Barcelona

Drop Down Menu

Barcelona
Colonia Güell med den ufuldførte kryptkirke

Colonia Güell, (planlagt omkring 1890), var en arbejderkoloni i Santa Coloma de Cervelló beliggende 20 km syd for Barcelona. Det var industrimagnaten Eusebí Güell i Bacigalupi (1846-1918), der fik ideen til byggeriet. Colonia Güell indeholder et fabriks- og beboelsesområde, kulturelle og religiøse faciliteter udført af tidens el modernisme arkitekter.
Antoni Gaudís assistenter, de catalanske Art Nouveau arkitekter Francesc Berenguer i Mestres (1866-1914) og Joan Rubió i Bellever (1870-1952) stod for byggeriet af arbejderhusene, skolen, direktørens og lærerens huse. Bygningerne, der er i to etager, er særprægede og har en ydre skønhed skabt af enkle former. De er forskellige af udseende, indeholdende mønstre og strukturer baseret på maurisk arkitektur, som var en islamisk arkitektur i Nordafrika og dele af Spanien og Portugal, hvor maurerne herskede fra 711-1492 (Alhambra, der var maurernes sidste bastion i Spanien, blev opført 1248-1354). Kryptkirken (opført i perioden 1908-1915), er tegnet af Antoni Gaudí (1852-1926) og er ét af hans ufuldførte værker. I 1898 fik Gaudí en anmodning fra Eusebi Güell om at fremkomme med planer for en kirke til hans hurtigt voksende arbejderkoloni. I opførelsen af kryptkirken afprøvede Gaudí forskellige arkitektoniske løsninger, som han senere anvendte i La Sagrada Familia. Der havde været planer for en kryptkirke og en overkirke, men Güells midler rakte kun til opførelsen af kryptkirken, der har et overdækket indgangsparti, er opført i mursten og dekoreret i både eksteriør og interiør med kulørte mosaiksten. Dens ruder består af runde og dråbeformede glasmosaikker. Klokketårnet er åbent med romanske buer. Ovenpå kryptkirken er vist, hvordan planen for overkirken var tænkt. Krypten har fem skibe, et hovedskib og to sideskibe på hver side af hovedskibet.
I interiøret ses rå murstenssøjler. På nogle af søjlerne er søjleskafterne pudset, så de fremstår grå betonagtige. Andre søjler fremstår i skakternlignende mønstre. De organiske søjler er uensartede og krummer svagt samt danner, som i Sagrada Familia, en søjleskov i mindre format. I krypten ses vievandsfade ved indgangen, de består af store skaller fra Seychellerne. Over et alterbord ses en kopi af "Den Sorte Madonna" (La Moreneta) fra Montserrat, som pilgrimme har valfartet til siden 1100-tallet. Legenden fortæller at statuen blev skåret af evangelisten Lukas ca. 50 e.Kr. og bragt til Spanien. Den blev gemt bort for at undgå at maurerne (muslimerne) ødelagde den, og ca. 880 e.Kr. ledte et klart lys og himmelsk musik fårehyrder til hulen, hvor statuen var gemt. Biskoppen i Manresa i Catalonien ønskede statuen flyttet til Manresa, men den lille statue var så tung, at den ikke kunne løftes, tolket som Jomfruens tegn på, at hun ville forblive i Montserrat og æres der. I 1881 blev "Den Sorte Madonna" erklæret for Cataloniens skytshelgen af pave Leo 13.

De 3 a’er

Kolonien havde til formål at være et lille samfund nær storbyen, men befriet for storbyens negative sider som vold og visse sygdomme samt alkoholens forbandelser (Catalonien var det største cognacproducerende område i verden). Tekstilmagnaten Charles Kolb-Bernard i Lille i Frankrig kæmpede mod de 3 a’er alkohol, ateisme og anarkisme, en kamp mod fristelser, som også kom til at gælde for Colonia Güell.

Arbejderkolonierne i Europa i tiden var socioøkonomiske organisationer, der havde industriel produktion som deres hovedopgave. Arbejdet på fabrikkerne, som optog den største del af tiden for koloniens indbyggere, gav i en periode med økonomisk instabilitet de ansatte/borgerne mulighed for et sted at bo og en beskeden eller slet ingen indtægt. Güell skabte i sin koloni bedre betingelser for de ansatte end tilfældet var i andre catalanske kolonier.
Med udbruddet af Den Spanske Borgerkrig i 1936 blev fabrikken i Colonia Güell kollektiviseret. I 1939 kom den tilbage til Güell-familien, som solgte den til Bertrand i Serra-familien i 1945. Den industrielle produktion fortsatte. I 1973 måtte fabrikken lukke som konsekvens af krise i tekstilindustrien, hvilket fik betydning økonomisk og socialt for beboerne. Fabrikken og beboelseshusene blev solgt fra i de følgende år, nogle af indbyggerne købte deres eget hus. Faciliteterne og jorden i det omgivende område solgtes til offentlige institutioner. I begyndelsen af 2000 påbegyndtes en restaurering af kolonien.
Gaudi besøgte Colonia Güell i 1910.

Colonia Güell (planned about 1890) was a worker's colony in Santa Coloma de Cervelló situated 20 kilometres from Barcelona. The industrialist and textile magnate Eusebi Güell i Bacigalupi (1846-1918) was the originator of the idea for the colony. Colonia Güell consists of a factory area, a residential area, cultural and religious facilities designed by el modernisme architects of the time.
Antoni Gaudí's assistents, the Catalan Art Nouveau architects Francesc Berenguer i Mestres (1866-1914) and Joan Rubió i Bellever (1870-1952) were responsible for buildings such as the workers' houses, the school, the manager's house and the teacher's house. The residential properties are two storey houses, all individual with an outer beauty created of simple forms. The exteriors display patterns and structures based on Moorish architecture, which was an Islamic architecture in North Africa and parts of Spain and Portugal, where the Moors ruled from 711-1492 (Alhambra, built between 1248-1354, was the Moors' last bastion in Spain).
The crypt (1908-1915) is designed by Antoni Gaudí (1852-1926) and is one of his unfinished works. In 1898, by request of Güell, Gaudí put forward plans for a church for Güell's rapidly growing colony. In the construction process Gaudí tried out several architectonical solutions later used in La Sagrada Familia. Güell's wanted a crypt and a church, however his financial situation allowed only the crypt to be built. On the top of the crypt is shown the plan for the church.
Colonies in general were intended to be small societies close to large cities liberated from the cities' negative aspects such as violence, diseases and the curse of alcohol (Catalonia was at the time the world's largest brandy-producing district). The French textile magnate Charles Kolb-Bernard fought against the three a's, alcoholism, atheism and anarchism, a fight against temptations, which also became the keywords for Colonia Güell.
The workers' colonies in Europe were socioeconomic organisations whose main task was to supply the needs of workers in industrial production. The work on the factories occupied most of the time for the inhabitants and offered in a period with economical instability the employees a place to live and a modest income. Güell created better conditions for his employees than was the case in other Catalan colonies.
With the outbreak of The Spanish Civil War in 1936 the factory in Colonia Güell became collectivized. In 1939 it was returned to the Güell Family, who sold it to the Bertrand i Serra family in 1945. The industrial production continued. In 1973 the factory closed as consequence of crisis in the textile industry. The factory and the residential properties were sold in the following years. Some inhabitants bought their own houses. The facilities and the land in the surrounding area were bought by public institutions. A restoration of the colony began in 2000.
Gaudí visited Colonia Güell in 1910.