Frilandsmuseum

Drop Down Menu

Fotos fra

FRILANDSMUSEET

I GLUD

Drop Down Menu

Glud Museum, frilandsmuseum i landsbyen Glud, der er beliggende i et bakkerigt område ud til Horsens Fjord, ca. 12 km fra Horsens by. Frilandsmuseet fortæller historien om egnens landsbyliv fra 1600-tallets midte og til 1950'erne.

Glud Museums grundlægger Søren Knudsen (1878-1955) var malermester med stor interesse for bygningshistorie samt tegner. Han drev en tegneskole for børn og unge, som han blev tvunget til at opgive på grund af konflikter.

Omkring 1900 gik Knudsen på valsen (en naver = farende håndværkersvend, der rejste ud i Danmark eller Europa - især til Tyskland for at dygtiggøre sig indenfor sit fag). Knudsen så som vandrende svend i Tyskland hvordan man der var optaget af bevaring af historiske bygninger, og det inspirerede ham til det, der senere blev Glud Museum.

I 1911 hørte Knudsen om en 1600-tals gård i Glud, der skulle rives ned, og han ønskede at bevare den. Gården blev nedtaget og genopført tæt ved Knudsens eget hus "Hildesheim" og blev begyndelsen til frilandsmuseet. I 1912 grundlagde han Glud Museum.

Knudsen var en lille tynd mand. Hans hår var langt (sammenlignet med herrefrisurer i tiden), han havde fuldskæg, var vegetar, han røg og drak ikke. Han var gift to gange og fik syv børn.
Han var en særling med skarpe meninger og et hidsigt sind, og trusler og provokationer mod lokalbefolkningen førte til indlæggelser i 1924 og 1931-32 på Jydske Asyl, sindssygeanstalt (Psykiatrisk hospital i Risskov).
Af en avisartikel fra 1931 fremgår at Knudsen flygtede fra Sindssygehospitalet og at han formentlig var på vej til Glud for at udføre trusler mod beboerne. "I Foraaret stod der regulære Slag ved Søren Knudsens Hus, som han forsvarede bistaaet af sin Husbestyrerinde Jutta Brandt. Det gik saa vidt, at Søren Knudsen skød paa Beboerne, og han truede med at brænde hele Glud By af og slaa Politimesteren i Horsens ihjel". Der blev rejst sag mod Knudsen og han blev tvangsindlagt på Risskov Sindssygehospital.

I 1935 rejste Knudsen en skamstøtte i Glud. På skamstøtten står bl.a.: "Til Skam og Skændsel for Det danske Folk. Glud Sogns Folk fratog mig i 1922 mine Børn og stemplede mig som en slet Person." ... Politimesteren truede og vildledte. Amtmanden løj som betalt, siden har Justitsministeriet forfulgt mig støttet af Sogneraadsformanden, Sognepræsten m.fl. Hele Rækken har optraadt mod mig som en Forbryderbande."

Hildesheim

1-2

"Hildesheim", Knudsens eget hus, opførtes i 1906.

Inskription på Hildesheim: "1906 lod jeg, Søren Knudsen, Huset her opføre, Gud undte mig at leve sund og Huset bedre gjøre 1920".

Hildesheim er en by i Niedersachsen, hvis bindingsværkhuse kan have inspireret Knudsen.

3-4

Den historiske markedsplads i Hildesheim, Niedersachsen.

"Lalle Konge", træbuste med kronet mandshoved. Lallekongen kunne række tunge af uønskede gæster.
At "lalle med tungen" = at lade tungen smutte ud og ind uden at der frembringes nogen lyd.

Fæstebonden Rasmus Thomesøns stuehus

"UDEN HERREN BYGER HUSET DA ARBEYDE DE FORGEVES SOM BYGE DERPAA. PSALM CXXI ANNO 1662".

(Uden Herren bygger huset, da arbejde de forgæves, som bygge derpå. Salme 121 anno 1662).

"GØR DØREN HØYE OG PORTEN VIDE AT ÆRENS KONNIENG KAN DERIN RIDDE".
(Gør døren høj og porten vid, at ærens konge kan derind ride).

Adventssalmen "Gør døren høj, gør porten vid" er skrevet i 1642 af den tysk lutherske præst og salmedigter Georg Weissel (1590-1635) inspireret af den gammeltestamentlige "Salme af David" i Salmernes Bog 24,7: "Løft jeres hoveder, I porte, løft jer, I ældgamle døre, så ærens konge kan drage ind." I 1829 blev salmen gendigtet af den danske salmedigter Niels Johannes Holm (1778-1845).

Stuehuset er Danmarks ældste, 1662. Thomesøns firelængede gård, der hørte under herregården Boller, var beliggende ved Glud Kirke, og dens oprindelige navn var "Kirkely".

Fæstebonde/fæster/gårdfæster er en person der havde underskrevet en kontrakt med en godsejer om brugsretten til en gård eller et jordstykke for en livslang periode mod at svare afgifter som naturalier, arbejdskraft eller penge.

I 1800-tallet overgik de fleste fæstegårde til selveje.

Med Lensafløsningsloven i 1919 mistede godsejerne deres privilegier - grevskaber, baronier og stamhuse, der gik udelt i arv, skulle overgå til fri ejendom med almindelige arveregler. Samtidig blev der lovgivet om at fæstegårde skulle overgå til selveje.

