Realisme
og naturalisme bruges ofte i flæng, og det er ikke
altid lige let at definere et kunstværk som værende det
ene eller det andet. Realisme
kan
betegnes som
en skildring af omverdenen indeholdende et socialt
aspekt, en holdning/livsanskuelse, en morale, der
lægges mere vægt på det karakteriserende element end
på imitationen.
Inden
for realismen kan man tale om:
En
borgerlige realisme, ca. 1850 og
fremefter, er udført for velhavende borgere og er en
stil, der findes i Europa og USA. Den er salonfæhig,
hvilket vil sige, at den er ikke-provokerende, men
fordragelig i sit udtryk og uden politiske
holdninger.
Socialrealisme
hører som selvstændig
stilretning 1900-tallet til, og er en udløber af den
realistiske kunstretning fra ca. 1850. Dog sås også i
1800-tallet et socialt engagement hos flere af
realismens kunstnere.
Genremaleri
er små
hverdagsfortællinger. De kan indeholde et socialt
aspekt.
Courbet,
Gustave(1819-1877).
Fransk maler, født i Ornans, død i La Tour-de-Peilz, Vaud,
Schweiz. Courbets opvækst var præget af interesse for
politik og menneskers vilkår. Courbet var inspireret af bl.a. den spanske maler José de Ribera,
den flamske maler Adriaen Brouwer og
Frans
Hals. I hans kunst indgår jagt- og naturbilleder,
scenerier og portrætter, hans billedverden var helt uden
patos og sentimentalitet, ofte ses bortvendte ansigter, og han
havde en særlig fornemmelse for de koloristiske og stoflige
muligheder i kunsten, og fik betydning for
Manet
og
Cézanne.
I 1839 begyndte Courbet at studere jura i Paris, men blev
optaget af billedkunsten og tog undervisning på Académie
Suisse. I 1844 udstillede han for første gang på den
officielle Salon. I 1845 var han på studietur til Holland
hvor han stiftede nært bekendtskab med landets kunst og
natur, og i Holland vistes stor interesse for hans
kunst.
I årene op til Februarrevolutionen i 1848 (hvor kong
Louis-Philippe blev styrtet - revolutionens liberale ideer fik
betydning for enevældens afskaffelse i Danmark) tog Courbet
del i den stigende interesse for sociale problemer, og han
knyttede sig til filosoffen Pierre-Joseph Proudhon (en af
socialismens betydeligste teoretikere) og forfatteren Émile
Zola (vigtig person i den politiske liberalisering).
1949 modtog Courbet guldmedalje på Salonen, men hans
succes aftog efter, at han præsenterede nogle af sine
senere hovedværker som "Begravelsen
i Ornans", "Stenhuggerne" og "Kunstnerens
atelier" - et motivvalg der vakte opsigt, billederne
blev betragtet som hæslige og overfladiske. I 1855 var der verdensudstilling i Paris, Courbet var
ikke indbudt til at udstille, men åbnede sin egen
udstilling ved hovedindgangen og reklamerede for den med
en skiltetekst med store typer "Realisme. Gustave
Courbet", han havde fremstillet et katalog, hvor
han havde formuleret et program for realismen, at
kunstens mål var at skildre samtidens liv, baseret på
tradition, naturstudie og kunstnerens individualitet.
Han protesterede igen mod den etablerede
kunstverden ved nok engang at udstille for
sig selv på verdensudstillingen i 1867 i
Paris.
I årene efter 1855 foretog Courbet rejser til Frankrig,
Belgien, Schweiz og Tyskland.
Courbet deltog i 1871 i Pariserkommunen på
kommunardernes side, formålet var at befri Frankrig fra
besættelsesmagten (preusserne) og kapitalismens fald -
hans rolle var at være kunstrådgiver. Han var med
til at udtænke kuldkastelsen af
Vendomesøjlen (eller
Austerlitzsøjlen rejst af Napoleon 1810 og inspireret
af Trajansøjlen i Rom), og den 16. maj 1871 blev Vendomesøjlen styrtet, og det blev anset for vandalisme
af de borgerlige, Courbet blev draget til ansvar, og han
flygtede i exil i Schweiz hvor han levede de sidste år
af sit liv.
Courbet,
Gustave(1819-1877).
French painter. He was born in Ornans, and he died in La
Tour-de-Peilz in Switzerland. While growing up Courbet was
influenced by engagements in politics and human conditions. Courbet was as artist influenced by
the Spanish painter José de Ribera, the Flemish painter
Adriaen Brouwer and Frans
Hals. His paintings
mostly consisted of hunting paintings, nature paintings,
sceneries and portraits, his paintings were completely
without passion and sentimentality, averting faces were
often seen - he had a special sense of
colouristic possibilities and textural effects - he became
important to Manetand Cézanne.
In 1839 Courbet began law study in Paris, meanwhile he
became engaged in visual art and attended classes at Académie
Suisse. In 1844 he exhibited for the first time at the
official Salon. In 1945 he went on a study tour in the
Netherlands, where he came into contact with the country's
art and nature. In the years before the February Revolution
in 1848 (where king Louis-Philippe "the Citizen
King" abdicated) Courbet took part in the growing
interest in social problems, and he was attached to the
philosopher Pierre-Joseph Proudhon (one of the great
socialist theorists), and the writer Émile Zola (a major
figure in the political liberalization of France). In 1949
Courbet received the Gold Medal at the Salon, meanwhile his
success decreased, when he represented some of his later
chief works e.g. "Funeral
at Ornans",
"The
Stone Breakers" and
"The Painter's Studio"
- choice of motifs which attracted attention, the paintings
were regarded as ugly and superficial. At the World
Exhibition of 1855 in Paris Courbet was not invited to
exhibit, he opened his own personal exhibition close to the
main entrance, "Realism. Gustave Courbet", he also
published a catalogue - he had formulated his ideas about
Realism, e.g. the purpose of art was to describe the
contemporary way of living based on tradition, nature
studies and the individuality of the artist. Once more, at
the World Exhibition of 1867, he protested against the
establish art world, he again exhibited on his own. The years after 1855 he traveled in
France, Belgium, Switzerland and Germany. In 1871 Courbet participated in the
Paris Commune, the aim was to liberate France from the
occupying power, the Prussians, and the fall of capitalism,
he became art adviser to the communards - the Vendôme
Column was pulled down on May 16, 1871 by communards with
Courbet as their leader, the column was restored and
re-erected in 1873 at Courbet's expense. The
Vendôme Column
or the Austerlitz Column (1806-10) was designed by Lepère
and Gondoin, it was modelled after
Trajan's Column in Rome
to celebrate the victory of Austerlitz. Courbet fled to
Switzerland, where he lived in exile for the last years of
his life.
1
"Zélie
Courbet",
1847, São Paulo Museum of Art, Brazil.
2
"Portræt
af Charles Baudelaire",
ca.
1848,
Musée
Fabre, Montpellier/"Portrait
of Charles Baudelaire",
c. 1848,
Musée
Fabre, Montpellier.
3
"Mand
med pibe (selvportræt)",
1848-49, Musée
Fabre, Montpellier/"The
Man with a Pipe (Self-Portrait)",
1848-49,
Musée
Fabre, Montpellier.
4
"Efter
måltidet i Ornans", 1849, Palais de Beaux-Arts, Lille/"After
Dinner at Ornans",
1849, Palais de Beaux-Arts, Lille.
5
"Stenhuggerne",
1849, (ødelagt 1945), tidligere på Staatliche Kunstsammlungen Dresden.
"The
Stone-Breakers",
1849, (destroyed 1945), formerly in
the Staatliche Kunstsammlungen
Dresden.
1
"En
begravelse i Ornans",
1849-1850, Musée d'Orsay, Paris. "A
Burial at Ornans",
1849-1850, Musée
d'Orsay, Paris.
2
"Mødet"
eller "Goddag Hr. Courbet",
1854, Musée Fabre, Montpellier.
"The
Meeting" or
"Bonjour, Monsieur
Courbet", 1854, Musée Fabre,
Montpellier.
3
"Kunstnerens atelier, en sand
allegori der opsummerer syv år af mit
kunstneriske og moralske liv", 1855, Musée d'Orsay, Paris. "The
Painter's Studio, a real allegory summing
up seven years of my artistic and moral
life",
1855,
Musée d'Orsay, Paris.
4
"Jo,
den smukke irlænderinde",
1865-66,
The Met,
New York. Jo/Joanne Hiffernan (1843-1903), var en irsk model og muse, som havde romantiske forbindelser til Courbet og den amerikanske kunstner
James Abbott McNeill
Whistler. "Jo,
the Beautiful Irishwoman",
1865-66,
The Met,
New York. Jo aka
Joanne Hiffernan (1843-1903), was an
Irish artist's model and muse, who was
romantically linked with Courbet and
the American painter
James Abbott McNeill
Whistler.
5
"Søvn", 1866, Petit Palais, Musée des Beaux-Arts de la Ville de Paris. "Sleep", 1866, Petit Palais, Musée des Beaux-Arts de la Ville de Paris.
6
"Bølgen", 1870, Alte Nationalgalerie,
Berlin."The Wave", 1870, Alte Nationalgalerie,
Berlin.
Rodin,
François Auguste
René(18401917). Fransk billedhugger. I en tidlig alder viste Rodin
interesse for at tegne og begyndte som 14-årig
på La Petite École, hvor han modtog
undervisning i tegning og matematik. Fra 1854-57
studerede han på École
des Arts Decoratifs i
Paris, men i 1862, dybt fortvivlet over sin
søsters død, tilsluttede han sig "Det
Helliges Sakramentes Orden". Under sit
etårige religionsstudium skabte Rodin en buste
af fader Piere-Julien Eynard og
skabelsesprocessen overbeviste ham om, at hans
kald var skulpturen. Med udgangspunkt i den
naturalistiske skulptur, der var skabt af
kunstnere som den romantiske billedhugger
Antoine-Louis Barye, (ca. 1795-1875) og den
realistiske Jean-Baptiste Carpeaux, (1827-1875),
formede Rodin sit kunstneriske sprog. Ligesom de
impressionistiske malere ønskede han at skildre
bevægelsen, at fastholde øjeblikket. Men i
modsætning til impressionisterne var han mere
end en følsom og stilfærdig lyriker. I stedet
for hvilende ro og statuarisk tyngde søgte Rodin den udtryksfulde bevægelse. I skulpturen
arbejdede han med en ujævn og stærkt brudt
overflade og opnåede herved et nuanceret spil
mellem lys og skygge. En rejse til Italien
i 1875 gjorde et uudsletteligt indtryk på
Rodin, her så han
Michelangelos
manieristiske skulpturer, og blev fascineret af
hans gengivelser af menneskekroppens muskulatur
og figurernes symbolske ofte dramatiske
realisme. Rodin som var blevet akademisk skolet
så hos Michelangelo noget der
var anderledes, en frihed fra de
begrænsninger der lå i traditionen. Tilbage i
Paris begyndte Rodin at gengive genstandene som
de virkelig fremtrådte. I 1877 udstillede han
på L'Age d'Airin i Bruxelles og Paris. Hans
skulpturer, som var ekstremt realistiske og
ukonventionelle, blev i begyndelsen afvist af
publikum. I
1880 modtog han fra regeringen en bestilling på
en bronzeport "Dødsrigets
port"/"Helvedesporten" (La
Porte de L'Enfer, 1880-1917, Musée Rodin,
Paris) som indgang til det planlagte Museum for
Dekorativ Kunst. Denne opgave inkluderede 186 figurer, heriblandt
"Grubleren", "Ugolino" og
"Adam og Eva". Inspirationen til Helvedesporten var
Dantes Inferno, det ene af
dødsrigerne i "Den Guddommelige
Komedie": Inferno,
sang III: "Jeg fører ind til Staden, fuld
af Jammer, jeg fører ind til evig Kval og
Møje, jeg fører ind til de Fortabtes Flammer.
Retfærdighed bevæged først min høje
bygmesters Aand, og de, mig bygged, vare Almagt.
Alkærlighed, Alvisdoms Øje. Før mig ikkun af det
Skabtes Skare det Evige til, og jeg skal
evig stande: I som indtræde, lader Haabet
fare!".
Selv om bestillingen blev annulleret ved museets
flytning til Louvre, fortsatte Rodin arbejdet
på porten og efterlod den ustøbt ved sin død. Figurerne blev senere støbt og porten udstillet
på Musée Rodin.
"Grubleren",1880, blev modelleret
til Helvedesporten og udstillet i dens originale
størrelse i København i 1888, skulpturen blev
gjort større i 1902 og udstillet på Salonen i
1904. "Grubleren" var det første af
Rodins arbejder, der blev rejst på et
offentligt sted. Den blev indviet foran
Pantheonkirken i Paris i 1906 under en intens
politisk og social krise hvilket gjorde
skulpturen til et socialistisk symbol. I 1922, under
påskud af at skulpturen havde negativ betydning for
de kirkelige højtideligheder, blev den flyttet til
Musée Rodin. "Borgerne
fra Calais", 1884-1895, er et af de mest berømte eksempler på
Rodins
unikke stil, den menneskelige lidelse og smerte ses. Skulpturgruppen er et
mindesmærke over de seks borgere fra den nordfranske by
Calais, som i 1347 i begyndelsen af hundredårskrigen (krige
mellem England og Frankrig 1337-1453) tilbød at ofre livet
for at redde indbyggerne i den belejrede by.
Mange af Rodins skulpturer blev anset for kontroversielle af publikum, bl.a. "Den nøgne Balzac",
1891. I 1900 fik Rodin
sin egen pavillion på Verdensudstillingen i Paris, hvor han udstillede
170 arbejder.
I 1908 flyttede Rodin til Hôtel Biron udenfor Paris.
Huslejen var lav og Rodin lejede det meste af
stueetagen. I 1912 besluttede staten at hotellet
skulle rives ned. Rodin henvendte sig til
myndighederne og tilbød at testamentere hele sit
jordiske gods til den franske stat, under
forudsætning af, at han kunne blive boende, og
hotellet efter hans død ville blive omdannet til
museum for hans arbejder. Efter en længere debat blev
hans forslag godkendt, han fik tilladelse til at bo og
arbejde der resten af sit liv, hotellet er i dag
"Musée Auguste Rodin - Hôtel Biron".
I sit sidste leveår giftede Rodin sig med Rose Beuret,
som han havde kendt i mange år, hun døde tre uger
efter brylluppet og kort efter døde også Rodin,
begge blev begravet i Meudon,
på graven blev
"Grubleren" placeret.
Rodin udgav "Les
cathédrales de France" i 1911 og "Om kunst" samme år, på dansk i
1947.
Rodin,
François Auguste
René(18401917). French sculptor,
known as the father of European
Modern Sculpture.
Rodin showed an intense interest in
drawing at an early age, he was 14
years old when he attended La Petite
École, a school for drawing and
mathematics. From 1854-57 he studied
at École des Arts Décoratifs in
Paris. In 1862, broken-hearted over
his sisters dead, he joined the
Order of the Holy Sacrament. During
his one-year religious studies he
created a bust of father
Piere-Julien Eynard, the process of
sculptural creation convinced him
that sculpture was his true
calling. Influenced by the Romantic
sculptor Antoine-Louis
Barye (c.1795-1875) and the Realist
sculptor and painter Jean-Baptiste
Carpeaux, (1827-1875), Rodin
developed his own artistic language.
Like the Impressionist he wanted to
describe motion, and contrary to the
Impressionist, he was more than a
sensitive and quiet lyric poet.
Instead of rest and statuesque
heaviness Rodin brought passion,
motion, uneven and strong broken
surface into sculpture.
A journey to Italy in 1875 made an
indelible impression on him, he saw
Michelangelo's
Mannerism sculptures and became
fascinated by his way of
representing the human musculature
and the symbolic often dramatic
realism in his work. Rodin, who had
been trained in the academic
tradition, found in Michelangelo's
sculptures freed from the
limitations of the tradition. Back
in Paris Rodin began to depict the
subjects as they really appeared.
In 1877 he exhibited at L'Age
d'Airin in Brussels and Paris. In
the beginning his highly realistic
and unconventional sculptures were
rejected by the public. In 1880 he
was commissioned by the government
to execute a bronze gate,
"The Gates of Hell"
(La
Porte de L'Enfer, 1880-1917,
Musee Rodin, Paris) as entrance to
the planned Museum for Decorative
Art. The task included 186 figures,
among these
The Thinker, "Ugolino" and "Adam
and Eve". "The Gates of Hell" was
influenced by Dante's Inferno, "the
Divine Comedy". Though the
commission was canceled Rodin
continued to work on the gate, which
was left uncasted at his dead, later
the figures were casted and the gate
exhibited at Musée Rodin. "The Thinker", 1880, was modeled
for "The Gates of Hell". The
sculpture was the first of Rodin's
sculptures erected in a public
place, it was placed in front of the
Panthéon in the Latin Quarter in
Paris in 1906 during an intense
political and social crisis, which
turned the sculpture into a
socialist symbol. In 1922 the
sculpture was moved to Musée Rodin
under the pretext of being a
nuisance to ecclesiastical
ceremonies.
