Kontakt/Contact
© Kirsten Gress. All Rights Reserved.

arslonga.dk

 

Drop Down Menu
 
Madrid
Drop Down Menu

 
Thyssen-Bornemisza Museet
Baron Hans Heinrich Thyssen-Bornemisza (1921-2002)
Thyssen-Bornemisza Museet Museet, der åbnede i 1992, har to permanente samlinger. Thyssen-Bornemisza Samlingen, erhvervet i 1993 af den spanske regering fra baron Hans Heinrich Thyssen-Bornemisza (1921-2002, afbildet på busten ovenfor) og Carmen Thyssen-Bornemisza Samlingen tilhørende baronens enke (f. 1943, Carmen G. Cervera) og siden 2004 deponeret på museet. De to samlinger omfatter kunstværker fra 1200-tallet og frem til 1900-tallets Pop Art. Den spanske arkitekt Rafael Moneo (f. 1937) omformede og moderniserede Villahermosa Palæet (nyklassicistisk bygning opført i begyndelsen af 1800-tallet) til Thyssen-Bornemisza samlingen. I 2004 blev museets tilbygning indviet. Den er tegnet af arkitekterne Manuel Baquero og Francesc Pla og indeholder Carmen Thyssen-Bornemisza Samlingen. To rum i tilbygningen er forbeholdt skiftende udstillinger.
The Thyssen-Bornemisza Museum. The museum opened its doors to the public in 1992. It consists of two permanent collections, the Thyssen-Bornemisza Collection acquired in 1993 by the Spanish government from Baron Hans Heinrich Thyssen-Bornemisza (1921-2002, depicted in the portrait bust reproduced above), and the Carmen Thyssen-Bornemisza Collection, belonging to the baron's widow (b. 1943, Carmen G. Cervera), and deposited at the museum since 2004. The two collections contain works of art dating from the 13th century to the Pop Art of the 20th century. The Spanish architect Rafael Moneo (b. 1937) remodelled and renovated the Villahermosa Palace (Neo-Classical building from the early 19th century) for the Thyssen-Bornemisza Collection. An extension of the museum was built to contain the permanent Carmen Thyssen-Bronemisza Collection and changing exhibitions. The building, inaugurated in 2004, was designed by the architects Manuel Baquero og Francesc Pla.
 
Goya, Gaertner & Titian Thyssen-Bornemisza Museet
Francisco Goya Eduard Gaertner Tizian
1 "Tío Paquete", ca. 1820, af Francisco de Goya (1746-1828), den spanske rokoko og romantiske portræt- og hofmaler samt gravør, Thyssen-Bornemisza Museum. I Madrid var Tío Paquete en mand folk vidste hvem var. Han var blind, han opholdt
sig i området omkring kirken San Felipe el Real. Han ernærede sig ved sang og guitarspil.

"Tío Paquete"
, c 1820, painting by the Spanish Rococo and Romantic portrait- and court painter and engraver Francisco de Goya (1746-1828), Thyssen-Bornemisza Museum. Tío Paquete was in Madrid a well known blind man and a singer and guitarist.
2 "Opernhaus und Unter den Linden", 1845, Thyssen-Bornemisza Museet, er udført af den tyske naturalistiske-romantiske panoramamaler Eduard Gaertner (1801-1877). Operaen, nu Staatsoper Unter den Linden (1741-43), blev tegnet af arkitekten Georg Wenzelhaus von Knobelsdorff. Til venstre i billedet ses en statue af den preusiske generalfeltmaskal Gebhard von Blücher (1742-1819), der bidrog til sejrene over Napoleon i "folkeslaget" ved Leipzig i 1813 og slaget ved Waterloo i 1815. Statuen er udført af den tyske skulptør Christian Daniel Rauch i 1826. Bygningen til højre for operaen var den senere Kejser Wilhelm 1.s palads tegnet af Carl Ferdinand Langhals mellem 1834-37.
"A View of the Opera and Unter den Linden, Berlin", 1845, Thyssen-Bornemisza Museum, by the German naturalistic romantic panorama painter Eduard Gaertner (1801-1877). The opera, now Staatsoper Unter den Linden (1741-43) was designed by the architect Georg Wenzelhaus von Knobelsdorff. The statue to the left portrays the Prussian Field Marshal Gebhard von Blücher (1742-1819), who contributed to the final defeat of Napoleon at the Battle of Leipzig, 1813 (aka The Battle of the Nations) and the Battle of Waterloo in 1815. The statue was executed by the German sculptor Christian Daniel Rauch in 1826. The building next to the opera was the future Emperor William I's palace designed by Carl Ferdinand Langhals between 1834-37.
3 "Portræt af doge Francesco Venier" (lat. Dux, Hertug, det højeste venetianske embede) udført af den italienske renæssancemaler Tizian/Titian. Thyssen-Bornemisza Museet.
"Portrait of Doge Francesco Venier" by the Italian Renaissance painter Tizian/Titian, Thyssen-Bornemisza Museum.
 
