HORSENS

Drop Down Menu

Drop Down Menu

Vor Frelsers Kirke/The Church of Our Saviour

Vor Frelsers Kirke, påbegyndt o. 1225, er en senromansk treskibet basilika af teglsten. Tårnets løgkuppelspir, 1737-38, er tegnet af arkitekten Nicolaus Hinrich Rieman.
Kirken er indviet til Sankt Ib (gammelt dansk navn for Jakob), der antagelig var identisk med apostlen Jakob d.æ., skytshelgen for søfarende og pilgrimme, hans attributter er pilgrimsstav, rosenkrans og ibsskal. Den nuværende Vor Frelsers Kirke hed Sankt Ibs Kirke indtil 1797. Arkitekten Viggo Norn stod for restaurering af kirken i 1935-36.
Prædikestolen, et sandt mesterværk, fra o. 1663-70, udført af billedskæreren Peder Jensen Kolding, var kirkens klenodie, og forsvandt for altid da en psykisk syg mand i 2018 satte ild til den.
Frederik Ludvig Bang (1816-1875), der var præst i Vor Frelsers Kirke fra 1863-72, var far til digteren Herman Bang (1857-1912), der havde en del af sin opvækst i Horsens, i Brænderigården, Søndergade 41.

The Church of Our Saviour, construction began around 1225, is a Late Romanesque brick basilica. The tower's onion-shaped spire, 1737-38, is designed by the architect Nicolaus Hinrich Rieman.
The church is dedicated to Saint Ib, probably identical to Saint James the Greater, one of the Twelve apostles of Jesus. Saint Ib's Church was the name of the basilica until 1797. The church was restored 1935-36 by the architect Viggo Norn.
The pulpit, from around 1663-70, executed by the wood carver Peder Jensen Kolding, was the treasure of the church and disappeared forever when a mentally ill man set it on fire in 2018.

Frederik Ludvig Bang (1816-1875) who was a priest in The Church of Our Saviour from 1863-72, was the father of the novelist Herman Bang, whose childhood home was Søndergade 41.

1	Sankt Ibs Kirke (som indtil 1797 var navnet på den nuværende Vor Frelsers Kirke), o. 1765. Motivet af kirken er graveret i bunden af et sølvfad, udført af den horsensianske sølvsmedemester Knud Rasmussen Brandt (1701-1778), der bl.a. er kendt for sit kirkesølv til kirker i egnen omkring Horsens. Museum Horsens huser en stor samling af Horsens Sølv. Saint Ib's Church (the name of The Church of Our Saviour until 1797), around 1765. The motif of the church, engraved in a silver platter, is executed by the silversmith Knud Rasmussen Brandt of Horsens (1701-1778), known for, among other things, his church silverware.
2	Vor Frelsers Kirke ca. 1855/The Church of Our Saviour c. 1855.
3-5	Vor Frelsers Kirke/The Church of Our Saviour.

1-4

Knæfald, alterbordsforside og alter, 2016, udført af Erik Heide. Selve alterbordet er bevaret.
Altar rail, altar front and altar, 2016, executed by Erik Heide.

På alterbordsforsiden ses en reliefudsmykning med fem brød og to fisk og refererer til "Bespisningen af de fem tusind", Matthæus 14, 13-21: "Da Jesus hørte det, drog han bort derfra i en båd til et øde sted for at være alene. Men skarerne opdagede det og fulgte efter ham til fods fra byerne. Og da han kom i land, så han en stor folkeskare, og han ynkedes over dem og helbredte dem, der var syge. Da det var blevet aften, kom hans disciple hen til ham og sagde: "Stedet her er øde, og det er allerede sent. Send skarerne bort, så de kan gå hen til landsbyerne og købe sig mad." Men Jesus svarede dem: "De behøver ikke at gå. Giv I dem noget at spise!" De sagde til ham: "Vi har kun fem brød og to fisk her." Han sagde: "Giv mig dem!" Og han lod folkeskarerne sætte sig i græsset, tog de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og velsignede dem, brød brødene og gav disciplene dem, og de delte dem ud til skarerne. Og alle spiste og blev mætte, og de samlede de stykker sammen, som var tilovers, tolv kurve fulde. Der var omkring fem tusind mænd, som havde spist, foruden kvinder og børn."

At the altar front is a relief consisting of five loaves and two fishes, which refers to Matthew 14:13-21: Jesus Feeds the Five Thousand.

Kristus på korset omsluttet af tornekronen/Christ on the cross surrounded by the crown of thorns.

