Aarhus_Photos

ARS longa.dk v/Kirsten Gress

Hack Kampmann, Aarhus Teater/Aarhus Theatre

1-2

Hack Kampmann (1856-1920). Dansk arkitekt (nationalromantik, Jugendstil, nyklassicisme) og maler (et stort antal akvareller). Uddannet på Akademiet 1873-78. Fra 1882-83 studerede han ved École des Beaux-Arts i Paris. Han rejste i Europa og studerede arkitektur i Tyskland, Italien og Frankrig. I 1887 rejste han til Grækenland med bryggeren, kunstsamleren, kunstmæcenen og grundlæggeren af Glyptoteket Carl Jakobsen. I 1897 var han i Spanien. Hans senere arkitektur var inspireret af de skitser af huse, bygninger og natur som han lavede på rejserne. Han havde flest opgaver i Jylland, først og fremmest i Aarhus. Han flyttede til København i 1908 for at blive professor ved Akademiet, hvor han var ansat til 1918. Efter 1908 blev hans stil mere dansk. I ornamentikken var han en af sin tids bedste repræsentanter for naturalismen, i de senere år tilsluttede han sig nyklassicismen.
Kampmann fik stor indflydelse på den danske nationalromantiske arkitektur.

Udvalgte øvrige arbejder: "Det ny Frederiksbjerg", byplan i Århus, en milepæl i dansk byplanlægning. Slottet Rye Nørskov, 1907. Udvidelserne af Glyptoteket i København, 1906 (til oldtidssamlingerne). Frederiksberg Politistation, 1918. Villa Miramare, Vedbæk, 1888. Carl Jacobsens Villa ved Ny Carlsberg, 1893. Monument for Ottilia Jacobsen på Ny Carlsberg (ca. 1904).

Hack Kampmann (1856-1920). Danish architect (National Romanticism, Jugend Style, Neoclassicism) and painter (numerous of watercolors). Kampmann was educated at The Royal Danish Academy of Fine Arts, 1873-78. In 1882-83 he studied at the École des Beaux-Arts in Paris. He traveled through Europe, studying architecture in Germany, Italy and France. In 1887 he went to Greece with the brewer, art collector, patron of the arts and founder of the museum "Glyptoteket" Carl Jacobsen. In 1897 he visited Spain. His later buildings were influenced by the sketches of houses, buildings and nature which he made during his journeys. He was primarily active in Jutland and first and foremost in Aarhus. Kampmann went to Copenhagen in 1908 and became professor at The Royal Danish Academy of Fine Arts, 1908-18.

3-6

Århus Teater i Jugendstil, 1900/The Theatre of Aarhus, Jugend Style, 1900.
Pedimentudsmykning med scene fra Ludvig Holbergs "Maskerade", herunder Ørnefrisen, og glasmosaikvinduer. Over pedimentudsmykningen sidder en bronzeskulptur af et væsen (djævel).
The Theatre of Aarhus, 1900. The pediment is decorated with a scene from the play "Maskerade" written by Ludvig Holberg. Below the pediment is the Eagle-frieze and stained glass windows. A bronze devil is sitting above the pediment.

1-5	Aarhus Teater, 1900/The Theatre of Aarhus, 1900.
4	Aarhus Teaters restaurant med Karl Hansen-Reistrups løve-tiger frise 1900. Restauranten blev ombygget til scene ca. 1948, og blev senere skuespilskole. I dag Café Hack efter arkitekten. Tigeren er den eneste tilbageværende del af Hansen-Reistrups frise. Reistrup er også kendt for udsmykningen i Logebygningen i Århus. The Theatre Restaurant with the remaining part of the lion-tiger frieze* by Karl Hansen-Reistrup, 1900. The original restaurant was converted into a stage c. 1948 and became later theatre school. Today* Café Hack named after the architect.
5	Uffe Christoffersens frise, Café Hack, 2002/Uffe Christoffersen's frieze, Café Hack, 2002.

Hack Kampmann, Marselisborg Slot/Marselisborg Palace

1-4

Marselisborg Slot, 1902 var en folkegave til Kronprins Christian (senere Kong Christian 10.) og Prinsesse Alexandrine. H.M. Dronning Margrethe 2. benytter slottet som sommerresidens samt opholder sig der i julen og i påsken. Se Marselisborg Slot og Park

Marselisborg Palace, 1902, royal summer residence. The Palace was given by the people of Denmark as a wedding gift to the Crown Prince Christian (later King
Christian X) and Princess Alexandrine. See Marselisborg Palace and Park.

