|
af bast af papirmorbærtræet, anvendes til raderinger. |
|
|
byggemateriale af cement armeret med rundjern, den
funktionalistiske arkitekturs foretrukne
materiale. |
|
|
Jesu stamtræ.
Jesse = Isaj. Motivet
Jesse rod er hentet fra Esajas'
Bog, 11,1: "Men der skyder en kvist fra Isajs stub, et skud
gror frem fra hans rod"
og 11,10: "På den dag skal Isajs rodskud stå som et banner for
folkeslagene; til ham
skal folkene søge, og
hans bolig skal være
herlighed."
Temaet i træloftet i Skt.
Michaels Kirke i
Hildesheim er Jesse rod. |
|
|
Jesus er en historisk person. Ifølge kristendommen
jødernes
Messias
og Guds søn.
Han blev undfanget ved
Helligånden og født i Betlehem af
Jomfru Maria, der var gift med tømreren Josef med hvem
fik hun andre børn. Jesus voksede op i landsbyen
Nazaret i Galilæa, et område i det nordlige Israel, og
talte formentlig
aramæisk. Han kaldes Jesus af Nazaret.
Formentlig var han tømrer. Som voksen, i en alder af 29
år, døbes Jesus af Johannes Døberen. Jesus udførte
mirakler så som at gå på vandet og helbrede syge. Han
fulgtes af 12 udvalgte disciple. Jesus blev ca. 33 år
gammel. Han døde på korset, opstod fra de døde og steg
til himmels. Se "Påske".
Hvordan Jesus så ud står der ikke
noget om i evangelierne. I billedkunsten ses han som:
Jesusbarnet, hvor han er nøgen,
i svøb eller med lændeklæde og med glorie.
Den
voksne Jesus er som
regel afbildet med langt hår og skæg (ses også skægløs)
iført kjortel og sandaler og er barfodet.
I korsfæstelsesscener ses Jesus
med tornekrone og kun iført lændeklæde. |
Ifølge traditionen blev
Jesus født natten mellem den 24. og 25. december i år 1.
År 0 eksisterer ikke.
Imidlertid er der blandt forskere ikke enighed om
hverken Jesu fødselsdato eller fødselsår.
Fastsættelsen af Jesu fødselsdag kan måske skyldes at
kirken ønskede at udkonkurrere
vikingernes
vintersolhvervsfest i slutningen af december, hvor man
fejrede at dagene nu blev lysere og man drak jól,
skålede for guderne og et godt nyt år (ordet "jul"
stammer formentlig fra "jól" = drejning). Romerne havde
en tilsvarende midvinterfest i slutningen af december.
|
Acheiropoietos (gr. et ikke af menneskehånd
skabt billede), et mirakuløst billede skabt ved
guddommelig indgriben.
Mirakuløse billeder af Kristus: |
- |
Jesu ligklæde. I kirken
Santa Croce in Gerusalemme i Rom
findes en kopi af
Jesu ligklæde (det antagede originale findes i
katedralen i Torino) som var det klæde Jesus blev
svøbt i, da han blev gravlagt. På klædet anes
Jesu ansigtstræk. Ligklædet (4m langt 1m bredt)
viser for- og bagsiden af en mand, der har lidt
en torturdød, der ses sårmærker, der minder om
Kristi død på korset. |
- |
Veronikas
svededug. Veronika, ikke nævnt i Bibelen, er
ifølge legenden en kvinde som stod i
menneskemængden langs Via Dolorasa på Langfredag
for at se Jesu korsvandring. Hun tørrede blod,
sved og støv bort fra Jesu ansigt, som satte
aftryk på dugen.
I den romersk-katolske kirke er svededugen et
skattet relikvie, der er opbevaret i
Peterskirken
i Rom og vises frem ved særlige lejligheder. Se
"Påske".
Den latinske tekst
på billedet under tornekronen: "Dedi genas meas
vellentibus. Faciem meam conspuentibus." (Jeg
gav mine kinder til dem, der hiver [skæg], mit
ansigt til dem, der bespytter). |
- |
Mandylion (helligt klæde)/Kristusbilledet
fra Edessa. Legenden fortæller
at Kong Abgar 5. Ukama af Edessa i
den romerske provins i Syrien havde
en brevveksling med Jesus. Kongen
havde hørt om Jesu mirakuløse
helbredelser og inviterede ham til
Edessa dels for at blive kureret af
Jesus for sin sygdom, formentlig
spedalskhed, og for at beskytte
Jesus mod jødernes fjendtlighed.