Kristusfigur i bronze, udført 1950 af Einar Utzon-Frank, stod tidligere på alterbordet. Figuren viser den opstandne levende Kristus, der i sin venstre hånd holder Bibelen og højre hånd er hævet til velsignelse, han træder på djævelen og herunder ses tegnene alfa og omega, første og sidste bogstav i det græske alfabet, der symboliserer at Gud er den første og den sidste, begyndelsen og enden. Bag Kristus ses korset, et sejrssymbol. Kristus har sejret over djævelen og døden i opstandelsen. Korsets lodrette bjælke symboliserer evigheden, den vandrette det timelige, i korset mødes de to verdener.

Andre værker af Utzon-Frank: Rytterstatue af Kong Christian 10. Kong Frederik 8. og Dronning Louises dobbeltsarkofag i Roskilde Domkirke. Dantes elskede Beatrice, "Dantesøjlen", foran Glyptoteket i København.
Figure of Jesus Christ, 1950, by Einar Utzon-Frank, was earlier placed on the altar table.

Døbefont/Baptismal font.

2-5

Orglet, 1977, bygget af Forbenius Orgelbyggeri i samarbejde med arkitekterne Inger og Johannes Exner og ændret i 2014-15 i forbindelse med kirkens renovering. Orgelpulpitur, 2016, udført af Erik Heide.
The organ, 1977, by the organg builder company Forbenius together with the architects Inger og Johannes Exner, and changed in 2014-15 when the church was restored. The organ loft, 2016, executed by Erik Heide.

Prospekt over Horsens, 1746, udført af maleren Hans Heinrich Eegberg (1723-1784). Centralt ses Sankt Ibs Kirke (som indtil 1794 var navnet på den nuværende Vor Frelsers Kirke). Eegberg er kendt for sit samarbejde med maleren Johannes Rach (1721-1783) omkring prospekter af danske købstæder i perioden 1747-50, som de leverede til hoffet. Mange af malerierne er udført på baggrund af grafiske forlæg bl.a. Lauritz de Thurahs "Den Danske Vitruvius", 1746, og "Hafnia Hodierna", 1748, om Københavns arkitektur. Eegberg og Rachs noget stive og naive malerier er af stor topografisk og kulturhistorisk betydning bl.a. scenerne fra dagliglivet og personernes klædedragter. Arkitekturen som kirker og byhuse fremstår med de former og farver som de havde i tiden.

Prospect of Horsens, 1746, by the painter Hans Heinrich Eegberg (1723-1784). Centrally placed is Saint Ib's Church (the name of The Church of Our Saviour until 1797). Eegberg is known for his market town paintings in the period 1747-50 executed in cooperation with the painter Johannes Rach (1721-1783). The paintings are of lower artistic quality but of great topographical and cultural significance e.g. the scenes of everyday life. The architecture such as churches and townhouses appear with their true shapes and colors.

1	Mindeplade for kirkens genindvielse, 1936. "I nærværelse af Deres Majestæter Kong Christian X og Dronning Alexandrine og Deres Kongelige Højheder Kronprins Frederik og Kronprinsesse Ingrid genindviedes i Kong Christian X' 24de Regeringsaar den 24de Maj MCMXXXVI 6te Søndag efter Paaske Horsens vor Frelsers Kirke fordum kaldet Sct. Ib af Biskop Bruun-Rasmussen, Aarhus, efter Restaurering ved kgl. Bygningsinspektør Norn, Horsens. Det nordre Skibs i 18. Aarhdrde nedbrudte Hvælvinger genopførtes. Kirkens røde Teglstensmure afdækkedes. De oprindelige Teglstenstriforier i Højkirken opførtes paany. Gulvets Træbelægning erstattedes med Ølandsfliser. Vestgavlens Vindue frigjordes og Orgelet ombyggedes. Kirkens Blytag erstattedes med Kobber. Kirkens Præster: Sognepræst Engsig-Karup. Resid. Kapelan Martensen-Larsen. Menighedsraadet: J.V. Bretlau. H.L. Lorensen. H.C. Hansen. E. Rasmussen. Andr. Jensen. S.P. Petersen. Andrea Hansen. A.M. Troelsen. Chr. Johansen. J. Nielsen. H.C. Granner. C.C. Boel. K. Bautrup Hansen. O. Riis Madsen. S. Sørensen. Kirkeværge: L. Kampmann." Commemorative plaque marking the reinauguration of the church in 1936. The celebration was attended by King Christian X and Queen Alexandrine.
2	Epitafium, 1742, over Claus Cordsen. "Skyggen af Salig Claus Cordsen Negotiant [storkøbmand] og Kirkeværger i Horsens død i 67de Aar 1740 og hans Hustrue Sallig Giertrud Hofgaard død i 70de Aar 1766. Deres 27. Aars Ægteskab er velsignet med 7 Sønner og 3 Døttre hvoraf een Søn efterleever. Deres Begravelse er nest neden Choret. Horsens gav dem Liv og Lÿkke. De igen gav Arme Brød. Kirken gav de Spiir og Smÿkke. Hviler nu I Abrams Skød" (= Abrahams skød = Paradiset, fra "Lignelsen om den rige mand og Lazarus", Lukas 16, 19-31). Epitaph, 1742, of merchant Claus Cordsen (died 1740) and his wife Giertrud Hofgaard (died 1766).
3	Epitafium, 1742, over Peder Thomæsøn Bering (d. 1739) og hans hustru Elisabeth Catharina Hofgaard (d. 1731). Epitaph, 1742, of Peder Thomæsøn Bering (died 1739) and his wife Elisabeth Catharina Hofgaard (died 1731).
4	Epitafium, 1719, over borgmester Steffen Rasmussen Hofgaard (d. 1716) og hustruerne Karen Espensdaater (d. 1688), Karen Jensdaater (d. 1700) og Boedild Jørgensdaater Høxbrov (d. 1721). Epitaph, 1719, *of mayor* Steffen Rasmussen Hofgaard (died 1716) and his wifes Karen Espensdaater (died 1688), Karen Jensdaater (died 1700) and Boedild Jørgensdaater Høxbrov (died 1721).
5	Gravplade, 1558, over Mikkel Grape (d. 1551) og hans hustru Dorte Sehested (d. 1579). Memorial plaque, 1558, of Mikkel Grape (died 1551) and his wife Dorte Sehested (died 1579).

