|
|
|
|
Arnoldi, Per
César
Dine,
Jim
Escobar,
Marisol
Indiana,
Robert
Johns, Jasper
Johnson,
J. Seward
Kerckhoven, A.M. |
Lichtenstein,
Roy
Mogensen, Jørgen
Oldenburg,
Claes
Rauschenberg,
Robert
Rosenquist, James
Segal,
George
Warhol,
Andy
Wesselmann,Tom |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
| |
I slutningen af 1950'erne skabte David
Hockney,
Peter Blake og Richard Hamilton, der var inspireret af
Marchel Duchamp, de første Pop Art billeder og grundlagde derved den engelske
popkunst, der kørte parallel med den i USA.
Popkunsten i USA opstod i New York i begyndelsen af 1960'erne.
Den var en reaktion mod den abstrakte ekspressionisme eller
nonfigurative kunst i 1950'erne. Popkunsten afspejler det amerikanske
samfund og kultur. Det var kunstnerne Andy Warhol og
Roy
Lichtenstein, der var bannerførere for kunstretningen i USA.
I Europa
opstod der
ligeledes hurtigt en popkunst, i Frankrig i nær forbindelse med
nyrealismen, bl.a. Martial Raysse, i Italien i
forbindelse med abstrakt maleri, bl.a. Valerio Adami og i
Tyskland og Skandinavien under stærk inspiration fra USA.
En retning inden for
Pop Art havde sine rødder i
den abstrakte ekspressionisme og brugte assemblage
(skrotskulptur) og
combine painting (billede hvor en genstand indgår)
f.eks. Robert Rauschenberg, mens den
typiske Pop Art anvendte et billedsprog, der var enkelt og
klart med genkendelige motiver.
Popkunsten
beskæftiger sig med samfundets produkter
og mennesker, med de hverdagsting, som forbrugersamfundet
producerer, reklamer, tegneserier, forbrugsgoder,
mad og filmstjerner. En konservesdåse kan være et
motiv, og ideen med at anvende hverdagsting som motiver var at vise, at
disse ting kan være kunst og på den måde lægge afstand til hvad
der i gængs forstand blev betragtet som kunst og samtidig gøre
opmærksom på, at f.eks. en konservesdåse eller et industriprodukt har
sin egen æstetik, som man normalt ikke lægger mærke til fordi
funktion går forud for æstetik.
For at skildre genstande fra
dagligdagen så nøjagtigt som muligt har mange popkunstnere
brugt fotografiet og silketryk bl.a. Andy Warhol.
Karakteristisk for Pop Art skulpturen er en videreudvikling af
Duchamps "ready-mades" (massefremstillede genstande, der
udstilles som kunstværker). Andre kunstnere arbejder med
overdimensionerede skulpturer af fødevarer, konservesdåser eller
beklædningsgenstande.
Anti-Pop bevægelser reagerede mod Pop Art
f.eks. NO!art bevægelsen - grundlagt 1959
af den russiske kunstner Boris Lurie (1924-2008),
der i 1946 bosatte sig i New York. |
|
|
|
|
|
|
|
 |
Tom
Wesselmann (1931-2004),
amerikansk kunstner, "Ryger
nummer 1 (mund nummer 12)",
1967,
MoMA,
Museum of Modern Art, New York.
Tom
Wesselmann (1931-2004),
American artist, "Smoker
number 1 (Mouth number 12)",
1967,
MoMA,
Museum of Modern Art, New York. |
|
|
|
|
| |
In the
late 1950s David Hockney, Peter
Blake and Richard Hamilton,
influenced by the dadaist
Marcel
Duchamp,
created the first Pop Art paintings
and founded the style - a parallel
to the American style. Pop
Art was
grounded in Dadaism using elements
of collage and assemblage. Pop Art
arose in the US in the early 1960s.
The style was a reaction against the
Abstract Expressionism or
Nonfigurative Art in the 1950s, and
Americanism and its popular culture
gave new inspiration to the Abstract
Expressionists. Unlike British Pop
Art artists, American Pop Art
artists did not romanticize their
imagery, they attempted to create
purely realistic paintings.
Pop Art reflected the American
society and culture.
Andy Warhol
and
Roy Lichtenstein
were standard bearers of the
American style of art - other Pop Art artist were
Claes Oldenburg,
Robert Rauschenberg,
Tom Wesselmann,
Jim Dine,
Arman,
Christo,
Robert
Indiana,
Jasper Johns, Howard
Kanovitz,
Edward Kienholz
and George Segal.