Rosenporten er et af Kampmanns berømteste dekorative arbejder/The Rose Gate is one of Kampmann's famous decorative works.

1-4	Den Jydske Handelshøjskole, Hans Broges Gade, 1905/Hack Kampmann, Aarhus School of Business, 1905.
5-6	Statsbiblioteket, 1902. Erhvervsarkiv fra 1963-2015. Bygningen, der kaldes "Smykkeskrinet", blev i 2016 overtaget af Retten i Aarhus. The State library, 1902. From 1963-2015 Business Archives and since 2016 a part of Aarhus Courthouse. The building is called "The Jewel Box".

1-4	Kongelig Post og Telegraf, Kannikegade, 1902/The Postal and Telegraph Services House, 1902.
5-6	Katedralskolen, 1906/The Cathedral School, 1906.

1	Skt. Johannes Kirke, 1902-05/St John's Church, 1902-05.
2	Toldbygningen, 1897/The Royal Custom House, 1897.
3	Hack Kampmanns egen "Villa Kampen", 1901-02, Strandvejen 104. Foto anvendt med tilladelse fra John Thierry Andersen, Combinvest Århus A/S, Strandvejen 104. "Villa Kampen", Strandvejen 104, 1901-02, the villa was designed by the architect for himself. Photo used with permission of John Thierry Andersen, Combinvest Århus A/S, Strandvejen 104.
4-5	Det gamle Carlsberg Museum på Valby Langgade 1 blev opført 1882-95 i samarbejde med arkitekten Vilhelm Dahlerup. Carlsberg Brewery, Valby, 1882-95, together with the architect Vilhelm Dahlerup.
6	Frederiksberg Domhus, 1919-21, fuldendt af Kaj Gottlob/Frederiksberg Court Building, 1919-21, completed by Kaj Gottlob.

Politigården i København, 1920-34. Bygningen er tegnet i nyklassicistisk stil. Da Kampmann døde i 1920 blev byggeriet overtaget af arkitekterne Holger Alfred Jacobsen, Hans Jørgen Kampmann og Aage Rafn. Sidstnævnte fik ideen til den runde gård bestående af doriske søjlepar. Inspirationskilden var Roms Pantheon. Mod gaden fremstår bygningen bombastisk og lukket. Se Fotos fra København.
The police headquarters in Copenhagen, 1920-34. Designed in Neoclassical style. When Kampmann died in 1920, the building was completed by the architects Holger Alfred Jacobsen, Hans Jørgen Kampmann and Aage Rafn. The Dorian order colonnade was designed by Rafn, influenced by the Pantheon in Rome. See Copenhagen Photos.

1	Landsarkivet i Viborg, 1889/Regional archives in Viborg, Denmark, 1889.
2	Viborg Teater er tegnet af arkitekten Søren Vig-Nielsen, der var elev af Kampmann. Viborg Theatre, Denmark, designed by the architect Søren Vig-Nielsen, pupil of Kampmann.
3-5	Toldboden i Ebeltoft, 1920, færdiggjort af sønnerne Hans Jørgen og Christian Kampmann, i dag har "Glasmuseet Ebeltoft" til huse i bygningen. Custom house in Ebeltoft, 1920, completed by Hack Kampmann's sons Hans Jørgen and Christian Kampmann. Today Ebeltoft Glass Museum.

Klintegaarden af Hans Ove Christensen

Klintegaarden er opført 1935-38 af bygningsingeniør Hans Ove Christensen (1886-1971), støbt i jernbeton og med vinduer af stål.
Læs om Klintegaarden og se fotos af den ikoniske bygning, klik her

Nedenfor Klintegaarden ligger Langelinjeparken og Aarhus Lystbådehavn og overfor lystbådehavnen ligger Aarhus Ø med sine boligkomplekser såsom Lighthouse. Isbjerget. Havneholmen. Kanalhusene. Z-Huset. Pakhusene. AARhus, tegnet af Bjarke Ingels' tegnestue BIG. SHIP. Havnehusene. Nicolinehus, opkaldt efter skolebestyrerinde Nicoline Koch, forventes fuldført 2021-22 og er beliggende ved Nicoline Kochs Plads.

