Drop Down Menu
Drop Down Menu
Drop Down Menu
SLÆGT
Den oldenborgske slægt
SØN AF
Christian 8. og Charlotte Frederikke
DØBT
Frederik Carl Christian (6. oktober 1808 - 15. november 1863). Kaldtes Frits blandt venner.
1. HUSTRU
Vilhelmine Marie af Danmark (18. januar 1808 - 30. maj 1891). Skilt fra Kronprinsen i 1837.
BØRN
Ingen
2. HUSTRU
Mariane Caroline Charlotte af Mecklenburg-Strelitz (10. januar 1821 - 1. juni 1876). Skilt fra Kronprinsen i 1846.
BØRN
Ingen
HUSTRU TIL
VENSTRE HÅND
Louise Christine Rasmussen/Grevinde Danner se nedenfor.
Gift
7. august 1850 til venstre hånd med Frederik 7. og fik titlen Lensgrevinde Danner.
Morganatisk ægteskab = ægteskab til venstre hånd, der kan indgås af fyrstelige personer. Flere danske konger har giftet sig til venstre hånd, hvilket betød at eventuelle børn ikke havde arveret til den danske trone, og at hustruerne ikke kunne ophøjes til dronninger. Ægteskabet mellem Kong Frederik 7. og Louise Rasmussen var det seneste morganatiske ægteskab.
Donatio morganatica (lat. morgengave) var den pengegave hustruen til venstre hånd fik, og som sikrede hende økonomisk.
BØRN
Ingen
VALGSPROG
"Folkets Kierlighed min Styrke"
DØDE
Glücksborg Slot den 15. november 1863. Se Kongens ligfærd nedenfor
GRAVSAT
Roskilde Domkirke  Se kort over kongelige grave
EFTERFØLGER
Christian 9.
Portrætter af Frederik 7. og Grevinde Danner, udført 1853 af Eduard/Edward Young. Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot.
Frederik 7., Grevinde Danner og broholmeren Tyrk på Jægerspris Slot. Efter maleri af J.V. Gertner.
Kronprins Frederik blev gift med og skilt fra Vilhelmine af Danmark. Elverhøj, bestillingsværk af Frederik 6., uropførtes ved brylluppet. Herefter gift med og skilt fra Mariane af Mecklenburg-Strelitz. Kongens sidste ægteskab (til venstre hånd) var med danserinden og modehandlersken Louise Rasmussen, der efter brylluppet i Frederiksborg Slotskirke blev udnævnt til Lensgrevinde Danner. Der var stor forargelse over kongens ægteskab med Louise, først og fremmest var hun en torn i øjet på det højere borgerskab og adelen, der førte an i chikanerierne mod grevinden og var årsagen til, at parret flyttede fra København til det nyindkøbte Jægerspris Slot.
Frederik 7. gav DANMARKS RIGES GRUNDLOV af 5te Juni 1849. Enevælden blev afskaffet og monarkiet arveligt. Frederik fik tilnavnet "Folkekær". Kongen var arkæologisk interesseret, se Jelling monumenterne, klik her.
Kong Frederik 7. underskriver Grundloven 1849.
"En skikkelig vise om hvorledes Louise blev grevinde"
Smædevise om grevinden sunget af Bodil Ipsen, der spillede
Grevinde Danner i filmen "Sørensen og Rasmussen", 1940
1. Hofmanden i sin glatte ham,
snor sig iblandt de fine,
bukkende uden mindste skam,
ryggen for Rasmussine.
Før hun som en simpel tøs på pjanke spræller,
pjankede og gik med snart enhver officer.
Hopsasa pinedød,
det om Rasmussine lød,
der var her, der var der,
alt hvad der sku' vær'.
Mange suk, mange savn,
fulgte Rasmussines navn,
men hun tog i sin favn
hele København.
3. Men kære venner som I ved,
