contactarslonga@gmail.com
 © Kirsten Gress. All Rights Reserved

 

Drop Down Menu
 

A   B  C   D   E   F   G   H   I   J   K   L   M   N   O   P   Q   R   S   T   U   V   W   X   Y   Z   Æ   Ø   Å
 
F
 
fabelvæsen et menneskelignende væsen. Inspirationen til fabelvæsenerne kan være fra middelalderbogen "Mandevilles Rejser" (oversat til dansk i slutningen af 1400-tallet), forfatteren rejser i Østen, hvor han møder disse væsener. En anden inspiration kan være "Weltchronik" af Hartmann Schedel.
Fadervors 7 bønner 1) Helliget blive dit navn 2) Komme dit rige 3) Ske din vilje som i himlen således også på jorden 4) Giv os i dag vort daglige brød 5) Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vores skyldnere 6) Og led os ikke ind i fristelse 7) Men fri os fra det onde.
farisæere et jødisk religiøst parti/retning i antikken. I NT omtales farisæerne som Jesu modstandere og forfølgere. Ordet farisæere betyder de udskilte.
Farisæer
anvendes i overført betydning om en person der er selvhævdende, selvretfærdig.
farver 
Primærfarvernes (gul, rød, blå) komplementærkontraster:
Primærfarverne sekundærfarverne
 gul  violet
 rød  grøn
 blå  orange


Primærfarverne og sekundærfarverne er signalfarver, stærke klare farver, de skaber blikfang, ses bl.a. i trafiksignaler, reklamer og gamle emaljeskilte

 
 
 
Fontainebleauskolen er manieristisk kunstretning i Frankrig 1530-70, især indenfor malerkunst og dekoration, opkaldt efter slottet Fontainebleau. Betegnelsen også brugt om den langt senere Barbizon Skole.
fauvisme det franske ord fauvre betyder vilddyr, fauvister er betegnelsen for de franske ekspressionister.
funkis den skandinaviske betegnelse for funktionalisme.

the Scandinavian name for Functionalism.
f.v.t. Før Vor Tidsregning. e.v.t. = Efter vor Tidsregning.
 
 

A   B  C   D   E   F   G   H   I   J   K   L   M   N   O   P   Q   R   S   T   U   V   W   X   Y   Z   Æ   Ø   Å
 
G
 
gargoil
eng. gargoyle
(fr. gargouille), et tagrendeafløb/en udspyer formet som et fantasivæsen/groteske, der spyer vandet væk fra muren. En gargoil var en beskytter, dens groteske form skræmte onde ånder væk. Gargoils ses ofte på gotiske katedraler. Gargoil på Møntmestergården i Den Gamle By.

a waterspout intended to carry rainwater away from the roof. The gargoyle was a protection against evil, its grotesque form frightened away evil spirits. Gargoyles were very common at Gothic architecture. The Mintmasters Mansion, The Old Town, Aarhus.
 

Vor Frue Kirke Strasbourg/The Cathedral of Notre-Dame Strasbourg
Gargantua betegnelsen bruges om en stor person (af højde eller omfang) og med en grådig fysisk og intellektuel appetit, figuren er hentet fra den morsomme, satiriske bogserie om kæmperne "Gargantua og Pantagruel" af den franske renæssanceforfatter, franciskanermunk, humanist og læge Francois Rabelais. Bogen handler om de to heltes (far og søn) eventyr, de er ubehøvlede, vulgære og sjove i et univers fuld af grådighed, dumhed, vold og groteske vittigheder. Bogen blev banlyst af den katolske kirke og registreret i Index Librorum Prohibitorum (kirkens register over forbudte bøger).

