|
|
|
1 |
Portrætter af kunstneren, sangeren, DJ'en og
radioværten Master Fatman/Morten Lindberg
(1965-2019) og nationalskjalden Kim Larsen
(1945-2018) på et plankeværk ind mod Christiania. |
2 |
Indgangen til
Christiania. |
3 |
Kort over
Christiania. |
|
|
Maj, 2023 |
|
Fristaden Christiania - den lille verden med konsensusdemokrati |
|
Den bilfri noget
kaotisk udseende fristad med de gamle militærbygninger, fantasifulde
selvbyggerhuse, farverige udsmykninger (graffitimalerier, Street Art og
andre kunstneriske udtryk), er
med tiden er blevet romantiseret. Staden havde en uskøn begyndelse, hvor
brugerne lod hånt om medborgerne, der dog kunne bruges til at finansiere det
alternative samfund, som de ikke selv havde midler til. Hvad var det for en
tid, hvad var det for mennesker, der ville realisere en drøm på bekostning
af andre. Var det bare naive forkælede unge hvis behov for løsrivelse og
frigørelse fra det eksisterende samfund kunne virkeliggøres uden skrupler
ved den velkendte morale om at tage fra de rige (hvem det så var) og give
til de fattige besættere og nybyggere. Hvem ved?
|
|
Det er svært
at forstå forherligelsen af Christiania, der sover Tornerosesøvn mens Pusher
Street har kronede dage. Der er en vis tristesse over Fristaden i al
dens kulørthed. |
|
Fristaden Christiania er beliggende på Christianshavn på øen Amager,
Københavns Kommune.
Christiania, den tidligere Bådsmandsstræde Kaserne, blev etableret i 1971 og
fik navnet Fristaden Christiania af de grupper af mennesker (slumstormere,
hippier, narkomaner, hjemløse m.fl.), der besatte stedet og indrettede sig i
områdets bygninger. Christianias fødselsdag er besættelsesdagen den 26.
september 1971. Fristaden har sit eget flag (gule cirkler på rød baggrund.
Cirklerne er
hentet fra
prikkerne over i'erne i navnet Christiania).
Kasernearealet tilhørte Forsvarsministeriet, og der var således tale om
ulovlig indtrængen, men rydning af Christiania, som gennem årene har været
et ønske fra store dele af det omgivende samfund, blev aldrig til noget.
Besættelsen af området var klart en provokation for menigmand, der blev
bidragyder til det utopia, der var hippiernes og andre drømmeres. |
|
I 1972 blev Christiania et socialt eksperiment efter
aftale med regeringen. Kravet var at kasernens
beboere betalte for forbrug og overholdt landets
love. |
|
Ifølge en sympatisk, engageret og begejstret rundviser fra Christianias
rundvisergruppe har christianitterne nærmest opfundet både krudtet og den
dybe tallerken.
Den lille isolerede verden, det lille landsbysamfund har genopdaget og
praktiserer ifølge dem selv en 1700-tals dansk adfærdsform - at komme
hinanden ved. Eksempelvis at kalde hinanden ikke ved for- og efternavne, men
ved navne, der for de indviede karakteriserer personen. Det eksisterer alle
steder og har altid gjort det, der er således ikke tale om en genopdagelse.
Man hjælper hinanden med diverse praktiske ting og man hilser på dem der går
eller cykler forbi på en Christianiacykel. Der er fra rundviserens side en
stolthed over stadens "komme-hinanden-ved" praksis, men ligeså naivt eller
uvidende er det at tro at denne praksis er særegen for Christiania.
En rundvisning i staden vækker erindringen om den øbo, der kunne berette, at
vedkommende aldrig havde været "af øen" - den isolation og det fravær fra
det omgivende samfund, det er hvad der kan opleves i Fristaden. Det er på
sin vis rørende men rejser spørgsmålet, om christianitter overhovedet har
nogen viden om eller erfaring med det omgivende samfund og de forskellige
egnes særpræg? Eller har de bare rejst udenfor Danmark til fjerne steder og
hentet inspiration og genopfundet det allerede eksisterende danske.