1	Tinghuset opført 1903-06 af arkitekterne K.A. Ludvigsen og Julius Hansen. Karl Hansen-Reistrup udførte dekorationsopgaver. Aarhus Courthouse, built 1903-06 by the architects K.A. Ludvigsen and Julius Hansen. The decorative work has been executed by the artist Karl Hansen-Reistrup.
2-3	Kannikegården hvor medlemmer af det katolske domkapitel boede.
4-5	Jens Jakob Bregnø, "Ålefangeren", 1939 står foran "Mejlborg"/The Eel Catcher, 1939, by Jens Jakob Bregnø.
6	Kvindemuseet/Women's Museum.

1-2	Besættelsesmuseet. Danmarks besættelse 1940-45/The Occupation Museum of Aarhus.
3	Ejgil Westergaard, "Vædderhorn", 1984-87/ "Ram's horn", 1984-87, by Ejgil Westergaard.
4	Jette Vohlert, "Lov & Orden", 1984, skulptur ved Besættelsesmuseet. Jette Vohlert, "Law & Order", 1984, sculpture at the Occupation Museum of Aarhus.
5-6	Hans Krull, "Modtagersken", indgangspartiet Hotel Royal. Se Krulls monument på havnen i Marstal. Bronze sculpture executed by Hans Krull, Hotel Royal.

1-2	Rasmus Andersen, bronzestatue af Enrico Mylius Dalgas (1828-1894), 1901, Dalgas Avenue. Dalgas var i 1866 medstifter af Det Danske Hedeselskab og dets direktør fra 1866-94. Rasmus Andersen, statue of the moorland cultivator Enrico Mylius Dalgas (1828-1894), Dalgas Avenue.
3-4	Dalgas' "Villa Montana" i Aarhus, 1894, (nu nedrevet). Navnet "Montana" er efter bjergfyrretræet pinus montana (= pinus mugo = schweizisk bjergfyr), som anvendtes ved tilplantning af hederne og i kystnære egne for at stabilisere sandklitterne. Montanagade på Frederiksbjerg i Århus er opkaldt efter villaen. Dalgas house "Villa Montana", Aarhus, 1894, (now demolished). "Montana" after Pinus montana (= Pinus mugo = Swiss mountain pine) used by Dalgas at the heaths of Jutland and to stabilize coastal sand dunes. Montanagade, a street in Aarhus, is named after the villa.
5-6	Karl Åge Riget, rød/hvid kasseskulptur, 1972, købt af Århus kommune i 1981, hjørnet af Dalgas Avenue og Marselis Boulevard. Karl Aage Riget, sculpture, 1972.

1-2	Jan Balling, "Homo Sedens", skulptur i bronze og granit, 2000, Ole Rømers Gade. Den nøgne mand sidder på en computer eller et tv. Jan Balling, "Homo Sedens" (The Seated Man), 2000. The man is sitting on top of a television or a computer.
3	Aage Bruun Jespersen, "Kone med høne", 1984, bronzeskulptur, Frederiksgade. Aage Bruun Jespersen, "Woman with a hen", Frederiksgade.
4	Aksel Hansen, statue af Hans Broge, 1910, C.F. Tietgens Plads, 1910. Broge var århusiansk storkøbmand, kendt for smøreksport til England og høj smørkvalitet. Broge var initiativtager til Aarhus Oliefabrik. Statue of the merchant Hans Broge* (1822-1908), C.F. Tietgens Plads, executed 1910 by the sculptor Aksel Hansen.*
5	Elias Ølsgaard, Ugler, 1952, Risskov (krydset Dronning Margrethesvej/Marienlund). Elias Ølsgaard (1873-1964). Dansk naturalistisk billedhugger, født i Hygum ved Jelling, død i Århus. I 1900, efter at have afsluttet sin uddannelse på Akademiet i København, flyttede Ølsgaard til Århus, hvor han kom i kontakt med Hack Kampmann og Karl Hansen Reistrup i forbindelse med opførelsen af teaterbygningen - Ølsgaard blev Hansen Reistrups medarbejder omkring dekorationsarbejderne. Eksempler på andre af Ølsgaards kunstværker i Århus: Rekonstruktion af Århus Teaters foyer, der blev udsat for Schalburgtage i 1945. "Skovnymfen", 1942, Forstbotanisk Have. "Diskoskaster", 1947, Kragelund Stadion, Højbjerg. Buster udstillet i Århus Teater og gravsten på Nordre Kirkegård. Relieffer i Logebygningen i Christiansgade. Elias Ølsgaard, Owls, 1952, Risskov.
6	Elias Ølsgaard, To hunde, 1952, ved nedgangen til Risskov (krydset Dronning Margrethesvej/Trøjborgvej)/Elias Ølsgaard, Dogs, 1952, Risskov.
7	Elias Ølsgaard, Statue af Peter Sabroe, 1867-1913, placeret på Østbanetorv i 1973. Sabroe var journalist ved avisen Demokraten i Aarhus, senere ved Socialdemokraten i København, han var medlem af Aarhus Byråd og af Folketinget for socialdemokraterne. Sabroe blev kendt for sit engagement i bl.a. forholdene på børnehjem og opdragelsesanstalter samt misrøgt og mishandling af børn og unge. Sabroe omkom ved en jernbaneulykke nær Bramminge, omkring 50.000 fulgte ham til hans sidste hvilested på Nordre Kirkegård i Aarhus. Til hans gravsten udførte Elias Ølsgaard et relief. Elias Ølsgaard, Statue, 1924, showing the Danish journalist and a champion of children's well-being, Peter Sabroe, 1867-1913.

