Kontakt/Contact
© Kirsten Gress. All Rights Reserved.

arslonga.dk

 

Drop Down Menu
 
 
Pop Art 1960

Klik på billederne for forstørrelse
Click on images for enlargement

 
I slutningen af 1950-erne skabte David Hockney, Peter Blake og Richard Hamilton, der var inspireret af Marchel Duchamp, de første Pop Art billeder og grundlagde derved den engelske popkunst, der kørte parallel med den i USA.

Popkunsten i USA opstod i New York i begyndelsen af 1960-erne. Den er en reaktion mod den abstrakte ekspressionisme eller nonfigurative kunst i 1950-erne. Popkunsten afspejler det amerikanske samfund og kultur. Det var kunstnerne
Andy Warhol og Roy Lichtenstein, der var bannerførere for kunstretningen i USA.

I
Europa opstod der ligeledes hurtigt en popkunst, i Frankrig i nær forbindelse med nyrealismen, bl.a. Martial Raysse, i Italien i forbindelse med abstrakt maleri, bl.a. Valerio Adami og i Tyskland og Skandinavien under stærk inspiration fra USA. 

En retning inden for Pop Art havde sine rødder i den abstrakte ekspressionisme og brugte
assemblage (skrotskulptur) og combine painting (billede hvor en genstand indgår) f.eks. Robert Rauschenberg, mens den typiske Pop Art anvendte et billedsprog, der var enkelt og klart med genkendelige motiver

Popkunsten beskæftiger sig med samfundets produkter og mennesker, med de hverdagsting, som forbrugersamfundet producerer, reklamer, tegneserier, forbrugsgoder, mad og filmstjerner. En konservesdåse kan være et motiv, og ideen med at anvende hverdagsting som motiver var at vise at disse ting kan være kunst og på den måde lægge afstand til hvad der i gængs forstand blev betragtet som kunst og samtidig gøre opmærksom på at f.eks. en konservesdåse eller et industriprodukt har sin egen æstetik, som man normalt ikke lægger mærke til fordi funktion går forud for æstetik.  
For at skildre genstande fra dagligdagen så nøjagtigt som muligt har mange popkunstnere brugt fotografiet og silketryk bl.a. Andy Warhol. 

  
Karakteristisk for Pop Art skulpturen er en videreudvikling af Duchamps "ready-mades" (massefremstillede genstande, der udstilles som kunstværker). Andre kunstnere arbejder med overdimensionerede skulpturer af fødevarer, konservesdåser eller beklædningsgenstande.
 
 
Tom Wesselmann (1931), amerikansk kunstner, "Ryger nummer 1 (mund nummer 12)", 1967, Museum of Modern Art, New York.
Tom Wesselmann (1931), American artist, "Smoker number 1 (Mouth number 12)", 1967, Museum of Modern Art, New York.
  In the late 1950s David Hockney, Peter Blake and Richard Hamilton, influenced by the dadaist Marcel Duchamp, created the first Pop Art paintings and founded the style - a parallel to the American style. Pop Art was grounded in Dadaism using elements of collage and assemblage. Pop Art arose in the US in the early 1960s. The style was a reaction against the Abstract Expressionism or Nonfigurative Art in the 1950s, and Americanism and its popular culture gave new inspiration to the Abstract Expressionists. Unlike British Pop Art artists, American Pop Art artists did not romanticize their imagery, they attempted to create purely realistic paintings.
Pop Art reflected the American society and culture.
Andy Warhol and Roy Lichtenstein were standard bearers of the American style of art - other Pop Art artist were e.g. Claes Oldenburg, Robert Rauschenberg, Tom Wesselmann, Jim Dine, Arman, Christo, Robert Indiana, Jasper Johns, Howard Kanovitz, Edward Kienholz and George Segal.
Also in Europe the style was established - in France in close connection to the New Realism, e.g. Martial Raysse, in Italy in connection to the abstract painting e.g. Valerio Adami. In Germany and Scandinavia the style was influenced by the US style.
A direction within Pop Art had its roots in the Abstract Expressionism and used assemblage (scrap sculptures) and combine painting (painting with e.g. an object), e.g. Robert Rauschenberg. The typical Pop Art style was recognizable, it used a simple and clear figurative language.
The favourite subjects for the artists were the objects produced by the consumer society e.g. advertisings, comic strips, consumer durables, food and film stars. A tin could be a motif, and the idea of using everyday objects as motifs was to show, that these objects could be art, and the artists took exception to the conventional understanding of art - an industrial product had its own aesthetics, which normally was not noticed because we put function ahead of aesthetics.
To describe the everyday object as exact as possible many Pop Art artist had used the photography and silk screen printing e.g. Andy Warhol.
The Pop Art sculpture was characterized by a further development of Duchamps ready-mades (mass-produced object exhibited as work of art). Other artist worked with sculptures of foodstuffs, tins and garments out of all proportion.
Anti-Pop movements reacted against Pop Art e.g. the NO!art movement - founded by the Russian artist Boris Lurie, who settled down in New York in 1946.
 
Kunstnere/Artists

Warhol, Andy

"Campbells suppedåser", 1962, MoMA, Museum of Modern Art, New York.
"Campbell's Soup Cans", 1962, MoMA, Museum of Modern Art, New York.
"Mao", 1975, Metropolitan Museum of Art, New York.
.
 
Warhol, Andy (1928-1987). Amerikansk multikunstner og filminstruktør. Han blev født i Pennsylvania som Andrew Warhola. Hans forældre var immigranter fra Tjekkoslovakiet (nu Den Tjekkiske Republik). Allerede som barn var han interesseret i film og kunst. Fra 1945-49 studerede han på College of Fine Arts, Carnegie Institute of Technology i Pittsburgh. I 1949 flyttede han til New York og levede af at illustrere magasiner og tidsskrifter. I 1960'erne grundlagde en gruppe kunstnere Pop Art bevægelsen - den nye stil konfronterede beskuerne med populære billeder og ting fra supermarkedet - samfundets symboler, masseproduktionen. Warhol skabte også sit eget udseende - i 1950'erne farvede hans sit hår blond, og i midten af 1960'erne begyndte han at bære en sølvparyk, og med den skabte han opmærksomhed i kunstverdenen. Han elskede bl.a. sko og katte, billeder af hans katte findes i mange af hans kunstværker. Han var religiøs. Han var besat af at blive rig og berømt, og han vidste, at han kunne nå "Den amerikanske drøm" ved hårdt arbejde, han var arbejdsnarkoman, og en mand af enstavelsesord. Warhol skabte værker af billeder fra popkulturen bl.a. tegneserier og fra forbrugerkulturen bl.a. Pop Art ikonet "Campbell Soup", en serie fra 1968. Pop Art kunsten gjorde Warhol verdenskendt, i 1960'erne skabte han portrætter af filmstjerner som Marylin Monroe og Elizabeth Taylor (de var ikke længere mennesker men forbrugsprodukter), og hans berømte "S & H Green Stamps", 1965. 
Warhols atelier "The Factory", der lå på 5. sal på 231 East 47th Street i New York, var en magnet for kunstnere og andre personligheder. Væggene var dekoreret med sølvfolie af Warhols nære Billy Name, og musikken der fyldte rummet var enten pop eller opera (Maria Callas). I dagtimerne arbejdede Warhol  og hans assistenter med bl.a. silketryk, og i aftentimerne holdtes "Factory Parties". Warhol døde af komplikationer efter en galdeblæreoperation. I 1994 blev Andy Warhol Museet åbnet i hans hjemby Pittsburgh i Pennsylvania. I 1978 udstillede Warhol på Louisiana.
 
Udvalgte arbejder:
Rød støvle med kristtorn fra 1955. "Ethel Scull" 1963. "Jackie" 1964, Jaqueline Kennedy. "Elvis" 1964. "Electric Chair" 1965. Tapet med hovedet af en ko fra 1966. "Campbell's Soup 1" 1968, konservesdåse med tomatsuppe. Mao 1972. "Julia Warhola" 1974. "Ingrid" 1983, Ingrid Bergman i nonnedragt. "Friedrich Der Grosse" 1986. "Beethoven" 1987. "Moonwalk" 1987, astronaut og flag på månen. Valgplakat for McGovern. "Absolute Vodka", billede af Vodkaflaske. Plakat til "The Andy Warhol Museum". Flere selvportrætter.
I en af hans film "Sleep" fra 1963, er handlingen, eller mangel på samme, en mand, der sover i seks timer. 
I 1976 udkom hans selvbiografi "The Philosophy of Andy Warhol". Omslaget til bogen Andy Warhol & Pat Hackett "Popism. The Warhol 60s". 
"Time Magazine" 1984, forside til bladet med portræt af Michael Jackson. 
Pladecovers til bl.a. Velvet Underground "Velvet Underground & Nico", kendt som coveret med bananen, Diana Ross "Silk Electric", portræt. Aretha Franklin "Aretha", portræt. The Rolling Stones "Love You Live", portræt, og "Sticky Fingers" udsnit af af mand iført cowboybukser.

Warhol, Andy (1928-1987). American multi-artist and film director. He was born in Pennsylvania as Andrew Warhola. His parents were immigrants from Czechoslovakia (now the Czech Republic). Already as a child, he became interested in movies and art. From 1945-49 he studied at the College of Fine Arts, Carnegie Institute of Technology in Pittsburgh. In 1949 he moved to New York and made a living by illustrating magazines. In the 1960s a group of artists founded the Pop Art movement - the new style confronted the public with popular images and supermarket items as symbols of the society, the mass production. Warhol made paintings of images from the popular culture such as comic strips and consumer products e.g. the Pop Art icon the "Campbell Soup" series, 1968. During the 1960s he produced portraits of movie stars e.g. Marilyn Monroe and Elizabeth Taylor (they were no longer human beings but consumer products) and his famous "S & H Green Stamps", 1965. Warhol also produced his own look - in the mid-sixties he started wearing a silver wig, and the wig made him stick out in the art world.
Famous persons portrayed in Warhol's art: Jackie" 1964, Jaqueline Kennedy. "Elvis", 1964. "Mao" 1972. "Ingrid" 1983, Ingrid Bergman wearing nun's habit. "Princess Grace of Monaco", 1984. "Friedrich Der Grosse" 1986. "Beethoven" 1987. In 1985 Warhol made his "Queen-series".
In his documentary "Sleep", 1963, was the story, or the absence of story, a man who slept for six and a half hour - Warhol himself was not a very vocal person, he answered interview questions with either a yes or no. 
He made record covers e.g. The debut album "Velvet Underground & Nico", 1967, known as the Banana Cover.
 
1 "Før og efter", 1961, MoMA, Museum of Modern Art, New York/"Before and After", 1961, MoMA, Museum of Modern Art, New York.
2 "Grønne Coca-Cola flasker", 1962, Whitney Museum of American Art, New York.
"Green Coca-Cola Bottles"
, 1962, Whitney Museum of American Art, New York.
3 "Gylden Marilyn Monroe", 1962, MoMA, Museum of Modern Art, New York.
"
Gold Marilyn Monroe", 1962, MoMA, Museum of Modern Art, New York.
4 "Ethel Scull 36 gange", 1963, , Whitney Museum of American Art, New York.
"Ethel Scull 36 Times", 1963, , Whitney Museum of American Art, New York.
5 "Dobbelt Elvis", 1963, Neue Nationalgalerie, Berlin/"Double Elvis", 1963, Neue Nationalgalerie, Berlin.
 
1 "Marilyn", 1964, udstillet på Gottorp Slot 2012/exhibited at Gottorf Castle, 2012.
2 "Stor elektrisk stol", 1967, Neue Nationalgalerie, Berlin/"Big Electric Chair", 1967, Neue Nationalgalerie, Berlin.
3 "Mao", 1975, Metropolitan Museum of Art, New York.
4 "Festgris", 1979, udstillet på Gottorp Slot 2012/"Fiesta Pig", 1979, exhibited at Gottorf Castle, 2012.
 