Rundviseren kunne i øvrigt fortælle, at det fortrinsvis er kvinder, der
styrer Christiania, fordi de kan og orker at deltage i de timelange
konsensusmøder. De lesbiske fordi de ikke har børn at passe, og de
ikke-lesbiske fordi de har "bløde" mænd, der passer børnene.
Det alternative samfund har gennem tiden fået opbakning og støtte fra kendte
eller kendisser tilhørende især den politiske venstrefløj, og som er optaget
af det alternative og den romantik, som de måske har en forestilling om er
levendegjort i Fristaden med den berømte/berygtede Pusher Street (i 2011
omdøbt til Green Light District af hampepartiet, der står for legalisering
af det ulovlige rusmiddel cannabis). |
|
Christiania er andet og mere end Pusher Street med organiseret hashhandel
styret af bl.a. rockere og bandemedlemmer - i stadens spæde start var
hashsælgerne anarkistiske hippier. Og mere end et fristed for gamle
kollektivister eller ekshippier og deres efterkommere. Christiania er en
populær turistattraktion, en slags levende frilandsmuseum. Kulturlivet byder
på både gængse og anderledes tilbud og juleløse kan fejre højtiden i
Fristaden. Christiania er både en tidslomme og det modsatte. |
|
Christianias styreform er konsensusdemokrati,
dvs. samtaler om en problemstilling, der kan føre til en beslutning såfremt
alle er enige (den/de uenige kan acceptere en beslutning, og således kan et
forslag realiseres). Konsensusdemokrati kan være en alenlang resultatløs
proces. Afstemninger
(flertalsbeslutninger) er ikke eksisterende.
Konsensusdemokratiets bagside har vist sig i forbindelse med
christianitternes opgør med den ulovlige handel og kriminalitet i Fristadens
hashgade. I 2021 blev en ung christianit skuddræbt i gaden, og det medførte
erklæringen "Nok er nok" i nyhedsbrevet "Ugespejlet". Erklæringen var kun
underskrevet af o. 100 af Fristadens o. 850 beboere.
På et fællesmøde kunne der ikke opnås enighed omkring Pusher Streets
fremtid, da personer med tilknytning til hashgaden ikke kunne tilslutte sig
en fælles udtalelse herom. Således kunne alt fortsætte som hidtil. Hvordan
kan det lade sig gøre, at gadens narkohandlere har frit spillerum i
Fristaden? Det er dybt uforståeligt at der i dette tilsyneladende fredelige
landsbysamfund med de tilsyneladende politisk korrekte værdier kan eksistere
ulovligheder overhovedet - imidlertid er det muligt med en styreform, der
hylder "mindretalsdikatur". Er det frygt eller fordele, der gør, at der ikke
kommer et oprør der er til at få øje på fra christianitterne mod Pusher
Street?
Bevar Christiania" er stadens slogan er det underforstået "alt inklusiv"? |
|
I 1989 blev Christiania lovliggjort ved "Lov om anvendelse af
Christianiaområdet" - loven blev ophævet i 2013. I 2011 underskrev staten en
aftale med Christiania om at området skulle overdrages til en ny fond,
Fonden Fristaden Christiania, der kunne købe de bygninger og arealer, som
var ejet af staten, og leje de bygninger og arealer, som staten ikke kunne
sælge. Fonden kunne således købe dele af Christiania fri af staten og salg
af folkeaktier skulle bidrage hertil - aktierne var ikke værdipapirer, men
ren donation, og aktiesalget blev alene, trods en god begyndelse, til et
beskedent bidrag set i forhold til købesummen, og resultatet kunne blive at
skatteyderne måtte betale regningen for afbetalingen af Christianias
realkreditlån fordi staten havde givet Fristaden garanti for hovedparten af
deres lån.
Fra 2012 har Fonden Fristaden Christiania officielt ejet området.
I 2022 sagde Christianitterne ja til regeringens udspil om, at der skal
bygges 15.000 kvadratmeter (1/3 af det nuværende boligareal) almene boliger
i Fristaden frem mod 2031. Aftalen er en tillægsaftale til aftalen fra 2011. |
|
Bygninger mv. |
|
Den Grå Hal, koncertsal, teater mv.
Loppen, spillested. Gallopperiet, Stadens museum for kunst.
|
|
Bøssehuset, kulturhus for bøsser, lesbiske og transpersoner.
