Kontakt/Contact
© Kirsten Gress. All Rights Reserved.

arslonga.dk

 

Drop Down Menu
 
Drop Down Menu

Drop Down Menu

 
 
Frederik 9. (1899-1972)

Regeringsperiode: 1947-72

SLÆGT:
Den glyksborgske slægt.
SØN AF:
Christian 10. og Alexandrine.
HUSTRU:
BØRN:
Ingrid af Sverige.
Margrethe 2., Benedikte, Anne-Marie, dronning af Grækenland.
VALGSPROG:
"Med Gud for Danmark".
GRAVSAT:
Gravmonument udenfor Roskilde Domkirke.
EFTERFØLGER:
Margrethe 2.
 
Som kronprins var Frederik i nogle få måneder i 1922 forlovet med prinsesse Olga af Grækenland. I 1935 blev han gift med den svenske prinsesse Ingrid Victoria Sofia Louise Margareta (1910-2000) i Storkyrkan i Stockholm, et bryllup som ikke var efter kongens hoved, "det skulle have været anderledes" udtalte han i et tv-interview, og fortalte også at han og kronprinsessen sejlede fra Stockholm til København ombord på Dannebrog, hvilket absolut ikke passede kong Christian 10., der så skulle tage toget hjem, men da det havde været kronprinsessen, der havde spurgt kongen om lov til at låne Dannebrog, havde den ellers så bestemte konge ikke kunnet sige nej, "det var aldrig gået, hvis jeg havde spurgt", sagde kongen i interviewet. Det år kronprinsparret blev gift fik de overdraget Gråsten Slot som sommerbolig - den engelske landskabshave er dronning Ingrids værk. Kronprinsparret fik tre døtre, Margrethe (f. 1940, hun blev født 16. april, en uge efter besættelsen, og blev kaldt lyset i en mørk tid), Benedikte (f. 1944) og Anne Marie (f. 1946). Ifølge daværende tronfølgelov kunne tronen kun arves af kongens sønner, og da kronprinsparret havde døtre, skulle tronen overgå til kongens bror arveprins Knud og dernæst hans ældste søn prins Ingolf. Folketinget havde overvejet grundlovsændring, men det krævede at et flertal på 45 % af befolkningen skulle stemme ja, og for at få foretaget grundlovsændringen fik statsminister Erik Eriksen folk til stemmeurnerne ved at medtage kvindelig arvefølge i grundlovsændringen - med Tronfølgeloven af 1953 blev prinsesse Margrethe den første i arvefølgen. 
Frederik gjorde karriere indenfor søværnet, i 1945 blev han udnævnt til kontreadmiral, han var sømand med mange tatoveringer, og i hans nytårstale indgik altid en hilsen til søens folk. I besættelsesårene var kronprinseparret meget aktive for at styrke danskheden. Frederiks regeringsperiode var samtidig med opgivelsen af neutralitetspolitikken til fordel for medlemskab af NATO og opbygning af velfærdsstaten - kongens fornemmelse for og føling med tiden og dens krav førte til en omstilling af monarkiet fra at være en lukket ophøjet institution til at være et symbolsk udtryk for den lighed som befolkningen oplevede som konsekvens af moderniseringen.
Kongehusets nye åbenhed betød f.eks. at tv fik lov at filme kongefamilien under eftermiddagsteen på Amalienborg, hvor man oplevede kongen, dronningen og de tre prinsesser som en almindelig familie - imidlertid fik kongen ikke helt heldigt sagt, da han viste en journalist fra DR rundt på Amalienborg: "Ja, vi bor såmænd som alle andre mennesker. Og her er så gobelin-salen."
Kongens store interesse var musikken, og ved flere lejligheder dirigerede han orkestre fra ind- og udland, og han var jernbaneentusiast. 
Kongen, der om nogen var folkelig og havde en ydmyghed for sin gerning, for folket, døde den 14. januar om aftenen, og dagen efter udråbte statsminister Jens Otto Krag Margrethe II til Danmarks dronning - ved udråbelsen bar dronningen en lille rubinbroche i hesteskoform, som hun havde fået i gave af sin far i 1953, da tronfølgeloven blev ændret. 
Kongen blev begravet uden for Roskilde Domkirke, hvor også dronning Ingrid blev stedt til hvile i 2000.
 


 
Kronprins Frederik og prinsesse Ingrid som nyforlovede i 1935.
Foto: Hoffotograf Johannes Jaeger.
 
1 Den lille prins Frederik.
2 Kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid forlader Storkyrkan i Stokholm den 24. maj 1935.
3 Officielt bryllupsportræt af kronprinsparret.
4 Kronprinsparrets officielle rejse til USA 7. marts-10. maj 1939.
5 Kronprinsparrets officielle rejse til USA 7. marts-10. maj 1939. Her besigtiger parret frihedsklokken i Philadelphia.
 
1 Storebæltsfærgen "Dronning Ingrid", 1951.
2 Kongeparret havde besøgt Grønland i sommeren 1952. Dronning Ingrid og hendes døtre prinsesserne Margrethe, Benedikte og Anne-Marie iført grønlandske nationaldragter på en varm sommerdag på Gråsten Slot.
3-4 Kongeparret på rejse med kongeskibet, 1953.
5 Kongeparret på besøg hos fysikren Niels Bohr i anledning af hans 70 års fødselsdag, 1955. Til venstre for dronningen står Bohrs hustru Margrethe Bohr.
 
  Dronningens gobeliner
Tapestries for HM The Queen
  Regenter
  PAS DE DEUX
ROYAL
  Kongelige portrætter
  Historiske krige
  Aarhus
  Marselisborg
Slot
Marselisborg
Palace
  Kongelige på frimærker
Royals on Stamps
  Bayeux tapetet
  København Copenhagen
  Sculpture by the Sea Aarhus
2009, 2011 2013, 2015
  Jelling
Monumenterne
  Kristne
højtider
  Danske julemærker
Danish

Christmas Seals
  Hjerl Hede
Hjerl Hede
Open Air
Museum
  Søby
Brunkulsmuseum
  Neoplatonisme
  Firenze
Florence
  Domkirken i
Pisa
The Field of Miracles Pisa
  Siena
  Dante
Alighieri
  Guareschi &
Don Camillo
  Rom
Rome
  Vittoriale
degli Italiani
  Milano
Milan
  Padova
Padua
  Palazzo Te
  Arquà Petrarca
  Schweiz
Switzerland
  Venedig
Venice
  Glasmuseet
på Murano
  Glasmuseet
Ebeltoft
  Berlin
  Jeff Koons
  New York
  Praglia abbedi
Praglia Abbey
  Barcelona
  Colonia Güell
  Madrid
  Victor Vasarely
  Frank O. Gehry Guggenheim
Bilbao
  Burgos  &  Pamplona
  Budapest
  Ægypten
Egypt
  Sans Souci, Potsdam
  Den danske kulturkanon
  Rosenholm Slot
Rosenholm Castle
  Kronborg Slot
Kronborg Castle
  Rafael/Raphael
  Rembrandt
  Vatikanstatens frimærker
  Prospektkort
  Leonardo da Vinci
  J.F. Willumsen
  Skagensmalerne
The Skaw Painters
  Glansbilleder
Scraps
  Michelangelo
  Dansk guldalder
Danish Golden
Age
  Den Gamle By
The Old Town, Aarhus
  Den Moderne By
The Modern
Town, Aarhus
 
Drop Down Menu