|
|
|
Portrætter af
Frederik 7. og
Grevinde Danner,
udført 1853 af
Eduard/Edward
Young.
Det
Nationalhistoriske
Museum,
Frederiksborg
Slot.
|
|
Frederik 7.,
Grevinde Danner
og broholmeren
Tyrk på
Jægerspris Slot.
Efter maleri af
J.V. Gertner. |
|
|
|
Kronprins Frederik blev gift
med og skilt fra
Vilhelmine af Danmark.
Elverhøj, bestillingsværk af
Frederik 6., uropførtes ved
brylluppet. Herefter gift
med og skilt fra
Mariane af
Mecklenburg-Strelitz.
Kongens sidste ægteskab (til
venstre hånd) var med
danserinden og
modehandlersken Louise
Rasmussen, der efter
brylluppet i
Frederiksborg Slotskirke
blev udnævnt til
Lensgrevinde Danner. Der
var stor forargelse over
kongens ægteskab med Louise,
først og fremmest var hun en
torn i øjet på det højere
borgerskab og adelen, der
førte an i chikanerierne mod
grevinden og var årsagen
til, at parret flyttede fra
København til det nyindkøbte
Jægerspris Slot. |
Frederik 7. gav
DANMARKS RIGES GRUNDLOV af
5te Juni 1849.
Enevælden blev afskaffet og
monarkiet arveligt.
Frederik fik tilnavnet
"Folkekær".
Kongen var arkæologisk
interesseret, se Jelling
monumenterne, klik
her. |
|
Kong Frederik 7.
underskriver
Grundloven 1849. |
"En skikkelig
vise om
hvorledes Louise
blev grevinde"
Smædevise om
grevinden sunget
af Bodil Ipsen,
der spillede
Grevinde Danner
i filmen
"Sørensen og
Rasmussen", 1940 |
1. |
Hofmanden i sin glatte ham,
snor
sig iblandt de fine,
bukkende
uden mindste skam,
ryggen
for Rasmussine.
Før
hun som en simpel tøs på
pjanke spræller,
pjankede
og gik med snart enhver
officer.
Hopsasa
pinedød,
det
om Rasmussine lød,
der
var her, der var der,
alt
hvad der sku' vær'.
Mange
suk, mange savn,
fulgte
Rasmussines navn,
men
hun tog i sin favn
hele
København. |
3. |
Men kære venner som I ved,
alt
kan i verden hænde,
ofte
kan stor elendighed
sig
til glæde vende.
Bort
agenten flygtede,
der
stod Rasmussine ene og
forladt,
da
kom en højhed forbi,
hopsasa
pinedød,
da
blev Rasmussine rød,
som
hun stod i sin særk,
det
var Amors værk.
Frederik
ved første blik
Amors
pil i hjertet fik,
thi
han fandt stort behag
ved
en snehvid ... [bag]. |
2. |
Ned i kærlighedens net
fangede
hun fede stykker,
snart
var det en grøn kadet,
snart
dog en dagbladstrykker.
Tænk
en nat hun sov på kro med en
agent,
kom
hans kone til og råbte uden
for døren:
Hopsasa
ildebrand,
skynd
dig, red dig, lille mand,
i
en fart rutschede parret
ud
af boudouiret.
Der
blev jo stor ballon,
konen
uden spor pardon,
bankede
den lille gås
i
sin bare ... [mås]. |
4. |
Sådan kan det en pige gå,
når
hun forstår at ægge,
ja
man kan komme højt på strå
blot
med to kønne lægge,
nu
lar' hun sig trykke af en
kammerherre
og
regerer løs trods folkets
spot på sit slot.
Hopsasa
Christiansborg
hele
landet står i sorg,
skamløshed
overmod,
skænder
tronens fod,
magtbegær,
hovmodsfærd
trives
nu i kronens skær,
skønt
det står klart enhver,
at
hun er en ... [mær]. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Frederik 7. som ung. |
2 |
Prins Frederik 7.'s bryllup med Mariane af Mecklenburg-Strelitz den 22. juni 1841 i København. |
3 |
Frederik 7. Portræt på posthuset i Den Gamle By. |
4 |
"Kong Frederik VII, 1808-1863", udført 1861 af J.V. Gertner, Frederiksborg Slot. |
5-6 |
Frederik 7., 1877, udført af billedhugger Otto Evens. Statuen af "Frihedens Giver" er placeret på Torvet i Sorø. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Mindesmærke over Grundlovens giver Frederik 7., rejst 1866, udført af billedhuggeren Christian Carl Peters (1822-1899), Kongehøjen, Samsø.
|
2 |
Grevinde Danner og Frederik 7.
spiller skak. |
3 |
Frederik den VIIde og Gemalinde. En Landsfaders Viisdom! en Landsmoders Dyd! er Thronens Pryd! Himlens Fryd! Folkets Held og Ære!. |
4 |
"Grevinde Louise Danner, f. Rasmussen", 1853, udført af H.W. Bissen, Statens Museum for Kunst. |
5 |
Grevinde Danners
hus i Ny Vestergade 13, (overfor Nationalmuseets hovedindgang), opført 1792-93, tegning af Axel Nygaard. Grevinde Danner erhvervede ejendommen året efter Kongens død, og hun beboede lejligheden på første sal i vintermånederne. |
6 |
Grevinde Danners
hus i Ny Vestergade 13. |
7 |
Kong Frederik
den Syvendes
Stiftelse for
aldrende
Fruentimmer af
Arbeidsklassen,
oprettet af
Lensgrevinde
Louise Danner,
opført 1873. Nu "Danner", krise- og kvindekulturcenter, Nansensgade,
København. Den fredede bygning i
nyrenæssance stil er tegnet af arkitekt og
kgl. slotsforvalter Johan Theodor Zeltner (1822-1904). |
8 |
Grevinde Danners grav i Jægerspris Slotshave. Tekst på stenen: Her hviler Louise Christine Lensgrevinde Danner. Kong Frederik den syvendes enke. Velsignet være hendes minde. |
|
|
|
|
|
Louise
Christine
Rasmussen/Grevinde Danner
(21. april 1815 - 6. marts
1874). Hun blev
født i
København og
døde i
Genova.