1	Gravsten, o. 1586, over borgmester Oluf Jørgensen (d. 1586) og hans hustru Kirsten Clementsdatter (d. 1605). Tombstone, c. 1586, of mayor Oluf Jørgensen (died 1586) and his wife Kirsten Clementsdatter (died 1605).
2	Gravsten, o. 1634, over vinhandler Jacob Thenower (d. 1632) og hans hustruer Inger Andersdatter (d. 1620) og Lene Nielsdatter (d. 1634). Tombstone, c. 1634, of wine merchant Jacob Thenower (died 1632) and his wifes Inger Andersdatter (died 1620) and Lene Nielsdatter (died 1634).
3	Nadveren, arkadefelt fra prædikestol, 1670/The Last Supper, pulpit relief, 1670.
4	Prædikestolsdør/Pulpit door.

Klosterkirken/The Abbey Church

Klosterkirken. Kirken dannede den nordligste fløj i det franciskanerkloster eller gråbrødrekloster, der blev stiftet i 1261 af Hr. Niels til Barritskov, og af denne ældste kirke er kun lidt bevaret, der viser, at kirken har været en enskibet, senromansk langhusbygning, der blev ændret omkring 1400. I 1888-92 blev kirken bygget om under ledelse af arkitekterne H.B. Storck og Hector Estrup, der ønskede at give kirken det udseende, man i 1400-tallet havde tænkt sig, f.eks. fik hovedskibet og de to sideskibe særskilt blytækket tag, og der rejstes en tagrytter, ruderne blev blyindfattet og gulvet blev belagt med fliser.

The Abbey Church. The church formed the north wing of the Franciscan monastery founded in 1261 by Mr Niels to Barritskov Manor. Only a little has been preserved of the original church building - a single-naved, Late Romanesque longhouse construction changes around 1400. In the period 1888-92 the church was rebuilt under the direction of the architects H.B. Storck and Hector Estrup, who gave it the 15th century planned appearance.

1-2

Kirkegårdskapellet, 1932, tegnet af arkitekten Vitus Borning/The chapel of rest, 1932, designed by the architect Vitus Borning.

1-2

Romanske tympanoner opstillet ved korets sydside, fundet under restaureringen 1888-92.
Romanesque tympanums placed on the south side of the chancel, discovered during the restoration of the church 1888-92.

Monument over sognepræst Christian Brøndsted (d. 1823) og hans hustru Mette Augusta Petersen (d. 1832), udført 1832 af billedhuggeren Hermann Ernst Freund.

Monument to pastor Christian Brøndsted (died 1823) and his wife Mette Augusta Petersen (died 1832), executed 1832 by the sculptor Hermann Ernst Freund.

4-5

Monument over rektor Oluf Worm (1757-1830), udført 1832 af billedhuggeren Hermann Ernst Freund. Oluf Worm var rektor ved Horsens lærde Skole/Horsens Latinskole (siden 1903 Horsens Statsskole). Han underviste i latin, græsk og religion.

Inskription på soklen: "Olao Wormio optimo magistro discipulorum pietas" (Elevernes fromhed/ærbødighed/respekt til Ole Worm, den bedste lærer) og "Nihil ad ostentationem omnia ad conscientiam" (Intet for fremvisning, alt for samvittigheden/gør intet for at tage dig godt ud, gør alt, fordi det er det rette).

Monument over headmaster Oluf Worm (1757-1830), executed 1832 by the sculptor Hermann Ernst Freund.

