|
Habemus Papam |
Vi har en pave.
Det er tradition, at når paven er død, så
ophæves hans pavestatus. Camerlengoen, pavens
hushovmester, banker på den afdøde paves pande med en
lille sølvhammer og udtaler pavens døbenavn (og ikke
pavenavn) tre gange. Således sikres, at paven er død, og
handlingen symboliserer, at han i himlen er en
almindelig person i og med hans hellige status som
Apostlens Peters efterfølger som Kristi stedfortræder
ophæves.
Pave Johannes Paul II.
Den 16. oktober 1978 valgtes den polske kardinal og
ærkebiskop Karol Wojtyła (1920-2005) til pave, han
ønskede pavenavnet Johannes Paul II. Karol Wojtyła
blev født i Wadowice nær Krakow i Polen den 18. maj
1920, og han døde den 2. april kl. 21.37 2005 i sin
lejlighed i Vatikanet i Rom.
"Vores hellige fader er vendt hjem til
sin faders hus" blev meddelt umiddelbart efter pave
Johannes Paul II's død til over 60.000 mennesker på
Peterspladsen af ærkebiskop Leonardo Sandri. De
forsamlede klappede i respekt for den afdøde pave og
Roms kirkeklokker ringede. Forud for begravelsen lå den
balsamerede pave på lit de parade (paradeseng) i
Peterskirken, så de mange pilgrimme, der var strømmet
til Rom, fik mulighed for at sige paven et sidste
farvel. Den 8. april blev paven stedt til hvile i
gravkapellet i Skt. Peters Basilika under Berninis
Tabernakel, højalteret. Med i den simple kiste af
cedertræ dekoreret med en stiliseret udgave af pavens
våbenskjold havde paven dokumenter med til eftertiden
samt jord fra sit fødeland. Millioner af mennesker,
herunder statsoverhoveder, konger og dronninger deltog i
begravelsesceremonien, der foregik på Peterspladsen, det
lukkede uderum omsluttet af Berninis kolonnade. Den
rettroende pave (var imod bl.a. praktiseret
homoseksualitet, abort, prævention og skilsmisse) og
leder for over en milliard katolikker verden over
spillede en væsentlig rolle i kommunismens sammenbrud i
Europa. Han var en mediefortrolig, folkelig og
karismatisk person, der også vil blive husket som "Den
Rejsende Pave.
Han besøgte ofte sit hjemland Polen, hvor han støttede
Polens antikommunistiske bevægelser moralsk og
økonomisk. Han søgte et gennembrud mod den russiske
ortodokse kirke hvilket ikke lykkedes. Paven var udsat
for mordforsøg i 1981 på Peterspladsen i Rom og senere i
Portugal. Den dømte for attentatet i 1981 fik besøg af
paven i sin fængselscelle. Paven tilgav sin
attentatmand.
Kardinal Eduardo Martinez Somalo var i 2005 den person,
der stod i spidsen for forberedelserne, der går forud
for at en ny pave kan vælges. Den forsamling, der vælger
paven, kaldes konklavet, af latin "cum clave" (med
nøgle), idet deltagerne låses inde. Konklavet bestod i
2005 af 115 stemmeberettigede kardinaler fra 52 lande,
der mødtes i Vatikanet i "Casa Santa Maria" ni dage
efter pavens død. Forhandlingerne indledtes, og
kardinalerne blev isoleret fra omverdenen. Under et
konklave må de sammenkaldte kardinaler ikke læse aviser,
se tv, høre radio, tale i mobiltelefon eller bruge
Internettet. Konklavet mødes to gange daglig i Det
Sixtinske Kapel med
Michelangelos freskoudsmykning. Kardinalerne skal
stemme ved hvert møde, men hvis der ikke er flertal for
nogen kandidat, bliver stemmesedlerne brændt tilsat et
kemikalie, der gør røgen, der strømmer ud af en lille
skorsten synlig fra Peterspladsen, sort. Når der engang
opnås flertal, brændes stemmesedlerne uden
tilsætningsstoffer. Den hvide røg viser, at en ny
pave er valgt: "Habemus papam" (vi har en pave),
og Peterskirkens klokker ringer. Den nye pave, der
modsat tidligere nyvalgte paver skal være under 80 år,
er den 265. pave. Af de i 2005 183 kardinaler var de 115
under 80 år og dermed både stemme- og valgberettigede.
