Dronningens gobeliner, Christiansborg Slot, Tapestries for HM The Queen Of Denmark, Bjørn Nørgaard

Drop Down Menu

Vikingetiden, klik på billedet for forstørrelse/The Viking Age, click on image for enlargement.

Fotografierne af Christiansborggobelinerne er anvendt med tilladelse fra Hofmarskallatet. Fotograf Adam Rzepka

The photos of the tapestries are used with permission of the Lord Chamberlain's Office. Photographer Adam Rzepka

Vikingetiden Kilder til vikingetiden Kongehal fra Vikingetiden

Vikingeborgen Trelleborg Sagnkonger Nordisk mytologi

Centralt i gobelinen ses Ask Yggdrasil, livets træ, det allerhelligste træ.
Yggdrasils tre rødder omslutter nornerne, den ene rod strækker sig under Asgård, den anden under Jotunheim og den tredje strækker sig hen over dødsriget Niflheim. Træets grene breder sig ud over hele verden og når op over himlen og holder den på plads.

Centrally placed in the tapestry is Ash Yggdrasil aka The Tree of Life. In Nordic mythology the greatest of all trees.
The Norns are surrounded by the three roots of Yggdrasil, that reach into three distant, different lands: Asgaard (home of the gods), Jotunheim (land of the giants) and Niflheim (land of the dead). Yggdrasil's branches overshadow the whole world and reach into heaven and hold it up.

Ved askens rod ses de tre norner, Urd, Verdande og Skuld, fortids, nutids, og fremtids gudinder, der spinder menneskets skæbne, og hver gang en tråd klippes dør et menneske.

By the root of the ash tree are the three Norns, Urd, Verdande and Skuld, goddesses of the past, the present and the future. On their spinning wheel they spin the fate of man. The length of the string is the length of the person's life, every time the life thread is cut a person dies.

Foran asken foregår en hesteofring.
A horse-sacrifice takes place in front of the ash tree.

Lige over askens rod ses et portræt af H.M. Dronning Margrethe 2.
Above the root of Yggdrasil is a portrait of HM Queen Margrethe II.

I venstre billedhalvdel ved askens rod ses en liggende person og ved siden af personen er en dolk. Her er foregået en kongeofring.

On the left half of the tapestry a man is lying down at the foot of Yggdrasil and a sheath knife lies beside him. A king-sacrifice has taken place.

Centralt i billedhalvdelen ses en kvinde med nøgen overkrop, hun kan repræsentere en præstinde eller en hellig kvinde.

Centrally located is a woman nude from the waist. She represents a priestess or a holy woman.

Bag kvinden ses Kong Hårik 1. med hjelm og guldhorn

Behind the woman is King Haarik I, with helmet and golden horn.

Vikingerne drager ud, se Historiske Krige.

Foran Hårik ved nederste bordure ses Kong Harald Klak (der regerede sammen med Reginfrid og Godfredssønnerne fra henholdsvis 812-813 og 819-27).

In front of Haarik by the lower border of the tapestry is King Harald Klak (who reigned together with Reginfrid and the sons of Godfred from 812-813 and 819-27 respectively).

I billedhalvdelens venstre side, placeret med front mod beskueren, ses Kong Hemming med hornet hjelm og spyd, han var nevø til Kong Godfred og dennes efterfølger.

To the left, facing the spectator, is King Hemming with horned helmet and spear. He was a nephew of King Godfred and his successor.

Kong Godfred
(d. 810) sidder yderst til venstre, han har snoet skæg.

King Godfred
(died 810) is sitting at the far left with braided beard.

Øverst i venstre hjørne ses torden- og frugtbarhedsguden Thor/Tor holdende sin hammer Mjølner i gribehandsken og i højre hånd tre lyn. Han kører hen over himlen i sin vogn, der trækkes af gedebukkene Tanngrisner og Tanngnjost. Bag Thor ses hans tjener Tjalfe. Til højre for bukkene ses Frigg/Sigyn, henholdsvis Odins og Lokes hustruer.

In the top left corner is Thor/Tor, the god of thunder and fertility holding his hammer Mjølner in a catching-glove, and in his right hand three lightning-bolts. He is driving his goat-drawn carriage across the sky. The goats are named Tanngrisner and Tanngnjost. Behind Thor is his servant Tjalfe. To the right of the goats is Frigg/Sigyn, respectively Odin's and Loke's wives.

Til højre herfor ses Odin ridende på sin ottebenede hest Sleipner. Ravnene Hugin (tanke) og Munin (erindring) sidder på hans skuldre.

Next to them is Odin riding on his eight-legged horse Sleipner and with his ravens Hugin (thought) and Munin (memory).

Til venstre øverst i billedhalvdelen ses tre hedenske ofre.
At the top to the left are three pagan sacrificial victims.

Til højre i askens top ses Tyr med sin hånd i gabet på Fenrisulven. Tyr mistede sin hånd, da rebet Gleipner blev strammet om den ustyrlige ulvs hals.

To the right in the top of Yggdrasil is Tyr holding his hand in the mouth of the Fenris Wolf, who bites off his hand, so he has ever since remained one-handed.

I højre billedhalvdel rygvendte mod Ask Yggdrasil ses siddende Kong Knud den Store (Knud 2., regeringsperiode 1018-1035), stående bag ham ses Dronning Emma, som Kongen indgik ægteskab med i 1017.

On the right half of the tapestry, seated with his back towards Ash Yggdrasil, is King Canute the Great (ruled 1018-1035), standing behind him is Queen Emma, whom Canute married in 1017.

Støttende sig til en hellebard, ses Kong Svend 1. Tveskæg (regeringsperiode ca. 986-1014), ved hans side står hans hustru Dronning Sigrid Storråde.

Leaning on a halberd is King Swein I Forkbeard (ruled c. 986-1014). By his side stands his wife Queen Sigrid Storråde.

Bag Svend Tveskæg og Sigrid Storråde står Kong Harald Blåtand (d. ca. 987), ved hans side, med rødt hår, ses hans første hustru Dronning Gunhild.

Behind Swein Forkbeard and his wife is King Harald Bluetooth (died c. 987), by his side, his first wife Queen Gunhild (with red hair).

Bag Harald Blåtand ses Kong Gorm den Gamle (d. ca. 958). Han regerede fra Jelling og var gift med Dronning Thyra Danebod, der ses stående lige bag ham.

Konger før Gorm den Gamle

Behind Harald Bluetooth is King Gorm the Old (died c. 958), the last pagan king of Denmark, who reigned from Jelling and was married to Thyra Danebod, who is standing just behind him.

I askens grene ses en hjort spisende et skud, den er en af de fire hjorte, der i den mytologiske historie springer rundt i træet.

In the branches of Yggdrasil is a deer eating a plant shoot. It is one of four deers in the mythological history frolicking in the ash-branches.

Til højre for hjorten ses Kristus på korset, om ham slynger sig Midgårdsormen, der i mytologien slynger sig om Midgård og bider sig selv i halen, og som Thor uden held forsøgte at tilintetgøre. Motivet har lighed med Kristusfiguren, indrammet af båndslyngninger, på den store Jellingsten. Thors fiskefangst, Hørdumstenen.

To the right of the deer is Christ on the Cross surrounded by the Midgård's Worm, which in the myth lay in the sea with its tail in its mouth, encircling the lands of the world and creating the oceans. The motif of Christ and the Midgård's Worm is influenced by King Harald's runic stone at Jelling, Jutland.

Til højre over Kristusfiguren ses liggende den synske gud Balder, der forudså sin egen skæbne, at jætten Loke lokkede Høder, Balders blinde bror, til at skyde efter Balder med en pil af mistelten og dræbte ham.

To the right, above the figure of Christ, is the psychic god Balder laying down. He foresaw his own fate: the giant Loke persuaded Høder/Hodur, Balder's blind brother, to throw a dart of mistletoe at him.

Til venstre for Balder ses elskovsgudinden Freja.

To the left of Balder is Freja, the goddess of love.

På træets øverste gren sidder Heimdal med sin lur Gjallerhornet, som han vil blæse i ved Ragnarok for at advare aserne om, at jætterne kommer.

At the top of the branch sits Heimdal holding his lure called the Gjallerhorn. At Ragnarok (the twilight of the Gods), he will blow the Gjallerhorn in warning, and it will be heard throughout the nine worlds.

I træets top sidder den vise Ørn, under den høgen Vedrfolner.

At the very top of Yggdrasil sits the wise Eagle and below him the hawk Vedrfolner.

På askens venstre side ses egernet Ratatosk, der piler op og ned af træets stamme og bringer hadske ord mellem fjenderne, som er ørnen i toppen af træet og dragen Nidhug, der gnaver i Yggdrasils rødder.

At the left side of the ash is the squirrel Ratatosk, who runs up and down the world-tree with messages and spreads gossip between the eagle at the top of the ash and the dragon Nidhug beneath its roots.

Dværgene Brok og Sindre. De har bl.a. smedet Thors hammer Mjølner.

The dwarfs Brok and Sindre, who forged Mjølner, the hammer of Thor.

Dværgene bærende himlens hvælving, højre nederste hjørne.

Dwarfs carrying the vault of heaven, bottom right corner.

Nederst fra venstre mod højre ses Balder og Høder hos Hel.

Balder and Hørder with Hel.

