. Balder var synsk/drømte om
sin egen skæbne, at
Loke lokkede hans
blinde bror
Høder,
til at skyde efter ham med en pil af mistelten og
dræbe ham. Alt andet på nær misteltenen havde
Balders mor Frigg taget i ed for at sikre, at han
ikke blev skadet.
Guderne ville hente
Balder tilbage fra
Hel og hjem til
Asgård, men det lykkedes ikke fordi
Tøk, en gammel jættekvinde,
græd tørre tårer over Balders død, Tøk var
formentlig Loke i forklædning.
Balders død indvarsler
Ragnarok, og efter
Ragnarok vil Balder komme igen og forsone sig med
sin bror og banemand. |
|
|
|
|
|
Brage er gud for
skjaldene. Han er søn af
Odin. Hans hustru
er Ydun/Idun hvis
symbol er guldæblerne som giver aserne evig ungdom. |
|
|
"Brage", udført af
Lorenz Frølich, 1845
"Ydun", udført af
Lorenz Frølich, 1845 |
|
|
|
sidder i toppen af
Ask
Yggdrasil.
Ørnen var en forklædt jætte ved navn
Hræsvelgr
(ådselslugeren), der med sine vingeslag
fremkalder vinden og bølgerne.
Høgen
Vedrfolner/Vedfolner sidder mellem dens øjne. Egernet
Ratatosk
løber op og ned af asken og bringer hadske ord
mellem ørnen i toppen og dragen
Nidhug,
der bor i Niflheim og gnaver i Yggdrasils rødder og
ved
Ragnarok er den hos Hel, hvor der suger
blod af de afdøde. |
|
|
er snu og kloge.
De tåler ikke dagslys og bor i miner i jorden og er
dygtige smede.
Dværgene
Brok
og Sindre har smedet
Odins
guldring Draupner, hans spyd Gungner,
Thors
hammer Mjølner,
Fenrisulvens lænke Gleipner og
Gyldenbørste, som er
Frejs gris med
børster af guld. |
|
|
Hel |
for dem der døde af
alderdom eller sygdom. |
Valhal |
for krigere der døde i
kamp/krigernes paradis. |
Folkvang
|
Frejas bolig.
Halvdelen af de faldne krigere kommer til Folkvang. |
Ran |
for dem der døde på
havet. Jættekvinden Ran var hustru til havets
hersker Ægir. Ved
Ragnarok skal den
hær Ran har samlet kæmpe mod Odins hær. |
|
|
Eddadigtene |
"Den Ældre Edda" og "Den Yngre Edda" er de vigtigste kilder til viden om nordisk
mytologi. |
|
"Den Ældre Edda"
er mundtlig overleverede fortællinger, der blev nedskrevet
omkr. år 1300. Vølvens Spådom/Völuspá er et gudedigt i Den Ældre
Edda. En vølve er en spåkvinde. Digtet handler om skabelsen
af verden, undergang/Ragnarok
og verdens genopstandelse. |
|
|
|
"Odin
og Vølven", 1895, udført af Lorenz Frølich.
Odin læner sig op ad sit spyd Gungner og holder en
kæde og en ring, som han vil give til Vølven for
oplysninger om fremtiden.
|
|
|
Ene sad hun ude, da
den ældgamle kom, den vældige As, og
i Öje hende skued. "Hvad vil I vide?
