contactarslonga@gmail.com
 © Kirsten Gress. All Rights Reserved

arslonga.dk

 

Drop Down Menu
 
Amsterdam

Drop Down Menu

 
Rijksmuseum
1 Kaminur med to lysestager, ca. 1900, tilskrevet Hendrik Petrus Berlage.
Mantle Clock with two candelabras, c. 1900, attributed to Hendrik Petrus Berlage.
2-3 Michel de Klerk, Møblement, 1917-18/Michel de Klerk, Suite of furniture, 1917-18.
4 F.K. 23 "BANTAM", 1918, designet af Frederick Koolhoven, der under 1. Verdenskrig tog til England, hvor han i 1917 blev udnævnt til chefdesigner for British Aerial Transport Company (BAT). Der tegnede han F.K. 23 Bantam, et biplan, som var bestemt til tjeneste i det britiske luftvåben.
F.K. 23 "BANTAM", 1918, designed by Frederick Koolhoven, who during WWI went to England, where he in 1917 was appointed chief designer of the British Aerial Transport Company (BAT). There he designed the F.K. 23 Bantam, a fighter biplane that was destined for service in the British Air Force.
5 Huibert Gerard Brian de Kruyff van Dorssen, Plakat, 1919, for den første udstilling i Amsterdam om lufttrafik.
Huibert Gerard Brian de Kruyff van Dorssen
, Poster, 1919, for the first air traffic exhibition in Amsterdam.
 
1 Gerrit Thomas Rietveld, "Armstol til Til Brugman", 1923. Denne hvide stol blev bestilt af forfatteren Til (Mathilda) Brugman til hendes hus i Haag. I 1919 udførte Rietveld den første prototype af sin berømte rød-blå stol, som fik ikonisk status.
Gerrit Thomas Rietveld, "Armchair for Til Brugman", 1923. This white chair war ordered by the writer Til
(Mathilda) Brugman for her house in The Hague. In 1919 Rietveld made the first prototype of his famous
Red-Blue Chair, which achieved iconic status.
2 Gerrit Thomas Rietveld, "Beugel (bue) stolen", 1927/Gerrit Thomas Rietveld, "Beugel (Bow) Chair", 1927.
3 Gerrit Thomas Rietveld, "Beugel stol", 1927/Gerrit Thomas Rietveld, "Beugel Chair", 1927.
4 Passagersæde til Fokker F.XII og F.XVIII, 1930/Passenger seat for the Fokker F.XII and F.XVIII, 1930.
5 Gerrit Thomas Rietveld, "Zig Zag Stol", 1932/Gerrit Thomas Rietveld, "Zig Zag Chair", 1932.
 
1 Gerrit Thomas Rietveld, "Zig Zag Stol med huller og korte armlæn", ca. 1932.
Gerrit Thomas Rietveld, "Zig Zag Chair with Holes and Short Armrests", c. 1932.
2 Willem Hendrik Gispen, Skænk nr. 706, ca. 1933-34/Willem Hendrik Gispen, Sideboard no. 706, c. 1933-34.
3 Johan Jacob Voskuil og Cas Oorthuys, "De Olympiske Lege under dikatur", 1936.
Johan Jacob Voskuil and Cas Oorthuys, "The Olympic Games under Dictatorship", 1936.
4 "Nazi skakspil", ca. 1940. Porzellanmanufaktur Allach. Dette spil forherliger Nazi Tysklands territoriale ambitioner under 2. Verdenskrig. Brikkerne er formet som våben. På spillets kanter står navnene på de lande som Tyskland havde angrebet i 1939 og 1940.
"Nazi Chess Set", c. 1940. Porzellanmanufaktur Allach. This set glorifies Nazi Germany's territorial ambitions during WWII. The pieces are shaped like weapons. The text in the border list the countries that German had attacked in 1939 and 1940.
 
