Drop Down Menu
Barcelona
Antoni Plàcid Guillem Gaudí i Cornet (1852-1926)
Drop Down Menu
 
Antoni Plàcid Guillem Gaudí i Cornet (1852-1926). catalansk el modernisme arkitekt, primært aktiv i Barcelona. Gaudí blev født i Reus syd for Barcelona som det yngste af fem børn af kobbersmed Francesc Gaudí i Serra og Antònia Cornet i Bertran. Hele sit liv led Gaudí af betændelse i leddene, en lidelse, der betød, at han som barn havde vanskeligt ved at koncentrere sig om stillesiddende skolearbejde og foretrak at opholde og bevæge sig i naturen og gøre iagttagelser. I 1863-64 figurerer Gaudí for første gang i den officielle protokol for Instituto Colegio de las Escuelas Pías de Reus. Skolen havde til huse i et gammelt franciskanerkloster. Udover de egentlige skolefag lærte eleverne den katolske messes liturgi at kende. Kristne doktriner, religion, moral og religionshistorie prægede i væsentlig grad Gaudís skoletid sammen med græsk, latin, historie, retorik, poesi og geometri, der var det eneste fag, han udmærkede sig i. I 1867 skabte han i en alder af 15 år designet til magasinet El Arlequin, der blev publiceret af Eduard Toda i Güell (1855-1941) og José Ribera Sans (1852-1912). I 1869 begyndte han sin universitetsuddannelse i Barcelona med et forberedelseskursus til det videnskabelige fakultet. Sammen med Ribera og Toda i Güell planlagde han restaureringen af cistercienserklostret El Reial Monestir de Santa Maria de Poblet.
Fra 1873-78 studerede Gaudí arkitektur på Escola Provincial d'Arquitectura i Barcelona. Hans tegninger blev beskrevet som udført af både en sindssyg og et geni, betegnelser der fulgte ham fremover. Gaudí deltog oftere i forelæsninger om filosofi og æstetik end i forelæsninger om arkitektur. Han blev inspireret af Pau Milà i Fontanals, der havde arbejdet med Nazarenerne i klosteret San Isidoro i Rom. Nazarenerne var en kunstnergruppe, der blev grundlagt i 1809 som et Lukas-broderskab. Gruppen stod for en religiøs romantisk retning, hvis mål var at forny den religiøse kunst, forbillederne var middelalderens og renæssancens kunst.
I studieårene samarbejdede Gaudi med arkitekten Francisco de Paula del Villar y Carmona Montserratklostret og var assistent for arkitekten Josep Fontseré
Parc de la Ciutadella projektet.