Hvi vil I mig friste? Vel véd jeg,
Odin! hvor du skjulte dit Öje." |
|
Hærfader gav hende herlige Ringe,
Visdoms Ord, Spådoms Ord. Vidt
skued hun, vidt over Verdner alle. |
|
|
|
"V:14" nederst til
venstre i billedet = Vølvens
spådom/Völuspá, strofe 14. |
|
"Den yngre
Edda"/"Snorres Edda", ca. 1220, er en genfortælling af
de nordiske myter og håndbog i skjaldekunst/mundtligt
overleveret digtekunst. Den er skrevet af Snorri Sturluson
(da. Snorre) (ca. 1178-1241), islandsk høvding og forfatter.
|
|
|
|
Loke
og
Angerboda er forældre til
Fenrisulven, der som hvalp boede i
Asgård, hvor
Tyr
tog den til sig. Den voksede sig så stor at
aserne frygtede den og lagde den i kæden Løding og
derefter i kæden Drome og ulven sprang dem begge,
hvorfor
dværgene Brok og Sindre
fik til opgave at smede en holdbar kæde, og det blev
Gleipner, der
var en tynd men magisk kæde skabt af fiskeånde,
fuglespyt, bjørnesener, bjergrødder, kvindeskæg og
lyden fra kattepoter.
Da den tynde kæde skulle lægges om ulven, fattede
den mistanke om, at der var lusk på færde og
krævede, at en af guderne skulle lægge sin hånd i
dens mund, og det blev
Tyr, der vovede det, og
da kæden blev strammet og Fenrisulven ikke kunne
komme fri bed den Tyrs højre hånd af.
Fenrisulven står herefter bundet i en hule i
Udgård
og hyler, og for at den ikke skulle snappe efter
aserne satte de et svær på højkant i dens gab og
fråden skabte en flod, der løber gennem Udgård.
Først ved Ragnarok vil Fenrisulven bryde kæden. |
|
|
er af
vaneslægten og
gud for frugtbarhed og velstand. Frej er søn af
Njord, gud for skibsfart,
fiskeri og handel, og tvillingebror til
Freja. Hans hustru
er jættekvinden Gerd, sammen bor
de i
Alfheim.
Efter
vanekrigen flyttede Njord, Frej og Freja
til Asgård.
Skirner er Frejs tjener og sendebud, da Frej
sender ham ud for at fri til Gerd.
Skidbladner er Frejs
skib, der altid har medvind og kan sejle på land.
Gyldenbørste er
Frejs galt/hangris, der har børster af guld, og på
den kan Frej ride over vand og gennem luften
hurtigere end på nogen hest. Gyldenbørste lyser så
kraftig at natten bliver lys som dagen.
Det er dværgene
Brok
og Sindre, der har smedet Gyldenbørste.
Se
Lokes væddemål
med dværgene. |
|
|
|
"Freir", udført af
Lorenz Frølich, 1845. |
|
|
|
gudinde for
elskov, frugtbarhed, skæbne og død. Freja er af
vaneslægten,
hun er datter af Njord, gud for skibsfart,
fiskeri og handel, og tvillingesøster til
Frej.
Frejas mand Od forlader hende,
hvorfor hun græder tårer af guld.
Efter
vanekrigen flyttede Njord, Frej og Freja
til Asgård.
Folkvang er
Frejas bolig. Halvdelen af de faldne krigere kommer
til Folkvang.
Brisingamen
er Frejas guldhalssmykke.
Frejas to katte trækker hendes vogn, når hun
rider i kamp.
Sejd, magi/troldom som Freja lærer aserne. |
|
"Freja", udført af
Lorenz Frølich, 1845. |
|
|
|
Odins
hustru. Ugedagen fredag er opkaldt efter Frigg. |
|
|
|
frugtbarhedsgudinde af
asaslægten.
Gefion fik lov
til, af den svenske sagnkonge Gylfe, at beholde det land,
hun på én nat kunne pløje ud af Sverige. Det var Gylfes
belønning for en nat med den smukke gudinde. Landområdet hun
pløjede ud med okser/hendes forvandlede sønner, blev
Sjælland.
Se
Gefionspringvandet. |
|
|
hal/bolig og en slags paradis
i Asgård
hvor de overlevende aser mødes efter
Ragnarok
og lever evigt. |
|
|
et gabende svælg eller tomrum
midt i verden i den tidligste tid/urtiden. |
|
|
|
hunged, der bor på taget af
Valhal.