1-2	Elias Ølsgaard, skovguden Pan, der lærer en fugl at synge, 1938, Kongevejen. Elias Ølsgaard, Pan, the god of nature in Greek mythology, 1938, Kongevejen close to Marselisborg Palace.
3	Elias Ølsgaard, buste af Peter Holm, 1962, Den Gamle Bys grundlægger. Elias Ølsgaard, bust of Peter Holm, 1962, the founder of The Old Town.
4	Elias Ølsgaard, Pige, der læser lektier, 1918, den gamle Nicoline Kochs Skole, Åboulevarden 67. Elias Ølsgaard, Girl doing homework, 1918, Åboulevarden.
5	Elias Ølsgaard, bronzefiguren "Enkens skærv", 1957, opstillet foran Skt. Johannes Kirke. Lukasevangeliet 21:1-4: "Og han så op og fik øje på de rige, som lagde deres gaver i tempelblokken. Han så også en fattig enke lægge to småmønter i den, og han sagde: "Sandelig siger jeg jer: Denne fattige enke har givet mere end alle de andre. For de har alle lagt i af deres overflod, men hun har givet af sin fattigdom, alt det, hun havde at leve af." Elias Ølsgaard, bronze sculpture, The Widow's Offering", 1957, placed in front of St John's Church. Luke 21:1-4: "Jesus looked up and saw the rich putting their gifts into the offering box, and he saw a poor widow put in two small copper coins. And he said, "Truly, I tell you, this poor widow has put in more than all of them. For they all contributed out of their abundance, but she out of her poverty put in all she had to live on."
6	4. Maj Kollegiet, indviet 4. maj 1950, tegnet af C.F. Møller. Knud Nellemose, skulptur for frihedskampens ofre, 1953, og granitsten med digt af Halfdan Rasmussen, 4. Maj Kollegiets grønnegård "Tjørnelund". "Hørte du råbet menneske bro'r rejs dig af støvet befri din jord".

Eggert Achen, Logebygning

Logebygningen (Den Danske Frimurerorden) i Christiansgade, indviet 1908 af Kong Frederik 8.
Pedimentudsmykningen viser relieffremstilling af Johannes Døberens prædiken.
Inskriptionen på arkitraven: SUB-CRUCE-CLEMENTIA-CRESCIT betyder "under korset trives mildheden". Frimurerordenens flag er hvidt med rødt Malteserkors.

Eggert Achen, the Lodge building (The Danish Masonic Order) in Christiansgade, inaugurated 1908 by HM King Frederik VIII.
The pediment has a relief of the Preaching of St John the Baptist.
The inscription on the architrave: SUB-CRUCE-CLEMENTIA-CRESCIT means "Under the cross clemency grows".