Han arbejdede endvidere sammen med arkitekten Joan Martorell Montells, som var stærkt religiøs, og som havde mange ideer til sociale reformer. Omkring 1878 forelå der et byprojekt for Barcelona, der handlede om at ændre byen fra en middelalderby til en moderne by, og i projektet indgik en designopgave for gaslygter til Barcelona, en opgave som blev tildelt Gaudí og var den første officielle bestilling, han modtog. Han designede nogle seksarmede og trearmede lygter af støbejern, bronze, stål og glas anbragt på en stensokkel. På Plaça Reial fremstår den seksarmede lygte som en kolossal kandelaber. I 1878 mødte Gaudí industrimagnaten Eusebí Güell i Bacigalupi (1846-1918), der blev hans mæcen. Begge var de fromme katolikker og havde ud over religionen fælles interesser i kunst og arkitektur. Güell havde i Gaudí fundet den arkitekt, der kunne tegne unikke bygninger for ham såsom arbejderbebyggelsen den utopiske by Colònia Güell udenfor Barcelona, der indeholder et af Gaudís store og ufærdige værker Kryptkirken.
For Güell tegnede Gaudí også et beboelsesområde i Barcelona, der skulle være forbeholdt velhavere. Imidlertid var arkitekturen ikke videre populær blandt eliten i samtiden, og der var få interesserede, kun to huse blev bygget. I 1923 gav Güell-familien området til byen Barcelona - Park Güell. Følgende ordveksling skulle have fundet sted mellem Gaudí og Güell: Gaudí sagde til Güell: "Nogle gange tror jeg, at vi er de eneste mennesker, der kan lide denne arkitektur". Güell svarede: "Jeg bryder mig ikke om Deres arkitektur, jeg respekterer den". I perioden 1878-1882 udarbejdede Gaudi sit første større projekt, arbejderboligerne til kollektivbebyggelsen La Obrera Mataronense. Tegningerne blev præsenteret på Verdensudstillingen i Paris 1878, og hans forslag til bebyggelsen er blevet betragtet som begyndelsen på hans berømmelse. I 1883 blev Gaudí arkitekt på La Sagrada Familia (Den hellige families kirke), der i 1882 var påbegyndt af arkitekten Francisco de Paula del Villar y Carmona. I perioden 1884-1887 blev kryptkirken i Sagrada Familia opført. Også i 1883 påbegyndte han udformningen af Casa Vicens i Barcelona for fabrikanten Manuel Vicens. Byggeriet blev afsluttet i 1888. Casa Vicens var Gaudís første væsentlige bygning. Fra 1889-1893 stod Gaudí for opførelsen af et nyt bispepalads i Astorga, da det gamle palads nedbrændte i slutningen af 1886. I 1889 overtog Gaudí det året forinden påbegyndte byggeprojekt for Colegio de las Teresianas i Barcelona, bygningen stod færdig i 1894. Fra 1898-1900 opførtes Casa Calvet i Barcelona, og Gaudí påbegyndte skitserne til kirken i Colonia Güell. I 1900 opførtes Bellesguard i Barcelona, der blev bygget på ruinerne af en 1400-tals sommerresidens for den sidste catalonske konge Martí I el Humano, en omstændighed der inspirerede Gaudí. Konsekvent anvendte han nogle elementer fra den gamle kongeborg til sit byggeri, og huset fremtræder i eksteriøret borgagtig, som en nygotisk bygning. Det blev opført i en periode, hvor Gaudí fortsat udviklede sin unikke stil, men han havde ikke forladt sine rødder. Mere end nogen anden bygning demonstrerer Bellesguard Gaudís patriotisme og hans fascination af Cataloniens storhedstid. I perioden 1900-1914 opførtes som nævnt Park Güell, et parkkompleks med huse og arkitektoniske elementer i Gràcia-kvarteret i Barcelona. 1904-1906 opførtes Casa Batlló. 1903-1914 arbejdede Gaudí med restaureringen af La Catedral de Palma de Mallorca. Fra 1906-1910 opførtes Casa Milà/la Pedrera i Eixample-kvarteret i Barcelona. I årene 1886-1888 opførtes Palau Güell. Årstallet er anført på husets facade. Imidlertid afsluttede Gaudí først udsmykningen i 1889 - Güell-familien flyttede ind i huset i 1888, året for Verdensudstillingen i Barcelona, og i familiens stuer blev der i forbindelse med Verdensudstillingen afholdt receptioner og andre ceremonielle aktiviteter.