Hendes yver giver mjød til krigerne/einherjerne. |
|
|
gudernes vogter, kaldes den
hvide as.
Han er søn af
Odin
og har ni mødre som er søstre.
Heimdal
bor på Asgårds højeste bjerg Himmelbjerg ved foden af
regnbuebroen Bifrost og vil blæse i sin lur
Gjallerhornet ved
Ragnarok for at advare
aserne om, at
jætterne kommer. Heimdal kan høre græsset gro,
han ser lige så godt om natten som om dagen. Hans tænder er
af guld. Hans hest hedder Guldtop. |
|
|
|
"Heimdal", udført af
Lorenz Frølich, 1845. |
|
|
er dødsriget og
her hersker gudinden Hel, der er datter af
Loke
og Angerboda.
De der ikke er døde
i kamp kommer til Helheim.
Huger er navnet på Hels fad.
Sult er
navnet på hendes kniv.
Garm er helvedeshunden og
dødsrigets vogter, der står bundet i Gnipahulen i
nedgangen til Hel og hyler når nye afdøde ankommer
og varsler hermed
Nidhug om, at der
er nyt blod for ham at suge.
I fortællingen om
Balders død stiller
Hel en betingelse for at Balder kan vende tilbage
til Asgård, nemlig at hele verdens skal græde over
hans død, og det gjorde alle på nær én, og det var
Loke forklædt som jættekvinden Tøk. |
|
|
søn af
Odin
og
Balders
bror. Han er blind. Lokket af
Loke dræber han Balder med
en pil af mistelten. Høder bliver selv dræbt af
Vale, Odins søn, der er én dag gammel.
Brødrene kommer efter Ragnarok tilbage fra dødsriget og
forenes. |
|
|
|
Jætterne bor i den vilde natur
i Udgård/Jotumheim,
de er i evig kamp med aserne, og
Thor kunne med sin hammer
Mjølner bekæmpe jætterne.
Jætterne var enorme af
størrelse, de kunne være smukke eller skræmmende grimme.
Odin og
hans brødre Vile og Ve er sønner af urjætten Borr og
jættekvinden Bestla og således var jætterne og aserne
beslægtet.
En jættestue (gravkamre fra
yngre stenalder/bondestenalderen 4000-1700 f.Kr.) var ifølge
folketroen/overtroen opført af jætter.
|
|
|
urjætte.
Odin
og hans brødre Vile og Ve
dræbte Ymer og skabte verden/jorden,
himlen og havet af hans krop.
Blodet blev til havene, knoglerne
til bjergene, håret til skovene,
tænderne til sand og sten,
hjerneskallen til himlens hvælving.
Odin, Vile og Ve skabte menneskene.
Af to stykker træ snittede de en
mand og en kvinde - Ask og Embla,
som Odin blæste liv i, og de blev
stamfædre til menneskene.
Jætten har givet navn til det
syrnede mælkeprodukt Ymer. |
|
|
|
|
|
urkoen Audhumbla fødtes fra sveden
af Ymers armhuler.
Ymer levede af dens mælk.
Af de
salte sten slikkede Audhumbla
asernes stamfader jætten
Buri/Bure
frem. Buris søn hed Borr, og han er
far til
Odin.
|
|
"Ymer dier koen Ødhumbla",
udført ca. 1777
af
N.A.
Abildgaard ,
Statens Museum for Kunst.
|
|
|
|
|
Mimer |
har ingen krop, kun et
hoved, som han fik hugget af i krig og som blev vakt
til live igen. Han er vogter af Mimers kilde
(eller brønd) som springer ved
Yggdrasils rødder og
giver visdom til den, der drikker af den. Som hel
jætte var Mimer den klogeste i verden.
I Mimers brønd er
Odins ene øje, som han kastede i brønden for at få
visdom. |
Loke |
|
er smuk, snu, lumsk, løgnagtig,
drilagtig og pralagtig. Han er født i
Udgård/Jotunheim, hans far er jætten Farbaute og hans mor
Laufey/Nal. Hans
hustru er Sigyn, deres søn
Narve.
