Johannes Døberen døbte Jesus og banede vejen for ham. Matthæusevangeliet 3,11: "Jeg døber jer med vand til omvendelse; men han, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at bære på hans sko. Han skal døbe jer med Helligånden og ild".

Markusevangeliet 10,14-16: "... "Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det." Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem."

Den apostolske Trosbekendelse Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber. Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. Amen.

Dåben, der skal modtages i tro, er en genfødsel til nyt liv i Kristus, den døbte bliver Guds barn - "Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende", som det står i missionsbefalingen.
Tro er tillid til Guds ord og den gave som Gud skænker dåbsbarnet og er ikke noget, der kommer fra én selv, men overgår én.
Barnet døbes på den kristne tro, der svares ja til trosbekendelsen - et ja fra forældre og faddere på barnets vegne. Ved dåben bliver dåbsbarnet medlem af kirken.
I Luthers lille Katekismus står, at den gamle Adam i os skal druknes gennem daglig anger og bod og dø med alle synder og onde lyster, og der i stedet for dagligt skal fremkomme og opstå et nyt menneske, som skal leve evigt for Gud i retfærdighed og renhed.
Dåbens sakramente giver os syndsforladelse, bryder syndens magt, og er den eneste vej ud af arvesynden, den medfødte ondskab, som kom med Adam og Eva, og som gør os skyldige til den evige død og også forbliver i os efter dåben (i den katolske kirke bliver man ved dåben renset for arvesynden). Arvesynden har fordærvet mennesket, gjort det blind og selvtilfreds, dens magt er så stærk, dens fordærvelse så dyb at mennesket ikke kan se sin faldne tilstand. Med sin opstandelse sejrer Jesus over døden og dermed over arvesynden.

Dåbsbarnet vil primært være et spædbarn, men også voksne døbes.
Normalt vil en dåb foregå i kirken, men hvis barnet er syg, kan der foretages dåb i hjemmet eller på hospitalet, og barnet fremstilles senere i kirken. Nøddåb kan foretages af en tilstedeværende døbt person, hvis der er tale om alvorlig sygdom og præsten ikke kan nå frem.