contactarslonga@gmail.com
 © Kirsten Gress. All Rights Reserved

arslonga.dk

 

Drop Down Menu
 
Koldinghus/Koldinghus Castle

 
Historikeren og rigskansleren Arild Hvietfeldt/Huitfeldt (1546-1609) skriver i sin Danmarkshistorie, at det var Kong Abel, der som hertug af Sønderjylland i 1248 påbegyndte et fæstningsbyggeri i Kolding, som et værn og grænsehus mod danskerne.
Imidlertid var det formentlig
Kong Erik 5. Klipping, der
i 1268 opførte det første Koldinghus som grænseværn mod hertugdømmet Slesvig.

Kong Christoffer 2.'s  Håndfæstning af 1320 krævede at alle jyske kongeborge skulle rives ned med undtagelse af Skanderborg, Riberhus og Koldinghus.

I 1329 mødtes
Kong Christoffer 2. og Grev Gerhard 3. af Holsten (Den kullede greve) på Koldinghus, og Grev Gerhard fik Ribe og Kolding som panter.
1332-40 var Danmark uden regent men ledet de holstenske grever og panthavere Gerhard og Johan. I 1340 blev Den kullede greve myrdet i Randers af Niels Ebbesen, en gerning der gjorde Ebbesen til nationens helt. 

I 1348 indløste
Kong Valdemar 4. Atterdag det pantsatte Koldinghus hos de holstenske grever.

I løbet af middelalderen blev Koldinghus udbygget til en stærk forsvarsborg omgivet af voldgrave.

Christian 3. ændrede fra 1549-53 det befæstede borganlæg til et renæssanceslot med det første protestantiske fyrstekapel i Danmark. Voldgravene blev fjernet og borggården lukket med en syd- og østfløj. Christian 3. døde
på Koldinghus 1. januar 1559. Hans hustru Dorothea af Sachsen boede på slottet i 12 år efter kongens død, og hendes spøgelse siges at gå rundt i slottets sale hver nat for at se om alt er i orden, og nogle har hørt raslen fra det nøgleknippe, hun skulle bære rundt på. Og hvis nogle bærer hat i slotskirken, skulle hun også kunne finde på at slå den af.

Frederik 2., opholdt sig i sine barneår på Koldinghus. Han var kendt for umådeholdent drikkeri. I visen "Frederik den Anden i Ditmarsken" fra 1559 lyder første vers: Konning Frederik sidder paa Koldinghus, med Ridder og Svende drikker han godt Rus. De detmerske Herrer de have deres Liv og Land forloret." (forloret = mistet).



Christian 4. ombyggede slottet fra 1598-1603. Han opførte et stort tårn navngivet Kæmpetårnet fordi der i hjørnerne af tårnets flade tag stod fire statuer af antikkens kæmper Hannibal, Hektor, Scipio og Herkules. Kun Herkulesstatuen er stadig eksisterende. Under Kæmpetårnet opførtes et kapel (der erstattede det kapel som Christian 3. havde opført, og som blev beskadiget ved en brand i 1581). Under Trediveårskrigen (religionskrig 1618-48) gik Christian 4., mod rigsrådets vilje, ind i krigen på protestantisk side i 1625, og i 1627 plyndrede hans egne lejesoldater Koldinghus.

Svenskerne hærgede slottet under Torstenssonkrigen (1643-45) og under Karl Gustav-krigene (1657-60).

Frederik 4. forlod i 1711 København på grund af pesten og tog til Koldinghus.
Ved et maskebal på slottet mødte Frederik Anna Sophie Reventlow, de blev forelskede, og det følgende år bortførte Kongen hende fra hendes hjem, Clausholm slot ved Randers, hvor moderen holdt hende indespærret, og giftede sig med hende til venstre hånd. Efter Dronning Louises død i 1721 blev Kongen gift til højre hånd med Anna Sophie, der blev dronning. Fra 1716-23 blev slottet moderniseret i barokstil.

Københavns bombardement i 1807 førte til at Kronprins Frederik og hans psykisk syge far Kong Christian 7. rejste til Jylland og en tid opholdt sig på Koldinghus, hvor kongen i et anfald af hidsighed smed slottets spejle ud gennem vinduerne.