1	Mindesten over frihedskæmpere der faldt i 2. Verdenskrig/Monument to the freedom fighters during World War II.

Hospitalskirken - lukket og afindviet januar 2022

Stiftelsen Horsens Hospital, Hospitalsgade 10, grundlagt 1560 af Frederik 2. som bolig for ubemidlede ældre. Ordet "hospital" var i tiden en betegnelse anvendt om f.eks. en "lemmestiftelse", dvs. bolig for fattige og syge. Efter Reformationens indførelse i Danmark i 1536 var det kongen og de bedrestillede borgers ansvar at forsørge ældre og fattige, en opgave som den katolske kirke tidligere havde påtaget sig. På facaden kan den oprindelige funktion aflæses, kirkerum mod syd og beboelse mod nord. I 1919 blev den gamle fløj fredet.
Byens kulturarv, Hospitalskirken, lukket og afindviet (9. januar 2022). Beslutning herom blev taget af menighedsrådet i Klostersogn, der vil anvende besparelserne til ansættelse af en kirke- og kulturmedarbejder.

Ved afindvielse af en kirke bedes en afindvielsesbøn og de religiøse symboler som dåbsfad og andet kirkesølv samt alterbøger bæres ud af kirken, som tegn på at kirken er taget ud af brug, og hvad Hospitalskirken angår også lukket, og ikke længere er indviet til afholdelse af gudstjenester.

Det er uvist hvad OK-Fonden, der købte stiftelsen Horsens Hospital i 2016, vil benytte det nedlagte kirkerum til. Når en kirkebygning er overgivet til verdslig brug kan den i princippet bruges til hvad som helst, men det vil være naturligt og respektfuldt omkring ny anvendelse af en afindviet kirke at tage hensyn til de menneskelige følelser der knytter sig til et kirkerum.

Horsens Hospital founded by King Frederik II in 1560 as an almshouse containing a church and living quarters. Listed 1919. The church is now permanently closed (9 January 2022).

1-2

Hospitalskirken, 2021/Horsens Hospital, 2021.

Hospitalskirken, 1914. Gammelt postkort af stiftelsen/Horsens Hospital, 1914.

4-5

Hospitalskirkens Mariaaltertavle, omkr. 1500-tallet. Altertavlen er fra 1869 og dens relieffer og andre træskærerarbejder er fra en sengotisk Mariaaltertavle.
Tavlens midtfelt viser Jomfru Maria med Jesusbarnet omgivet af fire engle. De to svævende engle øverst har holdt en krone over Marias hoved. Englene nederst holder et skriftbånd. Jomfru Maria står på måneseglet. Hun rækker et æble til Jesusbarnet - æblet, refererer til syndefaldet, og er symbol på at ved Kristi død på korset overvandtes den arvesynd, der er nedarvet fra Adam og Eva. Med Eva begyndte syndefaldet, da hun rakte Adam den forbudte frugt/æblet. Maria, den anden Eva, sonede Evas synd ved at føde Jesus, Guds udvalgte, Frelseren, der ved sin død på korset tog alle mennerskers synder på sig og ved sin opstandelse overvandt døden. I venstre sidefelt øverst ses Mariæ Bebudelse. I scenen ses den læsende Maria og ærkeenglen Gabriel og over dem midtfor en halvfigur af Gud Fader, der har højre hånd løftet til velsignelse og i sin venstre hånd holder jordkuglen. Herunder Jesu fødsel. I højre sidefelt øverst ses Marias Himmelkroning, Faderen med krone og sønnen med tornekrone sætter kronen på hendes hoved. Over figurgruppen svæver to musicerende engle, den ene med lut, den anden med fidel. I nederste felt ses Kongernes Tilbedelse.
Mariaaltertavlens fremtidige plads bliver i det kapel i Klosterkirken hvor fire medlemmer af det russiske hof er begravet.
Alteret er flankeret af en præstestol (tv. med gang til trappen til prædikestolen) og th. en degnestol fra 1869.

Altarpiece of the Virgin Mary. The altarpiece, 1869, with reliefs and other carvings from the late 16th century.

1	Alterskranke i støbejern, 1869, nygotisk stil/Altar rail made of cast iron, 1869, neo-Gothic style.
2	Alterklæde, beg. 1900-tallet, af rødt fløjl med gyldent kors/Altar cloth, early 20th century, red velvet with golden cross.
3-5	Prædikestolen, 1869, nygotisk stil. Under lydhimlen ses Helligåndsduen. Adgangen til prædikestolen er via præstestolen. Armstolen til præsten i nybarok stil er udført o. 1900. Pulpit, 1869, neo-Gothic style.

