contactarslonga@gmail.com
 © Kirsten Gress. All Rights Reserved

arslonga.dk

 

Drop Down Menu
 

Klik på billederne for forstørrelse/ 
Click on images for enlargement  
Drop Down Menu
Musée Unterlinden

Isenheimalteret, 1512-16, af
Matthias Grünewald
The Isenheimer Altar, 1512-16, by Matthias Grünewald

Grünewald, Matthias
født mellem 1475-80 i Würzburg og død 1528 i Halle. Hans oprindelige navn var Mathis Gothart Nithart. Grünewald var den største eksponent for tysk sengotik og enestående ved sine billeders udprægede koloristiske egenskaber.
Oplysningerne om Grünewalds liv er sparsomme. Han blev borger i Aschaffenburg i Bayern i 1481 og omkring 1509 blev han hofmaler i Mainz for kurfyrste og ærkebiskop
Uriel von Gemmingen. To gange var han i Alsace (ty. Elsass) og fra 1479-80 i Strasbourg.
Om Grünewalds uddannelse kan man kun gisne, indflydelser fra Schongauer, Hieronymus Bosch og Witz er mulige.
Fra 1512-16 var Grünewald i Isenheim, hvor han malede sit hovedværk, Isenheimeralteret, et tredobbelt fløjpar, et polyptikon, til antonitterklostret i Isenheim beliggende omkring 25 km syd for Colmar.
Tavlernes skulpturer er udført af den alsaciske billedskærer Niklaus von Hagenau, der beviseligt har været i Strasbourg fra 1485 og døde mellem 1526-1538.
I 1792, under den franske revolution (1789-99), blev Isenheimeralteret sammen med mange andre skatte flyttet fra klosteret til sikkerhed i det franske nationalbiblioteks afdeling i Colmar. I 1852 fik alteret sin nuværende plads i et kapel i det tidligere dominikanerkloster og nuværende Unterlinden museum i Colmar, hvor tavlens tre positioner vises usammenhængende.
Antonitterordenen blev grundlagt i Frankrig omkring 1095 som et hospitalsbroderskab, og Antonittermunkene tog sig af ofre for St. Antonius' ild (i Danmark kaldet "Sortekorn"), der var en dødelig sygdomsepidemi, der hærgede i middelalderen, og som forvandlede en persons fingre og tæer til sorte stumper (koldbrand) og gjorde vedkommende gal. Sygdommen, der senere blev identificeret som en svampeinfektion forårsaget af meldrøje (giftig svamp, der lever som parasit på bl.a. korn), er opkaldt efter den ægyptiske kristne munk Antonius (251-356) alias Antonius den Store, der påkaldtes mod sygdommen.
Den hellige Antonius er skytshelgen for husdyr, epidemier, sygdomme, pest og brand m.m. Han var ud af en rig familie og mistede sine forældre, da han var omkring 18 år og fik ansvaret for sin yngre søster. En åbenbaring førte til, at han gav sin jord og penge væk og fik sin søster anbragt i et hus for jomfruer (det første nonnekloster) og selv drog han ud i ørkenen, hvor han levede som eneboer og asket. Ørkenen var Djævelens og de onde ånders domæne, og Antonius måtte stå imod mange af Djævelens fristelser og pinsler, så som erotiske forestillinger og urene tanker, som han fordrev med bønner. Djævelen skræmte ham ved at vise sig for ham i forskellige skikkelser, blandt andet som en kvinde og som vilde dyr og som krybdyr, og gav grusomme lyde fra sig. Fristelserne varede i 10 år. Omkring år 305 opgav Antonius sin ensomhed og vejledte de disciple, der havde samlet sig omkring ham og grundlagde sit første kloster i Fayum, hvor han ikke selv boede, men kom af og til. Han blev eneboernes åndelige fader og indførte munkedragten og anses for grundlægger af munkevæsenet.

Relikvierne af Antonius den Store (kranium og benknogler) findes i kirken St. Trophime i Arles.
Isenheimeralteret inspirerede den tyske komponist Paul Hindemith til operaen "Mathis der Maler", 1934-35.


Grünewald, Matthias, born between 1475-80 in Würzburg and died 1528 in Halle. His original name was Mathis Gothart Nithart. He was the greatest exponent of late Gothic art in Germany.
We do not know much of Grünewald's life. He was a citizen of
Aschaffenburg in Bavaria in 1481 and about 1509 he had become court painter to the elector of Mainz, the archbishop Uriel von Gemmingen. Twice he was in Alsace (german Elsass) and from 1479-80 in Strasbourg. Grünewald could be inspired by Schongauer, Hieronymus Bosch and Witz.
From 1512-16 Grünewald was in Isenheim, where he created his masterpiece, the Isenheim Altarpiece, a polyptych, together with the Alsatian woodcarver Niklaus of Hagenau (documented in Strasbourg from 1485, died between 1526-1538) for the Monastery of St. Anthony in Isenheim, a village about 15 miles south of Colmar.
In 1792, during the French revolution (1789-99) the Isenheim altarpiece was moved from the monastery and placed in a local branch of the French national library in Colmar. In 1852 the altar was moved to a chapel of the former Dominican convent the present Unterlinden Museum in Colmar, where its three positions are shown separate.
The Athonite monks cared for the victims suffering from Saint Anthony's fire, a dreaded illness that was common in the Middle Ages, that resulted in gangrene of the hands and feet and drove its victims to madness. Modern medicine identifies the illness as a fungal infection caused by ergot. It is named after the Christian monk Anthony of Egypt (251-356) aka Anthony the Great. St Anthony is the patron saint of
, among other things, domestic animals, epidemics, sicknesses, plague and fire. He was born into a wealthy family, and his parents died when he was about 18 years and left him with the care of his younger sister. A revelation resulted in that he gave his money and land away and placed his sister with a group of Christian virgins (the first reference to a Christian nunnery), and he himself moved to the desert, where he lived as a hermit. The desert was the domain of Satan/the Devil and the evil spirits and St Anthony was tempted by Satan, who attacked him physically and spiritually. The temptations lasted for ten years. Around the year 305 St Anthony established a community at Fayum, and he is known as the Father of monasticism.
The relics of St Anthony the Great (skull and leg bones) are in the Church of St Trophime in Arles.
The altarpiece inspired the German composer Paul Hindemith to the opera
"Mathis der Maler", 1934-1935.
 