Prado Museet
The extension designed by the Spanish architect Rafael Moneo
Prado Museet (Museo Nacional del Prado) ejer den mest komplette samling af spansk maleri fra 1000-tallet til 1700-tallet indeholdende mesterværker af fx El Greco, Velázquez, Goya, Bosch, Tizian, Van Dyck og Rembrandt samt væsentlige værker af andre flamske og italienske malere og bemærkelsesværdige eksempler på arbejder fra den tyske, franske og engelske skole. I 2007 fik Juan de Villanuevas (1739-1811) nyklassicistiske museum en stor tilbygning tegnet af den spanske arkitekt Rafael Moneo.
The Prado Museum (Museo Nacional del Prado) owns the most complete collection af Spanish paintings from the 11th century until the 18th century containing masterpieces of such as El Greco, Velázquez, Goya, Bosch, Tizian, Van Dyck and Rembrandt and essential works of Flemish and Italian painters and remarkable examples of the German, French and English schools. In 2007 Juan de Villanueva's (1739-1811) Neoclassical museum got a major extension designed by the Spanish architect Rafael Moneo.
 
Velázquez på Prado
Den spanske skulptør Aniceto Marinas Garcías (1866-1953) statue af Velázquez, 1899, foran Prado Museets hovedindgang.
The Spanish sculptor Aniceto Marinas García's (1866-1953) statue of Velázquez, 1899, placed in front of the Prado Museum's main entrance.
   
Den spanske barokmaler og hofmaler for Kong Filip 4. (1605-1665). Diego Rodríguez de Silva y Velázquez (1599-1660) blev som 11-årig elev af den spanske manierist Francisco Pacheco (1564-1654). Efter læretiden begyndte Velàzquez at fremstille naturalistiske billeder med fokus på portrætter, stilleben og religiøse motiver. I 1623 rejste han til Madrid. I 1629 portrætterede han den unge Kong Filip 4. - en bestillingsopgave, der vakte så stor kongelig begejstring, at han blev udnævnt til hofmaler. Under et studieophold i Italien stiftede han bekendtskab med de store venetianske mestre som Tizian (renæssance) og Tintoretto (manierisme). Han var en stor beundrer af den Venetianske Skoles (1450-1600) farveoverdådighed og kraftfulde realisme, som han efter hjemkomsten til Madrid anvendte i sine billeder. Velàzquez inkluderede sig selv i flere af sine især senere værker, og fremhævede hermed sin samhørighed med sin kunst og antydede samtidig, at han så sig selv som en væsentlig figur og ikke en ydmyg maler. I sine kongelige portrætter afveg han fra de traditionelle stive formelle portrætfremstillinger, han valgte fx  at portrættere hofnarre og dværge i sin interesse for menneskefiguren. Velàzquez var først og fremmest portrætmaler og højdepunktet i genren var mesterværket "Las Meninas" (se nedenfor).