1-2	Døbefont, 1969-70, tegnet af arkitekten Viggo Norn. Fonten af granit og dåbsfadet af messing har firpasform. På kummen ses et Kristogram. Baptismal font, 1969-70, designed by the architect Viggo Norn.
3	Pulpitur, 1869, orgelpulpitur fra 1884 med orgel udført af orgelbygger Frederik Nielsen, Århus, ombygget 1965 og 2000. Inskription over indgangsdøren: "Restaureret Aar 1869 i Kong Christian d:IX's sjette Regjeringsaar.". Organ loft, 1869.

1	Krucifiks, o. 1500, korstræet fornyet 1869. På korsets firpasformede endefelter ses medaljoner med evangelistsymbolerne: Matthæusenglen, Johannesørnen, Markusløven og Lukasoksen. Crucifix, c. 1500, wooden cross renewed 1869.
2	Kristus i Emmaus, perioden 1850-75, inspireret af nederlandske 1600-tals kunstnere. Christ at Emmaus, between 1850-75, influenced by 17th century Dutch artists.
3-4	Kirkerummets to lysekroner, 1961, renæssancestil. På hængekuglerne står "1560-1961", dvs. hospitalets 400-års jubilæum. Chandelier, 1961, Renaissance style.

Sct. Josef Kirke/St Joseph Church

Romersk-katolsk kirke, Nørregade, 1897, tegnet af arkitekten Hector Estrup.
Roman Catholic Church, Nørregade, 1897, designed by the architect Hector Estrup.

Byens våben, godkendt i 1938, viser en hest foran et træ. Hors = gammeldansk ord for hest, næs = landområde der danner et mindre fremspring ud i et hav, sø eller fjord. Horsnæs = næsset med hestene.
Den nuværende version af byvåbnet, en hvid hest foran et grønt træ på rød baggrund, strider ifølge rigsarkivaren med heraldiske principper vedtaget i 2003. Problemet er det grønne træ på den røde baggrund.

The coat of arms of the city of Horsens depicts a white horse in front of a green tree on a red bagground. Hors = an old Danish word for "horse" and "næs" = an isthmus/a headland. Horsnæs/Horsens = the headland with the horses.

Christian Lemmerz

Christian Lemmerz, "Hyæne med barn", 2016, opstillet på Søndergade, doneret af Horsens Folkeblads Fond. Fotografierne af Christian Lemmerz' værker er anvendt med hans tilladelse.
Christian Lemmerz, "Hyena with Child", 2016, the pedestrian street Søndergade. The photos of the works are used with Christian Lemmerz' permission.

1-2	"Todesfigur" (dødsfigur), 1987-88, af Christian Lemmerz, foran Horsens Kunstmuseum. "Todesfigur" (death figure), 1987-88, by Christian Lemmerz, in front of Horsens Museum of Art.
3-4	"Adam", 2016, af Christian Lemmerz, opstillet på Søndergade, doneret af Horsens Folkeblads Fond. Skulpturen er overordnet et minde for krige og lidelser og specifikt for ofrene for massakren i 1994 i Rwanda i det centrale Afrika, der kostede over 800.000 mennesker, primært tutsier, livet. "Adam", 2016, by Christian Lemmerz, the pedestrian street Søndergade. The sculpture is generally a war memorial reflecting human sufferings and specific a memorial to the victims of the Rwandan genocide of 1994, where more than 800,000 civilians, primarily Tutsi, were killed.
5-6	"Madonna (Darfur)", 2008, af Christian Lemmerz, opstillet på Søndergade, doneret af Horsens Folkeblads Fond. Skulpturen kan beskrives som en píeta dvs. Jomfru Maria med Jesu afsjælede legeme, her er der dog tale om et dødt spædbarn og ikke den døde Jesus nedtaget fra korset. "Darfur" refererer til hungersnøden i Afrika. "Madonna (Darfur)", 2008, by Christian Lemmerz, the pedestrian street Søndergade. The sculpture can be described as a píeta, Virgin Mary holding her deceased son, here, however, it is a dead new born infant and not the dead Jesus taken down from the cross. "Darfur" refers to the famine in Africa.

Bjørn Nørgaard

"De røde hunde", 1983, Horsens Kunstmuseum/"The Red Dogs", 1983, Horsens Art Museum.
Fotografierne af værkerne er anvendt med Bjørn Nørgaards tilladelse/The photos of the works are used with Bjørn Nørgaard's permission.

1-4	"Menneskemuren", 1982, foran Horsens Kunstmuseum. Om Bjørn Nørgaard "The Human Wall," 1982, in front of Horsens Art Museum. About Bjørn Nørgaard
5	"Menneskemuren", 1982, Statens Museum for Kunst/"Human Wall", 1982, National Gallery of Denmark, Copenhagen.