Karlsvognen, huset
hvor en gruppe bøsser rykkede ind i 1973, hvor BBF (Bøssernes
Befrielsesfront, dannet 1971) fik lokaler. Bananhuset, bananformet hus. På førstesalen herberg for
navere. Stjerneskibet, Grønlændernes
hus i Pusher Street.
Tinghuset, bygning tæt på Pusher Street. Stupa,
buddhisttempel. |
|
Månefiskeren,
Café. Morgenstedet, veganerrestaurant. Noma, skandinavisk restaurant.
Woodstock,
værtshus på Pusher Street.
|
|
Christianias 15 områder:
Mælkebøtten. Mælkevejen.
Tinghuset.
Løvehuset
(et hus og et område). Fredens Ark (største beboelsesejendom og
et område). Blå Karamel. Bjørnekloen. Psyak
(PSYkedelisk AKtion). Nord- Syd- og Midtdyssen. Nord- og
Sydområdet. Loppeområdet. Fabriksområdet. |
|
Københavns Gamle Henrettelsesplads
eller henrettelsesskuret/skydeskuret, anvendt til fuldbyrdelse af
dødsdommene i forbindelse med retsopgøret efter
besættelsen. Skurets
betongulv kan stadig ses. |
|
|
|
|
|
|
|
1-3 |
Jesuskirken på Valby Bakke, opført 1885-91
i historicistisk
stil (e. sydeuropæisk kirkebyggeri), tegnet af
Vilhelm Dahlerup for brygger Carl Jacobsen (1842-1914).
Carl og hans hustru Ottilia,
fire børn, der døde som små, Carls forældre
J.C. Jacobsen og hans hustru Laura er gravsat i kirkens krypt under højkoret.
Kirken har to orgler: Orglet fra 1890 af
den franske orgelbygger Aristide Cavaillé-Coll
(1811-1899), og orglet fra 1993
udført af Jensen & Thomsen Orgelbyggeri.
I "Olsen-Banden ser rødt"
bliver Børge og Fie gift i kirken. |
3 |
Kristus på korset
i rotunden foran kirken, udført af
Jens Adolf Jerichau
(1816-1883). Originalmodellen
fra 1853 er på Glyptoteket. |
4 |
"Trold, der
vejrer kristenblod",
1896, udført af Niels Hansen Jacobsen,
placeret overfor krucifikset af Kristus i rotunden. Brygger Carl Jacobsen erhvervede
skulpturen i 1903. Den symboliserer verdens ondskab,
og dens placering tæt ved krucifikset var en provokation for nogle. I 1920
blev trolden flyttet til Glyptotekets have, og i 2002 blev en kopi, den
nuværende trold, opstillet ved kirken. |
|
|
|
1-3 |
Kampanilen,
det fritstående klokketårn, stod færdigt i 1895. På
kampanilen ses svastika (hagekors), der
er et gammel universelt lykkebringende symbol.
Hagekorset skaber associationer til Hitler-Tyskland.
Korset sås
på "Lys
Skattefri Carlsberg" i perioden
1902-19 - etiketten var udført af
Thorvald Bindesbøll. På kampanilen ses bogstavet "A" for Alf
(1880-1890),
der var
Carl og Ottilia Jacobsens ældste søn,
der døde 9 år gammel
af Skarlagensfeber.
Kampanilen betegnes også "Alftårnet". |
4 |
Alf Jacobsen
afbildet på Dipylontårnet (dobbeltporten) på
Carlsberg. |
|
|
|
1 |
Jesus, den gode hyrde.
"Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit
liv til for fårene", Johannesevangeliet 10,11.
Lammet er symbolet
på Guds Lam (Agnus Dei = Kristus), der døde
for menneskets synder.
I kunsten ses Johannes Døberen med
lammet og iført kamelhårskappe, han er den første,
der betegner Jesus som Guds lam, anerkender Jesus
som Guds søn. |
|
|
|
|
|
|
|
|
Højhuset
Pasteurs Tårn og Kridttårnet. |
|
Carlsberg Byen,
der grænser op til Valby og Frederiksberg,
er et nyt bykvarter på den gamle bryggerigrund. |
Der er ni tårne i Carlsberg Byen. Højhusene kaldes tårne, hvilket
er inspireret af "San Gimignano dalle belle torri", den italienske
by
San Gimignano med de smukke tårne.