Jesus glædede sig over at kongen
troede på ham uden at have set ham,
men kunne ikke tage imod hans
invitation, fordi han måtte fuldføre
sine opgaver på jord og stige op til
sin himmelske fader, som havde sendt
ham og ville herefter sende en af
sine disciple til Kong Abgar. Af
disciplen fik kongen overbragt et
klæde fra Jesus med et aftryk af
hans ansigtstræk fremkommet ved, at
Jesus havde presset klædet mod sit
ansigt. Ved synet af portrættet blev
kongen helbredt for sin lidelse.
Mandylion fra Edessa er i Pavens
private Matilda kapel i Vatikanet.
|
|
Immanuel betyder
Gud med os
GT, Esajas' bog 7, 14-15: "Se,
den unge kvinde skal blive med barn og føde
en søn, og
hun skal give ham navnet Immanuel".
Navnet Immanuel betyder
Gud med os,
det er ikke et personnavn. Jomfru Maria skal
føde en søn, og det skal hun se som et tegn
på, at Gud er med os, altså navnet indikerer
Jesu rolle, at bringe Guds nærvær til
mennesket. Jesus kom for at leve
som Gud i menneskelig skikkelse. Med
syndefaldet havde Satan i skikkelse af en
slange (Johannes' Åbenbaring 12,9) fået magt
over menneskene da han lokkede Adam og Eva
til at overtræde Guds udtrykkelige bud. Som
menneske tog Gud alverdens synder på sig. |
|
Jesu hellige hjerte
Jesu hjerte er symbol på hans kærlighed til
og lidelse for menneskene. I alterbilledet i
Skt. Lucias og Skt. Apollonias kapel i
Domkirken i Lugano ses på Jesu
kjortel hans
blottede brændende og blødende hjerte
omgivet af det guddommelige lys og med
lidelsens symboler, som tornekronen, korset
og ar fra lansestikket der gennemborede
Kristi side og hans hjerte. Hjertet
"brænder" som symbol på Jesu
brændende
kærlighed/Guds fuldkomne kærlighed til os.
Jesu Hjertefest blev indstiftet af Den
Katolske Kirke i 1765.
Se
kristne højtider.
|
|
Jesu
korsbanner, rødt kors på hvid
bund, svt. Skt. Georgs korsbanner, der har
været Englands nationale flag siden
middelalderen. Jesus afbildes ofte med
korsbanner ved nedfarten til dødsriget og
ved opstandelsen. |
|
|
|
|
"Jesu hellige hjerte",
Skt. Lucias og Skt.
Apollonias kapel,
San Lorenzo, Lugano. |
|
|
|
Charlotte
Rørth, "Jeg mødte Jesus - Bekendelser
fra en modvilligt troende", udkommet 2015.
En medrivende bog, hvor den danske
journalist fortæller om hvordan, der blev
vendt op og ned på hendes liv, da hun sad på
en bænk i et sakristi bag et kapel i en
spansk by og Jesus viste sig for hende. |
|
|
unge belgiske malere. En kunstnergruppe grundlagt 3.
juli 1945. Den
hollandsk/belgiske
kunstner
Jan
Cox var en af gruppens grundlæggere.
Gruppen havde ikke nogen fælles stil, men repræsenterede
alt fra postekspressionisme til den abstrakte kunsts
mange udtryksformer. |
Belgian group of avant-garde artists, the group got
great influence on Belgian art.
Jan
Cox was one of the founders of "La
Jeune Peinture Belge". |
|
|
virkede
i øde
områder
ved
Jordanfloden,
han
døbte
Jesus,
som var
hans
fætter,
og
banede
vejen
for
ham. Matthæus
3,
11: "Jeg
døber
jer med
vand til
omvendelse;
men han,
som
kommer
efter
mig, er
stærkere
end jeg,
og jeg
er ikke
værdig
til at
bære på
hans
sko. Han
skal
døbe jer
med
Helligånden
og
ild".
