|
|
Brunkulssø. Søby er i dag et unikt naturområde. |
|
|
|
Transportbånd til brunkul og gravemaskine. |
|
Søby Brunkulslejer og
Museum er beliggende o. 13 km syd for
Herning. Fra 1940-1970 blev her udvundet brunkul
dannet i tertiærtiden for 10-25
millioner år siden. |
|
Brunkul er brunt eller sort kul (plante-
og trærester) der primært anvendes som brændsel. Kulstofindholdet og
brændværdien er lavere end stenkuls, men højere end tørvs, men overordnet er
brændværdien ringe pga. højt indhold af vand og aske. De største forekomster af brunkul i Danmark er i de midtjyske brunkulslejer.
|
|
Brydningen af brunkul i Søby begyndte under 2. Verdenskrig, fordi
det ikke var muligt at importere kul og olie, og brunkul
blev anset for en vigtig brændselsressource. Omkring et par tusinde mand havde sit daglige virke i lejerne, hvor gravningen efter "det brune guld" var fysisk krævende og farefuldt på grund af jordskred, der ikke var ualmindelige, men kunne have døden til følge. I 1948 fik Søby sin egen ambulance med professionelle reddere.
I løbet af kort tid opstod der i Søby et Klondike. Omkring tusinde mennesker boede i primitive træbarakker. |
|
Nogle enkelte i Søby
Brunkulslejer levede af sekserspil og kortspil. Man kunne tabe store
beløb på kort tid ved det ulovlige hasardspil 6'eren eller sekserspil, der
under
Besættelsen var udbredt. Sekserspillet
bestod af et sekserbræt, hvor tallene 1-6 var skrevet, og der skulle slås
med to terninger af bankøren. Man lagde sin indsats på et tal og fik den tilbage samt
det dobbelte beløb, hvis samme tal blev slået med en af terningerne. Blev
samme tal slået med begge terninger, fik man fire gange indsatsen samt selve
indsatsen. Hvis terningekastene var forskellige fra det valgte tal på
sekserbrættet inddrog bankøren pengene.
Hver fredag fik brunkulsbisserne udbetalt løn. Lønnen var god, akkorderne
høje og arbejdsdagene lange, og efter en hård arbejdsuge blev nogle fristet
til spil og også lokket af "uglerne", der var professionelle sekserspillere,
der som uglen, kom frem ved nattetide. Et grusomt eksempel er en
brunkulsbisse der tabte 17.000 kr. på 20 minutter i sekserspil, og han var én
af de mange for hvem hasardspil blev fik store konsekvenser for spilleren og
familien.
Bruno Kirketerp var Søbys betjent og også bokser, han blev kaldt
"sheriffen", og han skulle holde lov og orden og herunder beslaglægge penge
fra sekserspillet på områdets smugkroer, og han var ikke bange for at
anvende sit boksetalent.
En speciel person var "Lillebror", Ejner Rudolf Nielsen, der kom til Søby
kun for at spille sekserspil, han boede i Søby i et flot hus efter
Søbystandard sammen med sin kone Gerda Kristiane. |
|
Søby Brunkulsmuseum åbnede i 1977. Brunkulsarbejderne og deres familiers arbejds- og dagligliv gives der et inblik i bl.a. i de små huse, hvor ungkarle og familier boede, og hvor indretning og brugsgenstande vidner om en tid hvor hverdagen skulle fungere under små forhold og på trods af 1940'ernes varemangel, og hvor hygge og ordentlighed havde prioritet, hvor minimalisme som livsstil til en vis grad, af nødvendighed, blev praktiseret uden at være kendt som begreb, der var de ting, der skulle bruges i husholdningen, og det møblement der var nødvendigt. At bo så kummerligt blev accepteret fordi det var planen, at det kun skulle være en overgang - for nogle handlede det om at arbejde hårdt, tjene mange penge, rejse væk. |
|
|
|
|
|
|
|
|
Resterne af et
vikingeskib anvendt i filmen "Normannerne", 1976, der skildrer en
vikingehøvdings ligbrænding i Rusland o. år 900. Søen "Søby 2" skulle
illustrere en russisk flod. Kunstnerne
Per Kirkeby og
Poul Gernes var
manuskriptforfattere og instruktører. Den ene havldel af vikingeskibet blev
brændt i et offerbål, og den anden halvdel blev liggende i søen, da der ikke
var penge til transporten til København.
Brunkulssøen "Søby 2" er en af de mange okkerrøde brunkulssøer.
|
|
Søby Brunkulslejer har
også været lokation i:
"Vagabonderne på Bakkegaarden", 1958.
"Den hvide hingst", 1961.
"Thomas er fredløs", 1967.
"Guld til præriens skrappe drenge", 1971. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Mindelund for de 57 (40 fra Søby) omkomne
brunkulsarbejdere. |
|
|
Mindesten rejst af Søby-børn, inskription med citat fra sangen
"Frihed er det bedste guld", tekst
1439, at den svenske biskop
Thomas Simonsson af Strängnäs:
"Frihed er som fugl i hånd min
moders røst min faders ånd.