Dværgene bærende himlens hvælving, venstre nederste hjørne.

Dwarfs carrying the vault of heaven, bottom left corner.

På havet ses ledingsflåden eller krigsskibe som et herred eller skibslaug på kongens befaling skulle stille til hans rådighed udruste og bemande. Fæstere og selvejere var ledingspligtige, de skulle deltage i krigstogter uden for landets grænser. Leding er den ældste skandinaviske militære organisationsform. I den sene vikingetid, måske før, havde Danmark en folkelig leding.

At sea are warships.

Poppos Jernbyrd

Ifølge historikeren Saxo Grammaticus (f. ca. 1160 - d. efter 1208) som på latin skrev Danmarkskrøniken Gesta Danorum (ca. 1200), på opfordring fra ærkebiskop Absalon, blev jernbyrd (glødende jern) som retsafgørelse indført. Jernbyrd er en gudsdom.
Da missionæren og munken Poppo (som Saxo ikke omtaler) på Isøre Ting (ca. år 960) ville overbevise Harald Blåtand (d. ca. 987) om den kristne tro, lod kongen sig omvende, da Poppo holdt sin hånd iført en handske ind i ild til handsken blev glødende. Hånden viste sig at være uskadt da Poppo tog handsken af, Harald var dermed overbevist om, at den kristne gud var de nordiske guder overlegen, og ikke bare kongen, men hele folket var hermed blevet kristent.
Harald Blåtand (d. ca. 987) opførte den første trækirke i Jelling, og omkring 965 rejste han den store Jellingsten til minde om sine forældre: "Harald konge bød gøre kumler disse efter Gorm fader sin og efter Thyra moder sin, den Harald som sig vandt Danmark al og Norge og danerne gjorde kristne". Imidlertid om det var Harald Blåtand, der gjorde danerne kristne, eller om det var Ansgar som i 826 påbegyndte sin missionsvirksomhed i Hedeby, kan der være tvivl om, men Ansgars virksomhed blev afbrudt, så der er tvivl om dens blivende betydning. Da Harald Blåtand levede, eksisterede både asatroen og kristendommen, der havde været på fremmarch i landet i mere end hundrede år. Se Harald Klak.
Anders Bøgh skriver i sin bog "Dansk samfundshistorie fra istid til landboreformer", 1987, at jernbyrd oftest bestod i at den anklagede skulle bære et stykke glødende jern ni skridt, hvorefter han kastede det fra sig. Hans hænder blev derefter forseglet med vanter. Udfaldet afhang af, hvordan hans hænder så ud, når vanterne nogle dage efter blev taget af. Gik der betændelse i sårene anså man manden for dømt af guderne. Modsat, hvis der ikke var betændelse i sårene, var han frikendt. Kvinder skulle tage en sten op fra en gryde med kogende vand med samme afgørelse efter nogle dage.
Se motiv i borduren.

Poppo (egl. Folkmar) var ærkebiskop i Köln fra 965-969, udnævnt af kejser Otto den Store.

Motiver i borduren
Border Motifs

Øverste venstre halvdel/Top left half

1	Regnar Lodbrogs banner syet af hans døtre. Motivet er Odins ravne. Banneret blev kendt og frygtet af alle fartøjer på Østersøen og det nordlige Atlanterhav. The banner of Regnar Lodbrog made by his daughters. The motif is the ravens of Odin. The banner was well-knowned and struck fear into the heart of seamen on the Baltic and the North Atlantic Ocean.
2	Hedenske symboler: Odins hest Sleipner, et spyd og Odins guldring Draupner udført af dværgene Brok og Sindre i forbindelse med Lokes væddemål med dværgene. Pagan symbols: Odin's horse Sleipner, a spear, and Odin's golden ring Draupner made by the dwarfs Brok and Sindre.
3	Regnar Lodbrog, vikinge- og sagnkonge og søfarer, internationalt berygtet, faldt i kamp mod den britiske Kong Ella. Regnar Lodbrog, Danish legendary King, supposed to had been defeated in battle against the British King Ella.
4	Olof Skötkonung, den første kristne konge af Sverige (regeringsperiode ca. 995-1022), søn af Sigrid Storråde. Olof the Treasurer/Olof Skötkonung (ruled c. 995-1022) son of Sigrid the Haughty/Sigrid Storråde. Olof was baptised, and he was the first Swedish king to remain Christian until his death.
5	Olaf 1. Tryggvason, vikingehøvding, konge af Norge, indførte kristendommen. Olaf 1. Tryggvason, viking king of Norway, imposed Christianity on the areas under his control, the coast and the western islands.
6	Olav 2. Haraldsson, Olav den Hellige, konge af Norge, fortsatte med at kristne det norske folk. Saint Olav II Haraldsson, King of Norway, continued the Christianization of the Norwegian people.

Øverste højre halvdel/Top right half

1	Odinkar, biskop i Ribe (d. 1043)/Odinkar, bishop of Ribe (died c. 1043).
2	Erik Blodøkse Haraldsson, kriger, hærmand og konge af Norge (regeringsperiode ca. 931-933). Erik Bloodaxe Haraldsson, viking leader and king of Norway (ruled c. 931-933).
3	Rollo, nordisk vikingehøvding/Rollo the Viking aka Robert of Normandy.
4	Erik den Røde, opdagede Grønland i 985, gav landet navn. Eric the Red, the viking warlord that discovered Greenland in 985 and gave it its name.
5	Regnar Lodbrogs banner syet af hans døtre. Motivet er Odins ravne. Banneret blev kendt og frygtet af alle fartøjer på Østersøen og det nordlige Atlanterhav. The banner of Regnar Lodbrog, made by his daughters. The motif is the ravens of Odin. The banner was well-knowned and struck fear into the heart of seamen on the Baltic and the North Atlantic Ocean.

Nederste venstre halvdel/Bottom left half

Kors og slange fra Jellingstenen/The cross and the snake from the Jelling runic stone.

Den arabiske købmand Al Hakam/The Arab merchant Al Hakam.

Kristne symboler: Øvest livstræet, symboliserende opstandelse og evigt liv, det er omgivet af bevingede løver, der kan være et sindbillede på Kristus som hedenskabets besejrer, herunder fisken, der er et Kristussymbol. Skrives begyndelsesbogstaverne for Jesus Kristus Guds Søn Frelseren på græsk Iēsous Christos, Theou Yios, Sōtēr fremkommer ordet ichthys, der betyder fisk på græsk. Under fisken ses en omvendt fugl, måske en due, symbol på Helligånden, omkring fuglen ses et anker (håb), et hjerte (kærlighed) og et kors (tro), "Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden." (1. Kor. 13,13).

Christian symbols: Tree of Life, symbolizing resurrection and eternal life. Winged lions a symbol of Christ's victory over paganism. A fish, symbol of Christ, Ichtys (Greek for fish) is an acronym for Jesus Christ God's Son Savior. An upturned bird, symbol of the Holy Spirit. An anchor (hope), a heart (love) and a cross (fait). "So now faith, hope, and lov abide, these three; but the greatest of these is love." (1 Corinthians 13:13).

Edmund 2. Jernside, konge af England (regerede fra april til november 1016), kaldet Jernside for sit mod og sin styrke.
Edmund II Ironside, King of England for only af few months in the year of 1016.

Ethelred 2. den Rådvilde, lidet bemærkelsesværdig og uduelig konge af England (regeringsperiode 978-1016), tvunget af de danske vikinger flygtede han i sikkerhed i Normandiet.
Ethelred II The Unready, King of England (ruled 978-1016).

Athelstan, angelsaksisk konge/Athelstan, Anglo-Saxon King.

Nederste højre halvdel/Bottom right half

1	Knud den Store, konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, søn af Svend Tveskæg. King Canute the Great, King of Denmark 1018-1035, of England 1016-1035, and of Norway 1028-1035, son of Swein Forkbeard.
2	Lothar, frankisk konge/Lothar, Frankish King.
3	Ansgar (ca. 801-865), fransk adelsmand og missionær, kaldet nordens apostel, forsøgte at omvende de hedenske høvdinge til den kristne tro. I 826 begyndte han sin missionsvirksomhed i Hedeby. Af kongerne i Danmark og Sverige fik Ansgar tilladelse til at opføre kirkebygninger i henholdsvis Hedey, Ribe og Birka. I 832 blev han indsat som ærkebiskop i Hamborg. Ærkebiskoppen af Hamborg-Bremen Rimberg skrev ca. 870 "Vita Anskarii", et skrift om Ansgars liv og gerninger. Ansgar er blevet Helgenkåret. Saint Ansgar (c. 801-865), French nobleman and missionary Archbishop of Hamburg (832), called "the Apostle of the North". "Vita Anskarii", ca. 870 by Rimbert, is a writing on Ansgar's life and works.
4	Wulfstan, angelsaksisk købmand/Wulfstan, Anglo-Saxon merchant.
5	Adam af Bremen (ca. 1040-1081) tysk historiskriver og geograf /Adam of Bremen (c. 1040-1081) German chronicler and geographer.
6	Kors og slange fra Jellingstenen/The cross and the snake from the Jelling runic stone.

Venstre side/to the left

1	Vikingeskibet Langskibet. The Viking ship, the longship.
2	Vikingeborgen Trelleborg anlagt i 980-81. The viking castle Trelleborg, built 980-81.