Johannes
Døberen
var en
barsk
person,
han
revsede
autoriteterne
for
deres
mangel
på
fromhed. Han
gik i
rette
med landsfyrsten Herodes
Antipas (søn
af
Herodes
den
Store), der til
trods
for, at
han var
gift,
ville
gifte
sig med
sin bror
Philips
hustru Herodias (mor
til
Salome),
men
Herodias
ville
ikke
finde
sig i,
at
Johannes
Døberen
angreb
hendes
og
Herodes'
moralbegreber,
hvorfor
Johannes
blev
lænket
og sat i
fængsel,
og helst
ville
hun have
ham
slået
ihjel.
Lejligheden
til at
komme af
med
Johannes
Døberen
bød sig
ved
Herodes'
fødselsdagsfest:
Markus
6, 22:
Da kom
Herodias'
datter [Salome]
ind og
dansede,
og hun
betog
Herodes
og hans
gæster.
Kongen
sagde
til
pigen:
"Bed mig
om, lige
hvad du
vil, og
jeg vil
give dig
det!",
og hun
fulgte
sin
mor Herodias
råd og
svarede: |
|
|
|
|
|
|
"Johannes
Døberen", 1337-42, Statens
Museum for Kunst. |
|
"Jeg
ønsker,
at du
straks
giver
mig
Johannes
Døbers
hoved på
et fad." (Markus
6, 25).
I
kunsten
ses
Johannes
Døberen
med
lammet
og iført
kamelhårskappe. Lammet
er
symbolet
på Guds
Lam
(Agnus
Dei =
Kristus),
der blev
slagtet
for
menneskets
synder. |
|
Sankt Hans Dag er
24. juni, og er Johannes Døberens
fødselsdag - den 24. juni er der
et halvt år til juleaften, hvor Jesu
fødselsdag fejres. Johannes Døberen (hvis
fødselsdag var helligdag til 1770) fejres
fordi, han er en vigtig person, han døber
Jesus og forkynder hans komme som
Messias/frelseren. Johannes Døberen er
overgangen til det, som kommer. Således er
også den gamle hedenske tradition Sankt Hans
Aften, den 23. juni, en overgang, dvs.
vågeblusset/Sankt Hans Bålet tændes fordi
aftenen er en overgang til noget nyt, til
mørkere tider, og ilden skulle holde
ondskaben væk, for netop denne aften var det
overnaturlige på spil, bl.a. var
hekse særligt
aktive og frygtede ild, de blev oprindeligt
ikke brændt på bålet men skræmt væk og fløj
formentlig til
Bloksbjerg
til det årlige møde med Djævelen. Det er
først i begyndelsen af 1900-tallet at en
heksefigur blev anbragt på toppen af bålet.
|
|
|
Jesu
mor.
|
Bebudelsen af Jesu fødsel,
Lukasevangeliet 1,26-38:
"Da
Elisabeth [Johannes Døberens mor] var i sjette måned,
blev
englen Gabriel
sendt fra Gud til en by i Galilæa, der
hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en
mand, som hed Josef og var af Davids hus.
Jomfruens navn var Maria.
Og englen kom ind til hende og hilste
hende med ordene: "Herren er med dig, du benådede!" Hun
blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad
denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: "Frygt
ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal
blive med barn og føde en søn, og du skal give ham
navnet Jesus.
Han
skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud
Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal
være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal
ikke være ende på hans rige." Maria sagde til englen:
"Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen
med en mand." Englen svarede hende: "Helligånden
skal komme over dig, og den Højestes kraft skal
overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født,
også kaldes helligt, Guds søn.
Også din slægtning Elisabeth har
undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man
siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet
er umuligt for Gud." Da sagde Maria: "Se, jeg er Herrens
tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!" Så forlod
englen hende." |
Navnet Jesus
(gr.
Iesous
hebraisk
Jeshúa)
betyder "Gud
er frelse". |
GT, Esajas' bog 7,
14-15: "Se,
den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og
hun skal give ham navnet Immanuel".