1 Bartholomeus Spranger, "Venus og Adonis", ca. 1585-90/Bartholomeus Spranger, "Venus and Adonis", c. 1585-90.
2-3 Cornelis Ketel, "Kaptajn Dirck Jacobsz Rosecrans og løjtnant Pauws kompagni", 1588.
Cornelis Ketel, "The Company of Captain Dirck Jacobsz Rosecrans and Lieutenant Pauw", 1588.
4 Cornelis Cornelisz. van Haarlem, "Barnemordet i Bethlehem", 1590/Cornelis Cornelisz. van Haarlem, "The Massacre of the Innocents", 1590.
5 Cornelis Cornelisz. van Haarlem, "Batseba ved sit toilette", 1594/Cornelis Cornelisz. van Haarlem, "Bathsheba at her Toilet", 1594.
 
1 Abraham Bloemaert, "Johannes Døberens forkyndelse", 1590-1610.
Abraham Bloemaert, "The Preaching of Saint John the Baptist", 1590-1610.
2 Karel van Mander I, "Scipios mådehold", 1600/Karel van Mander I, "The Continence of Scipio", 1600.
3-4 Hendrick Avercamp, "Vinterlandskab", ca. 1608. Avercamp var stum og blev kaldt "Den stumme fra Kampen". Han tilbragte det meste af sit liv i byen Kampen, en gammel Hansestad i Holland.
Hendrick Avercamp, "Winter Landscape", c. 1608. Avercamp was called "The Mute of Kampen", because he was mute, and spent most of his life in the city of Kampen, an old Hanseatic city in the Netherlands.
5 Hendrick Avercamp, "Glæder på isen", ca. 1620/Hendrick Avercamp, "Enjoying the Ice near a Town", c. 1620.
 
1 Gerard van Honthorst, "Tornekroningen", ca. 1622/Gerard van Honthorst, "Christ Crowned with Thorns", c. 1622.
2 Hendrick ter Brugghen, "Den vantro Thomas", ca. 1622/Hendrick ter Brugghen, "The Incredulity of Thomas", c. 1622.
3 Frans Hals, "Portræt af et ægtepar", c. 1622/Frans Hals, "Portrait of a Couple", c. 1622.
4 Gerard van Honthorst, "Den muntre violinspiller", 1623/Gerard van Honthorst, "The Merry Fiddler", 1623.
5 Gerard van Honthorst, "Satyr og nymfe", 1623/Gerard van Honthorst, "Satyr and Nymph", 1623.
 
1 Rembrandt, "Tobit og Anna med gedekiddet", 1626/Rembrandt, "Tobit and Anne with the Kid", 1626.
2 Jan Lievens, "Portræt af Rembrandt Harmensz van Rijn", ca. 1628.
Jan Lievens, "Portrait of Rembrandt Harmensz van Rijn", c. 1628.
3 Frans Hals, "Den muntre dranker", ca. 1628-30/Frans Hals, "The Merry Drinker", c. 1628-30.
4 Jan Lievens, "Stilleben med bøger", ca. 1630/Jan Lievens, "Still Life with Books", c. 1630.
5 Skab, ca. 1630-40/Cupboard, c. 1630-40.
6 Rembrandt, "Læsende gammel kone, sandsynligvis profetinden Hannah", 1631.
Rembrandt, "An Old Woman Reading. Probably the Prophetess Hannah", 1631.
 
1 Rembrandt, "Portræt af Saskia van Uylenburgh (1612-1642), 1633/Rembrandt,"Portrait of Saskia van Uylenburgh (1612-1642), 1633.
2 Rembrandt, "Portræt af Johannes Wtenbogaert", 1633/Rembrandt, "Portrait of Johannes Wtenbogaert", 1633.
3 Jacob Jordaens, "Portræt af Catharina Behaghel", 1635/Jacob Jordaens, "Portrait of Catharina Behaghel", 1635.
4 Frans Hals, "Portræt af en mand", ca. 1635/Frans Hals, "Portrait of a Man", c. 1635.
5 Frans Hals, "Portræt af en kvinde", ca. 1635/Frans Hals, "Portrait of a Woman", c. 1635.
 
