Kontakt/Contact
© Kirsten Gress. All Rights Reserved.

arslonga.dk

 

Drop Down Menu
 
Drop Down Menu

Drop Down Menu

 
 
Margrethe 2. (f. 1940)

Regeringsperiode: 1972-

SLÆGT:
Den glyksborgske slægt.
DATTER AF:
Frederik 9. og Ingrid Victoria Sofia Louise Margareta af Sverige.
ÆGTEMAND:
BØRN:
Prinsgemal Henrik, døbt Henri Marie Jean André, greve de Laborde de Monpezat.
Frederik og Joachim.
VALGSPROG:
"Guds hjælp, folkets kærlighed, Danmarks styrke".
 
Døbt Margrethe Alexandrine Þorhildur Ingrid. Gift 1967 i Holmens Kirke med Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat (f. 1934) - grevens titel blev ved ægteskabet Prins Henrik, i 2005 blev titlen ændret til Prinsgemal Henrik. Regentparrets børn er Frederik André Henrik Christian (1968), døbt i Holmens Kirke og Joachim Holger Waldemar Christian (1969), døbt i Århus Domkirke. Dronningens uddannelse omfatter studier ved bl.a. Københavns Universitet (filosofikum), Cambridge University (arkæologi, inspiratoren var dronningens morfar, Sveriges Kong Gustav VI Adolf), Århus Universitet (statskundskab), samt studier ved Sorbonne og London School of Economics.
Tronfølgeren prinsesse Margrethe blev at statsminister Jens Otto Krag udråbt til dronning den 15. januar 1972 efter kongens død om aftenen den 14. januar.
Tronfølgeloven af 27. marts 1953, gjorde det muligt for en kvinde at blive statsoverhoved: "§1 Tronen nedarves indenfor kong Christian X og dronning Alexandrines efterslægt. §2 Ved en konges død overgår tronen til hans søn eller datter, således at søn går forud for datter (se ændringer fra 2009), og i tilfælde af, at der er flere børn af samme køn, den ældre går forud for den yngre." ... "§7 Denne lov træder i kraft samtidig med Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953." Af grundlovens §2 fremgår: "Regeringsformen er indskrænket monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler. §3 Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. [reelt hos regeringen og Dronningen. Statsoverhovedet skal underskrive alle love Folketinget vedtager, og dronningen skal ved en regerings afgang under en dronningerunde udpege den person, der kan danne regering]. Den dømmende magt er hos domstolene." ... "§ 6 Kongen skal høre til den evangelisklutherske kirke." ... "§ 13 Kongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig. Ministrene er ansvarlige for regeringens førelse; deres ansvarlighed bestemmes nærmere ved lov." ... "§ 24 Kongen kan benåde og give amnesti. Ministrene kan han kun med Folketingets samtykke benåde for de dem af rigsretten idømte straffe." ... "§ 26 Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven." Statsmagtens tredeling med lovgivende, udøvende og dømmende magt blev indført med grundloven af 1849.
Dronningens opgave er først og fremmest at repræsentere landet udadtil og være samlingspunkt indadtil - nytårstalen om noget samler hele nationen.

Dronningens er kendt i og uden for landets grænser for sine kunstneriske evner så som malerier, découpager, scenografi, bogillustrationer (under pseudonymet Ingahild Grathmer, f.eks. Tolkien "Ringenes Herre", 1977) oversættelser og broderier bl.a. messehagler.
Se fotos fra regentparrets udstilling på ARoS.
 
Niels Strøbek, "Tre Slægtled", 2012, Frederiksborg Slot i Hillerød.
 
"Vi personificerer kontinuiteten i landet i tider, hvor meget forandrer sig. Og de lande i Europa, som har et regerende kongehus, har måske en særlig chance for at blive ved at holde fast i deres rødder, fordi de, som institutionen er bygget op, næsten er synonym med rødderne."  Dronning Margrethe om monarkiet i samtale med Anne Wolden-Ræthinge (Ninka) gengivet i bogen "En familie og dens dronning", Aschenhoug, 1996.

 
1 Den lille prinsesse Margrethe med den i tiden så berømte "prinsessekrølle" og sin bamse "Plys".
2 Julemærket 1942. Den lille prinsesse omgivet af laurbær, øverst ses en kongekrone. Gengivelse efter fotografi. Fyns Stiftsbogtrykkeri, Odense. Se julemærkerne fra 1904 og fremefter.
3 Julemærket 1970. "Juleforberedelse i Himmelborgen", tegnet af H.M. Dronning Margrethe 2., signeret "M 70". Dronningen har ud over danske julemærkeark tegnet det grønlandske julemærkeark 1983.
4 Julemærket 1972. Året hvor Frederik d. 9. døde og blev efterfulgt af tronfølgeren prinsesse Margrethe. På mærket ses det nye regentpar, H.M. Dronningen og H.K.H. Prinsgemal Henrik.
Kunstner: Ebbe Sadolin efter fotografi af Rigmor Mydtskov/Steen Rønne.
5 Julemærket 2003. "Hjerternes fest". Julemærket fyldte 100 år i 2003 og blev tegnet af H.M. Dronning Margrethe 2., signeret "M".
6 Julemærket 2015. "Hvilket postbud - en due", tegnet af H.M. Dronning Margrethe 2., signeret "M 15". 2015 er 150-året for Einar Holbølls fødsels. I 1903 fik postmester Einar Holbøll den ide, at alle pakker kunne forsynes med et ekstra 2 øres mærke, og overskuddet kunne gå til fordel for syge børn.
 