a big person (of height or size) with a greedy physical and intellectual appetite, the figure is from the humorous satirical book series about the giants "Gargantua og Pantagruel" by the French renaissance writer, Franciscan monk, humanist and physician Francois Rabelais. The book is about the adventure of the two heroes (father and son), the are rudely, vulgar and funny in a universe filled with greediness, stupidity, violence and grotesque jokes. The book was banned by the catholic church and registered in Index Librorum Prohibitorum (the church register of forbidden books).
Genesis Første Mosebog. Se Mosebøgerne.
genrebilleder
eng.
genre paintings
malerier hvis motiver er landbefolkningens/almuens og byboernes dagligliv. De kan være anekdotiske eller have socialt kritiske aspekter, billedtitlerne er ofte udpenslede som i bl.a. Christen Dalsgaards billede: "En hjemforlovet artillerist fra Morsø og hans yngste søster overrasker gamle venner i Salling, hvilke i et udhus ere beskæftiede med at istandsætte en ruse".
De tre store danske genremalere er Julius Exner, Frederik Vermehren og Christen Dalsgaard. Genremaleriet opstod i Nederlandene i slutningen af 1500-tallet.

showing scenes from everyday life often containing anecdotes and critical aspects of social life.
Gesamtkunstwerk en kombination af arkitektur, maleri og skulptur, betegnelsen er kendt fra barokkens arkitektur. Intet kan trækkes fra uden at helheden ødelægges, alle kunstarter sætter hinanden stævne, rummets arkitektur, malerier, stuk, udskårne møbler, gobeliner og kunstmarmor danner en broget og mangfoldig helhed. Solkongens slot Versailles er et eksempel på Gesamtkunstwerk.

total work of art, the synthesis of all branch of art, architecture, painting, sculpture etc. Versailles, the palace of the Sun King Louis 14, is an example of a Gesamtkunstwerk.

gnosticisme

 

 

(gnosis = viden, kundskab, indsigt) en oltidssekt/ bevægelse i de første århundreder e.Kr. bestående af kristne eller hedninge.

I det 1. årh. e. Kr. betegnede termen gnostisk et heterodoks (afvigelse fra den rette tro) segment af forskellige nye kristne samfund. Blandt Kristi første følgere var der grupper, der tog afstand fra den største del af kirken ved at gøre krav på ikke blot den enkles tro på Jesus og hans budskab, men at være særlige vidner eller nogle der oplevede guddommelige åbenbaringer. Det var disse oplevelser/indsigter der adskilte dem fra Kristi sande følgere/den øvrige kirke. 

I de tidligste år efter Jesu død var gnosticismen og kristendommen formentlig ikke adskilte størrelser. Kirkefædrene anså gnostikerne for at være kættere, og deres skrifter indgik ikke i NT. 
Gnostikerne,
visdomsdyrkere med et udelukkende åndeligt fokus, opfattede den materielle eller fysiske verden som ond, som sjælens fængsel, og den åndelige verden som god. Den materielle verden herunder ens krop, sind, ånd og sjæl er under det ondes kontrol. Den guddommelige gnist er i nogle, men ikke alle mennesker og er i stand til at blive frelst. Frelse sker igennem en højre hemmelig viden (gnosis) som gør, at nogle mennesker får indsigt i deres liv og skæbne.
En gnostisk myte siger, at den gode guds skabninger arkonterne fortsatte med at skabe arkonter indtil en fejl begået af den kvindelige guddom Sofia (= visdom) førte til skabelsen af en en djævlearkont Demiurgen = den onde skabergud. Denne djævlearkont skabte den fysiske verden og skjulte sandheden for mange mennesker, men den guddommelige gnist fra Sofia betød at nogle mennesker vendte tilbage til Pleroma (den himmelske fuldkommenhed) hvor de hørte til.