1 "Saint Apollonia", 1984, udstillet på Gottorp Slot 2012/exhibited at Gottorf Castle, 2012.
2 "Domkirken i Köln", 1985, udstillet på Gottorp Slot 2012/"Cologne Cathedral", 1985, exhibited at Gottorf Castle, 2012.
 
 Warhols Dronningeserie, 1985/Warhol's Queens Serie, 1985
1 Dronning Margrethe d. 2.  af Danmark/H.M. Queen Margrethe 2 of Denmark.
2 Dronning Beatrix af Holland/HM Queen Beatrix of the Netherlands.
3 Dronning Elizabeth d. 2. af England/HM Elizabeth 2 Queen of the United Kingdom.
4 Dronning Ntombi Twala af Swaziland/HM Queen Ntombi Twala of Swaziland.
5 Fyrstinde Grace af Monaco/Princess Grace of Monaco.
 

Warhol & H.C. Andersen

Warhols serie af H.C. Andersen og hans papirklip, udstillet på ARoS i 2005. Warhol sammenlignede Andersens papirklip med papirklip af Matisse.
Warhol's series of H.C. Andersen and his papercuttings, exhibited at ARoS, Aarhus Museum of Art, 2005. Warhol compared Andersen's papercuttings with the papercuttings created by Matisse.

Oldenburg, Claes Thure

Claes Oldenburg & Coosje van Bruggen, "Houseball", 1996, Berlin. Claes Oldenburg & Coosje van Bruggen, "Dryppende isvaffel", 2001, Köln.
Claes Oldenburg & Coosje van Bruggen,
"The Dropped Cone", 2001, Cologne.
 
Oldenburg, Claes Thure (1929). Svensk født amerikansk kunstner. Uddannet på Yale University og Art Institute of Chicago 1953-54. Han ønskede at beskuerne skulle genopdage ting de kender fra hverdagen, men ikke lægger mærke til. Oldenburg er bedst kendt for sine skulpturer i store formater og bløde materialer så som en kæmpe hamburger "Floor Burger", 1962, skabt af sejldug og skumgummi, en kæmpe "Dryppende isvaffel" på tårnet på Neumarkt Galerie i Köln eller en kæmpe bøjet afbrændt tændstik eller cigaret, en kæmpe tøjklemme etc. samt vægrelieffer og tredimensionale fremstillinger af bl.a. kager.

Oldenburg, Claes Thure (1929). Swedish-born American Pop Sculptor. He was educated at Yale University and Art Institute of Chicago. He wanted the spectators to rediscover everyday objects, and was best known for his sculptures of big format in soft materials e.g. "
Floor Burger", 1962, "The Dropped Cone", placed at the tower of the Neumarkt Galerie, Cologne, his wall reliefs and three dimensional plaster objects based on e.g. ice-creams and pastries.
 
1 Kageskab 1", 1961-62 Museum of Modern Art i New York/"Pastry-case 1", 1961-62 Museum of Modern Art i New York.
2 "Kæmpe BLT (bacon, salat og tomat sandwich)", 1963. Whitney Museum of American Art, New York.
"Giant BLT (Bacon, Lettuce, and Tomato Sandwich)", 1963. Whitney Museum of American Art, New York.
3 Profil luftstrøm", 1969. MoMA, The Museum of Modern Art, New York.
"Profile Airflow"
, 1969.
MoMA, The Museum of Modern Art, New York.
4 "Murske", 1971-76, Rijksmuseum Kröller-Müller, Otterlo, Holland/"Trowel", 1971-76, Rijksmuseum Kröller-Müller, Otterlo, the Netherlands
5 Claes Oldenburg & Coosje van Bruggen, "Dryppende isvaffel", 2001, Köln.
Claes Oldenburg & Coosje van Bruggen,
"The Dropped Cone", 2001, Cologne.

Lichtenstein, Roy
(1923-1997). Amerikansk maler og skulptør. Tegneserier, en isoleret forstørret situation. Store lærreder. Fascineret af tegneseriestilens strenge og stive regler.

"Pige med bold", 1961, Whitney Museum of American Art,
New York.
"Girl with Ball", 1961,
Whitney Museum of American Art,
New York.
"Barcelona Hoved", 1992, for Sommer-OL i Barcelona, placeret på strandpromenaden ved Maremagnum.
"Barcelona Head", 1992, for the Summer Olympics in Barcelona, situated
on the waterfront at Maremagnum.
 
1 "Badeværelse", 1961. Whitney Museum of American Art, New York.
"Bathroom"
, 1961. Whitney Museum of American Art, New York.
2 "Grædende pige", 1963, Udstilling på Gottorp Slot 2012.
"Crying girl", 1963"
,
Exhibition at Gottorf Castle 2012.
3 "Melodien følger mig i drømme", 1965. Udstilling på Gottorp Slot 2012.
"
The Melody Haunts my Reverie", 1965. Exhibition at Gottorf Castle 2012.
4 "Noder, komposition II", 1995. Udstilling på Gottorp Slot 2012.
"Musical notes. Composition II"
, 1995.
Exhibition at Gottorf Castle 2012.
5-6 Udstilling på Gottorp Slot 2012/Exhibition at Gottorf Castle 2012.

Rauschenberg, Robert
(1925-2008)
Amerikansk kunstner. Assemblage, happenings, Pop Art.

1 "Uden titel"/"Untitled", 1951. Whitney Museum of American Art, New York.
2 "Fjeldkløft", 1959, "MoMA, Museum of Modern Art, New York/"Canyon", 1959, "MoMA, Museum of Modern Art, New York.
3 "Seng", 1955, MoMA, Museum of Modern Art, New York/"Bed", 1955, "MoMA, Museum of Modern Art, New York.
4 Værk på MoMA, Museum of Modern Art, New York/Painting at MoMA, Museum of Modern Art , New York.
 
1 "Blå ørn", 1961. Whitney Museum of American Art, New York/"Blue Eagle", 1961. Whitney Museum of American Art, New York.
2 "Sommerhus + 3", 1960, Neue Nationalgalerie, Berlin/"Summer Rental + 3", 1960, Neue Nationalgalerie, Berlin.
3 Rauschenberg-udstilling Guggenheim Bilbao, 2010/Rauschenberg at Guggenheim Bilbao, 2010.
4 "Monogram", 1955-59, Moderna Museet, Stockholm.

Johnson II, John Seward
(1930). Amerikansk kunstner, mest kendt for sine bronzestatuer i legemsstørrelse
.
(1930). American artist, best known for his life-size bronze statues.

 

"Marilyn for altid ". Skulpturen i malet rustfrit stål og aluminium er baseret på et Bruno Bernard fotografi af Marilyn Monroe i rollen som overboen i Billy Wilders film "Den søde kløe" (The Seven Year Itch) fra 1955. Marilyn Monroe står på en subway-rist og hendes hvide kjole blæser op da et tog passerer.
Figuren var opstillet på Michigan Avenue i Chicago fra juli 2011 til foråret 2012. Se fotos fra Art Institute of Chicago, klik her.

"Forever Marilyn"
.
The sculpture, manufactured of painted stainless steel and aluminum, shows Marilyn Monroe's iconic scene in the Billy Wilder comedy "The Seven-Year Itch" from 1955. Placed at Michigan Avenue, Chicago, 2011-12. See photos from Art Institute of Chicago, click here.
 
 
 

"Double Check", 1982, Liberty Plaza, New York.
Skulpturen blev beskadiget ved terrorangrebet på World Trade Center 11. september 2001.
"Double Check", 1982, Liberty Plaza, New York.
The sculpture was
damaged by the 11 September attacks on the World Trade Center.

Escobar, Marisol

"Kunstneren ser på Den Sidste Nadver", 1982–84, Metropolitan Museum of Art, New York.
"Self-Portrait Looking at The Last Supper", 1982–84, by Marisol Escobar, Metropolitan Museum of Art.
"Portrait of Sidney Janis Selling Portrait of Sidney Janis by Marisol, by Marisol", 1967-68, MoMA, Museum of Modern Art, New York.
 
Escobar, Marisol (1930). Født i Paris af velstående venezuelanske forældre, der levede en nomadisk tilværelse i Europa, Venezuela og USA. Da Marisol var 11 år døde hendes mor, og i forbindelse med den personlige tragedie og 2. verdenskirg boede familien hovedsageligt i Caracas i Venezuela, ved afslutningen af krigen flyttede familien til Los Angeles. I sin stræben efter at blive kunstner, studerede Marisol som 16-årig kunst på aftentegneskole på Jepson Skolen i Los Angeles, på det tidspunkt var hun allerede dygtig til at gengive omgivelserne. 
Katolicismen bibragte Marisol troen på mysterier, mirakler, forbøn og en bevidsthed om de overnaturlige aspekter i livet, som gennemsyrede både hendes karakter og kunstneriske arbejder. I et interview i 1894 afslørede Marisol, at hun led af selvdestruktive bodshandlinger i en kort periode i sine unge år, bl.a. gik hun på sine knæ til de blødte, var tavs i lange perioder og bandt reb stramt om livet i sin kamp med helgener og martyrer.  I
1949, opmuntret af sin far, rejste hun til Paris og studerede kunst ved École des Beaux-Arts, hvor hun imiterede Pierre Bonnards malestil. I 1950 søgte hun større kreative udfordringer og flyttede til New York, hvor hun fik undervisning hos Yasuo Kuniyoshi. Fra 1951-54 tog hun kurser i socialforskning, mens hun studerede under sin mest indflydelsesrige vejleder Hans Hofmann. Hun begyndte at lave skulpturer i træ og syntetiske materialer - hendes arbejder var repræsenteret på den årlige "Festival of Two Worlds", Spoleto, Umbrien, Italien. Fra 1960 konstruerede hun træskulpturer efter afstøbning er menneskeansigter og lemmer. I 1961 deltog hun i "Art of Assemblage" - udstilling på Museum of Modern Art, New York. I 1967 havde hun en soloudstilling i Hanover Gallery i London. I 1968 udstillede hun på Boymans van Beuningen Museum i Rotterdam og var repræsenteret på Biennalen i Venedig. I 1969 deltog hun i en Pop Art udstilling på Hayward Gallery i London. I 1991 udstillede hun portrætskulpturer på The National Portrait Gallery i Washington.
 
Sidste Nadver fremstillinger / Last Supper representations
1 Leonardo da Vinci, "Den sidste Nadver" (La Ultima Cena), 1498, Santa Maria delle Grazie, Milano.
Leonardo da Vinci
, "The Last Supper" (La Ultima Cena), 1498, Santa Maria delle Grazie, Milano.
2 Joakim Skovgaard, "Den store nadver", 1901, Viborg Domkirke, 1498. Judas forlader måltidet. Judas, "en der dypper i samme fad som jeg", var forræderen. På bordet er brød, vin og skroget af et lam. Ved det sidste måltid i Jerusalem var der formentlig ikke noget lam på bordet, da offerdyret var Jesus selv.
Joakim Skovgaard, The Last Supper, 1901.
3 Installationen "Sidste Nadver" af den hollandske kunstner Marian van der Zwaan
The installation "Last Supper" by the Dutch born artist Marian van der Zwaan
4 Bjørn Nørgaard, "Den sidste nadver", 1997, Horsens Kunstmuseum.
Bjørn Nørgaard, "The Last Supper"
, 1997, Horsens Art Museum, Denmark.