alt kan i verden hænde,
ofte kan stor elendighed
sig til glæde vende.
Bort agenten flygtede,
der stod Rasmussine ene og forladt,
da kom en højhed forbi,
hopsasa pinedød,
da blev Rasmussine rød,
som hun stod i sin særk,
det var Amors værk.
Frederik ved første blik
Amors pil i hjertet fik,
thi han fandt stort behag
ved en snehvid ... [bag].
2. Ned i kærlighedens net
fangede hun fede stykker,
snart var det en grøn kadet,
snart dog en dagbladstrykker.
Tænk en nat hun sov på kro med en agent,
kom hans kone til og råbte uden for døren:
Hopsasa ildebrand,
skynd dig, red dig, lille mand,
i en fart rutschede parret 
ud af boudouiret.
Der blev jo stor ballon,
konen uden spor pardon,
bankede den lille gås
i sin bare ... [mås].
4. Sådan kan det en pige gå,
når hun forstår at ægge,
ja man kan komme højt på strå
blot med to kønne lægge,
nu lar' hun sig trykke af en kammerherre
og regerer løs trods folkets spot på sit slot.
Hopsasa Christiansborg
hele landet står i sorg,
skamløshed overmod,
skænder tronens fod,
magtbegær, hovmodsfærd
trives nu i kronens skær,
skønt det står klart enhver,
at hun er en ... [mær].
Frederik 7. lader bore i Gorm den Gamles høj i Jelling den 9. august 1861.
1 Frederik 7. som ung.
2 Prins Frederik 7.'s bryllup med Mariane af Mecklenburg-Strelitz den 22. juni 1841 i København.
3 Frederik 7. Portræt på posthuset i Den Gamle By.
4 "Kong Frederik VII, 1808-1863", udført 1861 af J.V. Gertner, Frederiksborg Slot.
5-6 Frederik 7., 1877, udført af billedhugger Otto Evens. Statuen af "Frihedens Giver" er placeret på Torvet i Sorø.
1 Frederik 7., Kongernes Lapidarium.
2 "Frederik d. 7.", Christiansborg Slotsplads. Rytterstatuen er udført 1863-73 af H.W. Bissen.
3 Jægerspris Slot.
1 Mindesmærke over Grundlovens giver Frederik 7., rejst 1866, udført af billedhuggeren Christian Carl Peters (1822-1899), Kongehøjen, Samsø.
2 Grevinde Danner og Frederik 7. spiller skak.
3 Frederik den VIIde og Gemalinde. En Landsfaders Viisdom! en Landsmoders Dyd! er Thronens Pryd! Himlens Fryd! Folkets Held og Ære!.
4 "Grevinde Louise Danner, f. Rasmussen", 1853, udført af H.W. Bissen, Statens Museum for Kunst.
5 Grevinde Danners hus i Ny Vestergade 13, (overfor Nationalmuseets hovedindgang), opført 1792-93, tegning af Axel Nygaard. Grevinde Danner erhvervede ejendommen året efter Kongens død, og hun beboede lejligheden på første sal i vintermånederne.
6 Grevinde Danners hus i Ny Vestergade 13.
7 Kong Frederik den Syvendes Stiftelse for aldrende Fruentimmer af Arbeidsklassen, oprettet af Lensgrevinde Louise Danner, opført 1873. Nu "Danner", krise- og kvindekulturcenter, Nansensgade, København. Den fredede bygning i nyrenæssance stil er tegnet af arkitekt og kgl. slotsforvalter Johan Theodor Zeltner (1822-1904).
8 Grevinde Danners grav i Jægerspris Slotshave. Tekst på stenen: Her hviler Louise Christine Lensgrevinde Danner. Kong Frederik den syvendes enke. Velsignet være hendes minde.
Louise Christine Rasmussen/Grevinde Danner (21. april 1815 - 6. marts 1874). Hun blev født i København og døde i Genova.