1 Frans Hals, "Portræt af Lucas de Clercq", ca. 1635/Frans Hals, "Portrait of Lucas de Clercq", c. 1635.
2 Frans Hals, "Portræt af Feyntje van Steenkiste", 1635/Frans Hals, "Portrait of Feyntje van Steenkiste", 1635.
3-4 Willem Claesz, "Stilleben med forgyldt pokal", 1635/Willem Claesz, "Still Life with a Gilt Cup", 1635.
5 Rembrandt, "Portræt af en kvinde, muligvis Maria Trip", 1639/Rembrandt, "Portrait of a Woman, Possibly Maria Trip", 1639.
 
1-2 Frans Hals, "Officerer i Amsterdams borgervæbning under ledelse af kaptajn Reynier Reael og løjtnant Cornelis Michielsz Blaeuw" alias "Det magre kompagni" fordi de portrætterede forekom bemærkelsesværdige magre, 1637. Maleriet af skyttekompagniet blev fuldført af Pieter Codde (1599-1678) fordi Hals nægtede at rejse til Amsterdam for at male efter modeller.
Frans Hals, "Officers of the Company of the Amsterdam Crossbow Civic Guard under Captain Reynier Reael and Lieutenant Cornelis Michielsz Blaeuw" aka "The Meagre Company" because the figures portrayed all appear remarkably thin, 1637. Pieter Codde (1599-1678) finished the painting because Hals refused to come to Amsterdam for sittings.
3 Bartholomeus Van der Helst, "Kaptajn Roelof Bicker og løjtnant Jan Michielsz Blaeuws kompagni", 1639.
Bartholomeus Van der Helst, "Company of Captain Roelof Bicker and Lieutenant Jan Michielsz Blaeuw", 1639.
4 Jan Asselijn, "Den truende svane", 1640-52/Jan Asselijn, "The Threatened Swan", 1640-52.
5 Pieter Jansz. Saenredam, "Skib og kor i Mariakirken i Utrecht", 1641.
Pieter Jansz. Saenredam, "The Nave and Choir of the Mariakerk in Utrecht", 1641.
 
1 Johannes Cornelisz Verspronck, "Portræt af en pige klædt i blåt", 1641.
Johannes Cornelisz Verspronck, "Portrait of a Girl Dressed in Blue", 1641.
2-3 Anthony van Dyck, "William II, Prins af Oranje og hans brud Marie Stuart", 1641.
Anthony van Dyck, "
William II, Prince of Orange, and his Bride, Mary Stuart", 1641.
4 Jan van Goyen, "Landskab med to egetræer", 1641/Jan van Goyen, "Landscape with Two Oaks", 1641.
5 Rembrandt, "Nattevagten"/"Kaptajn Frans Banning Cocqs og løjtnant Willem van Ruytenburghs milits/folkehær", 1642.
Rembrandt, "The Night Watch"/"The Militia Company of Captain Frans Banning Cocq and of Lieutenant Willem van Ruytenburgh", 1642.
6 Den unge kvinde i "Nattevagten" (måske Rembrandts hustru Saskia) har en død høne i sit bælte. Hønens fødder "cloven" refererer til de hagebøsser "kloveniers", som garderne oprindeligt var bevæbnet med.
The young woman in "The Night Watch" (perhaps Rembrandt's wife Saskia) has a dead fowl tied to her belt. The bird's "cloven" (claws) are an allusion to the "kloveniers' (arquesbuses) with which the guardsmen were originally armed.
 
1-3 Adriaen van Utrecht, "Stilleben", 1644/Adriaen van Utrecht, "Still Life", 1644.
4 Govert Flinck, "Kaptajn Albert Bas og løjtnant Lucas Conijns kompagni", 1645.
Govert Flinck, "The Company of Captain Albert Bas and Lieutenant Lucas Conijn", 1645.
5 Pieter Jansz. Saenredam, "Interiør fra Sint-Odulphuskerk i Assendelft", 1649.
Pieter Jansz. Saenredam, "Interior of the Sint-Odulphuskerk in Assendelft", 1649.

