Kontakt/Contact
© Kirsten Gress. All Rights Reserved.

arslonga.dk

 

Drop Down Menu
 
 
Funktionalisme 1920-40
Functionalism
1920-40

Klik på billederne for forstørrelse
Click on images for enlargement

 
Stilen ses i arkitektur og kunsthåndværk. Funkis er den skandinaviske betegnelse for stilen.
Stilistisk har funktionalismen fællestræk med samtidige strømninger som konstruktivisme og De Stijl. Funktionalismen var en reaktion på jugendstilen.

Darmstadt kunstnerkolonien blev grundlagt i 1899 af storhertug Ernst Ludwig af Hessen og var indtil 1. verdenskrig et centrum for jugendstilen og dens begyndende moderne kunst. Til koloniens udstillinger opførtes huse af Peter Behrens og Joseph Maria Olbrich præget af en enkel stil, der peger frem mod funktionalismen.
 
Walter Gropius' Bauhaus-bygning i Dessau fra 1926.
Bauhaus Dessau, designed 1926 by Walter Gropius.

Bauhaus i Tyskland 1919-33, var den væsentligste skole for arkitektur og kunsthåndværk i 1900-tallet. 
Bauhaus blev grundlagt i
1919 i Weimar af arkitekten Walter Gropius og lærerstaben bestod af Paul Klee, Lyonel Feininger, Wassily Kandinsky, László Moholy-Nagy og Marcel Breuer. I 1925 flyttede skolen til Dessau i bygninger tegnet af Gropius. Gropius trak sig tilbage i 1928, og den nye leder blev den schweiziske arkitekt og kommunist Hannes Meyer, der gav skolen en skarpere politisk profil og provokerede borgerskabet og de højreorienterede politikere. Meyer blev afskediget i 1930, skolen sat under administration og den nye leder blev arkitekten Ludwig Mies van der Rohe, der politisk var langt mere acceptabel. Skolens koncept mødte større og større modstand og i sommeren 1932 var modstanden blevet så stor, at det i Dessau politisk blev besluttet at stoppe den økonomiske støtte til skolen, der fortsatte i Berlin og året efter, i 1933, blev Bauhaus lukket af nazisterne. 
I
1937 blev Bauhaus genskabt som New Bauhaus in Chicago, (nu Chicago Institute of Design) ledet af László Moholy-Nagy.

Ideen med Bauhaus var et samarbejde mellem arkitekter, malere, billedhuggere, designere og håndværkere, de skulle få kunst og teknik til spille sammen og skabe en harmonisk enhed og alle former for kunstindustrielle og kunstneriske produkter skulle sammenfattes i et fælles program. De produkter som Bauhaus fremstillede skulle være med til at forbedre samfundet. 
Bauhaus fik stor betydning for industriel formgivning, og skolens ideer om en kunstnerisk formgivning af industrielle produkter/dagligdags ting spredtes over hele Europa og til USA  
Med Bauhaus skolen blev der skabt et grundlag for funktionalismen, der samtidig begyndte at gøre sig gældende i Frankrig med Le Corbusier.

Funktionalisterne ville skabe enkle menneskevenlige boliger, hvor det funktionelle skulle være herskende på bekostning af dekorative elementer, som så længe havde præget arkitektur på overfladen. Der skulle anvendes få materialer og farver, gerne hvide mure med store vinduer. Stål og jernbeton var foretrukne materialer. Funktionalismen har nedskrevet arkitekturen til de basale elementer af masse og rum, der er tale om en indre og ydre oprydningLys, luft, bevægelsesfrihed og en smuk udsigt hørte med til den menneskevenlige bolig og det moderne menneskes behov.
Det menneskevenlige funktionelle enkle æstetiske forblev i arkitekturen nogle gange mere tanke end virkelighed, f.eks. var Le Corbusiers arkitektur både skøn og grim, skønheden kan ses i enfamiliehuse, grimheden i nogle store betonklodser af beboelsesejendomme, og i Charles Jencks bog fra 1973 "Le Corbusier and the Tragic View of Architecture" gives eksempler på smukke ideer om beboelse og trivsel, som omsat til virkelighed ikke illustrerer de smukke bagvedliggende tanker.

Inden for møbelkunsten gøres stole og borde lave og hviler på forkromede stålkonstruktioner. Betræk kan være af læder og bordplader af glas.
Brugstingene præges af industriel formgivning, tingene skal være praktiske og enkle.
 
Functionalism in architecture was widely influential - identical with the International Style.
Stylistically Functionalism had common feature to the contemporary Constructivism and De Stijl. 

The German Darmstadt artists’ colony was founded in 1899 by the Grand Duke of Hesse Ernst Ludwig, and was, until World War I, the centre of the Art Nouveau style. The first exhibition of the Artists' Colony took place in 1901 at the Mathildenhöhe in Darmstadt, Germany. The members of the colony had built nine houses, they were interiorly decorated and fully furnished in the same style intended to serve as an example how to build and live in a modern way - e.g. the houses of Peter Behrens and Joseph Maria Olbrich were characterized by a simple style ushering in a new epoch, Functionalism.

In 1919
Walter Gropius founded the Bauhus School in Weimar, in which a basis for Functionalism was made. At the same time Functionalism had been put into practice in France by the architect Le Corbusier.
Max Bill, Farvesøjle, 1985, foran bauhaus-archiv museum für gestaltung, Berlin.
Max Bill, color column, 1985, in front of bauhaus-archive museum of design, Berlin.

 

Johannes Itten (1888-1967), schweizisk kunstner, lærer ved Bauhaus i Weimar 1919-23, hvor han underviste i farvelære og komposition. I midten af 1900-tallet udviklede han farvecirklen. Itten interesserede sig for den subjektive og psykologiske farveoplevelse, som farver kan fremkalde - for den "æstetiske farvelære", og hans teorier var baseret på fysikkens love.
Johannes Itten
(1888-1967), Swiss Painter. At the Bauhaus he designed an innovative introductory course, he let students explore form, colour, rhythm and contrast. In the mid 1900s he developed the colour circle, that changed the way colour was seen - the  subjective and psychological colour experience interested him, he named his chromatology the "aesthetic chromatology" and his theories was built on the laws of the physics.
 

Solspektret
Hvis sollys passerer gennem et prisme vil farverne rød, orange, gul, grøn, blå, indigo og violet komme til syne.
En regnbue er et eksempel på solspektret, sollyset brydes af mange vandråber, der falder til jorden. I en regnbue er der også syv farver.

The
solar spectrum
If sunlight passes through a prism, the colors red, orange, yellow, green, blue, indigo and violet will appear.
A rainbow is an example of a solar spectrum, sunlight is being refracted by many water droplets falling down to earth. In a rainbow, there are also the seven colours.

Regnbue over Washington Square Park, New York.
Rainbow over Washington Square Park, New York.

Bauhaus in Germany 1919-33 was the most important school of architecture, art and design of the 20th century. Cooperation between architects, painters, sculptors, designers and craftsmen - interplay between art and technology should create a harmonic whole, and all sorts of applied art and artistic products should be summarized into a common manifesto. Design could improve society, not just be a reflection of society. Bauhaus style was characterized by economy of method, a severe geometry of form and design that took into account the nature of the materials employed. Bauhaus had a great influence on industrial designing and the Bauhaus-ideas about artistic design of everyday objects were spread all over Europe and to the USA.
The Bauhaus was founded in Weimar in 1919 by Gropius with a faculty that included
Paul Klee, Lyonel Feininger, Wassily Kandinsky,  László Moholy-Nagy and Marcel Breuer.
In
1925 the school was relocated in Dessau where Gropius designed special buildings to house the various departments. Gropius resigned in 1928, and the leadership was continued by the architect Hannes Meyer, who in turn was replaced in 1930 by Ludwig Mies van der Rohe. 
The school's concepts aroused strong opposition among e.g. right-wing politicians, and in the summer of
1932 opposition to the school had increased to such an extent that the city of Dessau withdrew its support. The school was then moved to Berlin, where the faculty endeavored to carry on their ideas. In 1933 the Nazi government closed the Bauhaus school in Berlin.
In 1937 Bauhaus was re-established as New Bauhaus in Chicago (now Chicago Institute of Design) the founder and head of the Chicago-school was the Hungarian-American painter, photograph and art critic
László Moholy-Nagy. 
Functionalism was the principle that the architecture should be an aesthetically functional humane building, the architects had to throw away the ornamentation and found beauty in the practical constructions and machinery.
The idea of the humane aesthetic building very often remained an idea more than reality, e.g. Le Corbusier's buildings were both beautiful and ugly - the beauty could be seen in his single-family houses, the ugliness in some apartment houses or colossus of concrete. In Charles Jencks's "Le Corbusier and the Tragic View of Architecture", 1973, examples were given of beautiful ideas of habitation and well-being which converted into reality did not show the original ideas lying behind.

Within furniture design chairs and tables were low and made of chromium-plated steel tubes, leather upholsteries and glass table tops. Articles for everyday use were characterized by industrial designing - practical, handy and simple.


 
Kunstnere/Artists

Gropius, Walter

Bauhaus arkivet Museum for Design, Berlin (planlagt i 1964 til Darmstadt, bygget 1976-79 i Berlin). Samlingen omhandler skolens historie og designprodukter.
The bauhaus-archive museum of design, Berlin, Germany, (planned in 1964 for Darmstadt, built 1976-79 in Berlin). The collection focused on the history of the school and all aspects of its work.  
 
  Gropius, Walter (1883-1969). Tysk-amerikansk arkitekt. Født i Berlin, søn af en arkitekt. Han studerede ved de tekniske universiteter i München og Berlin. Skrev i 1909 om fordelene ved at bruge præfabrikerede elementer i byggeriet for at gøre det billigere. Fra 1910 arbejdede han hos Peter Behrens og tre år senere skabte han en tegnestue sammen med Adolph Meyer. I 1919 grundlagde han Bauhaus i Weimar. I 1928 etablerede Gropius sin egen tegnestue i Berlin og arbejdede der til han på grund af nazismen måtte forlade Tyskland og flytte til USA, hvor han fra 1937-1952 underviste på Havard University. I perioden 1938-1941 arbejdede han sammen med Marcel Breuer
I 1945 grundlagde han "The Architect's Collaborative", et designerteam, som virkeliggjorde hans tro på værdien af samarbejde/teamwork. 
Gropius' design var nyskabende ved at bruge materialer og  konstruktionsmetoder fra den moderne teknologi. Moderne industriel arkitektur skulle blive funktionel som en maskine, og kunstnere skulle så give maskinen liv. Gropius døde i Boston, Massachusetts, USA.

Gropius, Walter (1883-1969). German-American architect. Born in Berlin as son of an architect. He studied at the Technical Universities in Munich and Berlin. He joined the office of Peter Behrens in 1910 and three years later he established a practice with Adolph Meyer. 
In 1919 Gropius founded
the Bauhus School in Weimar, in which a basis for Functionalism was made. At the same time Functionalism had been put into practice in France by the architect Le Corbusier. Gropius left the Bauhaus and started private practice in Berlin until he, in due to the rising power of the Nazi Party, was forced to leave Germany for the US, where he from 1937-1952 taught at Harvard University. From 1938-1941 he worked on a series of houses with
Marcel Breuer and in 1945 he founded "The  Architect's Collaborative", a design team that embodied his belief in the value of teamwork. Gropius created innovative designs that borrowed materials and methods of construction from modern technology. Gropius died 1969 in Boston, Massachusetts, USA.
 
"Vi skal ville, tænke og skabe fremtidens bygning sammen, den vil blive alt i ét: arkitektur og skulptur og maleri, den vil rejse sig mod himmelen ved millioner af håndværkeres hænder som et krystalklart symbol på en kommende tro!"

Walter Gropius, Bauhausmanifestet, 1919

 
Bygninger af
Walter Gropius
.
Walter Gropius buildings
1911-13 Skolæstfabrikken Fagus i Alfeld an der Leine, Tyskland. Sammen med Adolf Meyer.
The Fagus Shoe-Last Factory in Alfeld an der Leine, Germany.
With Adolf Meyer.
1919-25 Kunst- og arkitekturskolen Bauhaus i Dessau, Tyskland.
The Art and architecture school Bauhaus at Dessau, Germany.
1937 Gropiushuset, (hans eget hus), Lincoln, Massachusetts, USA.
The Gropius House, (his own house) Lincoln, Massachusetts, USA.
1950 The Harvard Graduate Center, Cambridge, Massachusetts, USA.
 

Mies van der Rohe, Ludwig
(1886-1969). Tysk-amerikansk arkitekt. Leder af Bauhus fra 1930-33. Fra 1937 bosat i USA, hvor han blev en af modernismens banebrydere. Leder af "Illinois Institute of Technology" i Chicago fra 1938.
Ud over viste eksempler har Rohe bl.a. også tegnet Beboelses-ejendommen
"Weissenhof" (1927) i Stuttgart. "Farnsworth House" Plano, Illinois (1950), som er et enfamilieshus af stålrammer og glas. "Convention Hall" i Chicago (1953). Arkitektskolen "Crown Hall" (1956) i Chicago, en bygning i stål og glas.

Mies van der Rohe, Ludwig (1886-1969). German-American architect. Leader of Bauhaus from 1930-33.