Tårnene er: Bohrs Tårn (e. den danske fysiker
Niels Bohr, der fra 1931-62 boede i æresboligen, det nuværende Carlsberg
Akademi). Tårnet blev indviet 2017 og i 2019 nomineret til den grimmeste
bygning i København.
Tuxens Tårn (e. Skagensmaleren
Laurits
Tuxen, ven af brygger Carl Jacobsen). Grønlunds Tårn
(e.
Christian Grønlund, botaniker og bestyrer for Ny Carlsbergs laboratorium
for gærundersøgelser). Carls Tårn (e. brygger Carl Jacobsen).
Pasteurs Tårn (e. Louis Pasteur, fransk kemiker og mikrobiolog som
J.C. Jacobsen var en stor beundrer af). Høffdings Tårn (e. Harald
Høffding, professor i filosofi og den første beboer i Carlsbergs
æresbolig). Vogelius Tårn (e. August Vogelius, farmaceut og
inspektør på Gamle Carlsberg fra 1852-56,
etablerede i 1860 Bryggeriet på Rahbeks Allé. Vogelius var slægtning til
J.C. Jacobsens hustru Laura.
Dahlerups Tårn (e. arkitekten
Vilhelm Dahlerup).
Beckmanns Tårn (e. murermester S.P. Beckmann, der opførte
Den Snoede Skorsten på Carlsberg). |
|
Brygger, politiker og mæcen
Jacob Christian Jacobsen (1811-1887), kaldet
I.C./J.C., var gift med Laura Holst (1819-1911). Deres førstefødte søn
Carl døde 10 dage gammel, og deres anden søn blev opkaldt efter sin
afdøde bror. J.C. voksede op i faderen Christian Jacobsens bryggergård i Brolæggerstræde og
overtog driften efter faderens bortgang i 1835.
I 1847 grundlagde J.C.
"Gamle
Carlsberg", og der blev brygget øl på Carlsberg i Valby til 2008, hvor
ølproduktionen flyttedes til Fredericia.
Bryggeriet Carlsberg i Valby er navngivet efter sønnen Carl og
placeringen på Valby Bakke (berg = ty. bjerg). Carlsberg Laboratorium
blev oprettet i 1875 med det formål at sikre kvaliteten og begribe
øllets kemi, og det var mikrobiolog og laboratorieforstander på
Carlsberg Emil Christian Hansen der rendyrkede gærtypen Saccharomyces
carlsbergensis (undergær), der anvendes til pilsnerbrygning i hele
verden.
J.C. formulerede "Carlsbergs Gyldne
ord", som står at læse på Dipylontårnet
-
ordene er fra J.C. Jacobsens testamente.
På grund af konflikter med sønnen Carl testamenterede J.C. Carlsberg til
Carlsbergfondet.
Som kunstmæcen finansierede J.C. bl.a.
Frederiksborgmuseet i Hillerød.
|
|
Brygger, kunstsamler og mæcen
Carl
Jacobsen (1842-1914), søn af J.C. Jacobsen. Han blev i
1874 gift med Otillia Marie Stegmann (1854-1903). De fik otte børn, fire
døde tidligt og er gravsat i Jesuskirken,
hvis klokker er opkaldt efter dem, og kirkens kampanile er tilegnet
Alf Jacobsen. Tre år efter Otillias død
giftede Carl sig med Laura, ægteskabet var ikke lykkeligt og de blev
skilt efter to år.
Carl foretog flere Europarejser (Italien, Tyskland, Schweiz, Frankrig)
samt en fireårig uddannelsesrejse til ledende udenlandske bryggerier i
perioden 1862-70. I 1871 lejede Carl sig ind på Anneksbryggeriet, som
hans far havde opført på Carlsberggrunden. Far og søn blev konkurrenter.
I 1882 åbnede Carl det nye bryggeri
Ny Carlsberg". J.C.
og Carl så forskelligt på øllets lagring. Den store efterspørgsel på
øl fik Carl til at forkorte lagringstiden, hvilket var stik imod hans fars mening om lagringstid. Forholdet mellem far og søn var
anspændt. I 1906 blev de to Carlsbergbryggerier slået sammen.
