|
|
Fra Ny Hollænderby til Frederiksberg
I 1651 blev Ny Hollænderby eller
Ny Amager oprettet,
da Frederik 3. gav 20 familier af Amagers
hollandskfødte beboere lov til at flytte ind i 20
gårde på begge sider af nuværende Allégade. Ny
Hollænderby fik egen kirke og skole.
Kirken og den lille by blev ødelagt under Københavns
belejring (1658-60) under
2. Svenske Krig. Beboerne fik 1662 kongens
tilladelse til at opføre en ny kirke, der kunne
indvies i 1681, den har stået vest for den
nuværende, hvor Storm P. Museet i dag ligger.
1943 blev foretaget udgravninger i
Haveselskabets Have, hvor man inden da af og
til var stødt på rester af begravelser, man
fandt ved denne udgravning rester af
fundamentet af en aflang
bindingsværksbygning.
I slutningen af 1600-tallet måtte bønderne afstå
deres jorde, da de ikke havde været i stand til at
betale afgifter til kongen. De fik lov til at
beholde deres huse. I 1697 brændte 18 af byens gårde
ned og to år efter i 1699 blev jorden udlagt til
høbjergning, hvorfor indbyggerne måtte flytte
tilbage til Amager og
Ny Hollænderby blev nedlagt. I 1704
indvies Frederik 4.'s sommerresidens
Frederiksberg Slot
og hermed begynder betegnelsen "Frederiksberg By" at
anvendes. |
Kirken
Allerede i 1695 var der tale om at nedbryde kirken
fra 1681, da den var i forfald, men det skete først
i 1732,
og det blev den hollandske arkitekt, entreprenør
og kalkbrænder Felix Dusart, der fik til opgave
at tegne den nye kirke. Dusart var kaldt til
København i forbindelse med opbygningen efter
branden i 1728. I 1734 kunne Frederiksberg Kirke
indvies. Kirkens første organist var digteren Adam
Oehlenschlägers far Joachim Conrad Oehlenschläger. |
Kirken er opført som en ottekantet
centralkirke, denne byggeform anvendtes i en
del af 1600-1700-tallets protestantiske
kirkebyggeri i Holland. De glatte mure er af
røde sten med høje, rundbuede vinduer og
hvidtede hjørnelisener. De skrå tage, der
slutter i et lille lanternespir, hvor
klokkerne hænger, har siden 1876 været
skiferdækket. I 1865 opførtes et våbenhus mod
vest, det udvidedes 1904. Et sakristi
opførtes bag alteret 1872, det udvidedes
1900.
Kirkens indre dækkes af et kuppelagtigt
hvælv, og i stukdekorationen ses
Christian 6.
og
Dronning Sophie Magdalenes navnetræk.
Hvælvet hviler på otte marmorerede søjler,
mellem disse er der opført pulpiturer i
to etager samt et lavt galleri øverst
undtagen mod øst, hvor korintiske
marmorerede træsøjler indrammer alteret,
hvorover prædikestolen er placeret. Denne
opbygning er udført af snedker Christian Holfeldt og krones af et billedskærerarbejde
af billedhuggeren Christopher Hübner. Mellem
prædikestol og alterbord er 1841 indsat
Eckersbergs maleri
"Nadveren". |
Kirkegården, hvis ældste
afdeling er anlagt 1734, er udvidet flere
gange, den nyeste afdeling er anlagt 1929.
Bortset fra Assistens Kirkegård er det den
af Københavns begravelsesplader, hvor flest
kendte mænd og kvinder er begravet. |
|
Frederiksberg Kirke
tegnet af Felix Dusart, opført 1732-34
Frederiksberg Church,
designed by Felix Dusart, built 1732-34 |
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Alteret med
Eckersbergs maleri
"Nadveren",
1840,
og herover prædikestolen. |
2 |
Barokke malmstager fra den ældre kirke.
