| |
 |
Klik på
billederne for forstørrelse/Click on thumbnails for
enlargement |
|
|
|
| |
|
|
 |
|
|
|
|
 |
| |
|
Colonia Güell
med den ufuldførte kryptkirke |
Colonia Güell,
(planlagt omkring 1890), var en arbejderkoloni i
Santa Coloma de Cervelló beliggende
20 km
syd for Barcelona. Det
var industrimagnaten Eusebí Güell i Bacigalupi
(1846-1918), der fik ideen til byggeriet.
Colonia Güell indeholder et fabriks- og
beboelsesområde, kulturelle og religiøse
faciliteter udført af tidens el
modernisme arkitekter.
Antoni Gaudís assistenter, de catalanske Art
Nouveau arkitekter Francesc Berenguer i Mestres (1866-1914)
og Joan Rubió i
Bellever (1870-1952) stod for byggeriet af
arbejderhusene, skolen, direktørens og lærerens
huse. Bygningerne, der er i to etager, er særprægede
og har en ydre skønhed skabt af enkle former.
De er forskellige af udseende, indeholdende mønstre
og strukturer baseret på maurisk arkitektur,
som var en islamisk arkitektur i Nordafrika og
dele af Spanien og Portugal, hvor maurerne
herskede fra 711-1492 (Alhambra,
der var maurernes sidste bastion i Spanien, blev
opført 1248-1354).
|
|
|
|
| |
Kryptkirken (opført
i perioden 1908-1915), er tegnet af Antoni
Gaudí (1852-1926)
og er ét af hans ufuldførte værker. I 1898
fik Gaudí en anmodning fra Eusebi Güell om at
fremkomme med planer for en kirke til hans
hurtigt voksende arbejderkoloni. I opførelsen
af kryptkirken afprøvede Gaudí forskellige
arkitektoniske løsninger, som han senere
anvendte i La
Sagrada Familia.
Der havde været planer for en kryptkirke og en
overkirke, men Güells midler rakte
kun til opførelsen
af kryptkirken, der har et overdækket
indgangsparti, er opført i mursten og dekoreret i både eksteriør
og interiør med kulørte mosaiksten. Dens ruder består af
runde og dråbeformede glasmosaikker. Klokketårnet er åbent
med romanske buer. Ovenpå kryptkirken er vist, hvordan planen
for overkirken var tænkt. Krypten har fem skibe, et
hovedskib og to sideskibe på hver side af hovedskibet.
I interiøret ses rå murstenssøjler. På nogle af søjlerne er
søjleskafterne pudset, så de fremstår grå betonagtige. Andre
søjler fremstår i skakternlignende mønstre. De organiske søjler
er uensartede og krummer svagt samt danner, som i Sagrada
Familia, en søjleskov i mindre format. I krypten ses
vievandsfade ved indgangen, de består af store skaller fra
Seychellerne. Over et alterbord ses en
kopi af ”Den
Sorte Madonna” (La Moreneta) fra Montserrat, som pilgrimme
har valfartet til siden 1100-tallet. Legenden fortæller at
statuen blev skåret af evangelisten Lukas ca. 50 e.Kr. og bragt
til Spanien. Den blev gemt bort for at undgå at maurerne
(muslimerne) ødelagde den, og ca. 880 e.Kr. ledte et klart lys
og himmelsk musik fårehyrder til hulen, hvor statuen var gemt.
Biskoppen i Manresa i Catalonien ønskede statuen flyttet til
Manresa, men den lille statue var så tung, at den ikke kunne løftes,
tolket som Jomfruens tegn på, at hun ville forblive i
Montserrat og æres der. I 1881 blev ”Den Sorte Madonna”
erklæret for Cataloniens skytshelgen af pave Leo 13.
|
De 3 a’er |
| Kolonien havde til formål at være et lille samfund nær
storbyen, men befriet for storbyens negative sider som vold og
visse sygdomme samt alkoholens forbandelser (Catalonien var det
største cognacproducerende område i verden). Tekstilmagnaten Charles
Kolb-Bernard i Lille i Frankrig kæmpede mod de 3 a’er alkohol,
ateisme og anarkisme,
en kamp mod fristelser, som også kom til at gælde for Colonia
Güell.
|
|
|
|
Arbejderkolonierne i Europa i tiden var socioøkonomiske
organisationer, der havde industriel produktion som deres
hovedopgave. Arbejdet på fabrikkerne, som optog den største
del af tiden for koloniens indbyggere, gav i en periode med økonomisk
instabilitet de ansatte/borgerne mulighed for et sted at bo og
en beskeden eller slet ingen indtægt. Güell skabte i sin
koloni bedre betingelser for de ansatte end tilfældet var i
andre catalanske kolonier.