Loke regnes for en af aserne og bor i
Asgård fordi
Odin
blandede blod med ham.
Loke har sammen med
jættekvinden Angerboda
de tre monstre
Midgårdsormen,
Hel
og Fenrisulven
, som
Odin
dels forviste til verdenshavet og dødsriget og kastede i
lænker fordi han vidste, at de ville bringe ulykker over
aserne. |
|
Lokes væddemål med dværgene.
Loke havde klippet håret af
Thors hustru Sif mens hun sov, og det gjorde Thor rasende og
han truede Loke på livet, hvorfor Loke med dværgenes hjælp
fik fremstillet guldhår til Sif og også skibet Skidbladner (Frejs
skib) og spyddet Gungner (Odins
spyd). Overfor Brok
pralede Loke med hår, skib og spyd og mente, at ingen kunne
skabe slige mesterværker, hvilket han turde sætte sit hoved
på. Brok og hans bror Sindre tog udfordringen op og
ignorerede en generende stikflue/en forvandlet Loke, der
forsøgte at forkludre tilblivelsen. Brok og Sindre
fremstillede Gyldenbørste (Frejs
gris), Draupner (Odins guldring), Mjølner (Thors
hammer). I Asgård fremviste Loke og Brok deres værker for
aserne for at får afgjort hvilket værk, der kunne kåres som
det bedste, og det blev Mjølner fordi aserne så det som et
godt kampvåben, der kunne bruges mod jætterne. Sejren til
Brok betød at Loke skulle have hovedet hugget af, og da Brok
var klar til det, sagde Loke, at han måtte få hovedet men
ikke halsen, hvorfor Brok i stedet syede Lokes mund sammen.
|
|
"Loke", udført af
Lorenz Frølich, 1845. |
|
|
|
|
Hymer |
var ejer af en stor
kedel, som han lånte ud til gilder hos
Ægir.
Hymer var på fisketur med
Thor
på verdenshavet, der
fik Thor
Midgårdsormen på krogen, men Hymer skar
linen over. |
Surt
|
regerer i
Muspelheim/ildverdenen.
Hans sværd
brænder og flammerne lyser stærkere end solen. Ved
Ragnarok får han hele jorden til at brænde op. |
Skrymer |
Se "Thors besøg hos
Udgårdsloke" |
Trym |
Se "Thors
brudefærd" |
Udgårdsloke |
regerer i Udgård. Er
identisk med
Skrymer. |
Ægir |
herskede over havet.
Regnes som Loke for en af aserne. Hans hustru var
jættekvinden Ran.
Et
kongeskib er
navngivet efter Ægir. |
Fenja og Menja |
jættekvinder og trælle
hos Kong Frode/Frode Fredegod, ejeren af den magiske
kværn Grotte, der bl.a. kunne male guld eller andet
efter ønske, og Fenja og Menja måtte kværne uafbrudt
for Frode, og i vrede herover knuste de kværnen
eller hævnede sig på Frode ved at male en hær ledet
af søkongen Mysing, der slog Frode ihjel. Mysing tog
herefter kværnen og Fenja og Menja med ombord på sit
skib og tvang dem til at male salt, hvilket de
gjorde i et sådant omfang at skibet sank på grund af
overvægt, og på havets bund kværner Grotte stadig og
derfor er havet salt.
Fanølinjens bilfærger
er opkaldt efter de to jættekvinder. |
|
|
|
|
er et søuhyre af jætteslægt,
den er
afkom af Loke
og
Angerboda og dens søskende er
Fenrisulven
og Hel.