"Christine Louise" står der i Hovedprotokol over de på fødselsstiftelsen fødte børn - Den Kongelige Fødsels- og Plejestiftelse. Hun blev døbt den 22. april, dagen efter fødslen.

Louise Rasmussen blev født uden for ægteskab, hendes mor Juliane Caroline Rasmussen (1793-1869) var tjenestepige og hendes far var mægler Gotthilf Ludewig Køppen (1772-1832).
Louise voksede op hos sin mor, der senere ernærede sig som bl.a. pyntekone (påklæderske) ved Det kgl. Teater, hvor hun traf enkemanden Johannes Jensen, der var snedker og kontrollør ved teatret. Juliane fik sin 11-årige datter ind som elev ved teatrets danseskole, og Louise var fra 1835-41 figurantinde (baggrundsfigur) ved balletten.

Johanne Louise Heiberg beskrev i sine erindringer Louises færdigheder som balletdanser som værende en af de "ringeste og talentløseste", og at hun "ikke var smuk, ikke god, i høj Grad intriguant og ærgerrig". Fru Heiberg og Louise havde været balletbørn sammen, og havde også social baggrund fælles, men alligevel så Fru Heiberg sig højt hævet over Louise.

Louises liv ved balletten ophørte, da hun den 5. juni 1841, uden for ægteskab, fik en søn, der blev bortadopteret, da et ægteskab med barnefaderen bog- og dagbladstrykker Carl Berling ikke kunne komme på tale, da hun med sin herkomst ikke passede ind i Berlings snobbede familie.

Carl Berling var den ene af de to mænd Louise til stadighed kredsede om, den anden var Berlings ven Kronprins Frederik. Det var Berling Louise elskede hele sit liv, og Frederik var den, der elskede Louise.

Efter årene ved balletten blev hun modehandlerske i København, hvilket hun var fra 1844-46, hvor forretningen blev ødelagt af en brand.
Da Louise ikke kunne få Berling til ægtemand, valgte hun, med Berlings billigelse og opfordring Frederik som den, hun ville vie sit liv til, og Berling blev degraderet til husven.

Da Kronprins Frederik i 1848 blev konge ønskede han at gifte sig med Louise, hvilket var mod regeringens ønske bl.a. fordi, hvis der kom børn i ægteskabet, ville de ikke være arveberettigede til tronen. "Hende til Kone, eller jeg er ikke Konge mere", udtalte Kong Frederik, og den 7. august 1850 blev Louise i Frederiksborg Slotskirke gift til venstre hånd med Frederik 7. og fik titlen Lensgrevinde Danner.

Fra 1854 boede Grevinden og Kongen på Jægerspris Slot og Berling flyttede med som både husven og privatsekretær for Kongen. Grevinde Danner er begravet i slotshaven ved Jægerspris Slot.
"Bogen om Grevinde Danner. En historisk Redegørelse for et besynderligt Liv", af Robert Neiiendam, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København 1956.

1 Carl Locher, "Frederik VII.s ligfærd d. 2. december 1863", 1889, Statens Museum for Kunst.

Frederik 7. døde på Glücksborg Slot den 15. november og hans afsjælede legeme blev transporteret til København om bord på dampskibet "Slesvig". På billedet ses skibet med den sortdraperede kiste sejle langsomt ind i Nyhavn ved aftentide, der ses fakler og der hørtes sørgemusik. Kongens jordiske rester lå på castrum doloris (smertens leje) på Christiansborg i 7 dage.
Den Oldenborgske Slægt uddøde med Frederik 7., da han ikke havde nogle direkte efterkommere, og Christian 9. af den Glückborgske Slægt overtog kongeværdigheden.

2 Overførelsen af Kong Frederik VII's Lig med Dampskibet "Slesvig", Illustreret Tidende, Kjøbenhavn den 6. December 1863.
3 De danskes sørgefest i Rom på Frederik 7.'s bisættelsesdag. Efter en tegning af J. L. Lund.
Den slesvigske kongevogn var den første kongelige salonvogn
S2, Salonvogn. Den slesvigske kongevogn, bygget 1854 hos Stratford, London for JFJ/DSB. Vognen var i drift fra 1854-1934.
Til åbningen af den sydslesvigske jernbane (Flensborg-Husum-Tønning) i 1854 forærede det engelske entrepenørselskab Peto, Brassey & Betts en luksusvogn til Frederik 7.
Udsmykningen var tegnet af den engelske arkitekt Alfred Stevens.
I 1904 blev den ombygget til inspektionsvogn for DSB. I 1934 blev vognkassen solgt og anvendt som sommerhus i Thy.
I 1989 kom vognen til Danmarks Jernbanemuseum, Odense.
Frederik 7.'s egetræskiste, Frederik 5.'s Kapel, Roskilde Domkirke.
Drop Down Menu
Drop Down Menu
Se også/See Also
Dronningens gobeliner
Tapestries for
HM The Queen
Historiske krige
Roskilde
Domkirke
Roskilde
Cathedral
Jelling-
monumenterne
Digital Art

AI

Guder og helte
i græsk og romersk
mytologi
Nordisk mytologi
Skagensmalerne
The Skaw Painters
Dansk guldalder
Danish Golden
Age
 
Schweiz
Switzerland
Tyskland
Germany
 
Bayeux tapetet
Rafael/Raphael
Michelangelo
Leonardo
da Vinci
Dante
Alighieri
København Copenhagen
Jylland 
du er hovedlandet

Jutland - the mainland
Ribe
Neoplatonisme
Drop Down Menu
arslonga.dk  v/ Kirsten Gress   kontakt