REGENTER_Margrethe

Drop Down Menu

SLÆGT

Den glyksborgske slægt.

DATTER AF

Frederik 9. og Ingrid Victoria Sofia Louise Margareta af Sverige.

DØBT

Margrethe Alexandrine Þorhildur Ingrid. Det islandske navn Þorhildur blev givet til den lille prinsesse fordi Danmark var i personalunion med Island, og Margrethe var derfor islandsk prinsesse til 1944, da personalunionen dette år ved en folkeafstemning blev opsagt af Island, der erklærede sig som selvstændig republik.

ÆGTEMAND

Prins Henrik (11. juni 1934 - 13. februar 2018), døbt Henri Marie Jean André, greve de Laborde de Monpezat.
I 1967 indgik Tronfølger Prinsesse Margrethe og den franske Greve Henri ægteskab i Holmens Kirke. Grevens titel blev efter ægteskabets indgåelse Prins Henrik. I 2005 blev titlen ændret til Prinsgemal Henrik og i 2016 til Prins Henrik.

BØRN og BØRNEBØRN

Frederik André Henrik Christian, H.K.H. Kronprinsen, Prins til Danmark, Greve af Monpezat (f. 26. maj 1968). Døbt i Holmens Kirke.

Gift i Vor Frue Kirke i København 14. maj 2004 med Mary Elizabeth Donaldson (f. 5. februar 1972 i Hobart, Tasmanien, Australien), der ved brylluppet blev H.K.H. Kronprinsesse Mary, grevinde af Monpezat.

Kronprinsparrets fire børn: Christian Valdemar Henri John, Prins til Danmark, greve af Monpezat (f. 2005), Isabella Henrietta Ingrid Margrethe, Prinsesse til Danmark, komtesse af Monpezat (f. 2007), Vincent Frederik Minik Alexander, Prins til Danmark, greve af Monpezat (f. 2011) og Josephine Sophia Ivalo Mathilda, Prinsesse til Danmark, komtesse af Monpezat (f. 2011).

Joachim Holger Waldemar Christian, H.K.H Prins Joachim, Prins til Danmark, Greve af Monpezat (f. 7. juni 1969). Døbt i Århus Domkirke.

Gift 1. gang 18. november 1995 i Frederiksborg Slotskirke med Alexandra Christina Manley (f. 30. juni 1964 i Hongkong), der ved brylluppet blev H.K.H. Prinsesse Alexandra, og ved skilsmissen i 2005 blev H.H. Prinsesse Alexandra, og da hun giftede sig påny i 2007 blev hun H.E. Alexandra Christina, Grevinde af Frederiksborg. Grevinden er ikke medlem af kongehuset, men af adelsstanden.
Gift 2. gang den 24. maj 2008 i Møgeltønder Kirke med Marie Agathe Odile Cavallier (f. 6. februar 1976 i Paris), der ved brylluppet blev H.K.H. Prinsesse Marie, grevinde af Monpezat.

I sit ægteskab med H.E. Alexandra Christina, Grevinde af Frederiksborg fik Prinsen sønnerne Nikolai William Alexander Frederik, Prins til Danmark, Greve af Monpezat (f. 1999) og Felix Henrik Valdemar Christian, Prins til Danmark, Greve af Monpezat (f. 2002).
H.K.H. Prins Joachim og H.K.H. Prinsesse Marie har børnene Henrik Carl Joachim Alain, Prins til Danmark, Greve af Monpezat (f. 2009) og datteren Athena Marguerite Françoise Marie, Prinsesse til Danmark, Komtesse af Monpezat (f. 2012).

Den 28. september 2022 fremgår det af Kongehusets hjemmeside at H.M. Dronning Margrethe 2. har besluttet: "at Hans Kongelige Højhed Prins Joachims efterkommere med virkning fra den 1. januar 2023 alene kan benytte deres titler som grever og komtesse af Monpezat, idet deres hidtidige titler som prinser og prinsesse til Danmark bortfalder. Prins Joachims efterkommere vil således fremover skulle tiltales som excellencer".

VALGSPROG

"Guds hjælp, folkets kærlighed, Danmarks styrke"

EFTERFØLGER

Frederik 10.