Also in Europe the style was
established - in France in close
connection to the New Realism, e.g.
Martial Raysse, in Italy in
connection to the abstract painting
e.g. Valerio Adami. In Germany and
Scandinavia the style was influenced
by the US style.
A direction within Pop Art had its
roots in the Abstract Expressionism
and used assemblage (scrap
sculptures) and combine painting
(painting with e.g. an object), e.g.
Robert Rauschenberg. The typical Pop
Art style was recognizable, it used
a simple and clear figurative
language.
The favourite subjects for the
artists were the objects produced by
the consumer society such as
advertisings, comic strips, consumer
durables, food and film stars. A tin
could be a motif, and the idea of
using everyday objects as motifs was
to show, that these objects could be
art, and the artists took exception
to the conventional understanding of
art - an industrial product had its
own aesthetics, which normally was
not noticed because we put function
ahead of aesthetics.
To describe the everyday object as
exact as possible many Pop Art
artist had used the photography and
silk screen printing e.g. Andy
Warhol.
The Pop Art sculpture was
characterized by a further
development of
Duchamp's ready-mades
(mass-produced object exhibited as
work of art). Other artist worked
with sculptures of foodstuffs, tins
and garments out of all proportion.
Anti-Pop movements reacted against
Pop Art e.g. the NO!art movement -
founded 1959 by the Russian artist Boris
Lurie (1924-2008), who settled down in New York
in 1946. |
|
|
| |
 |
|
KUNSTNERE/ARTISTS |
|
|
|
|
|
Warhol,
Andy |
|
|
 |
|
|
|
|
|
 |
 |
"Campbells
suppedåser", 1962,
MoMA,
Museum of Modern Art, New York.
"Campbell's Soup Cans", 1962,
MoMA,
Museum of Modern Art, New York. |
"Grøn Marilyn", 1962,
National Gallery of Art, Washington.
"Green Marilyn", 1962,
National Gallery of Art, Washington. |
|
|
|
| |
Warhol,
Andy (1928-1987). Amerikansk multikunstner og
filminstruktør. Han blev født i
Pennsylvania som Andrew Warhola. Hans
forældre var immigranter fra
Tjekkoslovakiet (nu Den Tjekkiske
Republik). Allerede som barn var han
interesseret i film og kunst. Fra 1945-49
studerede han på College of Fine Arts,
Carnegie Institute of Technology i
Pittsburgh. I 1949 flyttede han til New
York og levede af at illustrere magasiner
og tidsskrifter. I 1960'erne grundlagde en
gruppe kunstnere Pop Art bevægelsen - den
nye stil konfronterede beskuerne med
populære billeder og ting fra
supermarkedet - samfundets symboler,
masseproduktionen. Warhol skabte
også sit eget udseende - i 1950'erne
farvede hans sit hår blond, og i midten
af 1960'erne begyndte han at bære en
sølvparyk, og med den skabte han
opmærksomhed i kunstverdenen. Han elskede
bl.a. sko og katte,
billeder af hans katte findes i mange af
hans kunstværker. Han var
religiøs. Han var besat af at blive rig
og berømt, og
han vidste, at han kunne nå "Den
amerikanske drøm" ved hårdt arbejde, han var
arbejdsnarkoman, og en mand af enstavelsesord. Warhol skabte
værker af billeder fra popkulturen bl.a. tegneserier og fra
forbrugerkulturen bl.a. Pop Art ikonet "Campbell
Soup", en serie fra 1968.
Pop Art kunsten
gjorde Warhol verdenskendt, i 1960'erne skabte han
portrætter af filmstjerner som Marylin Monroe
og Elizabeth Taylor (de var ikke længere mennesker men
forbrugsprodukter), og hans berømte "S & H Green
Stamps", 1965.
Warhols atelier "The
Factory", der lå på 5. sal på 231 East 47th Street i New York,
var en
magnet for kunstnere og andre
personligheder. Væggene var dekoreret med sølvfolie af
Warhols nære ven Billy Name, og musikken der fyldte rummet var
enten pop eller opera (Maria Callas). I dagtimerne arbejdede
Warhol og hans assistenter med bl.a. silketryk, og i
aftentimerne holdtes "Factory Parties". Warhol døde af komplikationer efter en galdeblæreoperation. I 1994 blev Andy Warhol Museet åbnet i hans hjemby Pittsburgh i
Pennsylvania. I 1978 udstillede Warhol på Louisiana. |
| |
Udvalgte
arbejder:
Rød
støvle med kristtorn fra 1955. "Ethel Scull", 1963. "Jackie",
1964, Jaqueline Kennedy. "Elvis", 1964. "Electric
Chair", 1965. Tapet med hovedet af en ko fra
1966. "Campbell's
Soup 1", 1968, konservesdåse med tomatsuppe. Mao, 1972.