1 LUKKET POSITION - åben på hverdage, i adventstiden og fastetiden
CLOSED POSITION -  open on weekdays, during Advent and Lent
2 MIDTERPOSITION - åben på søndage og festdage så som jul og påske
MIDDLE POSITION  - open on Sundays and feast days such ad Christmas and Easter
3 ÅBEN POSITION
OPEN POSITION
1 Midterfeltet: KORSFÆSTELSEN. Kristus på korset er til venstre flankeret af den sørgende Jomfru Maria, der støttes af apostlen Johannes, den discipel Jesus elskede, Johs. 19-26-27: Da Jesus så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede, sagde han til sin mor: "Kvinde, dér er din søn." Derpå sagde han til disciplen: "Dér er din mor." Fra den time tog disciplen hende hjem til sig. Knælende i bøn ses Maria Magdalene, som var den første der mødte Jesus, efter han var opstået fra de døde, og gik hen til disciplene og fortalte "Jeg har set Herren" (Johs. 20,18), og hun blev således den første forkynder af Jesu korsfæstelse og opstandelse. Til højre står Johannes Døberen, der peger på den døende Frelser, bag ham står på latin: "ILLUM OPORTET CRESCERE ME AUTEM MINUI" ("Han skal blive større, jeg skal blive mindre", Johannesevangeliet 3,30) og er udtryk for forholdet mellem Jesus og Johannes Døberen, der var en forløber for Kristus. Matthæus 3, 11: "Jeg døber jer med vand til omvendelse; men han, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at bære på hans sko. Han skal døbe jer med Helligånden og ild".
Johannes Døberen virkede i øde områder ved Jordanfloden, han døbte Jesus og banede vejen for ham. Johannes Døberen var en barsk person, han revsede autoriteterne for deres mangel på fromhed. Matthæus, 3, 10:
"Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden." Han gik i rette med landsfyrsten Herodes Antipas (søn af Herodes den Store), der til trods for, at han var gift, ville gifte sig med sin bror Philips hustru Herodias (mor til Salome), men Herodias ville ikke finde sig i, at Johannes Døberen angreb hendes og Herodes' moralbegreber, hvorfor Johannes blev lænket og sat i fængsel, og helst ville hun have ham slået ihjel. Lejligheden til at komme af med Johannes Døberen bød sig ved Herodes' fødselsdagsfest: Markus 6, 22: Da kom Herodias' datter [Salome] ind og dansede, og hun betog Herodes og hans gæster. Kongen sagde til pigen: "Bed mig om, lige hvad du vil, og jeg vil give dig det!", og hun fulgte sin mor Herodias råd og svarede: "Jeg ønsker, at du straks giver mig Johannes Døbers hoved på et fad." (Markus 6, 25).
Ved Johannes Døberens fod er et lam der holder et kors, symbol på Guds Lam (Agnus Dei = Kristus), der blev slagtet for menneskets synder. Blodet fra lammet opsamles i en kalk. Johannes Døberen med lammet symboliserer hans anerkendelse af Jesus som Guds søn.

Venstre sidefløj: Den Hellige Sebastian ses på panelet bundet til en søjle og gennemboret af pile, over hans hoved svæver engle, der holder Martyrkronen. Hans
attribut er en bue. Sebastian (født i Narbonne i Gallien og uddannet i Milano, død omkring 287 e.Kr.) er skytshelgen for bueskyttere, soldater, syge børn og døende, for pestramte og dyrelidelser m.m. Sebastian var romersk martyr og blev henrettet på grund af sin kristne tro. Som romersk officer i kejsergarden under kejser Diocletians kristenforfølgelser (303-05) hjalp han tilfagnetagne kristne og omvendte dem, og da det blev afsløret blev han henrettet af romerske bueskyttere, men overlevede fordi enken efter St. Castulus plejede ham. Da han var kommet sig opsøgte han den romerske kejser og bebrejdede ham hans grusomheder mod de kristne og blev endnu engang dømt til døden, men denne gang ved prygling. Hans lig blev kastet i Cloaca Maxima (et af verdens ældste kloaksystemer), og den følgende nat viste Sebastian sig for St. Lucina og viste hende hvor hans lig var og pegede på stedet på Via Appia, hvor han ville gravlægges, der hvor kirken San Sebastiano fuori le Mura blev opført i første halvdel af 300-tallet. Kirken er en valfartskirke og ligger ved katakomberne af samme navn. St. Sebastians grav er i katakomberne under kirken, og i selve kirken ses hans alter med en liggende statue af ham udført af den italienske skulptør Antonio Giorgetti eller hans bror Guiseppe Giorgetti i midten af 1600-tallet.

San Sebastiano fuori le Mura, Rom/Rome
 


Højre sidefløj: Den Hellige Antonius fremtræder med ro til trods for, at han hånes af et skræmmende væsen, der har knust et blyinfattet vindue og anes i over hans hoved.

Predella: BEGRÆDELSEN/GRAVLÆGGELSEN. Her ses de samme tre personer som i korsfæstelsesscenen. Apostlen Johannes bøjer sig ind over den døde Kristus, mens en sorgfuld Jomfru Maria med foldede hænder ser på. Bag hende ses Maria Magdalene. Ved Kristi fødder ligger tornekronen. I baggrunden ses et flodlandskab med et bjerg. Den åbne grav og kampestenen ses også i opstandelsesscenen i tavlens midterposition.