Natten mellem den 29 -30. marts 1808 forårsagede Napoleons spanske lejesoldater Koldinghus' brand. De spanske lejesoldater i Danmark var under kommando af Napoleons franske feltmarskal Jean-Baptist Berdadotte (senere Kong Karl 14. Johan af Sverige, regeringsperiode 1818-1844), der havde hovedkvarter på Koldinghus, hvor også en lille gruppe af lejesoldaterne var indkvarteret. Under Bernadottes ophold på slottet opstod der brand i skorstenen i kaminen i soldaternes vagtstue og branden bredte sig til det forfaldne slot, der ikke stod til at redde.

Koldinghus henlå som ruin i mange år. I 1830 og i 1865/66 besøgte H.C. Andersen slotsruinen og havde et ønske om at slottet ikke skulle gå til.

I dag er Koldinghus kulturhistorisk museum, og fik dets nuværende udseende, en blanding af gammelt murværk og moderne arkitektur,
i perioden 1972-95, hvor slottet blev gennemgribende restaureret af arkitekterne Inger og Johannes Exner.

Koldinghus Castle is the oldest royal castle in Danmark and was frequently used by the Danish kings. 
The first Koldinghus Castle was probably built in 1268 by
King Erik V Klipping
to defend the border between the Kingdom of Denmark and the Duchy of Schleswig.

King Christian III established Lutheranism as the state religion within his realms as part of the Protestant Reformation, and he built the first Danish Protestant palace chapel at Koldinghus, which he in the period 1549-53 transformed from a medieval fortress into a renaissance castle without defenses. Christian III died at Koldinghus, and a legend claims that the castle are haunted by his wife Queen Dorothea.

Is was King Christian IV, who began the radically changing of the castle in the period 1598-1603, he added a huge tower named the "Giants' Tower" and a chapel.

From 1716 to 1723 King Frederik IV transformed the castle into a Baroque palace.

In March 1808 the castle burned to the ground because of an overheated stove in the Spanish troops' guards room. Spanish soldiers were billeted in Koldinghus during the Napoleonic wars because Danmark was forced to join the wars on the French side.

Today Koldinghus Castle is a museum of cultural history and was restored to its present state, a mixture of ancient walls and comtemporary architecture, from 1972-95 by the architects Inger and Johannes Exner
.

2 Prospekt af Koldinghus Slot, 1720/Koldinghus Castle, 1720.
3 Prospekt af Koldinghus Slot set fra nordsiden, 1720/Koldinghus Castle seen from the north side, 1720.
4 Colding Slot, 1700-tallet, kobberstik af Anna Alexia Constantia de Lode (1737-1765).
Colding Castle, 18th century, copperplate by
Anna Alexia Constantia de Lode (1737-1765).
5 Vifte fra 1700-tallet med motiv af Kolding by og Koldinghus.
Fan from the 18th century with motif of the town of Kolding and Koldinghus Castle.
 
1 "Prospect af Det Kongelig Slott ved Coldingen", 1749/Koldinghus Castle, 1749.
2 "Koldinghus' brand 30. marts 1808", akvarel af Roald Als, ca. 1996/"The fire at Koldinghus, 30 March 1808", by Roald Als, c. 1996.
3 "Coldinghuus og Colding, d. 4. July 1820"/"Koldinghus Castle and the Town of Kolding, 4. July 1820".
4 Koldinghus malet af Christian Berthelsen (1839-1909). Kopi af Fabritius de Tengnagels maleri fra 1834, "Ruinen af Kolding".
Koldinghus Castle by Christian Berthelsen (1839-1909). Copy of Fabritius de Tengnagel's painting from 1934, "View of the Castle Koldinghus in the Moonlight".
5 "Parti fra Koldinghus", 1930-erne, af Jeppe Madsen Ohlsen/"View of Koldinghus Castle", 1930s, by Jeppe Madsen Ohlsen.
 
1 Vestfacaden med det store tårn blev i 1930-erne restaureret af arkitekt Viggo Norn.
The Western facade with the big tower was restored in the 1930s by the architect Viggo Norn.
2-5 Koldinghus slotsruin. Fotos af den danske reklame- og illustrationsfotograf Sven Türck (1897-1954), der i 1930-erne og 1940-erne gennemfotograferede Danmark.
Koldinghus castle ruin. Photos by Sven Türck (1897-1954).
Inger og Johannes Exners restauring af Koldinghus 1972-1995
Inger og Johannes Exner's restoration of the ruined castle 1972-1995
Eksteriør/Exterior
I 1972 blev arkitekterne Inger Exner (f. 1926) og Johannes Exner (1926-2015) af boligministeriet opfordret til at forestå restaureringen af Koldinghus. Opgaven var at finde en løsning, der i størst muligt omfang bevarede slotsanlægget, en forenklet genopførelse som i det ydre kunne minde om formen før branden i 1808. Det idémæssige grundlag var en bevaring af de eksisterende rester af slottes fem hovedperioder så som den gotiske, Christian 3. (renæssancestil), Christian 4. (renæssancestil, Kæmpetårn og kapel) og Frederik 4.'s slot (barokstil) samt ruinperioden.
Frederik 4.'s barokslot var før branden i 1808 hvidt. Sandsynligvis var også Christian 4.'s og Christian 3.'s renæssanceslotte hvide. Det hvide slot skulle ikke genskabes, murværket skulle forblive urørt.
Se også Nørrelandskirken i Holstebro af Inger og Johannes Exner.