"Julia Warhola", 1974. "Ingrid", 1983, Ingrid
Bergman i nonnedragt. "Friedrich Der Grosse", 1986. "Beethoven",
1987. "Moonwalk", 1987,
astronaut og flag på månen. Valgplakat for McGovern. "Absolute
Vodka", billede af Vodkaflaske. Plakat til "The Andy
Warhol Museum". Flere selvportrætter.
I en af hans
film "Sleep" fra 1963, er handlingen, eller mangel på
samme, en mand, der sover i seks timer.
I 1976 udkom hans
selvbiografi "The Philosophy of Andy Warhol". Omslaget
til bogen Andy Warhol & Pat Hackett "Popism. The Warhol
60s".
"Time Magazine", 1984, forside til bladet med portræt af
Michael Jackson.
Pladecovers til bl.a. Velvet Underground "Velvet
Underground & Nico", kendt som coveret med bananen, Diana Ross "Silk
Electric", portræt. Aretha Franklin "Aretha",
portræt. The Rolling Stones "Love You Live",
portræt, og
"Sticky Fingers" udsnit af mand iført cowboybukser.
Warhol,
Andy
(1928-1987).
American multi-artist and film director. He was born in
Pennsylvania as Andrew Warhola. His parents were immigrants
from Czechoslovakia (now the Czech Republic). Already as a
child he became interested in movies and art. From 1945-49
he studied at the College of Fine Arts, Carnegie Institute
of Technology in Pittsburgh. In 1949 he moved to New York
and made a living by illustrating magazines. In the 1960s a
group of artists founded the Pop Art movement - the new
style confronted the public with popular images and
supermarket items as symbols of the society, the mass
production. Warhol made paintings of images from the
popular culture such as comic strips and consumer products
e.g. the Pop Art icon the "Campbell Soup" series,
1968. During the 1960s he produced portraits of movie stars
e.g. Marilyn Monroe and Elizabeth Taylor (they were no
longer human beings but consumer products) and his famous
"S & H Green Stamps", 1965. Warhol also
produced his own look - in the mid-sixties he started
wearing a silver wig, and the wig made him stick out in the
art world.
Famous persons portrayed in Warhol's art: "Jackie", 1964,
Jaqueline Kennedy. "Elvis", 1964. "Mao",
1972. "Ingrid," 1983, Ingrid Bergman wearing nun's
habit. "Princess Grace of Monaco", 1984.
"Friedrich Der Grosse", 1986. "Beethoven",
1987. In 1985 Warhol made his "Queen-series".
In his documentary "Sleep", 1963, was the story,
or the absence of story, a man who slept for six and a half
hour - Warhol himself was not a very vocal person, he
answered interview questions with either a yes or no.
He made record covers e.g. The debut album "Velvet
Underground & Nico", 1967, known as the Banana
Cover. |
|
|
|
|
|
1 |
"Før og efter", 1961,
MoMA,
Museum of Modern Art, New York/"Before and After", 1961,
MoMA,
Museum of Modern Art, New York. |
|
2 |
"Grønne Coca-Cola flasker", 1962, Whitney Museum of American Art, New York.
"Green
Coca-Cola Bottles", 1962, Whitney Museum of American Art, New York. |
|
3 |
"Gylden Marilyn Monroe",
1962, MoMA, Museum of Modern Art, New York/"Gold Marilyn Monroe", 1962, MoMA, Museum of Modern Art, New York. |
|
4 |
"Ethel Scull 36 gange",
1963, Whitney Museum of American Art, New York/"Ethel Scull 36 Times", 1963, Whitney Museum of American
Art, New York. |
|
5 |
"Dobbelt
Elvis", 1963, Neue Nationalgalerie,
Berlin/"Double Elvis", 1963, Neue
Nationalgalerie,
Berlin. |
|
6 |
"Marilyn",
1964,
udstillet på
Gottorp Slot
2012/exhibited
at Gottorf Castle,
2012.