César

"Tommelfingeren", Ludwig Museet, Koblenz, Tyskland.
"The Thumb", the Ludwig Museum in Koblenz, Germany.
  César (César Baldaccini) (1921-1998). Fransk billedhugger og objektkunstner. Født i Marseille, død i Paris. Fra 1935-39 studerede han på Ecole des Beaux-Arts i Marseille, og fra 1943-47 på Ecole Nationale Supérieure des Beaux-Arts i Paris, hvor han mødte bl.a. Picasso og Giacometti. I 1952 gjorde han de første forsøg med skulpturer af sammensvejset stål. Fra 1956 og fremefter skabte César store halvt figurative halvt abstrakte skulpturer svejset sammen af jern og andet metalaffald (skraldeskulpturer/Assemblages). Fra 1960'erne skabte han sine "Compressions dirigées" - de såkaldte kompressioner, der var sammenpresninger af alle mulige objekter til tredimensionelle kunstgenstande - også filmprisen "César", opkaldt efter kunstneren, er en kompression. I 1970 begyndte han på sine plexiglas kompressioner, og samme år blev han udnævnt til professor ved Ecole Nationale des Beaux-Arts i Paris. 
César skabte store tommelfinger-skulpturer, den 2 meter høje "Tommelfingeren" på Tate Modern er gengivet med så stor nøjagtighed, at det ikke er en hvilken som helst tommelfinger, formentligt Césars egen. 
Allerede i 1844 kunne en kæmpe tommelfinger, "Guds Finger", ses i kunsten hos den franske karikaturtegner og
illustrator Jean-Jacques Grandville, hvis arbejder er blevet reproduceret siden 1930-erne, César har formentlig kendt til Grandvilles tegning af tommelfingeren og hentet inspiration fra den.
Tommelfingeren fra 1966 i gips kan ses på Louisiana i Humlebæk.

César (César Baldaccini) (1921-1998). French sculptor and object artist. He was born in Marseille, and he died in Paris. From 1935-39 he studied at Ecole des Beaux-Arts in Marseille, and from 1943-47 at Ecole Nationale Supérieure des Beaux-Arts in Paris, where he met among others Picasso and Giacometti. In 1952 he, for the first time, experimented with sculptures made of welded steel. From 1956 César created monumental sculptures, half figurative and half abstract, welded together from pieces of iron and scrap metal (scrap-sculptures/assemblages)
In the 1960s he began creating his "Compressions dirigées" - the so-called compressions, which were compressions of all sorts of objects to three-dimensional art works - also the César Award, named after him, is a compression. In 1970 he started on his Plexiglas compressions, and the same year he was appointed professor at Ecole Nationale des Beaux-Arts in Paris. César created giant thumbs, the 2 metres high "Thumb" in Tate Modern is supposed to have been modelled after César own thumb. Already in 1844 a gigantic thumb could be seen in art, it was a drawing called "Gods Finger" made by the French caricaturist and illustrator Jean-Jacques Grandville, whose work was reproduced since the 1930s - presumably César had knowledge of Grandville's drawing and got influenced by it.
 
09-Cesar2-popart.jpg (22389 byte)
Cesar-Award.jpg (18459 byte)
09-Cesar-Pop-Art-1997.jpg (17152 byte)
1-2
"Acedemie des arts et techniques du cinema" står indgraveret på denne statuette, der er den franske filmpris "César", 1976.
"The French cinema award statuette, César" (Acedemie des arts et techniques du cinema), 1976.
3 "Tommelfingeren"/"The Thumb".
 
Øvrige kunstnere/Other Artists
 
1 Dine, Jim (1935). En af USA's førende Pop Art kunstnere.
Billedtitel:
Title:
"Den sorte regnbue", 1959-60, Whitney Museum of American Art, New York.
"The Black Rainbow", 1959-60, Whitney Museum of American Art, New York.
2 Johns, Jasper (1930). Amerikansk maler. En af pionererne inden for Pop Art. Maler flag, skydeskiver, tal og kort.
Billedtitel, Title: "Flag", 1954-55, MoMA, Museum of Modern Art, New York.
 
3
Johns, Jasper
Billedtitel:
Title:
"Skydeskive med fire ansigter", 1955, MoMA, Museum of Modern Art, New York.
"Target with Four Faces"
, 1955, MoMA, Museum of Modern Art, New York.
4 Indiana, Robert (1928). Amerikansk kunstner. Kendt for bl.a. "Demuths Femtal" (1963) - Charles Demuth (1883-1935) malede i 1928 "Jeg så tallet 5 i Guld" og billedet blev forløberen for Pop Art. Indianas billede er en hyldest til Demuths 5-tals-billede, han har dog drejet billede så det er et "kvadrat på spidsen" og indeni kvadratet er en cirkel med tre 5-taller, det kunne minde om et vejskilt.
Indiana interesserede sig for ordbilleder. Hans "LOVE" er et Pop Art ikon, det består af "LO" over "VE" og bogstavet "O" er skråtstillet.
Oprindeligt tegnede Indiana "LOVE" som et julekort bestilt i 1965 af MoMA, Museum of Modern Art, i New York. "LOVE" er siden kommet i utallige udgaver så som tryk, malerier, skulpturer, bannere, badges, ringe, kædevedhæng, tapeter og frimærker. Som tryk er billedet udført af mange variationer og farvesammensætninger.
Billedtitel:
Title:
LOVE frimærke, 8c, 1973, tegnet af Robert Indiana. Billedet af samme navn er fra 1967 og tilhører MoMA i New York.
LOVE Stamp, 8c, 1973, designed by Robert Indiana. The painting "LOVE" from 1967, belongs to MoMA in New York.
5 Indiana, Robert. "LOVE" udføres o tre dimensioner. Originalskulpturen fra 1970 tilhører IMA, Indianapolis Museum of Art, Indiana. Reproduktioner af skulpturen ses flere steder i USA samt i Tyskland, Spanien, England og Israel.
Billedtitel:
Title:
LOVE skulptur på hjørnet af 6th Avenue og 55th Street i New York.
LOVE sculpture on the corner of 6th Avenue and 55th Street in New York.
 
1 Rosenquist, James (1933). Amerikansk maler og litograf og en af de førende popkunstnere.
Rosenquist, James (1933). American painter and lithographer and one of the leading American Pop artist.
Billedtitel/Title: "Fahrenheit 1982", 1982, Whitney Museum of American Art, New York.
2 Arnoldi, Per (1941).
Billedtitel:
Title:
Malerier i restauranten i Det danske hus på Champs-Elysées i Paris.
Paintings in the restaurant in The Danish House at Champs-Elysées, Paris.
3 Kerckhoven, Anne-Mie van (1951). Født i Antwerpen. Belgisk maler og multimediakunstner. Grundlagde i 1981 Club Moral sammen med Danny Devos. Lærer ved Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunstner i Gent i Belgien. Gæsteforelæser ved Rijksakademie i Amsterdam.
4 Mogensen, Jørgen (1922-2004). Dansk tegner og bogillustrator. Humoristiske tegneserier til bl.a. Politiken og Jyllands-Posten. Tegneserien "Poeten og Lillemor" fra 1950 filmatiseret af Erik Balling i 1950, 1960 og 1961 med Henning Moritzen som Poeten og Helle Virkner som Lillemor.
Mogensen var gift med den danske tegner Gerda Nystad (1922-2002). 
Frimærket fra tegneserien "Poeten og Lillemor" er her taget ud af dets sammenhæng, tegneserien, og fremstår isoleret som et Pop Art billede.
 
James Rosenquist. David Hockney. Engelsk kunstner. Richard Hamilton. Engelsk kunstner. Peter Blake. Engelsk kunstner. Joe Tilson (1928). Engelsk kunstner. Grafik, maleri, objektkunst. Martial Raysse Fransk kunstner. Valerio Adami. Italiensk kunstner. Edward Hooper (1882-1967) Byens arkitektur. Se Nyrealisme. Larry Rivers (1923). Dynamiske penselstrøg. Fotoforlæg. På overgangen action painting til pop art. Charles Demuth (1883-1935).  George Segal. Allan d'Arcangelo. Jasper Johns. Mimmo Rotella. Gerhard Richter. Sigmar Polke. Albert Mertz. Per Kirkeby (1938). Dansk multikunstner, Pop Art, happenings, abstrakte billeder.
 

De nye realister 1960
The New Realists 1960

 
Flere tendenser i kunsten i 1900-tallet er blevet kaldt nyrealistiske, og kan defineres som et billedudtryk med figurative elementer i naturalistisk gengivelse, som det kan ses i eksempelvis de fotorealistiske kunstners værker.

Nouveaux Réalistes 
blev stiftet i Paris i 1960 af blandt andre Yves Klein, Fernandez Arman, Daniel Spoerri og Jean Tinguely. Senere tilsluttede César og Christo sig gruppen, som med deres værker forsøgte at gøre op med museumsinstitutionen. 
De nye realister arbejdede overvejende med assemblage teknikken, hvor ikke mindst Daniel Spoerri anvendte en mangfoldighed af forskellige objekter. Der blev lavet
happenings og assemblage af hverdagsagtige genstande eller decideret skrammel eller skrot, bilvrag, cykelvrag eller andet som var kasseret. Realismen ses ikke udpræget i billedudtrykkene, men det realistiske består i at fremstille en assemblage af noget reelt i omgivelserne, som kan være genkendeligt eller abstrakt i sin form.  
 
Kunstnere/Artists

Christo

"Udstillingsvindue projekt", 1964, Neue Nationalgalerie, Berlin.
"Store Front Project", 1964, Neue Nationalgalerie, Berlin.
  Christo (Christo Vladimirov Javacheff) (1935). Konsumkunst. Christo er Bulgarsk-amerikansk kunstner, gift med kunstneren Jeanne-Claude. Han studerede ved kunstakademiet i Sofia fra 1952-56 og i Wien 1957. Bosat i New York fra 1964. Christo er kendt for sine indpakninger, allerede sidst i 1950’erne begyndte han med at pakke hverdagsobjekter ind, de første indpakninger var i 1958 i Paris, senere gik han langt videre. Her hjemme er han især kendt for indpakningen af Rigsdagsbygningen i Berlin, som han sammen med hustruen pakkede ind i skinnende sølvlignende stof i 1995,
"Wrapped Reichstag".
Kunsthalle i Bern blev emballeret i 1968. I 1969 overdækkede han et par kilometer kyststrækning i Australien. I en dal i Colorado udspændte han et 20.000 kvadratmeter stort tæppe af nylon. Han blev æresmedlem af Det kgl. Danske Kunstakademi 1979.
 
Rigsdagen indpakket, 1995/"Wrapped Reichstag", 1995. Rigsdagen 2013/Reichstag 2013.
 

Video Art 1960

 
Nam June Paik (1932-2006), koreansk-amerikansk kunstner introducerede videokunsten internationalt og har haft stor indflydelse på videokunsten helt op til nutiden. Han regnes i dag for videokunstens fader.

Kunstnere: Alla Kaprow. Robert Morris. Dennis Oppenheim. Keith Sonnier. Hamish Fulton. Chris Burden. Howard Fried. Vito Acconci. John Baldessari. Richard Serra. Les Levine. Joan Jonas. Peter Campus. Bruce Naumann. Douglas Davis.
 

Body Art 1960

 
Body Art er en kunstform, der relaterer til både konceptkunsten, happenings og performance. Kunstnerne bruger og betragter kroppen som et redskab. I Body Art kan man i visse udtryk tale om den lidende kunstner. Kunstnerne kan påføre sig selv smerte ved f.eks. at skære sig med barberblade, gå på skarpe knive eller sætte kroge i kroppen og lade sig hænge op, og i den mere fredelige afdeling af denne kunstretning kan der være tale om rituel dyreofring, hvor dyrets blod blev smurt på menneskekroppe.

Kunstnere: Bruce Neumann. Hannah Wilke. Dennis Oppenheim. Hermann Nitsch. Vito Acconci. Carolee Schneemann. Stelarc.
 

Fluxus 1962  

George Maciunas: "Let there be Fluxus"
 
Fluxus (lat. flydende) var en international bevægelse med kunstnere fra USA, Europa og Japan, der repræsenterede forskellige kunstarter, musik, billedkunst og digtning. Bevægelsen fik sit navn i 1962 af den litauisk-amerikanske kunstner George Maciunas, der med sit "Let there be Fluxus", satte en ofte grænseoverskridende kunst i gang, der står for det flygtige og flydende, det uforudsigelige og bevægende.

