Drop Down Menu

 
A   B  C   D   E   F   G   H   I   J   K   L   M   N   O   P   Q   R   S   T   U   V   W   X   Y   Z   Æ   Ø   Å
 
O  
obelisk
fritstående firkantet pille med pyramideformet top. Obelisken på Peterspladsen i Vatikanstaten.
a tall, thin, four-sided, tapering which ends in a pyramidal top. The Obelisk in the middle of St Peters Square in the Vatican City.
Omfale (gr. myt.) var dronning af Lydien. Se Tintorettos billede "Herkules forviser faunen fra Omfales seng".
OPA organisation der fører tilsyn med værkerne i Domkirkemuseet i Firenze.
ortodokse kirke, den
= kirker i det østlige og sydøstlige Europa og den nære Orient. Den græsk ortodokse kirke. Den russisk-ortodokse kirke.
I 1054 skilte den ortodokse kirke sig ud fra den romersk-katolske kirke.
I den ortodokse tro (set i forhold til den romersk-katolske tro) gælder følgende:
Helligånden udgår fra Faderen alene (og ikke fra Sønnen).
Jomfru Maria er født med arvesynden, og der er ikke tale om nogen ubesmittet undfangelse.
Pavens overhøjhed anerkendes ikke. Petersembedet som varetages af paven, Roms biskop, der som apostlen Peters efterfølger har et særligt ansvar for hele kirken og er ufejlbarlig og Kristi stedfortræder på jord er et embede, der ikke findes i den ortodokse kirke. Lokale kirker har sit eget overhoved, en patriark, hvor patriarken af Konstantinopel (Istanbul) har forrang, han eller andre patriarker/biskopper er ikke ufejlbarlige.
Den russisk-ortodokse Skt. Aleksander Nevskij kirke i Bredgade i København, 1881-83Enkekejserinde Dagmar, der var datter af Kong Christian 9. og Dronning Louise, var samlingspunktet for den russiske emigrantkoloni i Danmark. Ved genbegravelsen af Kejserinde Dagmar af Rusland i september 2006 blev hendes båre kørt gennem København og gjorde blandt andet holdt foran Skt. Aleksander Nevskij kirken.

 

P  
perspektiv
H I E R A R K I S K   P E R S P E K T I V
Duccio, "Maestà med tyve engle og nitten helgener", 1308-11, Museo dell'Opera del Duomo, Siena.
  Giotto, "Jesus hos Kajfas", Arenakapellet/Cappella degli Scrovegni i Padova1303-06.
 
Hierarkisk perspektiv eller rangperspektiv. I romanske fresker ses figurerne i hierarkisk perspektiv. Eksempelvis ses de højeste rangerende personer tættest på Kristusfiguren. Personerne er stive uden individualitet og står side om side uden kontakt til hinanden og uden dybdevirkning.

I
den tidlige gotiks fremstillinger organiseres rummet, og der ses en enkel skyggelægning langs konturerne. Figurerne af Kristus bliver mere nærværende og ikke i overnaturlig størrelse. Personskildringerne er afmålte og rolige og figuropfattelsen stiliseret. 
I sengotikken bevæger personerne sig i et rum, og centralperspektivet (renæssancens opfindelse) anes.
Den italienske maler Giotto, protorenæssance, var perspektivets banemand, hans billedudtryk peger frem mod renæssancen, det ses i fresken "Jesus hos Kajfas". Imidlertid har loftets perspektivlinjer (de indadførende linjer som skaber illusionen) ikke ét forsvindingspunkt, og Kajfas podium er i parallelperspektiv og såldes uden forsvindingspunkt, da paralle linjer aldrig mødes.
 
L I N E A R P E R S P E K T I V   -   Ungrenæssancen
Illusion om rum skabes via perspektiv. Rummet = dybden i billedet.
  Brunellischis første perspektiveksperiment.
Ortogonale linjer: i linearperspektivtegninger er ortogonale linjer de diagonale (skrå) indadførende linjer, der løber sammen i forsvindingspunktet.
Transversale linjer står i en ret vinkel på de ortogonale linjer. De er parallelle med billedplanet og med hinanden. Virkelighedens vinkler bliver i illusionens verden (billedets) ofte til skæve vinkler.
Brunelleschi og Masaccio udvikler Linearperspektivet, som er et redskab, der inkluderer en horisontlinje, et forsvindingspunkt og diagonale linjer, til at vise et tredimensional rum på en todimensional flade. Der kunne med linearperspektivet skabes en realistisk dybde i billedrummet.
Der er tre typer af linearperspektiv:
Etpunktsperspektivet: alle indadførende linjer har ét forsvindingspunkt.