 

Bartholomeus van der Helst, "Armbrøst Lauget fejrer med en banket freden i Münster", 1648.
Bartholomeus van der Helst, "Banquet at the Crossbowmen's Guild in Celebration of the Treaty of Münster", 1648.

 
1 Jacob Isaacksz. van Ruisdael, "Sandspor i klitterne", ca. 1650-55/Jacob Isaacksz. van Ruisdael, "Sandy Track in the Dunes", c. 1650-55.
2 Jacob Isaacksz. van Ruisdael, "Udsigt over Haarlem fra nordvest med blege marker i forgrunden", ca. 1650-82.
Jacob Isaacksz. van Ruisdael, "View of Haarlem from the Northwest, with the Bleaching Fields in the Foreground", c. 1650-82.
3 "Model af skibet Prins Willem", 1651/"Ship's model of the Prins Willem", 1651.
4 Johannes Cornelisz. Verspronck, "Portræt af Maria van Strijp", 1652/Johannes Cornelisz. Verspronck, "Portrait of Maria van Strijp", 1652.
5 Aelbert Cuyp, "Flodlandskab med ryttere", 1653 -1657/Aelbert Cuyp, "River Landscape with Riders", 1653 -1657.
 
1 Pieter Jansz. Saenredam, "Amsterdams gamle rådhus", 1657.
Pieter Jansz. Saenredam, "The Old Town Hall of Amsterdam", 1657.
2 Johannes Vermeer, "Malkepigen", ca. 1657-58/Johannes Vermeer, "The Milkmaid", c. 1657-58.
3 Rembrandt, "Titus klædt ud som munk", 1660. Titus er Rembrandts søn/Rembrandt, "Titus Dressed as a Monk", 1660. Titus is Rembrandt's son.
4 Jan Havicksz Steen, "Interiør med kvinde der fodrer en papegøje", kendt som "Papegøjeburet", ca. 1660-70.
Jan Havicksz Steen, "Interior with a Woman Feeding a Parrot", aka "The Parrot Cage", c. 1660-70.
5 Jan Davidsz. de Heem"Guirlande af frugt og blomster", 1660-70/Jan Davidsz. de Heem"Festoon of Fruit and Flowers", 1660-70.
 
1 Rembrandt, "Selvportræt som apostlen Paulus", 1661/Rembrandt, "Self-Portrait as the Apostle Paul", 1661.
2 Rembrandt, "Batavernes sammensværgelse under Claudius Civilis", 1661-62.
Rembrandt, "The Conspiracy of the Batavians under Claudius Civilis", 1661-62.
3 Rembrandt, "Klædehandler lauget", 1662/Rembrandt, "The Syndics of the Amsterdam Drapers' Guild", 1662.
4 Johannes Vermeer, "Kvinde i blåt læser et brev", ca. 1663-64/Johannes Vermeer, "Woman in Blue Reading a Letter", c. 1663-64.
5 Rembrandt, "Den jødiske brud", ca. 1665/"The Jewish Bride", c. 1665.
 
1 Willem van de Velde II, "Hollandske skibe på blikstille hav", ca. 1665.
Willem van de Velde II, "Dutch Ships in a Calm", c. 1665.
2 Meindert Hobbema, "Skovklædt landskab med et muntert selskab i en kærre", ca. 1665.
Meindert Hobbema, "Wooded Landscape with Merrymakers in a Cart," c. 1665.
3 Jan Havicksz Steen, "Børn lærer en kat at danse", 1665-68/Jan Havicksz Steen, "Children teaching a cat to dance", 1665-68.
4 Johannes Vermeer, "Kærestebrevet", ca. 1667-70/Johannes Vermeer, "The Love Letter", c. 1667-70.
5 Jacob Isaacksz. van Ruisdael, "Landskab med vandfald", ca. 1668/Jacob Isaacksz. van Ruisdael, "Landscape with Waterfall", c. 1668.
 