Med festivalen i Nikolaj Kirke i København i 1962 og Fluxusaktion "Eurosia" med den tyske kunstner
Joseph Beuys kom Fluxus for alvor til Danmark. Arthur Køpcke
er den væsentligste danske Fluxuskunstner.

Fluxuskunstnernes udtryk er objekter, ready mades, collage, performance og happenings, der appellerer de til syns-, høre- og lugtesansen, materialerne er f.eks. papir, plastik, skrot og madrester.
Fluxuskunstnerne betegnes også neodadaister.
Kunstværket omformes til en proces, der sker en nedbrydning af skellet mellem beskuere og kunstnere og mellem kunst og virkelighed. 
Intermedia er et væsentligt udtryk i fluxus, fordi der bruges midler i kunstværket, som kan ligge imellem eller uden for de enkelte kunstneres områder.

Kunstnere: Joseph Beuys. Nam June Paik. Daniel Spoerri, Wolf Vostell (omtales alle nedenfor). Samt Jens Jørgen Thorsen. Jørgen Nash. Asger Jorn. Knud Petersen. Arthur Køpcke. Ib Geertsen. Paul Gernes. Bjørn Nørgaard. Sven Dalsgaard. Sven Hauptmann. Henning Christiansen. Eric Andersen. George Maciunas. Robert Watts. George Brecht. Ben Pattersen. Philip Corner. Emmet Williams. Alison Knowles. Yoko One.
 
Kunstnere/Artists

Vostell, Wolf

(1932-1998). Tysk kunstner, medstifter af Fluxus i Tyskland. Kendt for maleri, skulptur, Installationskunst, Video Art, Happenings og Décollager (Abrissbilder, nedrevne plakater som han satte sammen med bl.a. fotos). Inspireret af dadaismen, Nouveaux Réalistes og Pop Art. Vostell var en pioneerne indenfor Video Art og Installationskunst. I 1958 fandt hans første happening sted i Paris.

(1932-1998)
. German artist
and on of the co-founders of the fluxus movement in Germany. Known for painting, sculpture, Installation Art, Video Art, Happenings and Décollage. Vostell was influenced by Dadaism, Nouveaux Réalistes and Pop Art. He was a pioneer of Video Art and Installation Art. In 1958 his first happening took place in Paris.
1-5 "Elektronischer dé-coll/age Happening Raum/E.d.H.R. (Hommage an Albrecht Dürer)", 1968, Neue Nationalgalerie, Berlin.
"Electronic Dé-coll/age, Happening Room/E.d.H.R. (Hommage to Albrecht Dürer)", 1968, Neue Nationalgalerie, Berlin.

Paik, Nam June

(1932-2006), koreansk-amerikansk Fluxus- og videokunstner samt komponist. Han introducerede videokunsten internationalt og har haft stor indflydelse på videokunsten helt op til nutiden. Han regnes i dag for videokunstens fader.
Paik arbejdede med et utal af medier og var en del af den neodadaistiske bevægelse Fluxus.
I Danmark er Paik især forbundet med  fluxuskoncerten i 1961 på Louisiana i Humlebæk, hvor han bl.a. spolerede et klaver og klippede musikanmelderen Hansgeorg Lenz' slips over og forsvandt i en tønde med vand og spiste noget af sin sok.
.
(1932-2006), Korean-American Neo-Dadaist video artist, Fluxus member and composer. He has been called the father of video Art. In Denmark Paik is best known for his fluxus concert in 1961 at Louisiana, Museum of Modern Art, where he among other things destroyed a piano during the performance.
 
1 "Zen for Wind", 1963, Neue Nationalgalerie, Berlin.
2 "Zen for TV", 1963/1990, Neue Nationalgalerie, Berlin.
3 "Robothjerne", 1965, Neue Nationalgalerie, Berlin/"Robot Brain", 1965, Neue Nationalgalerie, Berlin.
4 "Blå boks", 1965, Neue Nationalgalerie, Berlin/"Blue Box", 1965, Neue Nationalgalerie, Berlin.

Beuys, Joseph

  Beuys, Joseph (1921-1986). Tysk konceptkunstner (installationer, performance, skulptur, video), medlem af Fluxus. Han omdannede materialer så som filt, fedt (Stol med fedt), honning, blod, voks, kobber til ekspressive kunstneriske udtryk. Beuys troede på, at forsvar for naturen var forsvar for mennesket, han kaldte mange af sine arbejder for "sociale skulpturer" for at understrege, at kunst er andet og mere end æstetik, og han formulerede udsagnet "Enhver er kunstner" - han var humanist, en indflydelsesrig lærer og politisk aktivist, medstifter af partiet "die Grünen". Beuys blev født i Krefeld i Nordrhein-Westfalen, og han døde i Düsseldorf. I sin skoletid i Rindern og Kleve am Niederrhein, fik Beuys kendskab til arbejder af den flamske billedhugger og maler Achilles Moortgat (1881-1957), han besøgte ofte hans atelier, og blev inspireret af skulpturer af den tyske billedhugger Wilhelm Lehmbruck (1881-1919). I 1940 begyndte Beuys at læse medicin, men afbrød sine studier på grund af militærtjeneste som jagerpilot. Under en mission i 1943, blev han alvorligt kvæstet, da hans maskine styrtede ned i et øde område i det sydlige Rusland, en oplevelse, der gav genklang i alle hans senere arbejder. Efter krigen besluttede han at vie sit liv til kunsten. Fra 1947-51 studerede han ved Staatliche Kunstakademie Düsseldorf, hvor hans lærere var Joseph Enseling og Ewald Mataré. Efter Beuys havde afsluttet sin uddannelse, begyndte brødrene Franz Joseph
og Hans van der Grinten at samle på hans arbejder og blev hans væsentligste mæcener, og i 1953 arrangerede de hans første separatudstilling i deres hus i Kranenburg. 1959 giftede Beuys han sig med kunstpædagogen Eva Wurmbach. I 1961 blev Beuys udnævnt til professor i afdelingen for monumental skulptur på Staatliche Kunstakademie Düsseldorf. I 1962 knyttede Beuys sig til Fluxus-kunstnerne, hovedsageligt Man June Paik og George Maciunas, og senere mødte han minimalisten Robert Morris. I 1963 var han medarrangør af Festum Fluxorum Fluxus på Staatliche Kunstakademie Düsseldorf, og i 1964 deltog han for første gang på Documenta i Kassel. I 1967 grundlagde Beuys det tyske studenterparti (DSP) - en af de mange politiske grupper, som han var med til at grundlægge gennem det næste årti. I 1972 blev han afskediget fra Staatliche Kunstakademie i forbindelse med, at han havde tilladt over 50 studerende, der ikke var blevet optaget på akademiet, at deltage i hans undervisning. I 1973 grundlagde han "Freien Internationalen Hochschule für Kreativität und interdisziplinäre Forschung, FIU. Beuys blev i stadig højere grad involveret i politiske aktiviteter, og i 1976 stillede han op til valg til Forbundsdagen. I 1978 blev han medlem af Kunstakademiet i Berlin. I 1970'erne blev der afholdt et stort antal udstillinger med hans arbejder rundt omkring i Europa og USA. I 1976 og 1980 repræsenterede Beuys Tyskland ved Biennalen i Vendig. I 1979 afholdtes en retrospektiv udstilling på Guggenheim Museet i New York, og han mødtes første gang med Andy Walhol i Düsseldorf. I 1980 blev han medlem af Stockholm Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, og samme år stillede han op for partiet "De Grønne" i Nord-Rhein Westphalen. (Joseph Beuys, "Valgplakat for "de Grønne", 1979–1980).
På Documenta 7 i Kassel i 1982 deltog Beuys med planteaktionen "7000 Ege", ved åbningen plantede han selv det første træ, og i andre byer gentog han plant-et-træ aktionen i de følgende år. Knap 14 dage før han døde i januar 1986, modtog han Wilhelm Lehmbruck Prisen i Duisburg.
Hessisches Landesmuseum Darmstadt rummer "Beuys-Block", der er det største antal arbejder af Beuys samlet på et sted, i alt 270 arbejder fra årene 1949-72.
"Vi må indse at det ikke er penge som er kapital, men menneskers evner, dygtighed og kreativitet. De fleste mennesker er med i en eller anden form for kreativt arbejde, og er vigtig for helheden, det totale, dette sagde Joseph Beuys til Dagbladet i 1982". (Den norske avis Dagbladet).
 
Beuys, Joseph (1921-1986). German Conceptual Artist (installations, performances, sculptures, video art), member of Fluxus*. He transformed essentially worthless materials into artistic objects e.g. felt, fat (Chair with Fat), honey, blood, wax, copper. Beuys believed that defence of nature was defence of man himself, he has called many of his sculptures "social sculptures" (the installation The Pack, 1969) to underline that art includes much more than aesthetics, and he formulated the statement "Everyone is an artist" - he was a humanist, an influential teacher and a political activist - the German Green Party ("die Grünen") was founded by environmentalists and peace activists including Beuys. Beuys was born in Krefeld in the Federal State of North Rhine-Westphalia (NRW) in western Germany, and he died in Düsseldorf. In his school days in Rindern and Kleve am Niederrhein, Beuys got knowledge of the Flemish sculptor and painter Achilles Moortgat (1881-1957), he often visited his studio, and got influenced by sculptures executed by the German sculptor Wilhelm Lehmbruck (1881-1919). In 1940 Beuys began to study medicine, interrupted his studies to join the Air Force as a fighter pilot. During a mission in 1943 he was seriously contused, when his plane crashed in a desert region of southern Russia, that experience influenced his later works. After the war, he decided to devote his life to art. From 1947-51 he studied at Staatliche Kunstakademie Düsseldorf. In 1953 his patrons, the brothers Franz Joseph and Hans van der Grinten, organized his first solo exhibition in their house in Kranenburg. In 1959 Beuys married the art educator Eva Wurmbach. In 1961 Beuys was appointed professor in the Department of Sculpture at Staatliche Kunstakademie Düsseldorf. In 1962 Beuys joined the Fluxus movement. In 1963 he was co-organizer of Festum Fluxorum Fluxus at Staatliche Kunstakademie Düsseldorf, and in 1964 he exhibited for the first time at Documenta in Kassel. I 1967 Beuys founded the German Student Party (Deutschen Studentenpartei, DSP). In 1972 he was dismissed from Staatliche Kunstakademie - he had allowed more than 50 students, who has not been offered admission at the Academy, to join his lessons. In 1973 he founded "Freien Internationalen Hochschule für Kreativität und interdisziplinäre Forschung, FIU. In 1976 he ran for election to the German Bundestag. I 1978 he became a member of the Academy of fine Arts in Berlin. In the 1970s were held a great number of exhibitions of his works in Europe and the US. In 1976 and 1980 Beuys represented Germany at the Venice Biennale. In 1979 a retrospective was held at the Guggenheim Museum in New York, and he met Andy Walhol for the first time in Düsseldorf. In 1980 he became member of Stockholm Royal Academy of Fine Arts, the same year he has been nominated to run for the German Green Party in North Rhine-Westphalia. (Joseph Beuys, "Election poster for "die Grünen",  1979–1980). At Documenta 7 in Kassel, 1982, Beuys participated with a plant action "7000 Oaks", at the opening he himself planted the first oak trees, and the following year he repeated the tree planting action in other cities. 
Just two weeks before he died in January 1986, he received the Vilhelm Lehmbruck Prize in Duisburg.
Hessisches Landesmuseum Darmstadt contains "Beuys-Block", the largest collection of his works assembled under one roof, all in all 270 works from the years 1949-72.
In 1982 Beuys said to the Norwegian newspaper Dagbladet: "We have to realize that human abilities, like creativity are capital not money. A lot of people are doing something creative, it is essential to the whole, the totality".
*Fluxus (means "a flow") was an international art movement, consisting of artist from the USA, Europe and Japan, representing various art forms: music, visual art and poetry. The concept of "Fluxus" was first put forward in USA in 1962 by the Lithuanian-American artist George Maciunas. Fluxus-art was more ethical than aesthetic, it was barrier-breaking art, fleeting, flowing, unpredictable and emotional expressions in objects, ready-mades, collages, performance and happenings, it was "total art" which involved the spectators. The first exhibition in 1962, "Fluxus International Festspiele", was held at Wiesbaden in Germany.