Topunktsperspektivet: alle indadførende linjer har to forsvindingspunkter på horisontlinjen.
Trepunktsperspektivet: alle indadførende linjer har tre forsvindingspunkter på horisontlinjen.

Filippo Brunelleschi (1377-1446) (gen-)opdagede linearperspektivet. Genopdagede fordi i den antikke græske og romerske kunst ses perspektiv, bl.a. i Popejis fresker, hvor den todimensionale malegrund illuderer et tredimensionalt rum. I middelalderen (romansk og den tidlige gotiske kunst) ses det hierarkiske perspektiv.
Ungrenæssancen eller Quattrocento begynder i Firenze. Tidens billeder virker flade og uden troværdig dybde. Et eksempel herpå er "Jesus på vej til Golgata", udført ca. 1415-20 af Andrea di Bartolo, Thyssen-Bornemisza Museet, Madrid. Der er ingen aftagen i størrelse på figurerne i forgrunden i forhold til figurerne i mellemgrunden.
Der måtte findes frem til at skabe en troværdig rumillusion og Brunelleschis linearperspektiv (ca. 1420) var løsningen til at skabe realistisk illusion af tredimensionalitet.
Brunelleschi ville skabe et perfekt billede af baptisteriet (dåbskapellet) i Firenze, hvorfor han udførte et perspektiveksperiment stående i hovedportalen i Firenzes domkirke Santa Maria del Fiore og så mod baptisteriet, der ligger lige overfor (se billede). Han havde tegnet en skitse af baptisteriet ved hjælp af linearperspektivet og lavede et lille hul i den (i portalen). Han vendte skitsen mod baptisteriet og tog et spejl, som han satte foran skitsen. Han så direkte mod forsvindingspunktet gennem hullet i skitsen, som han kunne se i spejlet, og når han tog spejlet væk så han det virkelige baptisteri, og således kunne han skifte mellem at se tegningen i spejlet og det faktiske baptisteri og se om linjerne var velkoordinerede. Det Brunelleschi så i afspejlingen af tegningen svarede præcis til virkeligheden foran ham.
Det første kendte billede med linearperspektiv er Masaccios freske "Treenighed", 1426-28, i kirken Santa Maria Novella i Firenze.
Arkitekten og teoretikeren Leon Battista Alberti (1404-1472) skrev om arkitektur, lys og perspektiv. Albertis "Della pittura", 1435, var det første moderne manual for kunstmalere.
 
O M V E N D T   P E R S P E K T I V
  Malemetode hvor linjerne i et motiv peger mod beskueren og forsvindingspunkterne er uden for billedet i stedet for i dets baggrund.
Metoden kan ses anvendt i byzantiske og russiske ikoner, i nogle kubistiske malerier og i nyere kunst bl.a. hos David Hockney samt i børnetegninger.
 
C E N T R A L P E R S P E K T I V   -   dominerer i Højrenæssancen
Centralperspektiv.
  Normal- frø- og fugleperspektiv.
Centralperspektiv eller frontperspektiv er et geometrisk system udviklet i renæssancen til konstruktion af perspektiv/dybde i et billede eller illusion om dybde.
Centralperspektiv er et linearperspektiv hvor alle linjer løber sammen mod ét punkt, forsvindingspunktet, som øjet drages imod
, og som ligger i billedets vertikale symmetriakse (lodrette midterakse), og genstande aftager i størrelse jo længere, de skal forestille af være væk fra beskueren.

Rafaels "Skolen i Athen", 1508-11, er et eksempel på centralperspektivet. Forsvindingspunktet er mellem Platon og Aristoteles' hoveder.
Horisontlinjen i et billede er afgørende for fra hvilket perspektiv motivet ses:
Normalperspektiv:
horisontlinjen og evt. forsvindingspunktet ligger midt i billedet. Beskueren er i øjenhøjde med motivet eller personen.
Frøperspektiv:
horisontlinjen og evt. forsvindingspunktet ligger lavt.
Beskueren ser motivet nedefra og ser op på det.
Fugleperspektiv:
horisontlinjen og evt. forsvindingspunktet ligger højt.
Beskueren ser motivet oppefra og ser ned på det.
 