Af pave Johannes Paul II's testamente fremgik, at han
have haft planer om at træde tilbage, da han fyldte 80
år.
Den 19.04.2005 steg den hvide røg op fra Det Sixtinske
Kapels skorsten. Den nye pave var Joseph Ratzinger, der
valgte pavenavnet
Benedikt XVI (1927-2022). Han abdicerede
i 2013 og var herefter pave emeritus (pensioneret pave).
Han efterfulgtes af kardinal Jorge Mario Bergoglio fra
Argentina (f. 1936), der valgte pavenavnet Frans.
|
Hagia Sofia |
udtales "Eja Sofia", betyder den hellige visdom,
byzantinsk katedral i Istanbul (Konstantinopel), opført
532-537.
|
Hallekirke |
|
helgen |
lat. sanctus, hellig. Ifølge den
katolske tro en afdød kristen person, som har
lidt martyrdøden eller som efter et
helligt liv på jord er optaget i
Guds rige uden at gå gennem
skærsilden.
Helgenerne kan gå i forbøn hos Gud, det vil sige bede på en anden persons vegne. For at en afdød kan helgenkåres kræves, at den pågældende på forbøn har udvirket tre mirakler, som efterprøves nøje. Har en afdød levet et eksemplarisk kristenliv uden dog at udvirke mirakler, kan han eller hun
saligkåres. Mange saligkårede bliver senere
helgenkåret.
Under Romerrigets
kristenforfølgelserne (64
e.Kr. under kejser Nero -
313 e.Kr. hvor kejser
Konstantin udstedte Milano-ediktet,
der legaliserede kristedommen) blev
en person alene helgen ved at lide
martyrdøden, dvs. dømt til
døden for at stå fast på sin kristne
tro.
|
|
|
ægyptisk kristen
munk og eneboer (251-356).
Han var ud af en rig familie
og mistede sine forældre, da
han var omkring 18 år og fik
ansvaret for sin yngre
søster. En åbenbaring førte
til, at han gav sin jord og
penge væk og fik sin søster
anbragt i et hus for
jomfruer (det første
nonnekloster) og selv drog
han ud i ørkenen, hvor han
levede som eneboer og asket.
Ørkenen var Djævelens og de
onde ånders domæne, og
Antonius måtte stå imod
mange af Djævelens
fristelser og pinsler, så
som erotiske forestillinger
og urene tanker, som han
fordrev med bønner. Djævelen
skræmte ham ved at vise sig
for ham i forskellige
skikkelser, blandt andet som
en kvinde og som vilde dyr
og som krybdyr, og gav
grusomme lyde fra sig.
Fristelserne varede i 10 år.
Omkring år 305 opgav Antonius sin
ensomhed og vejledte de
disciple, der havde samlet
sig omkring ham og
grundlagde sit første
kloster i Fayum, hvor han
ikke selv boede, men kom af
og til. Han blev eneboernes
åndelige fader og indførte
munkedragten og anses for
grundlægger af munkevæsenet.
Relikvierne af Antonius den
Store (kranium og
benknogler) findes i kirken
Skt. Trophime i Arles.
Antonitterordenen blev grundlagt i Frankrig
omkring 1095 som et hospitalsbroderskab, og
Antonittermunkene tog sig af ofre for Skt.
Antonius' ild (se nedenfor).
Isenheimeralteret, 1512-16, af Matthias
Grünewald er udført til antonitterklostret i
Isenheim. |
|
|
Skytshelgen
|
for husdyr, epidemier,
sygdomme, pest og brand m.m.
Påkaldtes mod sygdommen Skt.
Antonius' ild (i Danmark kaldet "Sortekorn"),
der var en dødelig sygdomsepidemi, der hærgede i
middelalderen, og som forvandlede en persons
fingre og tæer til sorte stumper (koldbrand) og
gjorde vedkommende gal. Sygdommen, der senere
blev identificeret som en svampeinfektion
forårsaget af meldrøje (giftig svamp, der lever
som parasit på bl.a. korn). |
|
|
Attributter
|
Antoniuskors eller
Taukors (se
korstyper). En klokke og et svin. Klokken
anvendte eneboerne til at skræmme Djævelen bort,
og senere anvendte munkene klokken til at hænge
om halsen på deres Antoniusgrise. |
|
|
|
(200?-306?). Hun er en af
de 14 nødhjælpere.