gnostiske evangelier, de
 
Nag Hammadi skrifterne fra 2. og 3. århundrede er 13 læderindbundne papyrusruller med 52 skrifter fundet gemt i en forseglet lerkrukke i 1945 af en bonde i byen Nag Hammadi nord for Luxor i Ægypten.
Samlingen, der blev skjult i 300-tallet på grund af religiøse stridigheder (kristenhedens første kirkekamp)
, er samlet af gnostiske kristne i opposition til den officielle kristendom.
er oldtidsskrifter som beretter om en anden Jesus i en anden verden og stammer fra grupper/sekter af gnostikere, som eksisterede i de første århundreder e.Kr. Skrifterne er af samme størelsesomfang som NT. Kendskab til NT er en forudsætning for forståelse af de gnostiske evangelier, der afviger fra de tre synoptiske evangelier (Markus, Matthæus og Lukas).
De mest kendte gnostiske evangelier:
- Mariaevangeliet. Fra ca. 160 e. Kr. Fundet i 1896. Delvist bevaret. Maria Magdalene er formentlig hovedpersonen, ikke forfatteren. Nytestamentlig apokryf tekst.

Evangeliets første del består af en dialog og afsked mellem den opstandne Kristus og disciplene. Jesus svarer på spørgsmål fra disciplene især fra Peter. Jesus forlader disciplene "Men de var i sorg. De fældede mange tårer og sagde: Hvordan skal vi gå ud til de vantro og prædike om Menneskesønnens Rige? Hvis de ikke skånede ham, hvordan skal de så skåne os? Så rejste Maria sig, hilste dem alle og sagde til sine brødre: Græd ikke, sørg ikke, og vær ikke ubeslutsomme, for hans nåde vil helt og fuldt være med jer og vil beskytte jer." Trøstet af Maria spørger Peter til de frelserord, som kun hun kender: "Søster, vi ved at Frelseren elskede dig mere end andre kvinder. Fortæl os de af Frelserens ord som du kan huske, som du men ikke vi kender, og som vi ikke har hørt. Maria svarede og sagde: Hvad der er skjult for jer vil jeg nu fortælle." 
Den anden del består af en beskrivelse sjælens rejse/opadstigen forbi syv skadelige krafter, der vil forhindre dens frelse.

- Filipsevangeliet. Et af Nag Hammadi skrifterne. Nytestamentlig apokryf tekst. Gengiver få hændelser og udtalelser, som er tilskrevet Jesus. Kendt for verset, hvor Jesus kysser Maria Magdalene (nogle af evangelierne var angrebet af myrer, derfor mangler visse ord): "Og ledsageren til ... Maria Magdalene ... elskede hende mere end alle disciplene, og plejede ofte at kysse hende på ... De øvrige disciple ... De sagde til ham "Hvorfor elsker du hende mere end alle os andre?" Frelseren svarede og sagde til dem, "Hvorfor elsker jeg ikke dig som hende? Når en blind mand og en seende begge er sammen i mørket, er der ingen forskel på dem. Når lyset kommer, da vil han som ser se lyset, og han som er blind vil forblive i mørket."
- Thomasevangeliet. Et af Nag Hammadi skrifterne. Nytestamentlig apokryf tekst. 114 visdomsord/ordsprog/læresætninger tilskrevet Jesus. I sætning 114 tager Jesus Maria i forsvar: "Simon Peter sagde til dem: Lad Maria forlade os, for kvinder er ikke værdige til livet. Jesus sagde: Se, jeg skal selv lede hende, for at gøre hende til mand, for at også hun kan blive en levende ånd, der ligner jer mænd. For enhver kvinde, der gør sig selv til mand, vil komme ind i himlens rige."

Imidlertid fremgår det af sætning 22, at det mandlige og kvindelige skal ophøre som en forudsætning for frelse/for adgangen til himlens rige "... når I gør det mandlige og det kvindelige til et og det samme, så det mandlige ikke er mandligt eller det kvindelige kvindeligt ... så vil I komme ind".

