"Christine Louise" står der i Hovedprotokol over de på fødselsstiftelsen fødte børn - Den Kongelige Fødsels- og Plejestiftelse. Hun blev døbt den 22. april, dagen efter fødslen.

Louise Rasmussen blev født uden for ægteskab, hendes mor Juliane Caroline Rasmussen (1793-1869) var tjenestepige og hendes far var mægler Gotthilf Ludewig Køppen (1772-1832).
Louise voksede op hos sin mor, der senere ernærede sig som bl.a. pyntekone (påklæderske) ved Det kgl. Teater, hvor hun traf enkemanden Johannes Jensen, der var snedker og kontrollør ved teatret. Juliane fik sin 11-årige datter ind som elev ved teatrets danseskole, og Louise var fra 1835-41 figurantinde (baggrundsfigur) ved balletten.

Johanne Louise Heiberg beskrev i sine erindringer Louises færdigheder som balletdanser som værende en af de "ringeste og talentløseste", og at hun "ikke var smuk, ikke god, i høj Grad intriguant og ærgerrig". Fru Heiberg og Louise havde været balletbørn sammen, og havde også social baggrund fælles, men alligevel så Fru Heiberg sig højt hævet over Louise.

Louises liv ved balletten ophørte, da hun den 5. juni 1841, uden for ægteskab, fik en søn, der blev bortadopteret, da et ægteskab med barnefaderen bog- og dagbladstrykker Carl Berling ikke kunne komme på tale, da hun med sin herkomst ikke passede ind i Berlings snobbede familie.

Carl Berling var den ene af de to mænd Louise til stadighed kredsede om, den anden var Berlings ven Kronprins Frederik. Det var Berling Louise elskede hele sit liv, og Frederik var den, der elskede Louise.

Efter årene ved balletten blev hun modehandlerske i København, hvilket hun var fra 1844-46, hvor forretningen blev ødelagt af en brand.
Da Louise ikke kunne få Berling til ægtemand, valgte hun, med Berlings billigelse og opfordring Frederik som den, hun ville vie sit liv til, og Berling blev degraderet til husven.

Da Kronprins Frederik i 1848 blev konge ønskede han at gifte sig med Louise, hvilket var mod regeringens ønske bl.a. fordi, hvis der kom børn i ægteskabet, ville de ikke være arveberettigede til tronen. "Hende til Kone, eller jeg er ikke Konge mere", udtalte Kong Frederik, og den 7. august 1850 blev Louise i Frederiksborg Slotskirke gift til venstre hånd med Frederik 7. og fik titlen Lensgrevinde Danner.

Fra 1854 boede Grevinden og Kongen på Jægerspris Slot og Berling flyttede med som både husven og privatsekretær for Kongen. Grevinde Danner er begravet i slotshaven ved Jægerspris Slot.
"Bogen om Grevinde Danner. En historisk Redegørelse for et besynderligt Liv", af Robert Neiiendam, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København 1956.