I nytårstalen 2023 annoncerede H.M. Dronningen tronskiftet:

"Om 14 dage har jeg været Danmarks dronning i 52 år. Så lang tid går ikke sporløst hen over noget menneske – heller ikke mig! Tiden slider, og "dårligdommene" bliver flere. Man overkommer ikke længere det samme, som man kunne engang.
I februar i år gennemgik jeg en omfattende rygoperation. Den forløb godt, takket være det dygtige sundhedspersonale, der tog sig af mig. Operationen gav naturligvis også anledning til at gøre sig tanker om fremtiden – om ikke tiden var inde til at overlade ansvaret til den næste generation.
Jeg har besluttet, at det er nu, der er det rigtige tidspunkt. Den 14. januar 2024 – 52 år efter jeg efterfulgte min elskede far – vil jeg træde tilbage som Danmarks dronning. Jeg overlader tronen til min søn Kronprins Frederik.
I aften vil jeg først og fremmest sige tak. En tak for den overvældende varme og støtte, som jeg har modtaget gennem alle år. En tak til de skiftende regeringer, som det altid har været givende at arbejde sammen med, og til Folketinget, som altid har mødt mig med tillid.
Min tak skal lyde til alle de mange, mange mennesker, som ved særlige begivenheder, såvel som i hverdagen, har omsluttet mig og min familie med kærlige ord og tanker. Det har gjort disse år til en række af perler.
Den støtte og bistand, som jeg har modtaget gennem årene, har været afgørende for, at jeg har kunnet løfte min opgave. Det er mit håb, at det nye kongepar vil blive mødt med den samme tillid og hengivenhed, som er blevet mig til del.
Det fortjener de! Det fortjener Danmark!
Så vil jeg afslutte min sidste nytårstale med de ord, som jeg plejer:
GUD BEVARE DANMARK GUD BEVARE JER ALLESAMMEN"

Én konge har tidligere abdiceret, det var Erik 3. Lam i 1146. Han døde samme år han gav afkald på tronen pga. sygdom og blev munk i Sankt Knuds Kloster i Odense, der er beliggende ved siden af domkirken.

Statsministeriets hjemmeside 01.01.2024:

Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2. har besluttet at frasige sig tronen. Frasigelsen vil finde sted den 14. januar 2024, som er 52-årsdagen for Dronningens tronbestigelse.
Samtidig vil Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik overtage tronen som Hans Majestæt Kong Frederik 10. Efter et møde i Statsrådet vil statsministeren proklamere tronskiftet på Christiansborg Slot.
Dronning Margrethe 2. overtog tronen den 14. januar 1972 efter sin far, Kong Frederik 9., ved dennes død.
Efter tronskiftet vil Dronningen fortsat blive tituleret som Hendes Majestæt.

Prinsesse Margrethe blev født den 16. april 1940 på Amalienborg Slot og blev kaldt for et lys i en mørk tid, fordi Danmark en uge tidligere, den 9. april, var blevet besat af tyske tropper.

Dronningens uddannelse omfatter studier ved bl.a. Københavns Universitet (filosofikum), Cambridge University (arkæologi, inspiratoren var Dronningens morfar, Sveriges Kong Gustaf VI Adolf), Århus Universitet (statskundskab), samt studier ved Sorbonne og London School of Economics.
Tronfølgeren Prinsesse Margrethe blev af statsminister Jens Otto Krag udråbt til Dronning den 15. januar 1972 efter Kong Frederik 9.'s død om aftenen den 14. januar.
Tronfølgeloven af 27. marts 1953, gjorde det muligt for en kvinde at blive statsoverhoved: "§1 Tronen nedarves indenfor kong Christian X og dronning Alexandrines efterslægt. §2 Ved en konges død overgår tronen til hans søn eller datter, således at søn går forud for datter (se ændringer fra 2009), og i tilfælde af, at der er flere børn af samme køn, den ældre går forud for den yngre." ... "§7 Denne lov træder i kraft samtidig med Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953." Af grundlovens §2 fremgår: "Regeringsformen er indskrænket monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler. §3 Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. [reelt hos regeringen og Dronningen. Statsoverhovedet skal underskrive alle love Folketinget vedtager, og Dronningen skal ved en regerings afgang under en dronningerunde udpege den person, der kan danne regering]. Den dømmende magt er hos domstolene." ... "§ 6 Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke." ... "§ 13 Kongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig. Ministrene er ansvarlige for regeringens førelse; deres ansvarlighed bestemmes nærmere ved lov." ... "§ 24 Kongen kan benåde og give amnesti. Ministrene kan han kun med Folketingets samtykke benåde for de dem af rigsretten idømte straffe." ... "§ 26 Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven." Statsmagtens tredeling med lovgivende, udøvende og dømmende magt blev indført med grundloven af 1849.
Dronningens opgave er først og fremmest at repræsentere landet udadtil og være samlingspunkt indadtil. Nytårstalen om noget samler hele nationen.

