Kontakt/Contact
© Kirsten Gress. All Rights Reserved.

arslonga.dk

 

Drop Down Menu
 
Drop Down Menu

 

 
Centralt i Gobelinen ses reformatoren Hans Tausen (1494-1561), under hvis ledelse Reformationen blev gennemført i Danmark. Han holder Bibelen, som han oversatte til dansk, i sin venstre hånd og er placeret i en prædikestol og omgivet af en rundbuearkitektur. Tausen var johannitermunk i Antvorskov ved Slagelse og foretog studierejser til København, Tyskland og Holland. I 1520 blev han præsteviet i Rostock. Fra 1523-24 opholdt Tausen sig i Wittenberg, hvor han blev optaget af Luthers reformatoriske bevægelse. Efter hjemkomsten vakte han forargelse og blev fængslet på grund af en prædiken, hvor han plæderede for det lutherske kirkesyn og blev sendt til johanniterklostret i Viborg for at blive omvendt af prioren M. Peder Jensen, hvis sympati han vandt. Han fik lov til at prædike i klosterkirken om søndagen, når munkene havde sluttet Vespertjenesten, og han samlede en stor menighed omkring sig, hvilket fik sympatien til at vende. I 1526 blev han udstødt af johanniterordenen og udnævnt til Kong Frederik 1.'s personlige kapellan med tilladelse til foreløbig at forblive og prædike lutherdommens sag i Viborg. I flere år var han henvist til at prædike sine reformtanker på Gråbrødre Kirkegård. I 1529 kaldte kongen ham til København, hvor han blev præst i Sct. Nikolaj kirke. I København mødte Tausen modstand fra Poul Helgesen og Københavns biskop Joachim Rønnow, der sammen med rigsrådet anklagede Tausen for kætteri, en sag der endte med, at Tausen fik lov at prædike i København med biskoppens tilladelse. I 1538 blev Tausen lektor ved Roskilde Katedralskole, og fra 1541 til sin død var han biskop i Ribe.

Til venstre for Hans Tausen ses i tidens mandsdragt (korte bukser med skamkapsel og dertil hørende strømper med hosebånd) og bærende scepter,
rigsæble og krone Frederik 1. (regeringsperiode 1523-1533), konge af Danmark og Norge, hertug af Slesvig og Holsten. Rigsæblet symboliserer korset på jordkuglen, der er delt op i tre verdensdele Europa, Afrika og Asien, der igen er delt af floder. Den vertikale linje mellem Europa og Afrika er Middelhavet. Den horisontale linje til venstre er Don, og den horisontale linje til højre er Nilen. I modsætning til nevøen, den besejrede og fordrevne Christian 2., tog Frederik 1. hensyn til adelens interesser, og det medførte uro blandt borgere og bønder, der ønskede Christian 2. genindsat. Frederik 1. indførte religionsfrihed for lutheranere i Danmark. Hans død udløste borgerkrigen Grevefejden (1534-36).

Til venstre for Frederik 1. står Johan Rantzau (1492-1562), der var
dansk-holstensk feltherre af adelsslægt. Han havde studeret krigskunst i udlandet og blev knyttet, som fortrolig rådgiver, til hertug Frederik på Gottorp. Rantzau ledede hertugens hær under oprøret mod Christian 2. I 1523 erobrede han København og Malmø, hvorefter hertug Frederik kunne lade sig krone som kong Frederik 1. 

1Se statue af Hans Tavsen (Tausen) foran Ribe Domkirke udført af billedhuggeren Johannes Bjerg, maleri af Tausen ophængt i Domkirken, samt Hans Tausens hus, som er beliggende ved Domkirken. I 2004 blev i Viborg opstillet skulpturen "Hans Tausen" udført af Bjørn Nørgaard.

Centrally in the tapestry's main field
is Hans Tausen (1494-1561), religious reformer known as "the Danish Luther" for his role in bringing the Reformation to Denmark. In his left hand he is holding the Bible, which he translated into Danish. He stands in a pulpit surrounded by Romanesque architecture (the round arch). Tausen was monk of the Order of St John's Hospitallers at Antvorskov near Slagelse and went on study tours to Copenhagen, Germany and the Netherlands. In 1520 he was ordained priest in Rostock. From 1523-24 Tausen stayed in Wittenberg, where he became intensely concerned about Martin Luther's reformatory movement. After his return to Denmark he caused scandals and was imprisoned because of a sermon, where he argued for the Lutheran church views and was sent to St. John's Priory in Viborg to contemplate his errors under the watchful eye of Prior Peder Jensen, who found him congenial. He was allowed to preach in the abbey church on Sundays. In 1526 he expelled from the Order of St John's Hospitallers and appointed King Frederik I's personal curate. In 1529 he became priest at St Nicolai's Church in Copenhagen. He met opposition from Poul Helgesen, humanist and champion of Scandinavian Roman Catholicism who opposed the Lutheran Reformation in Denmark, and Joachim Roennow, bishop of Copenhagen, who together with the Council of the Realm accused him of heresy. The case ends with allowing Tausen to preach in Copenhagen with the bishop's permission. In 1538 Tausen was senior master at Roskilde Cathedral School, and from 1541 until his death he was bishop in Ribe.

To the left of Hans Tausen, carrying sceptre and orb, is Frederik I (ruled 1523-1533), King of Denmark and Norway and duke of Schleswig and Holstein. The orb symbolizes the cross on the globe, diveded into three continents Europe, Africa and Asia, which again is devided by rivers. The vertical line between Europe and Africa is the Mediterranean. The horizontal line to the left is the Don River, and the horizontal line to the right is the Nile River. Unlike to his nephew, the vanquished and ousted King Christian II, Frederik I gave preferential treatment to the aristocracy which growing discontent among burghers and peasants. They wanted King Christian II back on the throne. Frederik I introduced religious liberty for the Danish Lutherans. His death provoked the civil war The Count's Feud (Grevefejden 1534-36). 

To the left of Frederik I is the Danish-Holstein commander Johan Rantzau (1492-1562). He was adviser to Duke Frederik of Gottrop and the head of the Duke's army during the revolt against Christian II. In 1523 he forced the burghers of Copenhagen and Malmö to accept Frederik as king and he became King Frederik I.

See the
statue of Hans Tavsen (Tausen) in front of Ribe Cathedral executed by the Danish sculptor Johannes Bjerg, portrait of Tausen in the Cathedral, and Hans Tausens house next to the Cathedral. The sculpture "Hans Tausen" executed by Bjoern Noergaard in 2004 is placed near the Cathedral in Viborg.
Til højre for Hans Tausen ses tre katolske biskopper bærende mitraer og bispestave. Den midterste holder en rosenkrans i venstre hånd.

I hvælvkapperne over biskopperne ses kalkmalerier af fantasivæsener og fabelvæsenet den musicerende havfrue.

Til højre for havfruen ses et landsbyting og  bønder på markarbejde.

Ved siden af biskopperne ses Sortebrødre, munke af dominikanerordenen (domini canes = Herrens Hunde), der lagde vægt på prædiken, sjælesorg og kætteres omvendelse. Før reformationen var der Sortebrødreklostre i bl.a. Ribe, Roskilde, Viborg og Århus.

Til højre for munkene ses tre personer repræsenterende ridderskabet, gejstligheden og adelen, der giver deres accept af kong Christians 3.'s håndfæstning, der styrker kongens position og ses til højre for figurerne.

Yderst til højre ses kong Christian 3. (regeringsperiode 1536-1559), konge af Danmark og Norge. I 1521 overværede han rigsdagen i Worms, hvor Martin Luther blev erklæret fredløs, hvilket gjorde stort indtryk på ham.
 
Borgerkrigen, Grevens Fejde, endte med Københavns overgivelse og sejr til Christian over de kræfter, der ønskede Christian 2. genindsat. Den 6. august 1536 holdt Christian 3. sit indtog i København, og den 12. august lod kongen, sine modstandere (af hans udnævnelse til konge og hans indførelse af Reformationen), tre katolske biskopper arrestere (jf. de tre biskopper, der er nævnt ovenfor). De tre opholdt sig i hovedstaden, de øvrige blev fanget og fængslet, bispegodset konfiskeret, hvorpå kongen kunne fuldføre Reformationen i den danske kirke, der i løbet af hans regeringstid omdøbtes til den evangelisk-luthersk kirke.


To the right of Hans Tausen is three Catholic bishops in vestments. The central placed bishop is holding a rosary in his left hand.

In the vault above the bishops is murals of fantasy creatures and the fabulous creature the mermaid playing a stringed instrument.

To the right of the mermaid is a village court and peasants doing fieldwork.

Next to the bishops are Black Friars (Dominican monks, domini canes = dogs of the Lord).

To the right of the monks are three persons representing knighthood, clergy and aristocracy, accepting King Christian III's coronation charter, which strengthen the king's position and is shown to the right of the figures.

To the right of the coronation charter stands King Christian III (ruled 1536-1559), King of Denmark and Norway. In 1521 the King attended the Diet of Worms, where the Diet issued the Edict of Worms, which declared Luther an outlaw and a heretic and banned his writings. This  made a great impression on the King. The Count's Feud ended in 1536 with the surrender of Copenhagen and triumph to King Christian III over forces who wanted to restore King Christian II. King Christian III established the Lutheran Church in Denmark, and by forming close ties between the church and the crown, he laid the foundation for the absolutist Danish monarchy of the 17th century.

Til venstre i gobelinen
ses et egetræ, symbol på livskraft og styrke.