Barcelona Pavillonen var Den tyske pavillon på Verdensudstillingen i Barcelona i 1929. Pavillonen blev revet ned da Verdensudstillingen sluttede, men blev genopført i forbindelse med Sommer-OL i Barcelona i 1992. Pavillonen er en af de væsentligste bygninger i 1900-tallets modernistiske arkitektur. Den er blevet studeret og tolket og har inspireret generationer af arkitekter. Bygningens materialer er glas, stål, romersk travertin (kalksten) og marmor poleret til højglans. Barcelonastolen er designet til pavillonen, den kaldes også Pavillonstolen. Bronzeskulpturen "Alba" (ital: daggry) er en reproduktion af originalen, der blev udført af den tyske billedhugger Georg Kolbe (1877-1947). Skulpturen er placeret i pavillonens gårdbassin. Under vandspejlet i gårdbassinet er marmorfliser og under terrassebassinets vandspejl er strandsten.
The Barcelona Pavilion was The German Pavilion for the 1929 International Exposition in Barcelona.
 
 
1 Barcelonastolen, 1928-29/Barcelona Chair, 1928-29.
2 Villa Tugendhat, 1928-30, Brno Tjekkiet, bygget for Fritz og Greta Tugendhat, der kun boede otte år i deres drømmehus. Da tyske tropper i 1938 besatte Tjekkoslovakiet måtte det jødiske ægtepar flygte fra landet.
Villa Tugendhat, 1928-30, Brno, Czech Republic, built for Fritz og Greta Tugendhat, who only lived eight years in the house. In 1938 when German troops occupied Czechoslovakia, the Tugendhat's, who were Jewish, had to leave the country.
3 Neue Nationalgalerie,  Berlin, 1965-68/New National Gallery, Berlin, 1965-68.
4 Neue Nationalgalerie,  Berlin, 1965-68. Skulptur udført af Henry Moore, "Bueskytten", 1966.
New National Gallery, Berlin, 1965-68. Sculpture executed by
Henry Moore, "The Archer", 1966.
5 "Seagram Building" i New York, 1957.
Kontorbygningen tegnede han sammen med Philip Johnson, der stod for interiøret. Bygningen er en 38
etagers skyskraber, der har skiftevis horisontale bånd af bronzeplader og bronzefarvet glas og dekorative bjælker af bronze, som understreger vertikaliteten og huset står på granitsøjler.

Le Corbusier

Kirken Notre Dame du Haut, 1950-55, Ronchamp, Frankrig/Chapelle Notre Dame du Haut, 1950-55, Ronchamp, France.
 
Le Corbusier (Charles Édouard Jeanneret-Gris) (1887-1965). Schweizisk arkitekt og maler, skabte forlæg til billedvævninger, designede møbler og skrev bøger om arkitektur og maleri. Han boede fra 1917 i Frankrig og havde egen tegnestue fra 1921 sammen med fætteren Pierre Jeanneret. Le Corbusier var en af de mest betydningsfulde for moderne arkitektur og byplanlægning. Han anvendte stål, glas og jernbeton og lagde stor vægt på boligens funktion, æstetik og menneskets trivsel, som lys, luft og harmoni i døgnet.
Le Corbusiers tanker om arkitektur og byplanlægning 
har inspireret danske arkitekter som Arne Jacobsen, Jørn Utzon, Mogens og Flemming Lassen, Flemming Grut, Tyge Holm og Eva og Nils Koppel. Sammen med Amedèe Ozenfant skabte han malerstilen purismen, der befriede kubismen for dekorative elementer i enkle figurative billedkompositioner, opstillinger og figurer. Hans første malerier er signeret Jeanneret, men fra omkring 1925 bruger han kunstnernavnet Le Corbusier (den krageagtige).
Hans møbler har et skulpturagtigt præg, de blev fremstillet fra 1930-59 i et begrænset antal. I 1964 købte en italiensk møbelfabrikant rettighederne til at fremstille Le Corbusiers møbelarkitektur. 
Le Corbusier byggede et stort antal enfamiliehuse.
Artikel om "Le Corbusier og funktionalismen", se nedenfor.

Le Corbusier (Charles Édouard Jeanneret-Gris) (1887-1965). Swiss born architect, painter, theorist and designer. He moved to Paris in 1917, and together with his cousin Pierre Jeanneret he established his own drawing office. Le Corbusier was one of the most important architects of urban planning and The Modern movement/The International Style - a style influenced by the Bauhaus and de Stijl, including the most skilled and influential architects: Le Corbusier, Walter Gropius (German-American), Ludwig Mies van der Rohe (German-American), Theo van Doesburg  (Dutch), Philip Johnson (American) and Alvar Aalto (Finnish). Le Corbusier's buildings were simple, unornamented and the materials were glass, steel and reinforced concrete. He attached importance to the functional home, aesthetics, the mental and social well being of humans, light, air and 24-hour harmony. In 1928 he begun creating furnishings (tubular steel furniture) for his buildings as part of a collaboration with Pierre Jeanneret and Charlotte Perriand e.g. "B306" (Chaise-longue, 1928-32), the "relaxing machine" -  likewise Le Corbusier called his houses for "machines for living". Together with the painter Amedée Ozenfant he created the Purism, which liberated the Cubism from decorative elements. Ozenfant and Le Corbusier wrote the manifesto "Après le Cubisme". His first paintings were signed Jeanneret, about 1925 he used his pseudonym Le Corbusier. 
A limited number of his furniture was produced in the period 1930-59. In 1964 an Italian furniture manufacturer
bought the production rights to Le Corbusier's furniture.
Charles Jencks "Le Corbusier and the Tragic View of Architecture", Cambridge, 1973.
 
Kirken Notre Dame du Haut, 1950-55, Ronchamp, Frankrig
Chapelle
Notre Dame du Haut, 1950-55, Ronchamp, France
 
"Villa savoye", 1928, Poissy-sur-Seine.
 
Parlamentet i Chandigarh i det Nordlige Indien.
The Houses of Parliament in Chandigarh, India.
 
"Vist er huset en maskine ligesom hjertet er en sugepumpe. Men det følende menneske begynder først dér, hvor denne opfattelse af hjertet holder op. Hvis huset er en maskine, begynder arkitekturen først dér, hvor denne opfattelse af huset holder op".

Frank Lloyd Wright om Le Corbusiers funktionalisme

 

Udvalgte bygninger/Selected architecture

1929-31   Villa savoye, enfamiliehus i Poissy-sur-Seine, Frankrig.
Villa savoye, single-family house in Poissy-sur-Seine, France.
1930-33   Den schweiziske pavillon (et studenterhus, kollegium), beliggende på universitetsområdet i Cité Internationale Universitaire i Paris.
The Swiss Pavilion (a dormitory for Swiss students) on the  campus of Cité Internationale Universitaire in Paris.
1947-49   FN's hovedkvarter i New York. Bygningens væsentligste arkitekter var Le Corbusier, den brasilianske arkitekt Oscar Niemeyer og den amerikanske arkitekt Wallace Harrison.
The headquarters of the United Nations, New York. The most notable of the architects were Le Corbusier, the Brazilian architect Oscar Niemeyer and the American architect Wallace Harrison.
1947-52   Kollektivhusene i Marseille beboelsesejendom i Marseille, Frankrig.
Unité d’Habitation Marseille, an apartment house in Marseille, France.
1950-55   Kirken Notre Dame du Haut, Ronchamp, Frankrig.

Chapelle Notre Dame du Haut, Ronchamp, France.

1951-65   Byplan for Chandigarh i det Nordlige Indien.
Master plan of Chandigarh
in the northern part of India.
1956-60   Dominikanerklostret La Tourette ved Lyon i Frankrig.
The Dominican Monastery of La Tourette, near Lyon, France.
1957-59   Det brasilianske hus i Cité Internationale Universitaire i Paris.
House of Brazil (Maison du Brésil)
on the campus of Cité Internationale Universitaire in Paris.
1963   Carpenter Center for the Visual Arts, Harvard University, Cambridge, Massachusetts, USA.
1970/73   Kirken Saint-Pierre (St. Peter) i Firminy, Loire, Frankrig. Kirken blev først fuldført i 2006 under ledelse af arkitekten José Oubrerie, der var protege af Le Corbusier.
The church of Saint-Pierre (St. Peter) in Firminy, Loire, France.
The church was completed in 2006 supervised by José Oubrerie.

 
1 Le Corbusier (Charles-Edouard Jeanneret), "Stilleben med mange genstande", 1925, Kunstmuseum Winterthur, Schweiz.
Le Corbusier (Charles-Edouard Jeanneret), "Nature Morte with Many Objects", 1925, Museum of Art, Winterthur, Switzerland.
2 Den åbne hånd er et tilbagevendende motiv i Le Corbusiers arkitektur. Det viste relief tilhører museum jorn i Silkeborg.

I Chandigarh i Indien står den største åbne hånd med titlen "Åben hånd monumentet", der kan bevæge sig i vinden. Hånden er for Le Corbusier et tegn på fred og forsoning. Den er åben for at kunne give og modtage.

Relief at museum jorn Silkeborg corresponding to "The Open Hand Monument" Chandigarh, India.

3 Frimærket refererer til modulsystemet "Modulor"/The stamp refers to the module system "Modulor".
4 Le Corbusier foran "Villa savoye", Poissy-sur-Seine, Frankrig/Le Corbusier in front of "Villa savoye", Poissy-sur-Seine, France.
5 Kirken Saint-Pierre (St. Peter) i Firminy, Loire, Frankrig/The church of Saint-Pierre (St. Peter) in Firminy, Loire, France.
 
1 Le Corbusier foran Notre Dame du Haut/Le Corbusier in front of Notre Dame du Haut.
2 Strandby Kirke ved Frederikshavn, 1966, inspireret af Le Corbusiers Ronchamp kirke, tegnet af arkitekt Jacob Blegvad. Oval grundplan. 
Strandby Church near Frederikshavn, Denmark, 1966, influenced by Le Corbusier's Ronchamp church, designed by the Danish architect Jacob Blegvad. Oval ground plan.
3 "B306", chaiselong, 1928-32/"B306", chaise-longue, 1928-32.
4 "LC 2" lænestol, 1929, stål og læder/LC2 armchair, 1929, steel and leather.

Aalto, Alvar

KUNSTEN - Museum of Modern Art Aalborg, 1968-72, tegnet af Alvar Aalto, Elissa Aalto og Jean-Jacques Baruël.
KUNSTEN - Museum of Modern Art Aalborg, 1968-72, designed by Alvar Aalto, Elissa Aalto and Jean-Jacques Baruël.
 
 
Aalto, Alvar (1898-1976). Finsk arkitekt, glaskunstner og designer. Hans bygninger er altid tegnet med det omgivende miljø i tankerne og med stor vægt på de funktionelle krav. Han brugte aldrig former, der var blot æstetiske.
Aalto var optaget af naturens former, og mennesker og natur var de centrale elementer for ham. Han var ikke mod teknologien, men troede på, at teknologi kunne humaniseres og blive tjener for mennesket. En af hans vigtigste regler var, at arkitektens mission gik ud på at menneskeliggøre de mekaniske former. Er som glaskunstner bl.a. kendt for sine organiske skulpturelle Alvar Alto vaser.
 
Aalto, Alvar (1898-1976Finnish architect, glass artist and designer, a central figure in international modernism. He was born in Kuortane and he died in Helsinki. Aalto entered the Helsinki Polytechnic in 1916. After having executed several buildings for the 1922 Industrial Exhibition in Tampere, Aalto established in 1923 his own drawing office in Jyväskylä. In 1924 he married the architect Aino Marsio, she died in 1949, and he remarried to the architect Elissa Makiniemi. In 1927 Alvar Aalto won the competition for the Southwestern Agricultural Cooperative Building and moved his office to Turku on the southwest coast.
 
1 Alvar Aalto Museet, tegnet af Aalto 1966-73, er beliggende i Jyväskylä, hovedstaden i det centrale Finland.
Alvar Aalto Museum
, designed by Aalto 1966-73, is situated in the City of Jyväskylä, Capital of Central Finland.
2 Kulturhuset, 1952–58, Helsingfors, Finland/The House of Culture, 1952–58, Helsinki, Finland.
3 Tevogn, 1936-37/Tea Trolley, 1936-37.
4 Savoy Vase, 1936.

Rietveld, Gerrit

Rød-Blå Stol, ca. 1923, MoMA, New York.
Red-Blue Chair, c. 1923, MoMA, New York.

Rietveld, Gerrit Thomas (1888-1964). Arkitekt og møbeldesigner. Født i Utrecht i Nederlandene. Hans far var møbelsnedker, og kun 11 år gammel kom Rietveld i lære i faderens værksted. Fra 1906-11 blev han uddannet som smykkedesigner, og senere studerede han arkitektur i Utrecht. Under sine arkitekturstudier fik han kendskab til stifterne af kunstnersammenslutningen De Stijl. I 1918 tegnede han den revolutionerende Rød-Blå Stol til Schröder-huset, som signalerede et radikalt skift i arkitekturteori. Zig-Zag Stolen fra 1934, en simpel geometrisk form, blev også tegnet til Schröder-huset. Hans specielle møbeldesign gav ham mange arkitekturopgaver i Neoplastisk stil. I slutningen af 1920'erne fokuserede de hollandske arkitekter på dematerilisation, og den ide fik betydning for nogle rækkehuse, som Rietveld var involveret i. Fra 1942-48 underviste Rietveld på forskellige kunstskoler i Nederlandene. Blandt utallige arkitekturopgaver var "Van Gogh Museet" i Amsterdam, der åbnede i 1973 og blev fuldført efter Rietvelds tegninger.