Spoerri, Daniel

 
Spoerri, Daniel (1930). Schweizisk kunstner og forfatter,
født i Rumænien.
Spoerri, Daniel (1930). Swiss artist and writer, born in Romania.
 

"Restaurant de la
City-Galerie
(Snare-Picture)"
, 1965,
Neue Nationalgalerie, Berlin.


Snare-Picture er en slags assemblage hvor Spoerri "i sin snare fanger"
en gruppe genstande så som resterne af et måltid som inkluderer tallerkener, sølvtøj, glas, madrester m.v. som måtte have været på bordet. Genstandene sættes fast på en bordplade og stilles til skue på en væg.
 

Minimalisme 1965/Minimal Art 1965
ABC Art  ...  Minimal Art  ...  Cool Art  ...  Rejective Art  ...  Reductive Art

 

Donald Judd, "Uden titel", 1989, Statens Museum for Kunst.
Donald Judd, "Untitled", 1989, National Gallery of Denmark.

Donald Judd, "Uden titel (4 enheder), 1966/1977, Neue Nationalgalerie, Berlin.
Donald Judd,
"Untitled (4 Units), 1966/1977, Neue Nationalgalerie, Berlin.

Retningen opstod i 1965 i USA omkring en gruppe New York kunstnere. De minimalistiske kunstnere hentede inspiration i suprematismen, i bl.a. værker af den russiske kunstner
Kasimir Malevich og dadaisten Marcel Duchamp. I 1968 blev blev minimalismen introduceret i Europa på udstillingen "Minimal Art" i Haag.
Minimalisterne reagerede mod de abstrakte ekspressionisters stærke farver, uhæmmede penselføring etc. i deres billeder, skulpturer og installationer, de stræbte efter at sætte focus på objektet som et objekt og reducere dets historiske og ekspressive indhold til et absolut minimum.  
Minimalismen relaterede sig til andre bevægelser som Konceptkunsten hvor det færdige værk blot var et resultat af
den bagvedliggende ide, Pop Art i dens optagethed af det upersonlige og Land Art i dens konstruktioner af simple former. Betegnelsen Minimal Art blev skabt af den engelske kunstfilosof Richard Wollheim - i sit essay "Minimal Art, 1965, prøvede han at klarlægge fænomenet minimal-kunst/minimalisme. Han anvendte betegnelsen på den form for samtidig kunst, der syntes at ville basere sin æstetik på en mangel på kunstnerisk indhold, f.eks. Duchamps ready mades. Betegnelsen blev snart taget op af kunstkritikerne som en bekvem etikette for en særlig slags forenklet skulptur, der på den tid blev frembragt i USA. Disse værker døbtes også Primary Structures, der var titlen på en udstilling, der vistes på Jewish Museum i New York i 1966 - bevægelsen fik navnet strukturalisme. Blandt de kunstnere, der deltog i udstillingen på Jewish Museum var Larry Bell, Dan Flavin, Donald Judd, Sol LeWitt, John McCracken og Robert Morris.
 

I Minimalistisk kunst havde genstandende minimal betydning, det teoretiske og filosofiske indhold var det væsentlige. Malerier og skulpturer havde en enkelthed i form og indhold - kunstværket reduceredes til et minimum af farver, former (pyramider, kuber, cylindre), linjer og strukturer. I maleriet sås afgrænsede farveflader og gentagelse af en form, bl.a. i geometriske serieskulpturer og vægobjekter, værket var tømt for kunstnerisk indhold, det var konkret i sin abstraktion. De materialer der anvendtes i skulpturen var præfabrikerede anonyme enkle geometriske objekter.
Kunstnerne søgte at eliminere ethvert tegn på personligt udtryk. Minimalisternes mål var at give beskueren mulighed for at opleve værket intenst uden at blive distraheret af fx kompositioner og temaer, det drejede sig om den konkrete oplevelse af værket i tid og rum, der var ikke lagt op til symbolske tolkninger.

Maksimalisme er en postminimalistisk stil, inden for bl.a. design og arkitektur - efter en lang periode med næsten asketiske værker søger arkitekterne nu mod et nyt og mere komplekst udtryk med en blanding af materialer former og funktioner. Både minimalisme og maksimalisme anvender geometriske former. Hvor minimalisme indebærer reduktion, går maksimalisme ud til grænsen.

Minimal Art/Minimalism 1965 synonymous with ABC Art/Cool Art/Rejective Art/Reductive Art. Minimalism arose in 1965 in a New York Artists Circle. The minimalist were influenced by Suprematism, e.g. the works of the Russian painter Kasimir Malevich and the Dadaist Marcel Duchamp. In 1968 Minimalism was introduced to Europe at the exhibition "Minimal Art" in the Hague, the Netherlands. 
The minimalists reacted against the Abstract Expressionists use of strong colours, their uncontrolled brushstrokes etc, in their paintings, sculptures and installations, the minimalists aimed at bringing the object as an object into focus and to reduce its historical and expressive content to an absolute minimum.
Minimalism related to movements as e.g. Conceptual Art, where the work of art just were a result of the idea behind, Pop Art and its interest in the impersonal and Land Art with its simple shapes. The term Minimal Art was created by the English art philosopher Richard Wollheim, in his essay "Minimal Art", 1965, he tried to identify or explain the phenomenon Minimal Art/Minimalism. He used the term to describe contemporary art, which seemed to base its aesthetics on a lack of artistic content e.g. Duchamp's ready mades. The art critics used the term for a special kind of simplified sculptures, which at the time were created in the USA - these worked were named Primary Structures, the title of an exhibition at the Jewish Museum in New York, 1966, an the movement got the name Structuralism. Among the artists who participated at this exhibition were Larry Bell, Dan Flavin, Donald Judd,
Sol LeWitt, John McCracken and Robert Morris.
In Minimal Art the objects were of no particular importance, the essential were the theoretical and philosophic content. Painting and sculptures were simple in shapes and content - the work of art were reduced to a minimum of colours, shapes (pyramids, cubes, cylinders), lines and structures. In the painting the colour areas were delimited and repetition of shapes were seen in e.g.  geometric serial sculptures and wall objects, the works were drained for artistic content, they were concrete in their abstraction. The sculptures were made of prefabricated anonymous simple geometric objects. The artist aimed at eliminating every sign of personal expression. The audience should be allowed to intense experiences without being distracted by e.g. compositions or subjects - it was about the concrete experience of art in time and space, the artists did not set the scene for a symbolic interpretation. 

Artists: Dan Flavin, Carl Andre, Donald Judd, Sol LeWitt, Robert Morris, Ellsworth Kelly, Larry Bell, John McCracken, Richard Serra,
Frank Stella.
 
  Donald Judd, "Relief", 1961, MoMA, New York.
Ronald Bladen, "Tre elementer", 1965, Neue Nationalgalerie, Berlin.
Ronald Bladen, "Three elements", 1965, Neue Nationalgalerie, Berlin.
 
Kunstnere/Artists
  Stella, Frank
(1936). Amerikansk maler og grafiker.
(1936). American painter and graphics artist.
   
 
1 "Sanbornville I", 1966, Neue Nationalgalerie, Berlin.
2 "The Marriage of Reason and Squalor, II", 1959, MoMA Museum of Modern Art, New York.

Scully, Sean

"Paul", 1984, Tate Collection, London.

 
Scully, Sean (1945). Irsk-amerikansk maler, grafi ker og fotograf født i Dublin, amerikansk statsborger fra 1983. Da Scully var 4 år gammel rejste familien fra Dublin til London, hvor han er vokset op og gik på klosterskole - billederne i de katolske kirker var en af inspirationskilderne til hans senere valg af en kunstnerisk uddannelse. 
Hans arbejder kombinerer forskelligartede inspirationskilder som minimalisme, konceptkunst og abstrakt ekspressionisme. Ved første øjekast forekommer hans billeder minimalistiske med deres kontrastfarver og enkle ofte patchwork-agtige mønstre af kvadrater/skaktern, rektangler, striber, gitre, flettede felter, horisontaler og vertikaler - men ved nærmere iagttagelse af hans arbejder ses opmærksomheden på detaljen og lagene, der indeholder interessante stofvirkninger og farver. Hans i teknisk forstand perfekte billeder består af et kompliceret system af krydsende striber og linjer som skaber et kraftigt optisk felt. Illusionen af dybde og rum er skabt af farver og kontraster. Indflydelsen fra Op Art er klar. I slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne er hans billeder grå eller mørke næsten monokrome sorte billeder. Kompositionerne er kraftigt beskårne og kvadraterne er erstattet af tynde horisontale og vertikale linjer. Harmonien og åndeligheden i Scully's arbejder har hentet inspiration hos
Piet Mondrian (1872-1944) og Henri Matisse (1869-1954), og trangen til store kompositioner og udtryk for en indre tilstand er inspireret af Jackson Pollocks (1912-1956) og Mark Rothkos (1903-1970) arbejder. Fra 1965-68 studerede Scully på Croydon College of Art i London og fra 1968-72 ved University of Newcastle upon Tyne, hvor han tog bachelorgraden i kunsthistorie, og efter eksamen blev han ansat som undervisningsassistent. I 1969 besøgte han for første gang Marokko, der er kendt for sine tæpper, og blev fascineret af tæppemønstrene, en fascination og inspiration, der ses i hans billeder. Et rejselegat gjorde det muligt for ham at tage til USA, hvor han fra 1972-73 studerede ved Harvard University, Cambridge, Massachusetts. Han eksperimenterede med nye teknikker, begyndte at anvende tape og spraymaling i sine malerier komponeret af gitre af sammenflettede vertikaler og horisontaler eller diagonale bånd og striber, og hvor ekspressiviteten var udeladt. Tilbage i London i 1973 havde han sin første separatudstilling i Rowan Gallery i London, og de følgende år underviste han på Chelsea College of Art & Design og ved institut for kunst og design ved Goldsmiths College, University of London. I 1975 skabte han "Change", en serie på 50 akrylarbejder på papir, serien reflekterer nogle kriser i hans privatliv og varsler samtidig de store lukkede mørke lærreder, som ses de følgende år. Samme år modtog han et stipendium, han rejste til New York, hvor han udstillede, og han underviste på Princeton University, New Jersey, fra 1977-83. Den amerikanske kunst, først og fremmest minimalismen inspirerede ham til at forenkle sit udtryk. I 1978 giftede han sig med maleren Catherine Lee, som han hvert år opkaldte et billede efter, det markerede begyndelsen til hans private samling "Catherine-billederne". I 1980 foretog han en rejse til Mexico og inspireret af rejsen, begyndte han at male naturen, han omsatte sine oplevelser af farver og lys i akvareller. I 1981 blev hans første retrospektive udstilling holdt på Ikon Gallery i Birmingham. Han vendte sig fra minimalismen, og farver og rum vendte tilbage i hans billeder, han begyndte at male striber med fri hånd, penselstrøgene blev tydelige, og en blød kontur blev karakteristisk i hans arbejder, han opnåede farvestyrken ved farvelag på farvelag. Fra 1981-84 var Scully professor på Parsons School of Art, New York. Sit internationale gennembrud fik han, da han deltog i udstillingen "An International Survey of Recent Painting and Sculpture" på MoMa. I 1985 havde han sin første separatudstilling i USA på Museum of Art, Carnegie Institute, Pittsburgh, Pennsylvania. Fra 1987-90 besøgte han igen Mexico, hvor han fik nye indtryk, der kan ses i hans akvareller. I 1989 havde han sin første separatudstilling på et europæisk museum, Whitechapel Art Gallery, London, udstillingen vistes også i Madrid og München. I 1989 modtog han Turner Prisen, hans arbejder blev beskrevet som demonstrerende den abstrakte kunst evne til at omfatte personlig erfaring og psykologisk dybde. I 1990 blev Maurice Poirier's bog "Sean Scully" publiceret. I 1992 vendte han tilbage til Marokko for at lave en film for British Broadcasting Company (BBC) om Matisse, der besøgte Marokko i 1912-13. I 1993 udstillede han for første gang "Catherine-billeder" på Modern Art Museum of Fort Worth, Texas. I 1997 udstillede han fotografier i Bilbao i Spanien. I 2002 begyndte han at arbejde som deltids-professor i maleri på Akademie der Bildenden Künste München. I 2003 blev den holdt en retrospektiv udstilling af hans kunst på Sara Hildén Art Museum, Tampere, Finland, der senere vistes i Weimar og Canberra. 
I dag arbejder og bor Scully i New York, Barcelona og München.
 