Barbara var datter af en rig hedning kaldet Dioscorus,
der havde lukket sin datter inde i et tårn for
at beskytte hende for verden udenfor. I
hemmelighed var hun blevet kristen og afslog et
ægteskab arrangeret af faderen. Faderen skulle
på rejse og forud herfor beordrede han, at et
badehus skulle bygges til hende. I faderens
fravær fik Barbara tre vinduer, i stedet for de
planlagte to, sat i bygningen som symbol på Den
Hellige Treenighed. Da
faderen vendte tilbage fra sin rejse vedkendte
hun sig at være kristen. Faderen trak sit sværd
for at dræbe hende, men hendes bønner skabte en
åbning i tårnvæggen, og hun blev på mirakuløs
vis ført til en bjergkløft, hvor to fårehyrder
vogtede deres flokke.
Dioscorus, der forfulgte sin datter, blev
standset af den første hyrde, men den anden
hyrde bedrog hende og
blev forvandlet til sten og hans flok til
græshopper. Stillet for provinsens embedsmand Martinianus,
blev Barbara tortureret men stod ved sin tro. Om
natten blev det mørke fængsel badet i lys og nye
mirakler forekom. Hver morgen var Barbaras sår
helede. Fakler
som anvendtes til at brænde hende slukkedes så
snart de kom nær til hende. Til sidst blev hun
dømt til døden ved halshugning. Hendes far
udførte selv dødsstraffen. Som straf herfor blev
han ramt af et lyn på sin vej hjem, og hans
legeme opslugtes af flammer. Barbara blev
begravet af den kristne Valentinus, og ved
hendes grav forekom mirakler.
Freske af Barbara ses i
Aarhus Domkirke. |
|
|
Skytshelgen
|
for matematikere,
artillerister, tårne og fæstninger og
bygningsarbejdere og håndværkere.
|
|
|
Attributter
|
fangetårn og
palmegren.
Palmegrenen ses som attribut hos martyrer
symboliserende åndens sejr over kødet (jf. også Palmesøndag). |
|
|
|
(1303-1373).
Allerede som barn modtog Birgitta åbenbaringer
om Jomfru Maria og Kristus. I
1346 grundlagde hun Birgittinerordenen/Den
Hellige Frelsers Orden
hvis motto er "Amor Meus Crucifixus est" (min
kærlighed er korsfæstet eller min kærlighed er
den korsfæstede).
Kirkesproget var latin, men Birgitta indførte
prædiken på modersmålet.
Birgittinerordenens krone er et hvidt kors og 5
røde cirkelformationer og symboliserer Kristi
tornekrone og hans fem vunder.
Vadstena Kloster i Sverige er
ordenens moderstiftelse.
Skt. Birgittas
"Åbenbaringer" blev nedskrevet på latin af
prioren for Alvastra cistercienserkloster Peter
Olovsson. (Engelsk
oversættelse af bog 1-3 ved Denis Searby).
|
|
Skytshelgen
|
for pilgrimme, for læger,
for en fredelig død, for Sverige og for
Europa.
|
|
|
Attributter
|
bog
og pen, der refererer til hendes
nedskrevne åbenbaringer. |
|
|
Helgenkåret
|
eller
kanoniseret i 1391. I forbindelse med
kanoniseringen skrev
pave Bonifatius 9. "I disse sidste tider
har den himmelske vingårdsmand
besluttet, at noget godt også skulle
komme fra Norden, og således har han
kaldet en stærk kvinde fra det fjerne,
fra de yderste egne", fra "Stærke
kvinder i Herrens Vingård, Portræt af
Birgittinerindeklostret i Maribo",
Lisbeth Rütz, Katolsk Orientering,
05.09.2007. |
|
|
|
(d. 303). En legende
fortæller at Skt. Jørgen reddede en prinsesse
fra en drage:
Dragen boede i et hav foran en by i Libyen, den
krævede menneskeofre hver dag, og prinsessen fra
byen skulle føres til dragen og ofres. Ridder
Jørgen besejrede imidlertid dragen ved hjælp af
korsets tegn, hvorefter han gennemborede den med
en lanse. Prinsessen kunne nu lægge sit bælte om
halsen på dragen og trække den med sig ind i
byen, hvor
Skt. Jørgen dræbte den med et sværd
efter at kongen og alle hans folk havde ladet
sig døbe. Dragen skal i kristen symbolik forstås
som Djævelen. |
|
Freske af Skt. Jørgen og dragen,
Aarhus Domkirke. |
|
"Sct. Jørgen og
Dragen"/Dragespringvandet, 1986,
udført
af Sten Lykke Madsen for Bing og
Grøndahl, Store Torv, Holstebro. |
|
|
|
|
|
|
Skytshelgen
|
for bl.a. England
(St. George), Portugal og Genova.