"The Burghers of Calais", 1884-1895, is the
most famous example of Rodin's unique style, the
human suffering and pain is obvious. The
sculpture group recalls the surrender of Calais
during the Hundred Years War between France and
England (1337-1453). Edward III offered to spare
the city if six leading citizens of Calais,
wearing nooses around their necks, would turn
over the keys to the city and castle, as well as
their lives. To prevent any further loss of life,
Eustache de Saint Pierre led an envoy of six
influential men to surrender the city, which had
been abandoned by Philip VI. Though the burghers
expected to be executed, their lives were spared
by the intervention of England's Queen, Philippa.
Besides Eustache de Saint Pierre the men were
Jacques and Pierre de Wissant, Jean de Vienne,
Andrieus d'Andres and Jean d'Aire.
Many of Rodin's sculptures were by the public
considered to be controversial e.g. "The Naked
Balzac", 1891. At the World Exhibition in Paris
in 1900 Rodin got his own pavilion, he exhibited
170 works. In 1908 Rodin moved to Hôtel Biron
outside Paris. In 1912 the state decided to
redevelop the hotel, Rodin suggested a plan to
the authorities, he bequeathed his worldly goods
to the state on the assumption that he could
live there the rest of his life, and the hôtel
after his dead, would be converted into a museum
of his works, and after longer debate his
suggestion was approved, today the hôtel is "Musée Auguste Rodin - Hôtel Biron".
In his last year Rodin married Rose Beuret, who
he had known for many years, she died three
weeks after the wedding, and shortly after Rodin
died, both were buried in Meudon, a cast of
"The
Thinker" was placed
over the graves of Rodin and his wife.
"Helvedesporten" , 1880-1917, Kunsthaus, Zürich. Doneret af Emil Georg Bührle, 1947.
"The Gates of Hell", 1880-1917, The Museum of Modern Art, Zurich. Donated by Emil Georg Bührlein 1947.
"Martyren", 1885, Kunsthaus, Zürich.
"The Martyr", 1885,
The Museum of Modern Art, Zurich.
8
"Borgerne
fra Calais",
1884-86, Rodin Museet, Paris. Skulpturgruppen er et mindesmærke over de seks borgere fra den nordfranske by Calais, som i 1347 i begyndelsen af hundredårskrigen (krige mellem England og Frankrig 1337-1453) tilbød at ofre livet for at redde indbyggerne i den belejrede by.
Bjørn
Nørgaard,
"Borgerne
fra Holstebro".
"The
Burghers of Calais",
1984-86, Musée Rodin, Paris.
Bjørn Nørgaard,
"The
Burghers of Holstebro".
"Portræt af Balzac", (Honoré de Balzac (1799-1850) fransk forfatter). Modelleret 1893, støbt 1926-33. Art Institute of Chicago. "Portrait of Balzac", modeled 1893, cast 1926-33, Art Institute of Chicago.
3
"Mennesket og dets tanker", 1899-1900, Alte Nationalgalerie,
Berlin.
"Man and his Thought", 1899-1900, Alte
Nationalgalerie,
Berlin.
4
"Danaide", 1901, Ny Carlsberg Glyptotek/"Danaid", 1901, Ny Carlsberg Glyptotek, Copenhagen.
Nielsen Kai
(1882-1924). Dansk maler og skulptør, især kendt
for sine skulpturer af nøgne kvinder.
Nielsen Kai
(1882-1924).
Danish painter and sculptor, especially known for
his sculptures of naked
women.
1
"Ymerbrønden" i Fåborg, kopi af Kai Nielsens skulptur fra 1913, originalen er på Fåborg Museum. "Ymer's Well", Faaborg's main street, the original by Kai Nielsen, 1913, is placed in Faaborg Museum, Funen, Denmark.
2
"Leda med svanen",
1918, Statens Museum for Kunst/"Leda with the Swan", 1918,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
3
"Vaagnende kvinde" (Århuspigen), 1920, Rådhusparken, Aarhus. Skulpturen er udført hos kgl. hofbronzestøber Lauritz Rasmussen og en gave til Aarhus by fra Frede Skaarup, der var direktør på Scala Teatret i København. Oprindeligt stod skulpturen foran Stadion, der brændte i 1943, skulpturen blev reddet og i 1948 opstillet i Rådhusparken. Skulpturen er støbt i flere udgaver i bronze og cement. "The Awakening Woman" aka "The Aarhus Girl", 1920, The City Hall Park, Aarhus.
"Kobberstiksamleren",
ca. 1860, Petit Palais,
Paris.
"The Copperplate Collector",
c. 1860,
Petit Palais, City of Paris
Fine Art Museum.
"Don
Quixote og Sancho Panza", ca.
1868, Neue Pinakothek, München. "Don
Quixote and Sancho Panza", c.
1868, Neue Pinakothek, Munich.
Daumier,
Honoré(1808-1879). Fransk
karikaturtegner (satirer over det
borgerlige politiske liv), grafiker,
maler og billedhugger, født i Marseille og død i
Valmondois ved
Paris. I 1816 flyttede familien til Paris, hvor Daumier levede det meste af
sit
liv. Allerede som barn havde han et
ønske om at blive kunstner, men faderen, der var glarmester, forsøgte at få ham til at gå
andre veje, og han kom i en boghandel. Imidlertid det eneste der
interesserede Daumier var at tegne, og da han var 14 år gammel fik han lov
til at deltage i undervisningen på Atelier Suisse i Paris, hvor han
mødte den senere skulptør Auguste Preault
(1809-1879), hvis arbejder gjorde et stort
indtryk på ham.
Daumier lærte den litografiske
teknik og begyndte sin kunstneriske karriere ved at udføre stålstik for
musikudgivere og illustrationer til annoncer. Under Julirevolutionen
i Paris 26.-29. juli 1830 sluttede han sig til oppositionen, der dannede
sig mod borgerkongen Louis-Philippe (regeringstid 1830-1848) og hans regime. Fra
1830
tegnede han til det skarpt
kritiserende vittighedsblad La Caricature. I ca. 4000 litografier
ironiserede han over tidens fremtrædende mænd, først og fremmest
politikere og jurister og særligt kongen stod for skud, og karikaturen af
kongen "Gargantua", 1831, førte til at han blev idømt 6 måneders
fængsel i 1832 - han havde i sin karikatur transformeret kongen til Rabelais' Gargantua. Senatorer fodrer kongen, kaldet pærehovedet, med kurve fyldt med guld
stjålet fra de
fattige. Guldet bliver transporteret på en rampe ind i hans åbne mund.
Med regeringens forbud mod den politiske satire i 1835
begyndte Daumier at arbejde for det satiriske magasin Le Charivari
(publiceret fra 1832-1937) og vendte sig mod den sociale satire, men med 1848-revolutionen/Februarrevolutionen vendte han tilbage til politiske
emner. Som karikaturtegner var Daumier den fremmeste i
1800'tallet, han udtrykte personernes karakterer gennem ansigtstrækkene, og essensen af hans satire ligger i hans
evne til at fortolke mental dumhed og fysisk arsurditet samt hans fine
fornemmelse for overdrivelsens grænse - han formidlede politiske holdninger med humor og
barsk satire. Hans geniale
anvendelse af den litografiske teknik og kompositionelle evner
har spillet stor rolle for eftertidens kunstnere bl.a.
Toulouse-Lautrec.
I samtiden var Daumier kendt som karikaturtegner,
men han malede også billeder og udførte skulpturer. Hans malerier blev
sandsynligvis,
for hovedpartens vedkommende, skabt
sent i hans kunstneriske karriere. Skønt hans billeder fire gange blev
godkendt af Salonen, forblev de stort set ukendte, først i 1878
udstillede han på Galerie Durand-Ruel i Paris. Billederne er hovedsageligt en dokumentation af
samtidens liv og væremåde med satiriske undertoner.
Som skulptør specialiserede
han sig i portrætter og
figurer i spontan stil, han udførte ca. 40 skulpturer i alt, på nær
en enkelt var de alle karikaturer. Han viste en fin fornemmelse for
formen, han kunne få sine bizarre skabninger til at leve i rummet -
især kendt er
"Ratapoil"
(flået rotte), 1950 - symboliserende de menneskelige
laster/Louis-Philippes
håndlangere. En tilsvarende politisk type i hans grafiske kunst var
"Robert Macaire", som personificerede den skruppelløse (krigs-)spekulant og
svindler. Med ligefremhed og mangel på sentimentalitet skildrede Daumier det
sociale liv, og hører hermed til realisterne, hvor
Courbet var
hovedfiguren.
Selv om han
aldrig skabte nogen økonomisk succes med sin kunst, blev hans mange
arbejder højt værdsat ikke mindst blandt hans venner og beundere.
Degas var en af de kunstnere, som samlede på
Daumiers værker.
Gargantua. Betegnelsen bruges om en stor person (af højde eller
omfang)
og med en grådig fysisk og intellektuel appetit. Figuren er hentet fra
den morsomme, satiriske bogserie om kæmperne "Gargantua og
Pantagruel" af den franske renæssanceforfatter, franciskanermunk,
humanist og læge Francois Rabelais. Bogen handler om de to heltes (far og
søn) eventyr, de er ubehøvlede, vulgære og sjove i et univers fuld af
grådighed, dumhed, vold og groteske vittigheder. Bogen blev bandlyst af
den katolske kirke og registreret i Index Librorum Prohibitorum (kirkens
register over forbudte bøger).
Gargantua
- a big person (of height or size) with a greedy physical
and intellectual appetite, the figure is from the humorous
satirical book series about the giants "Gargantua
and
Pantagruel" by the French Renaissance writer,
Franciscan monk, humanist and physician Francois Rabelais.
The book is about the adventure of the two heroes (father
and son), they are rudely, vulgar and funny in a universe
filled with greediness, stupidity, violence and grotesque
jokes. The book was banned by the catholic church and
registered in Index Librorum Prohibitorum (the church
register of forbidden books).
Daumier, "Gargantua".
Robert Macaire
er en
forbryder og morder kendt fra det franske drama "Aubrys hund"/ "Skoven ved Bondy". Historien fortæller, at
den franske ridder Aubry de Montdidier i 1371 blev myrdet i
Bondyskoven af Robert de Macaire - eneste vidne til mordet var Aubrys hund Dragon, der efterfølgende ved synet af Macaire viste
et usædvanligt raseri, hvorfor han blev mistænkt for mordet. Kong
Karl 5./den vise (1364-80), bestemte at en tvekamp mellem hunden
og Macaire, der var bevæbnet med en knippel, skulle afgøre sagen,
hunden dræbte Macaire, der tilstod mordet før han døde, han blev
hængt.
Robert Macaire a criminal and
murder known from the French drama "Aubry's
Dog"/The Bondy-Forrest". The legend tells that the
French knight Aubryde Montdidier in 1371 was murdered in the Bondy-Forrest by Robert de Macaire - the only witness
to the murder was Aubry's dog Dragon, who subsequently
showed unusual fury at the sight of Macaire. King Charles
V/The Wice (1364-80), decided that a duel between the dog
and Macaire, who was armed with a cudgel, should settles the
case, the dog murdered Macaire, who confessed the murder
before he died, he was hanged.
Daumier, "Robert
Macaire".
Daumier,
Honoré(1808-1879). French caricaturist, graphic artist, painter and sculptor. He was
born in Marseille and he died in Valmondois near Paris. In
1816 the family moved to Paris, where Daumier lived most of
his life. He had wanted to be an artist since he was a
child, however his father, a glazier, encouraged him to find
new ways - Daumier worked as an assistant in a bookshop -
however his only interest was drawing, and at the age of 14
he was allowed to attend art classes at Atelier Suisse in
Paris, where he met the future sculptor Auguste Preault
(1809-1879), his works made a profound impression on him.
Daumier learned lithography techniques and began his
artistic career by executing steel engravings for
music-publisher and illustrations for advertising. During
the July Revolution of 1830, he joined the republican
opposition to the "Citizen King"/"Bourgeois Monarch", King Louis Philippe (1830-1848) and his
regime. From 1830 he worked as a caricaturist for the French
magazine "La Caricature". In about 4000 lithographs he
spoke ironically of prominent people, first and foremost
politicians, lawyers and particularly the king came under
fire. Daumier was imprisoned for six months in 1832 for
representing King Louis-Philippe as a Gargantua - the king
was transformed to Rabelais' Gargantua, senators feed the
king, called pear face, with baskets filled with gold stolen
from the poor - the gold is transported on a ramp into his
open mouth. In 1835 the government banned the political
satire, and Daumier began to work for the satirical magazineLe Charivari (published from
1832-1937), and turned to the social satire - during
1848-Revolution/the February Revolution he returned to
political subjects. Daumier is considered the most
outstanding caricaturist of the 19th century - the essence
of his satire is his ability to interpret stupidity and
physical absurdity and his fine sense of limit of
exaggeration. In his lifetime Daumier was chiefly
known as a caricaturist, he also worked as a painter and a
sculptor. Though his painting were accepted by the
Paris Salon four times, he was practically unknown as a
painter until 1878, where he exhibited at Galerie
Durand-Ruel in Paris. His paintings were mainly a
documentation of contemporary life containing satirical
undertones. As sculptor he specialized in portraits and
figures in a spontaneous style - except one they were all
caricatures - best-known is "Ratapoil", 1950, symbolizing human vices/the henchmen of Louis-Philippe. A
corresponding political figure in his graphic art was "Robert Macaire", who personified the
unscrupulous (war-)speculator and with simplicity and lack
of sentimentality Daumier depicted the social life. Though
his art never became a financial success, his
works were highly valued among his friends and admires. Degas
was a collector of Daumier's works.
1
"Gargantua", 1831. Denne karikatur af kong Louis-Philippeførte til at Daumier blev idømt 6 måneders fængsel i 1832. I karikaturen har han transformeret kongen til Rabelais' Gargantua. Senatorer fodrer kongen, kaldet pærehovedet, med kurve fyldt med guld stjålet fra de fattige. Guldet bliver transporteret på en rampe ind i hans åbne mund. Bibliothèque Nationale de
France, Paris. "Gargantua",
1831, Bibliothèque Nationale de
France, Paris.
2
"Maleren foran Notre Dame", 1834, Musée Calvet, Avignon/"The Artist in Front of Notre Dame", 1834, Musée Calvet, Avignon.
3
"Maria
Magdalene i ørkenen", ca. 1849-1850, The National Museum of Western Art, Tokyo.
"Mary
Magdalene in the Desert",
c. 1849-1850, The National Museum of
Western Art, Tokyo.
4
"Ecce
Homo!" ca. 1849-52, Museum Folkwang, Essen, Tyskland/"Ecce
Homo!"
c. 1849-52, Museum Folkwang, Essen,
Germany.
5
"Crispin
og Scapin", ca.
1858-60,
Musée d'Orsay, Paris/"Crispin
and Scapin",
c. 1858-60. Musée d'Orsay, Paris.
"Tredjeklasses
vognen",
ca.
1862-64. National Gallery of Canada/"The
Third-Class Carriage",
c. 1862-64. National Gallery of
Canada.
3
"Vaskekonen", ca. 1863, Musée d'Orsay, Paris/"The Washerwoman", c. 1863, Musée d'Orsay, Paris.
4
"Skakspillere",
ca. 1863-1867, Petit Palais,
Paris/"Chess-Players",
c. 1863-1867, Petit Palais, City of Paris Fine Art Museum.
5
Litografi
udgivet 15. juni 1865 i det
satiriske blad Le Charivari
(1832-1937).
"Eh! bien en regardant ce tableau de près
on finit par y découvrir des qualités,
on voit que la couleur est bonne." (Tja, hvis du ser nærmere på dette maleri vil du opdage nogle kvaliteter, jeg synes farverne er gode).
Lithograph
published June 16, 1865
in the illustrated newspaper Le
Charivari (1832-1937).
"Eh! bien en regardant ce tableau de près
on finit par y découvrir des qualités,
on voit que la couleur est bonne." (Oh!
Looking closely at the painting you
might discover some qualities, one
find the colors are great).
Millet,
Jean-François (1814-1875). Fransk maler og grafiker
tilknyttet
Barbizonskolen.
Hans realisme var
romantisk og sentimental, men samtidig en
reaktion mod de franske romantiske malere, der
var ude af trit med tiden. Han fremstillede
alvorlige, monumentalt udformede skildringer af hårdtarbejdende
bønder,
og
inspirerede bl.a.
van Gogh.
Millet, Jean-François
(1814-1875). French painter and graphics
artist connected with the Barbizon School. He
had influenced
van Gogh. His motifs were hardworking
people. His realism was romantic and
sentimental, but at the same time a reaction
against the French romantic painters lacking
contact with their age.
"Sædemanden", 1850, Museum of Fine Arts, Boston/"The
Sower",
1850, Museum of Fine Arts, Boston.
3
"På vej til arbejde", 1851-53, Cincinnati Art Museum, USA/"Going to Work", 1851-53, Cincinnati Art Museum, USA.
4
"Kvinde
bager brød",
1854, Kröller-Müller Museum, Otterlo, Holland. "Woman
Baking Bread",
1854, The Kröller-Müller Museum,
Otterlo, The Netherlands.
5
"Angelus",
1857-59, Musée d'Orsay, Paris. I
billedets baggrund ses en kirke, og dens klokker
ringer til Angelus, og Angelusbønnen bedes af
parret, der arbejder i marken. Angelus er en af den
katolske kirkes Mariabønner og begynder således:
"Herrens engel bragte Maria det glade budskab. Og
hun undfangede ved Helligånden. Hil dig, Maria ".