Scully, Sean (1945). Irish-American painter, graphic artist and photographer. He was born in Dublin and grew up in London, and he started his early education at a convent school - the artistic works of Roman Catholic Churches in London were sources of inspiration for his later choice of career. In 1983 he became an American citizen. 
Scully's works combine the elements of Minimalism, Conceptual Art and Abstract Expressionism. His works seem at first sight minimalistic with its contrast colors and simple, often patchwork-like, patterns with squares/chess pattern, rectangles, stripes, gratings, plaited squares, horizontals and verticals - meanwhile closer observation shows his attention to details e.g. layers with interesting textural effects and colors. His works consist of systems of crossing stripes creating powerful optical fields, colors and contrast are chosen to create the illusions of depth and space - the influence of Op Art is obvious. In the late 1970s and the early 1980s his works were almost monochrome black paintings. The harmony and the spirituality in Scully's works have been influenced by
Piet Mondrian (1872-1944) and Henri Matisse (1869-1954), and the great compositions and the expressions of an inner state of mind have been influenced by Jackson Pollock's (1912-1956) and Mark Rothko's (1903-1970) works. From 1965-68 Scully studied at Croydon College of Art, London. In 1972 he received a Bachelor of Fine Arts degree from the University of Newcastle upon Tyne, after finishing his degree he worked as teaching assistant. In 1969 he visit Morocco for the first time, the land of carpets, and got fascinated and influenced by the carpet patterns. A travelling scholarship made it possible for Scully to visit America, where he from 1972-73 studied at Harvard University, Cambridge, MA. I 1973 his first solo exhibition was held at Rown Gallery in London, and the following years, he taught at Chelsea College of Art & Design and at the Department of art and design of Goldsmiths College, University of London. In 1975 Scully created the series "Change", which reflected personal crisis and ushered in the large dark canvases of the following years. The same year he was awarded a scholarship for two years, which enabled him to move to New York, where he exhibited, and from 1977-83 he taught at Princeton University, NJ. American art, first and foremost Minimalism, inspired him to simplify his
Scully-Minimalism.jpg (47242 byte)
Scully10.jpg (17180 byte)
expression. I 1978 he married the painter Catherine Lee, every year he named a painting after her, the Catherine-paintings. In 1980 he visited Mexico, the trip inspired him to depict nature, he transformed his experience of colors and light into watercolors. The following year his first retrospective was held at Ikon Gallery in Birmingham. He turned away from Minimalism. During the early 1980s Scully was a professor at the Parsons School of Art in New York. His international breakthrough came with the MoMA-exhibition "An international survey of recent painting and sculpture", 1984 . In 1985 his first solo exhibition in the US was held at the Museum of Art, Carnegie Institute, Pittsburgh, PA. From 1987-90 he visited Mexico for the second time. In 1989 his first European solo exhibition was held at Whitechapel Art Gallery, London, the exhibition traveled to Madrid and Munich. In 1989 he received the Turner Prize, his works were described as "demonstrated the power of abstract art to embrace personal experience and psychological depth". In 1990 Maurice Poirier's book "Sean Scully" was published. In 1992 Scully returned to Morocco to make a film for British Broadcasting Company (BBC) about Henri Matisse, who visited Morocco in 1912-13. In 1993 Scully for the first time exhibited his "Catherine-paintings" at Modern Art Museum of Fort Worth, Texas. In 1997 he exhibited photographs in Bilbao, Spain. In 2002 he started working part-time as professor of painting at Akademie der Bildenden Künste München. In 2003 a retrospective was held at Sara Hildén Art Museum, Tampere, Finland, later shown in Weimar in Germany and in Canberra.

LeWitt, Sol

(1928). Amerikansk kunstner født i Hartford, Connecticut. Bosat i New York.
LeWitts kunst er minimalistiske værker udført i to eller tre dimensioner. Fladekunsten er bl.a. fotografier og grafiske billeder, hvor han anvender geometriske former som kuben, pyramiden og (farve-)cirklen samt monumentale vægmalerier, hvor han bevarer fladen ved anvendelse af vertikaler og horisontaler eller skaber rum ved linjer eller farver, i nogle vægmalerier ses svunge linjer i kraftige farver eller sort-hvid eller maleriet kan være én stor
farveflade. De tredimensionale arbejder er små eller store inden- og udendørs enkelte konstruktioner hvor de geometriske former er anvendt som en slags basisstruktur som pyramiden, kvadratet eller keglen. I 1949 bestod LeWitt bachelorgraden i kunsthistorie ved det amerikanske private universitet Syracuse University (SU). Efter eksamen rejste han til Europa, hvor han så de gamle mestres malerier. Efter at have gjort tjeneste i Koreakrigen (1950-53) flyttede han i 1953 til New York hvor han blev ansat som tegner ved magasinet for unge kvinder "Seventeen Magazine", senere fik han arbejde på arkitekten I. M. Pei's tegnestue - omkring den tid blev han fascineret og inspireret den engelsk fødte fotograf Eadweard Muybridges sene 1800-tals studier af fotografiske bevægelses-sekvenser.  I 1960 fik han et job på "Museum of Modern Art" i New York, hvor han mødte andre unge kunstnere fx Dan Flavin, Robert Ryman, Robert Magold og Scott Burton.  I 1965 afholdtes hans første solo udstilling på Daniels Gallery i New York. I 1960'erne arbejdede LeWitt med åbne hvide kube-moduler, som varslede de grundlæggende former i minimalismen. Han anvendte matematiske systemer i sin kunst og var dermed i opposition til de abstrakte ekspressionister. I slutningen af 1960'erne og begyndelsen 1970'erne deltog han adskillige væsentlige gruppeudstillinger med minimalistisk kunst og koncept kunst og i 1966 i udstillingen "Primary Structures" på Jewish Museum, New York - ud over LeWitt deltog også Larry Bell, Dan Flavin, Donald Judd, John McCracken og Robert Morris. 
I 1967 udgav han "Paragraphs on Conceptual Art", hvor han bl.a. skriver: Jeg vil betragte den slags kunst, som jeg er engageret i som konceptkunst. I konceptkunsten er selve begrebet/ideen det væsentligste. Når en kunstner anvender en begrebsmæssig kunstform, betyder det, at alle udkast og beslutninger er skabt på forhånd og udførelsen er ren mekanisk. Ideen er en maskine, som fremstiller kunst. LeWitt var den første, som anvendte termen konceptkunst.  I 1969 deltog han i udstillingen "When Attitude Becomes Form" i Kunsthalle Bern i Schweiz. I 1970'erne begyndte han at male store vægmalerier. I 1977 og 1982 deltog han i Documenta 6 og 7 i Kassel i Tyskland. I 1978 blev LeWitts første retrospektive udstilling holdt på The Museum of Modern Art i New York. I 1980'erne blev vægmalerierne mere ekspressive. I 1989 deltog han i den 2. Istanbul Biennale. De seneste arbejder af  LeWitt indeholder bevægelse og dekoration i form af bølger og svungne striber. LeWitt har haft over 30 soloudstillinger og er repræsenteret på store museer og samlinger over hele verden - herunder på Louisiana i Humlebæk.

LeWitt, Sol (1928). American artist born in Hartford, Connecticut. He resides in New York. LeWitt is a creator of two-dimensional works (photos, graphic pictures, murals) and three-dimensional works (simple constructions), as basic structures he uses geometric forms - cylinders, pyramids, cubes and (color-)circles. In 1949 LeWitt received a Bachelor of Fine Arts Degree (BFA) at the Syracuse University (SU), a private university located in Central New York, after receiving his degree, he traveled to Europe, and there he saw paintings by the old masters. He served in the Korean War (1950-53) as a graphic artist, and in 1953 he moved to New York, where he got a job as photographer and designer at the teen fashion magazine "Seventeen Magazine", later he worked at the Chinese-born American architect Ieoh Ming Pei's drawing office - about that time he became fascinated and influenced by the movement sequences of "the father of the motion pictures" the English-born Eadweard Muybridge's (1830–1904). In 1960 he worked for MoMA, The Museum of Modern Art, New York, where he met other young artists e.g. Dan Flavin, Robert Ryman, Robert Magold and Scott Burton. In 1965 his first solo show was held at John Daniels Gallery in New York. In the 1960s, LeWitt created open modular white cubes, preferring as the basic element in Minimalism - he used mathematical systems, and with it he was in opposition to the abstract-expressionistic painters. In the late 1960s and the early 1970s he participated in several important group exhibition of Minimalistic Art and Conceptual Art/Idea Art, and in 1966 he took part in the exhibition "Primary Structures" at the Jewish Museum in New York - other participating artists were Larry Bell, Dan Flavin, Donald Judd, John McCracken and Robert Morris. 
In 1967 he published the essay "Paragraphs on Conceptual Art": "I will refer to the kind of art in which I am involved with as conceptual art. In conceptual art the idea of concept is the most important aspect of the work. When an artist uses a conceptual form of art, it means that all the planning and decisions are made beforehand and the execution is a perfunctory affair. The idea becomes a machine that makes the art" - Lewitt was the first to use the term Conceptual Art.
The same year he participated in the exhibition "When Attitude Becomes Form", Kunsthalle Bern, Switzerland. In the 1970s he began painting monumental murals. In 1977 and 1982 he participated in Documenta 6 and 7 in Kassel, Germany. In 1978 his first retrospective was held at The Museum of Modern Art, New York. In the 1980s his murals became more expressive. In 1989 he took part in the 2nd Istanbul Biennale.
More than 30 solo exhibitions have been held of LeWitt's works, and is represented at Museums and collections worldwide.
 
1 "Stående åben struktur, sort", 1964, MoMA, New York.
"Standing Open Structure, Black", 1964, MoMA, New York.
2 "Tårn", 1984, Figge Art Museum, Davenport, Iowa.
"Tower", 1984, Figge Art Museum, Davenport, Iowa.
3 "Kube", 1999

Gernes, Paul
(1925-1996). Dansk dekorationsmaler, grafiker og billedhugger. Født i København, død i Ängelholm, Sverige. Uddannet litograf. I 1949 debuterede han på KE (Kunstnernes Efterårsudstilling). I 1961 var han medstifter af Den Eksperimenterende Kunstskole, Eksskolen. Kunst skulle være kollektiv og samfundsengageret og ikke individuel, den skulle ud til folket, hvor folket færdes, og det kommer i praksis til udtryk i hans dekoration af Herlev Sygehus 1968-76, og biografkomplekset Palads i København, 1989, samt i andre udsmykningsopgaver for offentlige og private institutioner. Fra 1985-1991 var han ansat som professor ved Akademiet i afdelingen for Mur- og Rumkunst. I 1988 repræsenterede Gernes Danmark i Venedig Biennalen. Kendetegnende for hans udsmykninger er enkelhed i form og klare og stærke farver, der skal være en behagelighed for øjet. Gernes' ønske om kunstens sociale og praktiske funktion til glæde for folket betød også, at han ikke syntes om kunstmuseer som institution, fordi han betragtede dem som værende for eliten og således kun til gavn for få.