The central panel: THE CRUCIFIXION. Christ on the Cross is on the left flanked by the Virgin Mary, Saint John the Evangelist, the disiple whoom Jesus loved, and Saint Mary Magdalene, who was the first to see Jesus after his resurrection. On the right side of Christ is Saint John the Baptist who appears to be saying "ILLUM OPORTET CRESCERE ME AUTEM MINUI" ("He must become greater; I must become less.", John 3:30), a statement which reflects the relationship between Jesus and John. Matthew 3, 11:
"I baptize you with water for repentance. But after me comes one who is more powerful than I, whose sandals I am not worthy to carry. He will baptize you with the Holy Spirit and fire." Next to Saint John the Baptist is a lamb bearing a cross (Agnus Dei = the Lamb of God = Jesus Christ, a symbol of Christ's sacrificial death). Saint John the Baptist with a lamb symbolizes his recognition of Jesus as the Son of God.

The left wing:
Saint Sebastian (died in Rome c. 287 AD).
He is tied to a column and pierced by arrows, and above him is angels hovering holding the Martyr's Crown. Sebastian is the patron of, among other things, archers, athletes and dying people. He was born in Narbonne in Gaul and was educated in Milan. He was a Roman martyr and executed during emperor Diocletian's persecution of Christians, when it was discovered that he was a Christian, who had converted many soldiers. He was ordered to be killed by arrows and left for dead, but the widow of St Castulus nursed him back to health. Sebastian intercepted Diocletian and reproached him for his cruelty to Christians and was condemned to death by beating. His body was thrown into Cloaca Maxima (one of the world's earliest sewage systems), and the following night Saint Sebastian appeared to Saint Lucina, revealed to her where his body was, and asked her to be buried near the remains of the apostles at Via Appia, where the church of San Sebastiano fuori le Mura aka San Sebastiano ad Catacumbas (see above) was founded in the first half of the 4th century. Saint Sebastian was buried in the catacombs located under the church. In the church is his altar built by the italian sculptor Antonio Giorgetti or his brother Guiseppe Giorgetti in the mid-17th century.

The right wing:
Saint Anthony appears calm despite the fact that he is being taunted by a terryfying creature who has smashed a leaded Gothic window and can be seen above his head.

The predella:
THE LAMENTATION OVER THE DEAD CHRIST. In the scene are the same three persons represented as in the Crucifixion panel, Saint John the Evangelist, the Virgin Mary and Mary Magdalene. At the feet of Christ is the crown of thorns. In the background is a river landscape with a mountain. The open grave and the boulder is also seen in the Resurrection scene (middle position, right wing).

2 Midterfeltet: ENGLEKONCERT og KRISTI INKARNATION.
Englekoncert til venstre: Tre engle spiller på musikinstrumenter. Englen forrest spiller på viola da gamba, de to andre på violaer. Til højre i scenen ses Jomfru Maria som både den historiske Maria og som Himmeldronning, hun knæler i tilbedelse. Hun er højgravid og hendes hoved er prydet af en flammende krone.
Kristi inkarnation, hvor Gud bliver menneske i Jesus fra Nazaret, og Jesu fødsel som menneske fejres med julehøjtiden. Jomfru Maria sidder med Jesusbarnet. I panelets mellemgrund giver engle besked til hyrderne om Frelserens fødsel. I panelets baggrund øverst til venstre viser Gud sig.

Venstre sidefløj: BEBUDELSEN. I det øjeblik ærkeenglen Gabriel viste sig for Jomfru Maria var hun i færd med at læse, og en åben bog ses foran hende, teksten er skrevet på latin og er fra Esajas' bog 7, 14-15: "
Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel".
Navnet Immanuel betyder Gud med os, det er ikke et personnavn. Jomfru Maria skal føde en søn, og det skal hun se som et tegn på, at Gud er med os, altså navnet indikerer Jesu rolle, at bringe Guds nærvær til mennesket. Jesus kom for at leve som Gud i menneskelig skikkelse. Med syndefaldet havde Satan i skikkelse af en slange (Johannes' Åbenbaring 12,9) fået magt over menneskene da han lokkede Adam og Eva til at overtræde Guds udtrykkelige bud. Som menneske tog Gud alverdens synder på sig.

Højre sidefløj: OPSTANDELSEN på påskedag. Jesu opstandelse, Matthæus 28, 1-7: "Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. Og se, der kom et kraftigt jordskælv. For Herrens engel steg ned fra himlen og trådte hen og væltede stenen fra og satte sig på den. Hans udseende var som lynild og hans klæder hvide som sne. De, der holdt vagt, skælvede af frygt for ham og blev som døde. Men englen sagde til kvinderne: "Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå. Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde. Og se, han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham. Nu har jeg sagt jer det."

Predella:  BEGRÆDELSEN/GRAVLÆGGELSEN. Her ses de samme tre personer som i korsfæstelsesscenen. Apostlen Johannes bøjer sig ind over den døde Kristus, mens en sorgfuld Jomfru Maria med foldede hænder ser på. Bag hende ses Maria Magdalene. Ved Kristi fødder ligger tornekronen. I baggrunden ses et flodlandskab med et bjerg. Den åbne grav og kampestenen ses også i opstandelsesscenen.

The central panel: CONCERT OF ANGELS and THE INCARNATION OF CHRIST.
The Concert of Angels: Three angels are playing musical instruments. The one in the front plays viola da gamba, the two other angels are playing violas. In the scene to the right is the Virgin Mary, as both the historical Mary and as the Queen of Heaven, kneeling in adoration. She is heavily pregnant, and her head is adorned with a flaming crown.
The Incarnation of Christ, where God became man in Jesus of Nazareth.
Christmas is celebrated to remember the birth of Jesus Christ, the incarnation of God Himself.
Central in the panel is the Virgin Mary with the Infant Jesus. In the middle ground of the panel angels appear to the shepherds and told them that the Savior has been born. In the upper left corner God reveals Himself.

The left wing: THE ANNUNCIATION. At the very moment the Archangel Gabriel appeared to the Virgin Mary she has been reading, and an open book is seen in front of her, the text is written in Latin and from the Book of Isaiah 7, 14-15: "The virgin will conceive and give birth to a son, and will call him Immanuel."
Immanuel means God with us. It is not a personal name, it indicates Jesus' role, bringing God's presence to man.

