DIGITAL

Om digital kunst	NFT kunst	KI/AI i Photoshop	Digitale billeder/Digital Art
KI/AI og ophavsret	Fotografiet	Uden menneskelig handling ingen kunst

KI-genereret billede/AI-generated image.

Billede skabt uden brug af KI/Image created without the use of AI.

Digital kunst/Digital Art

Digital kunst eller computerkunst er mangfoldig (eksempelvis digitalt maleri, interaktive installationer, video kunst, animationer, illustrationer) og kan defineres som enhver kreativ praksis, der anvender digital teknologi som en væsentlig del af den kunstneriske proces på vejen mod slutproduktet. Nye kunstneriske veje åbnes ved digital teknologi, kunstnerens værktøjskasse øges hastigt.

At skabe et kunstværk digitalt eller på traditionel vis forudsætter talent, originalitet, hårdt arbejde samt at være i stand til at mestre sine værktøjer.

Kan digitale billeder betragtes som værende kunstværker på lige fod med de traditionelle billeder eller oliemalerier som er udstillet på museer eller i gallerier? Ja, måske.

Om kunstneren har siddet ude i den natur han/hun ville male og malet det sete, eller om kunstneren har anvendt et fotografi som forlæg og ved hjælp af en projektor overført det til et lærred, eller om kunstneren i et computerprogram har skabt et billede med eller uden KI/AI er underordnet - resultatet, det færdige billede, og ikke processen, er det afgørende, og det som den billedvante beskuer, der har opøvet en billedvanthed ved "at se og sammenligne" og dermed har skabt sig et sammenligningsgrundlag, ser og dømmer, med rette, som god eller dårlig kunst. Den ikke billedvante beskuer kan opleves som en arrogant afviser af kunstneriske discipliner eller discipliner i det hele taget og er som sådan en uinteressant provokatør.

Den første digitale kunstner var den britisk fødte Harold Cohen (1928-2016). Han skabte computerprogrammet AARON, der var designet til at skabe kunstværker på en kunstig måde og var den første KI/AI-software. AARON påbegyndtes i 1968 og blev videreudviklet frem til Cohens død. I begyndelsen kunne robotmaskinen AARON kun skabe monokrome værker - store tegninger på et ark papir placeret på gulvet. Tegningerne farvelagde Cohen manuelt. Senere udvikledes programmet til at kunne skabe abstrakt og figurativ kunst. Cohen betragtede AARON som et værktøj i skabelsen af sine kunstværker.

Fotografiet kan betegnes som datidens kunstige intelligens. Fotografiet, der blev opfundet i 1800-tallet, var en mekanisk reproduktion af virkeligheden, og skulle derfor ikke beskyttes af ophavsret, det var ikke kreativt men mekanisk. I dag er alle fotos beskyttet af ophavsret som enten et fotografisk værk (70 år efter det blev fremstillet) eller som et fotografisk billede (50 år efter det blev fremstillet, gælder ikke fotos fremstillet før 1.1.1970 med mindre de indgår i kategorien fotografisk værk).

Boris Eldagsen, tysk foto- og videokunstner, vandt med værket "Pseudomnesia: The Electrician" fotokonkurrencen i den åbne kreative kategori ved World Photography Organisation, Sony World Photography Awards i 2023. Imidlertid takkede han nej til prisen og afslørede at "fotografiet" han vandt med ikke var taget med et kamera, men var et KI-genereret foto skabt ved hjælp af den kunstige intelligens DALL-E 2 fra den amerikanske teknologivirksomhed OpenAI, og var en provokation fra hans side mod manglende accept af andre måder at skabe fotos på og skulle give anledning til en diskussion om fotografiets fremtid og KI's rolle.
Eldagsen mener, at udtrykket "IA-fotografi" skal afskaffes og erstattes af et nyt udtryk for den ny måde at skabe billeder på og hans forslag er "promtografi".

KI-generede fotos kan give anledning til etiske bekymringer, til f.eks. spredning af falske nyhedshistorier, konspirationsteorier og propaganda. Redigering og manipulation af fotos har eksisteret siden fotografiets barndom, og i modsætning til denne traditionelle billedredigering står fotos skabt alene ved KI, fordi der her er tale om en slags collage, der er skabt ud fra en prompt og fantasi.



Fotografier skabt ved hjælp af KI.