Med udbruddet af Den Spanske Borgerkrig i 1936 blev fabrikken i
Colonia Güell kollektiviseret. I 1939 kom den tilbage til Güell-familien,
som solgte den til Bertrand i Serra-familien i 1945. Den
industrielle produktion fortsatte. I 1973 måtte fabrikken lukke
som konsekvens af krise i tekstilindustrien, hvilket fik
betydning økonomisk og socialt for beboerne. Fabrikken og
beboelseshusene blev solgt fra i de følgende år, nogle af
indbyggerne købte deres eget hus. Faciliteterne og jorden i det
omgivende område solgtes til offentlige institutioner. I
begyndelsen af 2000 påbegyndtes en restaurering af kolonien.
Gaudi besøger Colonia Güell i 1910, se foto klik her.
|
|
|
| |
|
|
| |
Colonia Güell
(planned about 1890) was a worker's
colony in Santa Coloma de
Cervelló situated 20 kilometres from Barcelona. The
industrialist and textile magnate Eusebi Güell i Bacigalupi
(1846-1918) was the originator of the idea for the colony.
Colonia Güell consists of a factory area, a residential area,
cultural and religious facilities designed by el
modernisme architects
of the time.
Antoni Gaudí's assistents, the Catalan Art Nouveau architects Francesc
Berenguer i Mestres (1866-1914)
and Joan Rubió i
Bellever (1870-1952) were
responsible for buildings such as the workers' houses, the
school, the manager's house and the teacher's house. The
residential properties are two storey houses; all individual
with an outer beauty created of simple forms. The exteriors
display patterns and structures based on Moorish architecture,
which was an Islamic architecture in North Africa and parts
of Spain and Portugal, where the Moors ruled from 711-1492 (Alhambra,
built between 1248-1354, was the Moors' last bastion in Spain).
The crypt
(1908-1915) is designed by Antoni
Gaudí (1852-1926)
and is one of his unfinished works. In 1898, by request of Güell,
Gaudí put forward plans for a church for Güell's rapidly
growing colony. In the construction process Gaudí tried out
several architectonical solutions later used in La
Sagrada Familia. Güell's wanted a crypt and a
church, however his financial situation allowed only the crypt
to be built. On the top of the crypt is shown the plan for the
church.
Colonies in general were intended to be small societies close to
large cities liberated from the cities' negative aspects such as
violence, diseases and the curse of alcohol (Catalonia was at
the time the world's largest brandy-producing
district). The French textile magnate Charles Kolb-Bernard
fought against the three a's, alcoholism, atheism
and anarchism, a fight against temptations, which also
became the keywords for Colonia Güell.
The workers' colonies in Europe were
socioeconomic organisations whose main task was to supply the
needs of workers in industrial production. The work on the
factories occupied most of the time for the inhabitants and
offered in a period with economical instability the employees
a place to live and a modest income. Güell created better
conditions for his employees than was the case in other Catalan
colonies.
With the outbreak of The Spanish Civil War in 1936 the factory
in Colonia Güell became collectivized. In 1939 it was
returned to the Güell Family, who sold it to the Bertrand
i Serra family in 1945. The industrial production continued. In
1973 the factory closed as consequence of crisis in the
textile industry. The factory and the residential properties
were sold in the following years. Some inhabitants bought their
own houses. The facilities and the land in the surrounding area
were bought by public institutions. A restoration of the colony
began in 2000.
Gaudí visited Colonia Güell in 1910, see the photo, click
here.
|
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
|
|
.jpg)