Den bedes til minde om inkarnationen (Gud blev
menneske i Jesus "Og Ordet blev kød og tog bolig
iblandt os"). Der ringes til Angelusbøn morgen,
middag og aften.
"The
Angelus",
1857-59, Musée d'Orsay, Paris.
6
"Gåsepigen", ca.
Walters Art Museum, Baltimore, USA/"The Goose Girl", c. Walters Art Museum, Baltimore, USA.
"Hørspinderi i Laren",
1887, Alte Nationalgalerie,
Berlin/"Flax
Barn at Laren", 1887,
Alte Nationalgalerie,
Berlin.
Liebermann, Max (1847-1935). Tysk
maler der levede og
arbejdede i Berlin.
Hans første arbejder
var primært scener
fra landlivet,
senere blev han en
af de væsentligste
tyske
impressionistiske
malere.
Liebermann, Max (1847-1935). German
painter who lived
and worked in
Berlin. In the
beginning of his
career he focused
primarily on scenes
of
country life,
later he became one
of the most
important German impressionist
painters.
"Legeplads i slotshaven i München", 1879, Museum Oskar Reinhart, Winterthur. "Playground in the Court Garden in Munich", 1879,
Museum Oskar
Reinhart, Winterthur, Switzerland.
3
"Småbørneskole i
Amsterdam",
1880, Alte Nationalgalerie,
Berlin.
"Infant
School in Amsterdam", 1880, Alte Nationalgalerie,
Berlin.
4
"Skoflikkerens
værksted",
1881, Alte Nationalgalerie, Berlin.
"Cobbler's
workshop", 1881, Alte Nationalgalerie, Berlin.
5
"Landsted i
Hilversum",
1901, Alte Nationalgalerie, Berlin.
"Country House
in Hilversum", 1901, Alte Nationalgalerie,
Berlin.
6
"Terrassen ved Restaurant Jacob i Nienstedten ved Elben",
1902, Hamburger Kunsthalle. "The Terrace at Restaurant Jacob in Nienstedten on the Elbe", 1902, Hamburger Kunsthalle.
7
"På vej til skole i Edam",
1904,
Museum Oskar
Reinhart, Winterthur.
"On the Way to School in Edam", 1904,
Museum Oskar
Reinhart, Winterthur.
Sargent, John Singer (1856-1925),
amerikansk
maler af borgerlig realisme.
Portrætter af amerikanske og
europæiske personligheder. Udsmykkede Bostons bibliotek
med fresker i byzantinsk
stil.
"Robert Louis Stevenson og hans kone",
1885,
Crystal Bridges Museum of
American Art, Bentonville,
Arkansas. "Robert Louis Stevenson
and His Wife", 1885, Crystal
Bridges Museum of American Art,
Bentonville, Arkansas.
"Udvandrere
på Larsens
Plads",
1890,
ARoS Aarhus
Kunstmuseum/"Emigrants
at Larsens
Square",
1890, ARoS,
Aarhus Museum of
Art.
"Larsens
Plads"
(i dag
Amaliehaven ved
Amalienborg Slot)
hvorfra danske
immigranter i
1800-tallet
rejste til USA
om bord på
damperen
Thingvalla.
I afskedsscenen
lyser
appelsinerne op. Larsens
Square
(today
The
Amalie Garden named
after its
location near
the royal
residence
Amalienborg
Palace)
where Danish
19th century
immigrants to
the United
States went on
board the
steamship
Thingvalla.
Petersen, Edvard
(1841-1911).
Uddannet
1851
på
Akademiet
i
København.
Studerede
hos
P.C.
Skovgaard
og
Vilhelm
Kyhn.
I de
tidlige
billeder
har
Petersen
hentet
inspiration
fra Kyhns
romantiske
landskaber.
Senere,
under
ophold
i
Italien,
ses
skildringer
af
folkelivet.
Inspireret
af
den
franske
realisme
udfører
han
fra
1880'erne
gadelivsskildringer
fra
København,
herunder
"Udvandrere
på
Larsens
Plads".
1
"Torvet i Sulmona", 1856-1903,
Statens Museum for Kunst/"The
Square in Sulmona", 1856-1903,
Danish
National Gallery,Copenhagen.
2-3
Storkespringvandet,
1894,
Amagertorv,
København, 1894, tegnet af Edvard Petersen
og udført afVilhelm Bissen
(søn af
H.W. Bissen).
Fuglene er hejre, ikke storke har det været sagt i mange
år, men ifølge biolog fra Dansk Ornitologisk
Forening Knud Flensted, der i 2006 studerede
springvandet, er der ingen tvivl om, at
fuglene er storke.
Springvandet var i 1960'erne samlingssted for hippier. Protestsangeren
Cæsar (Bjarne Rasmussen) sang om "Det store stygge Storkespringvand" med
tekst af Thøger Olesen. Stork Fountain, 1894, Amagertorv,
Copenhagen, designed by Edvard Petersen and executed by Vilhelm Bissen.
It has
been said for years that the birds are
herons and not storks. In 2006 the biologist
Knud Flensted, Danish Ornithological
Society, stated that the birds are storks.
4
"Optrækkende tordenvejr", 1894, ARoS Aarhus Kunstmuseum/"Approaching Thunderstorm", 1894,
ARoS Aarhus Museum of Art, Denmark.
5
"En hjemkomst (Amerikadamperen ved Larsens Plads)", 1898, ARoS Aarhus Kunstmuseum. "A Return (The American Steamship at Larsens Square)", 1898, ARoS Aarhus Museum of Art, Denmark.
"Familien Waagepetersen", 1830, Statens
Museum for Kunst/"The Waagepetersen
Family",
1830, Danish National Gallery,Copenhagen.
Bendz, Wilhelm
Ferdinand (1804-1832).
Dansk maler, født i Odense og død i Vincenza i Italien.
Bendz var kendt
for sine portrætter, genremalerier og interiører (ofte med
sine kunstnerkolleger) i kunstigt lys med
lyseffekter og stærke farver.
I 1820 blev
han optaget på
Akademiet i København, hvor blandt andre
Eckersberg var hans lærer. Hans kunst var inspireret af
Eckersberg og Münchenerskolen, der bestod af tyske romantiske
kunstnere, som samledes i München i 1800-tallet.
Wilhlem
Leibl
og Franz van Lenach gav Münchenerskolen dens intertionale ry.
Karl von Piloty var skolens grundlægger, og som underviser på
München Kunstakademi introducerede han denromantiske realisme
repræsenteret i billeder som landskaber, genremalerier,
portrætter, historiske, religiøse og allegoriske malerier.
Bendz boede i München fra 1831-32. I 1832, på vej til Rom,
døde han 28 år gammel af en lungesygdom i den italienske by Vincenza
i regionen Veneto.
Bendz udstillede på Charlottenborg elleve gange fra 1824-32.
Benz kan betegnes som
guldaldermaler.
1
"Ung Pan i en grotte. Modelfigur",
1825, Statens Museum for Kunst.
"Young Pan in a Grotto", 1825,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
2
"Modelklasse på Kunstakademiet", 1826, Statens Museum for Kunst.
"Life Class at
the Royal Academy of Fine Arts",
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
3
"En Billedhugger (Christen Christensen) arbejder efter
levende model i sit atelier", 1827, Statens Museum for
Kunst. "A Sculptor in his Studio Working from the Life",
1827,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
4
"Et
Tobaksselskab",
1827-28, Ny Carlsberg Glyptotek. Bendz
står til venstre for den piberygende
mand, der står foran vinduet. "A
Tobacco Party",
1827-28, Ny Carlsberg Glyptotek,
Copenhagen. Wilhelm Bendz himself is
to the left of the pipesmoking man,
who stands in front of the window.
5
"En Tiggerkone med sit Barn",
1829/"The
Visit of a Beggar and her Child", 1829.
6
"Bjerglandskab", ca. 1831/"Mountain Landscape", c. 1831.
7
"Interiør fra Amaliegade med kunstnerens brødre",
ca.
1829, Den
Hirschsprungske Samling, København.
"Interior
from Amaliegade with the Artist's
Brothers",
c. 1829, Hirschsprung Collection,
Copenhagen.
"Fattigfolk. I dødens venteværelse", 1888, Statens Museum for Kunst. "Poor People. In Death's Waiting Room", 1888,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
Slott-Møller, Harald (1864-1937).
Dansk maler. Hans
tidlige billeder var realistiske, senere arbejder var symbolistisk
dekorative. Slott-Møller var medstifter af "Den
Frie Udstilling", en årlig københavnsk kunstudstilling, stiftet 1891 i protest mod Charlottenborg-udstillingen. I 1890'erne lavede han udkast til
møbler, smykker og bogbind. Fra 1902-06 var han kunstnerisk leder af Aluminia, en dansk fajancefabrik, oprettet 1863, som i 1882
overtog Den Kongelige Porcelainsfabrik, og i 1911 blev navnet til Den
Kongelige
Porcelainsfabrik og Fajancefabriken Aluminia.
1
"Min
hustru", (kunstneren Agnes Slott-Møller),
1887/"My Wife", (the artist Agnes Slott-Møller),
1887.
2
"Dansk landskab",
1891, Statens Museum for Kunst/"Danish Landscape", 1891,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
3
"Adam og Eva", 1891, Statens Museum for Kunst/"Adam and Eve", 1891,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
4
"Foråret", 1896, Den Hirschsprungske Samling/"Spring", 1896, The Hirschsprung Collection, Copenhagen.
5
"Primavera",
1901, KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg.
1
Påfuglevasen,
1902-06, Skovgaard Museet, Viborg. Vasen er fremstillet på Aluminia (nu
Royal Copenhagen). Slott-Møller var kunstnerisk rådgiver for
Aluminiafabrikken fra 1902-06.
2
Marinevase,
1903, Skovgaard Museet, Viborg. Vasen er fremstillet på Aluminia (nu Royal
Copenhagen).
3
"Paolo og Francesca",
1905, Statens Museum for Kunst/"Paolo and Francesca", 1905,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
4
"Pigen,
der finder guldhornet", 1906, Museum Sønderjylland.
Guldhornene var drikke- eller offerhorn
af guld fra jernalderen, 0. 400 e.Kr.
Det længste, ca. 90 cm, blev fundet i 1639
af den unge kniplerske Kirsten Svendsdatter
i Gallehus nær Møgeltønder. Et kortere blev
fundet i 1734. Guldhornene blev i 1802
stjålet fra Kunstkammeret og smeltet om.
Kopier kan ses på Nationalmuseet. Der siges,
at hvis et tredje guldhorn findes, så
brænder Schackenborg.
"The Girl Who Finds the Golden Horn", 1906, Museum Sønderjylland (Museum Southern Jutland), Denmark. Once existed two golden
horns(made
around the year 400 AD), used
as drinking horns or libation horns. The
longest golden horn was found in 1639 by the
young lace maker Kirsten Svendsdatter in
Gallehus in South Jutland. The shorter horn
was found in 1734. Both horns were in 1802
stolen and melted down. Copies of the golden
horns are exhibited at The National Museum of
Denmark, Copenhagen.
"Niels
Ebbesen",
1893, Randers Kunstmuseum/"Niels Ebbesen", 1893,
Randers Museum of Art, Denmark.
Slott-Møller, Agnes
(1862-1937). Dansk maler, senere symbolist. Historiske billeder. Folkevisemotiver.
1
"Agnete",
1892, privateje.
2
"Herregården
Kaas i Salling",
1895, Den
Hirschsprungske
Samling. "The Manor
of Kaas in
Salling",
1895, The
Hirschsprung
Collection,
Copenhagen.
3
Hovedportalen på det nye Rådhus i København,
1895.
Rådhusrelieffet har inskriptionen "Saa er By som Borger".
Main portal relief, 1895, Copenhagen
Town
Hall.
4
"Den døende
fæstemand", ca. 1906, privateje.
"The Dying Betrohed", c.
1906, private collection.
5
"Ved kirken.
Visen om Terkel Trundesen",
1918, Randers Kunstmuseum. "At the
Church. The Ballad of Terkel
Trundesen", 1918, Randers Museum of
Art,
Denmark.
"En
butik på
landet",
1909,
Statens
Museum for
Kunst/"A
Country
Grocer",
1909.
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
Smidth, Hans (1839-1917). Jysk landskabs- og almueskildrer. Studier over
motiver fra Steen Steensen Blichers "E Bindstouw" fra
1898.
1
"En skolestue
med en læsende
dreng",
1854-1917,
Statens Museum for Kunst. "A
Classroom with a
Boy Reading",
1854-1917,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
2
"En fremmed spørger om vej i bondegård
på heden",
1877,
Statens Museum for Kunst.
3
"Illustation
til
St.St.
Blicher:
"Mowns".
Mowns
vågner,
ca.
1886.
Personen
Mowns
Piesen
fra "E
Bindstouw",
som
optræder
i
Kjestens
sang,
vågner
efter
han var
blevet
antaget
for at
være død
og hans
kiste
bestilt. "Aa da
fik di
Konner
no Aant
aa
bestell
End
smøkh de
hær
Ungkaael
te
Grawwen
-
Di
smøkked
den Pigh
unne
løstele
Spel
Te Brudh
epo
Trejugersdawwen."
4
"Nørre Vium Kirke. Optrækkende uvejr", 1894-96, Statens Museum for Kunst. "A storm Brewing behind a Village Church. Jutland", 1894-96,
National Gallery of Denmar.
5
"Jysk
hedelandskab med
kunstnerens
vindskærm",
ca. 1910,
Statens Museum
for Kunst. "The
Artist's Shelter
on the Moors in
Jutland", c.
1910, National Gallery of Denmark.
6
"Hedelandskab med en dagvogn",
1913,
Statens Museum for Kunst.
7
"Stormklokkerne",
1920,Statens Museum for Kunst.
8
"Vestjysk
hedelandskab", u.å., Randers Kunstmuseum.
"West Jutlandic Moorland Landscape", s.a., Randers Museum of Art,
Denmark.
ØVRIGE KUNSTNERE/OTHER
ARTISTS
Menzel, Adolf von
(1815-1905)
Tysk maler, tegner og
grafiker. Landskabs- og
genrebilleder. Interesse for
lysets virkning.
Illustrationer til den tyske
kunsthistoriker Franz
Kuglers "Geschichte
Friedrich des Grossen",
1840-42.
"Fløjtekoncert på
Sans Souci",
1852. Frederik den Store spiller
fløjte i slottets koncertrum.
En
af de førende tyske
genremalere. Fra 1846-52
elev på Akademiet i
Düsseldorf under Friedrich
Wilhelm von Schadow og Karl
Ferdinand Sohn og herefter
studier i Paris til 1860.
1857-58 besøgte han Italien.
Professor ved Akademiet i
Berlin 1874-84.
Dansk kunsthåndværker, maler
og grafiker. De tidlige
billeder realistiske de
senere
symbolistiske. Stiftede Den
frie Udstilling 1891 (årlig
københavnsk kunstudstilling,
stiftet 1891 i protest mod
Charlottenborg-udstillingen,
Harald Slott-Møller,
Willumsen, Hammershøi og Zahrtmann
var nogle af de
første medlemmer). 1893 malede han det symbolistiske hovedværk
"Sommeraften i Tønning". Som kunsthåndværker var
han en vigtig repræsentant for skønvirkestilen (dansk
Jugendstil).
Fra 1908-17 var Rohde tilknyttet Georg Jensens Sølvsmedie.
"Sildig Aften ved Havnemolen i Hoorn", 1893,
Den Hirschsprungske Samling.
Dansk maler. Inspireret af
L.A. Ring. Vinterbilleder,
landskaber, genrebilleder,
billeder med religiøst
indhold.
"Udslidt",
1889, Kunstmuseum Brandts, Odense.
"Krukke med havmotiv, den skumfødte Venus", 1890, Randers Kunstmuseum.
"Mens
nyhederne læses", 1912.
Jerndorff,
August
(1846-1906)
Dansk maler, keramiker.
Portrætter og landskaber.
Bogillustrationer til bl.a.
Svend Grundtvigs "Danske
folkeeventyr" fra 1884 og
Holger Drachmanns "Troldtøj"
fra 1890.
Dansk maler af især
landskaber (gråvejrsbilleder) og dagliglivet
på landet, køer og den jyske natur. Født i
landsbyen Grumstrup nord for Horsens, død i
København. Forældrene var fattigfolk, og i
en alder af 8 år var han i tjeneste som
røgter. Som ung blev han uddannet
håndværksmaler. I 1880 begyndte han på
Akademiet i København. I 1883 debuterede han
på Decemberudstillingen med "En Kostald".
Stipendier fra bl.a. Akademiet betød, at han
kunne rejse udenlands til bl.a. Holland,
Belgien, Paris og Italien.
"Ørkenvandringen, Æ Hjøwerplads set fra vest",
1918, Fanø Kunstmuseum.
Dansk billedhugger. Statuer,
monumenter og gravmæler.