1	"De røde hunde", 1983, Horsens Kunstmuseum/"The Red Dogs", 1983, Horsens Art Museum.
2	"Kærlighed" [forrest] og "Fantasi" [bagest], 1996, Horsens Kunstmuseum/"Love" [at the front] and "Fantasy" [at the back], 1996, Horsens Art Museum.
3-4	Den sidste nadver", 1997, Horsens Kunstmuseum/"The Last Supper", 1997, Horsens Art Museum.

1	"Pietà", 1991, Horsens Kunstmuseum/"Pietà", Horsens Art Museum.
2	"Jeg gik mig over sø og land – det lille glasrelief", 1999, Horsens Kunstmuseum. "I travelled over Land and Sea - The Small Glass Relief", 1999, Horsens Art Museum.
3-5	"Engleport", 1985, Rådhustorvet, Gave 1996 fra Løvbjerg Holding/Angels Gate, 1985, Rådhustorvet.

Øvrige kunstværker/Other works of art

Michael Kvium, "Double Blind", opstillet 2007 på Søndergade, doneret af Horsens Folkeblads Fond/Michael Kvium, "Double Blind", 2007, Søndergade.

"Beringsøen", 2002, af Kirsten Ortwed, Torvet, monument over Vitus Bering. Skænket af Inge og Asker Larsens Fond til Støtte af Almennyttige Formål.
"Bering Island", 2002, by Kirsten Ortwed, monument to Vitus Bering.

"Siddende pige", 1937-38, udført af Gerhard Henning, Søndergade/"Seated Girl", 1937-38, executed by Gerhard Henning, Søndergade.

"Moder med børn" udført af Svend Lindhart, Vitus Bering Park/"A Mother with her Children", executed by Svend Lindhart, Vitus Bering Park.

Vandkunst udført af Erik Heide, opstillet på Rådhustorvet i 1986. Værket er doneret af "Overretssagfører Danjelsens og Hustrus Legat til forskønnelse af Horsens by og særligt dens omgivelser". Danjelsen har også skænket byen Vitus Bering Park.
Fountain executed by Erik Heide, erected 1986, Rådhustorvet.

Søndergade
Danmarks bredeste strøg/Denmark's widest pedestrian street

Søndergade, 1820-80, tegnet af lærer P. Nielsen, Horsens/Søndergade, 1820-80, drawing by schoolmaster P. Nielsen, Horsens.

Søndergade, o. 1937-1959.

1-2	Kongebesøg i Horsens i 1749 af Frederik 5. I 1749 var det 300 år siden Oldenborgerne havde sat sig på den danske trone, hvorfor Kongen tog på en rejse rundt i Danmark og Norge, og den 19. maj besøgtes Horsens, hvor der rejstes denne æresport til hans ære. Temporary Triumphal arch at Søndergade erected in celebration of the entry of King Frederik V in 1749, the 300th Anniversary of the reign of the House of Oldenburg in Denmark.
1	"1. Den udi Horssens oprettede Ære-Poort, hvor igiennem Hans Kongelige Majestæt passerede d. 19de May Kl. 9 om Aftenen. 2. Magistraten. 3. Biskopen over Aarhuus Stift og Præsterne. 4. et Compagnie Borgere. 5. Etats-Raad de Lichtenbergs Gaard, hvor Kongen Logerede. 6. 27 Canoners Lösning." Teignet ved Grönwold (kobberstikkeren Paul Isac Grønwold, 1717-1760).
2	"Illumination udi Horssens om Aftenen d. 19de May, 1. Apoteker Smidts Huus. 2. Kiøbman Grothers Huus. 3. Ære Porten. 4. Kongens Qvarteer." [Lichtenbergs gård]. Tegnet af Grønwold.
3	Tegning fra 1864: "Vom Kriegsschauplatz. Passirung eines preussischen Frucht- und Pferderequistionstransportes durch Horsens. Nach einer Zeichnung unseres Specialartisten Aug. Beck." (Fra krigsskuepladsen. En preussisk frugt- og hestetransport passerer gennem Horsens. Efter en tegning af vores specialkunstner Aug. Beck.) August Beck (1823-1872), var en schweizisk maler og illustrator. Drawing, 1864, "From the theatre of war. A Prussian fruit- and horse transport passes through Horsens", by the Swiss painter and illustrator August Beck (1823-1872).
4	Markedsscene, Søndergade, Horsens, 1865/Market Scene, Søndergade, Horsens, 1865.
5	I dagene efter 9. april 1940. Tyske pansertropper passerer deres kommandant, som står på trappen til Jørgensens Hotel. In the days after April 9, 1940. German panzer troops salute their commander, who stands on the stairs to Jørgensens Hotel.