Højre side/To the right

1	Den kristne missionær munken Poppos Jernbyrd. Om jernbyrd, se ovenfor. The Christian missionary Poppo's ordeal by fire.
2	Harald Blåtands dåb. The baptism of Harald Bluetooth. He was baptised by the monk Poppo.
3	Runealfabetet futhark. Gørlevstenene. Runic alphabet futhark. The stones of Gørlev.

Gobelinernes placering i Riddersalen
De Kongelige Repræsentationslokaler, beletage, Christiansborg Slot
The placement of the Tapestries in the Knight's Hall
the Royal Reception Rooms, Christiansborg Palace

Den første gang Bjørn Nørgaard anvendte tekstiler og vævning, var da han designede skitserne til de gobeliner, som H.M. Dronning Margrethe 2. fik i gave fra dansk erhvervsliv til sin 50-års fødselsdag den 16. april 1990. Gobelinerne, der blev vævet hos Le Mobilier National et les Manufactures Nationales des Gobelins et de Beauvais i Paris, beskriver Danmarkshistorien fra vikingetiden til moderne tid. De blev i 2000 ophængt i Riddersalen, De Kongelige Repræsentationslokaler, Christiansborg Slot. Ved indvielsen den 12. april overdrog H.M. Dronningen gobelinerne til den danske stat. Kartonerne til gobelinerne tilhører Køge Skitsesamling.

The first time Bjørn Nørgaard had made use of textiles and weaving was when he designed the sketches for the Queen's tapestries given in honour of HM Queen Margrethe II's 50th birthday on April 16, 1990, by the Danish business community. They were woven at the Beauvais tapestry manufactory in Paris (Le Mobilier National et les Manufactures Nationales des Gobelins et de Beauvais). The tapestries describing the period of Danish history from the Viking Age to Modern time, were in 2000 placed in the Knight's Hall, the Royal Reception Rooms, Christiansborg Palace. At the inauguration ceremony April 12 HM the Queen donated the tapestries to the State. The sketches belong to Køge Skitsesamling (Sketch Collection).

VIKINGETIDEN

Kilder til vikingetiden

Sagnkonger

Konger før Gorm den Gamle

Kongehal i Sagnlandet Lejre

Vikingeborgen Trelleborg

Nordisk mytologi

Ribe VikingeCenter

Jellingmonumenterne

Historiske krige

Varighed 793-1066

begyndende med vikingernes plyndring i 793 af Lindisfarne kloster på Holy Island, en tidevandsø på Englands nordøstkyst, og sluttende med Slaget ved Hastings i 1066, hvor England blev invaderet af Wilhelm Erobreren, der var tiptipoldebarn af vikingehøvdingen Rollo.
Danmarks forhistoriske tid eller oldtiden slutter med vikingetiden.

Ordet viking

Den gængse opfattelse er at ordet viking betyder søkriger og sørøver. Betegnelsen "at drage i viking" kan forstås som at drage på plyndringstogt.

Handelsfolk

Vikingerne var også handelsfolk, opdagelsesrejsende og nybyggere. I Skandinavien var de væsentligste handelspladser: Kaupang i Norge, Birka i Sverige samt Ribe og Hedeby i Danmark. Handelspladserne var placeret på steder, hvor kongen eller høvdingen var garant for, at der ikke skete røverier eller pirateri.

Vikingerne bosatte sig i England og Frankrig, men også i hidtil næsten eller helt ubeboede områder som Færøerne, Island og Grønland, hvorfra de nåede Nordamerika (Canada) - Leif den Lykkelige Eriksen (søn af den norske viking Erik den Røde, der fandt Grønland) sejlede til den canadiske ø Newfoundland omkr. år 1000. Vikingerne kaldte Nordamerika for Vinland.

Vikingernes tro

Ved vikingetidens begyndelse herskede dyrkelsen af de nordiske guder som overguden den enøjede Odin og hans søn tordenguden Thor.
Betegnelsen "asatro" er af nyere dato, fra 1800-tallet, vikingerne betegnede deres tro "den gamle skik" (Forn Sidr).

Kong Hårik 1. (d. 854) gav omkr. 850 missionæren Ansgar lov til at bygge en kirke i Hedeby. Se Vikingekirken, Ansgars Kirke. Ansgar i gobelinen.
Harald Blåtand indførte den kristne tro som officiel religion.

Den moderne asatro er en nyfortolkning af vikingernes tro og hvor ritualet blót er centralt - guderne og de øvrige magter hidkaldes og hyldes typisk ved sommer- og vintersolhverv og ved forårs- og efterårsjævndøgn.

Det danske "Forn Sidr" blev i 2003 statsanerkendt som trossamfund.

"Ansgar kristner en nordisk Kvindes Barn", 1879, efter maleri af Christen Dalsgaard.

Jomsvikingerne

Palnatokes mesterskud.

"Svend Tveskæg og Palnatoke", 1898, af Louis Moe.

var en vikingebande med en streng disciplin, et kvindeløst krigersamfund som boede på fæstningen Jomsborg (formentlig grundlagt af Harald Blåtand) på den vendiske kyst ved Østersøen. Den polske ø Wolin er formentlig der, hvor Jomsborg lå. Jomsvikingerne menes at have hærget på Østersøen og i Skandinavien i 900-tallet.

Palnatoke = Toke Pallesen/Toke Palnesen, hedning og sagnhelt fra Fyn, grundlæggeren af Jomsborg og den skytte der med et pileskud sårede, måske dræbte, Harald Blåtand, der døde i Jomsborg.
Palnatoke skulle have været ejer af Harridslevgaard syd for Bogense, slottet der i 900-tallet var en borg. Harald Blåtands uægte søn, den senere Svend 1. Tveskæg, voksede op hos Palnatoke på Harridslevgaard. Palnatoke siges at være højsat i den gravhøj/Palnatokes Høj, der ligger på slottets mark.

I "Palnatoke et sørgespil" af Adam Oehlenschläger, Poetiske Skrifter IV, 1926-1930, står om Palnatoke, der skød et æble af sin søns hoved på opfordring fra Harald Blåtand.

Da Palnatoke ankommer til kongens hal får han fornærmet Kong Harald Blåtand ved at kalde ham "Kong Blaatand" - kongen vil kaldes "Harald Gormsøn". Ved festen i kongehallen minder Harald Blåtand Palnatoke om, at han engang havde pralet med, at han var en bedre bueskytte end Dannerkongen, og at det kunne komme til en prøve når fjenden kom, hvilket Harald ikke vil vente på, og han vil have Palnatoke til at gentage sit praleri, men det nægter han. Harald lægger et æble på hovedet af Palnatokes søn Palnir, og det skal Palnatoke skyde af uden at ramme Palnirs hoved, for at bevise, at han er landets bedste skytte, og hvis Palnatoke nægter, skal han, som den pralhals og løgner Harald mener han er, forvises fra landet. Palnir tror på det kan lykkes for hans far at skyde æblet bort uden at gøre ham skade, og indgår et væddemål med Harald herom, og hans gevinst skal være den guldring Harald har om sin arm. Palnatoke tøver, men må gribe til handling for ikke at kunne kaldes bedrager, og han skyder sit mesterskud og hyldes som Danmarks bedste skytte og får guldringen. Palnatoke havde været klar til at skyde endnu en pil, hvis han havde dræbt sin søn, og denne pil skulle ramme Dannerkongen. Læs om Wilhelm Tell.

Jarl Sigvaldi/Sigvald Jarl, jomsvikingernes høvding og Palnatokes efterfølger. Sigvald tog Svend 1. Tveskæg til fange, og han blev løskøbt af danske kvinder, der ofrede deres smykker og således tilvejebragte Svend Tveskægs tredobbelte vægt i guld. Til gengæld fik kvinder halv arveret mod manden.

Thorkild den Høje, Jarl af East Anglia (d. e.1023) vikingekriger og høvding, bror til Sigvald Jarl. Han deltog angiveligt i søslaget ved Hjørungavåg i Norge i 986. Senere blev han jomsvikingernes leder. Thorkild deltog i Slaget ved Svold. Fra 1009-12 ledede han vikingeinvasionen i England, hvor hans hær hærgede den sydlige del af landet. Herefter var han i tjeneste hos Æthelred 2. den Rådløse og deltog i forsvaret af England mod Svend 1. Tveskæg. Knud 2. den Store, som han sluttede sig til i 1016, gjorde ham til jarl af East Anglia.

Stilarter

Borrestilen ca. 850-975, opkaldt efter en bådgrav i Borre i Norge.

Jellingstilen slutn. af 800-tallet til anden halvdel af 900-tallet. Navngivet efter drikkebæger af sølv fundet i Nordhøjen. Dyreornamentik, slyngede båndformede dyr med hoved i profil, lang nakketop og krølle på overlæben.

Mammenstilen ca. 950-1000. Opkaldt efter den sølvdekorerede jernøkse fra gravhøjen Bjerringhøj i Mammen sogn øst for Viborg, også kaldet Mammengraven fra omkr. 970 e.Kr. Øksens motiver kan tolkes som hedenske og kristne.
Stilens motiver er dyreornamentik (løver og slanger) og ansigtsmasker. Den store Jellingsten er udsmykket i Mammenstil.