På venstre side af egen ses en nøgen sort figur og på træets højre side en konge. Begge figurer symboliserer
Christian 2. (regeringsperiode 1513-1523). I 1520 erobrede Christian Sverige og tvang dette rige tilbage i Unionen. Efter erobringen fandt Det Stockholmske Blodbad sted, hvorunder kongen henrettede 82 medlemmer af det svenske rigsråd. Det udløste svensk opstand, og fra 1523 opløstes Kalmarunionen - kongen blev af svenskerne kaldet Christian Tyran. Også den danske adel gjorde oprør, og kongen måtte flygte til Holland. I 1531 forsøgte Christian at tilbageerobre riget, men blev pågrebet og sat i fangenskab på Sønderborg Slot og overført i 1549 til Kalundborg Slot, hvor han levede resten af sit liv. Christian 2. var kendt som den ubeslutsomme konge, han var vaklende, koldsindig, brutal og venlig. I Johannes V. Jensens historiske roman "Kongens fald" ("Foraarets Død", 1900. "Den store Sommer", 1900. "Vinteren", 1901), der handler om to parallelle livsforløb, Mikkel Thøgersens og Christian 2.'s, beskrives kongens ubeslutsomhed. Thøgersen er i kongens følge, da han besegler sig egen skæbne på Lillebælt. Kongens forhandlinger med den jyske adel er brudt sammen, og han skulle havde ladet sig ro 20 gange frem og tilbage over Lillebælt mellem Middelfart og Snoghøj ved Fredericia uden at kunne tage beslutning om han skulle fortsætte forhandlinger i Jylland eller forlade landet. Det endte med, at han flygtede uden at gøre forsøg på at samle tropper mod den oprørske adel.

Under egens rodnet ses til venstre hertug Christian (senere Christian 3.), med korslagte arme, der gør sig overvejelser omkring at ville overtage tronen. Rigsrådet var stadig domineret af katolikker, mens Christian havde tilsluttet sig Luthers reformtanker og skrev, at han hellere ville gå barfodet som en tigger bort fra sine riger, end lade sig aftvinge den mindste indrømmelse mod lutherdommen.


Lige under egetræets rod ses kongekronen.

Til højre for kronen ses tre repræsentanter for rigsrådet, den forreste fremviser den håndfæstning, som Christian skal skrive under på.

Til højre for rigsrådsrepræsentanterne ses en, for mig ukendt, konstruktion, to kæmpe tallerkenformer, der er sat sammen og hvilende på en trækonstruktion.


To the left of the tapestry is an oak tree, symbol of vitality and strength.

To the left of the oak tree is a naked black figure, and to the right of the oak is a king. Both figures symbolize King Christian II (ruled 1513-1523). In 1520 King Christian captured Sweden and forced the kingdom back to the Union of Calmar. After the capturing the Stockholm Bloodbath (November 7 and November 10) took place, during which the king executed 82 members of the Swedish Diet which provoked Swedish revolt, and Sweden seceded from the Union of Calmar in 1523. Also the Danish nobility rose in rebellion, and the King has to fled to the Netherlands. In 1531 King Christian tried to recapture the Kingdom, but was captured and sent to prison at Soenderborg Castle and in 1549 he was transferred to Kalundborg Castle, where he lived the rest of his life.

Below the roots of the oak tree is to the left Duke Christian (later King Christian III) sitting with folded arms, he is thinking about taking over the throne.

To his right is the royal crown.

To the right of the crown is three representatives of the Diet, the first in line shows the coronation charter
I de nederste scener, lige over borduren ses en fremstilling af bondeoprøret i 1534, Grevens Fejde, dansk borgerkrig 1534-36, opkaldt efter Grev Christoffer af Oldenborg, der ville erobre Danmark i Kong Christian 2.'s. navn. Grevens Fejde foregik under reformations-opgøret, og samtidig med borgerkrigens afslutning fuldførtes Reformationen i Danmark. Bondehæren var anført af Skipper Clement og adelshæren af Niels Brock og Holger Rosenkrantz.

Yderst til venstre i scenen ses middelalderborgen Spøttrup Borg i Salling i flammer.

Til højre for Spøttrup Borg ses St. Jørgens kamp med dragen. Legenden fortæller, at dragen boede i et hav foran en by i Libyen. Den krævede menneskeofre hver dag, og prinsessen fra byen skulle en dag føres til dragen og ofres. Ridder Jørgen besejrer imidlertid dragen ved hjælp af korsets tegn, hvorefter han gennemborer den
med en lanse. Prinsessen kan nu lægge sit bælte om halsen på dragen og trække den med sig ind i byen, hvor St. Jørgen dræber den med et sværd efter at kongen og alle hans folk har ladet sig døbe. Dragen skal i kristen symbolik forstås som djævelen. I senmiddelalderen udstyredes personer med samtidsdragter. Med korstogene bringes St. Jørgen-legenden nordpå - en af middelalderens populære helgener og Englands skytshelgen. Se fresken med St. Jørgen og Dragen i Århus Domkirke og skulpturgruppen i Ribe Domkirke.

Yderst til højre ses en hængning.



The scenes at the bottom of the main field are a representation of the peasant revolt in 1534 (part of the civil war the Count's Feud) lead by Klemen Andersen aka "Skipper Clement" in favour of King Christian II. Clement instigated the peasants in North Jutland to rise up against the nobles. On 16 oktober the peasant army met the army of the Jutland nobility that had been sent to crush the revolt - The battle of Svenstrup resulted in the defeat of the nobility army. The peasants expelled the noblemen and many manor houses were burned down. In December 1534 the army of Johan Rantzau defeated the peasant army which had retreated to Aalborg and strengthen the defenses of the city. After a hard battle, Rantzau's army overcame the defenses, sacked the city and killed as many as 2000 people. Clement managed to escaped, but was betrayed and captured by his enemies. He was kept in prison until the end of the civil war and was then executed by beheading in Viborg.

To the left is the medieval Spoettrup Castle in flames.

To the right of the castle is St George Fighting the Dragon.

Farthest to the right is a hanging.
I hovedfeltet under øverste bordure ses yderst til venstre et portræt af Kejser Karl 5., der var kejser af det tysk-romerske rige fra 1519-1556. På Rigsdagen i Worms i 1521 fik kejseren Luther dømt fredløs.

Persongruppen under kejseren er Christian 2.'s hustru, dronning Elisabeth af Burgund af huset Habsburg, kaldet Isabella af Nederlandene og hendes følge.
Foran Elisabeth ses et spædbarn i svøb, et af hendes og kongens i alt tre børn.

Overfor Elisabeth af Burgund står Kong Christian 2., kendt som den ubeslutsomme konge (
se ovenfor), hvorfor han er fremstillet to gange.
I fremstillingen til venstre holder han hånden under sin kongekrone, og i konturfremstillingen til højre holder han hånden under sit hjerte.

Til venstre for kongen ses ærkebiskop Birger Gunnersen, der salvede Christian 2. i Frue Kirke i København. Gunnersen var ærkebiskop i Lund fra 1497-1519.
At the top of the main field is at the far left a portrait of Emperor Charles V, ruler of the Holy Roman Empire from 1519. He declared Luther an outlaw at The Diet of Worms in 1521.

The group below the emperor is the wife of King Christian II, Queen Elizabeth of Burgundy and her retinue.
In front of Elizabeth is a shawled infant, one of her and the King's three children.

Opposite Elizabeth stands King Christian II, known as the irresolute king (he is represented twice) because he was said to cross the Little Belt twenty times on February 10, 1523. The first representation of King Christian II shows him with his hand under the royal crown, in the second representation (contour) he holds his hand under his heart.

To the left of the King Christian II is arcbishop Birger Gunnersen, who anointed Christian king in Our Lady's Church in Copenhagen. Gunnersen was archbishop in Lund from 1497-1519.
Til højre for Christian 2. ses hans elskerinde Dyveke Sigbritsdatter. Hun holder en slange i hånden, der i Syndefaldsberetningen repræsenterer det onde, den kan også symbolisere visdom, helbredelse og foryngelse.

Ved siden af Dyveke står hendes mor Sigbrit Villoms/Villomsdatter, kongens fortrolige og rådgiver om rigets finanser. Hun blev anklaget for hekseri og for at have ført kongen på afveje. I 1531 blev hun fængslet i Vilvorde nær Bruxelles og dømt til at blive brændt på bålet. På hendes venstre pegefinder er placeret en gulerod, der i "hekseterminologi", hvor alting i naturen har en betydning, symboliserer frugtbarhed og begær. På hendes højre pegefinger ses en papirrulle refererende til hendes magtposition.

Til højre for Sigbrit står Torben Oxe (d. 1517), dansk adelsmand, der i 1514 blev udnævnt til lensmand på Københavns Slot. I hånden holder han et kirsebær med et dødningehoved, der refererer til, at han ifølge Sigbrit skulle have forvoldt Dyvekes død med forgiftede kirsebær. Han blev dømt til døden ved halshugning.

Under persongruppen ses et bymiljø med handelsboder.

To the right of Christian II is his mistress Dyveke Sigbritsdatter. She is holding a serpent in her hand, which in the Fall of Man represents evil. The serpent also symbolizes wisdom, rejuvenation and eternal life.

Beside Dyveke stand her mother Sigbrit Villoms/Villomsdatter, the king's confidante and financial adviser. She was accused of witchcraft and of leading the king astray. In 1531 she was sent to prison in Vilvoorde near Brussels, was condemned perish at the stake. At her left index finger is placed a carrot which in witchcraft terminology symbolizes fertility and desire. At her right index finger is a scroll referring to her position of power.

To the right of Sigbrit stands the Danish nobleman Torben Oxe (died 1517), who in 1514 was appointed vassal at the Royal Castle in Copenhagen. In his hand he is holding a cherry with a skull referring to that poisoned cherries should have caused Dyveke's death. Oxe was beheaded for crimes against the throne.