Østruphuset

1-4

Østruphuset, slutn. 1600-tallet. Huset var i slutningen af 1800-tallet beboet af skræddermester Søren Pedersen, hans hustru og deres otte børn.

Tærskelo

1-3

Tærskelo fra Barrit, slutningen af 1600-tallet. En tærskelo er den lade/det rum hvor det høstede korn ved håndkraft blev tærsket/behandlet med slag af en stok eller en plejl for at skille kernerne fra strået.
I N.F.S. Grundtvigs salme "Nu falmer skoven trindt om land" lyder i vers tre: "Men i vor lade, på vor lo, der har vi nu Guds gaver, der virksomhed og velstand gro i tøndemål af traver." "lo" = gulvet i laden. Var gulvet/loen indendørs betegnedes bygningen "loen". "Traver" = række af kornneg, der er sat til tørre på marken.

Tærskning med plejl, illustration fra 1300-tallet.

Hjarnøhuset & Præsteenkebolig

1-2	Hjarnøhuset, fra den lille ø Hjarnø i Horsens Fjord, beg. 1800-tallet.
3-4	Præsteenkebolig fra Barrit, 1740'erne.

Det sorte hul/Det swot hul er en lavning på vejen mellem Vesterby og herregården Barritskov.
"Sælsomme ting skal her kunne ses mellem hegnene ved nattetide, hvis man har Øje derfor. "Det spøger i Det sorte hul," sagde man i min drengetid, og de gamle daglejerkoner, der i deres yngre år malkede på Barritskov, har fortalt mig, hvordan de i mørke vintermorgener før morgenmalkningen, når de kom ind mellem de klippede hække, løftede skørterne op over hovedet for ikke at se de ræddelige syn."
Ole Bjerremand Hansen, Vejle Amts Aarbog 1951, udgivet af Vejle Amts historiske samfund.

Den der spøgte skulle være en kvinde på en hovedløs hest. De der havde mødt hende, havde mistet deres forstand. Præsten i Stouby fik til opgave at mane hende i jorden, hvilket lykkedes delvist, og der blev sat en egestolpe i jorden på stedet og rørte man ved den havde hun ingen magt.

Fiskerhuset/Misser familiens hus

1-3	Fiskerhuset/Misser familiens hus, 1725, fra Bjørnsknude, beliggende ca. 3 km fra Juelsminde. Fiskerhuset var et fæstehus under herregården Palsgaard.
4	Indgang til Frilandsmuseet.

Herregårdssmedje

1-3

Smedje fra Herregården Jensgård i Østrup et par km fra Glud, 1753.

Marthas hus & Spændhuset

1-3

Marthas hus (efter Martha Henriksen der blev født i huset i 1895 og boede der til 1991). Huset, fra slutn. 1700-tallet, er fra Skjold beliggende ca. 5 km vest for Glud og var til 1863 fæstehus under Herregården Møgelkær, der var en del af Grevskabet Frijsenborg. I 1863 overtog Martha Henriksens familie huset, hendes far var husmand og kusk på Møgelkær.

1	Nytte- og prydhave.
2	Grønkålsstok i en zinkspand pyntet med sløjfer, lys og tørrede æbler. Husmanden havde ikke råd til et juletræ.

1	Æbleringe tørres på kakkelovnen.
2	Haven foran Marthas Hus.
3-4	Spændhuset, 1917. Spændhuset er en lille bygning, et A-hus med tag af strå, tang eller tørv, det har lave sidevægge eller er anbragt direkte på jorden. Det er et slags udhus og anvendtes til mange formål, til opbevaring.

Badensminde

Badensminde, 1811, firelænget gård fra Bisholt beliggende ca. 3 km fra Glud. I 1928 havde Søren Knudsen tegnet bygningen og dens indretning, og gården er indrettet som den kunne have set ud i dette år. Gården er opkaldt efter ejeren Hans Sørensens hustru hvis efternavn var von Baden. Badensminde, der var fæstegård under herregården Boller, købtes i 1857 til selveje af Hans Sørensens søn.

Op Bygt og Bekostet Anno 1811 Af Hans Sørrensen Nørgaar og hans Dydsiirede Kone Anne Katrine Madsdatter v. Baden.	Gud dette Huus bevar Fra Ildebrand og fare. En Hver Som Fred I Hiertet har, Hans Ind og ud Gang Gud bevar, Men haver Nogen Ondt I Sind Gid Det Gaaer Ud før hånd Gaar Ind.
Man studser over, at Bonden, som har opført Gaarden, er gift med en von Baden. Hvorledes dette adelige Anhang og Signalement er kommen i Forbindelse med det borgerlige Baden kan ingen paa Egnen sige mig.
Fra "De Jyders Land", 1932-33, af Achton Friis (1871-1939).

Badensminde, Øster Bisholt, 1923, Nationalmuseets billedsamling.

1	Transformatortårn, 1953, fra Smedskær ca. 20 km syd for Glud. Transformatoren inde i tårnet transformerede spændingen ned (fra højspænding til lavspænding) inden strømmen blev distribueret ud til forbrugerne. Der var omkring 40-50 husstande om hvert transformatortårn.

Den Gamle By, Aarhus Hjerl Hede