The right wing: THE RESURRECTION OF CHRIST.
Matthew 28, 1-7:
After the Sabbath, at dawn on the first day of the week, Mary Magdalene and the other Mary went to look at the tomb. There was a violent earthquake, for an angel of the Lord came down from heaven and, going to the tomb, rolled back the stone and sat on it. His appearance was like lightning, and his clothes were white as snow. The guards were so afraid of him that they shook and became like dead men. The angel said to the women, "Do not be afraid, for I know that you are looking for Jesus, who was crucified. He is not here; he has risen, just as he said. Come and see the place where he lay. Then go quickly and tell his disciples: "He has risen from the dead and is going ahead of you into Galilee. There you will see him." Now I have told you."

The predella:
THE LAMENTATION OVER THE DEAD CHRIST. In the scene are the same three persons represented as in the Crucifixion panel, Saint John the Evangelist, the Virgin Mary and Mary Magdalene. At the feet of Christ is the crown of thorns. In the background is a river landscape with a mountain. The open grave and the boulder is also seen in the Resurrection scene.

3 Midterfeltet: Den Hellige Antonius  ses centralt. Til venstre for ham ses kirkefaderen Augustin af Hippo (354-430) og til højre for Antonius ses kirkefaderen Hieronymus (347-420). Augustin og Hieronymus er to af de fire store kirkefædre: Ambrosius, Hieronymus, Augustin og Gregor den Store. Kirkefædrene var oldkirkelige teologer og forfattere, som har haft betydning for udformning af den kristne lære. Midterfeltet er udført af Niklaus von Hagenau.

Venstre sidefløj:
Den Hellige Antonius besøger eremitten Paulus i ørkenen.

Højre sidefløj:
Den Hellige Antonius' fristelser.

Predella: DEN SIDSTE NADVER. Jesus omgivet af sine 12 disciple, udført af Desiderius Beichel.


The central panel: Saint Anthony is central placed. To the left of Anthony is the Church Father Augustine of Hippo (354-430), and to the rigth of Anthony is the Church Father Jerome (347-420). Augustine and Jerome are two of the four Great Church Fathers: Ambrose, Jerome, Augustine and Gregory the Great. The panel is executed by Niklaus von Hagenau.

The left wing:
Saint Anthony visiting Saint Paul the Hermit in the Desert.

The right wing:
The Temptation of Saint Anthony.

The predella:
THE LAST SUPPER. Jesus surrounded by his 12 disciples, executed by Desiderius Beichel.


Martin Schongauer,
Musée Unterlinden
Udsnit af Orlier altertavlen, "Bebudelsen", 1472/Detail of the Orlier Altarpiece, "The Annunciation", 1472.
Martin Schongauer (omkring 1445-1491), tysk sengotisk maler, og en af de største gravører og malere i Rhinområdet i slutningen af 1400-tallet. Han kaldtes også "Smukke Martin" på grund af sine værkers elegance. Han blev født i Colmar ind i en familie, der stammede fra Schongau i Sydbayern. Hans far Caspar Schougauer, der var guldsmed, bosatte sig i Colmar i maj måned 1440.
Omkring 1450 modtog den unge Martin en grundlæggende uddannelse i sin fars værksted, hvor strengheden og præcisionen i guldsmedefaget fik stor indflydelse på hans senere beherskelse af en burin (kobberstikkerens gravsik/en type mejsel). Han stod i lære som maler før han i oktober 1465 blev indskrevet på universitetet i Leipzig.
I Nürenberg besøgte han hyppigt maleren Hans Pleydenwurffs (1420-75) værksted, hvor han fik kendskab til værker inspireret af de flamske mestre. Schongauers stil udviser en fin balance mellem de flamske primitivisters naturalisme (
= tidligt nederlandsk maleri) og de for det meste anonyme Øvre Rhinmaleres idealiserede elegance i første halvdel af 1400-tallet.

Martin Schongauer
(around 1445-1491), German Late Gothic painter, who was one of the greatest engravers and painters of the Rhine area in the late 15th century. He was also known as "Martin the beautiful" because of the grace of his work.
He was born in Colmar into a family originating from Schongau in southern Bavaria. His father Caspar Schougauer was a goldsmith, who settled in Colmar in May 1440.
Around 1450 the young Martin received a solid grounding in his father's workshop, where the rigour and precision of the goldsmith's trade had a major influence on his future mastery of burin engraving. He was apprentice painter before enrolling at the University of Leipzig in Oktober 1465.
In Nuremberg he frequented the Workshop of Hans Pleydenwurff (active between 1457-72), where he learned about works influenced by the masters of Flemish art.
Schongauer's style shows a fine balance between the Naturalism the Flemish Primitives (= Early Netherlandish Painting) and the idealized elegance of the mostly anonymous Upper Rhine painters in the first half of the 15th century.
 


Schongauers dominikaneralter ca. 1480
Schongauer's Altarpiece of the Dominicans c. 1480
oprindeligt placeret i Dominikanerkirken i Colmar/originally placed in the Dominican Church in Colmar

 
Venstre sidefløj:
Indtoget i Jerusalem. Den sidste Nadver. Jesus hos Kajfas. Piskningen. Se også kristne højtider.
Left wing:
Jesus' Triumphal Entry into Jerusalem. The Last Supper. Christ Before Caiaphas. The flagellation.
 
 
Midterfeltet, venstre panel:
Jesus beder i Getsemane Have. Judaskysset. Ecce Homo. Korsbæringen.
The central panel, left of center:
The Agony in the Garden of Gethsemane. The kiss of Judas. Ecce Homo. Christ Carrying the Cross.
 
 
Midterfeltet, højre panel:
Nedtagelsen fra korset. Gravlæggelsen.
Noli me tangere. Den vantro Thomas.
The central panel, right of center:
The Descent from the Cross. The Entombment of Christ. Noli me tangere. The Incredulity of Saint Thomas.
 