Under the group is a town.
 
Til venstre ses Didrik Slagheck (d. 1522), dansk ærkebiskop, der kom i Christian 2.'s tjeneste. Han var kongens håndlager og en af bagmændene bag Det Stockholmske Blodbad 8.-9. november 1520 efter Christians erobring af Sverige.

Slaghecks sværd peger på den svenske ærkebiskop i Linköping Gustav Trolle, der gik i forbund med Christian 2., og var involveret i planlægningen af Det Stockholmske Blodbad. Han fulgte kongen i landflygtighed.

Knælende i blod, der symboliserer Det Stockholmske blodbad, ses en svensk gejstlig. Afhuggede hoveder ses på jorden og på sværdet.

Til højre for Trolle ses Christian 2. som kriger og som konge.

Til højre for Christian 2. ses Gustav I Vasa (1496-1560), konge af Sverige 1523-1560 og Christian Tyrans modstander. Tyran var Christian 2.'s øgenavn i Sverige. Gustav Vasa blev som 22-årig holdt fangen på Kalø Slot af Christian, men det lykkedes ham at flygte til Lübeck. Gustav befriede Sverige fra dansk overherredømme og indførte Reformationen i 1527 og arvekongedømmet i 1544.


To the left is the Danish archbishop Didrik Slagheck (died 1522). He was King Christians II's henchman and one of the wirepullers behind the Stockholm Bloodbath.

Slagheck's sword points to the Swedish archbishop in Linköping Gustav Trolle, who made an alliance with King Christian II, and was involved in the planning of the Stockholm Bloodbath. He followed the King in exile.

Kneeling in blood (symbolizing
the Stockholm Bloodbath) is a Swedish clergyman. Severed heads are seen on the ground and on the sword.

To the right of Trolle is Christian II as
warrior in a suit of armour and as king.

To the right of King Christian II's is Gustav I Vasa (1496-1560), King of Sweden 1523-1560 and the opponent of King Christian II (in Sweden called Christian the Tyrant).
Stockholmsk arkitektur ses til venstre over og bag Slaghecks hænder, der holder om sværdet.

Til højre herfor ses Konstantinopels belejring og fald 1453. Konstantinopel, nu Istanbul, hed tidligere Byzans - vikingerne kaldte Konstantinopel for Miklagård. Konstantinopel var kristendommens østlige bastion, dens fald var kulminationen på en århundreder lang konflikt mellem det kristne Byzans og de muslimske riger i øst. Byens fald afsluttede det Byzantinske rige.

Til højre for Konstantinopel ses med turban Muhamed 2. Erobreren (af Konstantinopel 1453), tyrkisk sultan fra 1451-81. 

To the left is buildings of Stockholm.

The central motif is the siege and fall of Constantinople (1453).

To the right wearing turban is Mohammed the Conqueror, Turkish sultan from 1451-81.
 
Motiver i borduren/Border Motifs
Øverste venstre halvdel/Top left half
1 Våbenskjold over de danske konger i perioden/Royal coat of arms of the period.
2 Peder Palladius (1503-1560), luthers biskop over Sjællands Stift/Peder Palladius (1503-1560), the first Lutheran bishop of Zealand.
3 Hans Mikkensen (d. 1532), Malmøs borgmester og rådgiver for Christian 2. om lutherdommen. Oversatte i 1524 sammen med kannikken i Lund Christiern Pedersen Det Nye Testamente til dansk.
Hans Mikkensen (died. 1532), mayor of Malmø and Royal Advisor to King Christian II in Lutheran beliefs and practices.
4 Hans Tausen.
5 Martin Luther.
 
Øverste højre halvdel/Top right half
1 Mellem portrætterne ses symboler på Den Hellige Treenighed: Faderen (Guds øje, som ser alt i den ligesidede trekant), Sønnen (det latinske kors indrammet) og Helligånden (duen i cirklen). Jesu dåb, Luk. 3,21-22: "Og det skete, da hele folket lod sig døbe, og også Jesus blev døbt, og mens han bad, at himlen åbnedes og Helligånden dalede ned over ham i legemlig skikkelse som en due; og der lød en røst fra himlen: "Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!". Den organiske mørklilla og lyslilla formation mellem portrætterne kan symbolisere fleur-de-lis, den trefligede franske lilje.
Between the portraits are symbols of The Holy Trinity: The Father (The Eye of God in an equilateral triangle), the Son (the Latin cross framed by a square) and the Holy Spirit (Dove in circle). The purple form symbolizes
fleur-de-lis, the French three-lobed lily.
2 Erasmus af Rotterdam (1466-1536), hollandsk renæssancehumanist og katolsk præst og teolog.
Erasmus af Rotterdam (1466-1536), Dutch Renaissance humanist and a Catholic priest and theologian.
3 Jean Calvin (1509-1564), fransk teolog og reformator. Den reformerte kirke bygger på hans forståelse af kristendommen.
Jean Calvin
(1509-1564), French theologian the leading Protestant Reformer. The Reformed faith follows the theological tradition and forms of Christian practice of Calvin.
4 Thomas More (1477-1535), engelsk filosof og politiker. Modstander af den protestantiske reformation. Forfatter af værket "De optimo rei publicae statu deque nova insula Utopia", kaldet "Utopia", 1516.
Thomas More (1477-1535), English philosopher and politician. Opponent of the Protestant Reformation. His work "De optimo rei publicae statu deque nova insula Utopia" aka "Utopia" was published in 1506.
5 Våbenskjold over de danske konger i perioden/Royal coat of arms of the period.
 
Nederste venstre halvdel/Bottom left half
1 Våbenskjold over de danske konger i perioden/Royal coat of arms of the period.
2 Niels Stygge Krumpen (1485-1551) var den sidste katolske biskop i Børglum (1519-1536). Krumpen var forhadt og pengegrisk. Han så stort på kirkens krav om cølibat. Han blev forelsket i Elisabeth Gyldenstjerne, som han levede sammen med på Voergaard Slot. Da Reformationen blev indført gik han i fængsel for sin tro. Thit Jensen har skrevet den noget fantasifulde historiske roman "Stygge Krumpen", 1936, der handler om hans livsforløb, om hans mission om at reformere den katolske kirke samtidig med at lutherdommen er i stærk fremmarch.
Krumpens mor hed Anne
Styggesdatter Rosenkrantz, hvorfra hans andet fornavn Stygge kommer, et drengenavn der var almindeligt i tiden.
Niels Stygge Krumpen (1485-1551), the last catholic bishop of the Diocese of Børglum.
3 Poul Helgesen.
4 København katolske biskop Joachim Rønnow/Bishop of Copenhagen Joachim Rønnow.
5 Pave Julius 2., som i 1505 valgte Michelangelo til at udføre sit gravmæle, der aldrig blev fuldført som planlagt, fordi paven mistede interessen for det,
da han var dybt engageret i planerne for den nye
Peterskirke.
Pope Julius II.
 
Nederste højre halvdel/Bottom left right
1 Mellem portrætterne ses en tiara?, Ararats bjerg, hvor Noas ark strandede da syndflodens vande begyndte at synke og Skt. Peters fornemste attribut nøglen til Himmeriget - Matt.16,18-20: "Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene."
Between the portraits are: a tiara?, Mount Ararat, where Noah's Ark landed after the great flood and St. Peter's primary attribute the
key(s)
of the kingdom of heaven.
2 Den hellige Ignatius af Loyola, grundlæggeren af Jesuitterordenen/St Ignatius of Loyola founder of the Society of Jesus.
3 François Rabelais (ca. 1495-1553), fransk renæssanceforfatter, franciskanermunk, humanist og læge. Han skrev den satiriske bogserie om kæmperne "Gargantua og Pantagruel". Bogen handler om de to heltes (far og søn) eventyr. De er ubehøvlede, vulgære og sjove i et univers fuld af grådighed, dumhed, vold og groteske vittigheder. Bogen blev bandlyst af den katolske kirke og registreret i Index Librorum Prohibitorum (kirkens register over forbudte bøger, afskaffet i 1966).
François Rabelais (c. 1495-1553), French Renaissance writer, Franciscan monk, humanist and physican. He wrote "The Life of Gargantua and of Pantagruel", a connected series of five novels, listed in the Index Librorum Prohibitorum, list of publications prohibited by the Catholic Church, abolished in 1966.
4 Niccolò Machiavelli (1469-1527), italiensk politiker, filosof og skribent. Især kendt for "Il principe" (Fyrsten), først udgivet i 1532, en håndbog i statsmandskunst. Begrebet "machiavellisme" betegner en politik, hvor hensigten helliger midlet.
Niccolò Machiavelli (1469-1527), Italian statesman, philosopher and writer. After his death his book "The Prince" was published (1532).
5 H.M. Dronning Margrethe 2.'s monogram/HM Queen Margrethe II's monogram.
6 Våbenskjold over de danske konger i perioden/Royal coat of arms of the period.
 