Rietveld, Gerrit Thomas (1888-1964). Architect and furniture designer. Born in Utrecht in the Netherlands. His father was a cabinetmaker, and early in life Rietveld was an apprentice in his father's cabinetmaking business. From 1906-11 he was trained as a jewelry designer, and later he studied architecture in Utrecht. He became a member of "De Stijl Group". In 1918 he designed the revolutionary Red-Blue Chair for The Schroeder house, the chair was a radical change of architectural theory. The "Zig Zag Chair" from 1934, a simple geometric form, was also designed for "The Schroeder House". His very special furniture design led to many housing commissions in Neoplastic style. In the late 1920s the architects were focused on dematerialization, an idea which influenced a number of terrace houses which Rietveld was involved in. From 1942-48 he taught at different art-schools in the Netherlands.

The
Biennale Pavilion in Venice, 1953-54.
The Rietveld-Pavilion, 1955, The Kroeller-Muller-Museum, the Netherlands. The exhibition pavilion in the Sonsbeek Park in Arnhem was designed for presentation of sculptures. In 1965 the Pavilion was relocated to the sculpture park at the Kroeller-Muller Museum.
The museum of modern art "De Zonnehof" in Amersfoort (1958-59). The Van Gogh Museum in Amsterdam, the main structure was designed by Rietveld, opened in 1973.
 
1 Rød-Blå Stol, ca. 1923, MoMA, New York/Red-Blue Chair, c. 1923, MoMA, New York.
2-4 Schröder-huset i Utrecht, 1924-25. Facaden har lighedspunkter med et Mondrianmaleri.
The Schroeder house, 1924-25, Utrecht, the Netherlands.
 
1 Børnetrillebør, 1923, MoMA, New York/Child's Wheelbarrow, 1923, MoMA, New York.
2 "Rietveld Pavillon", 1955, Krøller Müller-Museum, Nederlandene.
"Rietveld Pavilion", 1955, The Kroeller-Muller-Museum, the Netherlands.
3 Metz & Co., stormagasin, Amsterdam. I 1930 skabte Rietveld kuplen til huset samt en møbelkollektion til forretningen.
Metz & Co., department store, Amsterdam. The cupola war created by Rietveld in 1930. He also created a furniture collection for the Metz.
4 Piet Mondrian og Pétro (Nelly) van Doesburg i Mondrians atelier i Rue du Départ, Paris. 1923. Foto fra De Stijl, vol. VI, nr. 6/7 (1924): p. 86.
Piet Mondrian and Pétro (Nelly) van Doesburg in Mondrian's studio at Rue du Départ, Paris. 1923. Photo. Published in De Stijl, vol. VI, nr. 6/7 (1924):
p. 86.

Loos, Adolf

Villa Scheu, 1912-1913, Wien, Østrig. 
  Loos, Adolf (1870-1933). Arkitekt og kritiker, han blev født i Brünn i Tjekkoslovakiet og døde i Wien. Studerede i Dresden. Arbejdede i USA som murer, gulvlægger og opvasker. Fra 1928 boede han i Wien. Loos opnåede større anerkendelse for sine skrifter end for sine bygninger. Han mente at alt, som ikke kunne retfærdiggøres rationelt var overflødigt og skulle fjernes. Han var mod Jugendstilen, og kæmpede for frihed fra en dekorativ stil, dekoration var undertrykkende. Han anbefalede rene former, de var både økonomiske og effektive, men han gjorde sig sjældent overvejelser over, hvordan effektivitet kunne forenes med menneskelige behov.

Øvrige: P. Behrens. J. Olbrich.
 
 
AL.jpg (203434 byte)
AL2.jpg (266712 byte)
AL3.jpg (211197 byte)
1 Loos Huset, 1909-1911, Wien, Østrig. 
2 Villa Stoessl, 1911-1912, Wien, Østrig. 
3 Villa Steiner, 1910, Wien, Østrig. 

Wright, Frank Lloyd

  Wright, Frank Lloyd (1867-1959). Amerikansk arkitekt, en af de væsentligste i 1900-tallet.
Han byggede enfamiliehuse, en skyskraber og Guggenheimmuseet i New York, der blev indviet i 1960. 

Guggenheimmuseet i New York har samlinger af nyere og moderne kunst, som har tilhørt mæcenen Solomon R. Guggenheim
(1861-1949).
I Bilbao i Spanien er et Guggenheimmuseum fra 1997 tegnet af arkitekten Frank O. Gehry, det indeholder værker fra nordamerikansk og europæisk kunst fra midten af 1900-tallet og fremefter. 

Guggenheimmuseets organiske form kan aflæses både i eksteriør og interiør, en ydre og indre sammenhæng, der ikke ses i ARoS (se nedenfor), men her kan interiørets lethed og svungne former ses gennem glaspartierne i eksteriørets bombastiske kubeform.
 
Solomon R. Guggenheim Museum i New York, 1960.
ARoS Aarhus Kunstmuseum, 2000-2004, af arkitekterne Schmidt, Hammer & Lassen.

AR
oS Aarhus Art Museum
, Denmark.
2000-2004, designed by the architects Schmidt, Hammer & Lassen.
 
1 "Fallingwater", 1936, Mill Run, Pennsylvania.
2 Pfeiffer kapellet, 1938, Florida Southern College, Lakeland, Florida. Kapellet er navngivet efter mæcenen Annie M. Pfeiffer.
The Pfeiffer Chapel, 1938, Florida Southern College, Lakeland, Florida, named after its patron Annie M. Pfeiffer.
3-4 Solomon R. Guggenheim Museum, New York, 1960.

Breuer, Marcel Lajos

 

"Cesca-stolen", 1928/"The Cesca Chair", 1928.

  Breuer, Marcel Lajos (1902-1981). Ungarsk-amerikansk arkitekt og møbeldesigner. Født i Ungarn og død i New York. I 1924 afsluttede han sine studier ved Bauhaus i Weimar, han underviste ved Bauhaus i Dessau til 1928. Senere flyttede han til Berlin og i 1935 til London. I 1937, inviteret af Walter Gropius, flyttede han til USA, hvor han arbejdede som gæsteprofessor på Harvard University. Fra 1946-76 arbejdede han i New York. Hans bygninger er kendetegnet ved opmærksomhed på detaljen og klarhed i udtrykket. Hans stålrørsstol, Wassily-stolen var den første af sin slags.
 
Eksempler på Breuers arkitektur: 
J. Ford Huset, Massachusetts, 1939. Geller House, New York, 1945. Breuers privatbolig "Breuer-huset II" i Connecticut, USA, 1948.

Breuer, Marcel Lajos (1902-1981). Hungarian-American architect and furniture designer. In 1924 he graduated from the Bauhaus in Weimar. He taught at the Bauhaus in Dessau until 1928. Later he moved to Berlin and in 1935 to London. In 1937, invited by Walter Gropius, he moved to the US, where he worked as an associate professor at Harvard University. From 1946-76 he practiced in New York. His buildings were characterized by an attention to detail and a clarity of expression.
 
1 "Wassily-stolen", 1925-27"/The Wassily Chair", 1925-27. Stamp issued 1998 in Germany, "Design in Deutschland".
2-3 UNESCOs hovedkvarter, Paris, 1952-58/UNESCO Headquarters, Paris, 1952-58.
4 Kirkekomplekset "St. Johannes' abbedi", 1953-61, Collegeville, Minnesota/St. John's Abbey Church, 1953-61, Collegeville, Minnesota.
 
1 Campus Center, University of Massachusetts, Amherst. 1965-69.
2-4 Whitney Museum of American Art, New York, 1966.

Moholy-Nagy, Lázló

"Gul cirkel", 1921, MoMA, New York/"Yellow Circle", 1921, MoMA, New York.
 
Moholy-Nagy, Lázló (1895-1946). Ungarsk multikunstner - arbejdede med bl.a. mobiler, collager, litografier, teater-dekorationer,
  fotografier og film samt var skribent, teoretiker og professor.
Moholy-Nagy blev født i
Bácsborsod og døde i Chicago af leukæmi 50 år gammel .
Han studerede jura til 1915, hvor han begyndte at arbejde med billedudtryk under sin militærtjeneste i 1. verdenskrig, han skabte mere en 400 tegninger til militære postkort. Han blev senere aktiv i kunstnerkredse i Budapest, men flygtede fra byen i 1919 under den politiske omvæltning, han kom til Berlin og sluttede sig til Bauhaus Skolen, og fra 1923-28 var Moholy-Nagy Professor ved Bauhaus i Weimar og Dessau, hvor han arbejdede sammen med Walther Gropius. I 1935 flyttede Moholy-Nagy til London og i 1937 til Chicago, inviteret af industrimanden og kunstmæcenen Walter Paepcke (især kendt som grundlæggeren af Aspen Institute, 1950), for at blive leder af "The New Bauhaus" - skolens filosofi var stort set uændret fra det tyske Bauhaus. Skolen måtte lukke efter et år, da den mistede den finansielle støtte, men med støtte fra Paepcke etablerede Moholy-Nagy i 1939, sammen med tidligere New Bauhaus-medarbejdere, "The School of Design", der i 1944 blev "The Institute of Design", Chicago. Moholy-Nagys eksperimenterende kunst havde udgangspunkt i den russiske konstruktivisme, han fremstillede mobiler af glas, stål og aluminium og space modulators, billeder i tre dimensioner med indbyrdes vekslende farveelementer, han var foregangsmand for abstrakt og konstruktivistisk kunst i Amerika.
Moholy-Nagy skrev om sine moderne kunstteorier i "The New Vision", 1928, og i "Abstract of an Artist" samt "Vision in Motion", 1947.

Moholy-Nagy, Lázló (1895-1946). Hungarian multiartist - he made e.g. mobiles, collages, lithographs, set designs, photography and film, and he was a writer, theorist and professor. Moholy-Nagy was born in Bácsborsod, at the age of 50 he died of leukaemia in Chicago. He studied law until 1915, where he, during his military service, became engaged in drawing pictures, he created more than 400 drawings on military postcards - later he became active in Budapest artist circles, and in 1919 during the political upheaval, he fled to Berlin and joined the Bauhaus School. From 1923-28 Moholy-Nagy was professor at Bauhaus in Weimar and Dessau - he worked together with Walther Gropius. In 1935 Moholy-Nagy moved to London, and in 1937 to Chicago, invited by the industrialist and patron of art Walter Paepcke - known in particular as the founder of the Aspen Institute, 1950. Paepcke invited him over to be head of "The New Bauhaus" - the school's philosophy was on the whole unchanged from the German Bauhaus. The Chicago school lost its financial support, and was closed down after one year, however with financial support from Paepcke, Moholy-Nagy established, together with former New Bauhaus colleagues, "The School of Design", which in 1944 became "The Institute of Design".
Moholy-Nagy's experimental art had its basis in the Russian Constructivism, he made mobiles of glass, steel and aluminium, and space modulators, three-dimensional painting with mutual varying colour elements, he was pioneer of American Abstract Art and Constructivism.
Moholy-Nagy wrote about his modern art theories in "The New Vision", 1928, "Abstract of an Artist" and "Vision in Motion", 1947.

Schlemmer, Oskar

"Trappe Bauhaus", 1932, The Museum of Modern Art, New York.
"Bauhaus Stairway", 1932, The Museum of Modern Art, New York.
  Schlemmer, Oskar (1888-1943). Tysk maler, billedhugger, scenograf og plakatkunstner. Underviste i maleri, skulptur og scenografi ved Bauhaus i Weimar og Dessau fra 1921-29. Han var professor ved kunstakademiet i Breslau 1929-32 og i Berlin fra 1932-33 - nazismen satte en stopper for hans arbejde. Schlemmers stil er enkel og i rene geometriske former inspireret af kubismen, og kan betegnes figurativ konstruktivisme.
I 1922 skabte
skabte Schlemmer "Triadic Ballet" med musik af Paul Hindemith. I 1923 udførte han vægmalerier til Bauhaus i Weimar. Udgav "Die Bühne im Bauhaus" i 1928.

Schlemmer, Oskar (1888-1943). German painter, sculptor, set designer and poster artist. From 1921-29 he taught painting, sculpture and set design at the Bauhaus School in Weimar and Dessau. When he worked in Weimar, he developed his geometric concepts of the human body. He was appointed a professor of the Breslau Art Academy from 1929-32 and of the academy in Berlin from 1932-33 - the Nazism forced him to relinquish his position. Schlemmer's style was simple, influenced by Cubism, he was attracted to the strength and discipline of pure geometric forms, his style could be described as Figurative Constructivism.  In 1922 he created the "Triadic Ballet", music by Paul Hindemith. In 1923 he executed murals for Bauhaus in Weimar. He published "Die Bühne im Bauhaus" in 1928.
 
Øvrige kunstnere/Other Arists
 
Kandinsky, Wassily/Vasily/Vasilyevich (1866-1944). Russisk maler og teoretiker. Se Ekspressionisme.
Kandinsky, Wassily/Vasily/Vasilyevich (1866-1944). Russian-French painter and theorist. See Expressionism.
 
Albers, Josef (1888-1976). Tysk/amerikansk maler og designer, se konkret kunst.  
Albers, Josef (1888-1976) German-American painter and designer, see Concrete Art
 
Klee, Paul (1879-1940). Schweizisk maler og grafiker. Se Ekspressionisme.
Klee, Paul (1879-1940). Swiss-born painter and graphic artist. See Expressionism.
 
Lyonel Feininger. Anni Albers.

Wagenfeld, Wilhelm

Wagenfeld bordlampe, 1925.
Wagenfeld table lamp, 1925.
 