"Vi personificerer kontinuiteten i landet i tider, hvor meget forandrer sig. Og de lande i Europa, som har et regerende kongehus, har måske en særlig chance for at blive ved at holde fast i deres rødder, fordi de, som institutionen er bygget op, næsten er synonym med rødderne." Dronning Margrethe om monarkiet i samtale med Anne Wolden-Ræthinge (Ninka) gengivet i bogen "En familie og dens dronning", Aschenhoug, 1996.

1	Foto af den nydøbte Prinsesse Margrethe og Kronprinsparret. Prinsessen blev døbt i Holmens Kirke den 14. maj 1940.
2	Kronprinsparret med lille Prinsesse Margrethe.
3	Den lille Prinsesse Margrethe med den i tiden så berømte "prinsessekrølle" og sin bamse "Plys".
4	Julemærket 1942. Den lille Prinsesse omgivet af laurbær, øverst ses en kongekrone. Gengivelse efter fotografi. Fyns Stiftsbogtrykkeri, Odense.

Kunstneren Niels Strøbek har skabt fem portrætter af H.M. Dronningen. Fotografierne af Niels Strøbeks værker er anvendt med hans tilladelse.

2020

"Dronning Margrethe", Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg Slot, Hillerød.

2012

"Tre Slægtled", Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg Slot, Hillerød.

1998

"Hendes Majestæt Dronning Margrethe II", skænket af Per Aarsleff A/S, Århus Rådhus.

1977

"Portræt af H.M. Dronningen", privateje, gave til Dronningen fra Danske Bank.

1975

"Portræt af H.M. Dronningen", Danske Bank.

1-3

Portræt af H.M. Dronningen, 1975, udført af Niels Strøbek. Danske Bank. Maleriet er det første officielle portræt af Dronningen som regent.
Billedet viser en ung Dronning Margrethe portrætteret i sit hjem, Christian 9.'s Palæ på Amalienborg med udsigt til Frederik 8.'s Palæ. Gitteret omkring Salys rytterstatue af Frederik 5. ses på slotspladsen. Dronningen bærer Elefantordenen og en brystmedaljon med portræt af sin mand H.K.H. Prins Henrik. Dronning, der er iført en grøn silkefløjlskjole kreeret af modeskaberen Jørgen Bender, ses i private omgivelser, hvilket genstandene på rokokokonsolbordet afslører, her ses bl.a. to statuetter og omkring dem bøger - Tolkiens "Ringenes Herre" på originalsproget, Dansk etymologisk ordbog, der viser Dronningens interesse for ords oprindelse, Søren Kierkegaards skrifter, en bog om hendes yndlingsresidens Fredensborg Slot, bag denne ses en plantegning af Château de Cayx og bogen, den første i en triologi, "My Garden in Spring" af E.A. Bowles fra 1914 med et smukt omslag i Jugendstil udført af Katharine Cameron. Dronningens haveinteresse hidrører fra hendes mor Dronning Ingrid. Bag Dronningens venstre arm anes børnetegninger udført af hendes to sønner. Forrest i billedet er en kurv med frugt placeret på en stol, en tilsvarende stol ses i spejlet over konsolbordet.
I udstillingskataloget "Dronningens Ansigter. H.M. Dronning Margrethe II - 1940-2020" siger Strøbek, at han i dette billedet var optaget af Holbeins helfigurbillede af "Christine af Danmark, hertuginde af Milano", og at han i sit portræt af Dronningen var inspireret af dette værk. Holbeins Christine fremstår tredimensionel og i sammenligning hermed fremstår Dronningen i Strøbeks billede flad.

1-4

"Portræt af H.M. Dronningen", 1977, udført af Niels Strøbek. Privateje, gave til Dronningen fra Danske Bank.
Centralt i billedet ses en tænksom Dronning med skitseblok og pen. Hun er enkelt klædt og bærer et halssmykke (udført af den danske guldsmed Arje Griegst) og hendes frisure er flot sat. Beskueren får et kig ind i en kunstners arbejdsværelse og hjem. Dronningen er placeret mellem to kontrasterende interiører - bord/reol-arrangement af krydsfinerlignende plader i forgrunden, der ligner et gør-det-selv projekt, og salonerne i baggrunden. Det private rum forrest spiller hovedrollen, de repræsentative rum bagest indikerer kunstnerens særlige rolle i samfundet.