- Judasevangeliet. Fra ca. 150 e. Kr. Fundet i 1970-erne. Nytestamentlig apokryf tekst. Samtale mellem Jesus og Judas. Judas hyldes fordi han forrådte Jesus, for ved at angive Jesus til romerne hjalp han ham med af frigøre sig af kroppens fængsel.
- Sandhedens evangelium (Evangelium Veritatis). Fra 140-180 e.Kr. Et af Nag Hammadi skrifterne. Skriftet er et digt eller en prædiken over forløsningen.
Golgata
eng. Golgotha
Hovedskalssted. Golgata eller kalvariet er den høj uden for Jerusalem, hvor Jesus blev korsfæstet. Navnet kommer af det latinske ord calvaria, der betyder hovedskal.

or Calvary names given to the site, outside of ancient Jerusalem's early 1st century walls, ascribed to the crucifixion of Jesus.
gouache uigennemsigtig akvarelagtigt billede med et kridtagtigt udseende.
grisaille ensfarvet maleri. I bl.a. kirker ses grisailler, glasmosaikvinduer ofte gråt i gråt.
Grundlov, Danmarks Riges
1849
DANMARKS RIGES GRUNDLOV af 5te Juni 1849 (Junigrundloven). Frederik 7. var grundlovens giver. Enevælden blev afskaffet og monarkiet arveligt.
Grundloven blev ændret: 1855. 1866. 1915 (kvinder og tjenestefolk fik stemmeret). 1920 (i forbindelse med Genforeningen). 1953 (kvindelige tronarvefølge indførtes. Tronfølgeloven = Grundlovens §2 og har samme status som Grundloven og kan derfor kun ændres ved samme procedure som en Grundlovsændring. 2009 (tronen arves af den afdøde konges eller regerende dronnings førstefødte uanset køn).
gyldne snit, det
eng.
golden ratio, the
proportionsregel. En linje deles således, at den mindste del forholder sig til den største, som denne til hele linjen, herved opnås to harmoniske måleenheder, som kan bestemme proportionerne 
i et bygningsværk eller maleri f.eks. Boticelli's "Den skumfødte Venus".
Det gyldne snit kendes fra oltiden
. Formskønhed er den regelmæssighed i form, som fremkalder almindeligt behag.

or golden mean, golden section, golden number, divine proportion - a line which has been divided into two segments the larger of which has a ratio to the smaller of approximately 1,618:1. Shapes defined by the golden ratio have been considered aesthetically pleasing in western cultures, reflecting nature's balance between symmetry and asymmetry. The golden ratio has been used over the centuries (and is still used frequently in art and design) by architects, musicians, mathematicians and artists (e.g. Botticelli "The Birth of Venus", 1485).
 

Forholdet a:b er 1,618:1
 

A   B  C   D   E   F   G   H   I   J   K   L   M   N   O   P   Q   R   S   T   U   V   W   X   Y   Z   Æ   Ø   Å
 
Se også/See Also
Dronningens gobeliner
Tapestries for HM The Queen
Historiske krige
Kristne
højtider
Regenter
Skagensmalerne
The Skaw Painters
Jelling
Monumenterne
Reformationen
The Reformation
Bayeux tapetet
Danske julemærker
Danish

Christmas Seals
Dansk guldalder
Danish Golden
Age
Kongelige portrætter
PAS DE DEUX
ROYAL
Aarhus
Marselisborg
Slot
Marselisborg
Palace
Sculpture by the Sea Aarhus
2009, 2011 2013,
2015
København Copenhagen
Den danske kulturkanon
Barcelona

Jugendstil i Riga, Letland
Art Nouveau in Riga, Latvia
Kongelige på frimærker
Royals on Stamps
Neoplatonisme
Dante
Alighieri
Firenze
Florence
Rom
Rome
Venedig
Venice
Glasmuseet
på Murano
Domkirken i
Pisa
The Field of Miracles Pisa
Schweiz
Switzerland
Rafael/Raphael
Michelangelo
Leonardo da Vinci
Berlin
Guareschi &
Don Camillo
Amsterdam
Jeff Koons
Frank O. Gehry Guggenheim
Bilbao
"Skide godt, Egon. Olsen-Banden på museum", Viborg Museum, 2016
Tyskland
Germany
Koldinghus
Koldinghus
Castle
Wien
Vienna
Isenheimalteret
Isenheimer Altar
Strasbourg
Victor Vasarely
Bergen-Belsen
 
Drop Down Menu