 
  Venstre side/to the left
 
1 Christoffer Columbus der opdagede Amerika i 1492.
Christopher Columbus, the Genoan sailor who discovered America in 1492.
2 Mayatempel fra Centralamerika.
Maya Temple.
3 Tre kartofler - kartoflen indførtes i Europa i slutningen af 1500-tallet.
Three potatoes. The potatoes were brought to Europe in the late 1500s.
4 Passer, der refereret til læren om fremstilling af kort - kartografi.
A compass symbolizing cartography.
5 Bibel/A Bible.
6 Bogstavet "a" fra det gotiske alfabet.
The letter "a"
of the Gothic alphabet.
7 Trykpresse refererende til Johann Gutenbergs opfindelse af bogtrykkerkunsten. Den første masseproducerede Bibel blev trykt i 1455.
Printing press referring to Johann Gutenberg, who in 1450 made his first printing press. The Latin Bible was the first book ever printed in 1455.
  Højre side/To the right
 
1 Symboler på middelalderens alkymistiske forsøg, der især gik ud på at forvandle uædle metaller til guld. I kogekarret ses et kranium, et hjerte og det latinske kors. Til venstre for karret ses en morter og til højre et timeglas.
Symbols of Medieval Alchemy: In the
cooking pot is a skull, a heart and the Latin cross. To the left is a mortar and to the right an hourglass.
2 En hævert, der bruges til at overføre en væske fra én beholder til en anden.
A pipette
.
3 Astronomen Nicolaus Kopernikus' verdensbillede, hvor solen er i centrum af universet.
Se Thorvaldsens statue af Kopernikus.
Nicolaus Copernicus' heliocentric model of the universe.
4 Håndskydevåben, hvor krudtladningen er blevet antændt. I krudtrøgen ses tre kranier.
Small arms. In the gunpowder smoke is three skulls.
5 Det latinske kors ovenpå et bristet hjerte.
The Latin cross above a broken heart.
6 Kongekrone ovenpå et ansigt i profil.
A royal crown above a face in profile.
 
Reformationsjubilæum 1517-2017
Reformation Jubilee 1517-2017

Martin Luther hamrer sine 95 teser op på Slotskirkens dør i Wittenberg, maleri udført 1872 af den belgiske historiemaler Wilhelm Ferdinand Pauwels (1830-1904).

Martin Luther nailing his 95 theses to the door of the Castle Church of Wittenberg, painting executed 1872 by the Belgian history painter Wilhelm Ferdinand Pauwels (1830-1904)
.

Bronzestatue af Martin Luther på Markedspladsen i Lutherstadt Wittenberg, 1821. Statuen er udført af den tyske billedhugger Johann Gottfried Schadow og støbejernsbaldakinen af Karl Friedrich Schinkel. Luther holder en åben bog med teksten: "Bücher des Alten Testaments ENDE", "Das Neue Testament verdeutscht von Doktor Martin Luther" (Det Gamle Testamentes skrifter SLUT. Det Nye Testamente oversat til tysk af Doktor Martin Luther). Se nedenfor.

Bronze statue of Martin Luther
at the Market Square in Luther-town Wittenberg, 1821. The statue is executed by the German sculptur Johann Gottfried Schadow and the cast iron baldachin by Karl Friedrich Schinkel. Luther is holding an open book, the text says:
"Bücher des Alten Testaments ENDE", "Das Neue Testament verdeutscht von Doktor Martin Luther". (Books of the Old Testament END. The New Testament translated into German by Doctor Martin Luther). See below.

"Luther prædiker", 1547, predellaen på Reformationsalteret i bykirken St. Marien i Wittenberg, udført i Lucas Cranach.d.æ.'s værksted. Luther står på prædikestolen i sin teologiske doktorkjole. Hans venstre hånd hviler på Bibelen, hans højre gør velsignelsestegnet/peger mod den korsfæstede Kristus "vor salighed est du alene" (3. vers i salmen "Aleneste Gud i Himmerig"). Kristus er allestedsnæværende, her synes han at være fysisk tilstede, han er malet i samme størrelsesforhold som de øvrige figurer.
Lucas Cranach d.æ. står yderst til højre blandt tilhørerne. Katharina Luther (født von Bora) sidder med sit lille barn på skødet. Den unge kvinde bag hende er Luthers afdøde datter Magdalena, som døde tretten år gammel.

"Martin Luther Preaching", 1547, the Reformation Altar's predella in the City Church of St. Mary in Wittenberg, executed in the workshop of Lucas Cranach the Elder. Luther in his academic gown preaches to a congregation. His left hand rest on the Bible, and his right hand, in a posture of blessing, points towards Christ on the Cross, who is painted in the same scale as the other figures, and he seems to be physically present.
Lucas Cranach the Elder stands far right. Katharina Luther (née von Bora) is sitting with her infant on her lap. The young woman behind her is Luther's deceased daughter Magdalena, who died when she was thirteen.
Martin Luther og Philipp Melanchthon knæler ved den korsfæstede Kristus. Melanchthon (1497-1560), tysk filolog og teolog og Luthers ven og kollega.

Inskription over tesedøren på Slotskirken i Wittenberg:

Kong Frederik Vilhelm (eller Friedrich Wilhelm) IV genopførte døren, hvorpå Martin Luther i det Herrens år 1517 den 31. oktober som forkyndelse om Reformationens fødsel opslog 95 teser til bekæmpelse af de romerske afladsbreve, og som var ødelagt af brand, udsmykkede den med forsiringer, lod dørfløje gøre af bronze samt bød de nævnte teser påskrive i det Herrens år 1857.

Martin Luther and Philipp Melanchthon kneeling before the Crucified Christ. Melanchthon (1497-1560), German philologist and theologian and friend and colleague of Martin Luther.

The inscription above the theses portal of the Castle Church in Wittenberg
:
King Friedrich Wilhelm IV rebuil
t the door on which Martin Luther, in the year of Our Lord 1517 on October 31, to announce the birth of the Reformation nailed 95 theses impugning the Roman letters of indulgence, and which was destroyed by fire, decorated it with ornamentations and made door leaves of bronze, and ordered the above-mentioned theses to be inscribed on the door in the year of Our Lord 1857.
 
I 2017 er det 500 år siden at Martin Luther (1483-1546) på Allehelgensaften den 31. oktober 1517 slog sine 95 teser mod afladshandel op på Slotskirkens dør i Wittenberg i Sachsen-Anhalt i Tyskland og dermed indledte reformationen, overgangen fra katolicisme til protestantisme.
Det har været og diskuteres stadig om Luther rent faktisk slog teserne op på kirkedøren. Hvad der taler for, at teserne blev slået op er et genfunden dokument fra Luthers personlige sekretær Georg Rörer (1492-1557), der skriver, at Luther på aftenen før Allehelgens slog teser mod aflad op på kirkedøren i Wittenberg. Dokumentet blev i 2006 fundet af en ansat ved
"Stiftung Luthergedenkstätten in Sachsen-Anhalt".


Teserne var en protest mod den katolke kirkes afladshandel, som var de penge man betalte til kirken for at undgå Skærsilden, der i løbet af middelalderen blev en del af den katolske kirkes lære, og her fik man straf for den synd, som endnu ikke var blevet tilgivet.
Peterskirken blev bygget for de penge som salget af afladsbreve indbragte. I tese 48 skriver Luther: "Man skal lære de kristne: at Paven, når han tilbyder aflad, for sin egen skyld har meget mere brug for forbøn end for klingende mønt". Og i tese 50 står: "at hvis Paven kendte til afladshandlernes handlinger, ville han hellere lade Peterskirken brænde til aske, end bygge den af sine fårs hud, kød og knogler". "Kirkens sande skat er det hellige evangelium om Guds herlighed og nåde" er ordlyden i tese 62.

Skærsilden er renselse efter døden, en ventesal til Gudsriget. Ifølge Johannes' Åbenbaring, 21,27: "Men intet vanhelligt [urent] kommer derind, og det gør heller ingen, der øver afskyelighed og løgn, men kun de, der står indskrevet i livets bog, Lammets bog." I "Livets bog" (anvendes på Dommedag) står navnene på dem, der tilhører Jesus Kristus, og kun dem, hvis navne er skrevet der, kan komme i Himlen og være hos Gud i al evighed. I dødsøjeblikket kom man i Skærsilden og senere i Himlen eller Helvede. Havde man købt et afladsbrev, havde man købt syndsforladelse, straf i Skærsilden blev eftergivet, og Guds tilgivelse for synden betød, at man var befriet for den evige straf i Helvede.

Ifølge Luther frelses mennesket ved troen alene og ikke ved gerninger
, og han afviser i tese 6 pavens mulighed for at tilgive synd og eftergive skyld, for den myndighed har kun Gud. Luthers tese
26: "Paven gør ret i at give sjælene eftergivelse, ikke ved nøglemagten (som han er ikke har), men ved forbøn". Nøglemagten er Himmerigets nøgler og magten til at binde og løse synden. Nøglemagten gav Kristus til apostlen Peter/kirken.

Spørgsmålet om menneskets frelse er et væsentligt stridspunkt mellem Luther og Romerkirken. At stræbe efter egen frelse ved at gøre gode gerninger er en synd fordi handlingen er bevidst og ikke spontan og alene drejer sig om at demonstrere sig egen godhed mod næsten i håbet om at Gud ser det og belønner det. Ifølge Luther er gode gerninger et resultat af troen.

Luther mente at afladshandlel satte skel mellem rig og fattig i forholdet til Gud, for "Guds kærlighed er altomfattende og gives til enhver".

Luthers lille Katekismus
(gr. katekhismos, undervisning), 1529, er en kort gennemgang af den kristne tro og begynder med De ti bud. Den blev skrevet på baggrund af den uvidenhed om kristendommen som reformatorerne mødte på deres rejser i Sachsen.

 

Fadervor
Fadervor således som en husfader letfatteligt skal lære sin husstand det.

Den femte bøn:
Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere
Det vil sige: Vi beder i denne bøn, at vor Fader i Himmelen ikke vil se på vor synd og for dens skyld afvise vor bøn. For vi er ikke værdige til noget af det, vi beder om, og har heller ikke fortjent det. Men vi beder, at han vil give os alt af nåde. Thi vi synder daglig meget og fortjener kun straf. Sådan vil vi i sandhed også selv af hjertet tilgive og gøre godt mod dem, der forsynder sig mod os.