Wagenfeld, Wilhelm (1900–1990). Tysk arkitekt og industriel designer. Han begyndte sin kunstneriske uddannelse på Sølvvarefabrikken Koch & Bergfeld. I 1918 blev han optaget på Staatliche Zeichenakademie i Hanau. I 1923 kom han til Bauhaus - indflydelsen fra Bauhaus gjorde ham til en af Tysklands største fortalere for maskinæstetikken (industriel design bestående af rene linjer, metal og glas, i maleriet purisme, en stil befriet for dekorative elementer).
Fra 1931-35 underviste han ved kunstakademiet i Berlin. Han blev i Tyskland under Nazi-regimets opdukken, men blev senere sendt til Østfronten. Efter krigen blev han professor ved Hochschule für Bildende Kunste i Berlin. I 1954 etablerede han sin egen tegnestue i Stuttgart og arbejde som selvstændig designer til 1978. "The Wilhelm Wagenfeld Haus Design Museum" i Bremen er opkaldt efter ham - pioneren indenfor tysk industriel design.
Frimærke udgivet i Tyskland, 1998, "Design
in Deutschland".
Stamp issued in Germany 1998, "Design in Deutschland".
 
Wagenfeld, Wilhelm (1900–1990). German architect and industrial designer. His education begun at the Silverware Factory Koch & Bergfeld. In 1918 he attended the Drawing Academy in Hanau. In 1923 he went to Bauhaus - the influence of the Bauhaus school made him one of the German's leading spokesmen of the machine aesthetics (industrial design consisting of pure lines, metal and glass - in painting Purism, a style liberated from any decorations). From 1931-35 he taught at the National Academy of art in Berlin. He stayed in Germany during the rise of the Nazi regime, because of his opposition to the he Nazi movement he was send to the East front. After the war he became professor at the Hochschule für Bildende Kunste in Berlin. In 1954 he established his own drawing office in Stuttgart and worked as an independent designer until 1978.
"The Wilhelm Wagenfeld Haus Design Museum" in Bremen Germany is named after him, the pioneer of German industrial design.

Kukkapuro, Yrjö






Kukkapuro, Yrjö (1933). Finsk møbeldesigner. fra 1954-58 studerede han ved kunsthåndværkerskolen i Helsingfors under Ilmari Tapiovaara og Olli Borg, som lærte ham funktionalismens praktiske betydning. I 1959 etablerede han sin egen designvirksomhed. Fra 1969-74 underviste han ved Helsingfors' Polytekniske Læreanstalt. I perioden 1974-80 blev han leder og professor ved Universitetet for Industriel Design i Helsingfors, han fortsatte her sine ideer og tanker om den enkle og klare funktionalisme. 
Kukkapuro, Yrjö (1933). Finnish furniture designer. From 1954-58 he studied at the Helsinki Institute of Crafts and Design under Ilmari Tapiovaara and Olli Borg, who taught him the practical meaning of Functionalism. In 1959 he established his own design studio. From 1969-74 he taught at Helsinki Polytechnic, Department of Architecture. In the period 1974-80 he became the principal and professor of the University of Industrial Arts in Helsinki, and in his teaching he continued and expressed his functional thinking - his idiom was based on a simple and clear functionality. 
Karuselli, 1965.
Karuselli/Carousel Lounge Chair, 1965. Seat shell and base of fibre glass in white chromed steel. Leather upholstery. Stamp issued in Suomi Finland, 1998.

Bernadotte, Sigvard

  "Margretheskålen", 1957/"The Margrethe-bowl", 1957.
Bernadotte, Sigvard Oscar Frederik (1907-2002). "Margretheskålen" fra 1957 er designet af Bernadotte og Björn og opkaldt efter den daværende tronfølger prinsesse Margrethe. 
Bernadotte var svensk industridesigner og sølvsmed, og designede for bl.a. "Georg Jensens Sølvsmedie A/S". Han var søn af den svenske kong Gustav
VI Adolf og havde titlen hertug af Uppland.
Se også skålen på frimærke.

Bernadotte, Sigvard Oscar Frederik (1907-2002). "The Margrethe-bowl", 1957, by Bernadotte and Björn named after HM Queen Margrethe II of Denmark. Bernadotte was a Swedish industrial designer and silversmith and became, among other things, designer for the Georg Jensen firm in Denmark. He was son of the Swedish king Gustav VI Adolf was given the title Duke of Uppland.
 
Danske arkitekter og designere
Danish architects and designers

Henningsen Poul, PH

Slangestolen, slangetaburet og Cafébordet/Snake Chair, Snake Stool and Cafe Table
  Henningsen Poul, PH (1894-1967). Dansk arkitekt (forkæmper for funktionalismen), kulturdebattør, samfundskritiker og forfatter. Søn af forfatteren Agnes Henningsen. Arkitektstuderende på Teknisk Skole i København fra 1911-14 og læste ved Polyteknisk Læreanstalt fra 1914-17. Fra 1920-24 selvstændig arkitekt i København, hvor han havde tegnestue sammen med Kay Fisker. PH var enig med Le Corbusier i kampen mod tradition, stilarter og forlorenhed. Han opførte enkelte villaer, beboelsesejendomme og industribygninger, men arbejdede hovedsagelig med industriel formgivning. PH-flyglet fra 1931 var inspireret af Bauhaus' brug af stål i møbelkonstruktionen, flyglet var i stål, glas og læder. 
Redaktør af "Kritisk Revy" fra 1916-28.  Skrev fra 1929 revyviser. "Va mæ kulturen", 1933. "Vi er selv historie", 1963. "Kulturkritik 1-4", 1973. "Sandheden er altid revolutionær". "Om smag, stil og kunst", 1984. "PH's dragebog for børn fra 8-128 år", 1955. 
Lyseksperimenter hos Louis Poulsen & Co skabte et belysningsprogram som konstruktionen af de blændfrie PH-lamper, der fik guldmedalje på  verdensudstillingen i Paris i 1925. "Koglen" er fra 1957 og "PH5"-lampen er fra 1958, den er navngivet efter lampens diameter på 50 cm.

Louis Poulsen & Co finansierede en PH-fond, som 1968-82 årligt uddelte PH-priser til forskellige personer og grupper. Derefter uddelte hans enke, Inger Henningsen (1904-96) egne PH-priser til 1987.
 
Henningsen Poul, PH (1894-1967). Danish architect (advocate of Functionalism), writer, Critic of Society, humanist, culture-radical and parlour Communist. PH was the fourth child of the woman writer Agnes Henningsen and was born into radicalism. 
From 1911-14 he studied architecture at the Copenhagen technical school, and from 1914-17 at the technological college. In the period 1920-24 he was a self-employed architect in Copenhagen sharing office space with the architect Kay Fisker. 
PH agreed with
Le Corbusier's ideas and fight against traditions, styles and falseness. PH designed few villas and industry buildings. He became first and foremost known as designer of lamps and dragons and as a writer (debater and writer of revues). He designed his first lamp in 1926, and henceforth the lamp-production became his main income. Experiments with Light at he firm of Louis Poulsen & Co resulted in a lighting programme e.g. construction of
the anti-dazzle PH-lamp, which received a gold medal at the Paris World Exhibition in 1925. In 1957 his Cone lamp was made for Copenhagen’s Langelinie Pavilion. In 1958 the PH5-lamp was introduced, it was named after the lamps diameter on 50 centimeters. In 1931 PH created the famous grand piano influenced by Bauhaus' use of steel in furniture constructions, the grand piano was build of steel, glass and leather.
 
Indgår i den danske kulturkanon/Represented in the Danish Cultural Canon PH 5 lampen, 1958/PH 5 Lamp, 1958.
PH’s skærmsystem/PH's multi-shade system is represented in the Danish Cultural Canon.
 
PH's Tivolibelysning/PH's Tivoli-lamps
Under 2. verdenskrig tegnede PH lamper til Tivoli i København og udviklede dermed den lyskultur, der stadig er kendetegnende for Tivoli.
During World War II Poul Henningsen designed a number of lamps for Tivoli in Copenhagen.
Mørklægningslampen skabte PH i 1941. Lampens lys (5 watt pære) kunne ikke ses fra luften, da det sendtes vandret ud, og gjorde det muligt for Tivoli at holde åbent efter solnedgang.

Blackout lamp, 1941, enabled Tivoli to stay open after sunset during the occupation.

 

PH-Tivoli spirallampe, 1949, er skabt til Tivoli Søen. Skærmen omslutter et bolsjestribet rør.
Lampen er en videreudvikling af Spirallampen fra 1943, som PH tegnede til Aarhus Universitets aula.

Spiral Tivoli lamp, 1949.

 

 
1 Slængstolen/Lounge Chair.
2 PH-flygel, 1931, glas, stål og læder/PH's grand piano, 1931, glass, steel and leather. 
3 "Koglen", 1957/"The Cone lamp", 1957. From the series "Great Danes", click here.
4 Poul Henningsen/Poul Henningsen aka PH.
5 Poul Henningsen og forfatteren Elsa Gress/Poul Henningsen and the writer Elsa Gress.

 Jacobsen, Arne

 
Jacobsen, Arne (1902-1971). Dansk arkitekt og designer af møbler, lamper, tekstiler, tapeter, sølvtøj, ure
og armaturserien VOLA. Uddannet på Akademiet i København. Professor i bygningskunst ved Akademiet 1956-65. Inspireret af Le Corbusier. Fra 1930'erne ses en kunstnerisk selvstændighed, der med tiden gjorde ham international kendt. 


Jacobsen, Arne/The Egg Man (1902-1971). Danish architect and designer of furniture, lamps, textiles, wallpapers silverware, watches and the fitting series VOLA. From 1924-27 he was educated at the Copenhagen Academy of Fine Arts, a good many years later, from 1956-65, he became professor of architecture at The Royal Danish Academy of Fine Arts. He was influenced by the Swiss-French architect Le Corbusier. From about 1930 Jacobsen showed an artistic independence, which slowly but surely made him famous around the world.
Bellavista, 1934.
 

Udvalgte bygninger/Selected architecture

1934 Etagebyggeriet Bellavista, Strandvejen 407-33, Klampenborg.
The apartment house Bellavista in Klampenborg
1936 Bellevue Teater/The Bellevue Theatre.
1937-42
Indgår i den danske kulturkanon/Represented in the Danish Cultural Canon Århus Rådhus sammen med Erik Møller. Rådhuset blev fredet i 1994.
The city hall in Aarhus together with the architect Erik Moeller. The building was listed in 1994.
1940-42 Søllerød Rådhus sammen med Flemming Lassen.
Soellerød City Hall together with the architect Flemming Lassen.
1948-57 Munkegårdsskolen i Gentofte samt inventar/The Munkegaard School in Gentofte north of Copenhagen.
1951 Søholm Rækkehuse i Klampenborg.
Søholm terrace houses in Klampenborg, north of Copenhagen.
1952-56 Rødovre Rådhus/Rødovre City Hall.
1953-59 Glostrup Rådhus/Glostrup City Hall.
1955-60 SAS Royal Hotel (nu Radisson Blu Royal Hotel) i København, samt inventar så som "Ægget", "Svanen" og "Svanesofaen".
SAS Royal Hotel (now Radisson Blu Royal Hotel) in Copenhagen, 1960, complete furnished with his organic formed chairs from 1958, "The Egg", "The Swan" and "The Swan Sofa". The furniture are still produced by the Fritz Hansen firm.
1961 Toms Chokoladefabrik i Ballerup/Toms Chocolate Factory, Copenhagen.
1964-66 St. Catherine's College, Oxford. 
1965-78 Nationalbanken i København sammen med Otto Weitling og Hans Dissing.
The National Bank of Denmark, Copenhagen, together with Otto Weitling and Hans Dissing.
1966-71 Christianeum Gymnasium, Hamborg. Skolen blev grundlagt i 1738 af Christian 6. og har nu til huse i Arne Jacobsens bygning.
Christianeum
High School, Hamburg, Germany, founded in 1738 by the Danish King Christian VI.
Jacobsen tegnede et stort antal enfamiliehuse/Jacobsen designed a large number of single-family houses.
 
1 "Pariserstolen", 1925/The Paris-chair, 1925.
2 Den trebenede stabelstol "Myren" er fra 1952. Det var møbeldesigneren Gunnar Aagaard Andersen, der gav Myren navn. Myren blev tegnet til Novos kantine. Den var en stilren stol til masseproduktion. Stolens sæde og ryg er i formpresset krydsfiner og stolens tre ben er i tynde stålrør. I 1984 fik Myren Dansk Design Centers første klassikerpris for industrielt design. Jacobsen designede også stolen med fire ben, den først kom i produktion efter hans død i 1971.
Stackable chair, 3 Legs "Ant Chair", 1952. The furniture designer Gunnar Aagaard Andersen, gave the Ant Chair its name. The chair was designed for Novo's canteen. The Ant Chair was awarded the Danish Design Centre's ID Classic Prize in 1984. Jacobsen also designed the Ant Chair with four legs, it was put into production in 1971.
3 "Syveren"/ "Model 3107", 1955.
"3107 Chair"
, 1955.
The world famous stacking chair, today with its unique timeless design just as topical as when it was introduced.
4 "Grand Prix, 3130", 1955/"Grand Prix, 3130", 1955.
5

 

"Tungen", 1955, udført til Munkegårdsskolen i Gentofte.
"The Tongue Chair"
, 1955, executed for Munkegaard School in Gentofte north of Copenhagen.
 