The Spanish Baroque painter and court painter of King Philip 4. (1605-1665). Diego Rodríguez de Silva y Velázquez (1599-1660) became at the age of eleven apprenticed to the Spanish Mannerist painter
Francisco Pacheco (1564-1643). After end of the apprenticeship he began to paint in a naturalistic style focusing on portraits, still-lives and religious motifs. In 1623 he moved to Madrid. In 1629 he portrayed the young King Philip IV - a commission which evoked such a great royal enthusiasm that he was appointed court painter, a post he retained throughout his life. During a study visit in Italy he became acquainted with the Venetian masters such as Titian (Renaissance) and Tintoretto (Mannerism). He adopted the Venetian School's (1450-1600) sumptuousness of colours and vigorous Realism. Velàzquez included himself in several of his later works to show his feeling of belonging to his works of art, and hinted at the same time that he himself was an important figure and not a humble painter. Interested as he was in studying the human figure, his royal portraits differed from the traditional formal presentations, he portrayed among others court jesters and dwarfs. Velàzquez was first of all a portrait painter and the final culmination of the genre was his masterpiece "Las Meninas" (see below).
 
"Filip 4.'s familie, eller hofdamerne" (Las Meninas), 1656, af Diego Velázquez, Prado Museet.
"The Family of Philip IV, or Las Meninas" (The Ladies-in-waiting), 1656, by Diego Velázquez, The Prado Museum.
  Velázquez' "Las Meninas" - hofdamerne
  I billedets farveholdning, kontrasten mellem lys og mørke, clair-obscur, og i de realistiske detaljer ses inspirationen fra den italienske barokmaler Caravaggio. Scenen er et højloftet rum i kongepaladset i Madrid, formentlig Velázquez's atelier. Der er ingen møbler. På væggene hænger malerier, hvoraf de to på endevæggen er identificeret som Velázquez's gengivelse af Peter Paul Rubens billeder "Minerva straffer Arachne" til venstre og "Apollons sejr over Marsyas" til højre. På scenen/i billedrummet agerer definerbare personer fra det spanske hof. Umiddelbart betragtet kan billedet opleves som et genremaleri i barokstil, som en fortælling om en hverdagssituation ved det spanske hof, imidlertid er det ikke så direkte aflæseligt, som det kan synes at være. Det har en kompleksitet samt en forfinethed i malemåden, der adskiller sig fra de samtidige hollandske genrebilleder. Personerne i billedet gebærder sig unaturligt på scenen og er unaturligt belyst, og den væsentlige forskel på barokmaleriet og et genrebillede er, at portrættet fremstår med en ny intensitet og en øget psykologisk personkarakteristik. Billedet er på den ene side et øjebliksbillede, et snapshot, på den anden side en bevidst iscenesættelse af de portrætterede. Gruppeportrættet viser den kongelige familie og dens ansatte. Samtidig er de væsentligste portrætter den lille prinsesse og Velázquez's selvportræt samt portrættet af dværgen i mørkeblå dragt, de øvrige personer er staffage frem for portrætgengivelser, de er medspillere i den scene som er sat, og som overvåges af kong Filip 4. (1605-1665) og dronning Mariana af Østrig (1634-1696) gengivet i spejlet på endevæggen.
I alt 11 personer og en hund indgår i billedet. De ni af personerne indgår direkte i billedet, de to indirekte, da de figurerer i spejlet. Nogle af figurerne ser mod beskueren mens andre agerer i deres eget univers. 