1-6	Logebygningen.
3	Interiørudsmykning i Logebygningen. Fotos anvendt med tilladelse fra Provinsialmester Steen Kramer. Interior decoration, the Lodge building.
4	Elias Ølsgaard, relief og kopi af "Enkens skærv", 1957. Originalen er opstillet foran Skt. Johannes Kirke. Elias Ølsgaard, relief and "The Widow's Offering", 1957.
5	Relieffer af Elias Ølsgaard visende livets gang/livets aldre, sluttende med døden, der holder en le og timeglasset der er ved at rinde ud. Reliefs executed by Elias Ølsgaard showing the cycle of life.
6	Karl Hansen-Reistrup, freskomalerier, 1908-27. Freskerne viser: Skabelsen. Johannes Døberen. Tolderen og farisæren. Den barmhjertige samaritaner. Den fattige enkes gave. Ud over de viste billeder er også fresken "Den fortabte søn". Karl Hansen-Reistrup, fresco paintings, 1908-27. The frescoes show: *The Creation*. St John the Baptist. The Pharisee and the Tax Collector. The Good Samaritan. The Widow's Offering.

1	Sculpture by the Sea.
2-7	Kunstneren Ulrik Witts Hus i Latinerkvarteret, Volden 23 (nu lukket). The artist Ulrik Witt's House in the Latin Quarter of Aarhus, Volden 23 (now closed).

1-5

Emiliedalen, Skåde, tegnet af arkitekterne Schmidt, Hammer & Lassen.

1-3	Emiliedalen, Skåde, tegnet af arkitekterne Schmidt, Hammer & Lassen.
4	De tre 15-etagers kollektivhuse på Langenæs blev opført fra 1960-65, de er tegnet af arkitekterne J.K. Schmidt og Kaj Schmidt.
5	Vestervang, tegnet af arkitekterne Friis & Moltke.

1-2	Marselisborg Lystbådehavn/Marselisborg Marina.
3	Hjuldamperen Svanen, der normalt sejler på Mariager Fjord, var udlånt til Aarhus i juni måned 2011, så turister kunne opleve Sculpture by the Sea fra søsiden. Svanen sejlede fra Marselisborg Lystbådehavn til Ballehage. Sculpture by the Sea 2009 & 2011 & 2013 & 2015.
4	"Emma Mærsk", opkaldt efter skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møllers hustru. Multiterminal Øst, september 2006. "Emma Mærsk", The Port of Aarhus, Container Terminal East, September 2006. The world's largest container ship, named after the Danish shipowner Maersk Mc Kinney Møller's wife Emma.
5	Bazar Vest, Edwin Rahrs Vej, Brabrand, er Skandinaviens største basar med 70 forretninger. Bazar Vest, Edwin Rahrs Vej, Brabrand, is an oriental shopping centre and Scandinavia's greatest market place.

MOMU Moesgaard Museum

MOMU, Det nye Moesgaard Museum for arkæologi og etnografi i Skåde Bakker blev indviet i oktober 2014 af H.M. Dronning Margrethe 2. Bygningen er tegnet af Henning Larsen Architects.

Moseliget fra Grauballe ved Silkeborg fra 290 f.Kr., fundet i 1952, det er liget af en mand, der døde efter at have fået halsen skåret over, han blev omkring 30 år. Grauballemanden har gennemgået videnskabelige undersøgelser bl.a. en CT-scanning, MR-scanning og DNA-undersøgelse.
The bog body aka the Grauballe man c. 290 BC was found in 1952 near Silkeborg, Jutland, Denmark.

Fundene fra offermosen i Illerup Ådal (romersk jernalder, 200-500 e.Kr.). Illerupprojektet begyndte i 1950 og siden er der fundet mere end 15.000 genstande primært våben. En hær har efter at have besejret fjenden ofret alt sit udstyr i mosen. Størsteparten af fundene er ofret samtidig, ca. 200 e.Kr. Over en periode på omkring 300 år er der foretaget fire ofringer i mosen/søen. Hovedparten af fundene er nordiske, men sværd og mønter romerske. I 1996 blev Illerup Ådal fredet.

Bjørn Nørgaard, "Den historiske mekanik", 1989/Bjørn Nørgaard, "The Historic Mechanics", 1989, Moesgaard Museum.