Tv-serien "Bryggeren", 1996-97, handler om to
generationers kamp mod hinanden - Carlsbergs stifter J.C. Jacobsen og
sønnen Carl. Serien i 12 afsnit er instrueret af Kaspar Rostrup og
baseret på historikeren Kristof Glamanns bog "Bryggeren J.C. Jacobsen på
Carlsberg", Gyldendal, 1983.
I 1882 grundlagde Carl i Valby Ny Carlsberg Glyptotek til sin
kunstsamling, og den blev senere gjort tilgængelig for offentligheden. I
1897 indviedes Ny
Carlsberg Glyptotek på Dantes Plads, hvortil Carl har skænket sin
kunstsamling. I 1897 oprettede Carl Albertinalegatet (navngivet efter
Bertel
Thorvaldsen). Legatets formål var at rejse skulpturer og statuer i
København. For Ny Carlsberg Legater, stiftet af Carl i 1883, blev bl.a.
opført
Kunstindustrimuseet (i dag Designmuseum Danmark) og
Jesuskirken.
Monumentet for søhelten Ivar Huitfeldt,
1886, Langelinie, blev hovedsageligt finansieret af Carl Jacobsen, og han
betalte for spiret på Sankt Nikolaj Kirke, 1909, og for tilblivelsen og
opstillingen af "Den
lille havfrue", 1913. |
|
|
|
|
|
Indgangen til Gamle Carlsberg med
Kridttårnet og Stjerneporten
tegnet af P.C.
Bønecke i 1883.
Kridttårnet/Fyrtårnet,
portvagtbygning, i
historicistisk stil bærer J.C. Jacobsens motto "Arbeide og
Nøisomhed". Tårnet var forsynet med elektrisk lys og højt placeret på
Valby bakke og anvendtes som fyrtårn.
Stjerneportens støbejernsbue med navnet "Gamle Carlsberg" er
kronet af bryggeriets symbol en tolvtakket stjerne. Stjernelogoet sås på
øletiketterne. På portbuen står årstallene "1847" og "1883" for
henholdsvis bryggeriets grundlæggelsesår og året for portens opførelse. |
|
|
|
|
Elefantporten/Elefanttårnet,
1900-01,
tegnet af
Vilhelm Dahlerup. De fire elefanter
der bærer tårnet, er udført af
H.P. Pedersen-Dan.
Elefanterne, som Carl Jacobsen fik idéen til, er inspireret af
Berninis
elefantobelisk i Rom, og
navngivet efter og symboliserer Carl og Ottilias fire overlevende børn.
I tårnets loggia ses en
dobbeltbuste af Ottilia og Carl Jacobsen udført 1904 af Ludvig Brandstrup.
Den latinske tekst over portåbningen "Laboremus pro patria" betyder "Lad os
arbejde for fædrelandet". |
|
|
|
|
|
|
Dipylontårnet
(Dobbeltporten), 1892, tegnet af
Vilhelm Dahlerup, er indgangen til Ny Carslberg. På
portsiden set fra Vesterbro står "Ny Carlsberg",
øverst ses et
ur og herover en klokke omgivet af "Klokkeslagerne" udført af
billedhuggeren Stephan Sinding. På portens inderside ses en
indramning med en inskription, der betegnes "Carlsbergs
Gyldne ord", som er fra
J.C. Jacobsens testamente. Ordene lyder: "Ved
Bryggeriets Drift skal det være det stadige Formaal uden Hensyn
til den øieblikkelige Fordel at udvikle Fabrikationen til den
størst mulige Fuldkommenhed saaledes at dette Bryggeri og dets
Produkter altid kunne staa som et Mønster og ved deres Exempel
virke til at Ølbryggeriet her i Landet holdes paa et høit og
hæderligt Standpunkt". Over inskriptionen ses et
persongalleri: Arkitekten
Vilhelm Dahlerup. Laboratoriets bestyrer Chr. Grønlund.