 
Højre sidefløj:
Jesus med korsbanner* stående på dødsrigets port befrier Adam og Eva. Kristi opstandelse. Kristi Himmelfart. Jomfru Maria og helgener.
*Jesu korsbanner, rødt kors på hvid bund, svt. St. Georgs korsbanner, der har været Englands nationale flag siden middelalderen.
Jesus afbildes ofte med korsbanner ved nedfarten til dødsriget og ved opstandelsen.
Right wing:
Christ, standing on the gate of Hell, liberates Adam and Eve. The Resurrection of Christ. The Ascension of Christ. Virgin Mary and Saints.
 
1 Model af dominikaneralteret/Model of Altarpiece of the Dominicans.
2 Martin Schongauer, Orlier altertavlen, "Bebudelsen", 1472. Paneler til altertavle bestilt af Jean d'Orlier præceptor ved Antonitterklostret i Isenheim fra 1460-90. Også paneler visende "Jesu fødsel" og Den Hellige Antonius med Jean d'Olier ved sine fødder er et af de endnu eksisterende altertavledele.
Martin Schongauer, Orlier Altarpiece, "The Annunciation", 1472.  Panels of an altarpiece commisioned by Jean d'Orlier preceptor of the Antonite monastery in Isenheim from 1460-90. Also panels showing "The Nativity Scene" and "Saint Anthony with Jean d'Orlier at his feet, are still existing parts of the altarpiece.
3 Martin Schongauer, "Jomfru Maria med Jesusbarnet på måneseglet krones af to engle".
Martin Schongauer, "The Virgin and Child on the Crescent crowned by two angels".
4 Martin Schongauer, 1857, skulptureret af Auguste Frédéric Bartholdi. Schongauermonumentet bestod oprindeligt af en høj sokkel, hvorpå statuen var placeret. Soklen, der fungerede som springvand, var prydet med fire figurer. Fra 1863-1958 stod monumentet centralt placeret i klosterhaven.
Martin Schongauer, 1857, sculptured by Auguste Frédéric Bartholdi. The Schongauer monument originally consisted of a large plinth on which the statue was placed. The plinth, which served as a fountain, was ornamented with four sculptures. From 1863-1958 the monument stood in the centre of the cloister garden.
5 Ludwig/Louis Schongauer (aktiv 1470-94, bror til Martin Schongauer), "Omskærelsen af Jesus".
Ludwig/Louis Schongauer
(active between 1470-94, the brother of Martin Schongauer), "The Circumcision".
 
1 Øvre Rhin eller mellemste Rhin, "Jomfru Maria og Jesusbarnet i  stråleglans/"Upper Rhine or Middle Rhine, "Virgin and Child in a Crescent Moon".
2 Øvre Rhin, Colmar, "De hellige tre kongers tilbedelse"/Upper Rhine, Colmar, "Adoration of the Magi".
3 Øvre Rhin, Colmar, "Jomfru Marias himmelkroning". Jomfru Maria krones af Gud Fader og hans enbårne søn efter sin optagelse i himlen. Over Marias hoved ses Helligånden. Bag tronen ses musicerende engle.
Upper Rhine, Colmar, "Coronation of the Virgin"
.
4 Øvre Rhin, Den hellige Hippolytus' relikvieskrin, ca. 1485/Upper Rhine, Reliquary of St Hippolytus, c. 1485.
5 Rester af kalkmaleri i kapellet hvor Isenheimalteret står/Remains of a fresco in the chapel where the Isenheimer Altar is placed.
 
.
.
.
1 Fad med portrætbuste af en kvinde udført af den franske pottemager Théodore Deck (1823-1891).
Dish with bust-length portrait of a woman
by the French potter
Théodore Deck (1823-1891).
2 Ensisheim fyrstegrav, ældre jernalder, Hallstatt-kulturen ca. 500-480 f.Kr.,
The princely tomb of Ensisheim, Early Iron Age, Hallstatt era, c. 500-480 BC.
 
1-2 Stor klokke fra kirken Saint-Maurice de Soultz, Alsace/Great bell from the Church Saint-Maurice de Soultz, Alsace.
3 Stor Kristus udført af den franske skulptør Denis Monfleur (f. 1962)/Large Christ by the French sculptor Denis Monfleur (born 1962).
4 Mosaikfragment/Fragment of a mosaic.
5 "Klosteret Unterlinden", 1836, udført af Henrí Lebert (1794-1862)/"Unterlinden Convent", 1836, by Henrí Lebert (1794-1862).
 
1 "Dødens stridsvogn", 1848, udført af Théophile Schuler/"The Chariot of Death", 1848, by Théophile Schuler.
2 "Englen og Tobias" (Tobits Bog, De Apokryfe Skrifter), ca. 1865, udført af Gustave Doré/"The Angel and Tobias", c. 1865, by Gustave Doré.
3 "Ung sovende bader", 1862, by Jean-Jacques Henner/"Young Bather Asleep", 1862, by Jean-Jacques Henner.
4 "Creusedalen (Solnedgang)", 1889, udført af Claude Monet/"Valley of the Creuse (Sunset)", 1889, by Claude Monet.
5 Auguste Rodin, "Torso af den fortvivlede yngling"/Auguste Rodin, "Torso of the Despairing Adolescent".
 
1 Georges Rouault, "De Profundis" (fra dybet)/Georges Rouault, "De Profundis" (from the depths).
2 Henri Martin, "Hytter om foråret"/Henri Martin, "Cottages in the Spring".
3 Chaïm Soutine, "Blomstervase"/Chaïm Soutine, "The Vase of Flowers".
4 Robert Delaunay, "Nature morte med papegøje"/Robert Delaunay, "Still Life with Parrot".
5 Pierre Bonnard, "Landskab i Normandiet"/Pierre Bonnard, "Normandy Landscape".
 
1 Fernand Léger, "Blå og rød komposition (stilleben)"/Fernand Léger, "Blue and Red Composition (Still Life)".
2 Bram van Velde, "Komposition"/Bram van Velde, "Composition".
3 Pablo Picasso, "Buste af siddende kvinde (Jacqueline Roque)"/Pablo Picasso, "Bust of a Seated Woman (Jacqueline Roque)".
4 Jacqueline de la Baume, "Guernica" efter Picassos maleri af samme navn fra 1937/Jacqueline de la Baume, "Guernica" after Pablo Picasso's 1937 work.
5 Simone Boisecq, "Parret"/Simone Boisecq, "The Couple".
 