Odin
forsøgte at drukne ormen i verdenshavet, hvor den voksede
sig så stor, at den kunne
slynge sig om
Midgård
og bide sig selv i halen.
|
|
Midgårdsormen var Thors
værste fjende. Da
Thor
besøger Udgårdsloke, optræder Midgårdsormen i
skikkelse af en kat, som Thor ikke kunne løfte. Thors andet
møde med Midgårdsormen er, da han er på fisketur med
Hymer og
får ormen på krogen. Et sidste og endeligt møde mellem Thor
og Midgårdsormen er ifølge Vølvens spådom ved
Ragnarok,
hvor Thor bliver dens banemand og han selv bliver offer for
dens gift. |
|
|
|
Thors
fiskefangst, Hørdumstenen, 800-1250,
Hørdum Kirke, Thy, fundet 1954.
Thor har fået Midgårdsormen på krogen og er i færd
med
at hale den indenbords og anstrengelserne medfører
at hans fod gennemborer bådens bund. Til venstre for
Thor ses Hymer med sin økse parat til at hugge linen
over. |
|
|
|
Thor, Hymer og Midgårdsormen, fra det islandske manuskript
SÁM 66 fra 1765 og 1766 skrevet af Jakob Sigurdsson
(1727-1779). |
|
|
|
|
|
|
|
den ældste af
guderne og deres konge og er gud for krig, død,
digtning, troldom, spådomskunst og runer.
Odin har kun ét
øje, det andet ligger i
Mimers brønd.
Han er søn af
urjætten Borr og jættekvinden
Bestla. Hans brødre er Vile og
Ve. Hans hustru er
Frigg.
Odin og hans brødre
Vile og
Ve skabte verden, de første
mennesker var Ask og
Embla.
Valhal
eller Valhalla (de faldnes hal) er Odins borg og krigernes
paradis i
Asgård. I Valhal bor Odin, Frigg,
valkyrierne og
alle døde krigshelte/einherjerne,
der dagligt kæmper med hinanden for at gøre sig parate til
kampen mod jætterne ved Ragnarok og genoplives af
valkyrierne og tilbage i Valhal spiser de kød fra
Særimner
og drikker mjød fra
Heidrun.
Valhal er en enorm borg, en
cirkelrund hal, med 640 porte og i hver port kan 800
krigere gå gennem samtidig.
Valhal er udvendig og
indvendig beklædt med skjolde af guld.
Fra Valhal holder Odin øje med
verden.
Hugin (tanke) og
Munin (erindring) er Odins
ravne, de sidder på hans skuldre. Hver morgen flyver
de ud i verden og vender om aftenen tilbage med
nyheder.
Gere (den grådige) og
Freke (den glubske) er Odins to ulve, der
hjælper ham i kamp.
Sleipner er Odins ottebenede
hest, som kan flyve ham rundt i verden.
Gungner er Odins spyd.
Draupner
er Odins
guldring, den er udført af dværgene
Brok
og Sindre i
forbindelse med
Lokes væddemål med
dværgene.
Odin og Vølven, hvor
Odin opsøger Vølven Heid for at få viden om fremtiden.
Odins selvofring, hvor
han
lod sig hænge i
Ask Yggdrasil for at få visdom: "Jeg
ved, at jeg hang paa vindhærget træ ni hele Nætter",
strofe 138 i digtet "Hávamál" (Den Højes tale/Odins tale) i
Ældre Edda.
Ygg = "den skrækkelige" og er et af Odins
tilnavne.
Ugedagen onsdag er opkaldt
efter Odin.
|
|
|
"Odin", træsnit af
Constantin Hansen, i Fabricius'
"Danmarkshistorie for Folket", 1854. Odin er omgivet af ravnene
Hugin og Munin og ulvene Gere og Freke. |
|
|
|
"Odin og Frigg" af
tegneren Louis Moe. Odin og Frigg ses sammen med ravnene
Hugin og Munin og ulvene
Gere og Freke. |
|
|
|
"Odin", udført af
Lorenz Frølich, 1845. |
|
|
|
|
Ragnarok, verdens
undergang, indvarsles ved
Balders død og
Fimbulvinteren, en
tre år lang og hård vinter, hvor somrene
udebliver. Efter Fimbulvinteren vil verden ende.