Thomas Kluge, "Kongehuset", 2013. Gruppeportrættet af den kongelige familie refererer til Tuxens maleri "Christian 9. med familie, 1886".
Dronningen, Kronprins Frederik og Prins Christian er de eneste, der ser mod beskueren - den nuværende og de kommende regenter.
Centralt i billedes ses regentparret. Til venstre kronprinsparret med tvillingerne Vincent og Josephine på armen. Prinsesse Isabella sidder med en dukke. Til højre ses Prinseparret med Dronningens yngste barnebarn Prinsesse Athena. Prins Henrik ses ved siden af Prins Christian. Prinserne Nikolai og Felix bygger med legoklodser.
I både Tuxens og Kluges billede indgår det samme baggrundsbillede, der er et maleri, som den italienske maler Jacopo Fabris udførte til havesalen på Fredensborg Slot i 1750-51.
 
1 Dmitri Zhilinsky,"Portræt af H.M. Dronningen", 1993. Privateje. Se kongelige portrætter.
2 Dmitri Zhilinsky, "Portræt H.K.H. Prinsgemalen", 1993. Privateje.  
3 Dmitri Zhilinsky, "Portræt af H.K.H. Kronprinsen", 1993. Privateje.
4 Dmitri Zhilinsky, "Portræt af H.K.H. Prins Joachim", 1993. Privateje.  
5 Michael Kvium, (og H.M. Dronning Martrehte II), "Portræt af H.M. Dronningen", 2010. Vallø Slot.
Når dronningen i parentes er anført som kunstner er det fordi, majestæten har malet lærredet, som hun holder i hånden, hvorpå er placeret akvarelfarver og pensel. Dronningen bærer Valløordenens bånd og ordenstegn.
 
1 Thomas Kluge, "Margrethe II", 2000. Herlufsholm Kostskole, festsalen.
2 Niels Strøbek,  "Hendes Majestæt Dronning Margrethe II", 1998, skænket af Per Aarsleff A/S, Århus Rådhus. Fotografi af maleriet i dets permanente placering.
3 Andy Warhol, fra serien "Reigning Queens", 1985.
4 Bjørn Nørgaards gobelin "Nutid". Se Dronningens gobeliner.
5 Se Kongelige på frimærker.
 
  Dronningens gobeliner
Tapestries for HM The Queen
  Regenter
  PAS DE DEUX
ROYAL
  Kongelige portrætter
  Historiske krige
  Aarhus
  Marselisborg
Slot
Marselisborg
Palace
  Kongelige på frimærker
Royals on Stamps
  Bayeux tapetet
  København Copenhagen
  Sculpture by the Sea Aarhus
2009, 2011 2013, 2015
  Jelling
Monumenterne
  Kristne
højtider
  Danske julemærker
Danish

Christmas Seals
  Hjerl Hede
Hjerl Hede
Open Air
Museum
  Søby
Brunkulsmuseum
  Neoplatonisme
  Firenze
Florence
  Domkirken i
Pisa
The Field of Miracles Pisa
  Siena
  Dante
Alighieri
  Guareschi &
Don Camillo
  Rom
Rome
  Vittoriale
degli Italiani
  Milano
Milan
  Padova
Padua
  Palazzo Te
  Arquà Petrarca
  Schweiz
Switzerland
  Venedig
Venice
  Glasmuseet
på Murano
  Glasmuseet
Ebeltoft
  Berlin
  Jeff Koons
  New York
  Praglia abbedi
Praglia Abbey
  Barcelona
  Colonia Güell
  Madrid
  Victor Vasarely
  Frank O. Gehry Guggenheim
Bilbao
  Burgos  &  Pamplona
  Budapest
  Ægypten
Egypt
  Sans Souci, Potsdam
  Den danske kulturkanon
  Rosenholm Slot
Rosenholm Castle
  Kronborg Slot
Kronborg Castle
  Rafael/Raphael
  Rembrandt
  Vatikanstatens frimærker
  Prospektkort
  Leonardo da Vinci
  J.F. Willumsen
  Skagensmalerne
The Skaw Painters
  Glansbilleder
Scraps
  Michelangelo
  Dansk guldalder
Danish Golden
Age
  Den Gamle By
The Old Town, Aarhus
  Den Moderne By
The Modern
Town, Aarhus
 
Drop Down Menu