Århusstenen eller Maskestenen, omkr. 970-1020, Moesgård Museum, er en runesten og har en indskrift som beretter, at den er en mindesten: "Gunulv og Øgot og Aslak og Rolf rejste denne sten efter deres fælle Ful. Han fandt døden ... da konger kæmpede".

Stenen blev fundet i 1850 som hjørnegrundsten under den gamle nedbrændte vandmølle i Århus

Mammenøksen

Århusstenen

Ringerikestilen ca. 1000-1050. Navngivet efter runesten med dyre- og plantemotiver fundet omkring Rinkerike nord for Oslo.

Urnesstilen ca. 1050 til første halvdel af 1100-tallet. Navngivet efter Urnes i Vestnorge. Store slanke sammenflettede bølgende dyreformer.
Broche eller fibel/fibula (spænde) i Urnesstil fra Vilslev, nordvest for Ribe.
Udsmykninger kan ses på bl.a. dragter, vægtæpper, dragtspænder, drikkebægre, seletøjsbeslag, våben samt på bygninger og mindesten. Motiverne var især båndfletninger, fabeldyr, slanger, masker og Thors hammer.

Musikinstrumenter

Lyre. Skjaldene spillede på lyre.

Fløjter lavet af dyreknogler. Mundharper. Rammetrommer. Bjælder og andre rasleinstrumenter.

En Skjald var en digter og trubadur (sanger), en historiefortæller, der i digte eller vers berettede om stormænds/høvdinges og kongers (konge = den øverste stormand) bedrifter.

Harpe. Heimer spiller harpe. En sådan harpe fandtes kun i England.

Horn. Bayeuxtapetet. Et signalhorn. I kohornet kunne være fingerhuller, og der kunne således frembringes melodier.

Skalmeje, træblæseinstrument, (rørbladsinstrument), med et mundstykke svt. oboens. Et instrument, der kunne være en del af en skalmeje er fundet i 1985 ved Fribrødre å nær Stubbekøbing på Falster og betegnes "Falsterpiben", og er dateret til o. 1050-1100.

"Fløjtespilleren (hyrdescene med en skalmejespiller)", 1646, af den flamske maler Jan Baptist Wolfaerts, Rijksmuseum Amsterdam.

Panfløjte. "Pan lærer en lille satyr at spille", af Bertel Thorvaldsen.

1	"Heimdal med Gjallerhornet", udført af Lorenz Frølich. Gjallerhornet var en enorm lur, et signalhorn, som Heimdal ville blæse i ved Ragnarok for at advare aserne om jætternes komme.
2	Lur fra bronzealderen hvor lurerne af bronze var krumme eller snoede, og det snoede rør ender i en cirkelformet udsmykket plade øverst, den såkaldte prydplade. Lurens mundstykke minder om en trompets, og ved mundstykket ses vedhæng som kaldes rasleblik - en pynt som rasler. Vikingetidens lur var et lige rør af træ, og er i de islandske sagaer beskrevet som en krigstrompet.
3	"Heimdal med Gjallerhornet", udført af Lorenz Frølich, 1845.
4	"Heimdal", træsnit af Södergren e. Constantin Hansen, Statens Museum for Kunst.

Bygningsværker

"Thyra Danebod ved Danevirke", udført af
Christen Dalsgaard.

726

Kanhavekanalen, kanal på tværs af Samsø.

737

Dannevirke/Danevirke (Danernes værk), beliggende sydvest for Slesvig by, opførtes af ukendt regent og er Nordens største fortidsminde, et forsvarsanlæg bestående af en række volde og mure.
Historikerne Svend Aggesen og Saxo Grammaticus var enige om, at det var Thyra Danebod, der byggede Dannevirke i 900-tallet og dermed forsvarede riget mod den tyske kejser, men arkæologisk er det bevist, at Dannevirke blev påbegyndt før Thyras tid.

Kovirke, en af Dannevirkes volde og en alternativ stilling, beliggende syd for hovedvolden, er formentlig bygget af Svend Tveskæg.

Valdemarsmuren blev opført af Valdemar 1. den Store omkring 1165. Den indgik i forsvarsværket Dannevirke. Den er ca. 4 km lang, 5-7 m høj, ca. 2,5 m bred og opført af teglsten, som formentlig her blev anvendt for første gang i Danmark.
Under Krigen i 1864 fungerede Dannevirke som forsvarsværk.
Dannevirke og Hedeby blev i 2018 optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

808

Hedeby. Danmarks største og vigtigste by i vikingetiden. Se nedenfor.

980

Ravning Enge broen. Egetræsbro tværs over Vejle Ådal syd for Jelling. Dens længde var omkr. 760 m og bredden omkr. 5 m. Opført af Harald Blåtand. Den ældste kendte bro i Norden.

970/980
Ringborge som forsvars-værker.

Trelleborg ved Slagelse. Den bedst bevarede.

De fem ringborge, der er opført i Harald Blåtands tid, er i 2023 optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.

Nonnebakken i Odense. Ikke synligt fortidsminde beliggende centralt i byen.

Fyrkat 3 km syd for Hobro.

Aggersborg ved Limfjorden, 12 km syd for Fjerritslev. Model af Aggersborg.

Borgring 5 km vest for Køge.

Trelleborg i Skåne (ikke en egl. trelleborg, den er opført o. 800, har ikke haft den præcise cirkelform og heller ingen karrébebyggelse).

Borgeby i Skåne. Borganlæg af træ bygget i midten af en ringborg.

Skibssætning

en stensætning af form som et skib og ramme om en grav, eller den kan være et mindesmærke.

Skibsformen kan symbolisere, at den døde skal sejles hinsides eller betragtes som en markering af afdødes høje position i samfundet.
Skibssætninger blev anvendt i bronzealderen, jernalderen og vikingetiden.

Skibssætningen i Jelling er fra vikingetiden.
Ved Gl. Lejre kan ses resterne af flere skibssætninger fra vikingetiden.

Vikingeskibet

var vikingernes transportmiddel. Langskibet var en af skibstyperne, det betegnes også drageskibet. Det var et smalt og hurtigt skib med mast og sejl og årehuller og i stævnen kunne være placeret et dragehoved.

Af Bayeuxtapetet fremgår hvordan skibene var bemandede, hvordan krigerne var udrustet samt at der var heste om bord.

Et af de væsentligste skibsfund fra vikingetiden er de fem Skuldelevskibe, der blev fundet ud for Skuldelev i Roskilde Fjord. De er bygget i perioden 1030-50.

Det norske vikingeskib Osebergskibet fra år 820 blev udgravet i 1904. Skibet var højsat og skibsgrav for en velhavende kvinde måske en dronning.

Model af vikingeskib,
Museet Ribes Vikinger.

Mora var flagskibet i Vilhelm Erobrerens
store invasionsflåde, Se Bayeuxtapetet

Søslaget ved Svold

år 1000

hvor det lykkedes Svend Tveskæg at besejre den norske kong Olav 1. Tryggvason, der ifølge de islandske sagaer deltog i slaget med skibet "Ormen hin lange", herefter blev Svend den mægtigste hersker i Norden. I folkemunde er årstallet for Slaget blevet husket med rimet "Slaget ved Svold i tusindogtolv".
Ifølge den islandske skjald Snorre og den danske historieskriver Saxo Grammaticus var Svold en ø ud for Rügen, og ifølge den tyske historiker Adam af Bremen fandt slaget sted i Øresund ved Helsingborg.
Jomsvikingen Thorkild den Høje tog del i slaget ved Svold.

Plyndringstogter
af danske, norske og svenske vikinger

Vikingerne drog til øer og kyster i Europa og til Nordatlanten, de plyndrede klostre og kirker, voldtog kvinder og tog trælle. De rige engelske klostre og byer var yndede mål for de første vikingetogter.
De danske vikinger er især kendt eller berygtede for:

-	Plyndringen af Paris i 845.
-	Bosættelserne i England i slutningen af 800-tallet.
-	Bosættelserne i Normandiet i begyndelsen af 900.
-	Erobringen af hele England i 1013 og igen i 1016.

Danelagen

(dansk lov, Danelaw) områder i det nordlige og østlige England, der kom under dansk herredømme og hvor dansk lovgivning gjaldt.

Danegæld

var den skat eller tributbetaling som vikingerne tiltvang sig i England mod at afstå fra at plyndre og afbrænde.

Krigeren

Vikingernes hjelme var uden horn. De var barhovedet eller gik med simple jernindrammede læderhjelme.

Den fornemme kriger bar sværd, spyd, hjelm og måske guldring.

De ledende hirdmænd (kongens vagter og følgere) bar sværd og hjelm.

Bersærker og valkyrier

Odins frygtløse krigere og tjenerinder.

Bersærker: en slags guder og Odins krigere.

Bersærker på det lille guldhorn, drikke- eller offerhorn af guld fra o. 400 e.Kr. Bersærkerne ses nøgne og med skjold og sværd, de var de usårlige. En bersærk ses med horn. Bersærk = bar særk = kampform i vikingetiden, hvor krigeren kæmpede nøgen og frygtløs. At gå bersærk/bersærkergang vil sige at krigeren blev grebet af ustyrligt raseri og angreb sanseløst og vildt.

Valkyrie: en slags gudinder i Odins tjeneste, der bestemte hvem, der skulle henholdsvis falde eller komme til gudernes verden Asgård og Odins bolig Valhal, der var krigernes paradis.