Soveværelset Gaudís hus i Park Güell. Til venstre for vinduet hænger et foto, der viser hans deltagelse i Kristi Legemsfest (Corpus Christi) ca. 1924, ved Barcelonas domkirke. Huset er nu museum.
The bedroom in Gaudí's house in
Park Güell. To the left of the window is a photo showing Gaudí's participation in The Feast of Corpus Christi c. 1924, at the Cathedral of Barcelona.
The house is now a museum.
Læs David Gress' artikel "Fantastiske former", Jyllands-Posten, 13. marts 2008.
Gaudís stil kan betegnes Jugendstil eller Art Nouveau, imidlertid er den korrekte stilbetegnelse el modernisme også kaldet Barcelona-modernisme, catalansk modernisme eller catalansk Art Nouveau (ca. 1888-1911) centreret omkring Barcelona og med Gaudí som eksponent for stilen sammen med Lluís Doménech i Montaner og Josep Puig i Catafalch. El modernisme var en kulturel bevægelse bestående af individualister og nonkonforme intellektuelle. Den var ikke kun arkitektur eller møbeldesign, den var også del af den nationale opvågnen i anden halvdel af 1800-tallet, La Renaixença/den catalanske renæssance. Hovedværket er La Sagrada Familia
El modernisme er inspireret af Arts and Crafts Movement, der har sit højdepunkt fra ca. 1880-1910 og var en engelsk og amerikansk æstetisk reformatorisk bevægelse, der reagerede mod industriel design og masseproduktion. Den engelske kunsthåndværker og prærafaelit William Morris (1834-1896) var den førende skikkelse.
Huset skulle være et totalkunstværk (Gesamtkunstwerk), alt interiør skulle være arkitekttegnet. Dygtig håndværksmæssig kunnen og udførelse og dets betydning for det arbejdende menneske, der skulle opleve livskvalitet i sit arbejde, var altafgørende, en kvalitet som arbejdet med de uhæderlige maskinprodukter ikke kunne tilføre arbejdslivet. Morris mente, at ornamentet var kernen i arkitekturen. Arts and Crafts Movement blev omkring 1890'erne knyttet til den internationale Art Nouveau. Morris og den engelske forfatter, kunstner, kritiker og miljøaktivist John Ruskin (1819-1900) fik stor betydning for Gaudí. Ruskin fornægtede som Morris totalt maskinfremstillede produkter. Øvrige inspirationskilder for Gaudí var blandt andre den franske arkitekt og teoretiker Viollet-le-Ducs bøger om fransk middelalderarkitektur og Henri de Toulouse-Lautrecs kunst.
For mange catalanere er Barcelona identisk med Gaudís personlige byggestil. Hans helt enestående arkitekturtalent er vanskeligt at beskrive med almindelige arkitekturhistoriske termer. Gaudís arkitektur er karakteriseret ved brug af naturens former og hans metode blev kendt som "Den biologiske stil", der er en fortolkning af den kontinentale Art Nouveau bevægelse. Gaudí er verdensberømt for sin forståelse for struktur og form, for sine kulørte dekorationer og sine lysvirkninger. Han var en individualist og hans stærke personlighed tiltrak ligesindede kunstneriske talenter indenfor bygningskonstruktion, skulpturel formgivning og håndværksfag.
Gaudís stærke tro medførte, at han i sine seneste år opgav sin materielle velstand og afstod fra flere bestillingsarbejder for at kunne koncentrere sig om arbejdet med Sagrada Familia. Barcelonas økonomi var trængt og
Gaudí, der levede et asketisk liv, gik rundt i byens gader og tiggede om donationer til at fortsætte kirkebyggeriet, der optog ham i sådan en grad, at han til sidst tog bopæl i Sagrada Familia. Gaudi trak sig mere og mere tilbage og ind i sig selv. Han talte ikke mere med journalister eller mæcener og fokuserede ene og alene på tempelprojektet og gik laset klædt. I en alder af 73 år blev han påkørt af en sporvogn, da han krydsede Gran Via de les Corts Catalanes i Barcelona, og på grund af sin lazaronagtige påklædning blev han anset for en fordrukken tigger og efterladt på gaden. Han blev bragt til et hospital for fattige, hvor han ikke blev genkendt og ikke modtog behandling, før nogle venner søgte efter ham og fandt ham i sygesengen. De ønskede at han skulle flyttes til et andet hospital, men det nægtede han med den begrundelse, at han hørte til blandt de fattige. Gaudí døde efter tre dage på hospitalet. Han er begravet i krypten i La Sagrada Familia. Gaudí er under saligkåring i Rom.
Antoni Plàcid Guillem Gaudí i Cornet (1852-1926), was a Catalan el modernisme architect primarily active in Barcelona. Gaudí was the youngest of five children born to coppersmith Francesc Gaudí i Serra and Antònia Cornet i Bertran. He suffered from arthritis in childhood, a suffering which made it difficult for him to concentrate on sedentary school work, he preferred outdoor life and contact with nature. In 1863-64 Gaudí for the first time figures in the official register of Instituto Colegio de las Escuelas Pías de Reus. The school was housed in an old Franciscan Monastery. In addition to the basic school subject the pupils were taught the liturgies of the Latin rite of the Catholic Church. Christian doctrines, religion, moral and history of religion influenced materially Gaudí's school life together with Greek, Latin, history, rhetoric, poetry and geometry - his best subject. In 1867, at the age of 15, he created the design for the El Arlequin magazine published by Eduard Toda i Güell (1855-1941) and José Ribera Sans (1852-1912). In 1869 he began his university education in Barcelona. Together with Ribera and Toda i Güell he created a plan for the restoration of the Cistercian monastery El Reial Monestir de Santa Maria de Poblet.
From 1873-78 Gaudí studied architecture at Escola Provincial d'Arquitectura in Barcelona
. His drawings were described as executed by both a madman and a genius, names which followed him henceforward. Gaudí attended more often lectures on philosophy and aesthetics than lectures on architecture. He was influenced by Pau Milà i Fontanals, who had worked together with the Nazarenes in the San Isidoro Monastery in Rome. The Nazarenes were a group of artists founded in 1809 as the St Luke Brotherhood. The group advocated a religious romantic style and its purpose was to renew religious art. Their great inspiration was the art of the Middle Ages and the Renaissance.
In his time of study Gaudí worked together with the architect Francisco de Paula del Villar y Carmona at the cloister of Montserrat and was assistant to the architect Josep Fontseré on his Parc de la Ciutadella project. In 1878 a town plan for Barcelona was put forward for modernizing the medieval town and expanding it into a modern city. Gaudí designed the gas lamps – the first commision he was given. In 1878 Gaudí met the captain of industry Eusebi Güell i Bacigalupi (1846-1918), who became his patron. Both were devout Catholics. Güell had searched for a very special architect, and Gaudí was the right man able to design unique buildings for him such as the crypt in Colònia Güell and the garden city designed to consist of unique houses intended for the better-off. However the architecture was not popular with the élites and only two houses were built. In 1923 the Güell Family gave the area to the city of Barcelona - Park Güell. The following exchange of words certainly took place between Gaudí and his patron: "Gaudï said to Güell: "Sometimes I believe that we are the only people who like this architecture". Güell answered: "I do not like your architecture, I respect it". From 1878-1882 Gaudí worked out his first major project, the workers’ houses for the co-operative La Obrera Mataronense. The project was presented at the World Exhibition in Paris in 1878 and has been seen as the beginning of his fame. In 1883 Gaudí became the architect of La Sagrada Familia, begun in 1882 by Villar y Carmona. Also in 1883 Gaudí began designing Casa Vicens in Barcelona for the manufacturer Manuel Vicens. The building was completed in 1888. Casa Vicens was Gaudí’s first important building. From 1889-1893 he was responsible for the construction of a new bishop's residence in Astorga, the old having been destroyed by fire in 1886. In the years 1886-1888 Palau Güell was built. The year is given on the building’s façade. However Gaudí finished the decoration in 1889 – the Güell Family moved into the house in 1888, the year of the World Exhibition in Barcelona, and were now able to entertain on a luxurious scale. In 1889 Gaudí took over the building project of Colegio de las Teresianas in Barcelona. Casa Calvet in Barcelona was built between 1898-1900, and at the same time he began sketching out the plans for the church in Colonia Güell. In 1900 Bellesguard in Barcelona was built on the ruins of a 13th-century summer residence for the last Catalan King Martí I el Humano, a circumstance which inspired Gaudí. He consistently used elements from the old royal castle. The house appears in its exterior castle-like, as a Neo-Gothic building. It was built in a period when Gaudí was continuing to develop his unique style, but he has not left his roots. More than some of his other buildings Bellesguard demonstrates his patriotism and his fascination with the great period of Catalonia. As mentioned above, Park Güell was built between 1900-1914 asgarden city consisting of houses and architectonical elements. It is situated in the Gràcia district in Barcelona. From 1904-1906 Casa Batlló was built. Gaudí worked on the restoration of La Catedral de Palma de Mallorca from 1903-1914. Casa Milà/la Pedrera in the Eixample (Ensanche) district was built between 1906-1910.
The correct name of Gaudí’s style is el modernisme, also called Barcelona Modernism, Catalan Modernism or Catalan Art Nouveau (ca. 1888-1911) centred round Barcelona with Gaudí as exponent of the style together with Lluís Doménech i Montaner and Josep Puig i Catafalch. El modernisme was a cultural movement consisting of individualists and non-conforming intellectuals. The style was not only architecture and furniture design, it was also a part of the national awakening in the middle of the 19th century: La Renaixença/the modern Catalan Renaissance. The chief work is La Sagrada Familia.
El modernisme was influenced by the Arts and Crafts Movement (1880-1910), an English and American aesthetic reforming movement reacting against industrial design and mass production. The English craftsman and Pre-Raphaelite William Morris (1834-1896) was its leading figure.