Professor R. Hesberg. Ottilia Jacobsen, Carl Jacobsen og sønnen
Alf Jacobsen. Overinspektør V. Henningsen. En
bryggeriarbejder. Murermester S.P. Beckmann. |
|
|
|
|
|
|
|
Hotel Ottilia,
2019, ombygget af arkitektfirmaet Arkitema, og
opkaldt efter brygger Carl Jacobsens hustru
Ottilia. Tidligere rummede bygningen Lagerkælder
3 ("kælder" beliggende over jorden, hvor øllet
var lagret i store vandretliggende tanke.
Tidligere lagredes øl i kældre), opført 1969,
tegnet af Svenn Eske Kristensen, og
Maltmagasinet, opført 1881.
På facaden mod Pasteursvej ses runde felter
dekoreret med bladguld. På bygningens bagside
mod Bryggerens plads er der i lagerkælderens
runde felter nu runde vinduespartier. Felterne
på bygningens for- og bagside korresponderer med
hinanden.
Felterne på facaden, der skal ligne bunden af en
ølflaske, har efter sigende været en bekostelig
affære, prisen for et enkelt bladguldbelagt felt
skulle svare til prisen på en folkevogn og har
derfor givet bygningen tilnavnet
"folkevognsbygningen". |
|
|
Fotografi
af Ottilia Jacobsen,
Det Kgl. Biblioteks
billedsamling. |
|
|
|
|
|
|
1-4 |
Carlsberg
Bryggerierne
i Valby, mens det stadig var bryggeri. |
3 |
Carlsberg Museum, 1882-95, tegnet af
Vilhelm Dahlerup og
Hack Kampmann. |
4 |
Porttårnet, 1905, tegnet af
Hack Kampmann. |
5-7 |
Tuborgflasken
på Strandvejen i Hellerup opført i forbindelse med Den nordiske industri-, landbrugs - og kunstudstilling i 1888. I Tivoli stod flasken, der er et udsigtstårn med elevator (nu trapper). Flasken var dækket med lærred (nu glasfiber). |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1 |
VM Husene
Ørestad, Amager, opført 2004-05. Lejlighedsejendommene er tegnet af Bjarke Ingels Group (BIG),
Julien de Smedt (JDS Architects) og Plot. M-huset stod færdigt i 2004 og
V-huset med de trekantede altaner i 2005.
Husenes navn refererer til deres form set
oppefra dvs. bogstaverne V og M. |
|
|
|
2 |
Bjerget
Ørestad, Amager, opført
2008. Lejlighedsejendom tegnet af Bjarke Ingels Group (BIG).
Lejlighederne er bygget over et parkeringshus i flere etager. Bygningen
skal illudere huse på en bjergside. |
|
|
|
|
|
|
|
3 |
8TALLET
Ørestad, Amager, opført
2010. Tegnet af Bjarke
Ingels Group (BIG).
Bygningen er Københavns største bolig- og erhvervsejendom.
Dens navn refererer til formen set oppefra. |
|
|
|
|
|
|
Amager Bakke/
CopenHill
opført
2019. Tegnet af Bjarke
Ingels Group (BIG).
Forbrændingsanstalt og skibakke. |
|
|
|
|
|
|
|
Øvrige bygningsværker af
Bjarke Ingels Group (BIG) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Refshaleøen
hvor skibsværftet B&W (Burmeister og Wain) var beliggende fra 1872-1996. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Jernbanebyen
(godsbaneterrænet)
i det centrale København
(omgivet af Vasbygade, Ingerslevsgade og Enghavevej) er en kommende
selvstændig bydel i København. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Den gule by i Jernbanebyen
opført 1909 til ansatte ved
DSB. |
|
Studieboliger i CPH
Village i Jernbanebyen |
|
|
Københavns Universitet
Søndre Campus, Amager
Universitetstorvet,
Karen Blixens Plads, blev indviet
i
2019. Karakteristisk for
pladsen er tre bakker,
beskrevet som hobbithuler,
og under dem er
cykelparkering. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Bella Sky
AC Hotels Marriott ved Bella Center i Ørestad på
Amager,
1986, tegnet af
arkitektfirmaet 3XN. |
|
|
|
|
1 |
"Kærlighedsøen", 2010,
udført af Bjørn
Nørgaard
lyser op på det øde Amager Fælled og
er tænkt som et frirum fra byens støj. En bro fører
over vandet til den cirkelrunde "tretrins" ø med to
kanaler og et centralt vandbassin hvori er placeret
en søjle med 12 kvindetorsoer i relief (torsoerne
kan ses for- og bagfra på to af søjles sider) - ni
af modellerne til torsoerne er kvinder fra
Værestedet Klemmen i Køge. Søjlen er omgivet af fire
åbne pavilloner med glasmosaiktage. |
2 |
"Tumlinger
på livets vej", 2014, udført af Bjørn
Nørgaard.