KILDER TIL VIKINGETIDEN

Runeindskrifter

arkæologiske fund

Vikingernes egne skriftlige overleveringer om deres tid var runeindskrifter (runealfabetet futhark med 16 tegn), som kan ses på runesten (bl.a. Jellingstenene) og på tømmer og våben.
Væsentligste kilde til vikingetiden er de arkæologiske fund.

Jellingmonumenterne

Saxos Danmarkshistorie
Gesta Danorum
fra o. 1200-tallet

Gesta Danorum (Danernes bedrifter) er skrevet af historikeren, krønikeskriveren Saxo Grammaticus (den lærde) (f. ca. 1160 - d. efter 1208). Værket, der er skrevet på latin, omhandler det danske riges historie fra tidlig tid til slutningen af 1100-tallet.
Opgaven at skrive Danmarks historie blev givet til Saxo af ærkebiskop Absalon.

"Saxo Grammaticus Danmarks Riges Krønike", fordansket af Nik. Fred. Sev. Grundtvig, Illustreret af Gudmund Hentze. Forlaget Danmark, 1924.
Grundtvigs fordanskninger udkom første gang 1819-23.

Saxos Gesta Danorum er også oversat fra latin til dansk af:
Litteraturhistoriker Frederik Winkel Horn, (1845-1898) og
kulturhistoriker Jørgen Olrik (1875-1941).

Saxo, 1898, af Louis Moe (1857-1945).

Illustration til Grundtvigs
fordanskning af Saxo, 1924, af

Gudmund Hentze, (1875-1948).

Svend Aggesen

dansk historieskriver i 1100-tallet. Forfatter af bl.a. Brevis historia regum Dacie - kortfattet historie om Danmarks konger skrevet på latin. Krøniken begynder med Kong Skjold. En af Aggesens kilder var Roskildekrøniken.

Roskildekrøniken
og

Lejrekrøniken

Roskildekrøniken, Chronicon Roskildense, den ældste Danmarkshistorie, er fra o. 1140. De færre end 20 sider handler om Danmarks historie begyndende med kristendommens indførelse. Det lille værk er skrevet på latin af anonym forfatter formentlig en gejstlig med tilknytning til Roskilde Domkirke pga. af, at interessen for byens bisper rangerer på niveau med Danmarks konger.

Lejrekrøniken, Chronicon Lethrense, fra o. 1170, er på 10 sider. Forfatteren kendes ikke, men havde formentlig tilknytning til Roskilde Domkirke. Han skrev om kongeslægten Skjoldungerne og deres bedrifter og om byen Roskilde og forklarer stednavnes herkomst bl.a. at Roskilde = Ros Kilde efter grundlæggeren Kong Ro/Roar.

Roskildes forgænger var Høkækøping/Høgekøbing i krøniken beskrevet som en stor stad midt på Sjælland. Byen og dens indbyggere blev af Kong Ro/Roar flyttet til det sted, hvor han grundlagde Roskilde. I Roskildes ældste segl fra 1286 ses en fugl, en høg eller en ørn, som stadig indgår i byens våben.
Imidlertid, hvor den ukendte købstad lå vides ikke.

De islandske sagaer

er især baseret på mundtlige fortællinger fra 900-tallet og er nedskrevet fra 1200-1400-tallet på oldnordisk/norrønt. Sagaerne fortæller historier fra landnamstiden ca. 870-930 (periode i vikingetiden hvor Island blev koloniseret af nordboer) og fra sagatiden (Islands storhedstid) ca. 930-1030.

Oldtidssagaerne

er nedskrevet af islandske historikere fra slutningen af 1100-tallet til 1400-tallet. Sagaerne beretter om danske og nordiske sagnhelte og vikingekonger, bl.a. Regnar Lodbrog og Rolf Krake - om vikingernes togter og bedrifter.

Oldtidssagaerne udspiller sig især i Danmark og er en vigtig kilde til forståelse af vikingetiden, og de var en inspiration for Saxo.
Sagaerne i otte bind er udkommet på dansk.

Den Arnamagnæanske Samling

er en håndskriftsamling om Norden i vikingetiden og middelalderen og er samlet af og navngivet efter den islandske filolog og historiker Árni Magnússon (1663-1730) og af ham overdraget til Københavns Universitet. Omkring halvdelen af håndskrifterne er senere udleveret til Island.

De fleste af de 3.000 håndskrifter er islandske, de øvrige er især danske og norske.

Den danske del af Den Arnamagnæanske Samling er på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet og er en præsenssamling, dvs. materialerne er ikke til hjemlån. Den islandske del af samlingen er på Árni Magnússon-Instituttet for Islandske Studier i Reykjavík.

Håndskriftsamlingen blev i 2009 optaget i UNESCOs Memory of the World Register.

Den yngre Edda/
Snorres Edda

ca. 1220, er en genfortælling af de nordiske myter og håndbog i skjaldekunst/mundtligt overleveret digtekunst. Den er skrevet af Snorri Sturluson (da. Snorre) (ca. 1178-1241), islandsk høvding og forfatter.

Heimskringla

betyder "Jordens kreds" og er kongesagaer om Norges konger tilskrevet Snorri Sturluson og skrevet o. 1230.
I Heimskringla indgår bl.a. Olav Tryggvasons saga, han var konge i Norge fra 995-1000 - han mistede livet under slaget ved Svold.

Beowulf

I 1820 udsendte N.F.S. Grundtvig en fri dansk gendigtning af kvadet om Beowulf: "Bjowulfs Drape. Et Gothisk Helte-Digt fra forrige Aar-Tusinde af Angel-Saxisk paa Danske Riim".
Drape = digt om kæmpebedrifter.

Beowulf (da. Bjovulf) er et epos/kvad/heltedigt skrevet på oldengelsk omkring år 500 eller år 700.

Beowulfmanuskriptet tilhører British Library, London. Det oprindelige og formentlig mundtlige digt er nedskrevet ca. år 1000 af en anonym forfatter, og kendes fra manuskriptet The Nowell Codex, der indeholder fem værker på oldengelsk, og er opkaldt efter den engelske oldtidsforsker Laurence Nowell (1530-ca.1570), og er en del af Cotton MS Vitellius A XV-manuskriptet. På grund af Beowulfs berømmelse er The Nowell Codex kendt som Beowulfmanuskriptet. Manuskriptets kanter blev i 1731 beskadiget af en brand og restaureret i 1800-tallet.

Beowulfkvadet var en væsentlig inspirationskilde for J.R.R. Tolkien.

Krigeren og helten Beowulf, der boede i Götaland, det nuværende Sydsverige, blev danernes redningsmand. Han drog til Lejre for at komme den danske kong Roar/Hrothgar/Hrodgar til undsætning i hans kamp mod det usårlige uhyre Grendel, som i årevis hærgede i Roars mjødhal ved navn Heorot, og det lykkedes Beowulf at dræbe uhyret.
Dagen efter dukkede Grendels mor op og hævnede sin søn ved at dræbe en af Roars mænd, hvorfor Beowulf fulgte efter hende til den søgrotte hvor hun boede og kæmpede mod hende og besejrede hende ved at hugge hendes hoved af med et sværd, som han fandt i hendes skattekiste, og som var så tungt at kun han kunne løfte det. Beowulf blev rigt belønnet af Kong Roar for at have dræbt de to uhyrer.

Beowulf tog herefter til Götaland i Sverige, hvor han blev göternes konge.
Halvtreds år efter at være vendt hjem plagedes Beowulfs rige af en drage, der ville hævne sig, fordi en skat var blevet stjålet fra dens hule. Det lykkedes Beowulf at dræbe dragen, men selv blev han dødeligt såret og gravsat i en høj ved havet.

Beowulf er klar til at skære hovedet af uhyret Grendel.

Adam af Bremen

(ca.1040-ca.1081) var en tysk historiker og geograf, der inviteret af Adalbert af Bremen, ærkebiskop af bispedømmet Hamburg-Bremen, kom til Bremen i 1068, hvor han blev magister scholarum (leder af kirkeskole) ved domkirken.

De danske kirker og biskopper var underlagt ærkebispesædet Hamburg-Bremen, der af paven havde fået til opgave at udbrede den kristne tro i Norden.

Efter ankomsten til Bremen besøgte Adam Kong Svend 2. Estridsen, der havde ry for at være en stor kender af historien og nordens geografi og fra hvem han fik værdifulde oplysninger, som han gjorde brug af i sin latinske krønike Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum (De hamburgske ærkebispers historie). Denne krønike er en vigtig kilde til Danmarks/Nordens historie i vikingetiden - fra o. 800 til o.1072.
Ifølge Adam blev Danmark kristent under Harald Blåtand, ikke efter hans eget ønske men efter tvang fra den tyske Kong Otto 1. den Store, som han have tabt til i et slag.

Widukind

(d. efter 973), tysk munk og historieskriver. Widukind skriver i sin Sakserkrønike "Res Gestae Saxonicae" om Poppos jernbyrd og Harald Blåtands dåb. Ifølge Widukind blev Harald omvendt til kristendommen af en missionær, og han forbød dyrkelsen af de gamle guder.
"Widukinds Sakserkrønike" oversat af historikeren J.P. Jacobsen (1869-1918), 1910/2022.