In 1972 the Minister of Housing invited the architects Inger Exner (b. 1926) and Johannes Exner (1926-2015) to undertake the restoration of Koldinghus Castle, and the task was to find a solution which combined conversation of the ruins and reconstruction. Before the fire of 1808 the castle was whitewashed, but the brickwork should remain untouched.
See also Nørreland Church by Inger and Johannes Exner.
4 Restaureringen blev tildelt Europa Nostra prisen i 1993.
The restoration of Koldinghus Castle was in 1993 given the Europa Nostra Award (The EU Prize for Cultural Heritage).
6 Kæmpetårnet opført af Christian 4. styrtede delvist ned i forbindelse med branden i 1808 og ødelagde riddersalen og slotskirken. Tårnet blev genopført i 1935.
The "Giants' Tower" built by King Christian IV partly collapsed during the fire of 1808 and destroyed the Knights' Hall and the chapel. The tower was rebuilt in 1935.
9 Trappetårn/The stair turret.
12 "Fortuna", vandkunst i slotsgården udført i 1994 af Jette Vohlert er en moderne udgave af det oprindelige springvand, som stod i slotsgården frem til branden i 1808.
"Fortuna", fountain in the courtyard executed in 1994 by Jette Vohlert and a modern version of the original fountain from before the fire of 1808.
13 Det oprindelige Fortunaspringvand, udsnit af 1700-tals kobberstik udført af Anna Alexia Constantia de Lode.
The original Fortuna Fountain, copperplate from the 16th century executed by Anna Alexia Constantia de Lode.
14-15 Staldgården og slotssøen/The stable yard and the castle lake.
 
Interiør/Interior
1-3 Christian 4.'s kirkesal/slotskirke. Under kongens ombygning af Koldinghus i perioden 1598-1603 opførtes kirkesalen, der erstattede det kapel som Christian 3. havde opført, og som blev beskadiget ved en brand i 1581. Kirkesalen blev opført i slottets nordvesthjørne, og over den opførtes Riddersalen og Kæmpetårnet.
King Christian IV's Chapel built around 1600.
4-9 Christian 3.'s kapel/King Christian III's Chapel
10-15 Ruinsalen/The Ruin Hall.
 
1-4 Bibliotekssalen, 1911-17, opført af materialer fra Det Kongelige Biblioteks biblioteksal, da dens interiør blev revet ned omkr. 1900. Flere elementer fra salen blev genanvendt, heraf søjler, balkon og balustrader på Koldinghus og i Nationalmuseets festsal. Marmorgulvet anvendtes til riddersalen på Christiansborg Slot, hvor Dronningens gobeliner hænger, da den blev genopført efter branden i 1884.
The Library Hall
, 1911-17
. The interior of The Library Hall in the The Royal Danish Library was demolished about 1900 and was reused at Koldinghus Castle and in the ceremonial hall at The National Museum of Denmark. The marble floor was reused at Christiansborg Castle's Knights' Hall, which houses The
Tapestries for HM The Queen Of Denmark.
2 Det Kongelige Biblioteks biblioteksal, 1673/The Library Hall in the The Royal Danish Library, 1673.
4 Vase, fajance, Aluminia, København 1903-29/Vase, faience, Aluminia, Copenhagen 1903-29.
5 Riddersalen/The Knights' Hall.
 