A house should be a total art work (Gesamtkunstwerk), all the interior should be architect-designed. According to Morris the ornamentation was the crux of the matter in all architecture. Morris and the English writer, artist, critic and environmentalist John Ruskin (1819-1900) were of great importance to Gaudí. Ruskin, like Morris, also condemned mass produced products. Other sources of artistic inspiration for Gaudí were the French architect and theorist Viollet-le-Duc’s books on the architecture of medieval France, and the works of Henri de Toulouse-Lautrec.
For many Catalans
Barcelona is identified with Gaudí’s personal style. He is quite exceptional and difficult to describe in usual architectural terms. His architecture is characterized by use of nature's organic shapes, and his method is also known as "The biological style", which is an interpretation of the continental Art Nouveau movement. Gaudí is world-famous for his understanding of structure and form, for his decoration using color and light-effects. He was an individualist, and his strong personality drew similarly disposed talents within building construction, sculptural designing and crafts. Gaudí’s strong religious belieled him in later years to give up his material wealth and abstain from commissioned works to concentrate on La Sagrada Familia. He lived ascetically, was poorly dressed in ragged clothing, and walked around in the streets of Barcelona begging for donations to continue the building activities, which engaged him so much that he at last moved into the temple. He turned inwards, did not talk to journalists or patrons, just focusing on his temple project. At the age of 73 he died in a tram accident and was initially mistaken for a tramp and left behind on the street. He was brought to a hospital for poor people, was not recognized and did not receive treatment before some friends went looking for him and found him in sickbed. Gaudí refused to leave the hospital because he was where he belonged, among poor people. He is buried in the crypt of La Sagrada Familia. The Vatican's Congregation for Saints' Causes is considering a petition to beatify Antoni Gaudí and proclaim him patron of architects.