Med femte bøn i Fadervor understreger Luther at Guds syndsforladelse og nåde (gavmildhed, godhed, barmhjertighed, tilgivelse) er forudsætningen for at mennesket kan tilgive næsten.
 

"Når pengene i kisten klinger, straks sjælen ud af Skærsilden springer" er et rim skrevet af den tyske dominikanermunk, afladsprædikant- og handler Johan Tetzel (1465-1519), der solgte aflad nær Wittenberg og var medvirkende årsag til at Luther slog sine teser op på kirkedøren.
I tese 28 skriver Luther: "Det er sikkert, at når pengene i kisten klinger, så øges profitten og begæret, men kirkens forbøn er alene bundet til Gud". I tese 72 står: "Men sandelige, den som går imod disse afladskræmmers griske og frivole ord, han skal være velsignet".
På sit dødsleje modtog Tetzel et brev fra Luther, der fritog ham for ansvaret for Reformationens udbrud. 


I den katolske kirke blev handel med afladsbreve forbudt af Tridentinerkoncilet 1545-63.

I dag tror katolikker på Skærsilden som en indre kærlighedsild, der lutrer sjælen, et sted, hvor man får lagt al sin synd bag sig og fra sig. I Skærsilden gør sjælen sig klar til at vende tilbage til Gud i Himmeriget. Har man vendt Gud ryggen kommer man i Helvede, en tilstand med fravær af Gud. Syndsforladelse er et sakramente i den katolske kirke.
Skærsilden afvises af den protestantiske kirke, men Helvede og Satan er en realitet ligesom Paradiset/Himmeriget.
 

Kong Christian 3. indførte officielt Reformationen i Danmark i 1536, og den danske nationalkirke blev luthersk i sit indhold.
Luthers lære kaldes den evangeliske, fordi den er centreret om Det Nye Testamentes fire evangelier, og det vil sige budskabet om Kristus.

Med Reformationen blev forbindelsen til den romersk-katolske kirke brudt.

DANMARKS RIGES GRUNDLOV af 5te Juni 1849: "§ 3. Den evangelisk-lutherske Kirke er den danske Folkekirke og understøttes som saadan af Staten".

 
 
Slotskirken, Allehelgens Kirke, Lutherstadt Wittenberg. På UNESCO's Verdensarvsliste siden 1996
Castle Church, All Saint's Church, Lutherstadt Wittenberg
. UNESCO World Heritage Site since 1996
1 "Portræt af Martin Luther", ca. 1532, udført af Lucas Cranach. d.æ., Ufizzigalleriet, Firenze.
"Portrait of Martin Luther",
c. 1532, by Lucas Cranach the Elder, The Uffizi Gallery, Florence, Italy.
2 Martin Luther og Philip Melanchthon knæler ved den korsfæstede Kristus. Melanchthon (1497-1560), tysk filolog og teolog og Luthers ven og kollega.
Inskription over tesedøren i Slotskirken i Wittenberg:

Kong Frederik Vilhelm (eller Friedrich Wilhelm) IV genopførte døren, hvorpå Martin Luther i det Herrens år 1517 den 31. oktober som forkyndelse om Reformationens fødsel opslog 95 teser til bekæmpelse af de romerske afladsbreve, og som var ødelagt af brand, udsmykkede den med forsiringer, lod dørfløje gøre af bronze samt bød de nævnte teser påskrive i det Herrens år 1857.

Martin Luther and Philip Melanchthon kneeling before the Crucified Christ. Melanchthon (1497-1560), German philologist and theologian and friend and colleague of Martin Luther.
The inscription above the theses portal of the Castle Church in Wittenberg
:
King Friedrich Wilhelm IV rebuil
t the door on which Martin Luther, in the year of Our Lord 1517 on October 31, to announce the birth of the Reformation nailed 95 theses impugning the Roman letters of indulgence, and which was destroyed by fire, decorated it with ornamentations and made door leaves of bronze, and ordered the above-mentioned theses to be inscribed on the door in the year of Our Lord 1857.
3-5 Tesedøren i Slotskirken i Wittenberg/The theses portal of the Castle Church in Wittenberg
 
Slotskirken, Allehelgens Kirke/Castle Church, All Saint's Church, Lutherstadt Wittenberg
 
Slotskirken, Allehelgens Kirke/Castle Church, All Saint's Church, Lutherstadt Wittenberg
1 Inskriptionen på kirketårnet: "Eine feste Burg Ist unser Gott, Luther". Vor Gud han er så en fast borg. Salme af Luther, 1527-29.
Inscriction on the church tower: "Eine feste Burg Ist unser Gott, Luther". A Mighty Fortress is our God. Hymn by Luther, 1527-29.
 
Slotskirken, Allehelgens Kirke/Castle Church, All Saint's Church, Lutherstadt Wittenberg
1-2 Martin Luthers grav. MARTINI LUTERI. S. THEOLOGIAE. D. CORPUS. H.L.S.E. QUI AN. CHRISTI. MDXLVI. XII. CAL. MARTII. EYSLEBII IN PATRIA. S.M.O.C.V. ANN. LXIII. M.II.D.X. Her er begravet legemet af Doktor i den Hellige Teologi, Martin Luther, som døde den 18. februar i det Herrens år 1546 i sin hjemby Eisleben efter at have levet i 63 år, 2 måneder og 10 dage.

The tomb of Martin Luther.
MARTINI LUTERI. S. THEOLOGIAE. D. CORPUS. H.L.S.E. QUI AN. CHRISTI. MDXLVI. XII. CAL. MARTII. EYSLEBII IN PATRIA. S.M.O.C.V. ANN. LXIII. M.II.D.X. Here is buried the body of the Doctor of Sacred Theology, Martin Luther, who died in the year of Christ 1546, on February 18th, in his hometown Eisleben, after having lived for 63 years, 2 months, and 10 days.
3-4 HANC D. MARTINI LUTHERI TABULAM SEPULCRALEM AD INSTAR ARCHETYPI ACCURATISSIME EXPRESSAM ABBAS ET CONVENTUS COENOBII LUCCENSIS PIETATIS CAUSA DEDICAVERUNT.
Forstander og menighed af Loccum Kloster [i Niedersachsen] har af ærbødighed ladet indvie denne efter orginalen nøje eftergjorte kopi af mindetavlen over hr. Martin Luther [1895].

The principal and parishioners of Loccum monastery [in Niedersachsen, Germany] have in reverence, carefully copied from the original, inaugurated this memorial plaque to Mr. Martin Luther [1895]
.
5 Philipp Melanchthons (1497-1560) grav.
PHILIPPI MELANCHTHONIS S.V. CORPUS H.L.S.E QUI AN CHRISTI M.D.L.X. XIII. CAL. MAII IN HAC URBE M.O.C.V. AN. LXIII. M.II.D.II.
Her er begravet legemet af den mest prisværdige Philipp Melanchthon, som døde den 19. april i Det Herrens År 1560 i denne by efter at have levet i 63 år, 2 måneder og 2 dage.


The tomb of Philipp Melanchthon
(1497-1560).
PHILIPPI MELANCHTHONIS S.V. CORPUS H.L.S.E QUI AN CHRISTI M.D.L.X. XIII. CAL. MAII IN HAC URBE M.O.C.V. AN. LXIII. M.II.D.II.

Here is buried the body of the most commendable Philipp Melanchthon, who died in the year of Christ 1560, on April 19, in this town after having lived for 63 years, 2 months, and 2 days.

 
Slotskirken, Allehelgens Kirke/Castle Church, All Saint's Church, Lutherstadt Wittenberg
1-3 Midterskibet og orglet/Central nave and the organ.
4 Ernst Barlach, 1927, bronze, "Mindesmærke fra Güstrow (Svævende engel)". Figuren har den tyske grafiker, maler og billedhugger Käthe Kollwitz' ansigtstræk.
Ernst Barlach, 1927, bronze, "Güstrower Memorial (Hovering Angel)" with facial features of the German graphics artist, painter and sculptor Käthe Kollwitz.
5 Sideskib. Portræt af Johann Hinrich Wichern, tysk teolog og grundlægger af Indre Mission i den tyske evangeliske kirke.
Aisle. Portrait of Johann Hinrich Wichern, German theologian and founder of the Inner Mission, a movement within the
Evangelical Church of Germany.
 
Slotskirken, Allehelgens Kirke/Castle Church, All Saint's Church, Lutherstadt Wittenberg
1-2 Hovedalteret med H.M. Dronning Margrethe 2.'s antependium med en variation af Lutherrosen.
Lutherrosen er et seglmærke tegnet af Luther selv og anvendt første gang i 1517 på et brev. I den hvide rose er et rødt hjerte indeholdende et sort kors. Hjertet i rosen er omgivet at et blåt felt, hvor der står "VIVIT" (lat. han lever dvs. Kristus lever) og yderst er en gylden cirkel.
Det sorte kors symboliserer: Jesu døde på korset for vore synders skyld.
Det røde hjerte symboliserer: Jesus udgød sit blod for os.
Den hvide rose symboliserer:
renhed, klarhed, fred og nærvær af en engel.
Den blå baggrund symboliserer: himlen og håbet om at vi igen skal se Jesus. Titusbrevet 2,13: "
mens vi venter på, at vort salige håb skal opfyldes og vor store Gud og frelser, Jesus Kristus, komme til syne i herlighed".
Den gyldne cirkel symboliserer: den evige fryd i Himlen. Cirklen symboliserer uendelighed fordi den er endeløs.