1 Jacob Isaacksz van Ruisdael, "Mølle i Wijk Bij Duurstede", ca. 1668-70.
Jacob Isaacksz van Ruisdael, "The Windmill at Wijk Bij Duurstede", c. 1668-70.
2 Jan Havicksz Steen, "Selvportræt", 1670/Jan Havicksz Steen, Self-portrait, 1670.
3 Willem van de Velde II, "Kanonskuddet", ca. 1680/Willem van de Velde II, "The Cannon Shot", c. 1680.
4-5 Kabinet med miniatureapotek, 1730/Collector's cabinet with miniature apothecary, 1730.
 
1 Abe, porcelænsfabrikken i Meissen, Tyskland, ca. 1730/Monkey, Meissen Porcelain Manufactory, Germany, c. 1730.
2 Kommode tilskrevet Charles Cressent, ca. 1745-50/Commode attributed to Charles Cressent, c. 1745-50.
3 Jan Ekels, "Udsigt over Dampladsen i Amsterdam", ca. 1750-81/Jan Ekels, "View of the Dam in Amsterdam", c. 1750-81.
4 Johann Friedrich August Tischbein, "Selvportræt", 1782/Johann Friedrich August Tischbein, "Self-portrait", 1782.
5 Sasaya, "Slutningen på Slaget ved Doggerbanke", 1792/Sasaya, "The End of the Battle of Dogger Bank", 1792.
 
1 Pierre Prud'hon,"Portræt af Rutger Jan Schimmelpenninck og hans familie", 1801.
Pierre Prud'hon,"Portrait of Rutger Jan  Schimmelpenninck and his Family", 1801.
2 Josephus Augustus Knip, "Prospekt af den bataviske ambassade i Paris", 1801.
Josephus Augustus Knip, "The View from the Batavian Embassy in Paris", 1801.
3 Camille Corot, "Landskab", ca. 1875/Camille Corot, "Landscape", c. 1875.
4 Hendrik Willem Mesdag, "Laksefiskeri i oprørt hav", ca. 1875-85/Hendrik Willem Mesdag, "Fishing Pinks in Breaking Waves", c. 1875-85.
5 Jacob Maris, "Skibene ankommer", 1884/Jacob Maris, "Arrival of the Boats", 1884.
 
1 Claude Monet, "la Corniche nær Monaco", 1884. (la Corniche = smalt bjergspor)
Claude Monet, "La Corniche near Monaco", 1884.
2 Vincent van Gogh, "Selvportræt", 1887/Vincent van Gogh, "Self-portrait", 1887.
3 Vincent van Gogh, "Karaffel og tallerken med citrusfrugter", 1887.
Vincent van Gogh, "Carafe and Dish with Citrus Fruit", 1887.
4 Piet Mondrian, "Oostzijdse mølle ved floden Gein i måneskin", ca. 1903.
Piet Mondrian, "
Oostzijdse Mill along the River Gein by Moonlight", c. 1903.
5 Jan Toorop, "Kanal midt iblandt træer", 1908. "Portræt af ukendt kvinde". "Portræt af Marguérite".
Jan Toorop, "Waterway amid Trees", 1908. "Portrait of an Unknown Woman". "Portrait of Marguérite".
6 Edgar Fernhout, "Selvportræt", 1937/Edgar Fernhout, "Self-portrait", 1937.
 
Stedelijk Museum
1 Auguste Rodin, "Jean d'Aire", en af "Borgerne fra Calais", 1884-86.
Auguste Rodin, "Jean d'Aire", one of "The Burghers of Calais", 1884-86.
2 Rik Wouters, "Huslige bekymringer", 1913, støbt 1924.
Rik Wouters, "Domestic Cares", 1913, cast date 1924.
3 Gerrit Rietveld, Schröder-huset i Utrecht, 1924-25. Facaden har lighedspunkter med et Mondrianmaleri.
Gerrit Rietveld, The Schroeder house, 1924-25, Utrecht, the Netherlands.
4 Wilhelm Wagenfeld bordlampe, 1925/Wilhelm Wagenfeld table lamp, 1925.
5-6 Gerrit Rietveld, "Harrenstein soveværelse", 1926/Gerrit Rietveld, "Harrenstein Bedroom", 1926.
 