Spejderbevægelsen. Korsriddere.
|
|
|
Attributter
|
rustning,
hvid hest, sværd, drage, Skt.
Georgskorset (rødt kors på hvid
baggrund), Englands flag. |
|
|
|
(Caterina
di Giacomo di Benincasa) (1347-1380).
Hun blev som lægsøster tilknyttet
Dominikanerordenen. Katarina modtog som barn
åbenbaringer omkring Kristus.
I
en af hendes åbenbaringer, som hun modtog som
7-årig, gav hun Jomfru Maria det løfte, at hun
ikke ville have nogen anden brudgom end hendes
søn Jesus Kristus, som hun elskede af hele sin
sjæl. "Kristus sagde i en mystisk vision til
Katharina af Siena, der også gælder alle os
andre: "Jeg er kærligheden, mit barn, men du vil
aldrig kunne forstå, hvad det vil sige, hvor
langt min kærlighed måtte gå, for du kender ikke
det bundløse dyb, den gemmer i sig. Tro mig, det
har ikke været en fornøjelse for mig at elske
dig." www.kristenblog.dk, 24.08.2007.
I en alder af 21 år beskrev hun
en oplevelse, som hun omtalte som hendes
"mystiske ægteskab med Kristus", og at hun blev
givet en ring af Kristi hud, men hævdede også at
ringen var usynlig.
I Siena er kirken
Basilica Cateriniana di San Domenico,
hvor Katarinas hoved opbevares som relikvie.
|
|
|
Skytshelgen
|
for Siena, Rom,
Italien og Europa. |
|
|
Attributter
|
sårmærker
(stigmata), kors, ring, lilje. |
|
Helgenkåret
|
eller
kanoniseret i
1461. |
|
|
|
(287-305). Under
kristenforfølgelserne først i 300-tallet
omvendte hun under en heftig meningsudveksling
50 filosoffer. Hun blev
tortureret ved at blive sat på et hjul med
pigge, hjulet knustes, men Katharina blev ikke
skadet og blev i stedet halshugget.
Hun er en af
de 14 nødhjælpere.
Caravaggio,
"Skt.
Katharina
fra Alexandria",
ca. 1597, Museum Thyssen-Bornemisza,
Madrid. |
|
|
|
Skytshelgen
|
for bl.a.
filosofiske studier og håndværkere. |
|
|
Attributter
|
hjul (hel
eller knækket), sværd, bog,
krone, palme. |
|
|
|
En
af
de 14 nødhjælpere.
Legenden fortæller at kæmpen
Reprobus (betyder den udstødte)
levede i Kanaans land, han ville tjene
den største konge, som han fandt. Kongen
jog Djævelen bort ved at korse sig, for
når han gjorde korsets tegn havde
Djævelen ingen magt over ham, hvorfor
Reprobus konkluderede,
at når kongen frygtede Djævelens magt,
måtte Djævelen være større end kongen,
og han ønskede at tjene Djævelen. Han
drog ud og fandt sin nye herre i
ørkenen. Djævelen viste sig at være
bange for korset, fordi det var på et
kors Kristus døde. Således måtte Kristus
være mægtigere end Djævelen, og Reprobus
ville nu tjene ham og gav sig igen på
vandring. Han mødte en eneboer, der
fortalte ham om en farlig flod, der
havde taget mange mennesker og sagde til
Reprobus, at han kunne tjene
Kristus ved på sine skuldre at bære
rejsende over floden. En nat var der
en dreng,
der bad om at blive båret over. Reprobus
tog drengen på skuldrende og med sin
stav i hånden gik han ud i floden.