Bayeuxtapetet

er en uldbroderet frise bestående af 58 scener, der i detaljer beskriver begivenhederne der fører frem til normannernes erobring af England, der kulminerer i Slaget ved Hastings den 14. oktober 1066 - Vilhelm Erobreren fra Normandiet (tiptipoldebarn af vikingehøvdingen Rollo) besejrede den engelske kong Harold Godvinson, og grundlagde hermed det normanniske herredømme i England.

SAGNKONGER

Sagnkonger er konger, der som ordet siger, fortælles om i sagn, og som der ikke er noget sikkert historisk belæg for har eksisteret, men som alligevel har fået en betydning fordi der er fortalt, skrevet og digtet om dem. De fleste af sagnkongerne regerede ikke over hele landet, men dele af det, hvorfor der var flere sagnkonger samtidig.

Kongeriget Danmarks første konge var Gorm den Gamle - kongerækken begynder med ham, men at der var tidligere konger er forskerne enige om.
Konger før Gorm den Gamle

Sagnkonger iflg.
Saxo Grammaticus

"Kong Dan", kobberstik.

Dan. Danmarks første konge, landet er opkaldt efter ham.

Uffe/Uffe hin Spage, søn af Vermund.

Yngvin/Ungvin

Humble og Loter/Løder, sønner af Kong Dan.

Dan Mykillati/Dan hin Storladne

Sigvald

Skiold/Skjold, sønnesøn af Kong Dan.
Stamfar til kongeslægten, Skjoldungerne.

Huglet/Huglek

Siger

Gram, dræbtes af den norske Kong Svip-Dag, der ved Grams fald var blevet herre over både Danmark og Sverige.

Frode Bravkarl/Frode hin Frøkne

Harald Hildetand. Iflg. Saxo er han konge i Lejre og den sidste af skjoldungerne.

Hadding, søn af kong Gram.

Dan Goddreng

Ole Bravkarl/Ole den Frøkne

Frode den Første

Fridlev hin Raske/Hvate

Omund, søn af Ole Bravkarl.

Halvdan/Halfdan. Slog sine brødre Ro og Skate ihjel for at beholde riget.

Frode Fredegod

Sigvord, søn af Omund.

Ro/Roar, søn af Halvdan, konge på landet. Roskildes grundlægger.

Hjarne Skjald

Jarmerik

Helge, søn af Halvdan, konge på vandet.

Fridlev

Broder

Rolv Helgesøn/Rolv Krage/Rolf Krake.

Frode Eiegod/Frode Fridlevsøn

Sigvald

Høther/Høder

Ingel/Ingeld

Snie/Snjo

Balder/Balderus

Ole

Bjørn

Rorik/Rørik

Frode

Harald

Viglet/Viglek

Harald

Gorm

Vermund, der ejede sværdet Skræp.

Haldan Bjerggram

Gotrik eller Gøtrik/Gøtrik den gavmilde, søn af Gorm.

Skjoldungerne

-	sagnkongeslægten fra Lejre

Skjoldungerne var danske sagnkonger som var efterkommere af Skjold, den første konge i Lejre. Der er ikke nogen endelig dokumentation for at landets første kongeslægt havde sæde i Lejre, eller at de var historiske personer. Arkæologiske udgravninger har vist, at der i Lejre eksisterede et magtsæde fra ca. 500-1000.

Ifølge Lejrekrøniken: Dan. Ro. Halfdan. Helge. Rolf Krake. Fridlev. Frode. Ingjald. Olav. Åsa. Harald Hildetand.

Ifølge Beowulf: Scyld Scefing/Skjold. Beov. Hoalfdeno/Halfdan. Hrodgar/Roar. Helga/Helge. Hrodulf/Rolf Krake.

Skjold

-	gudesønnen der blev danernes konge

Kong Skjold var den første i slægten af skjoldungerne og stamfar til den danske kongerække.

Iflg. den islandske saga om Skjoldungerne var Skjold søn af Odin og jættekvinden Rind.
Ilfg. Saxo var Skjold sønnesøn af Kong Dan.
Skjold ankom som lille dreng alene med skib til Sjællands kyst, han lå og sov på et skjold fyldt med kornneg, rundt om ham var våben, guld og sølv, han blev båret i land og ført til tingstedet og udråbt til konge og fik navnet Skjold efter skjoldet han lå på og fordi, han skulle beskytte landet mod fare.

Danernes bønner til Odin om hjælp til udfrielse af nøden i landet, der var hærget af tyve og røvere, var med Skjolds ankomst blevet hørt.

Skjold, der voksede sig stor, stærk, modig, klog, retfærdig og mild, var konge over Sjælland og regerede fra kongsgården i Lejre.

"Skjold kåres til konge", 1898, af Louis Moe.

"Skjolds kamp med bjørnen" af H.C. Henneberg (1826-1893), Statens Museum for Kunst.

Om hans styrke berettes, at han besejrede en stor bjørn, der ville angribe ham. I tvekamp besejrede han kæmpen Skate, som var Høvding i Allemannien (Tyskland) og vandt Alvilde som de begge bejlede til.
Ilfg. Snorre ægtede Skjold Gefion.
Da Skjold døde blev han lagt på skibet han ankom med og våben og kostbarheder blev lagt omkring ham, skibet sejlede ud og forsvandt, drog måske til Odin igen.

Rolf Krake

I bl.a. "Den yngre Edda"/"Snorres Edda" berettes om Rolf Krake, der regerede i 400-500 årene. Han er beskrevet som en udadlelig konge. Han blev dræbt i Lejre af sin svoger Hjarvard.

Rolf Krake (krake = tynd stang) var søn af søkongen Helge. Hans mor, der også var hans søster, hed Urse/Yrsa, og hun var således gift med sin far, hvilket ingen af dem var klar over, da hun var et resultat af et af den kvindekære Helges flygtige bekendtskaber.
Yrsa blev senere gift med den svenske sagnkonge Atisle/Adils, der havde en guldarmring kaldet Sveagris - navnet skyldtes måske at armringens ender havde dyrehoveder, der lignede eller var grisehoveder.
Adils havde lovet Rolf Krake guldskatte for indsatsen i kampen mod en anden svensk konge, men holdt ikke sit løfte hvorfor Rolf og hans mænd selv ville hente guldskattene herunder Sveagris. Da de kom til Adils i den anledning blev de budt på et måltid, men Adils havde ondt i sinde, der blev fyret så godt op i langilden (langstrakt bål inden døre til opvarmning), at ilden tog fat i klæderne på Rolf og hans mænd, og de smed deres skjolde i ilden og løb uden for, hvor Yrsa stod og rakte et horn fyldt med kostbarheder til sin søn. Forfulgt af Adils og hans mænd smed Rolf guldet for at vinde tid, og til Adils kastede han armringen Sveagris, og Adils måtte gøre holdt for at samle den op, og det frydede Rolf, at denne mægtige mand bøjede sig for ham og derved også gjorde det muligt at slippe væk.

Rolf Krake og hans stridsmænd baner
sig vej over et bål antændt for at trodse dem. Kobberstik efter maleri af Erik Pauelsen.

"Rolf hos Adils", 1915, gobelin efter karton af Lorenz Frölich, Gobelinværelset Københavns Rådhus. Gobelinerne blev udført i Rådhusets egen vævestue, der eksisterede fra 1902-20.

Frode Fredegod

"Frode Fredegod" af kobberstikkeren Albert Haelwegh (1598-1673), Statens Museum for Kunst.

Frode Fredegod. Der herskede fred i riget da Frode var konge, en fred der betegnes "Frodefreden" - landet var frugtbart og var ikke plaget af tyve og røvere.

"Frode Fredegod hyldes af mange konger", 1637-56, af Gerard van Honthorst, Statens Museum for Kunst.

Iflg. Grundtvigs oversættelse af Saxos Danmarkshistorie: "Da Kong Fridlev døde, var de Danske enige om at sætte Frode hans Søn paa Thronen, uagtet han kun var syv Aar gammel, thi saa dyrebar var Fridlevs Ihukommelse for alle Dannemænds Hjerter, at selv et Barn af hans Blod syndes dem Kronen værdigst, men for at dog Riget ikke i hans Barndom skulde forfalde, udnævnedes der paa en almindelig Herredag tolv Mænd til hans Formyndere, som udmærkede sig baade ved udvortes Anseelse og ved deres store Forstand."

Iflg. Saxo led Frode døden ved at et stort sødyr, en forvandlet troldkvinde, jog sine horn i hans side. Hans mænd ville skjule hans uværdige død for omverdenen: "Saa førdes da det afsjælede Legeme omkring, ei som et Liig paa Baar, men i en Kongelig Bærestol, som en afmægtig Olding, hvis Tjenere maatte komme hans Skrøbelighed til Hjelp, og det maa man vel kalde kongelig Stort, end efter Døden at behandles saa hæderligt af sine Venner!
Endelig, der Liget dog tilsidst gik i Forraadnelse, og Opløsningen kunde ei længer forsinkes, da stædte man de Kongelige Levninger til Jorde ved Være-Bro i Siælland, under den Forsikkring, at her, i Hjertet af sit Rige, havde Frode saa inderlig ønsket, naar han døde, at hvile sine Been!"