Elev af H.W. Bissen. Banebrydende for den nye naturalistiske retning med bl.a. "Susanna for rådet" fra 1884. Statue af Hans Egede fra 1913 og Hans Adolph Brorson fra 1895 ved Marmorkirken i København. "David, der slynger stenen mod Goliath" fra 1875 i haven ved Statens Museum for Kunst. Statuen af J.P.E. Hartmann fra 1905 i Østre Anlæg i København med relieffer, der viser motiver fra operaen "Valkyrien" af Wagner og operaen "Liden Kirsten" med tekst af H.C. Andersen og musik af J. P. E. Hartmann.
Hansen,
Hans Nikolaj
(1853-1923). Dansk maler og grafiker. Historiske malerier,
raderinger og bogillustrationer.
Niss, Thorvald
(1842-1905). Dansk maler. Landskaber og marinebilleder. Har arbejdet for Den Kongelige Porcelainsfabrik.
Danske
folkelivsmalere/genremaleri
fra 1850
Danish Genre
Painters from 1850
Genremaleriet/Folkelivsmalere
vælger emner fra bønders og byboers tilværelse, de viser
dagliglivet i al almindelighed. Billederne kan være små
fortællinger, og de kan have et socialt aspekt.
Billedtitlerne kan være alenlange forklaringer på billedets
indhold, som eksempelvis titlen på
Christen Dalsgaards billede:
"En
hjemforlovet artillerist fra Morsø
og hans yngste søster overrasker
gamle venner i Salling, hvilke i et
udhus ere beskæftiede med at
istandsætte en ruse".
Malemåden opstod i Nederlandene i slutningen af
1500-tallet og blev populær i den europæiske
malerkunst bl.a. i 1800-tallet i Italien. Omkring 1850
dukkede en række danske folkelivsskildre op, de var
dygtige teknisk set, men billedindholdet var ikke altid lige
interessant.
Genremaleriets samtidighed med impressionismen og symbolismen
har medført, at den senere er blevet betragtet som reaktionær og dårlig kunst.
"En sovende bondekone",
1851-52, ARoS Aarhus Kunstmuseum. "A Sleeping Farmer's Wife", 1851-52,ARoS Aarhus Museum of Art.
Vermehren,
Frederik
(1823-1910). Dansk
maler og professor ved
Kunstakademiet 1873-1901. Fra 1870 og fremefter malede han hovedsageligt
portrætter.
Vermehren,
Frederik
(1823-1910). Danish painter and professor at The Royal
Danish Academy of Fine Arts from
1873-1901.
From 1870 onwards he mainly painted
portraits.
"En gyde i en
landsby",
1849, ARoS
Aarhus
Kunstmuseum. "An Alley in a Village",
1849, ARoS Aarhus Museum
of Art,
Denmark.
"En jysk fårehyrde på heden", 1855, Statens Museum for Kunst. "A Jutlandic Shepherd on the Moor", 1855, National Gallery of Denmark.
"En Sædemand", 1859,
Statens Museum for Kunst. "A Sower", 1859, National
Gallery of Denmark.
Dalsgaard, Christen
(1824-1907). Dansk
maler af nordjysk almueliv. I sine senere år malede
han især religiøse motiver og altertavler.
Tegnelærer ved
Sorø Akademi 1869-92, derefter
titulær professor.
Dalsgaard, Christen (1824-1907). Danish painter
of peasant life. In his later years he focused on
religious motifs and altarpieces. From
1869-92 he was a drawing teacher at
the Danish
boarding school Sorø Academy.
"Landsbysnedkeren bringer
kisten til det døde barn",
1857, Statens Museum for
Kunst. "The Village Carpenter Bringing
a Coffin for a Dead
Child", 1857,
National Gallery of Denmark.
1
"Mormoner på besøg hos
en tømrer på landet",
1856. Statens Museum for Kunst.
"Mormons
Visita
Country Carpenter",
1856, National Gallery of Denmark.
2-3
"En
hjemforlovet artillerist fra Morsø
og hans yngste søster overrasker
gamle venner i Salling, hvilke i et
udhus ere beskæftiede med at
istandsætte en ruse",
1857, ARoS Aarhus Kunstmuseum. Hjemforlovet
= soldat på orlov.
"A Morsø Artilleryman on Leave and
His Youngest Sister Suprise Old
Friends at Salling at Work in an
Outbuilding Repairing a Trap",
1857, ARoS Aarhus Museum of Art,
Denmark.
4
En afsked", 1860, ARoS Aarhus Kunstmuseum/"A Farewell", 1860, ARoS Aarhus Museum of Art, Denmark.
5
"Thyra Danebod ved Danevirke", udført i 1860'erne som gave til Jelling Seminariums rektor på initiativ af tidligere elever. Udlånt til
Kongernes Jelling.
"Fra Kunst-akademiets figursal", 1843, Statens Museum
for Kunst. "The Plaster Cast Collection in The Royal Academy of
Fine Arts", 1843,
National Gallery of Denmark.
"Besøget hos bedstefader", 1853, Statens Museum for Kunst.
"Visiting grandfather", 1853, Danish National Gallery, Copenhagen.
"Præsentation for en kender", 1887, ARoS Aarhus Kunstmuseum. "Presentation for a Connoisseur", 1887, ARoS Aarhus Museum of Art, Denmark.
"Bruden pyntes",
1891,
Randers Kunstmuseum.
"The Bride is being
Dressed", 1891, Randers Museum of Art, Denmark.
Exner, Julius
(Genremaleri)
Exner, Julius
(1825-1910). Dansk maler.
Professor ved
Akademiet
i 1876. Genremalerier fra Amager og Fanø.
Exner, Julius
(1825-1910). Danish painter, Professor at
The Royal
Danish Academy of Fine Arts in 1876.
Henningsen, Frants (1850-1908). Dansk maler
og tegner. Bror til
kunstneren Erik
Henningsen. Han blev
uddannet på
Akademiet
hos
Frederik Vermehren
og ved
Léon
Bonnats private
kunstskole i Paris.
Henningsen er kendt for
sine anekdotiske
genremalerier,
portrætter og
illustrationer.
Henningsen, Frants (1850-1908).
Danish painter. His
brother was
the
artist
Erik Henningsen.
He
studied at
The Royal Danish Academy
of
Fine Arts under Frederik Vermehren
and in Paris at the
private atelier of
the famous portrait painter
Léon Bonnat,
teacher of several
well-known artists.
Henningsen is known for
his anecdotic
genre scenes,
portraits and
illustrations.
"Bønder i hovedstaden", 1887. "Farmers
in the Capital", 1887.
"Vagtparade", 1888, Statens Museum for
Kunst.
"Guard Parade",
1888,
National
Gallery of Denmark, Copenhagen.
"Sat ud", 1892, Statens Museum for Kunst.
"Evicted
Tenants",
1892,
National
Gallery of Denmark, Copenhagen.
Plakat til Tuborg, 1900.
Poster for
Tuborg Beer, 1900.
"Et møde i foreningen Bogstaveligheden 1.
marts 1882",
1910,
Det Nationalhistoriske
Museum på Frederiksborg
Slot.
Foreningen Bogstaveligheden afholdt
diskussionsaftener omkring kunst og
litteratur.
Navnene på de
portrætterede personer til mødet i
Bogstaveligheden. Forfatteren J.P.
Jacobsen læser op af sin novelle "Pesten i
Bergamo" fra 1881.
Henningsen,
Erik (1855-1930). Dansk maler og tegner. Genrebilleder fra landlivet og
bylivet i København, portrætter, bogillustrationer. Uddannet ved
Akademiet 1873-77. Lærer ved Tegne- og
Kunstindustriskolen for kvinder 1888-1914. Fik Eckersbergs Medalje
for
"Frikvarter", 1887 og "Ved juletid", 1890.
"En samtale i landsbygaden", 1884,
Randers Kunstmuseum/"Conversation in
the Village Street", 1884,
Randers Museum of
Art, Denmark.
Ring,
L.A. (Laurits Andersen) (1854-1933).
Navnet Ring tog han efter sin sydsjællandske
fødeby. Hans malemåde var realisme, senere fik
hans billeder symbolistiske træk. I sine genre-
og landskabsbilleder skildrede han Sjællands
landbefolkning. Interessante beskæringer og mange
detaljer kendetegner Rings billeder. Han var gift med kunstneren Sigrid Kähler, der var datter af pottemageren
Herman Kähler.
Ring,
L.A. (Laurits Andersen) (1854-1933).
Danish painter married to the daughter of
the potter Herman A. Kähler.
1
"I
høst. Tehusene,1885, Statens
Museum for Kunst. Det er Rings bror, der
er portrætteret som høstarbejder. Armene
er på næsten klassisk
manieristisk vis
lange. Imidlertid må de
overdimensionerede arme ses som udtryk for
styrke.
"Harvest
Time",
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
2
"Drænrørsgravere", 1885, Statens Museum for
Kunst/"Drain Diggers", 1885,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
3
"Ung pige, der ser ud af et tagvindue",
1885, Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur
og design, Oslo.
"Young Woman Looking outof a Roof
Window", 1885, The National
Museum of Art, Architecture and Design, Oslo.
4
"Et besøg i et
skomagerværksted", 1885, Statens Museum for Kunst. "A Visit to a
Shoemaker's Shop", 1885, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
5
"Pottemageren Herman A. Kähler i sit værksted", 1890, Randers Kunstmuseum. "The Potter Herman A. Kähler in his Workshop", 1890,
Randers Museum of
Art, Denmark.
6
"Tre dødningehoveder fra Convento dei Cappucini ved
Palermo", 1894, Statens Museum for
Kunst. "Three Skulls from Convento dei Cappucini at Palermo",
1894,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
1
"En skomager",
1885, Randers Kunstmuseum/"A Shoemaker",
1885,
Randers Museum of
Art, Denmark.
2
"Gåsevogterne ved
gadekæret i landsbyen Ring" , 1886, Randers Kunstmuseum. "Gooseherders at the
Village Pond in Ring", 1886,
Randers Museum of
Art, Denmark.
3
"Maleren i Landsbyen",1897, Statens Museum for Kunst/"The Painter in the Village",
1897, National Gallery of Denmark,
Copenhagen.
4
"Den unge kvinde og
efteråret", 1927, Randers Kunstmuseum/"The young Girl and
the Fall", 1927,
Randers Museum of
Art, Denmark.
1
"Landskab med popler. Septemberaften", 1895, Statens Museum for
Kunst. "Landscape with Poplars. September Evening", 1895,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
2
"I
havedøren. Kunstnerens hustru, Karrebæksminde",
1897,
Statens Museum for kunst.
"The Artist's Wife Standing
in the Garden Door",
1897, National
Gallery of Denmark, Copenhagen.
3
"Ved frokostbordet og morgenaviserne,
Karrebæksminde", 1898, Nationalmuseum,
Stockholm. Kunstnerens hustru Sigrid Kähler. "At
Breakfast", 1898,
Nationalmuseum Stockholm. The artist's wife Sigrid
Kähler.
4
"Efter solnedgang. Nu Skrider Dagen under, og Natten
vælder ud", 1899, Statens Museum for
Kunst. "After Sunset", 1899,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
"Sommerdag
ved Roskilde Fjord",
1900. "Summer Day at Roskilde Fiord",
1900.
Represented in The Canon of
Danish Art and Culture.
6
"Indhegnede grønninger ved en gård med en storkerede på taget, Skærbæk",
1903, Davids
Samling, København. "Fenced Greens at a Farm with a Stork's Nest on the Roof, Skærbæk", 1903, The David Collection, Copenhagen.
1
"På kirkegården i Fløng", 1904, Statens
Museum for Kunst/"Churchyard at Fløng, Zealand", 1904,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
2
"Landsbygade i Baldersbrønde",
1905, ARoS Aarhus Kunstmuseum/"Village Street at Baldersbrønde", 1905, ARoS Aarhus Museum of Art, Denmark.
3
"Kalkemanden. Det gamle hus bliver pudset op", 1908,
Statens Museum for Kunst. "Whitewashing the Old House", 1908,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
4
"Sædemanden", 1910, Statens Museum for Kunst/"The Sower", 1910,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
5
"Brøndgade, Sankt Jørgensbjerg", 1926, ARoS Aarhus Kunstmuseum/"Brøndgade, Sankt Jørgensbjerg", 1926,
ARoS
Aarhus Art Museum, Denmark.
Dame i rødt på
Amagertorv.
Lady
in Red at
Amagertorv,
Copenhagen.
Vinterscene
fra København, 1901.
Winter Street Scene Copenhagen,
1901.
Fischer,
Paul (1860-1934). Dansk maler og
tegner. Han blev født i København og døde i Gentofte.
Familien Fischer kom oprindeligt fra Polen, og Paul Fischer var 4.
generation i Danmark. Talentet for at male havde han fra sin far maleren
Philip August, senere malermester og fernisfabrikant. I
1876 var Fischer elev på Akademiet i København. Hans første billeder
var
portrætter og gamle forfaldne huse. I 1882 solgte han en illustration
til ugebladet "Ude
og Hjemme", hvor han med stor dygtighed skildrede det københavnske
byliv.
Takket være denne illustration blev han kendt
som kunstner og kom i
kontakt med de danske naturalister. Andre af hans
illustrationer kom i "Illustreret Tidende", "Juleroser"
og "Klods Hans". I 1884-85 illustrede han hefter om Georg
Brandes' politiske og kulturelle reportagesamling fra Tysklandsårene
"Berlin som tysk Rigshovedstad: Erindringer fra et femaarigt Ophold",
1885.
Og i 1893
illustrerede han bøger som "Kunstnerportrætter" og
børnebogen "Alfabetet". Fischer var en af de første
store danske plakatkunstnere. Det blev
til omkring 40 plakater i alt inspireret
af bl.a. den franske Art Nouveau kunstner Théophile Steinlen (1859-1923) og
Henri de Toulouse-Lautrec.
Imidlertid er Fischer
først og fremmest kendt som
maler af storbyens liv, ikke kun livet i København, men også i
skandinaviske, franske, tyske og italienske storbyer. Hans tidlige byscener er vintergrå
visende mennesker hastende gennem sne og slud. Efter et ophold i Paris fra 1891-95
fik hans billeder en lysere kolorit, inspireret af impressionisterne.
Han begyndte også at male solbeskinnede
strandscener med badende kvinder.
Fischer,
Paul (1860-1934).
Danish painter and illustrator. He was one
of the first great Danish poster artists and
influenced by
Théophile Steinlen
(1859-1923) and Henri de
Toulouse-Lautrec.
However he is primarily
known for his scenes of urban life.
1
"Vinterdag
på Kongens Nytorv", 1888. "A
Winter Day at Kongens Nytorv", 1888.
2
"En festaften ved Bazaren", 1893, Tivoli.
"A Night of Celebration at the Bazaar", 1893, Tivoli.
3
Parti fra Vesterbrogade med Frihedsstøtten i baggrunden.
View from Vesterbrogade in Copenhagen, in the background the Liberty Memorial.
4
Vinterscene
fra København, 1901/Winter Street Scene Copenhagen, 1901.
5
Selvportræt, Nytorv ved vintertide.
Self-Portrait, winter time at Nytorv, Copenhagen.
1
"Christian
IX meddeler den norske
stortingsdeputation sit samtykke til
at prins Carl overtager den norske
trone",
1906, Kongeslottet i Oslo.
I 1905 går Norge ud af unionen med Sverige.
Kong Christian 9. giver
tilladelse til, at hans barnebarn Carl må blive Norges Kong Haakon 7.,
og denne begivenhed skildrer Paul Fischer i dette billede.
Fischer har malet billedet i tre versioner, der findes på henholdsvis
det norske kongeslot,
Fredensborg Slot og Varde Museum.
"King
Christian IX informs the Norwegian
Parliamentary Deputation that he
Consents to Prince Carl's taking the
Norwegian Throne",
1906, The Royal Palace in Oslo.
2
Solbadning
i klitterne, 1916/Sunbathing
in the Dunes, 1916.
"Et Kobbel Heste udenfor en
Kro",
1878, Statens
Museum for Kunst.
Motivet af kroen
er Lindenborg
Kro vest for
Roskilde. Værket
er deponeret på
museet af Axel
Greve af
Rosenborg (f.
1950), søn af
Flemming, Greve
af Rosenborg
(1922-2002). "A
String of Horses outside an Inn",
1878,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
Bache, Otto(1839-1927).
Dansk maler af nationalromantiske almueskildringer
samt dyre-, historie- og
portrætmaler. Bache var elev af Wilhelm Marstrand på
Akademiet, hvor han begyndte kun
10 år gammel. Hans malestil svarede til Exners og Vermehrens
genrebilleder. Han var elev af Gerôme i Paris, et ophold, hvor han fik
kendskab til de franske realister, og det fik betydning for
billedstilen, og han blev inspireret af storbymenneskene og dyrene.
Bache var professor og direktør ved Kunstakademiet.
Mest kendt er nok billederne: "Et Kobbel Heste udenfor en
Kro" og "Marsk
Stig og de sammensvorne rider fra Finderup Lade efter mordet på Erik
Klipping på Skt. Cæcilia nat 1286". Om Mordet
i Finderup lade, se
nedenfor.