1 Frederik Vermehren, 1877, "Parmo Carl Ploug 1813-94". Ploug, der var født i Kolding, var dansk digter, journalist og politiker.
Frederik Vermehren, 1877, "Parmo Carl Ploug 1813-94". Ploug, who was born in Kolding, was a Danish poet, journalist and politican.
2 Mindesten for Carl Ploug, 1899, tegnet af Lorenz Frölich og hugget i granit af Carl Martin-Hansen. På stenen står "Slutter kreds og står fast, alle danske mænd! Gud, han råder, når vi fange sejr igen" er et citat fra salmen "Påskeklokken kimed mildt", om Påskeslaget ved Slesvig, som Ploug skrev i 1848 til en koncert i Kasino i København til fordel for de sårede og faldnes efterladte.
Monument to
Carl Ploug, 1899, designed by Lorenz Frölich and carved out of granite by Carl Martin-Hansen.
3 Frederik Vermehren, "Frederikke Elisabeth Ploug", Carl Plougs hustru/Frederik Vermehren, "Frederikke Elisabeth Ploug", Carl Ploug's wife.
4 Constantin Hansen, 1851, "Portræt af Frk. E. Hage. Senere Digteren Dr. phil. Carl Plougs Hustru"?
Portrait by Constantin Hansen.
5 Buste af Christian 4./Bust of King Christian IV.
 
1 Portræt af Frederik 5./Portrait of King Frederik V.
2 Wilhelm Bendz, "Frederik 6."/Wilhelm Bendz, "King Frederik VI".
3 Dronning Marie Sophie Frederikke, Frederik 6.'s hustru/Queen Marie Sophie Frederikke, King Frederik VI's wife.
4 Jens Juel, "Portræt af historikeren P.F. Suhm". Deponeret af Kunstmuseet Trapholt.
Jens Juel, "Portrait of the Historian P.F. Suhm". On loan from Museum Trapholt, Kolding.
5 Jens Juel, "Portræt af Christiane Suhm", historikeren P.F. Suhms 2. hustru.
Jens Juel, "Portrait of Christiane Suhm", the second wife of the historian P.F. Suhm.
6 N.A. Abildgaard, ca. 1785, "Ærkeenglen Mikael og Satan strides om Moses' afsjælede legeme".
N.A. Abildgaard, c. 1785, "Michael the Archangel and Satan Struggling over the Dead Body of Moses".
 
.
.
1 Dronning Dorotheas dragt. Hun blev som 14-årig i 1525 gift med den senere Christian 3. Parret bode i mange år på Koldinghus, som de udbyggede og ændrede til et renæssanceslot.
The costume of Queen Dorothea, the wife of King Christian III.
2 Christian 3.'s dragt. Kongen overtog Koldinghus i 1534 og indførte i 1536 reformationen. I forbindelse med ombygningen af Koldinghus opførte han det første protestantiske kirkerum i Norden, Christian 3.'s kapel.
The costume of King Christian III.
3 Anna Sophie Reventlow og Frederik 4.'s dragter. Parret forelskede sig i hinanden ved et maskebal afholdt i riddersalen på Koldinghus. Anna Sophies mor var imod datterens forhold til kongen og spærrede hende inde på Clausholm Slot, hvorfra kongen bortførte hende og giftede sig med hende til venstre hånd.
The costumes of Anna Sophie Reventlow and King Frederik IV.
 
.
.
1 Christian 4.'s dragt udført efter et maleri af kongen fra 1630-erne.

The costume of King Christian IV designed from a 1630s painting of the king.

2 Caroline Mathilde af Storbritanniens kjole, syet af Den Kongelige Systue på Koldinghus. I 1766 rejste Caroline Mathilde fra England til København, hvor hun skulle møde sin ægtemand og fætter den 17-årige Christian 7., som hun var blevet gift med ved stedfortræder i St. James' Palace i London. Under rejsen til København overnattede hun på Koldinghus. Da hun ankom til København bekræftedes ægteskabet ved en vielse i Christiansborg Slotskirke. Caroline Mathilde blev skilt fra kongen i 1772, på grund af sit forhold til livlægen J.F. Struensee.
Kjolen er en kopi af dronningekostumet fra filmen "En Kongelig Affære" fra 2012, hvor den svenske skuespiller Alicia Vikander spillede Caroline Mathilde.
The costume of
Caroline Matilda of Great Britain, the wife of King Christian VII and the mistress of J.F. Struensee, the physician-in-ordinary to the king
3 Koldinghus ordenens kapper, designet 2010 af Den Kongelige Systue på Koldinghus, inspireret af engelske universitetskapper.
Order cape of The Koldinghus Order.  
 
Diademer
Klik på billedet for forstørrelse

Perlepoirediademet og billede af H.M. Dronning Margrethes oldemor Dronning Lovisa, gift med Frederik 8., hvor hun bærer perlepoirediademet.