På træarrangementet vises Dronningens interesseområder, og skulle beskueren være i tvivl om hvem den portrætterede er, så fremgår det af brevet forrest til venstre, stukket ned bag nogle bøger, som er adresseret til "... la Reine de Danemark Palais D'Amalienborg ..." og afsendt af H.K.H. Prins Henrik fra Ægypten, hvilket de to frimærker med Sfinxen og Keopspyramiden afslører.
På hylden nederst i billedet ses remedierne til akvarelmaling, selve de små blokke med farverne, mårhårspenslen ovenpå skyllevandet, der er farvet blåt efter brug, og akvarelblokken med et færdigt motiv. Herudover ses et askebæger med cigaretskodder, en pakke cigaretter, der ser tom ud, og en parfumeflakon.

Til venstre for akvarelremedierne ses bøger, Den Danske Salmebog, Lawrence Durell "Mountolive" (den 3. bog i firebindsværket Alexandria-kvartetten, udgivet i England 1957-60), Frans G. Bengtsson "Røde Orm 2", Danske Folkeviser II, og "Den Ældre Eddas Gudesange".

Den lange saks til venstre i billedet refererer til Dronningens interesse for papirklip/découpager. På hylden øverst ses en pakke Läkerol lakridspastiller og til højre herfor et ufærdigt broderi med et zig zag mønster (måske en taske). Iøvrigt på hylden ses et krus, en rulle tråd, en blyant, tegninger og en tommestok.
I udstillingskataloget "Dronningens Ansigter. H.M. Dronning Margrethe II - 1940-2020" siger Strøbek at inspirationen til billedet er Cornelius Gijsbrechts trompe l'oeil billeder. Se "Trompe l'oeil med ateliervæg og vanitas-stilleben", 1668, Statens Museum for Kunst.

1-2

"Hendes Majestæt Dronning Margrethe II", 1998, udført af Niels Strøbek, skænket af Per Aarsleff A/S, Århus Rådhus. Udlånt til udstillingen "EN DRONNING OG HENDES FAMILIE", Kunstmuseet TRAPHOLT 1. september 2012 - 24. februar 2013.

Strøbek har placeret Majestæten på havetrappen på Marselisborg Slot med udsigt over Aarhusbugten. Dronningen er iført den koralrøde taftkjole, som Jørgen Bender skabte til hende i anledningen af Prins Henriks 60-års fødselsdag i 1994.
I udstillingskataloget "Dronningens Ansigter. H.M. Dronning Margrethe II - 1940-2020" siger Strøbek, at der i billedet er en vis lighed med Virgilius Erichsens portræt "Enkedronning Juliane Marie", 1778, Statens Museum for Kunst - begge dronninger peger væk.

Niels Strøbek, "Tre Slægtled", 2012, Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg Slot, Hillerød.
Dronningen. Kronprins Frederik og den lille Prins Christian står i Riddersalen i Christian 9.'s Palæ (residenspalæet), Amalienborg Slot.
Dronningen og Kronprinsen er gallaklædte, de bærer elefantordenen i kæde. Dronningen er iført en kjole, som er omsyet fra den frakke, som Dronningen bar over sin blomstrede kjole til Kronprinsparrets bryllup. Hun bærer smaragdsmykkesættet, der oprindelig var en gave fra Christian 6. til hans hustru Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach. Kronprinsen er iført søværnets gallauniform.
Lille Prins Christian holder sin farmor i hånden og ser op på hende og er med sin benstilling billedets dynamikskaber.

Laurits Tuxens maleri "De Fire Slægtled", 1902, der hænger på Christiansborg Slot, kan betragtes som en slags forgænger for Strøbeks billede. Hos Tuxen er scenen sat i riddersalen på Rosenborg Slot. De fire slægtled er Kong Christian 9., hans søn (den senere Frederik 8.), hans sønnesøn (den senere Christian 10.) og oldebarnet (den senere Frederik 9.). Christian 9. sidder på salvingstronen med sit oldebarn og er flankeret af sin søn og sønnesøn, og forrest i billedet er de tre sølvløver, der er tronens beskyttere.