Til B.S. Ingemanns roman "Erik Menveds barndom" (Menved
var søn af
Erik 5. Klipping), fra
1891 havde Otto Bache udført illustrationer til
kongemordet i Finderup. Mæcenen brygger J.C. Jacobsen kendte
til illustrationerne og bestilte Otto Bache til at udføre historiemaleriet
"De sammensvorne" til Frederiksborgmuseet. Bache,
der søgte historisk korrekthed i sit maleri, havde ikke mange
kilder at støtte sig til. Personskildringen i "De
Sammensvorne" og selve
sceneriet er kunstnerens valg, men det
omgivende landskab er en gengivelse af egnen omkring Finderup,
som Bache besøgte og tegnede skitser af. Han navngav ikke
billedets personer. Imidlertid er det senere blevet antaget at
rytteren på den grå skimmel forrest i billedet skulle være
marsk Stig. Ifølge folkeviserne er rytterne udklædte som
munke, men i Baches billede ses ikke denne anonymitet, men
stormænd til hest bærende ringbrynjer og våben. Bache har
formået at skildre kongemordet på en romantisk dramatisk
måde, effekten er opnået ved en dyster farveholdning, hvor kun
den brændende lade i baggrunden, den gryende sol
i horisonten, hesteådslet i venstre nederste
billedhalvdel og skimlen forrest med blodstænk
lyser op i det nøgne barske efterårstriste
blågrå landskab. Scenen viser øjeblikket hvor
de sammensvorne er standset i flugten fra mordstedet og
betragter den brændende lade, over hvilken der kredser ravne
- en ravn varsler kommende død og skyld, synd og krig.
Den er også et et sindbillede på guddommeligt forsyn. Den
sorte ravn har fra oldtiden symboliseret kløgt og er anvendt
i heraldikken - Odins ravne Hugin og Munin orienterede Odin om
det, der var sket i verden.
Bache, Otto(1839-1927) Danish painter. At the age of 10 he became a pupil of
the painter Wilhelm Marstrand
at the Royal Danish Academy of Fine Arts
in Copenhagen. In the beginning he produced
paintings that look almost identical to those
produced by his elder
colleagues, Julius Exner and Frederik Vermeren,
who painted peasants in a realistic and often
romantic idyllic way. He
received the Academy's traveling scholarship and
went to the Netherlands and Belgium, where he
became acquainted with the modern Flemish
history painting, and to Paris where he became a
pupil of
Gerôme.
The French realist painters
of mid-19th-century had a great influence on his
style as well as the working people in the city
and animals did have, he never became a plein
air painter. Back in Denmark he began painting
animal- and history paintings and portraits,
furthermore he became interested in descriptions
of everyday life, and was the first "Street
Life"-painter in Copenhagen. He became professor
and director at the
Royal Danish Academy of Fine Arts.
1-4
"Et Kobbel Heste udenfor en
Kro",
1878, Statens
Museum for Kunst.
Motivet af kroen er Lindenborg Kro vest for
Roskilde. Værket er deponeret på
museet af Axel
Greve af
Rosenborg (f.
1950), søn af Flemming, Greve af Rosenborg
(1922-2002).
"A
String of Horses outside an Inn",
1878,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
"Køerne drives ud af stalden", 1885, Statens Museum for Kunst. "Farmers Driving Cows out of the Cowshed", 1885, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
4
"Soldaternes hjemkomst til København
1849", 1894/"The Soldiers Return to Copenhagen
1849", 1894.
Kong Erik 5. Klipping (Glipping)
(regeringsperiode 1259-1286),
blev som nævnt, myrdet i
Finderup Lade ved Viborg i 1286.
Erik Klipping var søn
af
Kong Christoffer 1. og Dronning Margrete Sprænghest.
Han var mindreårig da hans far
døde, og blev kronet som
10-årig, hans mor var formynder
for ham. I 1282 undertegnede
han, som den første konge, en
skriftlig forpligtelse, en
håndfæstning, der fastlagde
magtforholdet mellem kongen og
stormændene, han skulle bl.a.
årligt indkalde rigets bedste
mænd til danehof og sammen med
dem regere landet.
Erik Klippings mord er en uløst
gåde. Der var flere
indflydelsesrige personer, der
kunne have et motiv til at myrde
ham, men den der i eftertiden
har stået som hovedmanden bag
mordet er Marsk Stig Andersen
med til-/slægtsnavnet Hvide,
formentlig fordi han var
lyshåret, og måske efterkommer
efter Skjalm Hvide, men ikke i
direkte mandslinje, men
antagelig fordi adelsslægterne
blev indgiftet i hinanden. "Den
hvide klan",
Michael Kræmmer, Spektrum, 1999.
"Thi de var af stor slægt",
Marianne Johansen og Helle
Halding, Ebeltoft 2001.
Kilder til "Mordet i Finderup
Lade" er primært
folkeviser.
Ifølge folkeviserne ønskede
marsken (hærføreren) Stig
Andersen hævn over Erik
Klipping, der havde haft en
affære med hans kone Ingeborg,
mens han i Sverige kæmpede for
kongen. Blandt Marsk Stigs
medsammensvorne var kongens
kammermester Rane Jonsen,
der havde udtænkt, hvordan
kongen kunne lokkes i en fælde.
Rane overtalte Kong Erik til at
gå med på jagt i en skov nær
Finderup lade, hvor andre
medsammensvorne, forklædte som
munke, ventede på at kongen og
Rane skulle dukke op, men det
trak ud, hvorfor de drog til
Finderup, hvilket betød at Ranes
plan
om at kongen skulle omkomme ved
et vådeskud ikke blev til noget.
Rane førte kongen til Finderup,
hvor de lagde sig til at sove i
kirkeladen, hvor
de sammensvorne med Marsk Stig i
spidsen ankom og spurgte efter
kongen, der havde gemt sig i
halmen, og Rane nægtede, at
kongen var
tilstede, men pegede samtidig på
hans skjul, og han blev dolket
ihjel. Kongen nåede dog at
erklære Stig og Rane fredløse. I
1287 dømte
Danehoffet (en domstol) 9
stormænd, herunder Marsk Stig og
Rane Jonsen for delagtighed i
kongemordet.
Marsti han udaf landet for
og vandt både hæder og ære:
hjemme blev kong Erik, han lokket hans
hjertenskære.
men fruen sidder i Sjælland,
så mangt der hun sørger.
Der kom ridende i den gård,
de munke i kappe grå.
De tøved ej ret så længe,
de vidste hvor kongen lå.
De stunge ham med svær og spyd,
de gav ham ingen frist.
Der de havde vejet den ædle herre,
så søgte hver til sin hest.
Ifølge folkevisen var der
tale om et jalousidrab begået af Marsk Stig, men formentlig
var den reelle årsag til kongemordet af politisk karakter,
f.eks. kunne det have været Klippings fjende hertug
Valdemar af Sønderjylland, der havde et oplagt motiv -
Klipping havde fængslet ham på grund af nogle stridigheder
om hertugens rettigheder, og Marsk Stig kunne være blevet
dømt for mordet af en magtperson, der kunne dømme uskyldige,
og derved selv slippe for straf. Hertug Valdemar var
potentiel kandidat til tronen, han kunne i tilfælde af
Klippings død udfordre hans søn Erik Menved, imidlertid blev
hertug Valdemar efter mordet på Erik Klipping rigsforstander
for Klippings søn
Erik 6. Menved, og hans formynder blev
moderen Dronning Agnes. Dronning Agnes kunne også
stå bag mordet, hun var den forsømte hustru, der var vidne
til Klippings ubekymrethed om landets tilstand, og at han
var lagt for had af landets indflydelsesrige personer som en
uduelig regent, og hans foretrukne beskæftigelse var at
holde til i drikkelag og forlyste sig med andre kvinder.
Dronningen kunne have ønsket sin søn som ny konge og selv
den magt, der var forbundet med at være formynder for en
barnekonge.
Endelig kunne der være tale om kongens betroede,
stormændene, der ønskede at gøre det af med en håbløs regent
og foretog en rituel likvidering - Klipping blev ifølge
danehoffet myrdet med 56 dolkestik af 9 mænd, og hvis Rane
Jonsen ikke var en af dem, der dolkede kongen til døde,
fordi hans opgave havde været at lokke kongen i en fælde,
kan 8 mænd have stukket kongen 56 gange, et langt større
antal dolkestik end nødvendigt for at effektuere mordet,
eller en mand kunne have stukket ham 56 gange på vegne af de
8 stormænd, men alt i alt bliver det 7 dolkestik per mand.
7-tallet er det mest betydningsfulde tal i Bibelen,
de 7 dødssynder,
de 7 korsord, Fadervors 7 bønner, Skabelsens 7 dage,
Jesus uddriver 7 onde ånder, og 7 er det fuldendte tal, et
helligt tal etc. Tro eller overtro i forbindelse med tallet
7 kunne pege i retningen af en rituel likvidering, der
skulle bringe landet held og fremgang.
Om mordet i Finderup lade: Operaen "Drot og Marsk" fra 1878
af Peter Heise og Chr. Richardt. "Marsk Stig-viserne", Helge
Toldberg, G.E.C. Gads Forlag, 1963. Ebbe Kløvedal Reich
"Festen for Cæcilie - Den hemmelige beretning om et
kongemord" 1979 og i 1989 teaterstykket "Land i Våde",
opført af Grønnegårds teatret i Christiansborg Ridehus.
"Marsken rider igen - Om mordet på Erik Klipping, Rumelands
sange og marsk Stig-viserne", Jens E. Olesen m.fl.,
Laboratorium for folkesproglig Middelalderlitteratur, Odense
Universitet. Nr. 8, 1990. "Middelalderen i eftertidens
billede. Folkeviser og historiske digte. Fortolkning",
"Marsk Stig. Den lange Vise" (p. 39-46), Vejle Kunstmuseum,
1999.
1-4
Mindekorset/Finderupkorset for Erik Klipping,
rejst 1891, står på det sted, hvor Finderup lade
stod i 1286, og hvor den oprindelige kirke lå, som
blev revet ned i midten af 1500-tallet. Korset blev
skænket af Thor Lange i anledningen af 650-års dagen
for mordet, det er tegnet af arkæolog J.B. Løffler.
5
Finderup Kirkeved Viborg opført omkring år 1200. Umiddelbart efter mordet på Erik Klipping blev der i Finderup rejst et bodskapel, hvor laden stod. Dette bodskapel skulle have været Finderups første kirke.
"Samson hos filistrene", 1863, Statens Museum
for Kunst. "Samson
and the
Philistines",
1863,
National Gallery
of Denmark,
Copenhagen.
"Christian d. 2. i fængslet i Sønderborg Slot", 1871, Statens Museum for Kunst. "The Imprisoned Danish King Christian II", 1871, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
"Kristusi Emmaus", Ulsted Kirke, Vendsyssel. Kopi af Carl Blochs billede "Kristus i Emmaus", 1878, Löderup Kirke, Skåne. Kopien er malet af kunstmaler Andersen fra Thisted.
"Christ at Emmaus",Ulsted Church, Denmark. Copy after Carls Bloch's painting "Christ at Emmaus", 1878, Löderup Church, Scania.
"Den 17-årige prins Christian hos den døende
kansler Niels Kaas",
1880,
Det Nationalhistoriske
Museum på Frederiksborg
Slot.
"The 17-year-old Prince Christian at the
Deathbed of Chancellor Niels Kaas",
1880, The Museum of National History at
Frederiksborg Castle,
Denmark.
"En sommerdag", 1887.
Billedet er
anvendt med
tilladelse fra
Jesper Bjerre
Jensen.
"A Summer Day", 1887, Private Collection.
Bloch,
Carl Heinrich (1834-1890).
Dansk maler, elev af
Wilhelm Marstrand. Genremaleri. Historiske og
religiøse billeder. Et selvportræt fra 1888 hænger på Uffizierne
i Firenze.
Bloch,
Carl Heinrich
(1834-1890). Danish painter. He was a pupil
of
Wilhelm Marstrand. A self-portrait hangs
in the Uffizi Gallery in Florence.
"En såret dansk kriger", 1865,
Statens Museum for Kunst. "A Wounded Danish
Warrior", 1865,
Danish National Gallery.
Baumann, Elisabeth Jerichau (1819 Warszawa-1881 København). Gift
med billedhuggeren Jens Adolf Jerichau (1816-1883), som hun mødte i Rom. Hun kom
i opposition til Høyens idé om det nationalromantiske
folkelivsmaleri, en af grundene til, at hun til sit motivvalg føjede
danske almuebilleder og historiske motiver, f.eks. "Danmark",
1851, inspireret af Treårskrigen.
Birgit Pouplier udgav i 2001 sin biografiske roman om Elisabeth Jerichau Baumann med titlen "Lisinka".
"En lille dreng
skal i bad",
1873,
Nationalmuseet.
"Little Boy at
Bathtime",
1873, The
National Museum
of Denmark.
"Hos
klinkemanden",
1891, Statens
Museum for
Kunst.
"The Pottery
is Repaired",
1891, Danish National Gallery.
"En sypige,
pinsemorgen",
1882, Randers
Kunstmuseum. "A
Seamstress, Whit
Sunday Morning",
1882, Randers
Museum of Art,
Denmark.
Tornøe, Wenzel (1844-1907). Dansk
genremaler. Født ved Svendborg og død på
Frederiksberg. Ud over sine folkelivsskildringer
malede han også portrætter og altertavler. Tornøe blev uddannet på
Akademiet
fra
1860-65. Fra 1871 foretog han rejser til
Italien, Holland og Frankrig. Tornøes mest
kendte billede er formentlig
"En sypige,
pinsemorgen", 1882.
Dagbladet
Politikens kunstkritiker Emil Bonnesen skrev i
1884: "Vore unge malere udstiller for
tidligt. De træder frem for offentligheden
længe før de har opnået det nødvendige
herredømme over kunstens tekniske midler ...
Deres åndelige udvikling forsømmer de helst.
Og hjernen har dog fuldt så meget med kunsten
at gøre som øjet og hånden ... en maler, der
udmærker sig ved en sjælden mangel på
originalitet og ejer en dertil svarende,
indgående forståelse af, hvordan madposen skal
skæres er Wenzel Thornøe".
Haerendel, "Portræt af piberygende fisker".
Mackeprang,
"Kronhjort", ARoS Aarhus Kunstmuseum.
Haerendel, Harry
(Genremaleri)
(1896-1991). Tysk
marinemaler. Billedet er et
af de utallige kopier, der
er malet af "Fiskeren".
Personen der er portrætteret
er den nederlandske fisker
og redningsmand Dorus (Theodorus)
Rijkers (1847-1928), der var den redningsmand, der havde reddet det største antal mennesker (487) fra druknedøden og derfor blev folkehelt.
Redningsbådsmuseet
"DorusRijkers
Redding
Museum" i
den
nordhollandske
by Den
Helder
er
opkaldt
efter
den
berømte
redningsmand.
Billedet
har ofte
været
tilskrevet
Michael
Ancher,
der
skildrede
Skagensfiskernes
liv.
Mackeprang, Adolf (Genremaleri)
(1833-1911). Dansk dyremaler.
Sonne, Jørgen
Valentin (1801-1890).
Dansk
maler,
født i Birkerød og død i København. Sonne
malede dyrebilleder, italienske motiver,
romantiske billeder fra Nordsjælland og
slagscener inspireret af
De slesvigske krige, hvor hans nationale
begejstring skinner igennem, idet han kun
skildrede de danske troppers fremgang, hans
historiske billeder er dog prisværdig
nøjagtige.
Fra 1815-28 modtog
Sonne undervisningen på
Akademiet, han var elev af
Eckersberg
og Lund. I 1828
rejste han til München, hvor han studerede ved
akademiet i tre år. Herfra rejste han til
Italien og var tilbage i Danmark ca. 1840. Han
udstillede 59 gange på Charlottenborg i årene
1818-86. Separatudstillinger af Sonnes værker
holdtes i Kunstforeningen
1890 og 1925. I 1871 blev han udnævnt til
titulær professor. Under
opholdet i München kom Sonne i forbindelse med
romantikkens tyske maleri, hvis koloristiske og
lineære egenskaber prægede hans kunst livet
igennem. Han tilegnede sig særligt det tyske
slagmaleri, som efter hjemkomsten stilles i den
nationale danske bevægelses tjeneste. Under
Italiensopholdet og en periode efter at være
kommet tilbage beskæftigede Sonne sig mest med
italienske folkelivsbilleder. Til trods for at
mange elementer i hans billeder er af udenlandsk
oprindelse, blev Sonne en betydelig faktor i den
nationale danske kunst under Høyens ledelse,
bl.a. fordi en vis kejtethed i udførelsen
giver udtryk for menneskelighed og
stemningsfylde.
Sonnes væsentligste værk erfrisen på Thorvaldsens Museum i København:
Thorvaldsens hjemkomst (1846-48). Den blev
til i samarbejde med museets arkitekt M.G. Bindesbøll
og
restaureret af Axel Salto
1951-59.
"Brudefærd fra det nordlige Sjælland,
hvor den hjemkomne soldat finder sin
Forlovede som en andens Brud", 1856,
ARoS Aarhus Kunstmuseum.
"Wedding in Northern Zealand. The
Returning Soldier Finds his Fiancée the
Bride of Another",
ARoS Aarhus Museum of Art, Denmark.
Billedet er malet mellem de to
Slesvigske Krige. Personerne bærer
egnstypiske dragter.
Den hjemvendte soldat ses til venstre i
billedet i sin landsoldatuniform. Han
har mistet sin venstre hånd i krigen.