Grottesangen i Snorres Edda giver indtryk af Frode som en guldbegærlig konge. I sangen står om jættekvinderne Fenja og Menja, der var trælle hos Frode Fredegod, som ejede den magiske kværn Grotte, der bl.a. kunne male guld eller andet efter ønske, og Fenja og Menja måtte kværne uafbrudt for Frode, og i vrede herover knuste de kværnen eller hævnede sig på Frode ved at male en hær ledet af søkongen Mysing, der slog Frode ihjel. Mysing tog herefter kværnen og Fenja og Menja med ombord på sit skib og tvang dem til at male salt, hvilket de gjorde i et sådant omfang at skibet sank på grund af overvægt, og på havets bund kværner Grotte stadig og derfor er havet salt.

Harald Hildetand

"Harald Hildetand i Braavallaslaget", 1898, af Louis Moe.

I Lejre er "Harald Hildetands høj" som iflg. sagnet indeholder hans jordiske rester, men Hildetand er næppe gravsat her. Stendyssen er dateret til o. 3500 f.Kr, dvs. er fra bondestenalderen (3900-1700 f.Kr.).
Ifølge Saxo blev Hildetand begravet i Lejre efter at være faldet i Slaget ved Bråvalla, en slette i Östergötland i Sverige.

Harald Hildetand er omtalt af Saxo og i islandske kilder. Navnet Hildetand = hugtand, kamptand. Tilnavnet skyldes måske, at han havde fremstående tænder. Iflg. Saxo var han konge i Lejre og den sidste af skjoldungekongerne.

Af Odin havde Hildetand lært at opstille en svinefylking (svinetryne, hæropstilling i kileform), som skulle gøre ham uovervindelig, og med den vandt han mange krige.

Det var Odins frygt, da Hildetand var blevet gammel og blind, at han skulle lide strådøden (ikke at dø i kamp men i sin seng), og dermed ende i Hel og ikke i Valhal - Odin skulle bruge stærke mænd ved Ragnarok.

For at sikre at Hildetand kom til Valhal satte Odin splid mellem ham og den svenske Kong Sigurd Ring, og i Bråvallaslaget (hvor Stærkodder deltog på svensk side) led Hildetand nederlag fordi Odin havde lært fjenden svinefylking og dermed svigtet Hildetand. Hildetand blev slået ihjel af sin køresvend Bruno (= Odin). Da Sigurd Ring hørte om Hildetands død bad han sine mænd søge efter liget, da et kongelig skulle have en værdig bålfærd, hvilket han gav det, og Hildetands urne blev bragt til Lejre. Kong Sigurd Ring sikrede sig popularitet i Danmark med sin måde at håndtere de kongelige jordiske rester på.

"Den gamle Harald sad blind paa sin Strids-Vogn, men døv var han ei, og der han af Folkets Mumlen forstod, at Skræk var iblandt dem, og Lykken altsaa paa Fiendens Side, da spurgde han Bruno, som var paa Skielmerie hans Kiøresvend, hvorledes Ring havde ordnet sin Krigshær i Dag? Smilende svarede Bruno: i hornet Skikkelse gik Hæren frem. Der Kongen det hørde, da giøs det i ham, og høilig forundret spurgde han videre, hvem i al Verden der havde lært Kong Ring den Kunst, som Ingen forstod, uden Odin selv, og som han, sagde Harald, har intet Moders Barn lært uden mig, der annammede den som en Kampens Hemmelighed! Bruno tav, da slog det Kongen, at han var Odin selv, og at denne hans gamle Skyts-Aand, det være sig nu for hans Bedste eller hans Værste, var her tilstæde i forblommet Skikkelse. Han tog da sin Tilflugt til Bønner, og bad ham indstændig, at han dog ikke nu paa det Sidste vilde fratage de Danske Naaden, de hidtil nød, men skiænke dem Seier, endnu i Dag, og saaledes sætte Kronen paa de mange Velgierninger, han fra Arilds-Tid havde beviist dem! Dig, sagde han, vier jeg høitidelig Valen!
Dog, Harald bad som for døve Øren, og Svaret var, at Bruno kastede ham hovedkulds ned af Vognen, rev ham Kiølven af Haanden, og slog ham ihjel med hans eget Vaaben."

"Brændt var nu Liget, Asken opsamledes, lagdes i Urne, og sendtes, paa Rings Befaling, til Leire, for der at begraves med Hest og med Rustning paa kongelig Viis!!" (Citater fra Grundtvigs fordanskning Saxo).

Regnar Lodbrog

Regnar Lodbrog,
kobberstik, 1685.

Regnar Lodbrog, dansk vikinge- og sagnkonge og søfarer, internationalt berygtet, faldet i kamp mod den britiske Kong Ella - han døde i Ellas ormegård, bidt ihjel af giftslangerne. "Grynte ville grisene, hvis de kendte galtens lod", var Regnar sidste ord.

1	"Regnar Lodbrog i ormegården", 1875, e. maleri af Hans Nikolaj Hansen. Regnar Lodbrog i gobelinerne.
2	"Ragnar i Ormegaarden", 1898, illustration af Louis Moe.
3	"Regner Lodbrogs frieri". 1855, træsnit af Södergren, e. Lorenz Frølich, Statens Museum for Kunst.

Lodbrog og Thora
Lodbrog (= lodne bukser) var et tilnavn Regnar ifølge Saxo fik, da han bejlede til den svenske kongedatter Thora og besejrede lindormen (fabeldyr) der vogtede hende - iført lodne bukser undgik han ormens gift, da han stak den ihjel med sit spyd.

Thora/Tora havde tilnavnet Borgarhjort (hinden i borgen) fordi hun i skønhed overgik alle andre kvinder ligesom hjorten alle andre dyr. Hun var så højt elsket af sin far, at han hver dag gav hende en gave. En dag gav han hende en køn lille lindorm, som hun synes godt om og lagde den i sit skrin og lagde guld under den. Ormen, og guldet som den lå på, voksede dag for dag og blev til sidst så stor, at den lå om hele Thoras hus, og dens hoved og hale nåede sammen. Ingen turde komme ormen nær kun han, som bragte den føde, en okse ad gangen. Thoras far lovede, at han ville give sin datter til den mand, som dræbte ormen, og guldet som den lå på skulle følge hende som medgift - rygtet om løftet kom Regnar for øre, og han blev lindormens banemand.

"Tora Borgarhjort og Regnar", 1895, tegning af Jenny Nyström.

"Regnar Lodbrog befrier Thora Borgarhjort", 1876-77, e. maleri af Hans Nikolaj Hansen, Statens Museum for Kunst.

Lodbrog og Kraka
Kraka var den fattige pige fra Spangereid i Norge, der blev dronning af Danmark. Der fortælles om hende i Regnar Lodbrogs saga og hos Saxo.
Kraka hed egl. Aslaug Sigurdsdatter og var kongedatter, hendes forældre var Sigurd Fafnersbane og valkyrien Brynhild. Efter forældrenes død blev hun sendt til sin mors fosterfar Heimer, der for at beskytte hende skabte en harpe, der var så stor at Aslaug kunne skjules i den, og flygtede, som fattig harpespiller, med hende til Norge. I Spangereid overnattede de hos bonden Åke og hans hustru Grima, der slog Heimer ihjel for at få de kostbarheder, som de troede harpen indeholdt, men fandt i harpen Aslaug, som de opdrog som deres eget barn og skjulte hendes skønhed ved at gnide sod i hendes ansigt og lod hende bære snavsede lasede klæder og gav hende navnet Kraka (= krage) fordi hun var sort som en krage.

Regnar Lodbrogs skib lagde til ved Spangereid i Norge, og Regnar hørte om den smukke Kraka og sendte bud efter hende. Han ville teste hendes klogskab, som han blev

Heimer og Aslaug (Kraka).

Regnar Lodbrogs møde
med Kraka.

overbevist om, da hun indfriede de betingelser, han stillede til hende, som var følgende: Hun skulle komme hverken påklædt eller nøgen, hverken mæt eller fastende, hverken alene eller ledsaget af et menneske. Da hun kom var hun iført et fiskenet og hendes lange hår dækkede hendes krop, hun havde bidt i et løg, og en hund var hendes ledsager. Hunden bed Regnar og hans mænd dræbte den. Kraka forlod senere, for at holde bryllup med Regnar, de mennesker, der havde dræbt Heimer.
"Sagaen om Ragnar Lodbrog og hans Sønner" fortalt af P.A. Gödecke, på dansk ved Fr. Winkel Horn, 1880.

Lodbrogsønnerne. Lodbrogs fem sønner hærgede især i England, hvor de fangede Kong Ella og ristede blodørn på deres fars banemands ryg - en torturmetode, hvor ryggen blev flået op og ribbenene gjort fri af rygsøjlen og lungerne trukket ud og flagrede som ørnevinger.

"Lodbrogsønnernes hævn" af Lasse Holm, Politikens Forlag, 2019.

Uffe hin Spage

"Uffe hin Spage", 1898, af Louis Moe. Uffe står på en holm/lille ø i Ejderen, han holder sin far Kong Vermunds sværd Skræp, med hvilket han har dræbt to saksere/tyskere, den ene sakserkongens søn. I båden ses Kong Vermund hæve sine arme i begejstring over sønnens bedrift.

Iflg. Saxo boede Vermund og Uffe hin Spage i Jelling.

Uffe hin Spage (den spagfærdige/stilfærdige) var ifølge Saxo søn af den blinde danske Kong Vermund. Uffe, der var stille, doven og stærk, vandt Danmarks uafhængighed i tvekamp/holmgang på en lille ø i den tyske flod Ejderen.