Mogens Jørgensens antependium (alterbordsforhæng), 1970. |
3 |
Egetræsdøbefont i gotisk stil med tilhørende kande og fad blev i 1862 skænket af bådebygger Isaak Bensen og hans søster. Den tidligere
døbefont blev 1930 restaureret og overladt
til Frederiksberg Slotskirke. |
4 |
Cembalo bygget i Amsterdam af Johannes Klinkhamer. |
|
|
|
|
|
|
1 |
Kirkeorglet.
I 1754 fik kirken sit første orgel med
rokokofacade
opsat over indgangsdøren. I 1881 flyttedes orglet
til Øster Hassing Kirke, hvorfra facaden 1939
flyttedes tilbage til Frederiksberg Kirke.
Orgelværket fornyedes i 1947. |
2 |
Mindetavle over Adam Oehlenschläger, opsat 1873. |
3 |
Mindetavle over sognets faldne i Krigen 1864, opsat 1868. |
|
|
|
|
|
|
|
Frederiksberg Slot/Frederiksberg
Palace |
|
|
|
|
|
Frederiksberg Slot (1699-1703) på
Solbjerg (Frederiksberg Bakke) i
barokstil
blev opført for Frederik
4. af arkitekten Ernst
Brandenburger. Kongens rejser
til Italien inspirerede ham til at
opføre slottet i italiensk
barokstil.
Slottet, der oprindeligt var lille,
blev udvidet nogle gange,
i
1708-09 af
arkitekten Johan Conrad Ernst, og
fra 1733-38 blev fløjene tilføjet
for
Frederik 6.
af arkitekten
Lauritz de Thurah.
Med udvidelsen i 1730'erne fik
slottet sin nuværende form.
På den pudsede facade ses 1. etage,
beletage, som er den fornemmeste,
kaldet piano nobile, her ses
skiftende trekantede og halvrunde
frontispicer over vinduerne, herover
igen vandrette gesimsånd og øvest
mezzaninen, en halvetage.
Frederik 6. benyttede slottet som
sommerresidens. Barokhaven blev
udført efter tegninger af officer og
kartograf
H.H. Scheel og landskabsarkitekten
J.C. Krieger. Haven blev senere
ændret til en engelsk landskabshave
under ledelse af slotsgartner Peter
Petersen.
Det kinesiske lysthus blev
opført i 1801
af Andreas Kirkerup, og
Apistemplet blev opført i
1802-04 efter tegninger af
N.A. Abildgaard.
I 1869 overlod staten bygningerne
til Hærens Officersskole,
der stadig har
til huse i slottet. |
Frederiksberg Castle,
(1699-1703), Copenhagen.
Built as Royal Castle for King
Frederik IV by the architect Ernst
Brandenburger. The castle was
enlarged in 1708-09 by the architect
Johan Conrad Ernst, and from 1733-38
the wings were added for King
Frederik VI by the architect
Lauritz de Thurah. With
the enlargement in the 1730s, the
castle got its present form.
King Frederik VI used the castle as
his summer residence. The Baroque
garden were laid out on designs by
the officer and cartographer H.H.
Scheel and the landscape architect
J.C. Krieger, later the Gardens were
transformed into romantic English
landscape gardens under the
leadership of the palace gardener
Peter Petersen.
The Chinese summerhouse was
built in 1801 by Andreas Kirkerup,
and the
Apis Temple by N.A.
Abildgaard in
1802-04.
In 1869 the Castle became state
property of the Ministry of Defence,
today it houses the
Danish Army Officer School. |
|
|
|
|
|
|
Frederiksberg Have/Frederiksberg
Gardens |
|
|
|
|
Frederik 6. sejler i Frederiksberg Have/Frederik
VI sailing in Frederiksberg Gardens.
Frederik
6. tilbragte sommermånederne på det
kongelige lystslot Frederiksberg Slot, der
blev opført for Frederik
4. i årene 1699-1703 af arkitekten Ernst
Brandenburger. Slottet fik sit nuværende
udseende i 1735.