Den centrale figur i billedet er den 5 år gamle infanta Margarita Teresa (1651-1673), datter af kong Filip 4. Hendes venstre kind blev beskadiget ved slotsbrænden i 1734 og er blevet restaureret. Hun blev som 15-årig gift med kejser Leopold 1. af det tysk-romerske rige, og døde som 21-årig afkræftet efter at have født seks børn og haft flere aborter. Margarita Teresas lyse hår er pyntet med et lysorange hårbånd, en tilsvarende pynt ses under den lyse kjoles halsudskæring. Den lysorange farve går igen på tylærmerne som sløjfer. Margarita Teresa opvartes af sine hofdamer María Agustina de Sarmiento, der ses til venstre for hende. Hun rækker et gyldent fad med en lille orangerød kande til prinsessen. Hofdamens blik er rettet mod prinsessen, der ikke ænser hende, men synes at være i sin egen verden. Til højre for Margarita Teresa ses hendes anden hofdame Isabel de Velasco, der distret gør kompliment for prinsessen, hun ser ikke på hende, men ud i rummet. I gruppen i forgrunden ses til højre to hofnarre, de er dværge, den tyske María Bárbola, og den italienske Nicolasito Pertusato, der med sin venstre fod muntrer sig
med at vække den slumrende hund, der er en variant af en Mastiff. Bag den nejende hofdame ses anstandsdamen Marcela de Ulloa, der er placeret ved siden af en uidentificerbar person, formentlig en livvagt. I døråbningen står dronningens hofchef José Nieto. Om Nieto kommer eller går kan ikke bestemmes, begge dele kan være tilfældet, når man betragter benenes position på trappetrinnene. Han holder med højre hånd et gardin til side, bag hvilket der ses et kraftigt lys, en dybde, en evighed, et perspektivisk forsvindingspunkt. Nieto kan kun ses af kongeparret, der ser sceneriet fra beskuerens synsvinkel.
Til venstre i billedet ses Velázquez selv i færd med at arbejde på et kæmpelærred. Han bærer Santiago (Skt. Jakobs) Ordenen, som han først modtog i 1659, tre år efter billedet var afsluttet. Kong Filip 4. beordrede ordenen tilføjet efter Velázquez's død. En anekdotisk beretning vil vide, at kongen selv malede ordenen på kunstnerens dragt. I bæltet hænger nøgler symboliserende hans titel af kammerherre. I sin venstre hånd holder han en palet og pensler. På paletten ses de farver, der indgår i billedet, orange, hvid og sort. I sin højre hånd holder han den pensel, som er i brug. Det store lærred, der støttes af et staffeli skaber intimitet med sin skråtstillede placering i venstre yderste billedhalvdel. Rummet lukker sig om sig selv, fem personer, maleren, prinsessen, Nieto, den nejende hofdame og dværgen ser ud i det rum, de befinder sig i, formentlig på kongeparret, der står foran dem og bliver portrætteret af Velázquez.
Billedet kan betragtes som værende et portræt i portrættet forstået på den måde, at det arrangerede sceneri med gruppen omkring prinsessen (der kan have kedet sig bravt og opmuntres af at overvære portrætteringen) er det ene portræt, og det andet portræt er det, der er under tilblivelse. Velázquez skildrer således det, der foregår foran kongeparret, der udenfor billedrummet står modeller for ham til et dobbeltportræt. Den amerikanske kunsthistoriker Horst Waldemar Janson (1913-1982) mener, at spejlbilledet af kongen og dronning er fra det lærred Velázquez arbejder på, og som er skjult for beskueren. Andre iagttagelser går på, at lærredet er i et for stort format i forhold til Velázquez' øvrige portrætter, og derfor ikke er det kongelige dobbeltportræt, men et andet maleri, der er under udførelse. "Las Meninas" indeholder det eneste kendte dobbeltportræt af kongeparret udført af Velázquez.