Reformationens 5 sola-ord (sola = alene) kan også indgå i seglet. Sola-ordene opsummerer reformatorernes teologiske overbevisninger om det væsentlige i Kristendommen:
 
1 Sola Fide (ved tro alene), vi bliver frelst alene ved troen på Jesus Kristus.
2 Sola Scriptura (ved skriften alene), Bibelen alene er vores højeste myndighed.
3 Solus Christus (ved Kristus alene), Jesus Kristus alene er vores Herre, Frelser og Konge.
4 Sola Gratia (ved nåden alene), vi frelses alene ved Guds nåde.
5 Soli Deo Gloria (Gud alene æren), vi lever alene til Guds ære.


The Main alter draped with the antependium with the Luther rose or seal executed by HM the Queen Margrethe II of Denmark.
The seal, designed by Luther himself, was used for the first time in 1517 on a letter. In the white rose is a red heart containing a black cross. The heart in the rose is surrounded by a blue field with a Latin text "VIVIT" (he lives, that is Jesus Christ lives). The blue field is surrounded by a golden circle.
The black cross symbolizes: Jesus' death on the cross for our sins.
The red heart symbolizes: Jesus shed His Blood for us.
The white rose symbolizes:
purity, clarity, peace and the presence of an angel.
The blue background symbolizes: the sky and the hope that we will see Jesus again. Titus 2:13: "
while we wait for the blessed hope and appearing of the glory of our great God and SaviorJesus Christ".
The golden circle symbolizes: the endless joy of heaven. The circle is the symbol for infinity, because the circle is endless.

The 5 solas of the Reformation (sola = alone) can also be a part of the seal. The solas summarize the Reformers' theological convictions about the essentials of Christianity:
 

1 Sola Fide (by faith alone), we are saved through faith alone in Jesus Christ.
2 Sola Scriptura (by scripture alone), the Bible alone is our highest authority.
3 Solus Christus (through Christ alone), Jesus Christ alone is our Lord, Savior and King.
4 Sola Gratia (by grace alone), we are saved by the grace of God alone.
5 Soli Deo Gloria (glory of God alone), we live for the glory of God alone.

3-4 Hovedalteret/Main alter. 
5 Markedspladsen med det gamle rådhus og statuer af Martin Luther og hans tætteste samarbejdspartner Melanchthon. I baggrunden Bykirken St. Marien.
The Market Square
with the old town hall and statues of Martin Luther and his chief disciple Melanchthon. In the background
The City Church of St. Mary.
 
Markedspladsen/The Market Square, Lutherstadt Wittenberg
1-4 Bronzestatue af Martin Luther på Markedspladsen i Lutherstadt  Wittenberg, 1821. Statuen er udført af den tyske billedhugger Johann Gottfried Schadow og støbejernsbaldakinen af Karl Friedrich Schinkel.
Bronze statue of Martin Luther at the Market Square in Luther-town Wittenberg, 1821. The statue is executed by the German sculptur Johann Gottfried Schadow and the cast iron baldachin by Karl Friedrich Schinkel.
1 Luther holder en åben bog med teksten: "Bücher des Alten Testaments ENDE", "Das Neue Testament verdeutscht von Doktor Martin Luther" (Det Gamle Testamentes skrifter SLUT. Det Nye Testamente oversat til tysk af Doktor Martin Luther).
Inskription"Glaubet an das Evangelium St Marc I v XV". Tro på evangeliet, Markus 1,15.
Luther is holding an open book, the text says:
"Bücher des Alten Testaments ENDE", "Das Neue Testament verdeutscht von Doktor Martin Luther". (Books of the Old Testament END. The New Testament translated into German by Doctor Martin Luther).
Inscription: "Glaubet an das Evangelium St Marc I v XV". Tro på evangeliet, Markus 1,15/Believe in the gospel, Mark, 1:15.
2 Inskription/inscription: "Eine feste Burg Ist unser Gott, Luther". Ein Kirchenlied, 1527-29.
Vor Gud han er så en fast borg. Salme af Luther, 1527-29/A Mighty Fortress is our God. Hymn by Luther, 1527-29.
3 Inskription/inscription: "Von dem Mannsfeldschen Verein für Luthers Denkmal durch gesammelte Beiträge begründet und durch König Friedrich Wilhelm den dritten errichtet".
Grundlagt af Mannsfeld Selskabet til Luthers mindesmærke af indsamlede midler og opført af Kong Friedrich Wilhelm 3.
Founded by the Mansfeld Association for the Luther Monument with collected funds and by King Friedrich Wilhelm III erected.
4 Inskription/inscription: "Ists Gottes Werk So wirds bestehn Ists Menschen Werk Wirts untergehn, Luther".

Er det Guds værk så vil det bestå, er det menneskets værk så vil det forgå.
Is it God's work then it will last, is it man's work then it will perish.

5 Markedspladsen med statue af Melanchthon, inskriptionen lyder: "Ich rede von Deinen Beugnissen vor Königen und Schäme mich nicht. Psalm 119.46. "Jeg vil tale om dine formaninger til konger uden at blive til skamme. Salmernes bog 119,46.

The Market Square with a statue of Melanchthon, the inscription: "Ich rede von Deinen Beugnissen vor Königen und Schäme mich nicht. Psalm 119.46. "
I will speak of your statutes before kings and will not be put to shame. Psalm 119:46.
 
Bykirken St. Marien i Lutherstadt Wittenberg er byens ældste bygning og kendt som Reformationens moderkirke fordi, Martin Luther holdt de fleste af sine prædikener her. På UNESCO's Verdensarvsliste siden 1996.
The City Church of St. Mary
, Lutherstadt Wittenberg is the oldest building in the city and known as the mother church of the Reformation because, Martin Luther did most of his preaching here. UNESCO World Heritage Site since 1996.
1-2 Reformationsalteret udført 1547 af Lucas Cranach d.æ. og d.y. Alteret er en triptykon (midterfelt og to fløje) og predella (sokkel).
Det centrale panel viser de førende reformatorer som apostlene i Den sidste Nadver, Nadverens sakramente. Tjeneren der giver Luther en kop med vin er Lucas Cranach d.y.
Det højre panel viser en af Luthers embedsbrødre døbe tilhængere af den nye tro, dåbens sakramente.

Det venstre panel viser en Wittenberg præst lede bodens sakramente.

Reformation Altar executed 1547 by Lucas Cranach the Elder and the Younger. The altar is a triptych (three panels, a central flanked by two wings) and a predella.
The central panel shows the leading Reformers as apostles at the Last Supper, Communion. The servant who gives a cup of wine to Luther is Cranach the Younger.

The left panel shows a colleague of Luther baptizing followers into the new faith, the sacrament of baptism.
The right panel shows a Wittenberg minister leading the sacrament of Confession
.

3 "Martin Luther prædiker", 1547, predellaen på Reformationsalteret. Luther står på prædikestolen i sin teologiske doktorkjole. Hans venstre hånd hviler på Bibelen, hans højre gør velsignelsestegnet/peger mod den korsfæstede Kristus "vor salighed est du alene" (3. vers i salmen "Aleneste Gud i Himmerig"). Kristus er allestedsnæværende, her synes han at være fysisk tilstede, han er malet i samme størrelsesforhold som de øvrige figurer.
Lucas Cranach d.æ. står yderst til højre blandt tilhørerne. Katharina Luther (født von Bora) sidder med sit lille barn på skødet. Den unge kvinde bag hende er Luthers afdøde datter Magdalena, som døde tretten år gammel.

"Martin Luther Preaching", 1547, the Reformation Altar's predella. Luther in his academic gown preaches to a congregation. His left hand rest on the Bible, and his right hand, in a posture of blessing, points towards Christ on the Cross, who is painted in the same scale as the other figures, and he seems to be physically present.
Lucas Cranach the Elder stands far right. Katharina Luther (née von Bora) is sitting with her infant on her lap. The young woman behind her is Luther's deceased daughter Magdalena, who died when she was thirteen.
4 Bagsiden af Reformationsalteret/The back of the Reformation Altar.
 
1-2 Cranach Haus i Lutherstadt  Wittenberg. Den tyske renæssancemaler Lucas Cranach d.æ. var borgmester i Wittenberg og ven af luther. Han trykkede bøger, i 1522 den første udgave af Luthers tyske oversættelse af Det Nye Testamente. Cranach drev også en vinbar.
Cranach
House in Lutherstadt Wittenberg. The German Renaissance painter Lucas Cranach the Elder was mayor of Wittenberg and friend of Luther. He printed books, in 1522 the first edition of Luther's German translation of the New Testament. Cranach also ran a wine pub.
3-4 Philipp Melanchthons hus i Lutherstadt  Wittenberg, på UNESCO's Verdensarvsliste siden 1996.
Philipp Melanchthon's House in
Lutherstadt Wittenberg. UNESCO World Heritage Site since 1996.
5 Johannes Bugenhagen (1485-1558) opsøgte Luther i Wittenberg og blev præst og professor ved universitetet og en af Luthers nære medarbejdere. Luther kaldte ham Doctor Pomeranus. Han introducerede den Protestantiske Reformation i hertugdømmet Pommern og i Danmark og de øvrige skandinaviske lande.
Johannes Bugenhagen (1485-1558) went to see Luther in Wittenberg and became priest and professor at the university and a close associate of Luther. Luther called him Doctor Pomeranus. He introduced the Protestant Reformation in the Duchy of Pomerania and in Denmark and the other countries of Scandinavia.
6 Reformationsmonumentet Bispetorvet i København. Johannes Bugenhagen indvier de syv første evangeliske biskopper i Vor Frue Kirke i København 2. september 1537.
Monument to the Reformation, Bispetorvet, Copenhagen. Johannes Bugenhagen inaugurates seven Evangelical bishops in the Church of Our Lady in Copenhagen September 2, 1537.
 