"Dronning Margrethe", 2020, udført af Niels Strøbek i anledning af Majestætens 80 års fødselsdag, Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg Slot.
Den siddende Dronning er iført den gulmønstrede kjole som af Jørgen Bender oprindeligt blev skabt til Regentparrets sølvbryllup i 1992, men siden er blevet omsyet i et enklere snit, og hun bærer den langhårede ræv som stola og perlekæden, der har tilhørt Christian 5.'s hustru Dronning Charlotte Amalie af Hessen-Kassel, og som opbevares på Rosenborg. Baggrunden er en natlig stjernehimmel. Det der alene indikerer, at den portrætterede er en kongelig person er kronen på laurbæerne på rammens top.
Billedets stjernehimmel og farveholdning kan få beskueren til at tænke på Van Goghs billede "Stjernenat", 1888, Musée d'Orsay, Paris.

Udstillingen "Dronningens Ansigter" om H.M. Dronningens liv, virke og interesser blev skabt af Det Nationalhistoriske Museum i anledning af 80-års fødselsdagen.
I udstillingskataloget med titlen "Dronningens Ansigter. H.M. Dronning Margrethe II - 1940-2020" er en samtale mellem museumsdirektør Mette Skougaard og Niels Strøbek om Strøbeks nyeste portræt samt hans øvrige fire portrætter af Majestæten.
Citater fra kataloget:
"MS [Mette Skougaard]: Museets intention var at hylde Dronningen i anledning af den runde fødselsdag. Og vi havde en idé om, at du med dette portræt ville kunne slå en kreds om de fire, du allerede havde malet. - Var det en idé, du kunne bruge?
NS [Niels Strøbek]: Ja, absolut! - Men jeg vil dog sige mere præcist, at jeg opfatter dette nye billede som om, det er en femte sats til et musikværk, en sats, der virker forklarende og samlende på de fire forudgående satser.
MS: Det er svært at finde referencer til de tidligere fire værker i dette nye. Hvordan kan det være, at det virker så nyt og anderledes?
NS: Der er nok mange grunde! For det første er det nye portræt nyt, det kan virke som et fremmedelement, som man først skal lære at kende. ... Når tiden igen er gået, vil alle fem portrætter måske opfattes netop som et sammenhængende værk. Desuden er det, man kan kalde originalitetskravet til kunstner og værk noget, der ligger dybt i vor kultur. Det viser allerede sondringen mellem den skabende og den udøvende kunstner. Den skabende kunstner bliver blandt andet estimeret ved at være original.
At disse portrætter tydeligvis ikke er bagt i den samme kageform hænger sammen med, at jeg altid har søgt nye veje og undgået at gå tilbage i egne spor. ... jeg selv har blikket rettet mod det ubetrådte, det fremmede, det endnu ikke definerede.
... I øvrigt formulerede jeg en slags dogmekoncept for mig selv før min debut i 1966. Jeg ville male mine egne billeder og ikke de andres, og jeg ville prøve at se virkeligheden, som var det for første gang, og opleve at være den første, der så den. Siden dengang har det faktisk været rygraden i mit værk.
... Jeg forklarer Dronningen om mine intentioner [med dette nye værk]: Portrættet skal have privatkarakter uden nogen kongelige værdighedstegn, det skal være et udendørsbillede under en stjernehimmel, halvfigur, siddende, ansigtet frontalt, hænderne i skødet og perlehalskæden fra Rosenborg.
Paradokset, der har været mellem en sommerkjole og en rævepels, bliver drøftet. Jeg har et ønske om en gul sommerkjole med blomster og løvværk. Dronningen var klar over, hvad jeg tænkte på, og svarede, at den kjole for længst var taget af brug, men ville undersøge sagen.
Kjolen blev fundet og kom frem i lyset. ...
MS: Har du hentet inspiration fra andre kunstnere i dette nye portræt?
NS: Nej, der er ikke andre kunstnere eller kunstværker, der direkte har tilskyndet eller inspireret mig til dette værk. På den anden side set kan man finde talrige rækker af tidligere værker og i verdenskunsten, som kunne have været et forlæg for mit nye portræt af Dronningen.
... Jeg mener, at dybest set forsøger man altid som kunstner at komplettere verden ved at male de billeder, der mangler at blive malet. Selv synes jeg, at min kunst er avantgarde, men jeg kan forstå, at overfladisk set kan man tro, at mine billeder kunne tilhøre en svunden tid.
Forhistorien er dog, at jeg allerede i min barndom havde stor beundring for modernismen og det abstrakte maleri og efter eget ønske blev elev på Kunstakademiet hos Egill Jacobsen. Han var jo én af pionererne med tilknytning til Asger Jorn og Cobrabevægelsen. Min børnelærdom som kunstner består blandt andet af Klees og Kandiskys skrifter. Det er faktisk hele dette univers, der stadig ligger under overfladen på mine billeder.