A T M O S F Æ R I S K   P E R S P E K T I V

Atmosfærisk perspektiv i fotografi. Farverne aftager i styrke og kontrast og konturerne sløres jo længere væk motivet er i forhold til beskueren.
Leonardo da Vinci var den første der anvendte betegnelsen atmosfærisk perspektiv. "Farverne bliver svagere i forhold til deres afstand fra beskueren" skrev han i sin "Trattato della pittura" (samling af skrifter om grundlæggende og tekniske problemer i maleriet).
Atmosfærisk perspektiv/
luftperspektiv er en måde at skabe dybde i et landskabsmaleri. Omrids sløres, detaljer forsvinder, og farverne tones ud med f.eks. hvidt og blåt i de områder af billededet, der skal virke fjerne.
 
F A R V E P E R S P E K T I V

Farveperspektivet er en metode til at skabe rum (dybde) i billedet ved brug af varme, kolde og neutrale farver.
Forgrund varme farver
(nær)
 rød  lyserød   gul  orange  guld  brun  sort  
Mættede farvetoner (farveintensiteten) hører til i forgrunden.
Mellemgrund neutrale farver  grøn  brun  hvid  creme  grå  sort .
Neutrale farve kan være varme og kolde, men er mere afdæmpede end rød og blå. De neutrale farver er med til at flytte fokus til andre farver eller nedtone farver, der ellers ville dominere.
Baggrund kolde farver
(fjern)
 blå  grøn  turkis  hvid  grå  
 
Se farver og simultankontrast.
 
E C K E R S B E R G   O G   P E R S P E K T I V E T
C.W. Eckersberg fecit aqua forti (C.W. Eckersberg gjorde dette i høj sø), "Dækket af et Orlogsskib seet forefter - Skibet ligger for Anker i Stille Veir", radering 1834.
Drop Down Menu
  "Udsigt gennem en Dør til løbende Figurer", 1845, Statens Museum for Kunst (erhvervet 2017). Beskuerens blik føres til billedets midte. Kør musen over billedet.
 
C.W. Eckersberg (1783-1853), dansk malerkunsts fader, skrev i 1833 "Forsøg til en Veiledning i Anvendelse af Perspektivlæren for Unge Malere", og i 1841 "Linearperspectiven, anvendt paa Malerkunsten", og som professor ved Akademiet fik Eckersberg stor betydning med sin lære om perspektivet.
For Eckersberg, der var en saglig og nøgtern iagttager, var perspektivet det nødvendige redskab til at skabe den perfekte illusion af virkeligheden på en plan flade, og hans billeder fremtræder som præcise udsnit af virkeligheden, men hans billedverden befatter sig med det skønne virkelighedsudsnit og ikke den usminkede virkelighed og er således en iscenesættelse af virkeligheden.
 
 
Repoussoir (fr. at skubbe tilbage) bruges til at skabe rum i billedet, det kan f.eks. være en stor figur eller et træ "Schlagbaum" i billedets forgrund.
J.A. Jerichau, "Den tykke palme. Udsigt fra Villefranche", 1915, Statens Museum for Kunst.
Den dominerende palme er rumskabende i dette ellers flade billede. Søen skubbes tilbage i billedrummet.

 
pinx
lat. pinxit, har malet det.
latin pinxit, he/she painted it.
purisme
eng.
Purism
rendyrket kubisme, skabt af arkitekten Le Corbusier og maleren Amedée Ozenfant for at befri kubismen fra dekorative elementer, de skrev manifestet "Après le Cubisme".
created by the architect Le Corbusier and the painter Amedée Ozenfant to liberate Cubism from decorative elements, they wrote the manifesto "Après le Cubisme".
påfugl symboliserer evigheden.
 
A   B  C   D   E   F   G   H   I   J   K   L   M   N   O   P   Q   R   S   T   U   V   W   X   Y   Z   Æ   Ø   Å
 
Drop Down Menu