Om Reformationen 

(Se Martin Luther i borduren, klik
her).
Før Reformationen havde den katolske kirke stor magt og rigdom. Rigdommen skyldtes ikke mindst, at den troende kunne købe afladsbreve, dokumenter hvorved kirken mod betaling hævdede at nedsætte eller helt borttage den pinefulde bod for synd, som også efter syndsforladelsen ventede sjælen i Skærsilden. Oprindelig kunne man kun købe afladsbreve i andres navn, men på pave Leo 10.'s tid (1475-1521, pave fra 1513) leveredes brevene fortrykte med pladsen til navnet tomt. Enhver kunne således indskrive sit eget navn, og det var især det, der vakte kritikernes forargelse. Pave Leo 10. har fået en væsentlig del af skylden for reformationen, fordi han ikke ønskede at reformere kirken. Salget af afladsbreve kritiseredes af den tyske augustinermunk og teolog Martin Luther (1483-1546), der i 1517 slog sine 95 teser mod kirkens afladshandel op på Slotskirkens dør i Wittenberg. Han var af den opfattelse, at mennesket frelses ene og alene ved Guds nåde, og ikke skulle kunne købe sig til syndsforladelse via aflad. Luther satte en teologisk og politisk proces i gang, der førte til reformationen og dannelsen af den evangelisk-lutherske kirke. I 1520 udstedte pave Leo 10. bullen "Exsurge Domine" (Rejs dig, Herre), som fordømte store dele af Luthers reformforslag, og Luther fik 60 dage til at trække sine forslag tilbage - der var tale om den lille bandlysning med udelukkelse fra kirkens sakramenter og fra kirkelige embeder. Luther brændte bullen, og i 1521 blev han ekskommunikeret af paven - den store bandlysning, der udelukkede ham for altid af menigheden. Samme år blev Luther indkaldt til Rigsdagen i Worms, hvor han skulle forsvare sig mod sine kritikpunkter af den romersk-katolske kirke. Han nægtede at tilbagekalde sine anklager mod kirken. 
"Sola scriptura" (ved Skriften alene) var protestantismens grundprincip. Den sande lære findes kun i Bibelen. Dette var omdrejningspunktet i luthersk protestantisk kristendom. Luther oversatte i 1520'erne Bibelen fra hebraisk og græsk til tysk, oversættelsen regnes for det moderne tyske skriftsprogs vigtigste kilde. Reformatorerne ønskede ikke at De Apokryfe Bøger (De Deuterokanoniske Bøger) skulle have samme autoritet som Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente; de er derfor ikke med i normale udgaver af protestantiske Bibler. I 1546 blev det på den katolske kirkes koncil (kirkemøde) i Trent besluttet at Biblia Vulgata, den latinske bibeltekst, der gik tilbage til Hieronymus' oversættelse fra hebraisk og græsk ca. 400, skulle være den katolske kirkes officielle Bibel. Tridentinerkoncilet var en møderække i perioden 1545-1563, hvor den katolske kirke præciserede sin lære. Et væsentligt punkt var modreformationen, nu til dags oftest betegnet den katolske reform, der indledtes i 1545, og hvis formål var at standse de reformatoriske bevægelser og genvinde de områder i Europa, som var blevet omfattet af reformationen, samt genrejse den autoritet, der havde været tillagt Den Hellige Stol (pavestolen, Sancta Sedes). 
Før Luther kom med sine kritikpunkter af den katolske kirke havde den danske reformkatolske teolog og historiker Poul Helgesen (1485-1534) fremført kritik af misbrug i den katolske kirke - kirkens folk blev lastet for vellevned og hæmningsløs frækhed. Helgesen, der var inspireret af Luthers ideer, forelæste ved universitetet i København og påvirkede sine studenter til at tænke i lutherske reformatoriske baner. Helgesen blev kaldt "Poul Vendekåbe", fordi han med tiden blev mere kritisk indstillet over for Luthers lære og praksis, samtidig med at han holdt fast i sin kritiske holdning over for den katolske kirke. Det latinske håndskrift Skibbykrøniken, som blev forfattet af Helgesen, omhandler perioden omkring 1500-1534, reformationsperioden, hvor striden rasede mellem kongemagt, adel, den katolske kirke og den fremstormende protestantisme.
Se Kristligt Dagblad, 14. februar 2007, "Helgesen var ingen dansk Erasmus", artikel af Birgitte Stoklund Larsen i anledning af at Sten Haarløv, præst ved Ansgar Kirke i Flensborg, 15. februar 2007 skulle forsvare sin Ph.D. afhandling: "Poul Helgesens teologiske standpunkt og placering i den europæiske humanismebevægelse - set på baggrund af en præsentation af Erasmus af Rotterdams teologiske programskrifter." Afdeling for Bibelsk Eksegese, Københavns Universitet, 2007. Af artiklen fremgår at Poul Helgesen ikke var nogen vendekåbe. Johannittermunken Hans Tausen (1494-1561) var hovedkraften i reformationen i Danmark, der i 1530 havde sejret i flere danske købstæder støttet af kong Frederik 1., og kong Christian 2. havde allerede i 1521 forbudt sine undersåtter at appellere afgørelser i kirkeretlige sager til Rom. Bruddet med pavemagten i 1536 betød at kongen blev kirkens overhoved (Christian 3. blev valgt til konge i 1534). Han udnævnte biskopperne, der nu udgjorde den øverste myndighed i gejstlige anliggender i de syv stifter, klostrene blev lukket, og i 1536 blev kirkens gods inddraget, statskirkeordningen blev gennemført. Af hensyn til statens enhed skulle alle have den samme religion, og afvigere blev straffet eller forbudt adgang til riget. Reformationen sprængte den kirkelige enhed i Vest- og Nordeuropa, konsekvensen blev politiske og kulturelle forandringer. 
I reformationstiden kom det mange steder til ikonoklasme eller billedstorm, dvs. en ødelæggelse af religiøse billeder, symboler, monumenter og bøger. Når ikonoklasmen (billedstriden) dukkede op (igen) skyldtes det ikke mindst den reformerte læres to reformatorer schweizeren Ulrich Zwingli (1484-1531) og franskmanden Jean Calvin (1509-1564), der mente, at billederne kunne forårsage afgudsdyrkelse, og de opfordrede deres tilhængere til at fjerne religiøse billeder i kirkerne.
 
De danske faghistorikere har interesseret sig for, hvad Reformationen medførte, snarere end for, hvad den ødelagde. Og det er da også lettere at stille spørgsmålet om, hvad Reformationen var, end at besvare det. Årsagen er, at vi simpelthen ikke ved ret meget om kristendommen i Danmark i tiden op til Reformationen.
Hvad enten de danske historikere har været lutheranere selv eller marxister eller liberale eller noget andet, har de næsten enstemmigt accepteret reformationen som en god og nyttig ting, og det er derfor faldet få ind, at den overhovedet kunne have haft skyggesider, eller at der er andre måder at anskue den på end som et logisk og nødvendigt forløb med én retning og ét resultat. For lutheranere var Reformationen selvsagt positiv, fordi den afskaffede overtro og falsk religion. For liberale og marxister var den en god ting, fordi den ved at overdrage kirkens jord til konge og adel og ved at nedlægge klostrene og tvinge munkene til at tjene til føden mobiliserede angiveligt uproduktive ressourcer. 
Vi har ikke i Danmark haft historikere som David Knowles eller Eamon Duffy i England. De lod sig ikke blænde af den traditionelle opfattelse, der også i England har set Reformationen som et stort fremskridt og et opgør med overtro og undertrykkelse, men har undersøgt, hvad den faktisk bestod i, og hvad den betød for de mennesker, der gennemlevede den, såvel de tabende som de sejrende. ... Duffy har forsøgt at klarlægge, hvad det faktisk var, englænderne troede på, og hvordan de troede i reformationsperioden:
 
"Den senmiddelalderlige katolicisme holdt folkets fantasi og loyalitet i et stærkt, mangeartet og livskraftigt greb lige op til Reformationen. Den traditionelle religion udviste ingen særlige tegn på udmattelse eller forfald, og på mange måder fra det voksende antal religiøse bøger til tilpasninger i helgenkulterne viste den sig udmærket i stand til at møde nye behov og situationer (...) Reformationen var et voldsomt opbrud og ikke den naturlige følge af meget af det mest livskraftige i senmiddelalderlig fromhed og religiøs praksis.
Hvis det er sandt, rejser det en række store problemer for Reformationens historikere. Hvis den middelalderlige religion var dekadent, upopulær eller præget af udmattelse, kræver Reformationens succes ingen forklaring. Men hvis den tværtimod var livskraftig, tilpasningsdygtig, bredt accepteret og folkelig, så er der meget, vi endnu har at opdage om reformens processer og tempi".
 