|
|
|
|
|
|
|
1 |
"Stor
elektrisk stol", 1967, Neue Nationalgalerie, Berlin/"Big Electric
Chair", 1967, Neue Nationalgalerie,
Berlin. |
|
2 |
"Mao", 1975,
Metropolitan Museum of Art, New York. |
|
3 |
"Festgris", 1979, udstillet på Gottorp Slot 2012/"Fiesta Pig", 1979, exhibited at Gottorf Castle, 2012. |
|
4 |
"Saint Apollonia", 1984,
udstillet på
Gottorp Slot
2012/exhibited at Gottorf Castle, 2012. |
|
5 |
"Domkirken i Köln",
1985, udstillet på
Gottorp Slot 2012/"Cologne
Cathedral", 1985,
exhibited at
Gottorf Castle, 2012.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Warhol & H.C. Andersen |
|
|
Warhols serie af
H.C. Andersen og hans papirklip,
udstillet på
ARoS i 2005. Warhol
sammenlignede Andersens papirklip med papirklip af
Matisse.
Warhol's series of
H.C. Andersen and his
papercuttings, exhibited at
ARoS, Aarhus Museum
of Art, 2005. Warhol compared Andersen's
papercuttings with the papercuttings created by
Matisse. |
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|
|
|
|
Oldenburg, Claes
Thure |
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
 |
|
Claes
Oldenburg & Coosje van Bruggen, "Houseball",
1996,
Berlin. |
Oldenburg & Coosje van Bruggen,
"Dryppende
isvaffel",
2001, Köln.
Oldenburg & Coosje van Bruggen,
"The Dropped Cone",
2001,
Cologne. |
|
|
|
|
|
Oldenburg,
Claes Thure (1929).
Svensk født
amerikansk kunstner.
Uddannet på Yale
University og Art Institute of Chicago 1953-54. Han ønskede at
beskuerne skulle genopdage ting de kender fra hverdagen, men ikke
lægger mærke til. Oldenburg er bedst kendt for sine skulpturer i
store formater og bløde materialer så som en kæmpe hamburger
"Floor
Burger",
1962, skabt af sejldug og skumgummi, en kæmpe
"Dryppende
isvaffel"
på tårnet på Neumarkt
Galerie i Köln
eller en kæmpe bøjet afbrændt tændstik eller cigaret, en
kæmpe tøjklemme etc. samt
vægrelieffer og tredimensionale fremstillinger af bl.a. kager.
Oldenburg,
Claes Thure
(1929).
Swedish-born American Pop Sculptor. He was
educated at Yale University and
Art Institute of
Chicago. He wanted the spectators to rediscover
everyday objects, and is best known for his
sculptures of big format in soft materials e.g.
"Floor
Burger",
1962, "The Dropped Cone", placed at
the tower of the Neumarkt Galerie, Cologne, his
wall reliefs and three dimensional plaster
objects based on e.g. ice-creams and pastries. |
|
|
|
|
|
1 |
"U.S.A. Flag", 1960,
National Gallery of Art,
Washington D.C. |
|
2 |
Kageskab 1",
1961-62
MoMA,
Museum of Modern Art, New York/"Pastry-case 1",
1961-62,
MoMA,
Museum of Modern Art, New York. |
|
3 |
"Glasmontre med tærter (forskellige
tærter i montre)", 1962,
National Gallery of Art,
Washington D.C.
"Glass Case with Pies
(Assorted Pies in a Case)", 1962,
National Gallery of Art,
Washington D.C. |
|
4 |
"Kæmpe BLT (bacon, salat
og tomat sandwich)",
1963, Whitney Museum of American Artt, New York.
"Giant BLT (Bacon, Lettuce,
and Tomato Sandwich)", 1963, Whitney Museum of American Art, New York. |
|
5 |
Profil luftstrøm",
1969,
MoMA,
Museum of Modern Art, New York/"Profile
Airflow", 1969,
MoMA,
Museum of Modern Art, New York. |
|
|
|
|
|
|
1 |
"Dobbeltnæse/pung/boksepude/askebæger", 1970,
National Gallery of Art, Washington D.C.