 
1 "Striber", 1966, ARoS Aarhus Kunstmuseum/"Stripes", 1966, ARoS Aarhus Art Museum, Denmark.
2 "Tårnet", 1967, Statens Museum for Kunst/"The Tower", 1967, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
3 "Uden titel", 1968-69, Statens Museum for Kunst/"Untitled", 1968-69, National Gallery of Denmark.
4 "Variationer over det schweiziske flag", 1976, ARoS Aarhus Kunstmuseum.
"Variations on the Swiss Flag", 1976,
ARoS Aarhus Art Museum, Denmark.
5-6 Biografkomplekset Palads i København, 1989/The Cinema Complex Palads in Copenhagen, 1989.


 
Øvrige kunstnere: Robert Morris. Donald Judd. Ellsworth Kelly. Kenneth Noland. Morris Lowis. Peter Bonnén. Carl André. Walter de Maria. Dan Flavin. Larry Bell. John McCracken. Richard Serra. Freddy Lerche.
 

Antiform/Postminimalisme

 
Postminimalismen var en reaktion på minimalismens geometriske og lukkede former. Udtrykket i postminimalismen er mere organisk og levende, og der anvendes materialer som stof, træ, gummi, filt, glas, metal, jord og sten. 
Robert Morris lavede ophængninger af filt, hvor materialet bestemte formen, og dermed kom der tilfældighed ind i kunsten, som blev kaldt Antiform.

Kunstnere: Robert Morris. Richardt Smithson. Eva Hesse. Richard Serra. Reiner Ruthenbeck.
 

Arte Povera 1967

 
Det var den italienske kunstkritiker Germano Celant, der fandt på betegnelsen Arte Povera (fattig/ussel kunst), der blev grundlagt i 1967 i Torino. Betegnelsen refererer til tredimensionale installationer, der er konstrueret af hverdagens "usle/simple" materialer så som sække, jord, sten, kul og kviste. Kunstnerne mente at kunsten skulle være banal, antiformel, forgængelig og antikommerciel.

Kunstnere: Luciano Fabro. Giulio Paolini. Mario Merz. Gilberto Zorio. Giovanni Anselmo. Mario Ceroli. Giuseppe Penone. Jannis Kounellis. Michelangelo Pistoletto. Pier Paolo Calzolari. Alighiero Boetti.
 

Konceptkunst 1967/68-1978

 
Konceptkunst eller Concept Art/Conceptual Art/Ide Kunst, er en højst kontroversiel kunstform, der opstod i USA og omfatter alle kunstformer udenfor det traditionelle maleri og skulptur, bl.a. fotografier, diagrammer, landkort, skitser, skrevne tekster/forslag, dokumenter, sproglige udsagn, Video Art og Performance Art (kunstaktivitet, præsenteret live foran et publikum, som kombinerer elementer fra billed- og teaterkunsten, f.eks. musik, video, teater, poesilæsning). Konceptkunsten kan nærme sig litteratur idet ideen om et kunstværk beskrevet i ord, erstatter selve kunstværket eller nedtoner det.
I konceptkunsten er den ide eller det begreb, der ligger bag et værk det primære, selve værket, den fysiske udformning, det sekundære, nogle konceptkunstværker har ikke en fysisk eksistens i normal forstand, kunstnerne stiller spørgsmålstegn ved kunsten som begreb - konceptkunsten er fyldt med informationer/ideer, det er så op til beskueren at afkode eller tolke kunstnerens ide/ideer.
Konceptkunstnere prøver nogle gange at dvæle ved alvorlige politiske og sociale problemstillinger, men oftest er de optaget af en uforståelig analyse af kunstens natur. 
Konceptkunst kan spores tilbage til
Marcel Duchamp, der skabte forskelligartede revolutionære værker, hvor han stillede spørgsmål ved de traditionelle værdier som kunstverdenen befattede sig med. Imidlertid fik kunstformen ikke navn eller blev en anerkendt bevægelse før i slutningen af 1960'erne, hvor den hurtigt blev udbredt, er samtidig med andre bevægelser så som Arte Povera, Land Art og Performance Art, som også prøvede at undgå kommercialisering ved at forsøge at skabe ikke samleværdige objekter. 
Begrebet konceptkunst blev først anvendt af
Sol LeWitt i 1967, da han udgav "Paragraphs on Conceptual Art", hvor han fx skrev: Jeg vil betragte den slags kunst, som jeg er engageret i som konceptkunst. I konceptkunsten er selve begrebet/ideen det væsentligste. Når en kunstner anvender en begrebsmæssig kunstform, betyder det, at alle udkast og beslutninger er skabt på forhånd og udførelsen er ren mekanisk. Ideen er en maskine, som fremstiller kunst. 
I 1980'erne og 1990'erne fik konceptkunsten en renæssance i Neo-Conceptual Art.

Kunstnere: Robert Barry, "Telepathic Piece", 1969. Douglas Huebler. Joseph Kosuth. Lawrence Weiner. Klaus Rinke. Vito Acconci. Bruce Naumann. Dennis Oppenheim. Hans Hacke. Keith Sonnier. Mel Bochner, Yoko Ono.
 
Conceptual Art 1967/68 or Idea Art (only the idea counts, Language Art/verbal or literary art) arose in the USA in the late 1960s - as an international movement Conceptual Art took on different forms depending on its location, however it was a controversial artform, dissimilar to traditional paintings and sculptures, including e.g. photos, diagrams, maps, sketches, written texts, documents, linguistic statements, Video Art and Performance Art. 
In Conceptual Art the idea behind the work was the main thing, the physical presentation the secondary, some works did not have a physical existence in the normal understanding. The artists brought up the eternal question "What is art?" - Conceptual Art was filled with information, it was up to the audience to decode or interpret the ideas.
Sometimes the artists dwelt on serious political or social problems, however most often they were engaged in unintelligible analyses of art's nature.
Conceptual Art can be traced back to the dadaist
Marcel Duchamp's revolutionary works. However the form of art was not named or accepted before the late 1960's, at the same time as e.g. Arte Povera, Land Art and Performance Art, artforms which also tried to avoid commercializing by creating non-collectibles.
Sol LeWitt was the first to use the term Conceptual Art in his essay "Paragraphs on Conceptual Art", 1967.
In the 1980s and 1990s Conceptual Art got its renaissance in Neo-Conceptual Art.

Artists: Robert Barry, "Telepathic Piece", 1969. Douglas Huebler. Joseph Kosuth. Lawrence Weiner. Klaus Rinke. Vito Acconci. Bruce Naumann. Dennis Oppenheim. Hans Hacke. Keith Sonnier. Mel Bochner, Yoko Ono.
 

Land Art 1969

 
Land Art opstod i USA og har forbindelse til minimalismen og conceptualismen. Land Art kunstnerne arbejder i naturen og med naturen, med jorden og landskabet. Der er som regel tale om meget store og omfattende projekter som bl.a. Michael Heizers værk "Double Negative",1969, i Nevada ørkenen, som består af 15 meter dybe udgravninger.

Kunstnere: Robert Smithson. "
Spiral Jetty", 1970. Richard Long, udstillede Land Art på Louisiana i 1980. Dennis Oppenheim. Walter de Maria. Douglas Huebler. Michael Heizer.
 

Superrealisme/Fotorealisme/Hyperrealisme 1970

 
Retningen ses hovedsageligt i Sverige, hvor en række kunstnere skildrer hverdagen på realistisk vis og ofte med social kritik (Ola Billgren, Ulf Wahlberg) eller iblandet surrealistiske effekter (Roj Friberg, Bengt Böckman).
Det store europæiske gennembrud kom på Documenta i Kassel i Tyskland, 1972.
 
Super Realism was characterized by a realism of photographic accuracy in sculptures and paintings.

Artist: Duane Hanson,
Ron Mueck, Robert Gober, Chuck Close, Robert Bechtle, Ralph Goings, Audrey Flack, Richard Estes, Kurt Trampedach, Thomas Kluge.
 
Kunstnere/Artists

Kluge, Thomas

"Margrethe II", 2000. Herlufsholm Kostskole, festsalen.
"Margrethe II"
, 2000, Herlufsholm, a boarding school in Naestved, Denmark.

  Kluge, Thomas (1969). Dansk autodidakt kunstner,  portrætmaler. I 1994 debuterede han på Charlottenborgs Forårsudstilling - det var af væsentlig betydning for ham, at hans arbejder blev godkendt på en censureret udstilling, da det kneb med accepten ikke mindst på Parnasset.
Kluge har fornyet den realistiske stil til en næsten uhyggelig realisme, en magisk realisme, og det har givet hans billeder stor opmærksomhed, imidlertid ikke ubetinget opmærksomhed af den positive slags. Hans billeder er blevet kaldt romantiske, ude af trit med tiden og i stil med renæssancen og barokkens figurfremstillinger (Caravaggios lys, clairobscur, hvor kontrasterne lys/mørke anvendes til at fremhæve og sløre). Han er blevet kaldt kopimaler, en dygtig håndværker og en moderne Rembrandt, måske denne betegnelse også referer til hans barrethue og lange hår (se billede af Rembrandt).
Han har bl.a. portrætteret en usminket Dronning Margrethe og  forhenværende hofmarskal Søren Haslund-Christensen.
"Pjerrot" (2000). "Rejsen" (2000). Billedserien
"1917+83" (fra 1999-)

Kluge, Thomas
(1969). Danish painter. He had renewed the style of Realism into an almost scary magical realism, which had paid attention to his work - mainly admiration of his photographic representations. The critics described his work as romantic, out of step with the time and very much Renaissance- and Baroque-like e.g. his use of Caravaggio's light - dramatic contrasts of light and dark, he had been described as a replica painter and a talented craftsman. Kluge himself was in opposition to the established art institution. 
Kluge became court painter to HM Queen Margrethe 2. and HRH Prince Henrik, he had portrayed members of the royal family and e.g. the former Lord Chamberlain and the Bishop of Copenhagen Erik Norman Svendsen.
 
1 "Portræt af H.M. Dronningen", 1995.
Dronningens kommentar, da hun så billedet var: "Jeg skal sandelig love for, De har fået det hele med".
Portrættet var en bryllupsgave fra Det Danske Handelskammer til Prins Joachim og Alexandra Christina Manley.
2 H.K.H. Prinsgemalen.
3 H.K.H. Kronprinsen. Se malerier af den kongelige familie, klik her.
4 "Kongehuset", 2013. Gruppeportrættet af den kongelige familie refererer til Tuxens maleri "Christian 9. med familie, 1886".
"The Royal Family", 2013.
  Winkel, Niels
(1939), dansk maler og grafiker.
(1939), Danish painter and graphics artist.
   
 
1 H.K.H. Prinsgemalen, 1992.
HRH The Prince Consort,
1992.
2 "Forstander Aage Wolff-Sneedorff", 1989, Herlufsholm Kostskole, festsalen.
"Chancellor Aage Wolff-Sneedorff", 1989, Herlufsholm, a boarding school in Naestved, Denmark.
   
  Se også Winkels glasudsmykning på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, Nobelparken, klik her.
Strøbek, Niels
(1944), dansk kunstner/(1944), Danish painter
 
1 Portræt af H.M. Dronningen, 1975. Danske Bank/Portrait of HM The Queen of Denmark, 1975.
2 "Hendes Majestæt Dronning Margrethe II", 1998, skænket af Per Aarsleff A/S. Århus Rådhus.
"Her Majesty Queen Margrethe II", 1998, Aarhus City Hall, Denmark.
3 H.K.H. Prinsgemalen. Se malerier af den kongelige familie, klik her/HRH The Prince Consort.
4 "Ved havet", 1979, Ny Carlsberg Glyptotek, København/"By the Sea", 1979, Ny Carlsberg Glyptotek, Copenhagen.
5 "Par", 1995, ARoS Aarhus Kunstmuseum/"Couple", 1995, ARoS Aarhus Art Museum, Denmark.
Kærn, Simone Aaberg
..
1 Portræt af fhv. statsminister Anders Fogh Rasmussen, 2010, Folketinget.
2-4 Selvportrætter af barokkunstnerne Jan Havickszoon Steen, Philippe de Champaigne og Bartholomeus van der Helst.
 