Unikt digitalt kunstværk, NFT, sikres med blockchainteknologien

NFT = non-fungible token (ikke ombytteligt, uerstatteligt, unikt) bruges om et digitalt kunstværk.

Blockchain (blokkæde) er en database (egl. udviklet til kryptovalutaer), hvor man kan sikre information, og den er en kode/kvittering til et digitalt værk, det er her digitale værker registreres. Blockchain er garanti for at et kunstværk er unikt, at det sikres mod kopiering og manipulering.
Rige mennesker betaler millioner for et værk de ikke modtager fysisk, men som en non-fungible token på en blockchain som alle kan kopiere, men værket forbliver stadig en kopi for den, der ikke er ejer. Køberen har på blockchain bevis på at være indehaver af originalen, og alene det er det specielle.

Non-fungible token i virkelighedens verden er f.eks. P.S. Krøyers "Sommeraften på Skagen Sønderstrand", fordi der kun findes dette ene maleri, det er unikt.

Non-fungible token i Internettes verden er også f.eks. kunst hvor der kun findes et enkelt eksemplar, og for at det kan realiseres anvendes blockchainteknologien.

Det er indlysende, at det digitale kunstværk er forskelligt fra det traditionelle kunstværk som f.eks. et maleri.
Det digitale værk er skabt på en computer, det er ikke umiddelbart håndgribeligt med mindre det gøres fysisk som ved f.eks. plakat- eller kunsttryk.

Det digitale NFT kunstværk er og bliver digitalt, og det vil sige, at det værk ejeren ser svarer præcis til det værk beskuerne ser. Ejerens særstatus er alene at kunne kalde sig ejer af et originalværk, som kun er det af navn, og vedkommende har ikke noget særligt at vise frem, som indehaveren af et faktisk kunstværk har.

At se originalen af et kunstværk i virkelighedens verden, om det er i privateje eller museumseje, kræver fysisk fremmøde af beskueren. Gengivelser/kopier af faktiske kunstværker der ses på Internettet vil altid adskille sig mere eller mindre drastisk fra originalen.

Det digitale NFT kunstværk (udover indehaverens) betegnes som værende en kopi selv om der ikke eksisterer en synlig forskel overhovedet.

Hvad enten der er tale om et NFT-kunstværk, der skabes ved værktøjer som computer, mus og digitale tegneprogrammer, eller et traditionelt kunstværk, der skabes ved værktøjer som lærred, pensel og maling, så er processen den samme, dvs. fra idéen til motivet fostres til det færdige resultat udgives/præsenteres.

Auktionshusene Christie's og Sotherby's har solgt NFT-kunstværker. NFT collagen "Everydays: the First 5000 Days" af den amerikanske kunstner Beeple (Mike Winkelmann, f. 1981) blev solgt i 2021 for 69,3 millioner Dollars (489 millioner danske kroner) hos Christie's i New York.

På Belvedere Museet i Wien er Gustav Klimts maleri "Kysset" til salg i digital version i 10.000 dele.

En artikel i den engelske avis The Guardian fra 27. september 2023 af journalisten Joel Golby har overskriften "What were NFTs? An understandable internet fad, and the next one is just around the corner". Ifølge Golby var NFT en dille, et online fællesskab under coronapandemiens sociale isolation, en spænding ved at rigdom blot var et par klik væk, et modelune, der nu er næsten værdiløs og halv- eller hel død.

Kunstig intelligens (KI)/Artificial Intelligence (AI) anvendt i Photoshop

Digitalt billede uden anvendelse af generativ udfyldning.

Billede "1" er baggrund, og herpå er anvendt Photoshop Generative Fill (generativ udfyldning) - bil og fugl er indsat. På det eksisterende billede markeres hvor objekterne ønskes indsat og i prompten i "Generativ udfyldning" skrives navnene på de ønskede objekter, og der fremkommer tre valgmuligheder, og er de ikke tilfredsstillende, kan der genereres yderlige valgmuligheder. Det valgte objekt føjer sig for det meste naturligt ind i det eksisterende billede og afmaskning/fritlægning er ikke nødvendigt. Ofte vil det være nødvendigt at korrigere detaljer, som kan gøres ved at markere det, der skal ændres og generere igen uden at angive nogen tekst i prompten.