1	Claus Cortsens Gård på Søndergade 10, ca. 1904. Bygningen blev opført i 1718 og taget ned i 1908 og genopført på Sundvej 9. Claus Cortsen's merchant's house, Søndergade 10, c. 1904. The house was built in 1718, dismantled in 1908 and rebuilt at Sundvej 9.
2	Claus Cortsens Gård på Sundvej 9/Claus Cortsen's merchant's house, Sundvej 9.
3	Claus Cortsens Gård på Sundvej 9, 1940'erne. Claus Cortsens Gård på Sundvej 9, 1940s.
4-6	Herman Bangs barndomshjem, 1908. Frederik Ludvig Bang (1816-1875), der var præst i Vor Frelsers Kirke fra 1863-72, var far til digteren Herman Bang (1857-1912), der havde en del af sin opvækst i Horsens, i Brænderigården, Søndergade 41. Tekst på mindepladen: Digteren Herman Bang levede her barndomsaarene 1864-68. "Barndomsdage - Jeg vil kalde jer tilbage". Citatet er fra Bangs selvbiografiske roman fra 1898 "Det hvide Hus", som er Asserballe Præstegård på Als, hvor han blev født. Herman Bang's childhood home, 1908. Frederik Ludvig Bang (1816-1875) who was a priest in The Church of Our Saviour from 1863-72, was the father of the novelist Herman Bang, whose childhood home (in the years 1864 to 1868) was Søndergade 41.

1-4	Apoteket/Helms Apotek i barokstil er opført i 1736 af den tysk-danske bygmester J.G. Hödrich (1697-1745). The pharmacy/Helm's Pharmacy in Baroque style, built 1736 by the German-Danish builder J.G. Hödrich (1697-1745).
4	"Pin" (Google Maps pin), gavlmaleri, 2013, udført af Örn Duvald (arkitekterne Søren Oskar Duvald og Pétur Örn Eyjólfsson). "Pin" (Google Maps pin), gable painting, 2013, executed by Örn Duvald (the architects Søren Oskar Duvald and Pétur Örn Eyjólfsson).
5	KUBEN, lille udstillingsbygning/kulturhus. KUBEN, small exhibition building/culture house.
6	Den gamle nisse banker på ruden og har gjort det i snart 100 år. Den mekaniske nisse i butiksruden på Søndergade 28 huskes af flere generationer og er en uundværlig del af julemånedens pynt. Dens høje alder betyder, at den må holde pauser fra bankeriet i løbet af dagen. Nissen, der formentlig er fremstillet i Nürnberg, blev købt i Sydtyskland i 1923 af Theodor Madsen, søn af fabrikant og trikotageforretningsindehaver K. Madsen. Nissen ejes i dag af Theodor Madsens barnebarn Henrik Sloth Madsen. The old Christmas elf knocks on the window, Søndergade 28, and has been doing it for almost 100 years. The Christmas elf, probably made in Nuremberg, was bought in Germany in 1923 by factory- and shop owner Theodor Madsen.
7	Luciaoptog, 13. december/*Saint* Lucy procession, December 13.

Bering Hus, Søndergade 30, Horsens, opført 1911 af arkitekt Viggo Norn for fabrikant Knud Madsen. I den halvrunde fronton ses et relief, der viser Vitus Berings skib i Beringsstrædet omgivet af to isbjørne, der symboliserer Sibirien og Alaska. Relieffet er udført af Karl Hansen Reistrup (1863-1929), der var maler, billedhugger, illustrator og keramiker, med ansættelser ved bl.a. Den Kongelige Porcelainsfabrik, Kählers keramiske fabrik i Næstved, hvor han var kunstnerisk leder fra 1889 til beg. af 1900-tallet. I Aarhus samarbejdede Hansen Reistrup med Hack Kampmann på bygninger som Aarhus teater, hvor han stod for udsmykningsarbejderne, bl.a. Holbergfrisen, Marselisborg Slot, bl.a. trekantsfrontonen, det daværende Statsbibliotek, vægmalerier til Kannikegades posthus. Se også Hansen Reistrups freskomalerier i logebygningen, Aarhus og hans frise i Glyptotekets gård i København.

1-3

Byport, opsat 1992 og nedrevet 2006, tegnet af Arkitektfirmaet Birch og Svenning. Porten blev skænket af Håndværker- og Industriforeningen i anledning af byens 550 års købstadsjubilæum i 1992. Portens oprindelige placering var ud for det gamle rådhus, men i 1993 blev den flyttet til Søndergadekrydset.

Town gate, erected 1992 and demolished 2006, designed by the architect firm Birch and Svenning.

Det Lichtenbergske Palæ/Lichtenberg's Palace

Gerhard de Lichtenberg og Bodil Steffensdatter Hofgaard, 1744, udført af den tyske kobberstikker Johann Christoph Sysang (1703-1757).
Inskription nederst: "Gerhard de Lichtenberg Herre til Engelsholm, Kielkier, Lindberg og Usinge. H. Kongl. Maj. Virkelig Justitz, Cancellie- og Comertz Raad. Nat. 1697. [Nat.=natus=født]. Wass Gott beschert, Mir niemand wehrt" (Hvad Gud skænker, tager ingen fra mig). En tilsvarende indskrift står over indgangen til Det Lichtenbergske Palæ.