1-2 Marcel Breuer, rørformede stålstole, 1928-29/Marcel Breuer, tubular steel chairs, 1928-29.
3 Alvar Aalto, 1931.
4 Alvar Aalto, (model 901), tebord, 1935/Alvar Aalto, (model 901), tea trolley, 1935.
5 Gerrit Rietveld og Wim Rietveld, "Aluminiumsstol", 1942-43/Gerrit Rietveld and Wim Rietveld, "Aluminium Chair", 1942-43.
 
1 "Ruska", Arabia, Finland, tegnet af Ulla Procopé, som arbejdede for Arabia fra 1948-68.
"Ruska", Arabia, Finland, designed by Ulla Procopé, who worked for Arabia from 1948 to 1968.
2 Hans J. Wegner, "Flaglinestolen", 1950/Hans J. Wegner, "Flagline Chair", 1950.
3-5 Karel Appel, "Painting Power", 1951.
 
1 Cobra bordtelefon, egl. Ericofon DBJ 500, 1954, designet af det svenske telefonfirma L.M. Ericsson af ingeniør og industridesigner H.G. Gösta Thames.
Cobra phone/
Ericofon DBJ 500, 1954, created by the L.M. Ericsson Company of Sweden by engineer and industrial designer H.G. Gösta Thames.
2 Alexander Calder, "Mobile XII.V - III.H", 1955.
3-4 Karel Appel, 29.6.1956.
5 Verner Panton, "Pantonstolen", 1959/Verner Panton, "Panton Chair", 1959.
 
1 Poul Kjærholm, "PK 91", foldetaburet, 1961. Bagest tv. Arne Jacobsen, "Svanen", 1958.
Poul Kjærholm
, "PK 91", folding stool, 1961. To the left Arne Jacobsen,
"The Swan", 1958.
2 Arne Jacobsen stole/Arne Jacobsen chairs.
3 Ettore Sottsass & Hans von Klier, elektrisk skrivemaskine "Praxis 48", 1964, designet for Olivetti.
Ettore Sottsass & Hans von Klier, electric typewriter "Praxis 48", 1964, designed for Olivetti.
4 Poul Kjærholm, "PK 24", chaiselong, 1965.
5 Martial Raysse, "Højspændingsmaleri", 1965/Martial Raysse, "High-Voltage Painting", 1965.
 
1 Arne Jacobsen, Cylinda-Line", 1967. Service-serien Cylinda-Line fra 1967, blev fabrikeret hos Stelton, den er i rustfrit stål, og Jacobsen bruger cylinderen som form.
Arne Jacobsen, Cylinda-Line", 1967.
2 Jan Schoonhoven, Relief.
3 Miguel-Ángel Cárdenas, "Sidste dråbe, i eller før", 1968/Miguel-Ángel Cárdenas, "Last Drop, in or before", 1968.
4 Peter Shire, lænestol, "Bel Air", 1982/Peter Shire, armchair, "Bel Air", 1982.
5 Philippe Starck, "Jim Nature" bærbar tv for Saba, 1994/Philippe Starck, "Jim Nature" portable television for Saba, 1994.

 
 
 
Museumplein

Museumplein (museumspladsen), hvor tre af de største museer i Amsterdam er beliggende: Stedelijk Museum for moderne kunst og design, Van Gogh Museum og Rijksmuseum.
Museumplein (Museum Square) where three major museums in Amsterdam are located: Stedelijk Museum dedicated to modern and contemporary art and design, Van Gogh Museum and Rijksmuseum.
 
1-5 Stedelijk Museum for moderne kunst og design/ Stedelijk Museum dedicated to modern and contemporary art and design.
 
1-3 Stedelijk Museum. Skulpturen foran museet: "Sigtepunkt (for Leo Castelli)", 1971-75 by Richard Serra.
Stedelijk Museum. The sculpture in front of the Museum: "Sight Point (for Leo Castelli)", 1971-75 by Richard Serra.
4-5 Van Gogh Museum.
 