Hvis et indsat billedelement ønskes flyttet og størrelsen og farven ændret kan det ikke umiddelbart foretages, fordi det så vil skille sig ud fra baggrunden. Det element der skal flyttes kan kopieres og indsættes på det ønskede sted og tilpasses omgivelserne ved at generere til det føjer sig naturligt ind, og brug af Photoshops udtværingsværktøjer kan være en hjælp. Hvis et objekt kopieres og flyttes skal det oprindelige element naturligvis slettes, og der gøres ved at markere det og generere uden tekst i prompten.

Det KI-generede billedelement der ønskes flyttet kan også kopieres og gemmes i et nyt dokument og dets baggrund fjernes, og derefter kan det genindsættes på den valgte baggrund. At fjerne en baggrund ved Photoshops hjælp er kun anvendeligt, hvis det element, der ønskes fjernet udskiller sig markant i form og farve, og er det ikke tilfældet skal der fritlægges på "gammeldags" vis så flytningen ikke er synlig.

3-4

Billeder skabt alene ved hjælp af Photoshop Generativ Fill. Visse enkeltord godtages ikke i prompten f.eks. det danske ord "spækhugger" og det engelske ord "killer whale", men skrives "orca", af lat. (orcinus orca = spækhugger/killer whale) godtages det. Ligeledes godtages ordet kniv/knife heller ikke. "Killer" og "Knife" kan anvendes til at skabe billedindhold der viser drab og vold, og det er forståeligt nok i uoverensstemmelse med gældende retningslinjer.

Eksempler på muligheder med generativ udfyldning

Et billede i højformat kan ændres til bredformat.

Baggrunden kan gøres større. Bilen er en anden model end den på billedet ovenfor.



Ønskede billedelementer kan tilføjes og uønskede fjernes. Modellen har fået tilføjet hoved, hestehale og sløjfe.

KI-genereret billede skabt ud fra teksten "Billede af landsby malet af Cézanne". Billedet i de stærke farver kan ses som inspireret af Cézanne, og det er det. Imidlertid er billedet sit eget og dets kunstneriske kvaliteter kan diskuteres.

En KI-genereret version af Whistler's mor skabt ud fra teksten "A bare room with an elderly woman in profile sitting on a chair. She is wearing a black dress and a white bonnet. On the wall behind her hangs on the right an etching of the River Thames and to the left is a one piece curtain. Painted by James Abbott McNeill Whistler". Billedet kan ikke genereres i et hug hvor præcis teksten, der er hentet fra iagttagelse af Whistlers billede, end beskriver det billedindhold man ønsker. Der kan fremkomme visse ligheder med originalen efter diverse flytninger og tilføjelser.
Engelsk tekst giver de bedste resultater. Sætninger hvor f.eks. "naked room" eller "nøgent rum" indgår bliver afvist.

Digitale billeder/Digital Art

Genfortolkning af Mona Lisa.
Reinterpretation of the Mona Lisa.

Eiffeltårnet.

Eiffel Tower.

Gammelt bondehus.

Old Farmhouse.

Uden titel.

Untitled.

Flygtende fisk.

Fish Escping.

Arbejdsværelset.

The Study.

Udsigt fra atelieret.

View from the Studio.

Cappuccino med egeblad.
Cappuccino with Oak Leaf.

Tåspidsdans i skyerne.
Toe Dancing in the Clouds.

Skabelsen af Adam.
The Creation of Adam.

Uden titel.

Untitled.

Ballonbuste.

Balloon Bust.

Den Hellige Treenighed.

The Holy Trinity.

Uden titel.

Untitled.

Hotelværelset.

Hotel Room.

Salonsofa.
Salon Sofa.

Kat og guldfisk.

Cat and Goldfish.

Førerløs bil på klippekant.
Driverless Car at Cliff Edge.

Kafferegn.

Coffee Rain.

Fiskefanger.

Fish Catcher.

Uden titel.

Untitled.

Rullende æbler.
Rolling Apples.

Pæretræ.
Pear Tree.

Æble og slangeskelet.

Apple and Snake Skeleton.

Hus ved stranden.

House on the Beach.

Jorden skælver.
The Earth Trembles.

Uden titel.

Untitled.

Telefonen ringede.

The Phone Rang.

KI/AI og ophavsret

1. juli 2024 forventes det ifølge Kulturministeriets hjemmeside, at et nyt lovforslag, der skal modernisere ophavsretsloven, træder i kraft. En ekspertgruppe skal behandle ophavsret i forhold til KI.