1 AJ bordlampe, 1957. I 1929 indledte Louis Poulsen og Arne Jacobsen et samarbejde og i mere end 40 år blev der udviklet en række belysninger, der først var designet til et bestemt projekt men senere kunne købes i handlen.
AJ table lamp, 1957.
2 Salatbestik, 1957/Salad servers, 1957.
3 Pendel, 1957, tegnet til baren og restauranten på SAS Royal Hotel i København.
Ceiling Light, 1957, for the bar and restaurant in SAS Royal Hotel in Copenhagen.
4 "Dråben, 3110", 1958/"The Drop Chair , 3110", 1958.
 
1 "Ægget" , 1958". Med "Ægget", "Svanen" og "Svanesofaen", tegnet til SAS Royal Hotel i 1958, kulminerer Jacobsens arbejde med den organiske form i møbeldesign. "Ægget" og "Svanen" er udført i én skal.
"The Egg", 1958.
2 "Svanen", 1958/"The Swan", 1958.
3 "Svanesofaen", 1958/"The Swan Sofa", 1958.
4 "Grydestolen", 1959/"The Pot chair", 1959.
5 "Oxfordstolen" (professorstolen), 1963, tegnet til professorer på St. Catherine's College i Oxford.
"The Oxford Low Back Chair", 1963, designed for the professors at St. Catherine's College in Oxford.
 
1 "Tepotte, Cylinda-Line", 1967. Service-serien Cylinda-Line fra 1967, blev fabrikeret hos Stelton, den er i rustfrit stål, og Jacobsen bruger cylinderen som form.

"Cylinda Line Teapot", 1967.

2

VOLA KV1 køkkenarmatur, 1968/VOLA KV1 Kitchen Faucet, 1968.

3 "Liljen, 3108", 1968, tegnet til Danmarks Nationalbank. I 1970 blev stolen lanceret med armlæn. Stolen kaldes også mågestolen, hvilket aldrig har været dens navn.
"The Lily Chair 3108", 1968 (aka the seagull chair, which never has been its real name).
4 Frimærkeserien "Store danskere", udgivet 8. november 2007. Tegnet af Torben Skov og graveret af Lars Sjøblom. 
"Great Danes" was issued on November 8, 2007. Designed by Torben Skov and engraved by Lars Sjoeblom.
The series consist of 4 stamps:
4.74 kr. PH's lamp "Koglen", 1957, produced by Louis Poulsen. 
6.00 kr. Victor Borge (1909-2000). Danish-American pianist and entertainer. From 1940 until his dead he stayed in the USA. In 1942 the American press appointed him "The best new radio performer of the year".
7,25 kr. Arne Jacobsen's "Egg Chair", 1958. designed for SAS Royal Hotel, today
Radisson Blu Royal Hotel, Copenhagen.
8,25 kr. Piet Hein's "Superegg". Inventor and Multitalented Artist. See
Marselisborg Palace, Aarhus Denmark.
From the series "Great Danes",
click here.
 
1-2
Indgår i den danske kulturkanon/Represented in the Danish Cultural Canon Århus Rådhus, 1937-42.
Aarhus Town Hall, 1937-42.
3 Radisson Blu Royal Hotel, København, 1955-60/Radisson Blu Royal Hotel, Copenhagen, 1955-60.
4-5 Danmarks Nationalbank, 1965-78, fuldført af Dissing+Weitling, fredet 2009/National Bank of Denmark, 1965-78, listed 2009.
 
1-2 Arne Jacobsens private sommerhus Kubeflex, 1970, Orøsund ved Vordingborg, genopført ved Trapholt Museum i Kolding. Huset består af kubemoduler på 10 kvadratmeter, der kan sættes sammen efter brugerens ønsker og behov. Kubeflex blev ikke sat i produktion.
I huset vises Jacobsens design så som "Ægget", "Svanen", "Svanesofaen" samt VOLA armaturserien og Cylinda Line.
Kubeflex, Jacobsen's private summer house.

Hein, Piet

  Hein, Piet (1905-1996). Dansk multikunstner, videnskabsmand, opfinder, digter og filosof. Han blev født i København og døde i sit hjem på Fyn. Hein studerede på Institut for teoretisk Fysik (senere Niels Bohr Instituttet) ved Københavns Universitet, og ved DTU Danmarks Tekniske Universitet. I 1972 blev Hein æresdoktor ved det amerikanske Yale University. Han opfandt den harmoniske geometriske figur superellipsen, som anvendtes til Sergels Torg i Stockholm, og skabte en kurve, som var en mellemting mellem det firkantede og cirklen. Superellipsen anvendtes ud over Sverige til byplanlægning i Frankrig, Canada og Japan, og i 1968 til det olympiske stadion i Mexico. Som møbeldesigner er Piet Hein kendt for sine superellipse bordplader. I tredimensional udgave blev superellipsen til superægget, der kunne anvendes dekorativt eller som stressreducerende ved at holde den i sin hånd. Piet Hein opfandt i 1936 Soma kuben, der er et stykke logisk-matematisk-pædagogisk legetøj. Under pseudonymet Kumbel skrev Hein fra 1930'erne sine Gruk, der var små korte digte.

Hein, Piet (1905-1996). Danish Multiartist, scientist, inventor, poet and philosopher. Hein was born in Copenhagen, and he died in his home on the Danish island of Funen. He studied at the Institute for Theoretical Physics of the University of Copenhagen (today Niels Bohr Institute), and at the Technical University of Denmark. In 1972 Yale University awarded him an honorary doctorate.
Hein was the inventor of the harmonic geometrical figure, the super ellipse, which solved the double contrast between the circle and the square and that of the ellipse
and the rectangle. The super ellipse was used in urban planning in e.g. Sweden, France, Canada, Japan, and in 1968 the super ellipse was used in the design of Mexico City Olympic Stadium. Piet Hein was as furniture designer known for e.g. his super ellipse table tops. In three
dimensions the super ellipse became the super egg, used as an effective stress reducer. Hein also invented the Soma Cube - a puzzle cube. As a poet, using the pseudonym Kumbel, he wrote Grooks - epigrams.
 
1-2 Superægget blev placeret i Marselisborg slotspark i 2003/Super-egg, placed in Marselisborg Palace Park in 2003.
3

Superellipse bord, 1958/The Super-elliptical table, 1958.

4 Karlsvognen, syvarmet lysestage. Under et ophold i Argentina i 1944 fik Piet Hein ideen til lysestagen Karlsvognen, da han savnende den hjemlige stjernehimmel med Store Bjørns syv klare stjerner, der ligner en vogn. Hvorfra navnet Karlsvognen stammer er der ikke nogen eksakt viden om.
The Great Bear, seven-branched candlestick.
5 Frimærkeserien "Store danskere", udgivet 8. november 2007. Tegnet af Torben Skov og graveret af Lars Sjøblom. 
"Great Danes" was issued on November 8, 2007. Designed by Torben Skov and engraved by Lars Sjoeblom.
The series consist of 4 stamps:
4.74 kr. PH's lamp "Koglen", 1957, produced by Louis Poulsen. 
6.00 kr. Victor Borge (1909-2000). Danish-American pianist and entertainer. From 1940 until his dead he stayed in the USA. In 1942 the American press appointed him "The best new radio performer of the year".
7,25 kr. Arne Jacobsen's "Egg Chair", 1958. designed for SAS Royal Hotel, today
Radisson Blu Royal Hotel, Copenhagen.
8,25 kr. Piet Hein's "Superegg".
From the series "Great Danes",
click here.

Irming, Mogens og Nielsen, Tage

  Irming, Mogens og Nielsen, Tage danske arkitekter, vinderne af byplanen for Bellahøj. Bellahøjhusene var de første højhuse/skyskrabere i Danmark, arkitekterne var inspireret af Le Corbusier. Husene var planlagt og bygget fra 1944-58, i alt 28 højhuse og omkring 1300 lejligheder. Husene er forskudt for hinanden og der er udsigt over København, Øresund og Sverige.
I nogle danske film fra tiden eller om tiden har Bellahøjhusene ofte været anvendt, bl.a. i "Krøniken" boede Søs og Palle i en lejlighed i Bellahøj.

Irming, Mogens and Nielsen, Tage - Danish architects, the winners of the development plan for the Bellahoej area, after this the great task was handed over to four different cooperative housing societies and their architects. The Bellahoej buildings were the first high-rise blocks/skyscrapers in Denmark, the architects were influenced by the Swiss-French architect Le Corbusier. The buildings were planned and built from 1944-58, 28 high-rise blocks, about 1300 flats, the blocks were individual displaced in proportion to each other with a unique view over Copenhagen, the Sound and a view of Sweden in the horizon.

Lassen, Mogens

  Lassen, Mogens (1901-1987). Dansk arkitekt, blandt de funktionalistiske pionerer, inspireret af Le Corbusier. I 1935 tegnede han Anchersvej i Klampenborg, huset er et såkaldt atelierhus, hvor lyset skinner ind gennem store vinduer. Etagerne er placeret forskudt for hinanden.
Lassen byggede seks enfamiliehuse i Klampenborg inklusive sit eget hus, som han udbyggede og ombyggede. I 1950'erne tegnede han et rum med ovenlys, et rum uden døre eller vinduer bortset fra det utilgængelige ovenlysvindue. Det var således umuligt at komme ind i eller se ind i det skjulte rum, der blev husets sjæl.
 

Lassen, Mogens (1901-1987). Danish architect, among the pioneers of Danish Functionalism. He was influenced by Le Corbusier. In 1935
he designed
Anchersvej in Klampenborg, north of Copenhagen. The house was a so-called studio house - the light shining in through the big windows. The storeys were displaced. Lassen built six

individual houses in Klampenborg including his own house, which he enlarged and rebuilt. In the 1950s he designed a room with skylights without doors, and no windows apart from the inaccessible skylights. It was impossible to look inside the hidden room, which became the soul of the house.

Klintegården af Ove Christensen

 
Klintegården i Aarhus er bygget i 1930'erne af Ove Christensen, støbt i jernbeton og med vinduer af stål. Bebyggelsen består af to fløje, den ene ud mod Skovvejen og den anden ud mod Aarhusbugten. Inde i gården er to villaer, som etagebyggeriet er bygget op omkring. 
Klintegården er bygget som et kollektivhus. 
I de små etværelses lejligheder ud mod Skovvejen går man direkte ind i køkkenet, hvorfra der er døre til stue og toilet. I køkkenet kan vasken slås op, så der er bedre plads på det i forvejen trængte køkkenbord.
De store lejligheder ligger ud mod vandet. Alle lejligheder har altan, de større lejligheder har to altaner. 
Nedenfor Klintegården er i dag bygget Langelinieparken, et byggeri der kapper det nederste af Klintegården, når den ses fra vandsiden.
 
7-Klintegaarden.jpg (62134 byte)
7-Klintegaarden2.jpg (190536 byte)

Andre danske funktionalistiske byggerier er bl.a. Godthåbsvej 229 i København fra 1936 af Frits Schlegel. Ordrupvej 70 i Gentofte af Mogens Lassen. H.C. Ørstedsvej 54 i København fra 1939 af Edward Thomsen, sengeskabe i lejlighederne. Blidah i Hellerup fra 1932 af A. Skjøt-Pedersen sammen med Edvard Heiberg og Karl Larsen, er inspireret af dampskibsformer.

Utzon, Jørn

Skagen14.jpg (285282 byte) Skagen11.jpg (289284 byte) Skagen10.jpg (267998 byte)
  Skagen Odde Natur Center, tegnet af Jørn Utzon i 1989 og opført under ledelse af Jan Utzon i 1999-2000.
The Skaw Nature Centre, Denmark, designed by Joern Utzon in 1989 and built under the leadership of Jan Utzon in 1999-2000.
  Utzon, Jørn (1918-2008). Dansk arkitekt og møbeldesigner. International kendt for Operahuset i Sydney (1957-73) og parlamentsbygningen i Kuwait (1972).
Et hus eller en bygnings formål er det væsentligste for Utzon. Det har ikke interesseret ham at bygge monumenter, men menneskevenlig arkitektur  med lyset i centrum som  det atmosfæreskabende element. I 1980 modtog Utzon Velux Fondens hæderspris for anvendelse af dagslyset i sin arkitektur. Det organiske princip/naturen er det overordnede, omgivelserne bestemmer over byggeriet.
Det additive princip i arkitekturen kendetegner hans bygninger og er en byggemåde, der består af få moduler, som kan sættes sammen efter den enkeltes behov og ønsker. På en rejse til Mexico blev Utzon fascineret af de præcolombianske platforme, som er plateauer bygget i junglen af mayafolket og inspirationen herfra ses i Sydney’s operahus, der med sit hvide tag rejser sig som sejl ved vandet. Operahuset blev fuldført af australske arkitekter. Operahuset er moderniseret af Utzon i samarbejde med sønnen, arkitekten Jan Utzon.

Bagsværd Kirke
(1973-76), her ses lyset som den væsentlige faktor, ovenlyset i gangene er totalt og lyset i kirkerummet kommer fra nordvendte højtsiddende sidelys, som giver rummet lethed. Designeren Lin Utzon, Utzons datter, har designet tæppet i midterganger og alterudsmykningen.