 
1 "Magtens smykker", udstilling på Koldinghus , 2018.
2 Kammerherrenøgle og kammerdamenøgle. Kammerherre- og dame er en ærestitel tildelt af H.M. Dronning Margrethe 2.
3 Embedstegn for kvindelige hofjægermestre (en broche). Hofjægermester er en ærestitel tildelt af H.M. Dronning Margrethe 2.
4 Erindringsmedalje for deltagelse i Krigen 1848-50. På forsiden Frederik 7.
Commemorative medal for paticipation in the war of 1848-50. Portrait of Frederik VII.

Erindringsmedalje for deltagelse i Krigen 1864. På forsiden Christian 9.
Commemorative medal for paticipation in the war of 1864. Portrait of Christian IX.

Erindringsmedaljer for deltagelse i krigene 1848-50 og 1864. På forsiden Frederik 7. og Christian 9.
Commemorative medal for paticipation in the wars of 1848-50 and 1864. Portraits of Frederik VII and Christian IX.
5 Portrætmedaljoner. H.M. Dronningens portrætmedaljon med portræt af Frederik 9. H.K.H. Kronprinsesse Marys portrætmedaljon med portræt af H.M. Dronningen. H.K.H. Prinsesse Maries portrætmedaljon med portræt af H.M. Dronningen.
Portrait medallions. HM The Queen's portrait medallion with portrait of Frederik IX. HRH The Crown Princess Mary's portrait medallion with portrait of HM The Queen. HRH Princess Marie's portrait medallion with portrait of HM The Queen.
 
1 Elefantordenens kæde og Dannebrogordenens kæde. Elefantordenens statutter blev givet af Christian 5. i 1693.
The
Order of the Elephant collar and the collar of the Order of Dannebrog.
2 Elefantordenen. Elefantordenens statutter blev givet af Christian 5. i 1693. I de 50 paragraffer gives detaljerede bestemmelser for ordenen, der hævdes stiftet for "utænkelige" tider siden. Elefantordenen består af en hvidemaljeret elefant, der på den ene side bærer et diamantkors og den anden side den regerende monarks monogram. På ryggen er et tårn og på nakken en morian (sort afrikaner), der holder et spyd. Elefantens dækken er blåt. På ryggen bærer elefanten et murtårn. Den tårnbærende elefant symboliserer Guds faste borg.
Valget af
elefanten som ordenstegn kan skyldes at en elefant er 
et oldgammelt totemdyr, en hjælper, for de største krigere, en krigselefant brugt i angreb til nedtrampning af fjender. Elefanten symboliserer kyskhed, renhed, styrke, storhed, held, trofasthed, mildhed, intelligens (en elefant glemmer aldrig). I Thailand (Siam til 1939), var de siamesiske hvide elefanter højt værdsat og gav gode varsler.
Elefantordenens oprindelse er "Guds Moders Selskab", der blev indstiftet af Kong Christian 1.
The Order of the Elephant.
3 Dannebrogordenen. Fortjenstmedaljen. Elefantordenen. Frimærkeserie udgivet 2015 i anledning af H.M. Dronning Margrethes 75-års fødselsdag, graveret af Bertil Skov Jørgensen.
The Order of Dannebrog. The Medal of Honour. The Order of the Elephant. This stamp issue commemorates the Queen's 75th birthday in 2015. Engraved by Bertil Skov Jørgensen.
4 De kongelige Ridderordener/The Royal Orders of Chivalry.
 
1 Dronning Dorotheas brudesmykke, 1557, Dorothea var gift med Christian 3.
Queen Dorothea's bridal ornament, 1557. Dorothea was the wife of King Christian III.
2 Forgyldt halskæde med bryllupsdedalje, 1552. Kæde med nøglekroge, 1660. Dobbeltkæde af sølv, 1636. Knivskede, beg. 1600-tallet. Stokkebælter, der var bælter, som fornemme kvinder i renæssancen bar. Dragtsmykker. Ringspænde.
3 Dronning Caroline Mathildes perlekæde (flodperler), 1766. Caroline Mathilde var gift med Christian 7.
Queen Caroline Mathilda's pearl necklace (river pearls), 1766. She was the wife of Christian VII.  
4 Renæssancehalskæde, 1540-1680, guld, sølv, diamanter og perler.
Renaissance Necklace, 1540-1680, gold, silver, diamonds and pearls.
5 Koldings borgmesterkæde, 1967/The Lord Mayor's Chain, Kolding, 1967.
 