1-3 I Amsterdam. Byikonet foran Rijksmuseum/I Amsterdam. The city icon in front of Rijksmuseum.
 
1-5 Rijksmuseum. Da museet åbnede i 1885 lå det i udkanten af Amsterdam, i dag ligger det i på museumspladsen, som er byens kulturelle centrum.
Rijksmuseum
. When Rijksmuseum opened its doors to the public in 1885 it was
located on the outskirts of the city of Amsterdam. Today the Museumplein square is the cultural heart of Amsterdam.
 
1-4 Rijksmuseum. Interiørdesign af den franske arkitekt Jean-Michel Wilmotte, Vilmotte & Associés.
Rijksmuseum. Interior design by the French architect Jean-Michel Wilmotte, Vilmotte & Associés.
5 Skulptur i haverne foran Rijksmuseum/Sculpture in the front gardens of Rijksmuseum.
 

Anne Frank

 
Anne Frank (Annelies Marie Frank) 1929-1945, af tysk-jødisk herkomst, født i Frankfurt am Main i Niedersachsen, Tyskland. Hendes forældre var Otto Frank og Edith Frank-Holländer. Hendes søster var Margot Frank.

Efter Adolf Hitlers magtovertagelse i 1933 udvandrede familien til Merwedeplein 37 i Amsterdam, hvor de boede i ni år.
I 2005 blev lejligheden genetableret, ud fra Anne Franks beskrivelser, som den så ud i 1930-erne. Lejligheden er ikke åben for publikum, men er refugium for udenlandske forfattere, der ikke kan arbejde frit i deres hjemlande. På Merwedeplein står en skulptur af Anne Frank, der ser tilbage på sit hjem en sidste gang før hun forlader det for at leve i skjul. Skulpturen er udført af Jett Schepp i 2005.

I juli 1942 gik familien under jorden på grund af jødeforfølgelserne i Holland. De følgende to år levede de i baghuset i Prinsengracht 263 i Amsterdam, det var her Anne skrev i sin dagbog, som hun fik til sin 13-års fødselsdag og her Museet Anne Franks Hus åbnede i 1960.
"Anne Franks dagbog" udkom første gang på dansk i 1952. Bogen blev første gang udgivet 1947 under titlen "Het Achterhuis" (hollandsk for "baghus"). Dagbogen er oversat til omkring 30 sprog. Den handler og den frygt og de besværligheder familien havde i "Baghuset" i Amsterdam.
 
"Hvem har gjort os jøder anderledes end andre mennesker? Hvem har tilladt os at lide så grusomt? Det er Gud, der har skabt os som dem vi er, og det er Gud, der vil befri os fra ondskaben. Vi vil bære lidelsen, og hvis der stadig er jøder tilbage, når dette er forbi, vil vi i stedet for at blive dømt blive forbilleder. Hvem ved, måske er det fra vores religion at verden og alle mennesker lærer godhed, og alene af den grund skal vi lide nu. Vi kan aldrig blive hollændere, englændere eller for den sags skyld et lands repræsentanter. Vi vil altid forblive jøder, og det er også, hvad vi ønsker."
Citat fra Anne Franks dagbog.
 

Skjulestedet blev angivet til nazisterne i 1944 og familien blev borttransporteret. Forældrene Otto og Edith samt deres døtre Margot og Anne kom først til kz-lejren Auschwitz-Birkenau, hvor forældrene blev, og hvor moderen Edith døde af sult i 1945.
Efter to måneder i Auschwitz-Birkenau blev Anne og Margot flyttet til Bergen-Belsen, hvor de begge døde af tyfys i 1945. Den eneste i familien der overlevede var Annes far Otto Frank, der efter krigens afslutning vendte tilbage til Amsterdam.

Gravstenene nedenfor har kun symbolsk betydning og er ikke egentlige grave. Anne Frank og hendes søster Margot er begravet i massegravene. Det præcise sted for deres jordiske rester kendes ikke.