Den tidligere Herregård Moesgård, som husede Forhistorisk Museum (senere Moesgaard Museum) indtil indvielsen af MOMU, Det nye Moesgaard Museum, i 2014. På herregården huses studier for arkæologi og antropologi under Aarhus Universitet.

Herregården Moesgårds historie går tilbage til år 1500. Fra 1662-1822 tilhørte herregården Marselisslægten. Fra 1673-1822 var Moesgård en del af Baroniet Vilhelmsborg. Hovedbygningen i barok/nyklassicistisk stil med de krumme fløje og avlsbygninger, tegnet af arkitekten Christian Joseph Zuber, blev opført 1776-78 for baron Christian Frederik Gyldenkrone/Güldencrone (1741-1788) af slægten Marselis. I 1970 blev Moesgård Museum åbnet for publikum. Moesgård blev fredet i 1918.

Landsudstillingen i Aarhus 1909
Landsudstillingen 15. maj til 15. september 1909 (forlænget til oktober) var en udstilling
for industri, håndværk og kunst, hvor over 1800 udstillere fremviste deres produkter

Klik her for forstørrelse.

Foto fra Landsudstillingen, klik på billedet for forstørrelse. Pilene peger på henholdsvis Fregatten "Jylland" og Borgmestergården.

Udstillingsarealets hovedakse var Strandvejen, det samlede areal udgjorde omkring 70 tønder land. Idémændene bag udstillingen var Håndværkerforeningens formand kunstsmedemester I.M.C. Larsen og grosserer Christian Filtenborg.
En speciel attraktion var Abessinierlandsbyen (Abessinien senere Etiopien). Den afrikanske trup, der til daglig var bosiddende i Tierpark Hagenbeck (Hamburg Zoo) var et eksotisk indslag. De boede i stråtækte hytter omgivet af palmer, og deres dagligdag kunne iagttages af udstillingens besøgende, der kunne se dem fremstille våben, stoffer og potter. Ikke mindst var høvdingen "Smukke Didrik" interessant. Han skulle have charmeret de århusianske kvinder i så høj grad, at der det følgende år blev født mulatbørn i Århus. Hans yndlingshustru dansede normalt kun for sin Didrik, men mod betaling lod det sig gøre at se hende danse, en oplevelse der skulle have været mere klodset end elegant.
Stationsbyen fik stor betydning fremover, fordi den gav et bud på, hvordan byplanlægning i landdistrikterne kunne tage sig ud. Den var medvirkede til oprettelsen af Landsforeningen Bedre Byggeskik i 1915. Foreningen arbejdede for enkle, smukke, praktiske og tidssvarende boliger.

Borgmestergården, opført 1597, (genopført 1914, begyndelsen til Den Gamle By) og Fregatten "Jylland", bygget i 1860, (nu museumsskib i Ebeltoft) var historiske indslag.

Forløberen for Rebildfesten den 4. juli blev den ved Landsudstillingen introducerede Dansk-amerikanske dag, hvor danskere, der var immigreret til USA, kunne mødes med deres danske familie og venner, og til byen kom over tusinde dansk-amerikanere med D.F.D.S.'s transatlantiske damper C.F. Tietgen.

Lejlighedskomplekset Skansepalæet (1908) i nybarok og Jugendstil, tegnet af arkitekten Hjalmar Kjær for murermester Rasmus Hviid, fungerede som hotel, og også en spiserestaurant blev indrettet for at betjene de besøgende. Skansen er opkaldt efter Wallensteins skanse, der blev opført i 1628, da Jylland blev plyndret og hærget af general Albrecht von Wallensteins tropper.

I Marselisborgskoven opførtes spiserestauranterne Varna (1909) og Ørnereden (1910).

1	Plakat for Abessinierlandsbyen.
2	Udstillingsplakat med silhuetter af Skagensmalerne Anna og Michael Ancher.
3	Udstillingsplakat .
4	Industrihallen, Carlsberg Bryggerierne. De to elefanter symboliserer Vilhelm Dahlerups Elefanttårn (indgang til bryggerierne). De originale elefanter er udført af H.P. Pedersen-Dan. Den latinske tekst "Laboremus pro patria" betyder "Lad os arbejde for fædrelandet".
5	Stationsbyen, folkeparken og Fregatten "Jylland".
6	Fregatten "Jylland".
7	Elektricitetshallen.