"Double-Nose/Purse/Punching
Bag/Ashtray", 1970,
National Gallery of Art, Washington D.C. |
|
2 |
"Murske",
1971-76, Rijksmuseum Kröller-Müller, Otterlo, Holland/"Trowel",
1971-76, Rijksmuseum Kröller-Müller,
Otterlo, the Netherlands. |
|
3 |
"Klarinetbro", 1992,
National Gallery of Art, Washington D.C./"Clarinet Bridge", 1992,
National Gallery of Art, Washington D.C. |
|
4 |
Claes
Oldenburg & Coosje van Bruggen, "Dryppende isvaffel",
2001, Köln/Claes
Oldenburg & Coosje van Bruggen, "The Dropped Cone", 2001, Cologne. |
|
|
|
|
Lichtenstein,
Roy |
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
 |
"Pige med
bold", 1961,
Whitney Museum
of American Art,
New York.
"Girl with
Ball", 1961,
Whitney Museum
of American Art,
New York. |
"Barcelona
Hoved",
1992, for
Sommer-OL i
Barcelona,
placeret på
strandpromenaden
ved Maremagnum
(indkøbscenter).
"Barcelona
Head",
1992, for the
Summer Olympics
in Barcelona,
situated
on the
waterfront at
Maremagnum
(shopping
centre). |
|
|
|
Lichtenstein,
Roy
(1923-1997). Amerikansk
maler og
skulptør. Tegneserier,
en isoleret forstørret situation. Store lærreder. Fascineret af tegneseriestilens
strenge og stive regler. |
|
|
|
|
|
|
|
|
1 |
"Badeværelse", 1961, Whitney Museum of American Art,
New York/"Bathroom", 1961, Whitney Museum of American Art, New
York. |
|
2 |
"Se Mickey", 1961,
National Gallery of Art,
Washington D.C./"Look Mickey",
1961,
National Gallery of Art,
Washington D.C. |
|
3 |
"Grædende pige", 1963, udstilling på
Gottorp
Slot 2012/"Crying girl", 1963",
exhibition at
Gottorf
Castle
2012. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Rauschenberg,
Robert
(1925-2008) Amerikansk kunstner. Assemblage, happenings, Pop Art. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1 |
"Uden titel"/"Untitled",
1951,
Whitney Museum of
American Art,
New York. |
|
2 |
"Fjeldkløft", 1959,
MoMA,
Museum of Modern Art/"Canyon", 1959,
MoMA,
Museum of Modern Art, New
York. |
|
3 |
"Seng", 1955,
MoMA,
Museum of Modern Art, New York/"Bed", 1955,
MoMA,
Museum of Modern Art, New York. |
|
4 |
"Sommerstorm", 1959, udstillet 1987 på
MoMA,
Museum of Modern Art, New York.
"Summerstorm", 1959, exhibited 1987 at
MoMA,
Museum of Modern Art, New York. |
|
5 |
"Blå ørn", 1961, Whitney Museum of American Art, New York.
"Blue Eagle", 1961, Whitney Museum of American Art,
New York. |
|
6 |
"Sommerhus + 3", 1960,
Neue Nationalgalerie,
Berlin/"Summer Rental + 3", 1960,
Neue Nationalgalerie,
Berlin. |
|
7 |
Rauschenbergudstilling
Guggenheim Bilbao, 2010/Rauschenberg at Guggenheim Bilbao, 2010. |
|
|
|
|
|
|
|
|
Johnson
II,
John Seward |
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
 |
"Marilyn
for
altid
".
Skulpturen
i
malet
rustfrit
stål
og
aluminium
er
baseret
på
et
Bruno
Bernard
fotografi
af
Marilyn
Monroe
i
rollen
som
overboen
i
Billy
Wilders
film
"Den
søde
kløe"
(The
Seven
Year
Itch)
fra
1955.
Marilyn
Monroe
står
på
en
subwayrist
og
hendes
hvide
kjole
blæser
op
da
et
tog
passerer.
Figuren
var
opstillet
på
Michigan
Avenue
i
Chicago
fra
juli
2011
til
foråret
2012.
Se
fotos
fra
Art
Institute
of
Chicago,
klik
her.
"Forever
Marilyn".
The
sculpture,
manufactured
of
painted
stainless
steel
and
aluminum,
shows
Marilyn
Monroe's
iconic
scene
in
the
Billy
Wilder
comedy
"The
Seven-Year
Itch"
from
1955.
Placed
at
Michigan
Avenue,
Chicago,
2011-12.
See
photos
from
Art
Institute
of
Chicago,
click
here. |
"Double Check", 1982, Liberty Plaza,
New York.
Skulpturen blev beskadiget ved terrorangrebet på World Trade Center 11. september 2001.
"Double Check", 1982, Liberty Plaza,
New York.