Ved Ragnarok vil de
fleste guder og mennesker dø. En ny verden opstår af
havet. Liv og Livtraser er det eneste overlevende
menneskepar og fra dem opstår nye slægter.
I
Vølvens Spådom/Völuspá
fortælles om skabelsen af verden, undergang/Ragnarok
og verdens genopstandelse.
Ulvene æder sol og måne, stjernerne
styrter fra himlen, alt er mørke. Jorden ryster, Ask
Yggdrasil skælver. Bjerge styrter sammen. Ildjætten
Surt får hele
jorden til at brænde op.
På sletten
Vigrid skal aserne og jætterne
kæmpe ved Ragnarok.
Heimdal
blæser i sin lur Gjallerhornet
for at advare aserne om, at
jætterne kommer.
Heimdal og Loke
dræber hinanden.
Surt dræber Frej.
Skibet
Naglfar, bygget af
Hel af negle fra døde mænd, fører jætterne
til den endelige kamp mod aserne.
Ved Ragnarok vil
Fenrisulven gøre sig fri af sine lænker
og dræbe Odin og selv blive dræbt af Vidar, Odins
søn.
Midgårdsormen
kommer op fra verdenshavet og bugter sig over land.
Thor
dræber Midgårdsormen
og bliver selv offer for dens gift. |
Ragnarok/Götterdämmerung, 1876, den sidste del
af Richard Wagners operacyklus Nibelungens Ring.
Wotan er vestgermansk for Odin. |
|
|
er nattens sorte himmelhest,
der er spændt for månevognen og trækker månen hen over
himlen. Månevognen køres af jættekvinden
Nat, der er mor til sønnen Dag.
Dagens hest er
Skinfaxe. |
|
|
|
er dagens himmelhest
med den lysende manke, der trækker solen hen over himlen og
er forspændt vognen som Dag kører.
Dag er søn af jættekvinden Nat.
Nattens hest er
Rimfaxe.
Solvognen fra bronzealderen. |
|
|
er en fortryllet hangris
(galt) der bor i
Valhal, og som dagligt
tilberedes af
Odins
kok Andrimner,
og serveres for de faldne krigere. Når der skæres i den
kogte gris vokser den sig hel igen. |
|
|
Thor/Tor |
|
|
Thors
fiskefangst, Hørdumstenen, 800-1250,
Hørdum Kirke, Thy, fundet 1954.
Thor har fået
Midgårdsormen på krogen og er i færd
med
at hale den indenbords og anstrengelserne medfører
at hans fod gennemborer bådens bund. Til venstre for
Thor ses Hymer med sin økse parat til at hugge linen
over. |
|
torden-
kamp- og frugtbarhedsgud. Søn af
Odin
og Jord/Fjørgyn. Hans
hustru er asynjen Sif, gudinde af
asaslægten. Han er far til
Modi og Trud
samt Magni, som han har med
jættekvinden Jarnsaxa.
Han bor i
egnen
Trudvang i Asgård i den
største bolig, der hedder Bilskirner
og har 540 rum.
Mjølner er Thors hammer,
den er smedet af dværgene
Brok
og Sindre.
Mjølner vender altid
tilbage når den er kastet. Når Thor svinger Mjølner brager
det og slår lyn.
Iarngreiper
er Thors
jernhandske/gribehandske,
som han griber Mjølner med, når den efter at være kastet
vender tilbage til ham.
"Thors brudefærd" er
historien om dengang Mjølner blev stjålet af jætten
Trym, der kun ville give hammeren
tilbage, hvis han blev gift med
Freja. Udklædt som Freja
lykkedes det Thor at få Mjølner tilbage og dræbe Trym.
Megingjord
er Thors
styrkebælte, hvor
styrken øges når bæltes strammes.
Når Thor
kører hen over himlen i sin vogn, der trækkes af gedebukkene
Tanngrisner og
Tanngnjost,
springer der lyn fra hans vogn og lyder torden.