Navnet Immanuel betyder
Gud med os, det er ikke et personnavn. Jomfru Maria
skal føde en søn, og det skal hun se som et tegn på, at
Gud er med os, altså navnet indikerer Jesu rolle, at
bringe Guds nærvær til mennesket. Jesus kom for at leve
som Gud i menneskelig skikkelse. Med syndefaldet havde
Satan i skikkelse af en slange (Johannes' Åbenbaring
12,9) fået magt over menneskene da han lokkede Adam og
Eva til at overtræde Guds udtrykkelige bud. Som menneske
tog Gud alverdens synder på sig. |
Jomfru
Maria = den 2. Eva
eller den nye Eva.
Hvad Eva bandt med sin vantro, løsnede Maria ved sin
tro. Umiddelbart hinandens modsætninger og alligevel
ikke, da Maria skal virkeliggøre den plan Gud havde
med Eva.
Maria er den nye Eva, da hun i Bebudelsen af Jesu
fødsel, Lukas, 1,38 siger:
"Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig
efter dit ord!"
Så forlod englen hende.", da begyndte hele
frelsesprocessen. |
Mater Dolorosa (smertens moder). Syv sværd gennemtrænger Jomfru Marias sorgfulde hjerte. De syv svær refererer til de syv smertefulde begivenheder
i Jomfru Marias liv. |
|
1 |
Den hellige Simeons profeti: "Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges - ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge - for at mange hjerters tanker kan komme for en dag." (Lukas 2, 34-35) |
2 |
Flugten til Egypten fra Herodes' Barnemord i Betlehem
Da de var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef og siger: "Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten, og bliv dér, indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter barnet for at slå det ihjel." Og han stod op, og mens det endnu var nat, tog han barnet og dets mor med sig og drog til Egypten. Og dér blev han, indtil Herodes var død, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: "Fra Egypten kaldte jeg min søn." (Matthæus 2, 13-15) |
3 |
Jesus forsvinder og eftersøges i tre dage og findes i templet.
Den tolvårige Jesus i templet. Hvert år tog Jesu forældre til Jerusalem til påskefesten. Også da han var blevet tolv år, drog de derop, som det var skik ved festen. Da påskedagene var omme, og de skulle hjem, blev drengen Jesus i Jerusalem, uden at hans forældre vidste det. I den tro, at han var i rejsefølget, kom de en dags rejse frem og ledte efter ham blandt familie og bekendte. Da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem for at lede efter ham dér; og efter tre dage fandt de ham i templet, hvor han sad midt blandt lærerne, lyttede til dem og stillede dem spørgsmål. Alle, der hørte det, undrede sig meget over hans indsigt og de svar, han gav. Da forældrene fik øje på ham, blev de slået af forundring, og hans mor sagde til ham: "Barn, hvorfor gjorde du sådan mod os? Din far og jeg har ledt efter dig og været ængstelige." Men han sagde til dem: "Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?" (Lukas 2, 41-50)
|
4 |
Jomfru Maria møder Jesus, da han er på vej til Golgata. |
5 |
Korsfæstelsen af sin søn.
Men ved Jesu kors stod hans mor, hans mors søster, Maria, Klopas' hustru, og Maria Magdalene. Da Jesus så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede, sagde han til sin mor: "Kvinde, dér er din søn." Derpå sagde han til disciplen: "Dér er din mor." Fra den time tog disciplen hende hjem til sig.
(Johannes 19, 25-27) |
6 |
Korsnedtagelsen, Pietà (Jomfru Maria med Jesu afsjælede legeme). |
7 |
Gravlæggelsen.
|
|
|
|
|
|
er en katolsk
skik, der der går tilbage til Franciskanerordenens
stifter
Frans af Assisi
(1181-1226). Han havde
besøgt Det hellige land, hvor han havde set, hvor
Jesus blev født, og det inspirerede ham til
juleaften i 1223 at skabe en krybbescene i en hule i
bjergbyen Greccio i Italien for at fejre Jesu
fødsel. Frans af Assisis ønske var at hjælpe
mennesker til bedre at erindre de fattige
omgivelser, hvor Jesus var født, og at gøre den
vidunderlige begivenhed, inkarnationen, hvor
Jesus/Gud blev menneske, mere virkelig. |
|
|
|
|