The sculpture was
damaged
by the 11 September
attacks on the
World Trade Center. |
|
|
Johnson
II,
John Seward
(1930-2020). Amerikansk kunstner, mest kendt for sine bronzestatuer i
legemsstørrelse.
Johnson
II,
John Seward
(1930-2020). American artist,
best known for his life-size bronze statues. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
LOVE skulptur på hjørnet
af 6th Avenue og 55th Street i
New
York.
"LOVE" i tre dimensioner.
Originalskulpturen fra 1970
tilhører IMA, Indianapolis
Museum of Art, Indiana.
Reproduktioner af skulpturen ses
flere steder i USA samt i
Tyskland, Spanien, England og
Israel.
LOVE sculpture on the
corner of 6th Avenue and 55th
Street in
New
York. |
|
|
| |
Indiana, Robert |
| |
|
| |
Indiana, Robert (1928-2018).
Amerikansk kunstner. Kendt for bl.a.
"Demuths
Femtal", 1963. Den
amerikanske maler Charles Demuth
(1883-1935) malede i 1928 "Jeg
så tallet 5 i Guld" og billedet
blev forløberen for Pop Art.
Indianas billede er en hyldest til
Demuths 5-tals-billede, han har dog
drejet billede så det er et "kvadrat
på spidsen" og indeni kvadratet er
en cirkel med tre 5-taller, det
kunne minde om et vejskilt.
Indiana
interesserede sig for ordbilleder.
Hans "LOVE" er et Pop Art
ikon, det består af "LO" over "VE"
og bogstavet "O" er skråtstillet.
Oprindeligt
tegnede Indiana "LOVE" som et
julekort bestilt i 1965 af MoMA,
Museum of Modern Art, New York.
"LOVE" er siden kommet i utallige
udgaver så som tryk, malerier,
skulpturer, bannere, badges, ringe,
kædevedhæng, tapeter og frimærker.
Som tryk er billedet udført i mange
variationer og farvesammensætninger. |
| |
|
| |
 |
| |
LOVE frimærke, 8c, 1973,
tegnet af Robert Indiana.
Billedet af samme navn er fra
1967 og tilhører
MoMA,
New York.
LOVE Stamp, 8c, 1973,
designed by Robert Indiana. The
painting "LOVE" from 1967,
belongs
MoMA,
New York. |
|
|
|
|
|
Johns, Jasper |
Johns, Jasper
(1930),
Amerikansk maler. En af
pionererne inden for Pop
Art. Maler flag,
skydeskiver, tal og kort.
Johns, Jasper
(1930),
American painter. One of
the pioneers of Pop Art. |
|
|
|
1 |
"Flag", 1954-55,
MoMA,
Museum of Modern Art, New York. |
|
2 |
"Skydeskive med fire ansigter", 1955,
MoMA,
Museum of Modern Art, New York.
"Target with Four Faces",
1955,
MoMA,
Museum of Modern Art, New York. |
|
3 |
"Skydeskive", 1958,
National Gallery of Art,
Washington D.C./"Target", 1958,
National Gallery of Art,
Washington D.C. |
|
4 |
"Anmelderen smiler", 1969,
National Gallery of Art,
Washington D.C./"The Critic Smiles", 1969,
National Gallery of Art,
Washington D.C. |
|
5 |
"Savarin 5 (kadaver og spejl)", 1978,
Baltimore Museum of Art BMA. Trykket refererer både til Johns'
legemsstore bronzeskulptur fra 1960 af en Savarin
kaffedåse fyldt med malerpensler og trykkets baggrundsskraveringerne til
hans maleriserie "Corpse
and Mirror" udført i 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne.
"Savarin 5 (Corpse and Mirror)", 1978,
Baltimore Museum of Art BMA. The print refers to his Savarin coffee
can "Painted
Bronze" and his "Corpse
and Mirror" paintings. |
|
|
|
|
Escobar, Marisol |
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
 |
"Kunstneren
ser på Den Sidste Nadver", 198284,
Metropolitan Museum of Art, New York.