"The Family of Philip IV, or Las Meninas" (The Ladies-in-waiting), 1656, by Diego Velázquez, The Prado Museum. The painting's colour scheme, the contrast between light and dark, clair-obscur, and the realistic details are inspired by the Italian Baroque painter Caravaggio. The scene is a high ceilinged room in the Alcázar (citadel) of Madrid, presumably Velázquez's studio. The room is unfurnished. The walls are decorated with paintings, of which the two on the rear wall are identified as Velázquez's reproduction of Peter Paul Rubens' paintings "Minerva Punishing Arachne" to the left, and "Apollo's Victory over Marsyas" to the right. At first glance the painting can be seen as a genre painting in Baroque style, as a scene of everyday life at the Spanish Court. However the work is more complex than is generally believed, and it consists of a higher degree of delicacy, balance and refined brush strokes than the contemporary Dutch genre paintings. The figures in Velázquez' painting act unnaturally in the setting and are unnaturally lighted. The essential differences between the Baroque painting and the genre painting are the new intensity and an increased psychological characterization of persons. On the one hand the painting is a snapshot; on the other, a scene setting planned in careful detail. The group portrait shows the royal family and its staff. At the same time the most important portrayals are that of the Infanta, Velázquez' self-portrait and the portrait of the dwarf wearing a dark blue court dress. The other figures are staffage and fellow players rather than portraits. The scene is observed by King Philip IV (1605-1665) and Queen Mariana of Austria (1634-1696) depicted in the mirror. In all eleven figures and a dog form part of the painting, some of them look at the viewer, others act in their own universe.
The central figure in the painting is the five year old Infanta Margarita Teresa (1651-1673), daughter of Philip IV. Her left cheek is restored, because it was injured when the castle burned down in 1734. At the age of fifteen she married Leopold I, the Holy Roman Emperor, and died at the age of twenty-one weakened by childbirths and miscarriages. Margarita Teresa's long blond hair is decorated with a light orange bow, which is similar to the decoration of her dress. The light orange colour is repeated in the sleeve bows. The Infanta is served by her ladies-in-waiting, to the left María Agustina de Sarmiento
handing her a golden salver with an orange red jug. María Agustina looks at the Infanta, who pays no attention to her, but seems to be in a world of her own. To the left is the maid-in-waiting Isabel de Velasco, who absent-mindedly curtsies to the Infanta. Among the figures in the foreground are two court jesters, they are dwarfs, the German María Bárbola, and the Italian Nicolasito Pertusato, who tries to wake the sleeping dog with his left foot. The dog is a kind of Mastiff. Behind the curtseying maid is Margarita's chaperone, and next to her an uindentified man, presumably a bodyguard. In the doorway stands the private secretary to the Queen José Nieto. It is not possible to say if Nieto is leaving or coming, both can be the case looking at the position of his legs on the steps. With his left hand he is pulling a curtain aside. Behind the curtain is a sharp light, a depth, an eternity, a vanishing point. Only the King and Queen can see him, they are looking at the setting from the spectator's point of view. to the left Velázquez has portrayed himself working on a large canvas. The emblem of the Order of Santiago (St. James) decorates his dress. He was awarded the honor in 1659, three years after completing the painting. An anecdote says that the king himself added the emblem after Velázquez's death. From his belt hang keys symbolizing his title of Lord-in-Waiting. He holds his palette and paint-brushes in his left hand. The colours on the palette, orange, white and black, are the colours used in the painting. In his left hand he holds the brush which he is using. The huge canvas supported by an easel creates intimacy with its oblique placement. Five persons, the painter, the Infanta, Nieto, the curtseying waiting-maid and the dwarf are looking at the royal couple in front of them. The painting is a portrait in a portrait. The arranged scenery, the group around the Infanta is one portrait, the other is under construction. Velázquez portrays what is going on in front of the King and Queen, who stand outside the painting posing for the artist. The theory of the American art historian Horst Waldemar Janson (1913-1982) is that the reflection of the royal couple comes from the canvas Velázquez is working on. Other observations of the painting are e.g. that the canvas size is too big compared to other portraits by Velázquez, therefore it is not the royal double portrait which is under construction. "Las Meninas" contains the only known double portrait of the King and Queen executed by Velázquez.
 