1 Pierre Soulages, "13. september 1966".
Pierre Soulages, "13 septembre 1966".
2 Jean Dubuffet, "Teksturologi* XXXVII". *Mønster uden aflæselige detaljer.
Jean Dubuffet
, "Texturology XXXVII"
.
3-5 Jean Dubuffet, Don Coucoubazar.
 
1 Corpus Baselitz, udstilling på Musée Unterlinden, 10.6.-29.10.18 i anledning af kunstneren Georg Baselitz' 80-års fødselsdag.
I mere end 70 værker skabt i perioden 2014-18 gransker Baselitz sin egen krop. Siden hans første omvendte billeder i 1969 er antallet af selvfremstillinger øget i stor stil og varieret bl.a. ved at hans kone Elke Kretzschmar, som han giftede sig med i 1962, indgår i fremstillingerne. I vinteren 2014-15 påbegyndte Baselitz en mørk og selvbeskuende serie af nøgne selvportrætter, hvor han forholder sig til sin aldrende krop.

Corpus Baselitz, exhibition at Musée Unterlinden, 10.6.-29.10.18
to mark the 80th birthday of the artist Georg Baselitz.
In the more than 70 works created between 2014-18 Baselitz examines his own body. Since his first inverted paintings of 1969 the number of self-representations have increased, and have been varied with, among others, representations of his wife Elke Kretzschmar, whom he married in 1962. In the winter of 2014-15 Baselitz began a dark and introspective series of nude self-portraits, where he relates to his aging body.
2 "Den tiende nat, hurtigt ned ad bakke"/"The Tenth Night, Rapidly Downhill".
3 "I røg, også"/"In Smoke, Too".
4 "Røgen har ikke fortaget sig endnu"/"The Smoke Hasn't Cleared Yet".
5 "Er der næsten"/"Nearly There".
 
1 "Nedad I"/"Downwards I".
2 "Vi kører" og "Ingen kuppel"/"We're Driving" and "Zero Dome".
3 "Åh Gud, men de er alle besatte"/"Oh God, But They're All Occupied".
4-5 "Ingen ende"/"Zero End".
 
.
1 "Ingen ende"/"Zero End".
2-3 "Ingen mobile"/"Zero Mobile".
 

Auguste Frédéric Bartholdi

Bartholdi (f. 1834 i Colmar - d. 1904 i Paris) tegnede den nyklassicistiske kobberstatue "Frihedsgudinden", som står ved indsejlingen til New York Havn. Jernskelettet er tegnet af Gustave Eiffel. Statuen hvis fulde titel var "Frihed oplyser verden" blev i 1876 givet som gave til det amerikanske folk fra det franske folk. Den 28. oktober 1886 blev Frihedsgudinden officielt indviet ved en daglang fejring ledet af præsident Stephen Grover Cleveland (1837-1908). Statuen er et symbol på politisk frihed og demokrati.
En 12 meter høj kopi af Frihedsgudinden i kobbergrøn
polyresin af Guillaume Roche er placeret i en græsklædt rundkørsel lige uden for Colmar. Den blev indviet den 4. juli 2004 i anledning af 100-året for Auguste Frédéric Bartholdis død.
Huset hvor Bartholdi blev født åbnede i 1922 som Musée Bartholdi.

Bartholdi (born
1834 in Colmar - died 1904 in Paris) was the designer of the Neoclassical copper Statue of Liberty in New York Harbor. The iron framework was designed by Gustave Eiffel. The statue was titled, in full, "Liberty Enlightening the World" and was in 1876 given to the people of the United States by the people of France. On October 28, 1886 the Statue of Liberty was officially dedicated in a day-long celebration led by President Stephen Grover Cleveland (1837-1908). The Statue is a symbol of political freedom and democracy.
A 12 m high copper-green polyester resin replica of the Statue of Liberty executed by Guillaume Roche is located in a grassy traffic roundabout just outside Colmar. It was unveiled July 4, 2004 to commemorate the 100th anniversary of Auguste Frédéric Bartholdi.
The house where
Bartholdi was born opened as Museum Bartholdi in 1922.
 

Dominikanerkirken/The Dominican Church

1-2 Den gotiske kirke blev grundlagt i 1277 og klostret opført i perioden 1289-1346. Kirkerummet er oplyst af glasmosaikvinduer. Martin Schongauers "Madonna af rosenhækken", 1473, blev i 1973 placeret ved indgangen til koret.
Schongauers dominikaneralter fra ca. 1480 var oprindeligt placeret i kirken, men er nu udstillet på Musée Unterlinden. 
The Gothic church was founded in 1277 and the cloister built between 1289-1346. The space is lit by stained glass windows. Martin Schongauer's "Madonna of the Rose Hedge", 1473, was in 1973 placed at the entrance to the chancel.
Schongauer's Altarpiece of the Dominicans, c. 1480, was originally placed in the Dominican Church, today it is on display at Musée Unterlinden.
3-5 Martin Schongauer, "Madonna af rosenhækken", 1473/Martin Schongauer, "Madonna of the Rose Hedge", 1473.
 

 

St. Martins Kirke1234-1365
Saint Martin's Church
1234-1365

 

Gader i Colmar/Streets of Colmar

 
Strasbourg er hovedstad i regionen Alsace i det nordøstlige Frankrig og er sæde for Menneskerettighedsdomstolen og officielt sæde for Europa-Parlamentet. Øen Grand-Île i byens historiske centrum og Neustadt blev i 1988 indskrevet på UNESCO's verdensarvsliste. Neustadt er tyskernes udvidelse af Strasbourg under rigslandsperioden 1871-1918 (Elsass-Lothringen), og afspejler den tyske rigskansler Otto von Bismarck (1815-1898) kaldet Jernkanslerens ide om at give borgerne en fælles identitet via arkitekturen.