Kunsthåndværk i sølv/Silver Handicrafts
 
.
.
.
1-2 Emma og Holger Kysters stue. Guldsmedeparret blev gift i 1907.
Emma and Holger Kyster's living room. The goldsmith couple was married in 1907.
Inger og Johannes Exner
Nørrelandskirken, 1965-69, Holstebro
1 Arkitektparret Exner vandt i 1961 arkitektkonkurrencen om Nørrelandskirken, der blev indvidet den 21. september 1969. Kirkekomplekset er udført i to etaper. Menighedslokalerne opførtes med frivillig arbejdskraft.
2-5 Exnerparrets fritstående klokketårn med 48 klokker er fra 1970. Det har fået betegnelsen dueslaget. Tårnet er 30 m højt. En spindeltrappe fører til klokkespillet øverst, som er i en træbeklædt kasse.
1-2 Kirken er kubeformet. Erik Heide har i 1986 udført to ens cirkelkors, som smykker øst- og vestfacade.
3-5 Kirkens gårdhave.
1 Kirkens gårdhave.
2-3 Lystræet, kaldet "Kærlighedens træ" er fra 1980
4 "Lysbro" og "Betlehemsstjernen" over alteret.
5 Prædikestol.
1-2 "Jacobsstigen", vævet billedtæppe bag alteret, tegnet af Mogens Jørgensen og vævet af Astrid Kahn.
1. Mosebog, 28, 10-12: "Jakobs drøm i Betel. Jakob forlod Be'ersheba og begav sig til Karan. Undervejs kom han til et sted, hvor han overnattede, fordi solen var gået ned. Han tog en af stenene og stillede den som hovedgærde, og så lagde han sig til at sove på stedet dér. 
I drømme så han en stige, der stod på jorden; den nåede helt op til himlen, og Guds engle gik op og gik ned ad stigen."
Poul Kjærholm har tegnet kirkebænkene, der er af beton med polstrede hynder og ryglæn af lamineret egetræ.
3 Bent og Helga Exner, "Livets Træ", placeret på alteret. Det tredimensionelle kors af rustfrit stål er behængt med lueforgyldte sølvkugler (lueforgyldning = metalgenstande belagt med et tyndt lag guld). Bent Exner lueforgyldte i 1971 gåsen på Vordingborgs Gåsetårn. Guld- sølvsmedeparret har også udført kirkens dåbsfad og dåbskande. Bent Exner (1932-2006) var bror til Johannes Exner.
4 Kirkens gulv er af gule klinker nedlagt i sand.
5 Alterbord og døbefont er kvadratiske og udført i beton.
1-3 Orglet, 1969, bygget af Th. Frobenius & Sønner Orgelbyggeri.
4 Kirkens loft er et kassetteloft.
5 Jens Nielsen, "Jesus vandrer på søen", maleri over kirkedøren, udført 1936 og erhvervet af kirken i 1978.
1-2 Erik Heide har udført kirkeskibet, der hænger over vestvæggens dør. Kirkeskibet er en model af Heides skulptur "Skibet" opstillet på Jernbanevej i Nykøbing Mors.
3 Erik Heide, "Golgata", skulptur bag prædiekestolen.
4 Eiler Madsen, 1991, "Nedtagelsen fra Korset".
5 Pietro Rosetti, 1991, "Pietà".
 
Se også/See Also
Dronningens gobeliner
Tapestries for HM The Queen
Historiske krige
Kristne
højtider
Regenter
Skagensmalerne
The Skaw Painters
Jelling
Monumenterne
Reformationen
The Reformation
Bayeux tapetet
Danske julemærker
Danish

Christmas Seals
Dansk guldalder
Danish Golden
Age
Kongelige portrætter
PAS DE DEUX
ROYAL
Aarhus
Marselisborg
Slot
Marselisborg
Palace
Sculpture by the Sea Aarhus
2009, 2011 2013,
2015
København Copenhagen
Den danske kulturkanon
Barcelona

Jugendstil i Riga, Letland
Art Nouveau in Riga, Latvia
Kongelige på frimærker
Royals on Stamps
Neoplatonisme
Dante
Alighieri
Firenze
Florence
Rom
Rome
Venedig
Venice
Glasmuseet
på Murano
Domkirken i
Pisa
The Field of Miracles Pisa
Schweiz
Switzerland
Rafael/Raphael
Michelangelo
Leonardo da Vinci
Berlin
Guareschi &
Don Camillo
Amsterdam
Jeff Koons
Frank O. Gehry Guggenheim
Bilbao
 
Drop Down Menu