Rejst i respektfuld minde om
vore arbejdsomme forældre". |
|
|
Søen bag mindestenen er håndgravet. |
|
|
|
|
|
|
|
|
Billeder markeret med
er af ældre dato. |
|
|
|
|
Gravemaskinen
Ruston Bucyrus 10 fra 1932 er skænket af Per Aarsleff A/S,
og svarer til den maskine, som Per Aarsleff brugte, da han
grundlagde sit firma i Søby i 1947. Den gamle maskine bliver
tændt tre gange om året, når museet åbner og lukker samt ved det
årlige Søby Træf.
Civilingeniør Per Aarsleff (1918-2006) kom i 1943 til
Søby Brunkulslejer som statens tilsynsførende og fattede
interesse for minedriften og begyndte i 1946 hos entreprenør
Bendt Ramsing, som gik konkurs hvorefter Aarsleff i 1947
grundlagde sit eget firma som senere blev landets største
entreprenørvirksomhed Per Aarsleff A/S. |
|
|
|
|
|
Godsvogn til brunkul, der blev fragtet fra
lejerne med tipvognslokomotiv eller landbrugsvogne til
baneterræn, hvor kullene blev læsset i togvognen. |
|
|
Bulldozer. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Ferguson traktor
TE 20, "den lille grå", tegnet af den irske ingeniør
og traktordesigner Harry Ferguson og fremstillet fra
1946-56. Skænket til museet af Henrik Daugaard. |
|
|
Søby Grovsmedje og
|
|
|
|
|
|
|
|
|
lastbil, Opel Blitz, årg. 1959. |
|
|
|
|
|
|
Model af et
brunkulsleje.
Trillebørrampe
og gravemaskine.
På trillebørene
kørtes
overjorden væk.
I begyndelsen
blev brunkullene
gravet op med
håndkraft,
hvilket var et
krav ifølge en
bestemmelse fra
1940. Fra 1954
måtte maskiner
anvendes. |
|
|
Hejseværk. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kontor
for entreprenør Bertel Nielsen, Vejle. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Blikhuset.
I et sådant simpelt hus kunne en ungkarl bo. Museet
opførte huset i
2020 inspireret
af et foto fra
1961 af et
lignende hus. |
|
|
Transformatorstation.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Frodes Hus/Det
lille hus på prærien. Frode Petersen boede i huset
fra 1949-2000. |
|
|
|
|
|
|
|
|
Fotografi
indsat i billedets nederste venstre hjørne har teksten:
"Rige Ester" agerede i Søby snu forretningskvinde, der
først lejede jorden ud og siden solgte gården, hvor
entreprenører gravede 1940-45. Hendes søn beærede folk
med tilnavnet "Villy Guldfugl". |
|
|
|
|
|
|
|
Otto Rasmussens/Fløjt
Ottos Hus. Otto flyttede til Søby i 1940. Han var
Søbys mælke- og vandmand, dvs. han leverede vand i
mælkejunger til beboerne, så de slap for okkerholdigt
vand.
Navnet "Fløjt Otto" hentyder til, at han piftede, så
kunderne kunne vide, at han var på stedet. Han havde
tidligere ringet med en klokke, men den var bortkommet.
Otto boede i huset med sin kone og tre børn. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kakkelovn
på hvis top der
til opvarning
står et
strygejern og
kaffekanden
"Madam Hvid".
Kanden "Madam
Blå" var den
mest almindelige
og ses flere
steder i museet. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Købmandsbutik, ejet
af Harald Møller, der flyttede til Søby i 1941.
Han boede i huset med sin kone og tre børn. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Beslag
til træsko eller
træskostøvler. |
|
|
Blåt
køkkentøj,
herunder "Madam
Blå".
Køkkenbord af
brædder og
bordplade belagt
med linoleum. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Søren
Kristensens/Tørve Sørens Hus. Søren boede i huset
fra 1947-56 med sin kone og tre børn. Navnet "Tørve
Søren" skyldtes at Søren, før han kom til Søby, havde
gravet tørv i Lille Vildmose, o. 30 km sydøst for
Aalborg.
Det var her museet åbnede i 1977. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Husets
baggang.
Mælkejungen fik
familien leveret
vand i af byens
mælke- og
vandmand
Fløjt Otto.
Skovl og greb
var gjort større
så man kunne
bære flere af de
lette brunkul ad
gangen. Bag
mælkejungen anes
et trælåg over
en nedgravet
olietønde, det
var datidens
køleskab. |
|
|
Til højre for
den flettede
dukkevogn ses
en vaskevugge,
datidens
vaskemaskine. |
|
|
|
|
|
|
|
Søby barbersalon.
På huset ses barberskiltet, åreladningsbækkenet, som
vidner om at barberer eller bartskærer før i tiden kunne
foretage åreladning og andre indgreb. De var en slags
kirurger, som udførte indgreb som var ordineret af en
læge.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
"SØBY -
musicalen
om det brune
guld",
Kulturkompagniet
i Herning
Kommune.
I 2026 bliver
musicalen
opført i sin
helhed og er
en del af
festlighederne
i forbindelse
med
Brunkulsmuseets
50-års jubilæum
i 2027. |
|
|
|
|
|
|
|