1-3	"H.K.H. Prins Henrik", 1988, udført af Niels Strøbek. Prinsen, der bærer Storkommandørkorset af Dannebrogordenen, sidder med sin gravhund på skødet og holder i hånden en bog, der bærer hans våbenskjold. Til højre i billedet ses et af Prinsens kunstværker, et næsehorn udført i bronze. Cirkelformen bag Prinsen viser interiør fra Fredensborg Slot. Billedets baggrund er en bræddevæg. Til venstre ses et lilla seglmærke, vinranker og en vinetiket fra Prinsens vinslot Château de Caix. Herover ses billeder af et par hestekøretøjer/åben karet. Lige over Prinsens hoved ses et barndomsbillede af ham og til højre herfor et præget emblem med inskriptionen "NULLA HORA FLUAT IN CAIANO CUJUS NON MEMINISSE VELIS" (Lad ingen timer henflyde på Cayx som du ikke vil mindes), herunder Prinsens monogram. Til højre herfor ses et fotografi af en sejlbåd, der referer til Prinsen som sejlsportsmand. Under det røde seglmærke ses et brev sendt til Prinsen på Fredensborg Slot, der er frankeret med et frimærke af Kronprinsen, der blev udgivet i 1986 i anledning af hans 18-års fødselsdag. I en grøn sløjfe ses en portrætmedaljon med Dronningen og sønnerne og herunder et nodeark, der refererer til, at Prins Henrik var en dygtig pianist.
4	Aarhus Universitet hvor Tronfølgeren Prinsesse Margrethe studerede statskundskab fra 1961-62 og boede på værelse 402 på Kollegium 9. Værelset kaldes "Dronningeværelset". På naboværelset 403 boede Wava Armfelt, Tronfølgerens hofdame og studiekammerat.
5	Værelse på Parkkollegiet. I Parkkollegierne i Universitetsparken har der siden 1935 boet studerende. Under den tyske besættelse (fra oktober 1943) havde Gestapo hovedkvarter i kollegierne og 250 kollegianere blev hjemløse. Mange aarhusianere gav studenterne gratis husly. Fotos fra udstillingen "Aarhus Fortæller", Den Moderne By.

Bjørn Nørgaards gobelin "Nutid".

Model af H.M. Dronning Margrethe 2.'s gravmæle.

Det tildækkede gravmæle, Sankt Birgittas Kapel, Roskilde Domkirke.

Dronning Margrethe 2.'s gravmæle, Sankt Birgittas Kapel, Roskilde Domkirke, er udført af Bjørn Nørgaard.

Gravmælet er en kenotaf, dvs. en tom grav, og står tildækket i Sankt Birgittas Kapel og vil først blive afdækket efter Dronningens død, og hun skal til sin tid stedes til hvile i en krypt under monumentet.

Gravmælets sokkel er udført i sandsten fra Frankrig. Søjlerne der bærer glaskisten er udført i dansk granit, færøsk basalt og grønlandsk marmor. Soklerne prydes af elefanthoveder, der er støbt i sølv. Glaskisten indeholder to figurer, der symboliserer regentparret, og øverst er den dekoreret med allegorier i forgyldt bronze.

Gravmælet var planlagt til regentparret, men Kongehuset oplyste i august 2017, at H.K.H. Prins Henrik (1934-2018) ikke ønskede at blive gravsat i Roskilde Domkirke, men ønskede at blive kremeret og at hans aske skulle fordeles to steder, dels skulle en urne nedsættes i den private have i Fredensborg, og den anden del spredes i de danske farvande, hvilket er sket efter hans ønske.