Ugedagen torsdag er opkaldt
efter Thor. |
|
|
"Thor", udført af Lorenz
Frølich, 1845. |
|
|
|
"Thors besøg hos
Udgårdsloke". Da Thor sammen med
Loke
var på vej til Udgård overnattede de hos en fattig
bondefamilie, der havde børnene Tjalfe
og
Røskva. Thor leverede maden,
han slagtede sine gedebukke hvis kød de måtte spise, men de
måtte ikke knække knoglerne, hvilket Tjalfe gjorde med det
resultat at da Thor næste morgen gjorde bukkene levende igen
var den ene halt. Tjalfe erkendte at skylden var hans og som
straf herfor tog Thor Tjalfe og Røskva med sig som sine
tjenere og lod bukkene blive hos bonden og hans kone.
Thor og hans følge fortsatte til fods mod Udgård og fandt ly
for natten i et stort hus der om natten rystede på grund af
jætten Skrymers
snorken, og det var Skrymers vante og ikke et hus, de havde
overnattet i. Videre på rejsen fulgtes Thor og hans følge
med Skrymer og ved aftenstide gjorde de holdt ved et stort
egetræ. Skrymer ville sove, men de andre ville spise af den
mad, der var i en pose, som Skrymer havde bundet forsvarligt
og båret på, men Thor kunne ikke få posen lukket op, og i
vrede herover huggede han Skrymer i hovedet med sin hammer,
men slaget virkede som et blad, der var faldet på Skrymers
hoved. Igen skulle Skrymers snorken blive årsag til at Thor
tog hammeren i brug mod ham, men denne gang svarede
virkningen til et agern, der faldt ned på hans hoved. Thors
trejde forsøg på at gøre det af med Skrymer lykkedes heller
ikke, dette sidste hug føltes af Skrymer som nogle kviste,
der var faldet af træet han sov under. Nu skiltes deres
veje, Skrymer gik norpå og Thor og hans følge mod øst og kom
til en stor borg som de gik ind i og frem til kongen
Udgårdsloke, der ønskede at høre om der var nogle
færdigheder som de mestrede, og det var der, og Loke ville
spise om kap, Tjalfe løbe om kap og Thor drikke, men ingen
havde heldet med sig. Det lykkedes heller ikke for Thor at
løfte en kat eller klare sig i en brydekamp med
Elle, Udgårdslokes gamle fostermor.
Thor og hans følge overnattede hos Udgårdsloke, der næste
morgen fulgte dem uden for borgen, og før de skiltes sagde
Udgårdsloke, at han havde anvendt tolddomskunster mod Thor,
Loke og Tjalfe samt at han var identisk med Skrymer, og hvis
han havde kendt til Thors styrke var han aldrig kommet ind i
borgen, og skulle heller aldrig mere komme det. Bl.a.
fortalte Udgårdsloke at når Thor ikke kunne løfte katten,
men kun dens pote, var det fordi det ikke var en kat men
Midgårdsormen som han løftede næsten op til himlen. Da Thor
havde hørt hvad Udgårdsloke fortalte greb han sin hammer for
at slå på Udgårdsloke, der var forsvundet og ville i stedet
smadre borgen, men også den var væk, kun en slette kunne han
se. Thor vendte om og gik hjem. |
|
|
|
gud, søn af
Odin
eller jætten
Hymer. Tyr
mistede sin hånd, da rebet Gleipner blev strammet om
Fenrisulvens
hals.
Ugedagen tirsdag er opkaldt
efter Tyr. |
|
|
|
kvindelige krigere i
Odins
hær. De udvælger de mest tapre krigere fra menneskenes
slagmarker og bringer dem til
Valhal i Asgård.
Brynhild kendes som Brünnhilde
i Richard Wagners operacyklus "Nibelungens ring". |
|
Guder og helte i græsk
mytologi |
|
|