Kingohusene eller Romerhusene i Helsingør
(1956-58) er inspireret af romerske atriumbygninger med en åben gård i midten af huset. Kingohusene har været inspiration for atriumhuse eller gårdhavehuse, et vinkelhus på en kvadratisk grund med en lille gårdsplads/have lukket af fra omgivelserne med en mur. Fredensborghusene (1959-65) er atriumhuse/gårdhavehuse, der føjer sig smukt ind i naturen/plateauet.
I 1972 byggede Utzon sit private hus "Can Lis" på Mallorca, det ligger ved en klippeskrænt ud til Middelhavet. Endnu et privat hus "Can Feliz" blev bygget på øen i 1994, det ligger godt gemt for enden af en lang snoet vej på en grund med udsigt over landskaber og hav, huset underordner sig naturen. I 2003 modtog Utzon arkitekturprisen "Pritzker Architecture Prize". Samme år blev han, i sin barndomsby Ålborg, udnævnt til æresprofessor ved Universitet for sin banebrydende arkitektur og på universitetet er oprettet et Utzon Center, hvis formål er at indsamle og arkivere Utzons værker for at anvende dem i forskning og undervisning i faget Arkitektur og Design.
Andre arbejder af Utzon er Farum Bycenter fra 1966. Sportsstadion i Jeddah fra 1967. Paustians Hus i København fra 1986. Musikhuset i Esbjerg fra 1999 sammen med sønnen, arkitekten Jan Utzon.
 
Utzon, Joern (1918-2008). Danish architect and furniture designer. World-famous for his Sydney Opera House, 1957-73, and the Parliament Building in Kuwait, 1972-82.
The purpose of a house or a building became essential for Utzon, it had never interested him building monuments - instead he was creating 
an atmosphere using daylight in his humane architecture. In 1980 he received the Velux Foundation prize of honour for his use of daylight. The architecture was determined by the organic principle/the nature. The additive principle in architecture characterized his buildings - a method of building existing of few modules composed of needs, wants and wishes of the individuals. During a journey to Mexico Utzon discovered the platforms built by the Mayas to raise their temples above the jungle, the influence from here could be seen in the Sydney Opera House. The Opera House was completed by Australian architects, Utzon himself had never seen his completed masterpiece. Today the Opera House has been modernized in a cooperation between father and son, the architect Jan Utzon, and his daughter Lin Utzon has executed some interior decorations. Selected works by Utzon: the Kingo Houses or the Roman houses, 1956-58, Elsinore. The Fredensborg Houses, courtyard houses, 1959-65, North Zealand. Farum town centre, 1966, near Copenhagen. The Stadium Project, 1967, Jeddah, Saudi Arabia. 1967, Jeddah, Saudi Arabia. Bagsvaerd Church, 1973-76, near Copenhagen. Paustian's House of Furniture Copenhagen, 1986. Esbjerg Music House, 1999, Jutland, in cooperation with Jan Utzon. In 1972 he built "Can Lis" and in 1994 "Can Feliz" - private houses in Mallorca, Spain. In 2003 Utzon received "Pritzker Architecture Prize", the same year he was appointed professor of honour at the
University of Aalborg, his native town. At the university is established a Utzon Centre, the intention of the Centre is to gather, catalogue and present the work of Utzon, as the basis for academic research and public understanding of his significant position within Nordic and international architecture.
 
Utzonhuset, 1970, Herning/Utzon House, 1970, Herning, Denmark.
 
1 Fredensborghusene, 1959-65/The Fredensborg Houses, 1959-65, Fredensborg, Denmark.
2 Romerhusene eller Kingohusene, 1956-58, Helsingør/The Kingo Houses or the Roman houses, 1956-58, Elsinore, Denmark.
3 Bagsværd kirke, 1973-76/Bagsvaerd Church, 1973-76, Bagsvaerd near Copenhagen.
4 Parlamentsbygningen i Kuwait, 1972/Parliament Building in Kuwait, 1972.
 

Musikhuset i Esbjerg sammen med Jan Utzon, 1999
Esbjerg Music House, 1999, Denmark, in cooperation with Jan Utzon

 
1-4
Indgår i den danske kulturkanon/Represented in the Danish Cultural Canon Operahuset i Sydney, 1957-73 /Sydney Opera House, 1957-73.

Wegner, Hans

  Wegner, Hans Jørgensen (1914-2007). Dansk arkitekt og møbeldesigner. Han blev uddannet som snedker i 1931 og studerede ved kunsthåndværkerskolen i København fra 1936-38. Tegnede 1940-43 møblerne til Arne Jacobsens rådhus i Aarhus. Wegner arbejdede som selvstændig arkitekt og var ansat som lærer ved ved Kunsthåndværkersskolens Møbelskole. Siden 1940 har han tegnet møbler til danske virksomheder. Ud over møbler tegnede han sølvtøj, tapeter og lamper. Han er først og fremmest kendt for sine stole så som Kinastolen, 1944, Påfuglestolen, 1947, Den Runde stol/Stolen, 1949, Y-stolen, 1950, Jakkens Hvile, 1953, Pøllestolen 1960 og Armstol, 1965. 
I 1997 modtog han The 8th International Design Award, Osaka, Japan, og samme år blev han æresdoktor ved Royal College of Art i London.

Wegner, Hans J. (1914-2007). Danish architect and furniture designer. Wegner was educated as cabinetmaker in 1931 and studied at the Copenhagen school of arts and crafts from 1936-38. He worked as self-employed architect and taught at the school of arts and crafts' furniture design school. Besides furniture he designed silverware, lamps and wallpapers. First and foremost he is known for his furniture e.g. the China-chair from 1944, the Peacock Chair from 1947, the Y-Chair from 1950, the Jacket's Rest from 1953, the cushion chair from 1960, the Arm Chair from 1965 and the the Round Chair/The Chair from 1949. In 1997 Wegner received The 8th International Design Award, Osaka, Japan, and the same year he became honorary doctor at the Royal College of Art, London.
 
1 Den Runde stol eller Stolen, 1949, som blev verdensberømt da den blev brugt i en tv-debat i 1961 i USA mellem Kennedy og Nixon.
The Round Chair
or The Chair, 1949.
In 1961 Kennedy and Nixon each sat in one of these Wegner chairs during their televised presidential debates which resulted in more American commissions than Wegner and his factory workers could handle.
2 Y-stolen, 1950/Y-chair, 1950.
3 Kohornstolen, 1956/Cow Horn chair, 1956.
4 Foldestolen/Folding chair PP512.
5 Gyngestolen (Wegner er nok især kendt for sin gyngestol af bøg med sæde af flettet papirgarn fra FDB Møbler)/Rocking Chair.

Juhl, Finn

Baker sofaen tegnet 1951 til Baker Furniture Inc. USA.
The Baker Sofa, 1951, was created for Baker Furniture Inc., USA.
  Juhl, Finn (1912-1989). Dansk møbelarkitekt. Juhl studerede bygningsarkitektur på kunstakademiets arkitektskole. I modsætning til andre berømte danske designere havde Finn Juhl ikke studeret ved Kaare Klints Møbelskole. Kaare Klints undervisning byggede på funktionsanalyser og studiet af ældre møbler. De studerende lærte at gå analytisk til værks og fremstillede møbler, som var tilpassede menneskets faktiske mål. Formålet var et funktionelt, stofligt, renset og enkelt formsprog. Møbelskolen reformerede hele fagtraditionen fra tung historicisme til lette brugsorienterede møbler. Her blev størstedelen af eftertidens berømte møbelarkitekter uddannet.
Rugevuggen for Finn Juhl og udvikling af dansk design var Snedkerlaugets årlige Møbeludstillinger fra 1927-1966. Hvert år samarbejdede snedkere og møbelarkitekter om at udvikle nye møbler af højeste kvalitet til udstillingen. I starten var formålet at styrke snedkerhvervet som var i konkurrence med den spirende industri. Men Snedkerlaugets Møbeludstillinger udviklede sig med årene både i en eksperimenterende og i en pædagogisk retning, som handlede om hvordan danskernes hjem kunne indrettes moderne og hensigtsmæssigt. Finn Juhl deltog i 24 af disse udstillinger fra 1937 og frem, og blev præmieret hele 16 gange. Finn Juhls mest markante og berømte møbler blev skabt til Snedkerlaugets Møbeludstillinger i 1940'erne i tæt samarbejde med snedkermester Niels Vodder. (Tekst fra udstillingen på
TRAPHOLT "Finn Juhl - Et dansk Design-Ikon" ).

Juhl, Finn
(1912-1989). Danish furniture designer.
 
1-4 "Finn Juhl - Et dansk Design-Ikon", udstilling på TRAPHOLT, 2012.
"Finn Juhl - An Icon of Danish Design", exhibition 2012 at TRAPHOLT - Museum of Modern Art, Applied Art, Design and Architecture, Kolding, Denmark.
 
1 Pelikanstolen, 1940/Pelican Chair, 1940.
2 Poetsofaen, 1941. Sofaen blev anvendt i filmen "Poeten og Lillemor" i 1959 og fik tilnavnet "Poeten"/Poet Sofa, 1941.
3 Høvdingestolen, 1949/Chieftains Chair, 1949.
4 Baker sofaen, 1951/The Baker Sofa, 1951.

Mogensen, Børge

"J39" alias Folkestolen eller FDB stolen, 1947.
"J39" aka "The People's Chair", 1947.
  Mogensen, Børge (1914-1972). Dansk møbelarkitekt. Uddannet som møbelsnedker i 1934 og derefter som møbelarkitekt ved Kunsthåndværkernes Møbelhøjskole samt ved Kunstakademiets Møbelskole. Fra 1938-42 var han ansat på Kaare Klints tegnestue. Fra 1942-50 var Mogensen chef for udviklingsafdelingen i FDB's møbeltegnestue. Fra 1945-47 lærer ved Kunstakademiets Møbelskole og fra 1950 havde han sin egen tegnestue. I 1950 modtog han Eckersbergs Medalje og i 1972 C.F. Hansens Medalje.
For FDB (Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger) skabte Mogensen en serie af møbler inspireret af Shakerstilen, en møbelstil udviklet af den amerikanske shakersekt i begyndelsen af 1800-tallet. Det var FDB's tanke at skabe kvalitetsmøbler som økonomisk var tilgængelig for almindelige mennesker, imidlertid er flere af møblerne nu i et prisleje, hvor de er utilgængelige for almindelige mennesker. For FDB skabte Mogens bl.a. Skaherbordet, 1947 og tremmesofaen, 1945. Sofaen solgte ikke særligt godt, men blev sat i produktion igen i 1963 med stor succes. Folkestolen, 1947, er inspireret af Kaare Klints kirkestol fra 1930 til Bethlehemskirken i København.
Shakerne (nu uddød sekt) var en asketisk protestantisk frikirkebevægelse, som opstod i England. Shakerne var overbevist om Kristi genkomst. Shakernes doktriner var formuleret af Ann Lee Stanley/Mother Ann (1736-1784) fra Manchester, der i 1758 konverterede til de "rystende kvækere", og i 1774 udvandrede til USA med otte disciple. Stanley hævdede at hun havde haft flere åbenbaringer, der fortalte hende, at hun var den anden inkarnation af Jesus. Stanleys hoveddoktrin var cølibat. Efter Stanleys død blev trossamfundet ledet af Joseph Meacham og Lucy Wright. De etablerede et Shakersamfund i New Lebanon, New York, i 1787. Bevægelsen nåede sit højdepunkt omkring 1840'erne. Begrebet Shaker (eng. rystere) fik sekten på grund af deres skik med at bevæge sig næsten ekstatisk og synge i tunger under deres gudsdyrkelse.
Shakerne skabte møbler til eget brug og til det store publikum. Stilen stillede krav om enkelhed, funktionalitet samt høj kunstnerisk og håndværksmæssig kvalitet. Shakerstilen fik stor betydning i amerikansk og europæisk møbeldesign.

Mogensen, Børge (1914-1972). Danish furniture designer influenced by the American Shaker style developed by the United Society of Believers in Christ's Second Appearing. Shaker furniture is a  simple, utilitarian style characterized by straight tapered legs, woven chair seats and mushroom shaped wooden knobs. The eighteenth-century American Shakers influenced th German Bauhaus.
 
1 Tremmesofa, tegnet 1945, sat i produktion i 1963.
Slat sofa, designed 1945, put into production in 1963.
2 Børge Mogensen, Shakerbord, 1947.
Børge Mogensen, Shaker Table, 1947.
3 Bord på bukke, amerikansk shakerstil.
Trestle Table, American Shaker style.

Klint, Kaare

Fåborgstolen, 1914.
Faaborg Chair, 1914.
  Klint, Kaare (1888-1954). Dansk arkitekt og møbeldesigner. Elev hos sin far, Grundtvigskirkens arkitekt, P.V. Jensen-Klint og af arkitekten Carl Petersen, hos hvem han lærte den danske tradition for klassisk realisme, som den ses hos bl.a. Abildgaard og Bindesbøll. For at kunne frembringe møbler i de rigtige dimensioner interesserede Klint sig for menneskets mål og bevægelser. I 1923 blev Klint ansat ved Akademiet på skolen for møbelkunst, i 1924 blev han professor. Gennem sit eget møbeldesign og sin undervisning prægede han en hel generation af danske møbeldesignere. Han lagde vægt på de gode materialer og perfekt håndværksmæssig forarbejdning. Klint blev aldrig tilhænger af Bauhaus' funktionalisme og jugendstilens møbler fandt han både upraktiske og dominerende i rummet. 
Af hans kendte møbeldesign er: Fåborgstolen eller karmstolen til Fåborg Museum fra 1914, safaristolen fra 1933 og kirkestolen med flettet søgræs. Kirkestolen blev tegnet i 1930 til Bethlehemskirken i København, der som den første danske kirke forsøgte sig med stolerader i stedet for bænke. 
Facaden på Grundtvigskirkens kororgel blev tegnet i 1940 af Kaare Klint. I 1965 fik kirken sit hovedorgel i vestenden, facaden blev tegnet af Esben Klint, søn af Kaare og barnebarn af bygmesteren P.V. Jensen-Klint.