"Self-Portrait
Looking at The Last Supper",
198284,
Metropolitan Museum of Art, New York. |
"Portrait of Sidney Janis Selling Portrait of Sidney Janis by Marisol, by Marisol", 1967-68,
MoMA,
Museum of Modern Art, New York. |
|
|
|
|
|
Escobar, Marisol (1930-2016). Født
i Paris af velstående venezuelanske forældre, der
levede en nomadisk tilværelse i Europa, Venezuela
og USA. Da Escobar var 11 år døde hendes mor, og i
forbindelse med den personlige tragedie og 2.
verdenskirg boede familien hovedsageligt i Caracas i
Venezuela, ved afslutningen af krigen flyttede
familien til Los Angeles. I sin stræben efter at
blive kunstner studerede Escobar som 16-årig kunst
på aftentegneskole på Jepson Skolen i Los
Angeles, på det tidspunkt var hun allerede dygtig
til at gengive omgivelserne.
Katolicismen bibragte Escobar troen på mysterier,
mirakler, forbøn og en bevidsthed om de
overnaturlige aspekter i livet, som gennemsyrede
både hendes karakter og kunstneriske arbejder. I et
interview i 1994 afslørede Escobar, at hun led af selvdestruktive bodshandlinger i en kort periode i
sine unge år, bl.a. gik hun på sine knæ til de
blødte, var tavs i lange perioder og bandt reb
stramt om livet i sin kamp med helgener og
martyrer. I
1949, opmuntret af sin
far, rejste hun til Paris og studerede kunst ved École des Beaux-Arts, hvor
hun imiterede Pierre Bonnards malestil. I 1950 søgte
Escobar
større kreative udfordringer og flyttede
til New York, hvor hun fik undervisning hos Yasuo
Kuniyoshi. Fra 1951-54 tog hun kurser i socialforskning,
mens hun studerede under sin mest indflydelsesrige
vejleder Hans Hofmann. Hun begyndte at lave
skulpturer i træ og syntetiske materialer - hendes
arbejder var repræsenteret på den
årlige
"Festival of Two Worlds", Spoleto, Umbrien,
Italien. Fra 1960
konstruerede hun træskulpturer efter
afstøbning er menneskeansigter og lemmer. I 1961 deltog
Escobar i "Art of Assemblage" - udstilling på Museum of Modern Art,
New York. I 1967 havde hun en soloudstilling i Hanover
Gallery i London. I 1968 udstillede hun på Boymans van
Beuningen Museum i Rotterdam og var repræsenteret på
Biennalen i Venedig. I 1969 deltog hun i en Pop Art
udstilling på Hayward Gallery i London. I 1991 udstillede
hun portrætskulpturer på The National Portrait Gallery i
Washington. |
| |
|
Sidste Nadver fremstillinger /
Last Supper representations |
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Leonardo da Vinci, "Den sidste Nadver"
(La Ultima Cena), 1498,
Santa Maria delle
Grazie, Milano.
Leonardo da Vinci, "The Last Supper"
(La Ultima Cena), 1498,
Santa Maria delle
Grazie, Milano. |
|
2 |
Joakim Skovgaard, "Den store nadver", 1901, Viborg Domkirke, 1498. Judas forlader måltidet. Judas, "en der dypper i samme fad som jeg", var forræderen. På bordet er brød, vin og skroget af et lam. Ved det sidste måltid i Jerusalem var der formentlig ikke noget lam på bordet, da offerdyret var Jesus selv.
Joakim Skovgaard, The Last Supper, 1901. |
|
3 |
Installationen
"Sidste Nadver" af den
hollandske kunstner Marian van der
Zwaan, udstillet 2009 på KunstCentret Silkeborg Bad.
The
installation "Last Supper"
by the Dutch born artist Marian van der
Zwaan, exhibited 2009 at KunstCentret Silkeborg Bad. |
|
4 |
Bjørn Nørgaard, "Den sidste nadver",
1997, Horsens Kunstmuseum.
Bjørn Nørgaard, "The Last Supper",
1997, Horsens Art Museum, Denmark. |
|
|
|
|
César |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
"Tommelfingeren",
Ludwig Museet, Koblenz,
Tyskland.
"The
Thumb",
the
Ludwig Museum in Koblenz, Germany. |
|
|
| |
César (César Baldaccini) (1921-1998). Fransk billedhugger og
objektkunstner. Født i Marseille, død i Paris. Fra 1935-39
studerede han på Ecole des Beaux-Arts
i Marseille, og fra 1943-47 på
Ecole Nationale
Supérieure des Beaux-Arts
i Paris, hvor han mødte bl.a.
Picasso
og
Alberto Giacometti.