"Christine
Louise" står der i
Hovedprotokol
over de på
fødselsstiftelsen fødte børn -
Den Kongelige
Fødsels- og
Plejestiftelse.
Hun blev
døbt den 22.
april, dagen
efter fødslen.
Louise Rasmussen blev født
uden for
ægteskab,
hendes mor
Juliane Caroline
Rasmussen
(1793-1869) var
tjenestepige og
hendes far var
mægler Gotthilf
Ludewig Køppen
(1772-1832).
Louise voksede
op hos sin mor,
der senere
ernærede sig som
bl.a. pyntekone
(påklæderske)
ved Det kgl.
Teater, hvor hun
traf enkemanden
Johannes Jensen,
der var snedker
og kontrollør
ved teatret.
Juliane fik sin
11-årige datter
ind som elev ved
teatrets
danseskole, og
Louise var fra
1835-41
figurantinde
(baggrundsfigur)
ved balletten.
Johanne Louise
Heiberg beskrev
i sine
erindringer
Louises
færdigheder som
balletdanser som
værende en af de
"ringeste og
talentløseste",
og at hun
"ikke var smuk,
ikke god, i høj
Grad
intriguant og
ærgerrig".
Fru Heiberg og
Louise havde
været balletbørn
sammen, og havde
også social baggrund
fælles, men
alligevel så Fru
Heiberg sig højt
hævet over
Louise.
Louises liv ved
balletten
ophørte, da hun
den 5. juni 1841, uden for
ægteskab, fik en
søn, der blev
bortadopteret,
da et ægteskab
med barnefaderen
bog- og
dagbladstrykker
Carl Berling
ikke kunne komme
på tale, da hun
med sin herkomst
ikke passede ind
i Berlings
snobbede
familie.
Carl Berling var den ene
af de to mænd
Louise til
stadighed
kredsede om, den
anden var
Berlings ven
Kronprins
Frederik.
Det var Berling
Louise elskede
hele sit liv, og
Frederik var
den, der elskede
Louise.
Efter årene ved
balletten blev
hun
modehandlerske i
København,
hvilket hun var
fra 1844-46,
hvor
forretningen
blev ødelagt af
en brand.
Da Louise ikke
kunne få Berling
til ægtemand,
valgte hun, med
Berlings
billigelse og
opfordring
Frederik som
den, hun ville
vie sit liv til,
og Berling blev
degraderet til
husven.
Da Kronprins
Frederik i 1848
blev konge
ønskede han at
gifte sig med
Louise, hvilket
var mod
regeringens
ønske bl.a.
fordi, hvis der
kom børn i
ægteskabet,
ville de ikke
være
arveberettigede
til tronen.
"Hende til Kone,
eller jeg er
ikke Konge
mere", udtalte
Kong Frederik,
og den
7. august 1850
blev Louise i
Frederiksborg
Slotskirke
gift
til venstre hånd
med Frederik 7.
og fik titlen Lensgrevinde
Danner.
Fra 1854 boede
Grevinden og
Kongen på
Jægerspris Slot
og Berling
flyttede med som
både husven og
privatsekretær
for Kongen.
Grevinde Danner
er begravet i
slotshaven ved
Jægerspris Slot.
"Bogen om
Grevinde Danner.
En historisk
Redegørelse for
et besynderligt
Liv", af Robert
Neiiendam, Nyt
Nordisk Forlag
Arnold Busck,
København 1956.
|
|
|
1 |
Carl Locher, "Frederik VII.s ligfærd d. 2. december 1863", 1889, Statens Museum for Kunst.
Frederik 7. døde på Glücksborg Slot den 15. november og hans afsjælede legeme blev transporteret til København om bord på dampskibet "Slesvig". På billedet ses skibet med den sortdraperede kiste sejle langsomt ind i Nyhavn ved aftentide, der ses fakler og der hørtes sørgemusik. Kongens jordiske rester lå på castrum doloris (smertens leje) på Christiansborg i 7 dage.
Den Oldenborgske Slægt uddøde med Frederik 7., da han ikke havde nogle direkte efterkommere, og Christian 9. af den Glückborgske Slægt overtog kongeværdigheden. |
2 |
Overførelsen af Kong Frederik VII's Lig med Dampskibet "Slesvig", Illustreret Tidende, Kjøbenhavn den 6. December 1863. |
3 |
De danskes sørgefest i Rom på Frederik 7.'s bisættelsesdag. Efter en tegning af J. L. Lund. |
|
|
|
Den slesvigske kongevogn var den første
kongelige salonvogn |
S2, Salonvogn. Den slesvigske
kongevogn, bygget 1854 hos Stratford, London for JFJ/DSB. Vognen var i drift fra 1854-1934.
Til åbningen af den sydslesvigske jernbane (Flensborg-Husum-Tønning) i
1854 forærede det engelske entrepenørselskab Peto, Brassey & Betts en
luksusvogn til Frederik 7.
Udsmykningen var tegnet af den engelske arkitekt Alfred Stevens.
I 1904 blev den ombygget til inspektionsvogn for DSB. I 1934
blev vognkassen solgt og anvendt som sommerhus i Thy.
I 1989 kom vognen til
Danmarks Jernbanemuseum, Odense. |
|
|
|
|
|