PFAs hovedsæde, Nordhavn. |
|
|
|
|
|
|
|
"The
Standard",
1937,
med
tilnavnet
"Penalhuset",
Inderhavnen,
opført som
Gammelholms
Toldkammer,
tegnet af
arkitekten
Kristoffer
Nyrop
Varming, der
er fætter
til Martin
Nyrop, der
har tegnet
Københavns
Rådhus. I
dag huser
bygningen
restauranter. |
|
|
|
|
|
Mærsks
hovedkvarter
på
Esplanaden
og
patruljefartøjet
HDMS
Rota,
P525. |
|
|
|
|
|
Christiansholm
(navngivet e.
Christian 6.) er en kunstig skabt ø i
Københavns Inderhavn, der er mest kendt som
Papirøen fordi der på øen blev oplagret
papir til avisproduktion. Øen er først blevet
frit tilgængelig for få år siden, da den hidtil
havde været et lukket område og bl.a. statens og
søværnets ejendom og har huset et skibsværft, et
krigshospital, en oplagringsplads for kanoner,
et kuldepot og papirlageret. Papirøen
er under
udvikling til et nyt bykvarter. |
|
|
|
|
|
Copenhagen
International
School (CIS),
Nordhavn. |
|
|
|
|
Portland
Towers
og PFA's
kontorbyggeri
Spidsen,
Nordhavn. |
|
|
|
|
Oslofærgen,
M/S Pearl
Seaways,
Amerikakaj
på
Dampfærgevej,
Østerbro. |
|
|
|
|
Svanemølleværket,
kraftvarmeværk,
indviet
1953,
Svanemølle
Bugt,
Nordhavn. |
|
|
|
|
|
|
Georg
Jensen A/S,
hovedsæde,
tidligere
kongelig
porcelænsfabrik,
Frederiksberg.
Boligområdet
på de
tidligere
fabriksarealer
hedder
"Porcelænshaven". |
|
|
|
|
"Trafiktårnet
Øst"
kaldet
"Køkkenrullen",
opført 2017,
baneterrænet
v.
Hovedbanegården.
Fra tårnet
styres og
overvåges
togtrafikken
i Østdanmark
af
Banedanmark,
og
vejtrafikken
af
Vejdirektoratet.
Det
tilsvarende,
men halvt så
høje,
"Trafiktårnet
Vest" i
Fredericia
kaldes
lokumsrullen. |
|
|
|
|
|
Tivoli
Hotel &
Congress
Center,
Vesterbro.
Opført 2010,
udbygget
2015, tegnet
af Kim
Utzon. |
|
|
|
|
Bernstorffsgade,
Vesterbro.
Tidligere
Falck-Huset,
nu "Next
House
Copenhagen",
hostel/vandrehjem. |
|
|
|
|
|
Nordbrotårnet,
29 etagers
lejlighedshøjhus,
Nørrebro. |
|
|
|
|
Rambøll
Head Office,
ingeniør-,
arkitekt- og
rådgivnings-
virksomheden
Rambøll's
hovedkontor,
Ørestad Syd.
Tegnet af
DISSING+WEITLING,
indviet
2010.
Bygningen,
der er
boomerangformet,
har en indre
gade i flere
planer
inspireret
af
La Rambla,
handelsgaden,
i
Barcelona. |
|
|
|
|
|
Royal
Arena,
til store
sports- og
kulturbegivenheder,
Ørestad Syd,
indviet
2017, tegnet
af
arkitektfirmaet
3XN. |
|
|
|
|
Copenhagen
Towers,
kontorhus.
Crowne
Plaza,
hotel,
Ørestad. |
|
|
|
|