  Velázquez' "Kristus på korset", ca. 1632

Billedet er et af Velázquez' få religiøse billeder sammenlignet med hans produktion af portrætter. Det viser hans inspiration fra den Venetianske skole, som han har bragt til perfektion på sin egen måde. Billedet er betegnet som værende den mest perfekte skildring af Kristus. Et himmelsk lys falder på Kristi legeme. Han fremstår med en fysisk styrke, en menneskelig fuldkommenhed, som den der er stærkere end døden. Der er ingen pinefuld lidelse at spore, der er stilhed og ensomhed i den mørkeste nat i Jesu liv.

"Christ on the Cross", c 1632, by
Diego Velázquez, Prado Museum. In comparison with his production of portraits he painted few religious pictures. This painting of Christ on the cross shows the influence of the Venetian School, which he has brought to perfection in his way. The painting has been described as the most perfect representation of Christ. A sublime/heavenly light falls on the body of Christ. He is represented with physical strength, a human perfection (which Neoplatonists believed in), as the one who is stronger than death. No painful suffering exists in the painting, only stillness and loneliness in the darkest night of of Christ.
 
Goya spansk romantisk hofmaler på Prado
1 Francisco José de Goya y Lucientes (1746-1828), spansk romantisk hofmaler og krønikeskriver. Skulpturen er placeret i
San Lorenzo de
El Escorial.
Sculpture in San Lorenzo de
El Escorial showing the Spanish Romantic court painter and chronicler Francisco José de Goya y Lucientes (1746-1828).
2 "3. maj 1808 i Madrid: henrettelse på Príncipe Pío bjerget" 1814, af Francisco Goya, Prado Museet. Kejser Napoleon 1. invaderede Spanien i 1808. Spanierne var utilfredse med kongen, Napoleons bror Josef Bonaparte, derfor udbrød der oprør overalt i Spanien, og i maj kom oprøret i Madrid. Spanske oprørere dræbte mange franske soldater, og franskmændenes reaktion herpå var, den 3. maj, at henrette tusinder af spanske civile og oprørere. Mange spaniere, herunder Goya, havde håbet på at franskmændenes tilstedeværelse ville have medført liberale reformer og ikke terrorkrig, og i sin skuffelse herover malede Goya dette billede, hvor fokus er på det politiske tyranni. I billedet ses henrettelsen af en spansk oprørsgruppe. Han har portrætteret sine landsmænd som martyrer.
 
"Goyas maleri viser én blandt talrige scener, hvor endnu flere hundrede indfødte blev mejet ned på den blotte mistanke om ikke at være franskvenlig"

Citat fra David Gress' artikel "Tres de mayo". Læs hele artiklen klik her.


"The 3rd of May 1808 in Madrid: the executions on Príncipe Pío hill", 1814, by Francisco Goya. Prado Museum. Napoleon I of France invaded Spain in 1808. The Spanish people wertr discontented with the new king, Napoleon's brother Joseph Bonaparte, so everywhere in Spain rebellions broke out. In May the people of Madrid rose up against the French occupation. Many French soldiers were killed by the Spanish rebels, and the French army's reaction to this was to execute thousands of Spanish civilians and rebels. Many Spaniards, including Goya, had hoped that the French invasion would bring liberal reforms to the country and not terror. In disappointment at this Goya painted "The 3rd of May 1808" focusing on political tyranny. The motif shows the execution of Spanish rebels. He has portrayed his countrymen as martyrs.

3 "Saturn fortærer den ene af sine sønner" omkr. 1819-23, af Francisco Goya, Prado Museet.
"Saturn Devouring one of His Sons", about 1819-23, by Francisco Goya, Prado Museum.
 
Dürer, Bosch & Tizian på Prado
1 "Selvportræt som 26-årig", 1498, af Albrecht Dürer, Prado Museet.
"Self-Portrait at 26", 1498, by Albrecht Dürer, Prado Museum.
2 "Lysternes have", ca. 1504, af Hieronymus Bosch, Prado Museet.
"The Garden of Earthly Delight"
, ca. 1504, by Hieronymus Bosch, Prado Museum.
3 "Kejser Karl 5. til hest", 1548, af Tizian/Titian, Prado Museet.
"Emperor Charles V on Horseback", 1548, by Tizian/Titian, Prado Museum.
 