Kvinden ved hans side holder ham under
armen, og ved hendes side ses
troskabssymbolet, en hund. Soldatens
blik er rettet mod de to kvinder, hvor
den ene hvisker til den anden. Foran
brudefølget ses selve bruden. Hun holder
Bibelen i hånden. Hun går lidt
foroverbøjet, ser trist nærmest
brødebetynget ud. Bruden er lige kommet
ud af kirkedøren, og brudgommen i den
grønne jakke er på vej ned ad kirkestien.
Bag ham ses, korresponderende med
kvinderne i brudens følge, to mænd der
samtaler. Uden for kirken venter en
hestetrukken vogn forspændt at to heste,
den ene er en hvid hest.
Stemningen i billedet bærer ikke præg af
en glædesfest men af tristesse. Det er
løvfaldstid, det er efterår, livets
efterår. Den hvide hest kan symbolisere
en forudanelse om dødens snarlig komme.
Til højre for bruden står graveren med
sin spade klar til at nedgrave urnen,
der er placeret bag ham.
I billedet
"En ligfærd. Motiv fra det nordlige
Sjælland" (se nedenfor) viser
Sonne det videre forløb af historien.
Bemærkes skal, at der er et tredje
billede i denne fortælling, et billede
af en dåbshandling, som ikke vides hvor
findes.
"En ligfærd. Motiv fra det nordlige
Sjælland", 1859, ARoS Aarhus Kunstmuseum. "A Funeral. Motif from Northern
Zealand",
1859,
ARoS Aarhus Museum of Art, Denmark.
Graveren i brudefærdsbilledet ovenfor er
en hentydning til brudens begravelse,
som foregår på dette billede. Tunge
skyer skaber den rigtige
begravelsesstemning. Ventende på at
pynte graven ses fire kvinder.
Silhuetten af et kvindeansigt ses bag
dem, her er tale om en overmaling. Igen
ses en hund, dog af en anden race, den
ser ned i graven. Ved træet til højre i
billedet ses den forsmåede soldat igen.
Han er trofast mod sit livs kærlighed
til det sidste. Til venstre i billedet
ses begravelsestoget. Den kransepyntede
sorte kiste bæres af fire mænd. Foran
kisten går ægtemanden med et barn i hver
hånd.
De to billeder er helt i
Høyens ånd, en dyrkelse af
danskheden, det nationalromantiske, det
korrekte så som skikke og dragter og
ikke mindst skal det være moralsk
opbyggeligt, man svigter ikke den, man
har lovet troskab, hun valgte forkert,
og se så hvordan det gik.
1
"Romersk karneval", efter 1840, Randers Kunstmuseum/"Carnival in Rome", after 1840,
Randers Museum of Art, Denmark.
2
"Slaget ved Isted
den 25. juli 1850", 1850, Statens Museum for Kunst. "Battle of Isted, 25th of July 1850", 1850,
National Gallery of Denmark,
Copenhagen.
3
"Rytterkampen ved Århus den 31.
maj 1849", 1853, ARoS Aarhus Kunstmuseum. Preussiske
husarer og danske dragoner er skildret i kamp under den
1. Slesvigske Krig. Billedet viser en dramatisk
situation i høj fart. Trods et højt dødstal er der intet
spor af blod i billedet. Yderst til højre ses Aarhus
Domkirke, og i bugten sejler dampkrigsskibe. "Cavalry Engagement at Aarhus 31 May 1849", 1853, ARoS Aarhus Museum of Art, Denmark.
4
"I
Dybbøl Skanser i April 1864",
1871/"The Battle of Dybbøl, April 1864",
1871.
Sonnes frise
(1846-48)
Thorvaldsens Museum,
København
Frisen viser
Bertel Thorvaldsens hjemkomst
til København
den
17. september 1838 på
fregatten Rota
efter
at have arbejdet
over 40 år i Rom. Om bord på Rota
var hans samling af kunst og
hovedparten af hans egne
værker.
Frisen er Sonnes hovedværk.
Den blev til i samarbejde
med museets arkitekt M.G. Bindesbøll
og
restaureret af Axel Salto
1951-59.
Sonne's
Frieze
(1846-48)
Thorvaldsens
Museum, Copenhagen Bertel Thorvaldsen's homecoming
to Copenhagen17th
September 1838, after
having worked more than 40 years in Rome.
På pakken står initialerne "A.T." for Alberto Thorvaldsen. I 1797 kom Thorvaldsen til Italien og tillagde sig det italienske navn "Alberto". The initials "A.T." stand for Alberto Thorvaldsen, the name he gave himself during his stay in Italy.
1
Fregatten Rota som sejlede
Thorvaldsen og hans værker hjem til København/The Frigate Rota brought Thorvaldsen and his
sculptures to Copenhagen.
2
H.C.
Andersen hilser Thorvaldsen velkommen hjem/The fairytale writerH.C. Andersen waves
his top hat to welcome Thorvaldsen.
3
Thorvaldsen går fra borde. Bag ham står fregatten Rotas kaptajn Hans Birch Dahlerup. Thorvaldsen blev efter sin hjemkomst udnævnt til æresborger i København. Thorvaldsen go ashore. Behind him is the captain of Rota Hans Birch Dahlerup. After his homecoming Thorvaldsen was appointed honorary citizen of Copenhagen.
Naturalismen
forsøger en objektiv efterligning af
omgivelserne/naturen f.eks. landlige omgivelser. Æstetik
kommer før moral. Kunstneren er neutral, søgte
efter hver enkelt motivbestanddels lokalfarve, ønsker at
afspejle naturens organiske liv, livet under åben himmel,
alt hvad der er skabt, fødes, lever og dør, mennesker,
dyr, planter, det fremstilles i kunsten, som malerne ser
det.
Frederikke Amalie Hammershøi, født
Rentzmann (1838-1914), kunstnerens mor,
1886, privateje. Se
Whistlers
mor.
Frederikke
Amalie Hammershøi, née Rentzmann
(1838-1914), the Artist's Mother, 1886,
private collection. See
Whistler's
Mother.
"Fra en bondegård, Refsnæs",
1900, Davids Samling, København.
"From a Farm,
Refsnæs",
1900, The David Collection, Copenhagen.
Hammershøi,
Vilhelm
(1864-1916).
Dansk
maler, der viste en ny retning inden for den accepterede naturalisme. Han
definerede selv billedets baggrund og
medtog ikke nødvendigvis det han så, det der
faktisk var, men kunne udelade det. I "Asistisk
Compagnis bygninger, set fra Skt. Annæ Gade" er det
bygningerne, der er væsentlige, og der er ingen
forstyrrende detaljer. Hammershøi malede
interiører, portrætter,
arkitekturbilleder og landskaber. Han blev uddannet på
Akademiet 1879-84 under Frederik Vermehren. Senere var han elev hos
P.S. Krøyer.
Han var medstifter af Den Frie Udstilling i 1891.
"Portræt
af en ung pige. Kunstnerens søster
Anna Hammershøi", 1885, var det
billede, som han debuterede med på Charlottenborg. I 1887
var han
i Holland, hvor han studerede de
nederlandske 1600-tals kunstnere.
Han foretog også rejser til Belgien,
Tyskland, Italien, Frankrig og
England.
Kendetegnende for
Hammershøi er sorte, hvide, grå og blålige nuancer, kølige farver i
enkle interiører fra især Strandgade 30 i København, hvor han boede fra
slutningen af 1890'erne. Hammershøi er
blevet kaldt "Den danske
Vermeer", begge skildrede
interiører fra deres samtid.
Hammershøi,
Vilhelm(1864-1916). Danish painter with
international reputation - interiors,
portraits/figures (psychologically probing
portraits of his wife Ida), architecture
renditions and landscapes. At The
Royal Danish Academy of Fine Arts in Copenhagen
he
was apprenticed
under Frederik Vermehren and later
P.S.
Krøyer. In 1891 he was co-founder of The
FreeExhibition.
He
made
his official debut as an artist
in 1885 at Charlottenborg, Copenhagen, with "Portrait of a Young
Girl. The Artist's Sister Anna Hammershøi".
In 1887 he visited the Netherlands studying the
Dutch painters of the 17th century, he also
traveled in Belgium, Germany, Italy,
France and England.
His simple and quiet
interior paintings, particularly depictions of
the interior of his home in Strandgade 30 in
Copenhagen, where he lived from the late 1890s,
were characterized by black,
white, gray and bluish nuances. He was fascinated
with the use of grisaille (a style of painting in gray
tints), a technique employed by several leading artists of
the time, including
James
Abbott McNeillWhistler, whom he admired. Hammershøi
had been referred to as "The Danish
Vermeer"
- they both described contemporary interiors.
1
"Portræt
af en ung pige. Kunstnerens søster
Anna Hammershøi", 1885, Den Hirschsprungske Samling. "Portrait of a Young
Girl. The Artist's Sister Anna Hammershøi",
1885, The Hirschsprung
Collection, Copenhagen.
2
"Kvindefigur set fra ryggen", 1888, Statens
Museum for Kunst/"Figure of a Woman", 1888,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
3
"Nøgen kvindelig model", 1889, Statens Museum for Kunst/"Seated Female Nude", 1889,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
4
"Portræt af Ida Ilsted, senere kunstnerens hustru", 1890,
Statens Museum for Kunst. Ida Ilsted var søster til
maleren Peter Ilsted. Billedet er malet efter et
fotografi og baggrundsdetaljerne er
udeladt. Portrait of Ida Ilsted, later the Artist's Wife",
1890,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
5
"Fra det gamle Christiansborg. Sent efterår",
1890-92, Statens Museum for
Kunst. "The Old
Christiansborg Palace. Late Autumn",
1890-92,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
6
"Dobbeltportræt af kunstneren og hans hustru", 1892,
Davids Samling,
København. "Double Portrait, the Artist and His Wife", 1892,
The David Collection, Copenhagen.
1
"Artemis",
1893-1894, Statens Museum for Kunst/"Artemis",
1893-1894, National Gallery of Denmark,
Copenhagen.
2
"Aften i dagligstuen", 1894, Davids
Samling, København/"Evening in the Living Room", 1894, The David Collection, Copenhagen.
3
"Dobbeltportræt, kunstneren og hans hustru", 1898,
ARoS Aarhus Kunstmuseum. "Double Portrait, the Artist
and His Wife", 1898, ARoS Aarhus Museum of Art, Denmark.
4
"Portræt af Alfred Bramsen",
Gottorp Slot/"Portrait
of Alfred Bramsen", Gottorf
Castle, Germany.
5
"Portræt af en ung kvinde",
Gottorp Slot/"Portrait
of a Young Woman", Gottorf Castle,
Germany.
1
"Interiør fra gård i Strandgade", 1899, Toledo Museum of Art/"Interior of Courtyard, Strandgade", 1899, Toledo Museum of Art.
"Støvkornenes dans i solstrålerne", 1900, Ordrupgård, Charlottenlund.
"Dust Motes Dancing in the Sunbeams", 1900, Ordrupgaard Collection, Copenhagen.
Represented in The Canon of
Danish Art and Culture.
3
"Fra en
bondegård, Refsnæs", 1900, Davids
Samling, København/"From a Farm, Refsnæs", 1900,
The David Collection, Copenhagen.
4
"Fra Fortunen", 1901, Statens Museum for Kunst/"From a Deerpark near Copenhagen", 1901,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
5
"Stue i Strandgade med solskin på gulvet", 1901, Statens Museum for
Kunst. "Interior in Strandgade, Sunlight on the Floor",
1901,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
1
"Asistisk Compagnis bygninger, set fra Skt. Annæ Gade",
1902, Statens Museum for
Kunst. "The Buildings of the Asiatic Company, seen from St
Annæ Street", 1902,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
2
"Stueinteriør med udsigt til svalegang", 1903, Davids
Samling, København. "Interior with a View of an External Gallery", 1903,
The David Collection, Copenhagen.
3
"Solskin i dagligstuen III",
1903/"Sunshine in the Living Room
III", 1903.
4
"Ung bøgeskov, Frederiksværk", 1904,
Davids
Samling, København/"Young Beech Wood, Frederiksværk", 1904,
The David Collection, Copenhagen.
"Træstammer. Arresødal, Frederiksværk", 1904, Statens Museum for
Kunst. "Tre Trunks. Arresødal, Frederiksværk", 1904,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
2
"Åbne døre. Strandgade 30", 1905, Davids Samling, København/"Open
Doors. Strandgade 30",
1905, The David Collection, Copenhagen.
3
"Tre skibe, Christianshavns Kanal", 1905,
Davids Samling,
København/"Three Ships", 1905,
The David Collection, Copenhagen.
4
"Petri Kirke", 1906, Statens Museum for Kunst/"St Peter's Church, Copenhagen", 1906,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
5
"Rønne-alleen ved Snekkersten", 1906,
Davids Samling,
København. "Avenue of Rowan Trees near Snekkersten", 1906, The David Collection, Copenhagen.
1
"Interiør. Ung
kvinde set fra ryggen", 1904, Randers Kunstmuseum. "Interior with Young Woman Seen from the Back",
1904, Randers Museum of Art,
Denmark.
2
"Stue, Solskinsstudie", 1906,
Davids Samling, København/"Living
Room, Study of Sunlight",
1906,
The David Collection, Copenhagen.
3
"Ida Hammershøi", 1907, ARoS Aarhus Kunstmuseum/"Ida Hammershøi", 1907, ARoS Aarhus Museum of Art, Denmark.
4
"Kunstnerens hustru Ida Hammershøi med en tekop",
1907, Statens Museum for
Kunst. "Ida Hammershøi, the Artist's Wife, with a Teacup",
1907,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
5
"Kvindelig model", 1909-10, Statens Museum for Kunst/"Female Model", 1909-10,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
6
"Nøgen, kvindelig model", 1910,
Davids
Samling, København/"Nude Female Model", 1910, The David Collection, Copenhagen.
1
"Nøgen kvindelig model",
1889, Randers Kunstmuseum/"Nude Female
Model", 1889, Randers Museum of Art.
"Selvportræt. Villa Spurveskjul", 1911, Statens Museum for
Kunst. "Self-Portrait. The Cottage Spurveskjul", 1911,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
4
"Interiør, Bredgade", 1911, ARoS Aarhus Kunstmuseum/"Interior, Bredgade", 1911, ARoS Aarhus Museum of Art, Denmark.
Ilsted,
Peter(1861-1933).
Dansk
maler
født
i
Sakskøbing
og
død
i
København.
Elev
på
Akademiet
fra
1878-84.
Hans
første
billeder
var
realistiske
hverdagsskildringer.
Inspireret
af
sin
svoger
Vilhelm
Hammershøi
fik
hans
billeder
en
enkelhed
og
en
poetisk
naturalisme.
Ilsted,
Peter (1861-1933).Danish
painter.
From
1878-84
he
studied
at
the
Royal
Danish
Academy
of
Fine
Arts
in
Copenhagen.
In
his
early
paintings
he
depicts
aspects
of
everyday
life.
Later
he
was
influenced
by
his
brother-in-law
Vilhelm
Hammershøi's
attraction
to
simplicity,
and
in
his
works
poetic
naturalism
appeared.
"En ung pige, der
renser kantareller", 1892, Statens Museum for Kunst. "Young Girl Preparing Chanterelles", 1892,
National Gallery of Denmark,
Copenhagen.
"En lille pige ved et klaver",
1897,
ARoS
Aarhus
Kunstmuseum. "A little Girl at a Piano", 1897, ARoS Aarhus Museum of Art, Denmark.
Holsøe,
Carl (1863-1935).
Dansk
kunstner/Holsøe, Carl (1863-1935).
Danish painter.
"Venter ved vinduet", ca. 1900. "Wating by
the Window",
c. 1900.
"Interiør
med ung
pige der
læser",
1903,
Statens Museum for
Kunst.
"Interior
with a
Young
Girl
Reading",
1903,
National Gallery of Denmark,
Copenhagen.
"Interiør. Læsende dame",
1913,
ARoS Aarhus Kunstmuseum. "Interior. Woman Reading",
1913,
ARoS Aarhus Museum of Art.
"Mor og barn i et spisestueinteriør",
1935. "Mother and Child in a Dining Room Interior", 1935.
Foto, Det Kongelige Bibliotek.
Materialet er fri af ophavsret.
Klik for at se hele billedet.
"Den lille havfrue", 1913, Langelinie,
København.
"The Little
Mermaid",
1913, Langelinie, Copenhagen.
Eriksen,
Edvard(1876-1959). Dansk naturalistisk billedhugger.
Født i København. Eriksen stod fire år i lære
hos billedskærer Sophus Petersen, herefter
uddannede han sig på teknisk skole og på
Akademiet fra 1894-99. I 1904 modtog han
Eckersbergs
Medalje. Fra 1906 rejste han rundt i
Europa og opholdt sig i længere tid i
Firenze og Carrara. Fra 1908-19 var han lærer ved
Kunstakademiet i København. I 1916 blev han
udnævnt til professore onorario (æresprofessor)
ved akademiet i Carrara i Italien. Han arbejdede
som konservator ved Thorvaldsens Museum fra
1930-53.