Drengen blev tungere og tungere og Reprobus
følte han bar alverdens byrder på sine
skuldre, og han bar den der selv
havde båret alverdens synder på sine
skuldre, Kristus, og
hans navn blev nu
Kristusbæreren/Kristoforus. Skt.
Kristoffer er de rejsendes helgen.
Slesvig Domkirke, Kristusbæreren |
|
|
|
Skytshelgen
|
for de rejsende.
|
|
|
Attributter
|
stav, Jesusbarnet. |
|
|
|
(31. dec. 225 - 10. aug. 258) led martyrdøden
under Kejser Valerians kristenforfølgelser ved
at
blive ristet til døde. Laurentius var en
af Roms syv diakoner (hjælpepræster) under Pave
Sixtus 2., der især tog sig af de fattige. Da
kejser Valrian forlangte paven fængslet blev
Laurentius betroet at være pavelig skatmester,
og ifølge en legende forærede Laurentius, efter
pavens henrettelse,
kirkens skatte til de fattige. Da det kom
Kejser Valerian for øre, krævede han, at
Laurentius skulle bringe ham kirkens værdier, og
Laurentius bragte kejseren kirkens sande
værdier: de fattige, de lamme, de blinde,
hvilket gjorde kejseren så rasende, at han
forlangte Laurentius ristet.
Det menes dog at være mere sandsynligt, at
Laurentius blev halshugget.
Skt. Laurentii Tårer = årligt
tilbagevendende meteorsværm/
stjerneskud, der når sit højdepunkt omkring
Laurentius' festdag den 10. august.
Firpas med
Skt.
Laurentius,
Germanisches Nationalmuseum,
Nürnberg.
Skt. Laurentius med sin rist på
Michelangelos "Dommedag" i det
Sixtinske Kapel i Rom. |
|
|
|
|
Skytshelgen
|
for bl.a. de fattige, bibliotekarer,
brandmænd, kokke, bagere.
|
|
|
Attributter
|
en
Bibel og en rist. |
|
|
|
Santa Lucia
(d.
13. december 304 i Siracusa). Led
martyrdøden under kejser Diocletians
kristenforfølgelser.
Ved nattetide bragte Lucia mad til de kristne i
katakomberne, og for at finde vej bar hun en
lyskrans.
Hun
nægtede at gifte sig med den ikke-kristne mand, som
hendes familie havde valgt til hende, hvorfor den
udvalgte hævnede sig på hende ved at angive hende til
myndighederne. Hun blev straffet med at blive sendt til
et bordel, hvorfor hun rev sine øjne ud, for ikke at
friste mænd, men øjnene voksede ud igen, og guddommelig
indgriben hindrede, at hun kom på bordel. Hun blev
herefter udsat for tortur og dømt til at blive brændt på
et bål, men guddommelig indgriben endnu en gang hindrede
at flammerne fik tag i hende, hvorfor dommeren stak
hende ihjel med sit svær.
Lucias festdag er den
13. december i adventstiden og fejres med et Luciaoptog,
en lysfest (lat. lux = lys).
Luciabruden bærer en
hvid
kjortel, der
symboliserer Jesu dåbskappe, og om den er bundet et
rødt bånd, der
symboliserer Lucias blod fra martyrdøden.
Lyskransen, som
Luciabruden bærer på hovedet er en jomfrukrone (båret af
ugifte kvinder eller brude på bryllupsdagen), og
symboliserer, at Lucia gav sit liv til Gud som Kristi
brud. |
|
|
|
Skytshelgen
|
for blinde og folk med øjenlidelser og for sin
fødeby Siracusa (Syrakus) på Sicilien. |
|
|
Attributter
|
hvid
kjortel,
rødt bånd,
lyskrans. |
|
|
|
(født i Narbonne i Gallien og uddannet i Milano,
død omkring 287 e.Kr.).
Som romersk officer i
kejsergarden under
kejser Diocletians hjalp
han tilfagnetagne kristne og omvendte dem, og da det
blev afsløret blev han henrettet af romerske
bueskyttere,
men overlevede fordi enken efter Skt.