1 CaixaForum indviet 13. februar 2008, er et museum for moderne kunst tegnet af de schweiziske arkitekter Herzon & Meuron, der for Caixa Fonden (La Caixa d'Estalvis i Pensions de Barcelona, sparekasse og finansinstitut) har forvandlet et elværk fra 1899 til et kulturcenter. Museets eksteriør indeholder en opretstående have med 15000 planter.
CaixaForum, inaugurated on February 13, 2008, is a museum of contemporary art designed by the Swiss architects Herzon & Meuron, who for the Caixa Foundation have converted a power station from 1899 into a cultural center. The exterior contains a vertical garden of 15000 plants.
2-3 La Caixa Spaniens største sparekasse/La Caixa, Spain's biggest savings bank.
 
 
Dronning Sofia Museet (Museo Nacional Centro de Arte Reina Sofía)
Picassos "Guernica" hænger i museet
Joan Miró Picasso's Guernica
Dronning Sofia Museet (Museo Nacional Centro de Arte Reina Sofía). Det spanske nationalmuseum for 1900-tals kunst indviet i 1992. Kunstnere som Picasso (Guernica), Dalí, Gris, Miró, Tàpies og mange andre betydningsfulde mestre er repræsenteret i samlingen. Om Picasso, se kubisme, klik her.
Queen Sofia Arts Center (Museo Nacional Centro de Arte Reina Sofía). Spain's national museum of 20th century art inaugurated in 1992. Artists such as Picasso (Guernica), Dalí, Gris, Miró, Tàpies and many others of the greatest 20th-century masters are represented in the collection. About Picasso and Cubism, click here.
 
 
Drop Down Menu
 
  Dronningens gobeliner
Tapestries for HM The Queen
  Regenter
  PAS DE DEUX
ROYAL
  Kongelige portrætter
  Historiske krige
  Aarhus
  Marselisborg
Slot
Marselisborg
Palace
  Kongelige på frimærker
Royals on Stamps
  Bayeux tapetet
  København Copenhagen
  Sculpture by the Sea Aarhus
2009, 2011 2013, 2015
  Jelling
Monumenterne
  Kristne
højtider
  Danske julemærker
Danish

Christmas Seals
  Hjerl Hede
Hjerl Hede
Open Air
Museum
  Søby
Brunkulsmuseum
  Neoplatonisme
  Firenze
Florence
  Domkirken i
Pisa
The Field of Miracles Pisa
  Siena
  Dante
Alighieri
  Guareschi &
Don Camillo
  Rom
Rome
  Vittoriale
degli Italiani
  Milano
Milan
  Padova
Padua
  Palazzo Te
  Arquà Petrarca
  Schweiz
Switzerland
  Venedig
Venice
  Glasmuseet
på Murano
  Glasmuseet
Ebeltoft
  Berlin
  Jeff Koons
  New York
  Praglia abbedi
Praglia Abbey
  Barcelona
  Colonia Güell
  Madrid
  Victor Vasarely
  Frank O. Gehry Guggenheim
Bilbao
  Burgos  &  Pamplona
  Budapest
  Ægypten
Egypt
  Sans Souci, Potsdam
  Den danske kulturkanon
  Rosenholm Slot
Rosenholm Castle
  Kronborg Slot
Kronborg Castle
  Rafael/Raphael
  Rembrandt
  Vatikanstatens frimærker
  Prospektkort
  Leonardo da Vinci
  J.F. Willumsen
  Skagensmalerne
The Skaw Painters
  Glansbilleder
Scraps
  Michelangelo
  Dansk guldalder
Danish Golden
Age
  Den Gamle By
The Old Town, Aarhus
  Den Moderne By
The Modern
Town, Aarhus
 
Drop Down Menu