Til højre for Bodil står: "Bodild Hoffgaard Nat. 1711".
Øverst i rammen ses de afbildedes monogrammer og det Lichtenbergske våbenskjold. I det firdelte skjold ses to felter visende et bjerg med et lys og to felter visende en tiltagende måne med ansigt omgivet af to sekstakkede stjerner. Over skjoldet ses en kronet hjelm med et tændt lys omgivet af to vinger, hver med en sekstakket stjerne.

Gerhard de Lichtenberg, merchant and estate owner, and his wife Bodil Steffensdatter Hofgaard, 1744, executed by the German copper engraver Johann Christoph Sysang (1703-1757).

1-6

Det Lichtenbergske Palæ/Jørgensens Hotel opført 1744 i barokstil (ombygning af familiens købmandsgård), tegnet af arkitekten Nicolaus Hinrich Rieman for storkøbmanden, industrimanden, jord- og godsejeren og mæcenen Gerhard Hansen adlet de Lichtenberg (1697-1764), der var opvokset i Horsens og handelsuddannet i Flensborg og var ud af en velhavende købmandsslægt. Han var søn af Hans Christensen og Gedske Gertsdatter Lichtenberg og gift med Bodil Steffensdatter Hofgaard (1711-1795) datter af købmand og borgmester i Horsens Steffen Rasmussen Hofgaard og Bodil Jørgensdatter Høgsbroe.

Udover at drive købmandsvirksomhed opkøbte Gerhard de Lichtenberg jyske godser: I 1731 renæssanceslottet Engelsholm i Bredsten ved Vejle (hvor han anlagde en papirmølle. Engelsholm er i dag højskole). I 1741 Ussinggård ved Hedensted. I 1749 Serridslevgård nord for Horsens og samme år det barokke herregårdsanlæg Bidstrup Hovedgård ved Langå. I 1751 Haraldskær Gods ved Vejle. Lichtenberg, der lod flere kirker restaurere (tilføjede bl.a. løgformede kupler), fik sit eget gravkapel i Klosterkirken i Horsens.

I forbindelse med kongebesøget i Horsens i 1749 overnattede Frederik 5. i Det Lichtenbergske Palæ og udnævnte Lichtenberg til etatsråd.

Det Lichtenbergske Palæ blev i 1849 købt af Anders Jørgensen og fik navnet "Jørgensens Hotel".

Lichtenbergs Gård/Jørgensens Hotel, Søndergade 17, blev fredet i 1918.

Lichtenberg's Palace/Jørgensen's Hotel built 1744 in Baroque style (rebuilding of the family's merchant's house), designed by the architect Nicolaus Hinrich Rieman for the merchant, industrialist, estate owner and patron Gerhard Hansen enobled de Lichtenberg (1697-1764), raised in Horsens and attended a business school in Flensburg, Germany and comes from a wealthy merchant family. He was the son of Hans Christensen and Gedske Gertsdatter Lichtenberg and married to Bodil Steffensdatter Hofgaard (1711-1795) daugther of the merchant and mayor in Horsens Steffen Rasmussen Hofgaard and Bodil Jørgensdatter Høgsbroe.

Gerhard de Lichtenberg was appointed Councillor of State in 1749 by King Frederik V, when he visited Horsens and spent a night in Lichtenberg's Palace.

Gerhard de Lichtenberg is buried together with his wife in the Abbey Church.
The palace was in 1849 bought by Anders Jørgensen and named "Jørgensens Hotel".
Lichtenberg's Palace was listed in 1918.

Befrielsen 1945 fejres foran Jørgensens Hotel/People in front of Jørgensen's Hotel are celebrating The Liberation of Denmark 1945.

Det gamle rådhus/The old town hall

Horsens gamle rådhus, 1854-55, tegnet af arkitekten Hans Christian Zeltner (1826-1889) i nederlandsk renæssancestil. Inskription over indgangen lyder "Sub lege libertas" (lat. frihed under loven). Rådhusene i Skanderborg og Silkeborg er også tegnet af Zeltner. Horsens gamle rådhus blev fredet i 1985. Foran det gamle rådhus er "Drikkende hjortekalv", 1942, af Hugo Liisberg. De nybagte studenter danser om hjortebrønden.

The old town hall, built 1854-55 in Dutch Renaissance style by the architect Hans Christian Zeltner. Inscription above the entrance "Sub lege libertas" (lat. freedom under the law). The building war listed in 1985. In front of the old town hall is "Drinking Fawn", 1942, by Hugo Liisberg.