Reformationen er næst efter selve kristningen af landet den mest afgørende begivenhed i Danmarks historie. I skolen lærte ældre generationer, at den også var det mest afgørende fremskridt, danskerne nogensinde oplevede. Dette fremskridt var såvel politisk og økonomisk som socialt og religiøst. Århundreders tradition og indoktrinering skabte en folkelig bevidsthed om hvad Reformationen var, der ganske vist ikke længere opretholdes af skolen, men som stadig spøger. 
... Reformationen var altså ifølge den traditionelle opfattelse et stort fremskridt på vejen til den politiske og sociale frihed, hvis udgangspunkt var den åndelige frihed, som den ny tro forkyndte.
Graver man lidt dybere, træder det politiske og økonomiske aspekt klarere frem. Her hedder det, at kirkens ejendom var død og uproduktiv. Land og folk havde ingen nytte af, at kirken som institution sad på en fjerdedel af rigets ressourcer og ernærede tusinder af, hvad vi i dag ville kalde tomme hænder. Kongerne var i hele Europa på den tid i færd med at udbygge deres magtapparat i retning af det, vi kender som den moderne stat. Der var derfor ganske logisk, at de i stigende grad måtte misbillige, at enorme afkast af landbrug og handel gik til en institution, de ikke kontrollerede. Ved Reformationen delte konge og adel disse ressourcer mellem sig, og staten opnåede derved den største enkelte tilvækst af magt, den nogensinde havde indkasseret. 

David Gress, "Den danske revolution", Kapitel 4, CEPOS' historieantologi, "20 begivenheder der skabte Danmark", Kasper Elbjørn og David Gress, red., Gyldendal, 2006.
 
Om Filmen "LUTHER" fra 2003, instrueret af Eric Till

Medvirkende:
Joseph Fiennes (Martin Luther). Peter Ustinov (den saksiske kurfyrste Frederik den Vise). Alfred Molina (Johann Tetzel, dominikanermunk, der solgte afladsbreve, "Når pengene i kisten klinger, straks sjælen ud af skærsilden springer". I 1517 forsøgte Tetzel at indkassere penge til det igangværende byggeri af Peterskirken, og formentlig var Tetzels aktion den udløsende faktor, der fik Luther til at sætte sine teser op på kirkedøren). Torben Liebrecht (Kejser Karl 5., kejser af det Tysk-romerske rige fra 1519, fik på Rigsdagen i Worms i 1521 Luther dømt fredløs). Uwe Ochsenknecht (Pave Leo 10.). Jonathan Firth (Girolamo Aleandro, italiensk kardinal, studerede i Venedig, hvor han lærte Erasmus af Rotterdam at kende, den tyske humanist og teolog der forsvarede ideen om, at mennesket har en fri vilje, men også dets behov for Guds nåde. Luther mente at nåden alene kunne hjælpe et menneske. Girolamo Aleandro kom til Tyskland som pavelig gesandt ved Kejser Karl 5.'s kroning, og var også tilstede ved Rigsdagen i Worms, hvor han stod i spidsen for oppositionen mod Luther). Bruno Ganz (Johann von Staupitz. Luthers mentor, abbed i augustinerklostret i Erfurt, sendte Luther til Wittenberg for, at han der kunne studere teologi). Mathieu Carrière (Kardinal Jakob Cajetan). Jochen Horst (Andreas Rudolff-Bodenstein von Karlstadt kaldet Karlstadt, tilhænger af Luthers lære). Benjamin Sadler (Georg Spalatin (opr. George Burkhardt, født i Spalt, heraf Spalatinus/Spalatin). Han var Luthers studiekammerat, kendte kurfyrsten og sikrede ad den vej Luther beskyttelse). Lars Rudolph (Philip Melanchthon, tysk professor og teolog, nøgleperson i den lutherske reformation, ven og kollega med Luther). Claire Cox (Katharina von Bora, nonne, blev gift med Luther og mor til deres seks børn).

Filmen beskriver Luthers liv fra 1505 til omkring 1530, og viser hans udvikling fra den unge mand, der er besjælet af en dyb tro på Gud og forvirret i sin tro og fyldt med visioner, og som i udviklingen af sin egen lære kommer til afklarethed. Filmen er centreret om opgøret med Romerkirken og forfølgelsen af Luther. 
Handlingen begynder i året 1505. Den unge jurastuderende Martin Luther oplever under et uvejr et lynnedslag, som rammer jorden ved siden af ham, han bliver grebet af dødsangst, beder til Gud om at måtte overleve og lover at gå i kloster. Lynnedslagets kraftige lys er i bogstaveligste forstand oplysning, en religiøs oplevelse, et himmelsk budskab og Guds frelse. Dagen efter søger Luther om optagelse i augustinerklosteret i Erfurt. Klostertilværelsen er konfliktfyldt, han kommer til en anden forståelse af kristendommen - fra, i overensstemmelse med den katolske kirkes lære, at mene, at mennesket selv skulle gøre sig fortjent til frelsen, til at være overbevist om sin egen lære om retfærdiggørelse ved tro alene, og at menneskets gerninger ikke har nogen betydning for Gud, men for næsten, og det er mennesket selv, der skal fortolke Bibelen og ikke kirken, der skal tolke for den enkelte.  
Vi følger Luthers pilgrimsrejse til Rom i 1510-11. Under rejsen til Rom gør han bod for sine synder, og han kryber sammen med hundrede andre på sine knæ op ad Pilatustrappen for at købe en slægtning fri fra skærsilden, og da han når det øverste trin vender han sig mod folkemængden og bliver i tvivl om denne handling udfriede nogen sjæl af skærsilden. [Paven havde udstedt et dekret, som gav aflad til dem, der udførte denne handling]. Under Rejsen til Rom konfronteres Luther med den katolske kirkes præstestand, som han har beskrevet som onde og ugudelige. Efter hjemkomsten fra Rom sendes Luther til universitetet i Wittenberg, hvor han bliver teologisk doktor og professor. Da Peterskirken er under opførelse, sender paven i 1517 afladshandleren Johann Tetzel til Tyskland for at skaffe midler til byggeriet. Luther prædiker imod Tetzels afladshandel og slår sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg. Filmen beskriver herefter Luthers modstand mod Cardinal Cajetan's ordrer om at tilbagekalde sine teser i 1518, og hans møde med Kejser Karl 5. under Rigsdagen i Worms i 1521, Luthers liv som fredløs, ekskommunikeret (bandlyst) af Paven såvel som af Kejseren, hans eksil på Wartburg Slot ved Eisenach, hvor han i løbet af 11 uger oversatte Det Nye Testamente til Tysk, hans senere tilbagevenden til Wittenberg i 1522, hvor der på dette tidspunkt er bondeoprør, kirker bliver ødelagte og præster og munke angrebet. I slutningen af filmen kommer nonnen Katharina von Bora, som Luther gifter sig med i 1525, ind i billedet. 
 
  Den første gang Bjørn Nørgaard anvendte tekstiler og vævning, var da han designede skitserne til de gobeliner, som HM Dronning Margrethe 2. fik i gave fra dansk erhvervsliv til sin 50-års fødselsdag den 16. april 1990. Gobelinerne, der blev vævet hos Le Mobilier National et les Manufactures Nationales des Gobelins et de Beauvais i Paris, beskriver Danmarkshistorien fra vikingetiden til moderne tid. De blev i 2000 ophængt i Riddersalen, De Kongelige Repræsentationslokaler, Christiansborg Slot. Ved indvielsen den 12. april overdrog HM Dronningen gobelinerne til den danske stat.
Kartonerne til gobelinerne tilhører Køge Skitsesamling.

The first time Bjoern Noergaard had made use of textiles and weaving was when he designed the sketches for the Queen's tapestries given in honour of HM Queen Margrethe II's 50th birthday on April 16, 1990, by the Danish business community. They were woven at the Beauvais tapestry manufactory in Paris (Le Mobilier National et les Manufactures Nationales des Gobelins et de Beauvais). The tapestries describing the period of Danish history from the Viking Age to Modern time, were in 2000 placed in the Knight's Hall, the Royal Reception Rooms, Christiansborg Palace. At the inauguration ceremony April 12 HM the Queen donated the tapestries to the State. The sketches belong to Koege Sketch Collection.
 
Drop Down Menu
 
  Dronningens gobeliner
Tapestries for HM The Queen
  Regenter
  PAS DE DEUX
ROYAL
  Kongelige portrætter
  Historiske krige
  Aarhus
  Marselisborg
Slot
Marselisborg
Palace
  Kongelige på frimærker
Royals on Stamps
  Bayeux tapetet
  København Copenhagen
  Sculpture by the Sea Aarhus
2009, 2011 2013, 2015
  Jelling
Monumenterne
  Kristne
højtider
  Danske julemærker
Danish

Christmas Seals
  Hjerl Hede
Hjerl Hede
Open Air
Museum
  Søby
Brunkulsmuseum
  Neoplatonisme
  Firenze
Florence
  Domkirken i
Pisa
The Field of Miracles Pisa
  Siena
  Dante
Alighieri
  Guareschi &
Don Camillo
  Rom
Rome
  Vittoriale
degli Italiani
  Milano
Milan
  Padova
Padua
  Palazzo Te
  Arquà Petrarca
  Schweiz
Switzerland
  Venedig
Venice
  Glasmuseet
på Murano
  Glasmuseet
Ebeltoft
  Berlin
  Jeff Koons
  New York
  Praglia abbedi
Praglia Abbey
  Barcelona
  Colonia Güell
  Madrid
  Victor Vasarely
  Frank O. Gehry Guggenheim
Bilbao
  Burgos  &  Pamplona
  Budapest
  Ægypten
Egypt
  Sans Souci, Potsdam
  Den danske kulturkanon
  Rosenholm Slot
Rosenholm Castle
  Kronborg Slot
Kronborg Castle
  Rafael/Raphael
  Rembrandt
  Vatikanstatens frimærker
  Prospektkort
  Leonardo da Vinci
  J.F. Willumsen
  Skagensmalerne
The Skaw Painters
  Glansbilleder
Scraps
  Michelangelo
  Dansk guldalder
Danish Golden
Age
  Den Gamle By
The Old Town, Aarhus
  Den Moderne By
The Modern
Town, Aarhus
 
Drop Down Menu