Fra 1936-37 var Wemaëre elev på Fernand Légers malerskole i Paris, L’Académie de l’Art contemporain, hvor også Asger Jørgensen (senere Jorn) var elev. De to kunstnere var hinandens modsætninger - Jorn var mod det, som Wemaëre ønskede bevaret - militæret, kirken, den etablerede samfundsorden - de mødtes i respekt for hinandens holdninger, de mødtes omkring kunsten, de etablerede et venskab og samarbejde, der varede til Jorns død i 1973, det var via venskabet med Jorn, at Wemaëre blev knyttet til Danmark. Wemaëre er ofte blevet opfattet som væver for Asger Jorn, det var han ikke, han var maler og var Jorns samarbejdspartner omkring forlæg til vævninger. Og Wemaëre var heller ikke medlem af CoBrA.
Hos Léger var et af Jorns og Wemaëres første fælles projekter at forstørre Légers kæmpebillede "Le Transport des forces" til verdensudstillingen i Paris 1937. Vemaëre og Jorn kom i opposition til Légers maskinæstetiske billeder (purismen) i deres behov for fornyelse og optagethed af det spontane abstrakte maleri.
I 1938 udstillede Wemaëre og Jorn sammen i København, her besøgte Wemäere Carl Nutzhorn Kjersmeiers samling af afrikansk kunst (nu på Nationalmuseet), inspireret heraf udførte Wemaëre efter sin hjemkomst en serie af såkaldte "totem-billeder".
I 1939 blev Wemaëre inviteret til USA af kunstsamleren Solomon R. Guggenheim, men 2. verdenskrigs udbrud forhindrede Wemaëre i at rejse, han blev i Frankrig og deltog i krigen som officer for at forsvare sit fædreland mod tyskerne, men Frankrigs nederlag til Tyskland i maj 1940 og den franske hærs kapitulation i juni var intet mindre end en katastrofe for Wemaëre, han mistede lysten til at male, han søgte ensomheden, flyttede på landet, til Pinson i Normandiet, og begyndte, for at kunne forsørge sin familie, at væve brugsting som tørklæder, sjaler og modestoffer.
I efteråret 1946 vendte Jorn tilbage til Paris og mødtes med Wemaëre i Normandiet. Jorn var skuffet over, at Wemaëre ikke malede mere, han spurgte ham "Hvad laver du så?" Wemaëre svarede: "Jeg væver for at tjene penge, men jeg kan ikke male mere". Jorn sagde: "Vi må prøve at male et billede og væve efter det, vis mig hvordan du gør, og vi kan gøre det sammen" - den første vævning de udførte sammen var "La Lune", 1946, 90x54 cm. De opfandt en ny vævestil, de eksperimenterende og improviserede sig frem, de var, stik mod traditionen, med i hele skabelsesprocessen, den gængse fremgangsmåde for arbejdet med gobeliner var, at kunstneren afleverede sit forlæg til væveren, som så slavisk fulgte forlægget og ikke indgik i nogen form for dialog med kunstneren undervejs i processen. De besluttede at signere alle vævningerne J/W også selv om Jorn ikke deltog i væveprocessen.
Kulminationen på deres fælles bestræbelser blev tekstilkunstens mesterværk den 14 m lange gobelin "Den lange rejse".
Først i 1955 genoptog Wemaëre maleriet, formsproget var ekspressivt, farverne var mørke, melankolske. Wemaëre bevægede sig mod det abstrakte fabulerende maleri, i hans billeder kan ses inspiration fra den abstrakte kunsts pioner Wassily Kandinsky, fra dadaisterne Francis Picabia og Jean Arp, fra den automatiske surrealisme, som kendes fra Mirós billeder og nogle af Max Ernst kompositioner, fra den vanskeligt klassificerbare Paul Klees kunst, fra de danske nonfigurative malere Ejler Bille og Richard Mortensen og fra en af tachismens væsentligste kunstnere den franskfødte Wols (Alfred Otto Wolfgang Schulze).
Wemaëre fandt langt større udfordring i arbejdet med abstrakte kompositioner konstrueret ud af "sindets virkelighed"/efter "tankens diktat" end i arbejdet med fortolkninger af den håndgribelige virkelighed. Wemaëres billeder udtrykker en spontanitet, en gennemarbejdet spontanitet, forstået på den måde, at han sjældent lader det første spontane udtryk være "billedet", billedet består af flere lag af spontanitet, som så kommer til at udgøre det færdige billede, og værket er således et produkt af en langsom arbejdsproces spontaniteten til trods.
I sine første abstraktioner inddrager han figurative elementer som et ansigt, et væsen eller organiske formationer som træer og planter, men han søger mod den rene abstraktion befriet for figuration. I Wemaëres abstrakte ekspressive billeder sætter farverne hinanden stævne - på den ene side de meget kontrastrige og koloristisk kraftfulde farveformationer, der mødes og skaber et stærkt ekspressivt udtryk, på den anden side, den lysere farveholdning hvor det ikke er farvekontraster, men penselføringen der skaber ekspressiviteten. Billedvirkningen i malerierne, gobelinerne, akvarellerne, tuschtegningerne og blandingsteknikkerne appellerer til følelserne, udtrykkene kan forurolige, være angstprovokerende, være melankolske, være temperamentsfulde, være farvesymfonier, være underfundige.
Forventningen til "meningskunst" har Wemaëre aldrig bevidst forsøgt at leve op til, vil beskueren finde en mening i udtrykket, står det ham frit med afsæt i sin moralske, etiske, kulturelle etc. virkelighedsforståelse at lede efter den i hans abstrakte univers eller lade abstraktion være abstraktion. 
Wemaëre har aldrig været comme il faut i sit hjemland, men haft en solitær placering i fransk kunst, imidlertid er der i Frankrig i de senere år kommet en større bevågenhed omkring hans værker. Han indsendte ikke billeder til salonen, men udstillede gerne når museer og gallerier ønskede at vise hans værker, og Danmark er det sted, hvor Wemaëre oftest har udstillet, han er rigt repræsenteret på først og fremmest museum jorn - mange af værkerne er donationer fra Asger Jorn, og Wemaëre udstillede kontinuerligt på Galerie Moderne i Silkeborg. Anerkendelse har han imidlertid fået af kunstnerkolleger, der anser hans billeder som nogle af de bedste billedkunstneriske udtryk skabt indenfor fransk kunst i 1900-tallet.

Dictionnaires

Bénézit, 1999 p. 534 Dictionnaire critique et documentaire des peintres, sculpteurs, dessinateurs et graveurs de tous les temps et de tous les pays / E. Benezit. - Nouv. ed. - Paris : Gründ, 1999. - 14 dl. ISBN 2-7000-3010-9

Lydia Harambourg, "l’Ecole de Paris 1945-65" dictionnaire des peintres, édition Ides et Calendes, 1993

Witt Checklist, 1978 p.325 A Checklist of Painters c 1200-1976 Represented in the Witt Libary, Courtauld Institute of Art, London. - London : Mansell, 1978 [ISBN 0-7201-0718-0]

Saur Bio-Bibliographischer, dl. 10, p. 475 index 1999-2000 Allgemeines Künstlerlexicon. Bio-bibliographischer Index. A-Z, 10 dln., München/Leipzig 1999-2000  

Jean-Pierre Delarge, "Dictionnaire des Arts plastiques modernes et contemporains", p. 1327, 2001, Gründ.