Kærn, Simone Aaberg, (1969), dansk video- og installationskunstner, pilot og aerofeminist. Kærn studerede ved Akademiet i København fra 1993-98 og samtidig på Goldsmith College of Fine Art i London. I 2003 modtog hun Danske Kunstkritikeres Pris.
Blandt Kærns værker er filmen ”Sisters in the Sky”, 1997, med tilhørende portrætserie visende kvindelige kamppiloter fra USA, USSR og Storbritannien under 2. verdenskrig. Portrætterne er malet med motorolie. I 1999 blev serien vist på Biennalen i Venedig.
Dokumentarfilmen "Smiling in a War Zone" er fra 2005. I 2002 fløj Kærn fra Danmark til Afghanistan i et Piper Colt propelfly fra 1960. Flyet har kælenavnet ”Rip”, og prydes af et billede af Anders And-nevøen Rip. Med på rejsen var filmfotografen og copiloten Magnus Bejmar. "Med den handling generobrer jeg himlen. Himlen skal være fri, man skal kunne sende sine drømme mod den og flyve igennem den," udtalte Kærn i forbindelse med performance-flyvningen til Kabul. Missionen var at hjælpe den 16-årige afghanske pige Farial med at realisere sine jagerpilotdrømme. Kærn havde fået kendskab til Farials pilotdrøm fra et rejsebrev af Carsten Jensen i dagbladet Politiken. I forbindelse med flyveturen modtog Kærn rådgivning fra Flyvevåbenet. Herculesflyet på maleriet er en tak herfor. Veteranflyet blev i 2003 udstillet på Galerie Asbæk i forbindelse med udstillingen ”Crossing Line”. I 2007 blev filmen nomineret til en Emmy.
Kærn har interessen for og engagementet i Afghanistan fælles med Fogh Rasmussen, der i sin periode som statsminister var medansvarlig og som NATO’s generalsekretær hovedansvarlig for krigen i Afghanistan. Som konsekvens af terrorangrebet på USA i september 2001 indleder USA krigen i Afghanistan i oktober samme år. Osama bin Laden skulle fanges, hans paramilitære islamiske terrorapparat Al-Qaeda skulle ødelægges, og den islamistiske bevægelse Taliban fjernes. I december 2001 stilles danske specialoperationsstyrker til rådighed for den amerikansk ledede Operation Enduring Freedom. I januar 2002 ankommer danske soldater fra Jægerkorpset og Frømandskorpset til Kandahar i Afghanistans Helmandprovins, Talibans højborg. Folketinget vedtog enstemmigt at danske militære styrker skulle stilles til rådighed for en international sikkerhedsstyrke i Afghanistan. I august måned overtager
NATO's internationale ISAF (International Security Assistance Force)-styrke kommandoen og koordineringen af de fredsbevarende styrker. Kærns film og statsministerpor-trættet tager afsæt i Afghanistan krigens årsag og forløb. Kunstnerens og den fhv. statsministers fællesengagement i Afghanistan er henholdsvis en visionær poetisk forestilling om himmelrummet over en krigszone kontra en politisk virkeligheds antipoetiske realiteter. En skønhed og befrielse er implicit i ideen om himlen som allemandseje og udtrykkes i kunstens virkelighed og nødvendighed i en verden hvor håb og fremtidstro har trange kår i liv der leves med og i frygt for krig og terror. I 2006 blev installationen "OPEN SKY" vist i Malmö Konsthal, og i 2008 på ARoS. Hovedværket var Kærns Piper Colt propelfly, der var ophængt i Museumsgaden og filmen "Smiling in a War Zone" samt fotos fra Kærns rejse til Afghanistan sammen med den Magnus Bejmar.
Kærns portræt af Danmarks statsminister fra 2001-2009, Anders Fogh Rasmussen, er blevet beskrevet som et (moderne) barokmaleri og ikke som fotorealisme. Kompositorisk kan billedet sammenlignes med barokportrætter, jf. viste eksempler, hvor den portrætterede i forgrunden har draperi/(løv-)træer og natur/arkitektur som henholdsvis mellem- og baggrund. I barokportrætterne, hvoraf det midterste er en gravering, ses en let penselføring, en høj grad af stoflighed (draperi, klædedragter), en detaljerigdom, der tones let ud i baggrunden, og en kontrastrig, men dæmpet farveholdning. Her er således tale om en malemåde, der afviger markant fra Kærns malemåde. Hendes portræt fremstår i modsætning til de barokke portrætter næsten glansbilledagtigt med sine klare farver. I venstre billedhalvdel ses portrætfiguren på baggrund af den danske bøgeskov og i højre billedhalvdel et af militærets C-130 Hercules transportfly på baggrund af Afghanistans nøgne brune bjerge. Her mødes en statsmand og to verdener; han berøres af bøgebladene og flyet. Fogh læner sig ind i billedet. Øverst i højre billedhalvdel ses en stjerne, der har lighed med den officielle NATO-stjerne, alliancens symbol. Portrætligheden er til stede, Anders Fogh Rasmussen er genkendelig, men portrættet er i sammenligning med barokportrætter et "glat" portræt, fordi den psykologiske dybde stort set er fraværende. Samtidig er det et anderledes og spændende portræt som indeholder et symbolgods defineret af kunstneren.

Mueck, Ron

"Boy", 2000, ARoS, Aarhus Kunstmuseum.
"Boy", 2000, ARoS, Aarhus Museum of Art, Denmark.
  Mueck, Ron (1958).  Australsk billedhugger, bor og arbejder i England. Mueck blev født i Melbourne, hans forældre var legetøjsfabrikanter. Før han etablerede sig som skulptør i London i midten af 1990'erne, havde han en karriere som professionel dukkemager og dukkefører i Australien - han skabte figurer og specielle effekter til børne-tv og film, fx til filmen "Labyrint" fra 1986 af den verdensberømte amerikanske dukkefører Jim Henson (skaberen af Muppet-figurerne), hvor Mueck også lagde stemme til figuren Ludo.
Mueck etablerede sit eget firma i London, hvor han lavede rekvisitter til teatre, og til reklamer fremstillede han animatronics (animatronics er mekaniske dukker og figurer som fx Spinosaurus fra "Jurassic Park III"). Muecks rekvisitter blev sædvanligvis designet til at blive fotograferet fra en bestemt vinkel så opbygningen af figuren kunne skjules, men Mueck blev mere og mere optaget af at skabe realistiske skulpturer, der var perfekte set fra alle vinkler - en skulptur er en tredimensionel form skabt som et kunstnerisk udtryk, den er fx udskåret i træ, hugget i marmor, støbt i bronze eller andre materialer, den kan være konstrueret af skrot eller bestå af genstande sat sammen til en udtryksfuld helhed, den har ikke nogen bagside (som fx et relief), den skal kunne ses fra alle sider og vinkler.
I begyndelsen af 1990'erne, mens han stadig var selvstændig, fik han bestillinger på realistiske objekter, og han gjorde sig overvejelser omkring hvilket materiale, der kunne skabe den højeste grad af realisme. Latex var det oftest anvendte, men han ønskede et hårdere materiale, og i en modesalon så han en vægdekoration og forhørte sig om det anvendte materiale, det var fiberglas - et materiale Mueck siden har anvendt. I 1996 indgik Mueck et samarbejde med sin svigermor, den portugisiske maler Paula Rego, om at producere små figurer som en del af et tableau som hun udstillede på Hayward Gallery i London. Rego introducerede ham til Charles Saatchi, der var imponeret over Muecks arbejder, og året efter deltog han i "Sensation: Works from the Saatchi Collection", her var "Dead Dad", 1996-97, silicone og acrylmaling, udstillet - "Dead Dad" forestiller liget af Muecks far, skulpturen er recuderet til 2/3 af normal størrelse.
Muecks skulpturer er nøjagtige gengivelser af menneskekroppen ned til mindste detalje men i et ofte overdimensioneret størrelsesforhold. Hans næsten fem meter høje bemalede glasfiberskulptur "Boy", 1999, var udstillet i Millennium Dome, der blev bygget af den britiske regering for at markere årtusindeskiftet, og derefter på Biennalen i Venedig i 2001 - den kan i dag ses på ARoS, AARHUS KUNSTMUSEUM
og er museets vartegn - ARoS blev indviet af dronningen den 7. april 2004. Se fotos fra Aarhus
 
Mueck, Ron (1958). Australian sculptor, he now lives and works in London. Mueck was born in Melbourne, Victoria, his parents were both toy makers. Before he in London in the mid 1990s established as a sculptor, he had a career as professional puppet-maker and puppeteer for children's television programme and film e.g. the film "Labyrinth", 1986, where Mueck was the voice of Ludo. "Labyrinth" was made by the world famous American puppeteer Jim Henson (he created the muppets in 1969). Mueck established his own firm in London, where he created props and animatronics, the props were designed to be photographed from a specific angle to hide the structure, however Mueck became more and more engaged in creating realistic sculptures - a sculpture is any three-dimensional form created as an artistic expression, it is e.g. carved, modeled or constructed, it has no reverse side (like e.g. a relief has), it can be viewed from all sides and angles. Mueck turned to art full time in 1996 at the instigation of his mother-in-law, the Portuguese painter Paula Rego, she introduced him to Charles Saatchi, and Mueck made his name at the exhibition "Sensation: Works from the Saatchi Collection" with his "Dead Dad", (his father's corpse), 1996-97, silicone and acrylic paint - later Mueck preferred to use fibre-glass.
Mueck's sculptures are accurate representations of the human body often oversized ("Dead Dad" is undersized). His almost five metres high sculpture "Boy", 2000, belongs to ARoS Aarhus Museum of Art, Denmark. "Boy" is the landmark of ARoS. The sculpture was exhibited in 2000 in London's Millennium Dome, and Mueck participated with "Boy" at the Venice Biennale 2001. The Art Museum ARoS was inaugurated May 7th 2004 by HM Queen Margrethe II.
See photos from Aarhus.
 
  Dronningens gobeliner
Tapestries for HM The Queen
  Regenter
  PAS DE DEUX
ROYAL
  Kongelige portrætter
  Historiske krige
  Aarhus
  Marselisborg
Slot
Marselisborg
Palace
  Kongelige på frimærker
Royals on Stamps
  Bayeux tapetet
  København Copenhagen
  Sculpture by the Sea Aarhus
2009, 2011 2013, 2015
  Jelling
Monumenterne
  Kristne
højtider
  Danske julemærker
Danish

Christmas Seals
  Hjerl Hede
Hjerl Hede
Open Air
Museum
  Søby
Brunkulsmuseum
  Neoplatonisme
  Firenze
Florence
  Domkirken i
Pisa
The Field of Miracles Pisa
  Siena
  Dante
Alighieri
  Guareschi &
Don Camillo
  Rom
Rome
  Vittoriale
degli Italiani
  Milano
Milan
  Padova
Padua
  Palazzo Te
  Arquà Petrarca
  Schweiz
Switzerland
  Venedig
Venice
  Glasmuseet
på Murano
  Glasmuseet
Ebeltoft
  Berlin
  Jeff Koons
  New York
  Praglia abbedi
Praglia Abbey
  Barcelona
  Colonia Güell
  Madrid
  Victor Vasarely
  Frank O. Gehry Guggenheim
Bilbao
  Burgos  &  Pamplona
  Budapest
  Ægypten
Egypt
  Sans Souci, Potsdam
  Den danske kulturkanon
  Rosenholm Slot
Rosenholm Castle
  Kronborg Slot
Kronborg Castle
  Rafael/Raphael
  Rembrandt
  Vatikanstatens frimærker
  Prospektkort
  Leonardo da Vinci
  J.F. Willumsen
  Skagensmalerne
The Skaw Painters
  Glansbilleder
Scraps
  Michelangelo
  Dansk guldalder
Danish Golden
Age
  Den Gamle By
The Old Town, Aarhus
  Den Moderne By
The Modern
Town, Aarhus
 
Drop Down Menu