Overordnet gælder følgende:
1. hvad angår selve programmet, der anvendes, er der ingen ophavsret. MEN i og med der er tale om maskinskabte billeder, så kan der være kommet billeder ind i programmet, som er behæftet med ophavsret, men måske kan der foretages så mange ændringer, at ophavsretten ophæves, fordi det ændrede billede bliver forskellig fra det, der var ophavsret på.

Nogle billedkunstnere hævder at KI-skabere anvender deres originale værker til at udvikle KI, og at det er ensbetydende med tyveri. De er ikke imod KI, men ønsker ikke at blive udnyttet af kunstig intelligens, og der er en frygt for, at det fuldt ud menneskeskabte kunstværk udkonkurreres i en sådan grad, at kunstnerne ikke kan brødføde sig selv ved at skabe kunst, fordi det er uddelegeret til en maskine, og at de må, i stedet for at skabe kunst, tage til takke med at redigere KI-genererede billeder.

2. hvad angår de billeder der bliver skabt med KI gælder følgende:
Billeder der fremstilles kun ved brug af KI er der ikke ophavsret på.
De billeder der fremstilles ved at bruge både KI og egne billeder eller fotos, er der ophavsret på, hvis de vurderes til at være mere menneskeskabte end maskinskabte.

Problematikken i KI-generede værker er at vurdere mængden af menneskelig bidrag, og hvor meget det skal fylde for at give bidragyderen ophavsret.

KI-genererede fotos, se ovenfor.

Uden menneskelig handling ingen kunst

Den amerikanske spildesigner og digitale kunstner Jason Michael Allen vandt i 2022 førsteprisen på Colorado State Fairs digitale kunstkonkurrence, der afholdes årligt i byen Pueblo, Colorado, for sit værk "Théâtre d'opéra spatial", der skildrer en mærkværdig scene fra en rumopera og minder om et oliemaleri i barokstil. Allens værk var det første prisbelønnede KI-genererede værk.

På de sociale medier skrev Allen efterfølgende, at han havde skabt billedet ved hjælp af KI-programmet Midjourney, hvilket han også havde informeret om, da han indleverede sit værk til bedømmelse.
I retningslinjerne for værker til kunstkonkurrencen i Colorado var KI-generede værker ikke direkte nævnt, men digital kunst defineret som en kunstnerisk praksis, der bruger digital teknologi som en del af den kreative proces. Allen anses ikke for at have brudt de givne regler.
Bredt kendskab til at det prisbelønnede værk hovedsageligt er genereret af software, der har svaret på prompter fra Allen, og er redigeret i Adobe Photoshop og fået større opløsning i Gigapixel AI, medførte en debat om hvorvidt KI-generede værker er kunst.

Allen udtalte, at han med sit værk havde til hensigt at lave en erklæring, og at han havde nået sit mål, fordi det havde ført til en livlig diskussion omkring værker skabt ved kunstig intelligens. Allen mener at kritikken af hans værk har afsæt i frygt, at kunstnere er bekymrede for at teknologiens udvikling vil gøre dem arbejdsløse.
Allen hævder at have ophavsret til sit billede, men US Copyright Office (det amerikanske kontor for ophavsret) besluttede i september 2023 at Allens værk ikke er beskyttet af ophavsretten fordi hans eneste biddrag var en prompt, der skabte billedet, og han derefter foretog visse ændringer. Ophavsretloven skal beskytte det menneske- og ikke maskinskabte.

Imidlertid kæmper Allen stadig for at få ophavsret til sit billede - han anvendte Midjourney som et værktøj (over 600 indtastede prompter). Allen ønskede ikke at oplyse detaljer til US Copyright Office som bl.a. teksten til den prompt, der skabte billedet.

Det er mest oplagt, at det er en ubegrundet frygt, at KI erstatter menneskelig kreativitet og gør kunstnere overflødige. Den kreative proces er en samskabelse mellem mennesker og KI, kunstnerens rolle kan siges at være instruktør eller dirigent, at informere prompten på den mest præcise måde så de bedste billeder kan genereres og yderligere ændres i prompten til der fremkommer et resultat, der kan godkendes og arbejdes videre på.

Kunst skaber ikke sig selv - en prompt kan ikke skabe et værk, en pensel kan ikke skabe et værk. Uden menneskelig handling ingen kunst.