De kongelige boliger/The Royal residences

Amalienborg	Fredensborg	Marselisborg

Gråsten	Château de Cayx	Jagthytten i Trend	Kongeskibet Dannebrog

1	Amalienborg Slot, København, midt på pladsen Salys rytterstatue af Frederik 5., 1771. *Amalienborg Palace*, Copenhagen, Saly's equestrian statue of King Frederik V, 1771.
2	Fredensborg Slot/Fredensborg Palace, 1719-26, North Zealand.
3	Marselisborg Slot, Århus/Marselisborg Palace, Aarhus.
4	Gråsten slot, Sønderjylland, udført af Fr. Buch, Nationalmuseets billedarkiv/Gråsten Palace, South Jutland.
5	Château de Cayx, vinslot i Lotdalen ved landsbyen Caïx, ca. 18 km fra Cahors, Sydfrankrig. Slottet blev erhvervet i 1974 af H.K.H. Prins Henrik og H.M. Dronning Margrethe. Château de Cayx in the Lot Valley near the village Caïx, located 18 km from Cahors, the South of France. The castle was bought in 1974 by HRH Prince Henrik and HM Queen Margrethe II.
6	Jagthytten i Trend, folkegave til Kronprins Frederik og Prinsesse Ingrid, se Frederik 9. The hunting lodge in Trend Forest, Northern Jutland was given by the people of Denmark as a wedding gift to Crown Prince Frederik (later King Frederik IX) and Princess Ingrid.
7	Kongeskibet Dannebrog ved bøje no. 1 i Københavns Havn/The Royal Yacht Dannebrog, 1932, the Port of Copenhagen.

Øvrigt

Lille Prinsesse Margrethe kunne købes som påklædningsdukke i 1940'erne. Hun kunne iklædes egnsdragter som f.eks. Fanødragten samt den islandske og grønlandske nationaldragt.

Julemærker:
-	Julemærket 1970. "Juleforberedelse i Himmelborgen", tegnet af H.M. Dronning Margrethe 2., signeret "M 70". Dronningen har ud over danske julemærkeark tegnet det grønlandske julemærkeark 1983.

-	Julemærket 1972. Året hvor Kong Frederik 9. døde og blev efterfulgt af Tronfølgeren Prinsesse Margrethe. På mærket ses det nye regentpar, H.M. Dronningen og H.K.H. Prins Henrik. Kunstner: Ebbe Sadolin efter fotografi af Rigmor Mydtskov/Steen Rønne.

-	Julemærket 2003, året hvor julemærket fyldte 100 år. "Hjerternes fest", signeret "M" for Margrethe.

Julemærket 2015. "Hvilket postbud - en due", tegnet af H.M. Dronning Margrethe 2., signeret "M 15". 2015 er 150-året for Einar Holbølls fødsels. I 1903 fik postmester Einar Holbøll den ide, at alle pakker kunne forsynes med et ekstra 2 øres mærke, og overskuddet kunne gå til fordel for syge børn.

Portrætter af H.M. Dronningen:

Thomas Kluge, "Kongehuset", 2013. Gruppeportræt af den kongelige familie, der refererer til Tuxens maleri "Christian 9. med familie, 1886".
Centralt i billedet ses Prins Christian, Dronning Margrehte 2. og Prins Henrik. Til venstre ses Kronprins Frederik med Prins Vincent på armen og ved siden af ham Kronprinsesse Mary med Prinsesse Josephine på armen. Prinsesse Isabella sidder på gulvet med en dukke. Til højre ses Prinsesse Marie med Regentparrets yngste barnebarn Prinsesse Athena på armen, og ved hendes side står Prins Joachim. Prins Nikolai og Prins Felix bygger med legoklodser. Den lille Prins Henrik ses ved siden af Prins Christian.
Den nuværende regent Dronning Margrehte 2. og de kommende regenter Kronprins Frederik og Prins Christian er de eneste, der ser mod beskueren.
I både Tuxens og Kluges billede indgår det samme baggrundsbillede, der er et maleri, som den italienske maler Jacopo Fabris udførte til havesalen på Fredensborg Slot i 1750-51.

-	Mikael Melbye, "Hendes Majestæt Dronning Margrethe II", 2011. Dronningen er portrætteret sammen med Ferninand Kübichs tre Rosenborg sølvløver fra 1665-70. Værket hænger i Drabantsalen på Christiansborg. Billedet er udkommet på frimærke.

Michael Kvium, (og H.M. Dronning Martrehte II), "Portræt af H.M. Dronningen", 2010. Vallø Slot.
Når Dronningen i parentes er anført som kunstner er det fordi, hun har malet lærredet, som hun holder i hånden, hvorpå der ses akvarelfarver og pensel. Dronningen bærer Valløordenens bånd og ordenstegn.

-	Victoria Russell, Portræt af Dronning Margrethe, 2006, Bestilt af The Princess of Wales's Royal Regiment, hvor Dronningen er æresoberst.