Strasbourg is the capital of the Alsace region of north-east France and seat of The European Court of Human Rights and the official seat of the European Parliament. The island Grand-Île in the historic centre of Strasbourg and Neustadt was in 1988 inscribed on UNESCO's World Heritage List. Neustadt (New Town) is a German urban extension project during the Reichsland period 1871-1918 (Alsace-Lorraine) and reflects Otto von Bismarck, the German Iron Chancellor's, idea about giving the citizens a common identity through architecture.
 

Vor Frue Kirke/The Cathedral of Notre-Dame

 
Domkirken i Strasbourg er indviet til Vor Frue. I 1015 lagde biskop Werner von Habsburg grundstenen til en romansk kirke, der skulle opføres på ruinerne af den tidligere karolingiske kirke. Den romanske kirke nedbrændte i 1176, kun krypten og apsis stod tilbage efter brænden.
Den nuværende kirke er et gotisk mesterværk. Kirkens 142 meter høje tårn blev fuldført i 1439. Tårnet kan ses langt væk fra bl.a. fra Schwarzwald i Sydvesttyskland (65 km). Katedralen er af den franske romantiske forfatter Victor Hugo (1802-1885) beskrevet som "et gigantisk og delikat vidunder"
("prodige du gigantesque et du délicat").
Strasbourg, der igen blev fransk efter 1. Verdenskrig, var indlemmet i Tyskland under 2. Verdenskrig (1940-44) og katedralen blev et symbol for de krigsførende parter. I juni 1940 var det Hitlers tanke at omdanne katedralen til national helligdom for det tyske folk eller til monument for den ukendte soldat. I marts 1941, efter Kufras fald, svor den franske general Philippe Leclerc, at hans våben ikke ville blive lagt ned før det franske flag igen vejede over katedralen i Strasbourg, hvilket skete den 23. november 1944 da Leclerc befriede byen.

Strasbourg Cathedral dedicated to the Virgin. In 1015 the foundation stone of the Romanesque church was laid by bishop
Werner von Habsburg on the ruins of the previous Carolingian church. The Romanesque church burned in 1176, and only the crypt and apse survived the fire. The present church is a Gothic masterpiece. The 142 m tower was completed in 1439. The tower can be seen from as far off as the Black Forest in southwest Germany (40 miles).
The cathedral is by the French Romantic author Victor Hugo
(1802-1885)
described as "a gigantic and delicate wonder" ("prodige du gigantesque et du délicat").
Strasbourg reverted to France after World War I, and was during World War II (1940-44) occupied by Germany again, and the cathedral was seen as a symbol for both warring parties. In June 1940 Hitler visited the cathedral and was intended to transform it into a national sancturay of the German people or into a monument to the Unknown Soldier. In March 1941, after the fall of Kufra, the French General Philippe Leclerc swore an oath stating he would not rest his weapon before the French flag again flies proudly atop of the cathedral in Strasbourg. His oath was fulfilled on November 23, 1944, when Leclerc liberated Strasbourg.
 
  Kirkens stil er inspireret af St. Denis katedralen uden for Paris/The church was influenced by the Bascilica of Saint Denis outside Paris.
 
Kirkens vestfacade med hovedportal og sideportaler
. Vestfacaden er ofte tilskrevet Erwin von Steinbach (
ca. 1244-1318). Sparsomme beviser om Erwin og hans rolle i katedralens tilblivelse var ikke nogen hindring for, at den tyske forfatter Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832) var overmåde begejstret for ham. Goethe, der studerende i Strasbourg i begyndelsen af 1770-erne, skrev i 1773 essayet "Von deutscher Baukunst" (Omkring tysk arkitektur), som han dedikerede til Erwin von Steinbachs skaberånd, og hvor han lovpriste hans kunstneriske fortræffelighed og genialitet i storslåede vendinger, og hermed begyndte myten om Erwin von Steinbach som tysk mesterarkitekt af international betydning hvis berømmelse og anseelse steg i takt med at senere forfattere gentog Goethes fremstilling af ham.
En Mester Erwin og en Mester Johann (d. 1338, søn eller barnebarn af Erwin) er dokumenteret i gravstensinskriptioner i Strasbourg, og en Mester Erwin er nævnt i et dokument fra 1284, en malet, nu forsvundet, inskription på vestfacaden, der tilskrev facaden til Mester Erwin von Steinbach. Erwin må have været den ansvarlige for facadens oprindelige stil fra 1277 til sin død i 1318. Det er dokumenteret at to andre bygmestre har fuldført tegningerne til tårnet i slutningen af 1300- og 1400-tallet.
Om alle omstændigher, efter at Goethes essay udkom i 1773, er oplysningerne og myterne om
Erwin von Steinbach tiltaget. I 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet har han været genstand for adskillige skuespil, musik er komponeret til hans ære og portrætter af Erwin og hans familie er skildret i maleri og skulptur.
Fra
"Artists of the Middle Ages" af Leslie Ross, 2003, "Artists of an Era" series.

The west facade with main and side portals.
The west facade has often been attributed to Erwin von Steinbach (c. 1244-1318). Scant evidence about Erwin and his actual role at the cathedral was not a stumbling block for the German author Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832) who, as a student in Strasbourg in the early 1770s, wrote an essay "Von deutscher Baukunst" (Concerning German Architecture"). Goethe dedicated his essay to "the spirit of Erwin von Steinbach" and praised the artistic excellence and genius of Erwin in rapturous terms. Thus began the myth of Erwin von Steinbach as a German master architect of international significance whose fame and reputation only increased as later authors repeated and added to his biography.
Although a Master Erwin and a Master Johann (who died in 1338 - a son or grandson of Erwin) are recorded in tombstone inscriptions at Strasbourg, and a Master Erwin is mentioned in a document of 1284, the painted inscription which once existed inside the west facade of the cathedral attributing the work to Master Erwin von Steinbach is long vanished. Erwin may indeed have been responsible for the original design of the building's facade from 1277 to his death in 1318. Two other builders are documented as having completed the tower designs in the late fourteenth and fifteenth centuries.
In any case, after Goethe's essay, the information and legends about Erwin von Steinbach continued to be expanded in various forms. By the nineteenth and early twentieth century he has been the subject of seveal plays, music had been composed in his honor, and portraits of Erwin and his family members had been created in painting and sculpture.
From "Artists of the Middle Ages" by Leslie Ross, 2003, "Artists of an Era" series.
 