Frederik 6. gennemførte stor ændringer i
Frederiksberg Have i engelsk romantisk stil
med slyngede kanaler, småøer og lysthuse, og
kongen yndede at sejle rundt i haven. |
|
|
|
Botanisk Have/The
Botanical Garden |
|
|
|
|
Den nuværende
Botanisk Have
beliggende nær
Rosenborg Slot
blev udformet af
landskabsgartner
H.A. Flindt
fra
1871-74, og er
den fjerde have
af slagsen.
Den første
have,
1600-1778, i
Fiolstræde, var
en urtehave
indeholdende
lægeplanter og
kaldtes
"Studiegårdens
Hortus Medicus".
Den anden
have, anlagt
1753, lå i
Amaliegade på en
grund skænket og
tilbagekøbt af
Frederiksstadens
grundlægger
Frederik 5.
Den tredje
have, anlagt
1778, lå i
Nyhavn bag
Charlottenborg.
|
|
1-4 |
Palmehuset
i Botanisk have
i støbejern og
glas opført
1872-74 i
victoriansk
stil (engelsk
historicisme) er tegnet af
P.C.
Bønecke
eller Frederik Emil Kerrn. Inspirationen til Palmehuset er
Crystal Palace opført af Joseph
Paxton til den første verdensudstilling i London i 1851.
Brygger J.C.
Jakobsen var en
af byggeriets donatorer.
Det fredede Palmehus
rummer en vigtig
del af Statens Naturhistoriske Museums levende samlinger. |
|
|
|
1 |
"Athena Lemnia",
afstøbning af romersk kopi efter græsk original fra ca. 440 f.Kr. udført
af Phidias. Statuen, der stod på Athens Akropolis, blev navngivet
"Athene fra Lemnos", (den græske ø Lemnos/Limnos), fordi den var doneret
af athenske kolonister bosat på øen.
|
2-3 |
Botanisk Museum,
1875-76, tegnet af arkitekten Hans Nielsen Fussing. |
|
|
|
|
Det Kongelige Danske Haveselskabs
Have på Frederiksberg
Royal Danish
Horticultural Society's Garden, Frederiksberg |
|
|
|
|
|
Cronhammar
i
cisternerne under Søndermarken |
|
|
Udstillingen "H"
vistes i 2015 i cisternerne. Vandet er kommet
tilbage til vandreservoiret efter 33 år i form af 28 lysende
vandsøjler og vandspejlet, der dækker gulvet. Musikken til
Ingvar Cronhammars installation var af komponisten Martin Hall. |
|
|
|
Zoo |
|
|
|
|
|
1-2 |
Zootårnet
i Zoologisk Have, opført 1904-05, tegnet af
Theodor Andreas
Hirth.
Zoo Tower in Copenhagen Zoological Garden from 1905, designed by
Theodor Andreas
Hirth. |
3 |
Udkast til Zootårnet, pendant til Eiffeltårnet i Paris, Zoologisk Have, København, et projekt som ikke blev realiseret. Foto af Lars Peter Elfelt (1866-1931).
Zoo Tower sketch, inspired by the Eiffel Tower, Paris. Photo: Lars Peter Elfelt (1866-1931). |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Flodhesten Maren (1923-1977). Maren blev født
i Tierpark Hagenbeck Hamborg. I 1927 kom hun til Zoologisk Have København. I
sit 54-årige lange liv fødte hun 18 kalve. Royal Copenhagen fremstillede i
1977 en platte med Maren i anledning af, at hun havde været 50 år i
Københavns Zoologiske Have. |
Zoologisk Haves dyr må ikke gøres
kæledyrsagtige.