 
1-2 Margot og Anne Franks symbolske gravsten i Bergen-Belsen. Den hebraiske indskrift lyder:
"Menneskets ånd er en HERRENS lampe, den ransager alle hans indres kamre." Ordsprogenes Bog, 20,27.
3 "Anne Frank", 2005, skulptur af Jett Schepp, placeret på Merwedeplein i Amsterdam. Anne Frank ser tilbage på sit hjem en sidste gang før hun forlader det for at leve i skjul.
4-5 Fotos af Anne Frank.
 
Begijnhof


Begijnhof
 (Berginerkloster) er en af de ældste gårde eller indre pladser i Amsterdam. Oprindeligt var den et kloster for fromme kvinder, der levede som nonner, men ikke havde aflagt klostered, men levede i et religiøst fællesskab uden at trække sig tilbage for omverdenen. Berginerordenen eksisterede i Nordeuropa fra 1200-1500.
I
1389 omtaltes for første gang et Berginerkloster i Amsterdam.
Fra 1578, da Amsterdam blev protestantisk, og til 1795 var det ikke tilladt katolikker at praktisere deres religion offentligt, men berginerne blev ladt i fred. Husene var kvindernes private ejendom og stedet en romersk-katolsk enklave i et overvejende protestantisk Amsterdam og forblev at være det i mere end 200 år.
I 1607 blev den gotiske kirke, indviet 1417 (i
dag Den engelske reformerte kirke), i gården af byrådet givet til Det engelske protestantiske samfund, og fra da af måtte berginerne ty til forskellige skjulte huskirker. I 1671 åbnedes en huskirke i to sammenhængende huse i gården, den blev kaldt "kapellet".
De sidste berginer døde i
1971, men det er stadig kun kvinder der kan bo i gården.

The Begijnhof is one of the oldest inner courts in the city of Amsterdam. It was originally a béguinage, an architectural complex built to house beguines, religious women who lived like nuns without taking vows or retiring from the world. The beguines order were active in Northern Europe in the 13th–16th centuries.
In
1389 a Amsterdam Bigijnhof (Beguinage) was mentioned for the first time. 
From 1578, when the city of Amsterdam officially became Protestant, to 1795 Roman Catholics in Amsterdam were not allowed to openly practice their religion. But the beguines were left in peace. The houses were a personal property of the women who lived there and thus the courtyard was a Roman Catholic enclave in a predominantly protestant Amsterdam for more than 200 years.
In 1607 the gothic courtyard church, consecrated on October 7th 1417, was given by the city council to the English protestant community (today
The 
English Reformed Church). From then on the Beguines had to make do with various hidden house churches. I 1671 an official house church was opened in two connected houses and was simply called "the chapel".
The last beguine passed away in 1971, but still only women reside in the courtyard.
 

 
Bygninger og gader/Buildings and Streets
1-5 Kongeslottet på Dampladsen/The Royal Palace on Dam Square
 
 
 
 
 
 
 
Se også/See Also
Dronningens gobeliner
Tapestries for HM The Queen
Historiske krige
Kristne
højtider
Regenter
Skagensmalerne
The Skaw Painters
Jelling
Monumenterne
Reformationen
The Reformation
Bayeux tapetet
Danske julemærker
Danish

Christmas Seals
Dansk guldalder
Danish Golden
Age
Kongelige portrætter
PAS DE DEUX
ROYAL
Aarhus
Marselisborg
Slot
Marselisborg
Palace
Sculpture by the Sea Aarhus
2009, 2011 2013,
2015
København Copenhagen
Den danske kulturkanon
Barcelona
Colonia Güell
Kongelige på frimærker
Royals on Stamps
Neoplatonisme
Dante
Alighieri
Firenze
Florence
Rom
Rome
Venedig
Venice
Glasmuseet
på Murano
Domkirken i
Pisa
The Field of Miracles Pisa
Schweiz
Switzerland
Rafael/Raphael
Michelangelo
Leonardo da Vinci
Berlin
Guareschi &
Don Camillo
J.F. Willumsen
Jeff Koons
Frank O. Gehry Guggenheim
Bilbao
 
Drop Down Menu