 

Klint, Kaare (1888-1954). Danish architect and furniture designer. He was apprenticed to his farther, P.V. Jensen-Klint the architect of Grundtvigs Church in Copenhagen, and the architect Carl Petersen, who taught him the traditions of Danish classical realism. To produce furniture in correct proportions Klint became interested in the human measures and motions. In 1923 he was engaged as teacher in the Academy of Furniture Design, the following year he became professor. As teacher and designer he influenced a whole new generation of Danish furniture designers. He attached importance to supreme good materials and perfect craftsmanlike making. Klint was the designer of: the Faaborg Chair, 1914, designed for The Museum of Faaborg, Funen, Denmark, the Safari Chair, 1933 and the Church Chair, 1930, for the Bethlehems Church in Copenhagen.

Bojesen, Kay

  Bojesen, Kay (1886-1958). Dansk sølvsmed og designer. Han arbejdede for "Georg Jensens Sølvsmedie A/S" fra 1906-10. Hans tidligere arbejder var inspireret af Art Nouveau/Jugendstilen, senere anvendte han rene former med glatte blanke overflader. Hans sølvbestik fra 1938 vandt i 1951 (i en rustfri stål udgave) førsteprisen på Milan Triennalen og fik i den forbindelse navnet "Grand Prix".
Bojesen var især kendt for design og legetøj i træ samt børnemøbler.

Bojesen, Kay (1886-1958). Danish silversmith and designer. He worked for the world-famous Georg Jensen firm from 1906-10. His early works were influenced by Art Nouveau/Jugendstyle, later he used pure forms and smooth bright surfaces. His silver cutlery from 1938, won in 1951 (in a stainless steel version) first prize at the Milan Triennale, and got the name "Grand Prix". Bojesen was particularly known for his design and toys made of wood and nursery furniture.
 
Gyngehesten
Rocking horse

1936

Grand Prix
Silver cutlery

1938

Garder
Guardsmen

1942

910-Bojesen-Gardere.jpg (22086 byte)
Aben
The monkey

1951

Bjørnen
The Bear

1952

Søpapegøje
Puffin

1954

 
Konstruktivisme 1920/Constructivism 1920
russisk nonfigurativ kunstretning og arkitektur der er samtidig med funktionalismen i Vesteuropa
Konstruktionsteknikken er et væsentligt element, som det ses i "Tatlins Tårn" fra 1920, der altid fremhæves som det mest typiske eksempel på konstruktivisme. Det var en monumental bygning skabt af den russiske kunstner og arkitekt Vladimir Tatlin, men blev aldrig opført. Den var planlagt til opførelse i Petrograd (nu Skt. Petersborg) efter Revolutionen i 1917 som hovedkvarter og monument for Komintern (3. Internationale). 
Konstruktivisterne skabte en udtryksform, en collage, som indeholdt en fjerde dimension, nemlig bevægelse/tid ud over de tre gængse dimensioner bredde højde og dybde.

 

Constructivism was a non-figurative artistic and architectural Russian movement contemporary with the Bauhaus School i Weimar, founded in 1919 by Walter Gropius, in which a basis for Functionalism was made. Always mentioned as the most typical architectural example of Constructivism is "Tatlin's Tower" from 1920. It was a monumental building envisioned by the Russian artist and architect Vladimir Tatlin, but never built. It was planned to be erected in Petrograd (now St. Petersburg) after the Bolshevik Revolution of 1917, as the headquarters and monument of the Comintern (the Third International). 
The constructivist created a new mode of expression, a collage, containing a time/motion aka the fourth dimension.

Kunstnere/artists: Tatlin. Alexander Rodchenko. El Lissitzky.

 
Vladimir Tatlin model af "Tatlins Tårn" eller "Monumentet for 3. Internationale.
Vladimir Tatlin model of "Tatlin’s Tower" or "The Monument to the Third International".
 
Art déco 1920-40
William Van Alens Chryslerbygning
Navnet art déco er afledt af det franske art décoratif, der betyder dekorativ kunst og betegner en række stilarter inden for arkitektur og kunsthåndværk. Tendenserne fra jugendstilen fortsættes i det ornamentale og elegante, men stilen optager også nyere elementer, som abstrakte mønstre og påvirkes af den samtidige funktionalisme. Stilen præger især luksusbrugsting og stoffer og tapeter. Lamper kan være udformede som elegante kvindefigurer. Slebne glasting er typisk for art déco.

European and American movement of the 1920s and 30s (The Chrysler Building). It attempted to resist mass production by returning to the values and techniques of pre-industrial craftsmanship. It also used expensive and rare materials like ebony and ivory to create elegant and conspicuously individual forms. The style was influenced by Jugendstyle and Functionalism.
 
 

Chryslerbygningen i New York, 1918-30, tegnet i art déco stil af
arkitekten William Van Alen (1883-1954). Vandspyerne refererer
til Chryslerbilens ornamenter og spiret er formet som et kølergitter.


The Chrysler building
, New York, 1918-30. Designed in the art déco style
by the architect
William Van Alen(1883-1954). The gargoyles depict
Chrysler car ornaments and the spire is modeled on a radiator grille.

 
 
Nyrealisme 1920
Neorealisme 1920

Hopper, Edward

  Hopper, Edward (1882-1967). Amerikansk realistisk kunstner. Begyndte som reklametegner, og kom senere på Kunstskole i New York, hvor hans lærere var William Merritt Chase og Robert Henri, en af den amerikanske realismes førende kunstnere. I 1906 rejste han til Paris, men det gjorde ikke større indtryk på ham, han huskede ikke, at han havde hørt om Picasso. Herefter besøgte han London, Amsterdam, Berlin og Bruxelles. Det billede, der på hans rundrejse, havde gjort størst indtryk på ham var Rembrandts "Nattevagten" i Amsterdam. Hopper var i Europa tre gange, men besøgene fik ikke den store betydning for hans stil. Hopper malede amerikanske landskaber og billeder fra storbyen, hvor personerne i hans billeder fremstår alene, ensomme og triste, måske et udtryk for den håbløshed, der karakteriserede den store depression i 1930'erne.

Hopper, Edward (1882-1967), American Realist painter.
 
1 "Interiør fra New York", c. 1921, Whitney Museum of American Art, New York.
"New York Interior", c. 1921, Whitney Museum of American Art, New York.
2 "Jernbaneoverskæring", 1922-23, Whitney Museum of American Art, New York.
"Railroad Crossing", 1922-23, Whitney Museum of American Art, New York.
3 "Tidlig søndag morgen", 1930, Whitney Museum of American Art, New York.
"Early Sunday Morning", 1930, Whitney Museum of American Art, New York.
4 "Det lange stræk", 1935, The Huntington Library, Californien.
"The Long Leg"
, 1935, The Huntington Library, California.
5 "Natteravne", 1942, The Art Institute of Chicago.
"Nighthawks", 1942, The Art Institute of Chicago.
 
1 "Syv om morgenen", 1948, Whitney Museum of American Art, New York.
"Seven A.M.", 1948, Whitney Museum of American Art, New York.
2 "Morgensol", 1952, CMA, Columbus Museum of Art, Columbus, Ohio.
"Morning Sun", 1952,
CMA, Columbus Museum of Art, Columbus, Ohio.
3 "Syd-Carolina om morgenen", 1955, Whitney Museum of American Art, New York.
"South Carolina Morning", 1955, Whitney Museum of American Art, New York.
4 "Første etage i sollys", 1960, Whitney Museum of American Art, New York. Titlen "Second Story Sunlight" er tvetydig. På billedet ses to kvinder i forskellige aldre siddende på en altan. I og med de opholder sig på samme altan, må der formodes at være en nær relation. Den ældre kvinde holder en avis eller et blad, hun er ikke koncentreret om læsning, men forekommer fjern i blikket, hun kan tænkte på sit yngre jeg, eller hun kan betragte noget, der ikke afsløres for beskueren. På altankanten sidder en ung kvinde i badedragt, hun sidder oprejst med brystet skudt frem, måske for at tiltrække sig opmærksomhed, også hun ser på noget uden for billedet. Fysisk er de to personer tæt på altanen, den ældre er mere omsluttet af altanen end den yngre, der sidder på kanten til det fri. På sidevæggen af huset til højre falder en noget mørk vertikal skygge, som adskiller de to personer. De er både sammen og adskilt.
"Second Story Sunlight", 1960, Whitney Museum of American Art, New York.
5 "En kvinde i solen", 1961, Whitney Museum of American Art, New York.
"A Woman in the Sun", 1961, Whitney Museum of American Art, New York.

Le Corbusier og funktionalismen

Læser man om eller betragter man arkitekturen her og nu, såsom Gemini Residence og andre af de nyeste arkitektoniske nyskabelser på Bryggen med deres flotte facadepartier, må man spørge sig selv, hvad der præger nutidens arkitektur, som har sit afsæt i den funktionalistiske arkitektur, og hvori forskelligheden består? Umiddelbart er forskellen på det funktionalistiske højhusbyggeri og nutidens æstetikken. De glatte, trøstesløse funktionalistiske facader, bestående af vertikaler og horisontaler og befriet for enhver form for dekoration eller i funktionalistisk forståelse anden pjank, er erstattet af levende retoriske facader, der er langt mere seværdige end funktionalismens ensartethed. Imidlertid begyndte det hele med funktionalismen, og en af dens fremmeste repræsentanter var Le Corbusier.
Den schweiziskfødte maler (purist), skulptør, arkitekt, byplanlægger, møbeldesigner og teoretiker Charles-Édouard Jeanneret-Gris (1887-1965), kaldet Le Corbusier (den krageagtige), har med sine teorier om funktionel arkitektur inspireret det, vi i dag kalder moderne arkitektur. Han var pioneren i teoretiske studier af moderne design og viede sit liv til at skabe menneskevenlige boliger for borgerne i de tæt befolkede storbyer.
1910-20 var perioden for det moderne gennembrud, og årtiet skabte forudsætningerne for moderne kunst og arkitektur. Inden for kunsten var det ekspressionismen, fauvismen, kubismen og den abstrakte kunst, og inden for arkitekturen sås tendenser i retning af funktionalismen i Adolf Loos’, Frank Lloyd Wrights og Walter Gropius’ arkitektur.
Grundlaget for funktionalismen blev skabt i 1919, da Bauhaus i Weimar blev åbnet, maskinæstetikkens europæiske forum med Walter Gropius som leder. Allerede i 1909 have Gropius skrevet om fordelene ved at bruge præfabrikerede elementer i byggeriet, der bl.a. ville medføre nedsatte byggeomkostninger pga. rationaliteten ved masseproduktion. Gropius benyttede i arkitekturen en kombination af glas og jernbeton og ville udvikle en moderne industriel arkitektur, der ligesom en maskine skulle være funktionel. Det skulle være kunstnerens opgave at give liv til maskinens døde produkt. Teknikerens viden og kunstnerens følsomhed skulle gå hånd i hånd og skabe nye former for arkitektur og kunsthåndværk. Bauhaus-manifestet blev i 1919 formuleret af Gropius: "Vi skal ville, tænke og skabe fremtidens bygning sammen, den vil blive alt i ét: arkitektur og skulptur og maleri, den vil rejse sig mod himmelen ved millioner af håndværkeres hænder som et krystalklart symbol på en kommende tro!" Andre vigtige punkter i manifestet var bl.a., at billedkunstens endelige mål var arkitekturen, at håndværket var den skabende formgivnings oprindelse, og at kunstneren var en inspireret håndværker.
Ideen om samling af det kunstneriske og håndværksmæssige førte tilbage til den praksis, som de middelalderlige laug arbejdede under. De var kooperative organisationer af kunstnere og håndværkere, og man tilstræbte en velfungerende arbejdsdeling og samordning af arbejdsstyrken samt stor specialisering.
Funktionalismen drog ud for at skræmme enhver myte på flugt, den forholdt sig som en ikke-historisk stil. Funktionalismen gik imod falleret ornamentik, der udtrykte den forældede samfundsorden. Den østrigske arkitekt Adolf Loos (1870-1933) var den, der indledte angrebet på den dekorerede arkitektur. For Loos var arkitektur uden ornamenter tegn på åndelig kraft. Ornamentet var svindlerens, den degenereredes og den underprivilegeredes erstatningsæstetik, og tidens storhed var, at den ikke var i stand til at frembringe et nyt ornament, men havde kæmpet sig frem til friheden fra ornamentet.
I funktionalistisk arkitektur var det formålet og funktionen, der alene skulle bestemme formgivningen.
Frankrigs væsentligste fortolker af funktionalismen var Le Corbusier. Han ville i positiv forstand (af menneskelige hensyn) indrette lejligheder rationelle således, at det moderne menneskes behov kunne opfyldes, og behovene var: lys, luft, bevægelsesfrihed og en smuk udsigt. Til opnåelse af boliger, der kunne indfri disse primære behov, var jernbeton og stål væsentlige materialer. Egenskaberne ved materialerne var, at der kunne opbygges en indvendig bærende konstruktion med vandrette jernbetonplader, der havde styrke til at kunne vige fra de bærende elementer, og uden hensyntagen til de bærende funktioner kunne konstruktionerne påsættes lette vægge af glas og altaner.
Le Corbusier ville forene boligens funktionelle og æstetiske indretning på grundlag af et modulsystem "Modulor", der var bygget over menneskekroppens proportioner og Det Gyldne Snit. Nutidens arkitekters væsentligste funktion skulle ifølge Le Corbusier være at omorganisere byerne. Det ville indebære større frihed for byens befolkning samt en ny æstetik. Le Corbusier mente, at det moderne liv som helhed betragtet måtte have en ny grundplan for såvel byen som for huset, og derfor arbejdede han imod tradition, stilarter og forlorenhed. Ideerne, der dannede grundlag for Bauhaus og Le Corbusier var, at man stræbte mod materialernes renhed, der skulle være bestemt ud fra det brugsmæssige og funktionelle. Det repræsentative aspekt i boligindretningen samt boligens ydre skulle vige til fordel for det fornuftsprægede og for det liv, der skulle leves i boligen. Den armerede beton med dens mange muligheder, bl.a. også skulpturel udformning af husene, den moderne industri, den klassiske arkitektur med en klarhed og søjlerytme, de eksakte proportioner og præcise materialer, var de vigtigste ingredienser for Le Corbusier for at kunne realisere sin funktionelle, rationelle og i teorien humane arkitektur.