I 2015 kom der nye regler for navngivning af
dyrene i Zoologisk Have, bl.a. at
"navnene ikke må bidrage til en
menneskeliggørelse af dyrene". |
"Generelt er der meget få af vores dyr, der
får navne. Det er en menneskeliggørelse af
dyrene og vi vil ikke være med til at puste til
den ild, der hedder, at dyrene er en form for
Disney-verden. Vi vil hellere have, at folk
bliver fascineret af de vilde dyr, de nu engang
er"... "Det er væsentligt, at det ikke bliver
menneskenavne, men et navn der relaterer sig til
deres biologi". Videnskabelig direktør
Københavns Zoo Bengt Holst, TV 2, Go'morgen, 18.
april 2015. |
Knut og Marius blev personificerede.
En isbjørn i Berlin Zoo hed Knut
(2006-2011), der blev afvist af sin mor og en
dyrepasser tog sig af den. Knut fik et
unaturligt forhold til sine artsfæller. Folk
valfartede til zoologisk have for at se den. I
2012 blev en bronzestatue af Knut afsløret.
En giraf i København Zoo hed (ikke
officielt) Marius (2012-2014). Den blev
aflivet. Den store interesse, inden- og
udenlands, der var for Marius' skæbne, tilskrives
dens navn. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Assistens Kirkegård |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1-4 |
Karen
Blixen Museet, Rungstedlund/Karen
Blixen Museum, Rungsted, north of Copenhagen. |
Karen Blixen (1885-1962), kaldet Tanne, var datter af
godsejer Wilhelm
Dinesen og Ingeborg Westenholz. Dinesen købte i 1879 den
gamle kro i Rungsted, Rungstedlund, hvor digteren Johannes
Ewald boede fra 1773-75. Karen Blixen blev
født på Rungstedlund, der igen blev hendes hjem, da hun i 1931 vendte tilbage
til Danmark efter 17 år som farmer i Afrika. Hun boede
på Rungstedlund til sin død og er begravet
ved foden af Ewalds høj. |
|
5 |
Karen
Blixens gravsted/Karen
Blixen's burial place and gravestone. |
6 |
Ewalds
Høj/Ewald's
Hill. |
|
|
|
|
|
|
|
Mindelunden i Ryvangen/Ryvang
Memorial Park |
|
|
|
|
|
1 |
Indgangen til Mindelunden/The
entrance to the Memorial Park. |
2 |
Pergolaen med 151 mindetavler
for danskere der forsvandt under den tyske besættelse. De mindes hvert år den 5. maj.
The pergola with 151 commemoration plaques
for the Danes who disappeared during the 5 years of Nazi occupation is honoured every year on May 5th. |
3-4 |
Henrettelsespladsen
med bronzeafstøbninger af de oprindelige fyrretræspæle som de dødsdømte blev bundet til og skudt.
The execution area where the Danish patriots were tied and shot. |
5 |
De oprindelige fyrretræspæle, Frihedsmuseet. |
6 |
Frihedsmuseet opr. Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-1945, Churchillparken.
The Museum of Danish Resistance during World War II. |
I Mindelunden står Axel Poulsens monument
"For Danmark/Moderen med den dræbte søn". |
|
|
Jean Nouvels koncerthus/DR
Concert Hall |
|
|
DR Koncerthuset
i DR Byen i Ørestaden på Amager, der blev indviet 17. januar 2009, er
tegnet af den franske arkitekt
Jean Nouvel
(1945). Bygningen er markant med sin blå
farveskærm, der på afstand kan signalere en afskærmet byggeplads og ikke et
koncerthus. Den blå facade har om aftenen funktion som et stort lærred, på
hvilket der projiceres billeder og tekst. Koncerthuset indeholder fire sale.
I den store koncertsal er der plads til 1800 tilhørere. Med DR Byen er
Danmarks Radios aktiviteter samlet på et sted. Udflytningen begyndte i 2006.
DR Concert Hall
designed by the French architect Jean
Nouvel (1945). |
|
|
|
|
|
1-4 |
DR Byen i Ørestaden
på Amager/The DR city. |
|
|
|
|