-	Malel, egl. Emmanuel Vergé, Dobbeltportræt af Regentparret i Marselisborg Slotspark, 2001-2002.

-	Jørgen Boberg, "Dronning med hund (portræt af Dronning Margrethe II af Danmark)", 2000, privateje.

-	Thomas Kluge, "Margrethe II", 2000, Herlufsholm Kostskole, festsalen.

-	Thomas Kluge, "Portræt af H.M. Dronningen", 1995. Dronningens kommentar, da hun så billedet var: "Jeg skal sandelig love for, De har fået det hele med". Portrættet var en bryllupsgave fra Det Danske Handelskammer til H.K.H. Prins Joachim og Alexandra Christina Manley.

-	Dmitri Zhilinsky, "Portræt af H.M. Dronningen", 1993. Privateje. Dronningen bærer Perlepoirediademet.

-	Andy Warhol, fra serien "Reigning Queens", 1985.

-	Jeppe Eisner, Portræt af H.M. Dronningen, 1984.

-	Preben Hornung, H.M. Dronning Margrethe II i Horsebåndordenens ridderdragt, 1983, tilhører The Princess of Wales's Royal Regiment, Canterbury.

-	Preben Hornung, "Portræt H.M. Dronningen", 1981, Hærens Officersskole, Frederiksberg Slot. Forlægget er et sort-hvid foto af Rigmor Mydtskov.

-	Victor Brockdorff, "Portræt af Dronning Margrethe", 1979, Søofficers-Foreningen (SOF), København.

-	Pietro Annigoni, Portrætter af Regentparret, 1978, Fredensborg Slot.

-	Franciska Clausen, "Dronning Margrethe II", 1977.

H.M. Dronning Margrethe 2.'s antependium med en variation af Lutherrosen, Slotskirken i Wittenberg. Antependiet har Dronningen broderet på kirkens foranledning og overdrog det til kirken i 2016 som led i fejringen af Reformationsjubilæet i 2017. Se Reformationen.

H.M. Dronning Margrethe 2.'s antependium, Gråsten Slotskirke, 2018.

Påfugletæppe til Tivolis Pantomimeteater tegnet af H.M. Dronningen i anledning af Pantomimeteatrets 150 års jubilæum i 2024.

Udvalgte udstillinger

Dronningen er kendt i og uden for landets grænser for sine kunstneriske evner som kan ses udtrykt i malerier, découpager, scenografier, bogillustrationer (under pseudonymet Ingahild Grathmer, f.eks. Tolkien "Ringenes Herre", 1977), i oversættelser, broderier og i kirketekstiler.

2023

MARGRETHE II DE DANEMARK ARTISTE-REINE, udstilling på Musée Henri Martin, Cahors, 15. juli 2022 - 5. marts 2023.

2021	DRONNINGENS BRODERIER, udstillingen i Bibliotekssalen på Kongernes Samling Koldinghus, 24. april 2021 til 2. januar 2022.

2018	EVENTYRDRONNINGEN, Særudstilling, Amalienborgmuseet.

2018	Fra Dronningens Garderobe, udstilling i Den Gamle By i Aarhus, 28. marts til 9. september 2018.

2014

P A S D E D E U X R O Y A L ET KUNSTNERISK MØDE, udstilling på ARoS Aarhus Kunstmuseum 12. oktober 2013 - 23. februar 2014. Udstillingen viste værker af H.M. Dronningen og H.K.H. Prins Henrik.

2013	E N D R O N N I N G O G H E N D E S F A M I L I E udstilling på Kunstmuseet TRAPHOLT 1. september 2012 - 24. februar 2013.

2010

Retrospektiv udstilling af H.M. Dronningens værker, Skovgaard Museet, Viborg.

2006	Udstilling af H.M. Dronningens malerier på Museo Stibbert, Firenze.

2003	Dronning Margrethe II : collagekunst på Th. Kittelsen museet, Blaafarveværket, Åmot, Modum Kommune, Norge.

1998	Udstilling af H.M. Dronningens værker i Kunstbygningen (nu Kunsthal Aarhus).

1991	Margrethe II MALERI - AKVARELL - KIRKETEKSTIL. Nyfossum, Blaafarveværket, Åmot, Modum Kommune, Norge, 11. maj-30. september 1991.

Diademer
Klik på billedet for forstørrelse

Perlepoirediademet og billede af H.M. Dronning Margrethes oldemor Dronning Lovisa, gift med Frederik 8., hvor hun bærer perlepoirediademet.