Som arkitekt var Le Corbusier autodidakt og uddannet gennem rejser, bøger, museer og erfaringer fra det praktiske liv. Allerede som 18-årig i 1905 byggede han sit første hus i sin fødeby La Chaux-des-Fonds i Schweiz i sand jugendstil. Han var i sin ungdom storbyens og industrialismens, den maskinelle effektivitets, fjende – hans arkitektursyn ændrede sig radikalt, da han vendte sig mod funktionalismen og tegnede projekter til millionbyer og benyttede industrialismens og standardiseringens principper og lagde vægt på de optimale betingelser for byens beboere samt for industriens udvikling. Den franske arkitekt Auguste Perret (1874-1954) var en af funktionalismens skabere og samtidig den, der så den armerede beton som en helt ny dimension inden for arkitekturen, som han dog ikke selv fulgte op. Han fik stor betydning for Le Corbusier, der via Perret senere kom til Peter Behrens (1868-1940) i Berlin, og som regnede bl.a. dem samt den amerikanske arkitekt Frank Lloyd Wright (1869-1959) for sine forgængere. Det var stålet og jernbetonen, der blev de revolutionerende elementer for Le Corbusiers arkitektur, ligeledes de tekniske fremskridt, der gjorde oprør mod det bestående, men stadig lagde grunden til den nye og muliggjorde, at bygningsværkets fire funktioner kunne fremtræde i geometrisk renhed. De fire funktioner var: fundere, bære, lukke, dække. Af betydning for Le Corbusiers arkitektur var, som tidligere nævnt, den klassisk-antikke arkitektur, som fandt sin fornyelse igennem ham uden at blive historiserende. Le Corbusier begyndte forfra i Platons græske idéverden. Her var matematikken det bærende i al billedkunst, fordi den anvendte rene størrelser (terningen, kuglen, keglen, cylinderen,
Villa Jeanneret-Perret/Maison Blanche, 1912.
pyramiden). Den fuldkomne trekant eller vinkel kunne ikke tegnes, det ville altid blive grove tilnærmelser, som kunne bruges til at minde os om de ideale figurer, geometrien handlede om. Det var ideen om en trekant og en cirkel, der var betydningsfuld, fordi de kun kunne eksistere i den menneskelige tanke. "For det, det kommer an på er, at arkitekt og byplanlægger i forening bringer os guldalderen tilbage. Mennesket i naturen, mennesket blandt mennesker i harmonisk afstemthed som i en symfoni: arbejdet delt til fælles gavn, menneskets skønneste evner bragt til udfoldelse og de "elementære glæder" lysende over tilværelsen". Dette var Le Corbusiers ideer om det nye boligmiljø.
Sol, luft og grønne træer var de elementære glæder. De har formet vort legeme og vort sind gennem årtusinder, og enhver organisme ville gå til grunde, hvis den blev løsrevet fra sit naturlige miljø. Der skulle vokse træer alle steder i land som i by, som menneskets kammerater og venner. De gav skygge og kølighed, de gav ilt og var inspirerende for digteren. De fire årstider skulle være inkluderet i lejen, og denne pagt med naturen skulle gælde allesteds også på arbejdspladser. Det høje hus gav os himlen og landskabet tilbage, og mennesket og naturen var elementer, der måtte bringes i ligevægt.
Når der skulle skabes nye boliger, ville det medføre et nyt livssyn, og kun ud fra et nyt livssyn kunne man fremtidig betragte arkitekturen og byplanens problemer. Det nye samfund skulle indrette sit hjem det sted, hvor livet skulle leves. Al byplanlægnings målestok var, at menneskenes tid skulle gøres frugtbar ved hjælp af organisation og soldøgnets 24 timer. I det harmoniske soldøgn er der en ligelig fordeling mellem arbejde, fritid og søvn og ingen spildtid, livet bragtes i ligevægt. Modpolen, det uharmoniske soldøgn, som var herskende, havde ikke denne ligevægt og masser af spildtid. Tiden til og fra arbejde skulle reduceres, og de eksisterende planetbyer havde kun bevirket ressourcespild og trafikalt kaos, men hvis hver nuværende planetby fik sine arbejdspladser, ville det være mord på storbyen. De nye byer, industribyerne, som Le Corbusier kaldte de rigtige planetbyer, skulle anlægges 100-300 km fra storbyen og ved transportvejene, under hensyntagen til landskabets love. Byer i nævnte afstand fra storbyen befriede storbyen fra forstæderne. De berettigede planetbyer var industribyerne ved varernes transportveje, det var båndbyer, som skulle lægges langs kanalerne. Her skulle fabrikkerne flytte ud, for her var de naturlige betingelser for fabrikker og for boliger.
Le Corbusier talte om 3 slags bysamfund. 1. Bysamfundet på steder bestemt af den historiske udvikling (videnskab, administration, handel, håndværk). 2. Industrisamfund ved varernes transportveje (oparbejdning af råstofferne). 3. Det genoplevede landsbysamfund. Hvert samfund sin struktur, funktion, udformning og stil med det fælleskrav, at der overalt måtte tages hensyn til naturens love. Ifølge Le Corbusier var der kun to praktisk anvendelige boligformer, enfamiliehuset og kollektivhuset. Etagebyggeri med få etager var irrationelt, fordi storindustriens muligheder udnyttedes for dårligt.
Ser man på middelalderens gotiske stil, var spidsbuen en revolutionerende teknisk opfindelse, uafhængig af traditionen. Bygningskunsten blev opadstræbende. For de franske katedralers vedkommende var hensigten at give en illusion af det himmelske Jerusalem. I funktionalismens arkitektur var den opadstræbende konstruktion mulig på grund af beton og stål, her behøvedes ingen stræbepiller, som Le Corbusier kaldte sande krykker. Med de nye materialer var den fuldkomne frihed nået: uafhængigt skelet, fri facade, grunden under huset frilagt, byggegrunden indvundet på ny på taget.
Le Corbusier har udtalt, at fædrelandets beskyttere var de, der skabte det (bl.a. arkitekter og byplanlæggere). Som karakteristika for storbyer som Rom kunne nævnes Engelsborg, for Athen Akropolis, for Pisa Det skæve Tårn, for Firenze domkirken, for Paris Eiffeltårnet og Notre Dame, og disse karakteristika betegnede religionen, borgerskabet og kongehuset, men ikke mennesket. For Le Corbusier spillede poesien og det lyriske en vigtig rolle: "Lyrikken er det guddommelige sprængstof, som rusker op i sløvheden og holder samfundene oppe". Lige så væsentlig for ham var, at arkitekturen ikke blev anset som nogen fri kunst, men en anvendt kunst, der kunne udfoldes i menneskets boliger og byens liv og byplanen, ligesom trafik, sociologi, fremskridt, fremtiden, storbyen, industrialismen, naturen og sollyset også indgår i en arkitektur, der var til for menneskets og livets skyld.
Funktionalismen i byggeriet fandt sit første bevidste kunstneriske udtryk i Athener Chartaet, som blev offentliggjort i 1922 på en kongres for moderne international arkitektur (CIAM -
Congrès International d'Architecture Moderne). Der blev fastlagt fire funktioner som skulle gælde ved uformningen af byerne: at bo, at arbejde, at rekreere sig, at bevæge sig. Disse fire funktioner skulle fremstilles selvstændigt som væsen på hver sit areal, der skulle undgås en opsplitning af de bymæssige funktioner. Le Corbusiers teorier omkring de sociale aspekter stemte overens med formuleringer i Athener Chartaet, så som pkt. 75: "Byen må på åndeligt og materielt plan sikre den individuelle frihed og den kollektive handlens nytte." Og pkt. 95: "Privatinteressen vil i fremtiden være underordnet fællesskabets interesse".
Eksempler på Le Corbusiers arkitektur: Villa Savoie (1929-31), enfamiliehus i Poissy-sur-Seine. Unité d’Habitation (1947-52), kollektivhus i Marseilles. Notre-Dame-du-Haut (1950-55), revolutionerende kirkebyggeri i Ronchamp. Le Corbusier er blevet kaldt rationalist. Imidlertid var det ikke det rationelle, der spillede hovedrollen i hans arkitektur, ikke noget ønske om en mekaniseret tilværelse, men når ordet rationalist nævnes, er det ofte i forbindelse med beboelsesejendommen i Marseilles, der var en social fadæse (jf.
Charles Jencks "Le Corbusier and the Tragic View of Architecture", Cambridge, 1973). Le Corbusier synes at have været skrivebordsarkitekt uden den mindste fornemmelse for de mennesker og den hverdag og det liv, han i sine teorier befattede sig med at definere. Ligeledes havde han planlagt industribyer uden at have kendt særlig meget til de krav og ønsker, industrien måtte stille.
Le Corbusier har, som nævnt, haft naturen som et uundgåeligt aspekt i sin arkitektur. Han har bl.a. kritiseret Manhattans bebyggelse for at bestå af alt for små og sammenpakkede skyskrabere, han mente, at man i Amerika havde været så opslugt at det blinde jag på profit, at man først for sent fandt ud af, at træerne var blevet plantet med rødderne i vejret.
Funktionalismens idé kan betegnes som smuk eller enøjet, alt efter hvilket politisk ståsted man ser den fra, den kan betegnes som naiv, som projekter uden hold i og fornemmelse for virkeligheden. Blandt storbyers endeløse rækker af højhuskolosser kan det som regel være vanskeligt at skue de menneskevenlige tanker. Funktionalismens reelle problem er måske, at den er så funktionel, at den er blevet kedelig og fantasiløs. Manglen på menneskelighed er så forsøgt imødekommet med vægmalerier, nye kulørte facader, nye postmodernistiske indgangspartier og andre facadelapperier.
Den funktionalistiske metode er blevet beskyldt for i sin rationalitet at forbinde sig med den positivistiske. Problemstillingerne adskilles og analyseres, som f.eks. byen der spaltes analytisk ud i områder for beboelse, arbejde, rekreation og cirkulation, hvilket bevirker konkret fysisk adskillelse af byen og dens mange funktioner.
Le Corbusier er også blevet anset for en banebryder for en ny epoke i arkitekturens historie. Frank Lloyd Wright har skrevet om Le Corbusiers funktionalisme:
"Vist er huset en maskine ligesom hjertet er en sugepumpe. Men det følende menneske begynder først dér, hvor denne opfattelse af hjertet holder op. Hvis huset er en maskine, begynder arkitekturen først dér, hvor denne opfattelse af huset holder op". Døm selv. Nutidens arkitektur er en kreativ æstetisk funktionalisme, og menneskevenligheden er i det mindste til at få øje på.
 
  Dronningens gobeliner
Tapestries for HM The Queen
  Regenter
  PAS DE DEUX
ROYAL
  Kongelige portrætter
  Historiske krige
  Aarhus
  Marselisborg
Slot
Marselisborg
Palace
  Kongelige på frimærker
Royals on Stamps
  Bayeux tapetet
  København Copenhagen
  Sculpture by the Sea Aarhus
2009, 2011 2013, 2015
  Jelling
Monumenterne
  Kristne
højtider
  Danske julemærker
Danish

Christmas Seals
  Hjerl Hede
Hjerl Hede
Open Air
Museum
  Søby
Brunkulsmuseum
  Neoplatonisme
  Firenze
Florence
  Domkirken i
Pisa
The Field of Miracles Pisa
  Siena
  Dante
Alighieri
  Guareschi &
Don Camillo
  Rom
Rome
  Vittoriale
degli Italiani
  Milano
Milan
  Padova
Padua
  Palazzo Te
  Arquà Petrarca
  Schweiz
Switzerland
  Venedig
Venice
  Glasmuseet
på Murano
  Glasmuseet
Ebeltoft
  Berlin
  Jeff Koons
  New York
  Praglia abbedi
Praglia Abbey
  Barcelona
  Colonia Güell
  Madrid
  Victor Vasarely
  Frank O. Gehry Guggenheim
Bilbao
  Burgos  &  Pamplona
  Budapest
  Ægypten
Egypt
  Sans Souci, Potsdam
  Den danske kulturkanon
  Rosenholm Slot
Rosenholm Castle
  Kronborg Slot
Kronborg Castle
  Rafael/Raphael
  Rembrandt
  Vatikanstatens frimærker
  Prospektkort
  Leonardo da Vinci
  J.F. Willumsen
  Skagensmalerne
The Skaw Painters
  Glansbilleder
Scraps
  Michelangelo
  Dansk guldalder
Danish Golden
Age
  Den Gamle By
The Old Town, Aarhus
  Den Moderne By
The Modern
Town, Aarhus
 
Drop Down Menu