Castulus plejede
ham. Da han var kommet sig opsøgte han den romerske
kejser og bebrejdede ham hans grusomheder mod de kristne
og blev endnu engang dømt til døden, men denne gang ved
prygling. Hans lig blev kastet i Cloaca Maxima (et af
verdens ældste kloaksystemer), og den følgende nat viste
Sebastian sig for Skt. Lucina og viste hende hvor hans
lig var og pegede på stedet på Via Appia, hvor han ville
gravlægges, der hvor kirken
San Sebastiano fuori le Mura
blev opført i første halvdel af 300-tallet. Kirken
er en valfartskirke og ligger ved katakomberne af samme
navn. Skt. Sebastians grav er i katakomberne under
kirken, og i selve kirken ses hans alter med en liggende
statue af ham udført af den italienske skulptør Antonio
Giorgetti eller hans bror Guiseppe Giorgetti i midten af
1600-tallet. |
|
|
|
Skytshelgen
|
for bueskyttere, soldater, syge børn og døende,
for pestramte og dyrelidelser m.m. |
|
|
|
|
|
helgenkåring |
eller kanonisering
er
den højtidelige proklamation af, at en afdød regnes som
helgen. Paven har på kirkens vegne retten til at erklære
en person for hellig. Den pågældende har levet et fromt
liv og udført mirakler. Den der er blevet helgenkåret kan
tilbedes.
Den makedonskfødte nonne Moder Teresa, der i 50 år
arbejdede blandt fattige i Calcutta i Indien, blev i
2016 helgenkåret af Pave Frans som Sankt Teresa af
Calcutta.
Før en helgenkåring kan finde sted, skal den pågældende
saligkåres.
|
Helgesen, Poul |
Før
Luther kom med sine
kritikpunkter af den katolske kirke havde den
danske reformkatolske teolog og historiker Poul
Helgesen (1485-1534) fremført kritik af misbrug
i den katolske kirke - kirkens folk blev lastet
for vellevned og hæmningsløs frækhed. Helgesen,
der var inspireret af Luthers ideer, forelæste
ved universitetet i København og påvirkede sine
studenter til at tænke i lutherske
reformatoriske baner.
Helgesen blev kaldt "Poul Vendekåbe",
fordi han med tiden blev mere kritisk indstillet
over for Luthers lære og praksis, samtidig med
at han holdt fast i sin kritiske holdning over
for den katolske kirke. Det latinske håndskrift
Skibbykrøniken, som blev forfattet af
Helgesen, omhandler perioden omkring 1500-1534,
reformationsperioden, hvor striden rasede mellem
kongemagt, adel, den katolske kirke og den
fremstormende protestantisme. |
|
|
helhesten |
tidsskrift, der udkom i 1941,
de abstrakte ekspressionister, der stod bag
tidsskriftet var Egill Jacobsen, Asger Jorn,
Ejler Bille og Carl-Henning Pedersen,
de senere Cobra kunstnere. Helhesten er ifølge
overleveringen en hest, der blev levende begravet, da en
kirke blev bygget, den var trebenet og ofte hovedløs og
viste sig på kirkegården for folk, der snart skulle dø.
Den betegnes også kirkehest eller lighest.
|
horror vacui |
er
frygt for det tomme rum. Det er huller, hvor f.eks.
blomstermotiver udfylder tomheden,
ses ofte i
Outsider Kunsten
(Outsider Art/Art Brut). |
|
fear of empty spaces aka cenophobia
is the filling of the entire surface
of an artwork with e.g. ornamental
details, figures, shapes, lines
often used in
Outsider Art. |
|
|
hostie |
nadverbrød (Kristi legeme), vinen
Kristi blod. I middelalderen drak
præsten vinen på menighedens vegne,
da det samme bæger brugtes, og man
frygtede smitsomme sygdomme og pest.
|
hvævl |
Se
grafik.
|
hyrdebrev |
Rundskrivelse fra en biskop til stiftets menigheder og
præster om en sag af almen interesse.
De danske Biskoppers Hyrdebrev af 29. september
1943
indledes således: "DEN DANSKE KIRKES STILLING TIL
JØDESPØRGSMAALET. Overalt, hvor der rejses Forfølgelse
af Jøder som saadanne af racemæssige eller religiøse
Grunde, er det den kristne Kirkes Pligt at protestere
derimod."
Læs
hele hyrdebrevet.
|
|