Tvekampen mellem Uffe og den tyske prins var kommet i stand på opfordring af sakserkongen, og den vindende skulle herske over begge lande. Udfordringen fik den ellers sløve Uffe til at vågne op, og han var klar til at kæmpe mod sakserprinsen og endda også hans bedste kriger. Uffe skulle gøres klar til kamp, og de sværd Uffe fik stukket i hånden sprang i stykker som glas, når han svang dem, hvorfor Vermund lod sit sværd Skræp, der forlængst var gravet ned, grave op igen. Kong Vermund fulgte kampen besluttet på at hvis hans søn faldt ville han kaste sig i floden.

I Grundtvigs historiske sang "Kong Vermund den gamle" fra 1848, en gendigtning af Saxos kongesagn, står i vers 3 og 4:

Og Uffe, han stod nu mod tyskere to
i holmgang, hvor Ejderen strømmer,
og Vermund den gamle, han græd og han lo
som barnet, der underfuldt drømmer.

Den gamle, han sad på den yderste kant
af Danemarks rige det gæve,
og der var hans forsæt, om tyskerne vandt,
han ville det ej overleve.

Når sværdet ramte Uffes modstandere udbrød Vermund "Det var Skræp, der klang".

Han hørte det fløjte i luften som stær,
han hørte det knitre som lynet,
da kendte han Skræp, sit opgravede sværd,
trods skaden, han havde på synet.
(Grundtvig, Vers 5)

Nu tyskerne begge lå døde som sild,
og Uffe stak sværdet i skede,
og rygtet om sejren, det fór som en ild
fra Ejder i nør over hede.
(Grundtvig, Vers 8)

Sagnhelt og romanhelt

Sagnhelten Stærkodder

Stærkodder (Starkad, oldnordisk/Starcatherus, lat.). Han omtales i de islandske sagaer og af Saxo.

Stærkodder var en nordisk sagnhelt, der blev født i Uppsala og var iflg. sagaerne af jætteslægt og havde haft otte arme, de seks havde Odin rykket af. Som vikingekriger og skjald var han knyttet til kongerne i Lejre - han var i Kong Frodes tjeneste. Han var kendt for sin styrke og enorme størrelse, for at være retfærdig, for at være uovervindelig og modig, for rejser, for at hjælpe guderne og for store heltegerninger - han deltog i Bråvallaslaget.

Stærkodder dræbte den norske Kong Vikar efter ønske fra Odin. Han var i Vikars tjeneste og under en sørejse truede en storm sejladsen, og kun et menneskeoffer kunne gøre den videre rejse mulig, efter lodtrækning og ved hængning og spydstik ofredes Vikar til Odin.

"Stærkodder og Kong Vidar", af Louis Moe.

"Stærkodders død", af Louis Moe.

Da Stærkodder var blevet gammel og ikke længere magtede at deltage i krige arrangerede han sin egen død, for i kamp kunne han ikke falde, da ingen ville kunne besejre ham, og han ville ikke lide strådøden, han ville myrdes med sit eget sværd. Til formålet købte han for guld en drabsmand ungersvenden Hader, der tilmed kunne hævne sig på Stærkodder, der var hans fars banemand. Hader blev af Stærkodder lovet, at hvis han kunne springe mellem hoved og krop inden de faldt til jorden ville han blive usårlig, men det gjorde Hader ikke, for han mistænkte Stærkodder for at have sagt det for at knuse ham under sit legemes vægt.

"Røde Orm"

Eventyragtig fortælling/røverroman/vikingedrama med historiske elementer af den svenske forfatter Frans G. Bengtsson. "Røde Orm" er i to bind: "Søfarer i Vesterled" (1941) og "Hjemme og i Østerled" (1945) og skildrer vikingen Orm Tostesson/Røde Orms (pga. hans røde hår) eventyrlige oplevelser på Harald Blåtands tid, hans kamp for kongens smukke datter Ylva.

Kongehal fra vikingetiden i Sagnlandet Lejre

Kongehallen, Sagnlandet Lejre er en rekonstruktion af Lejrekongernes hovedsæde. Hallen er opført af dansk egetømmer, den er 61 m lang, 12 m bred og 10 m høj. Ved arkæologiske udgravninger i Gl. Lejre foretaget af Roskilde Museum i 2009 blev resterne af denne Danmarks største vikingehal fra 700-tallet fundet.
Kongehallen blev indviet den 17. juni 2020 af H.M. Dronning Margrethe. Københavns Snedkerlaug tildelte kongehallen Snedkerprisen 2020.

Sagnlandet Lejre er Historisk, Arkæologisk Forsknings- og Formidlingscenter. I Sagnlandet findes huse og miljøer fra bl.a. stenalder, jernaler og vikingetid. Sagnlandet ligger i "Nationalpark Skjoldungernes land", Sjællands første nationalpark, der blev indviet i 2015.

Ribe VikingeCenter, Historiske krige, Jellingmonumenterne.

Vikingeborgen Trelleborg

Trelleborg ved Slagelse. Borgen blev opført o. 970/980 i den tid Harald Blåtand (d. ca. 987) var konge. Tidsbestemmelsen er foretaget ud fra årringene i bevaret tømmer, og udgravningen blev foretaget af Nationalmuseet i perioden 1934-42.

En ringborg var en cirkelformet vold, der omsluttede en række af huse. Trelleborgs inderborg eller hovedborg rummer spor af i alt 16 langhuse, der var o. 30 m i længden, og som er bygget i karréer med fire huse i hver karré omkring en fælles gård. I to af karréerne er mindre rektangulære huse. Ringvolden omkring borgpladsen var o. 136 m i diameter og gennembrudt af en porttunnel i hvert af de fire verdenshjørner, og inden for to af tunnelerne ses små kvadratiske bygninger. Lige gader gik over borgpladsen og delte den op i fire dele, og i hver del lå de fire ens langhuse. Ringvolden var omgivet af en voldgrav, der var o. 17 m bred og 4 m dyb, og som skulle forhindre fjender i at trænge ind. En bro af tømmer har været placeret mellem to af porttunnelerne.

Uden for voldgraven lå forborgen med 15 langhuse side og side og omgivet af en jordvold og voldgrav, således var passagen til næsset, som hele anlægget lå på, befæstet og beskyttet. På forborgen var en gravplads.

Trelleborg var omgivet af vådområder, og der var via åer (Tude Å og Vårby Å) adgang til havet.

Det har været diskuteret om disse borge først og fremmest sigtede mod vikingetogterne, eller om de var en magtdemonstration, dvs. skulle benyttes til at sikre Kong Harald Blåtands greb om den nyvundne enekongemagt (valgt til både jydernes, sjællændernes og skåningenes konge) - med Kong Harald blev Danmark ét kongerige.

Navnet "Trelleborg" kan hentyde til de småkonger og høvdinge, der blev tvunget i trældom af Kong Harald. Mere sandsynligt er nok at det oldnordiske ord "trel", der betyder "tømmer", er en henvisning til borgens trækonstruktioner.

Langhuset er rekonstrueret i 1942 af arkitekten C.G. Schultz og svarer ikke helt til borgens huse. Først var opfattelsen den, at stolperne langs væggen stammede fra en svalegang rundt om huset, men nu ved man, at stolperne var skrå støttestolper og således en væsentlig del af husets bærende konstruktion.
Indvendigt giver huset et indtryk af tidens indretning, det bestod af tre rum - to gavlrum og et stort midterrum. Centralt i huset var ildstedet. Husene har formentlig været malet.

Ribe VikingeCenter, Historiske krige, Jellingmonumenterne.

Lejre Museum

Landsbyen Gl. Lejre er et af Danmarks ældste og vigtigste magtcentre. I Vikingetiden var Gl. Lejre hjemsted for sagnkongeslægten Skjoldungerne. Arkæologiske fund og historiske kilder beretter om Gl. Lejre som enten stormandsresidens eller kongesæde. Der er udgravet syv kongehaller vest for Lejre Museum, og hallerne er et afgørende bevis på at Gl. Lejre har været et konge- eller fyrstesæde fra omkr. år 500-1050 e.Kr. Imidlertid er der ikke nogen endelig dokumentation for at danernes første kongeslægt havde sæde i Gl. Lejre.
Fund af Lejreskatten og andre værdifulde guldskatte omkring Gl. Lejre vidner om internationale forbindelser og rigdom. Lejreskatten, der blev fundet i 1850, bestod af bl.a. et sølvbæger, et vægtlod og en perlekæde.

Lille Odinfigur i sølv, ca. 950, fundet samme sted som kongehallen. Odin, gudernes konge, sidder på sin tronstol Lidskjalv, der giver ham magiske kræfter, og herfra kan han skue ud over hele verden. På tronstolens armlæn sidder ravnene Hugin og Munin, der hver dag bringer nyheder fra verden til Odin.

Wikinger Museum Haithabu

(Haithabu, oldnordisk for Hedeby) inderst i fjorden Slien ved byen Slesvig.
Hedeby var i vikingetiden ved siden af Birka og Ribe en af de vigtigste bosættelser i Nordeuropa.

Fotos fra
Museet Ribes Vikinger.


Kamme.	Perlekæde.	Vogn på markedsplads.