 
.
1-4 Rosevinduet over midterportalen i kirkens vestfacade. Glasmosaikvinduets metalsprosser danner en roseform. I rosevinduet ses 32 gyldne aks, der symboliserer velstanden i området i middelalderen.
The Rose Window above the central portal of the west facade. The transoms of the stained glass window are rose shaped. In the rose window is seen 32 golden ears of corn symbolizing an area of prosperity during the medieval period.
 
1-5 Glasmosaikvinduer, nogle fra 1100-tallet. Under 2. Verdenskrig blev mange af vinduerne fjernet fra kirken og bragt i sikkerhed i en tysk saltmine og førtes tilbage til kirken efter krigen.

Stained glass windows, some dating back to the 12th century. During World War II several stained glass windows were removed from the cathedral and stored in a German salt mine, and returned to the church after the war

 
.
1 Det astronomiske ur. Forløberen for det nuværende ur blev udført 1352-54 og kaldtes "Trekongeruret" da de hellige tre konger indgik som bevægelige figurer. Det holdt op med at virke i begyndelsen af 1500-tallet, og i 1567 blev det besluttet at bygge et nyt ur, der stod færdigt i 1574 og fungerede intil 1789. Fra dette ur er urhuset og en del af malerierne genanvendt i forbindelse med renovering af uret, der påbegyndtes i 1838, af den franske matematiker, mekaniker og urmager Jean-Baptiste Schwilgué. Den 31. december 1842 blev uret genindviet.
T
he astronomical clock. The first clock, known as The Three Kings (Magi) clock, was built between 1352-54, but stopped working in the beginning of the 16th century. A new clock was built and completed in 1574 and worked until 1789. Almost 50 years later the French mathematician, mechanic and watchmaker Jean-Baptiste Schwilgué begun a restoration of the clock, and the re-inauguration took place on December 31, 1842.
2 Orgel, udført 1714-16 af den tyske orgelbygger Andreas Silbermann/Organ, built 1714-16 by the German organ builder Andreas Silbermann.
3-4 Prædikestolen udført 1485 at den tyske arkitekt og stenhugger Hans Meiger von Werde alias Hans Hammer.
The pulpit sculptured 1485 by the German architect and stonemason Hans Meiger von Werde aka Hans Hammer.
 

Gader i Strasbourg/Streets of Strasbourg

 
1-6 Kammerzellhuset, bindingsværkshus på Place de la Cathédral. Det sengotiske hus blev påbegyndt i 1427 og udvidet i 1467 og 1589. De 75 glasmosaikvinduer er udført af flaskebunde. Huset er opkaldt efter dets sidste ejer købmanden Philippe-Francois Kammerzell, som ejede huset fra 1806-79.
The Kammerzell House, half-timbered house at Place de la Cathédral. Its late Gothic foundations date back to 1427. The house has been extended in 1467 and 1589. The 75 stained glass windows are made from bottle bottoms. The house is named after its last owner the grocer Philippe-Francois Kammerzell, who owned the house from 1806-79.
 
1-5 Gutenberg Monument på Place Gutenberg, 1840, udført af den franske skulptør David d'Angers. Johann Gutenberg (ca. 1395-1468) kom fra Mainz i Tyskland og var grovsmed, guldsmed og siden bogtrykker og blev kendt som bogtrykkerkunstens fader. Gutenbergbibelen er den første større trykte bog, den blev udgivet i 1454 eller 1455. Bertel Thorvaldsen har 1837 udført et Gutenberg monument, det står i hans fødeby Mainz.
Gutenberg Monument on Place Gutenberg, 1840, by the French sculptor David d'Angers. Johann Gutenberg (c. 1395-1468), born in Mainz in Germany, was a blacksmith, goldsmith and printer, and was known as the father of printing. The Gutenberg Bible was printed in Mainz in 1454 or 1455. In Gutenberg's home town Mainz is a Gutenberg monument by the Danish sculptor Bertel Thorvaldsen.
 
1-3 Kunstneren Jean Arps fødehjem i Strasbourg/The artist Jean Arp's birthplace in Strasbourg.
4 St. Nicholas kirke/Saint Nicholas church.
5 St. Thomas kirke, lutheransk kirke/Saint Thomas church called the Protestant cathedral.
 
1-5 Forsvarsværk fra middelalderen ved floden Ill/Medieval fortifications on the river Ill.
 

 
 
Se også/See Also
Dronningens gobeliner
Tapestries for HM The Queen
Historiske krige
Kristne
højtider
Regenter
Skagensmalerne
The Skaw Painters
Jelling
Monumenterne
Reformationen
The Reformation
Bayeux tapetet
Danske julemærker
Danish

Christmas Seals
Dansk guldalder
Danish Golden
Age
Kongelige portrætter
PAS DE DEUX
ROYAL
Aarhus
Marselisborg
Slot
Marselisborg
Palace
Sculpture by the Sea Aarhus
2009, 2011 2013,
2015
København Copenhagen
Den danske kulturkanon
Barcelona

Jugendstil i Riga, Letland
Art Nouveau in Riga, Latvia
Kongelige på frimærker
Royals on Stamps
Neoplatonisme
Dante
Alighieri
Firenze
Florence
Rom
Rome
Venedig
Venice
Glasmuseet
på Murano
Domkirken i
Pisa
The Field of Miracles Pisa
Schweiz
Switzerland
Rafael/Raphael
Michelangelo
Leonardo da Vinci
Berlin
Guareschi &
Don Camillo
Amsterdam
Jeff Koons
Frank O. Gehry Guggenheim
Bilbao
 
Drop Down Menu