Gaudï designede møbler til sine bygninger/Gaudí designed furniture for each of the buildings he created.
Palau Güell. Husets facade har to indgangspartier, der i smedejernsdekorationene indeholder initialerne "E" og "G" for palæets bygherre Eusebi Güell. Hestetrukne køretøjer kunne køre ind gennem portene. Indgangenes parabolske form kom til at karakterisere Gaudís senere arbejder.
I filmen "The Passenger" var palæet baggrund for det første møde mellem Jack Nicholson og Maria Schneider.
Gaudís hus "la Torre Rosa" i Park Güell, i dag museum for Gaudí.
Gaudí's house "la Torre Rosa" in Park Güell, today Gaudí Museum.
Gaslygte, Plaça Reial/Gas lamp, Placa Reial.
Trappe i Casa Batlló/Stairs in Casa Batlló. Bagsiden af Casa Batlló.
The rear facade of Casa Batlló.

Gaudí er stedt til hvile i krypten i La Sagrada Familia.
Gaudí is buried in the crypt of La Sagrada Familia.

Antonius Gaudi Cornet

Reusensis

Annos natus LXXIV

Vitae exemplaris vir
eximiusque artifex
mirabilis operis huius templi auctor
pie obiit Barcinone
die X junii anni MCMXXVI
hinc cineres tanti hominis
resurrectionem mortuorum expectant
R.I.P.

Antonì Gaudì Cornet af Reus levede 74 år

Som en mand af forbilledligt levned og en storslået kunstner, ophavsmand til det enestående værk, som denne kirke er, afgik han ved en from død i Barcelona den 10. juni 1926. Herfra afventer denne så store mands støv de dødes opstandelse.
Må han hvile i fred.

Antonì Gaudì Cornet of Reus lived 74 years

A man of exemplary life and an outstanding artist, author of the spectacular work that is this church, he died a pious death in Barcelona on 10 June 1926. From hence the dust of such a great man awaits the resurrection of the dead.
May he rest in peace.
På UNESCOs Verdensarvsliste/on UNESCO's World Heritage List
figurerer syv bygningsværker af Antoni Gaudí. Årstallene angiver optagelsesårene.
are seven building by Antoni Gaudí represented
.
The years mentioned below are the years of inscription
Park Güell, 1984
Palau Güell, 1984
Casa Milà, 1984
Casa Vicens, 2005
La Sagrada Familia, 2005
Casa Batlló, 2005
Kryptkirken/The Crypt Colonia Güell, 2005
Drop Down Menu
Se også/See Also
Dronningens gobeliner
Tapestries for
HM The Queen
Historiske krige
Roskilde
Domkirke
Roskilde
Cathedral
Regenter
Jelling-
monumenterne
Guder og helte
i græsk og romersk
mytologi
Nordisk mytologi
Skagensmalerne
The Skaw Painters
Digital kunst

KI
Digital Art

AI

Schweiz
Switzerland
Tyskland
Germany
 
Bayeux tapetet
Rafael/Raphael
Michelangelo
Leonardo
da Vinci
Dante
Alighieri
Drop Down Menu
arslonga.dk  v/ Kirsten Gress   kontakt