Edvard Eriksens mest kendte og verdensberømte
arbejde blev bronzeskulpturen "Den lille
havfrue", 1913, doneret at kunstmæcenen
brygger Carl Jacobsen, støbt hos hofbronzestøber
Lauritz Rasmussen, opstillet på Langelinie i
København. Skulpturen er inspireret af
H.C. Andersens eventyr "Den lille havfrue", 1837, og
den franske billedhugger
Henri Chapus skulptur
Jeanne d'Arc, 1873.
Skulpturen blev udført som en hyldest til
solodanseren Ellen Price (1878-1968). I 1909
havde brygger
Carl Jacobsen set og var blevet
fascineret af Ellen Price i balletten "Den lille
havfrue". Det var kunstnerens hustru Eline
Eriksen, der stod model til nøgenstudierne og
Ellen Price til hovedet. I 2010 var "Den lille
havfrue" udstillet i den danske pavillon på
Verdensudstillingen Expo 2010 i Shanghai i Kina.
Eriksen,
Edvard(1876-1959).
Danish sculptor. He was born in Copenhagen, and
he died in Copenhagen. He served his four years
apprenticeship under the sculptor Sophus
Petersen, after this he was educated at
Technical School and at the Royal Danish Academy
of Fine Arts in Copenhagen. In 1904 he received
the
Eckersberg
Medal. From 1906 he traveled throughout Europe,
he stayed in Florence and Carrara for a time.
From 1908-19 he taught at the Copenhagen
Academy. In 1916 he was appointed Professore
Onorario (Honorary Professor) of the Fine Art
Academy in Carrara, Italy. In 1930 he took the
position of museum conservator at
Thorvaldsens
Museum. Eriksen's sculptor
"The Little Mermaid",
1913, became world famous. "The Little
Mermaid", was donated by the patron of art
brewer Carl Jacobsen, casted in bronze by the
court bronze caster Lauritz Rasmussen, placed at
Langelinie in Copenhagen. The sculptor was influenced
by
H.C. Andersen's fairytale "The Little Mermaid",
1837, and by the sculpture
Joan of Arc,
1873, executed by Henri Chapu,
and was created as a
tribute to the prima ballerina Ellen Price
(1878-1968). In 1909 the brewer
Carl Jacobsen
attended the ballet, and became fascinated by
Ellen Price as "The Little Mermaid", and she
posed for the sculptor, however it was Eline
Eriksen, the artists wife, who posed for his
nude studies. The sculptor is a national symbol
and a famous tourist attraction.
I 2010 "The Little Mermaid" is exhibited at the
Danish Pavilion at Expo 2010 in Shanghai, China.
H.C. Andersens eventyr "Den
lille havfrue", 1837"...hendes
Hud var saa klar og skjær som et Rosenblad, hendes Øine
saa blaa, som den dybeste Sø, men ligesom alle de andre
havde hun ingen Fødder, Kroppen endte i en Fiskehale."
"Jeg skal lave dig en Drik, med den skal du, før Sol
staar op, svømme til Landet, sætte dig paa Bredden der
og drikke den, da skilles din Hale ad og snerper ind til
hvad Menneskene kalde nydelige Been, men det gjør ondt,
det er som et skarpt Sværd gik igjennem dig. Alle, som
see dig, ville sige, du er det deiligste Menneskebarn de
have seet! du beholder din svævende Gang, ingen
Dandserinde kan svæve som du, men hvert Skridt du gjør,
er som du traadte paa en skarp Kniv, saa dit Blod maatte
flyde. Vil du lide alt dette, saa skal jeg hjælpe dig?"
(Havhexen til den lille havfrue).
H.C. Andersens eventyr "Den
lille Havfrue"
fra Eventyr fortalte for
Børn, 3. hæfte, 1837
Hans Christian Andersen's fairytale
"The
Little Mermaid", 1837 "Her
skin was as soft and tender as a rose petal, and her eyes
were as blue as the deep sea, but like all the others she
had no feet. Her body ended in a fish tail."
"I shall compound you a draught, and before sunrise you must
swim to the shore with it, seat yourself on dry land, and
drink the draught down. Then your tail will divide and
shrink until it becomes what the people on earth call a pair
of shapely legs. But it will hurt, it will feel as if a
sharp sword slashed through you. Everyone who sees you will
say that you are the most graceful human being they have
ever laid eyes on, for you will keep your gliding movement
and no dancer will be able to tread as lightly as you. But
every step you take will feel as if you were treading upon
knife blades so sharp that blood must flow. I am willing to
help you, but are you willing to suffer all this?" (the
witch to the Little Mermaid).
HavfruemorderenJørgen
Nash
Jørgen Nash - The
murder of the Little
Mermaid
Den lille
havfrue har været udsat
for adskillige hærværk,
det første var i 1964,
hvor hovedet blev savet
af. Den danske
forfatter, maler og
professor Jørgen Nash
(1920-2004) blev afhørt
i sagen, men undgik
tiltale. I 1997 udkom
Nashs erindringer
"Havfruemorderen krydser
sine spor", og i bogen
tilstod han, at det var
ham, der med en
nedstryger havde savet
hovedet af "Den lille
havfrue" og kastet det i
Utterslev Mose.
Imidlertid om det er sandt at
det var Nash, der savede hovedet
af nationalsymbolet er stadig
uvist, måske var tilståelsen en
happening som gav særdeles god
reklame.
Vandalism
against the Little
Mermaid had happened
several times. In 1964
the Mermaids head has
been sawed off - a trial
for homicide, the Danish
Police search for murder
suspects, and the
Danish writer,
painter,
professor
Jørgen
Nash (1920-2004)
had been
questioned by the
police, and the case was
dropped. In 1997 Nash's
memories "The
Mermaid-murderer
returned to the scene of
his crime" was published,
and in the book he
confessed having done it
- with a hacksaw he
sawed the head
of and threw it into
Utterslev bog north of
Copenhagen.
Jørgen Nash
tv. sammen med
forfatterne Hans
Lyngby Jepsen,
Hans Jørgen
Lembourn og Elsa
Gress, 1958. Jørgen Nash
to the left,
together with the Danish authors Hans
Lyngby Jepsen,
Hans Jørgen
Lembourn and
Elsa
Gress, 1958
King Christian IX and Queen Louise's double sarcophagus,
The Glücksburger Chapel,
Roskilde
Cathedral,
executed 1910-18,
by the architect Hack
Kampmann. The
three sculptures surrounding the sarcophagus symbolizing "Memory",
"Sorrow" and "Love" was executed by
Edvard Eriksen.
"Klods-Hans" (eventyr, 1855, af
H.C. Andersen) opstillet 1966, Risingskolen, Odense.
Gravmonument for Henning Lass
(1904-1925), 1927, udført i hvidt Lasa-marmor fra
Sydtyrol,
Parkkirkegården (Südfriedhof) i Kiel.
Henning Lass,
der var søn af den velhavende Kielerkøbmand Wilhelm Lass, døde som
21-årig i en motorcykelulykke.
Burial monument to Henning
Lass (1904-1925), 1927, executed in white Lasa marble from
South Tyrol,
park cemetery (Südfriedhof), Kiel, Germany.
Henning
Lass, who was the son of a wealthy merchant, died at the age of 21 in a
motorbike accident.
Schou, Helen
(1905-2006).
Dansk billedhugger. Hun var elev af maleren og
billedhuggeren
Anne Marie Carl
Nielsen (1863-1945). Schou udførte portrætbuster, men det var de
monumentale hestestatuer, der optog hende.
Schou, Helen
(1905-2006).
Danish sculptor. She was a pupil of the painter
and sculptor
Anne Marie Carl Nielsen
(1863-1945).
Schou is most famous for her monumental horse
sculptures.
Udvalgte
værker/Selected works
Rytterstatue af
Kong Christian
10.,
1946-55, Bispetorv, Aarhus. Soklen på den
naturalistiske/klassicistiske statue er udført af
Kay Fisker.
Teksten på soklen er af
professor Vilhelm Andersen: "Christian X. I Slægters
Minde rider Kong Christian tro mod sit Kald i Sorg
og Glæde som Danmarks Konge". Statuen blev afsløret
på kongens fødselsdag den 26. september 1955
overværet af
Kong Frederik
9. og Dronning Ingrid.
Kongen er vist som det jævne menneske, og samtidig
hævet op som symbol for folket - demokrati/monarki.
Skulpturen er monumental, det klassiske
David-motiv
er oversat til det natonale i tidens ånd. Den klassiske ideale form og
naturstudier er forenet. Hesten ses i en rolig
travgangart (halv parade). Ved
Genforeningen blev
Christian 10. midtpunkt, da han 10. juli 1920 red over
grænsen på en hvid hest.
Christian 10. var
besættelsestidens samlingspunkt. Equestrian Statue of
King Christian X (1912-1947) executed in naturalistic/classicistic
style, the plinth is made by Kay Fisker.
"Styrtende
amazone", 1938, Statens Museum for Kunst/"Falling
Amazon", 1938,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
Den jyske hingst
i Randers, 1959-69/The Jutland Stallion, 1959-69, Randers, Denmark.
Carl-Nielsen, Anne Marie (1863-1945), dansk skulptør,
gift med komponisten Carl Nielsen,
inspireret af
Rodin.
Carl-Nielsen, Anne Marie (1863-1945),
Danish
sculptor, married
to the composer Carl Nielsen,
influenced by
Rodin.
Astrid Noacks fødehjem,
Ribe.
The sculptor Astrid Noack's birthplace, Ribe.
Noack, Astrid (1888-1954), dansk
billedhugger, vanskeligt at placere
stilmæssigt, da hun skiller sig ud fra
sine samtidige. Noack, Astrid (1888-1954),
Danish sculptor. She is difficult to
place stylistically because she stand
out from her contemporaries.
Buste
af biskop Jacob Peter Mynster
(1775-1854), udført 1875, står på
Frue Plads, København.
Bust
of bishop Jacob Peter Mynster
(1775-1854), executed in
Skulptur af skuespilforfatteren Ludvig Holberg, 1875, placeret foran
Det Kongelige Teater. Sculpture of the Danish playwrightLudvig Holberg, 1875, placed in front of
The Royal Theatre, Copenhagen.
Stein, Theobald (1829-1901).
Dansk billedhugger/Stein, Theobald
(1829-1901).
Danish sculptor.
1
Statue af søhelten
Niels Juel (1629-97), Holmens Kanal, København, udført af Stein og
arkitekten Albert Jensen
i 1878. Afsløret 1881. Monument over de slag Juel deltog i: Erobringen af Gulland (Gotland) 1. maj 1676. Slaget ved Øland, 1. juni, 1676. Slaget ved Møen 1. juni 1677. Slaget
i Køge Bugt den 1. juli 1677.
Statue of
The Naval Hero Niels Juel (1629-97)
placed in Holmens Kanal in Copenhagen, executed 1878 by Stein and the architect Albert
Jensen. Unveiled in 1881. A
monument to his battles, among them The Battle of Køge Bay,
a naval battle between Denmark and Sweden that took
place on July 1st 1677 during the Scanian War.
2
Buste af biskop Hans Lassen Martensen (1808-1884), udført 1888, står på Frue Plads, København. Bust of bishop Hans Lassen Martensen (1808-1884),
executed in 1888, placed at Frue Plads, Copenhagen.
3
Monumentfor "Viceadmiral Edouard
Suenson (1805-1887) ved
Nyboder i København, udført i 1889. På skjoldet som løven bærer står "Helgoland,
9. maj 1864." På soklen er inskriptionen på
henholdsvis venstre og højre side samt bagsiden: "Neustadtbugt,
21. juli 1850", "Kielerbugt, 16. august 1850" og "Dette mindesmærkes rejstes af taknemmelige medborgere 1889".
Captain Edouard Suenson's Monument at
Nyboder, Copenhagen. Suenson (1805-1887) is known as the commander of the
Danish North Sea squadron, which won The Battle
of Heligoland in 1864.
4-5
Buste af Steen Steensen Blicher, 1891, Erik Menveds Plads,
Randers. Bust of the Danish poet and short-story writerSteen Steensen Blicher, 1891, placed in Randers, Jutland.
"Frokosten i det grønne" (Le Déjeuner sur l'Herbe), 1862-1863, Musée
d'Orsay, Paris.
"Luncheon on the Grass" (Le Déjeuner sur l'Herbe), 1862-1863, Musée
d'Orsay, Paris.
Manet,
Édouard(1832-1883).
Født i Paris og død i Paris. Fransk maler og grafiker.
Fra 1850-56 var Manet elev af Thomas Couture, han
studerede de gamle mestre på Louvre Museet, og studiet af
gammel flamsk, italiensk og spansk kunst blev afgørende
for ham. I hans første periode, den spanske periode med
bl.a. "Absintdrikkeren", 1859, ses indflydelse fra Goya og
Velázques,
hos dem fandt han den fint beherskede kolorit og den
realistiske virkelighedsskildring, som var hans eget mål.
Efter årene hos Couture
rejste han i Belgien, Nederlandene, Tyskland, Østrig og
Italien. Ligesom den samtidige
Courbet
søgte han sine motiver i hverdagen og de nærmeste
omgivelser, men i modsætning til Courbet, brød han med
den traditionelle udtryksmåde - studiet af japanske
farvetræsnit, som i 1860'erne blev fik stor opmærksomhed
i Frankrig, bidrog til at forme hans billedsprog. Ligesom
japanerne betonede han maleriets fladevirkning på
bekostning af den skulpturelle modulering, og koloristisk
blev hans maleri domineret af lyse og
nuancerede farver. I 1859 blev hans arbejder afvist på
Salonen i Paris, selvom
Delacroix var fortaler for hans
billeder. I 1861 blev hans malerier antaget på Salonen og
fik god
presseomtale, og han begyndte af udstille på Galerie
Martinet i Paris. I 1860'erne begyndte hans venskab med
Baudelaire og
Degas. I 1863 sendte Manet tre malerier på
Salonen, herunder figurkompositionen
"Badet" omdøbt til
"Frokosten i det grønne"
- han vakte opsigt ved at have malet en nøgen kvinde
sammen med
to påklædte mænd, malerierne blev henvist
til Salon des Refusés, hvor de tiltrak sig opmærksomhed hos
kritikeren Théophile Thoré.
Manet blev en ledende skikkelse i
tidens malerkunst ikke
mindst på grund at billedet "Frokosten i det
grønne", her sås begyndende flademaleri,
maleriet måtte befries for kappestriden med
kameraet. Manet hævdede at et malet lærred
først og fremmest var en flade dækket med
farve, som man skal se på og ikke igennem. L'art
pour l'art (kunst
for kunstens egen skyld, lat. Ars Gratia Artis), kunst der ikke er religiøs,
moralsk, politisk og litterær ses udtrykt i
"Frokosten i det grønne".
Af kritikerne og det store
publikum blev han mødt med foragt, men en kreds af unge
kunstnere samledes om ham i forståelse af, at han var en
nyskabende kunstner. Det var disse kunstnere, som senere
dannede kernen i den impressionistiske malergruppe. Under
indflydelse af sine yngre kolleger nærmede Manet sig i
1870'erne den impressionistiske opfattelse.
I 1865 fik Manets "Olympia" og "Jesus
hånes af de romerske soldater" en ublid modtagelse, da de blev vist
på Salonen. Samme år rejste Manet til Spanien, hvor han
mødte Théodore Duret. Han blev ven med Emile Zola i
1866, da Zola forsvarede ham i en kontroversiel artikel i
tidsskriftet LEvènement. I 1868 blev to af hans værker
antaget på Salonen. Fra
1879-82 deltog Manet årligt i Salonen. I 1880 blev der i
Paris holdt en soloudstilling med Manets kunst, La
Vie Moderne. En mindeudstilling blev holdt året
efter Manets død på École des Beaux-Arts i 1884.
De der fulgte Manet kaldte sig
impressionister.
Salonen
var en officiel kunstudstilling i Paris, der blev holdt
første gang i 1667 i
Salon DApollon
i Louvre. Fra 1667-1737 blev der afholdt en årlig
udstilling. Fra 1737 til den franske revolution (1789-99)
blev den holdt hvert andet år. Efter revolutionen blev
Salonen igen holdt årligt. Den fortsatte med at være
officielt administreret til 1881, og en komite bestående
af halvfems kunstnere udvalgt blandt dem, der havde
udstillet på de tidligere Saloner, mødtes for etablere
Nationale des Beaux-Arts, organisationen holdt en årlig
udstilling fra 1880 og fremover.
Manet,
Édouard(1832-1883). French painter and graphics artist. He was
born in Paris, and he died in Paris. From 1850-56 he was
apprenticed to Thomas Couture, he often went to the Louvre
museum studying old masters - Flemish, Italian and Spanish
art were of crucial importance to him. In his Spanish
period (e.g. "The Absinthe Drinker", 1859), he
was influenced by the mastery of colouring and realistic
descriptions represented in the works of Goya
and
Velásques.
After the years at Couture's studio Manet traveled in
Belgium, Germany, Austria, Italy and the Netherlands. Like
the contemporary painter
Courbet,
he searched for his motifs in everyday life and in the
immediate surroundings, in contrast to Courbet, he broke
with the traditional style - Japanese colour woodcut,
which got great attention in France in the 1860s,
contribute to creating his figurative language. Like the
Japanese he emphasized the flat effects of the painting at
the expense of sculptural modulating - colouristic light
and varied colours dominated his paintings. In 1859
Manet's works were refused at the Paris Salon, though Delacroix
was the spokesman of his paintings. In 1861 his paintings
were approved by the Salon and received a very good
coverage, and he began exhibiting at Galerie Martinet in
Paris. In the early 1860s he formed a friendship with
Baudelaire and
Degas.
In 1863 Manet sent three paintings to the Salon, among these the figure
composition "The Bath" renamed as "Luncheon
on the Grass" - two
dressed men and a nude woman were controversial, and his
paintings were refused and instead exhibited at Salon des
Refusés, where the critic Théophile Thoré was attracted
to them.
Manet became the leading artist of his time especially
becaucse of "Luncheon on the Grass", a flat
painting liberated from the competition with the camera.
Manet claimed that a painted canvas first and foremost was
a flat surface covered with colour, the spectator should
look at the painting not through it. L'art
pour l'art (art for art's sake, in Latin: Ars
Gratia Artis) - art did not have to serve purposes taken
from e.g. literature, politics, religion, the beauty of
the painting itself was enough - art for art's sake was
expressed in "Luncheon on the Grass".
The critics and the public despised his paintings,
however young artists gathered around him, they saw the
renewal in his art - it was these young artists, who later
became the core of the impressionist group. Influenced by
his younger colleagues Manet in the 1870s has got a step
closer to understanding of Impressionism.
I 1865 Manet's "Olympia" and "Jesus
Mocked by the Soldiers" got a rough
reception at the Salon. The same year Manet traveled in
Spain, where he met Théodore Duret. He made friends with
Emile Zola in 1866 - Zola defended him in a controversial
article for the periodical LEvènement. In 1868 two of
his works were accepted at the Salon. From 1879-82 he
exhibited annually at the Salon. In 1880 in Paris Manet
was given a solo exhibition, La Vie Moderne. A
commemorative exhibition was held a year after his dead at
École des Beaux-Arts.
The
artists who followed Manet called themselves the
Impressionists.
Gaertner, Eduard(1801-1877). Tysk naturalistisk-romantisk panoramamaler.
Han er bedst kendt for sine panoramabilleder af
Berlin. Gaertner, Eduard (1801-1877). German
naturalistic romantic panorama painter. He is best known for
his
panoramic views of
Berlin.
1
"Neue Wache i
Berlin",
1833, Alte Nationalgalerie, Berlin.Det nye vagthus Unter den Linden
er tegnet af
Karl Friedrich Schinkel i
1816 i
nyklassicistisk stil.
Oprindeligt en vagtbygning for den
deling, der skulle beskytte den
preussiske kronprins. Siden 1931
mindesmærke for alle tyske
krigsofre. "The Neue Wache in Berlin", 1833, Alte
Nationalgalerie, Berlin.
The New Watchhouse Unter den Linden
designed in 1816 in Neoclassical
style by
Karl Friedrich Schinkel.
Originally a guardhouse for the
troops of the Crown Prince of
Prussia. Since 1931 war memorial.
2
"Unter den
Linden",
1852-53, Alte Nationalgalerie, Berlin.
3
"Parti af
bagsiden af husene på Schlossfreiheit",
1855, Alte Nationalgalerie, Berlin. "Rear View of the Houses at Schlossfreiheit",
1855, Alte Nationalgalerie, Berlin.
4
"Parti fra
Lehnin klosterruin ",
1863,
Alte
Nationalgalerie,
Berlin. "View of the Ruins of Lehnin Abbey", 1863,
Alte Nationalgalerie, Berlin.
Kielland,
(Christine)
Kitty
Lange(1843-1914). Norsk
landskabsmaler. 1873 rejste hun til Karlsruhe og uddannede sig
til kunstmaler og senere rejste hun til München. I 1879 kom hun
til Paris, og fik to billeder antaget på Salonen, der var malet
efter studier i Jæren, hvor hun opholdt sig om sommeren. I 1885
malede hun det første billede, et aftenlandskab, der fik
anerkendelse i Norge og hænger på kongeslottet i Oslo. I 1889
fik hun 2. medalje ved Verdensudstillingen i Paris. Hun var med til
at stifte Norsk Kvindesagsforening i 1884.
Kielland,
(Christine)
Kitty
Lange(1843-1914). Norwegian
landscape painter. In 1873 she went to Karlsruhe,
Germany, where she was educated as a painter,
later she left for Munich. In 1879 she visit
Paris, and the Paris Salon accepted two of her
paintings - sketches made in
Jæren, Norway,
where she resided in the summertime. In 1885 she
created the first painting, an evening
landscape, which got acknowledgement in her
native country - the painting belongs to the
Royal Palace in Oslo. In 1887 Kielland won the
Silver Medal at the World Exhibition in Paris.
In 1884 she was co-founder of the Norwegian
Women's Society. One of Kielland's principal
paintings was "Summer Night", 1886,
the National Gallery, Oslo. Kitty Kielland was
the sister of the famous Norwegian writer,
lawyer and mayor of Stavanger Alexander
Kielland.
Homer,
Winslow
(1836-1910).
Amerikansk
maler
født i
Boston,
død i
Portland.
Homer,
Winslow
(1836-1910).
American
painter
born in
Boston,
died in
Portland.
"Trompetersvane",
1838, The Birds of America/"Trumpeter
Swan",
1838, The Birds of America.
Audubon,
John James, døbt Jean Jaques,
(1785-1851).
Amerikansk autodidakt naturmaler og ornitolog,
han viede sit liv til at tegne/male alle
Amerikas fugle og andre dyr.
Audubon var født i den franske Santo Domingo
koloni (i dag Haiti) som søn af en fransk
søofficer og hans elskerinde, som døde da
Audubon var seks måneder gammel. Han voksede
op i Nantes i Frankrig og lærte tidligt at
elske naturen og begyndte at tegne den. I
1803, da han var 18 år gammel, immigrerede
han til USA til Mill Grove, Audubon-familiens
ejendom, nordvest for Philadelphia, for at
undgå militærtjeneste i Napoleons hær. I
Mill Grove levede han et sorgløst liv, han
giftede sig med Lucy Bakewell og de fik sammen
fire børn, to sønner og to døtre, som begge
døde.
Audubon samlede på bl.a. døde fugle, som han
brugte som modeller, han stivede dem af med
ståltråd, så de indtog en naturlig
position. I 1810 mødte han den ornitologiske
illustrator Alexander Wilson, et møde som
overbeviste Audubon om, at han skulle
fortsætte med at tegne fugle.
I USA lykkedes det ikke for ham at finde
økonomisk støtte til sit projekt
"Amerikas fugle", han rejste til
England og Frankrig, hvor hans billeder gjorde
indtryk. I
Liverpool i England udstillede han
akvareller for at skabe interesse for sit
projekt. Han fik en aftale i stand med
William Lizars i Edinburgh om gravering og
trykning af sine arbejder, men efter kun ti
plancher var færdige trak Lizars sig fra
aftalen. Audubon rejste til London, hvor han blev ansat i firmaet R. Havell and Son. Fremstillingen af "Amerikas fugle"
begyndte for alvor. I 1829 rejste han tilbage
til USA.
Audubon var involveret i mindre heldige
finanseventyr og fejlinvesteringer førte til,
at han gik bankerot, og for at forsørge familien
udførte han trækul-portrætter på
bestilling. Han fik arbejde som konservator og
besluttede at fortsætte sine
naturprojekter, hvilket blev
virkelighed i "Birds of America" og "The
Viviparous Quadrupeds of North America" (Amerikas pattedyr).
Audubon,
John James(1785-1851)
(he was christened Jean Jaques). American self-taught nature
painter and ornithologist, he devoted his life to painting
all the American birds and other animals. Audubon was born in the French colony
of Santo Domingo (today Haiti) as the son of a French sailor
and his mistress, who died when he was six months old, and
he got a stepmother. Audubon was brought up in Nantes in
France, and he learned to love nature at an early age and
began to draw. In 1803, at the age of 18, he immigrated to
the USA to Mill Grove, the Audubon estate northwest of
Philadelphia, to escape conscription into Napoleon's army. In Mill Grove he lived a carefree life,
later he married Lucy Bakewell, they became parents to four
children, two sons and two daughters, the two daughters
died. Audubon collected all kinds of wildlife
specimens, which he both preserved
and sketched. He taught himself to wire the dead birds
in lifelike positions to enable accurate sketching and
drawing. In
1810 he met the ornithological illustrator Alexander Wilson,
a meeting which convinced Audubon that he should continue
with his bird drawings. Unable to find support in the
US, he went to England and France where his paintings made
an impression. In Liverpool, England, he exhibited his
watercolors in an effort to raise interest in his
"Birds of America-project". He had secured an
agreement with William Lizars in Edinburgh for the engraving
and printing of his work. After only ten plates were
finished Lizars resigned.
Audubon traveled to London where he employed the firm of R.
Havell and Son. Production of "Birds of America"
began in earnest.
In 1829 he returned to the USA. Audubon was involved in
some less successful financial affairs, he had failed as a
businessman - unlucky investments, sent him into
bankruptcy. To provide for his family he was doing charcoal
portraits on commission. He took a job as a taxidermist and he decided to pursue his dream of
painting all the American birds, which became reality in "Birds
of America" with its 435 life-size, elephant folio
engravings, done by the craftsman Robert Havell and
"The Viviparous Quadrupeds of North America".
Gribennikov,
Vasily
Ivanovich
(1951). Russian painter.
Gribennikov was born in
Rostov Region. In 1974 he graduated from the
Art-Graphic branch of Cuban State University.
After graduating from the University, he worked
a lot in the field of landscape and genre
painting, still life painting, constantly
improving his own skill. At the present day the
name of the painter Vasiliy Gribennikov is well
known to wide circles of the collectors and
lovers of art in Russia, Europe, the USA and
some Arab countries.
Devoted to the traditions of Russians realistic
art, he expresses, in his works, a deep personal
understanding and interpretation of reality
based on the knowledge of objective laws of the
developments of art and professional mastery.
Every work represented here has its own original
decision of light colour.
In the apparent
simplicity of the composition a great sketch
school of art, powers of observation and the
selection of distinctive dominance are
concealed, extremely exact rendering of nature
finely combines with scarcely visible
decoration.
His work is filed with sense of air and
space. Various states of nature in the
landscapes by Vasily Gribennikov are always
distinguished by a marvelous sense of art,
colour, and composition. All of it adds
to the works of the painter definite emotional
spirits and sight. Such landscapes by Vasily
Gribennikov as:
"After Thunderstorm",
"Day in May",
"Road
through Wood",
"Yard
in Jaroslavl"
are well known
among art lovers. These works as many other
Russian landscapes are filled with lyricism,
wonderful harmony of coloring and light: the
smell of the meadow in full bloom in July
filled
with sunbeams, the clouds slowly passing, the
transparent willow lace, the thin young crescent The poetry of
Russia nature reflected in pictures by Vasily Gribennikov with great
exactness and lyricism.
The marine themes take a particular place in the creative
work of Vasily Gribennikov. In this genre his
works empress the spectator not so much by the
play of sea-water tints as the romanticism of
historical sailing-ships and fishing scows. It
seems, come up closer to his marine miniatures
and you will feel the salty smell of sea-water,
wet send and shore heather, - smell of sea - the
smell, which refreshes your head, makes you
dream of distant voyages, so curative for the
heart and fruitful for the mind.
No doubt lovers of realistic art will find for
themselves a lot of interesting things in works
by Vasily Gribennikov who is the follower of the
traditions of Russian art classics.
Thanks to
Vasily
Gribennikov
for
allowing me to use his text and photos of his
paintings.
"Road through Wood", 2002.
"Day in May", 2002.
"Yard in Jaroslavl", 2003.
"Still-life with peaches", 2004.
"Seascape", 2004.
"Morning", 2004.
"By the Bastille Square, Paris", 2004.
"Still-life with jug", 2003.
ØVRIGE KUNSTNERE/OTHER
ARTISTS
Christensen,
Godfred
(1845-1928)
Dansk landskabsmaler, inspireret af fransk friluftsmaleri.
"Mariager Fjord", 1880,
Statens Museum for Kunst.
Paulsen, Julius
(1860-1940)
Dansk
maler. Portrætter,
figur- og landskabsbilleder. Naturalisme og impressionisme.
"Landskab ved Kolding
mod solnedgang",
1896, Statens Museum for Kunst.
Friis,
Achton
(1871-1939)
Dansk
maler, grafiker og forfatter. Uddannet på Akademiet
i 1895-99. 1906-08 deltog han i Grønland i
Danmarksekspeditionen og udgav 1909
rejsebeskrivelser fra Grønland. "De danskes
øer (1926), "De jyders land" (1932) var
et samarbejde med Johannes Larsen. I samarbejde med
sin bror Andreas Friis og Knud Kyhn, udgav han
"Danmarks store øer" (1936). Achton Friis
har til bøgerne tegnet portrætter af danskerne.
Knælende dreng",
2000, gave fra Folketinget i anledning
af H.M. Dronningens 60-års fødselsdag,
Marselisborg Slotspark.
"Kneeling Boy",
2000,
a
gift from the Danish Parliament to HM
Queen
Margrethe II on
her 60th birthday,Marselisborg Palace,
Aarhus, Denmark.
Varming, Hanne
(1939-2022).
Dansk billedhugger, født i København.
Portrætbuster, bronzerelieffer og
figurgrupper i monumental forenklet
naturalistisk stil samt portrætter for Den
Kongelige Danske Mønt (Kronprins Frederiks
18-års fødselsdag, 1986, og
Dronning
Margrethe, 1988-89). Allerede som barn var Varming optaget af menneskefiguren, som hun
fremstillede i modellervoks. Efter
realeksamen fik hun arbejde på Den Kgl.
Porcelainsfabrik, hvor hun blandt andet var
beskæftiget med at modellere blomster til
dekoration af Flora Danica -
billedhuggeren Knud Brøndsted så hendes
unikke talent og blev hendes
private underviser. Fra 1958-65 studerede
hun på
Akademiets billedhuggerskole hos Gottfred Eickhoff og Mogens Bøggild. Fra
1962-86 var hun gift med billedhuggeren Erik
Varming, sammen fik de fire børn - Varming
udførte mange portrætbuster af sine børn. I
1963 debuterede hun på Forårsudstillingen på
Charlottenborg. I 1964 fik hun Akademiets
lille guldmedalje. Siden 1969 har hun
afholdt flere separatudstillinger. Fra
1971-86 var hun medlem af Galleri A-gruppen
og fra 1974 af kunstnersammenslutningen
Kammeraterne (grundlagt 1934), samme år
modtog hun Astrid Noacks Legatfond. Fra
1981-85 underviste hun ved Det Jyske
Kunstakademi. I 1983 modtog hun Niels
Mathiasens Mindefond, i 1985 Tagea Brandts
Rejselegat og i 1988
Eckersbergs Medaille. I
1990 blev hun tildelt Statens Kunstfonds
livsvarige ydelse, og i 1993 modtog hun Anne
Marie Telmányis Legat (Carl Nielsens Fond).
Bogen "Hanne Varming" Redig. Peter Olesen,
Thaning & Appel 2003.
Varming, Hanne
(1939-2022). Danish sculptor born in Copenhagen.
She has executed portrait busts, bronze
reliefs, figure groups in monumental
simplified forms in naturalistic style and
portraits for the Danish Royal Mint (Crown
Prince Frederik's 18th birthday, 1986, and
HM Queen Margrethe II, 1988-89). As child
Varming made plasticine figures. After
graduation (the Danish Public School) she
was employed at the Danish Royal Porcelain
factory in Copenhagen, where she created
porcelain flowers for Flora Danica porcelain
- the sculptor Knud Brøndsted
recognized
her unique talent, he gave her private
lessons. From 1958-65 Varming was trained as
a sculptor under Gottfred Eickhoff and
Mogens Bøggild
at the Royal Danish Academy
of Fine Arts in Copenhagen.
From 1962-86 she was married to the sculptor
Erik Varming, they became parents to four
children - Varming modeled many portrait
busts of her children. In 1963 she exhibited
for the first time at the Autumn Exhibition
at Charlottenborg. From 1981-85 she taught
at the Jutland Art Academy in
Aarhus. Her works have been the subject of
several one-person exhibitions. She has
received many honors including the
Eckersbergs Medaille in 1988.
Udvalgte
værker/Selected works
"Portrætbuste af Dr. Gustav Johs. Lind (1886-1984)", 1983, TRAPHOLT. "Portrait Bust of Dr. Gustav Johs. Lind
(1886-1984)", 1983,
TRAPHOLT - Museum Of Modern Art,
Applied Art, Design And Furniture
Design, Kolding, Denmark.
"Amalie på stol",
1981, TRAPHOLT. "Amalie on a chair", 1981, TRAPHOLT -
Museum Of Modern Art, Applied Art,
Design And Furniture Design, Kolding,
Denmark.
"Piger fra Paris"/"Pigerne i Lufthavnen", 1999, afgangshallen i
Terminal 3, Københavns Lufthavn.
"Girls at the Airport",
bronze, 1999, Terminal 3, balcony,
Copenhagen Airport.
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg){kind=small}
.jpg)
.jpg){kind=small}
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg){kind=small}
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg){kind=link}
.jpg){kind=link}
.jpg){kind=link}
.jpg){kind=link}