I 1952 gjorde han de første forsøg med skulpturer af
sammensvejset stål. Fra 1956 og fremefter skabte César
store halvt figurative halvt abstrakte skulpturer svejset
sammen af jern og andet metalaffald
(skraldeskulpturer/Assemblages). Fra
1960'erne skabte han sine "Compressions
dirigées" - de såkaldte kompressioner, der var sammenpresninger af alle mulige objekter til tredimensionelle kunstgenstande - også filmprisen
"César", opkaldt efter kunstneren, er en
kompression. I 1970 begyndte han på
sine plexiglas kompressioner, og samme år blev han
udnævnt til professor ved Ecole Nationale des
Beaux-Arts i Paris.
César skabte store tommelfingerskulpturer, den 2 meter
høje "Tommelfingeren"
på Tate Modern er gengivet med så stor
nøjagtighed, at det ikke er en hvilken som helst tommelfinger, formentligt Césars
egen.
Allerede i 1844 kunne en kæmpe tommelfinger, "Guds Finger", ses i kunsten hos
den franske karikaturtegner og illustrator
Jean-Jacques Grandville, hvis arbejder er blevet
reproduceret siden 1930'erne, César har formentlig kendt til
Grandvilles tegning af tommelfingeren og hentet
inspiration fra den.
Tommelfingeren fra 1966 i gips kan ses på Louisiana i
Humlebæk.
César
(César Baldaccini) (1921-1998). French sculptor
and object artist. He was born in Marseille, and
he died in Paris. From 1935-39 he studied at
Ecole des Beaux-Arts in
Marseille, and from 1943-47 at Ecole
Nationale Supérieure des Beaux-Arts
in Paris, where he met among others
Picasso
and
Alberto Giacometti.
In 1952 he, for the first time, experimented
with sculptures made of welded steel. From 1956
César created monumental sculptures, half
figurative and half abstract, welded together
from pieces of iron and scrap metal (scrap-sculptures/assemblages).
In the 1960s he began
creating his "Compressions dirigées"
- the so-called compressions, which were
compressions of all sorts of objects to
three-dimensional art works - also the César
Award, named after him, is a compression.
In 1970 he started on his Plexiglas
compressions, and the same year he was
appointed professor at Ecole Nationale des
Beaux-Arts in Paris. César created giant
thumbs, the 2 metres high "Thumb" in
Tate Modern is supposed to have been modelled
after César's own thumb. Already in 1844 a
gigantic thumb could be
seen in art, it was a drawing called "God's
Finger" made by the French caricaturist and
illustrator Jean-Jacques Grandville,
whose work was reproduced since the 1930s -
presumably César had knowledge of Grandville's
drawing and got influenced by it. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1 |
"Manden fra
Figanières",
1964, Duisburg.
"The Man from
Figanières",
1964, Duisburg, Germany.
|
|
2 |
|
"Académie des
Arts et Techniques du Cinéma" står
indgraveret på denne statuette, der
er den franske filmpris
"César", 1976.
|
|
"The
French cinema award statuette, César"
(Académie des Arts et Techniques du
Cinéma), 1976. |
|
|
3 |
"Tommelfingeren"/"The
Thumb". |
|
4 |
Jean-Jacques Grandville, "Guds Finger"/"God's Finger". |
|
|
| |
|
|
|
ØVRIGE
KUNSTNERE/OTHER
ARTISTS |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Dine,
Jim
(1935) |
En af USA's førende Pop Art
kunstnere.
One of the leading Pop
Art artists in the United
States. |
 |
 |
 |
 |
"Den
sorte regnbue",
1959-60,
Whitney
Museum of American Art, New
York.
"The Black Rainbow",
1959-60,
Whitney
Museum of American Art, New
York. |
"Ser mod avenuen",
1989, Venus fra Milo
skulpturer, 6. Avenue,
New York.
"Looking Toward the
Avenue", 1989, Venus de Milo sculptures, Sixth Avenue,
New York. |
|
|
|
Segal, George
(1924-2000)
|
Amerikansk maler og
skulptør.
American painter and
sculptor. |
 |
"Bowery",
1970, Kunsthaus Zürich.
Bowery =
gade og område i New York.
"The Bowery", 1970,
Museum of Art,
Zurich.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Rosenquist, James
(1933-2017) |
Amerikansk maler og litograf
og en af de førende
amerikanske popkunstnere.
American painter and lithographer and one of
the leading American Pop artist. |
 |
|
"Fahrenheit 1982",
1982,
Whitney
Museum of American Art, New York. |
|
|
|
Arnoldi, Per
(1941) |
Dansk autodidakt kunstner.
Inspireret af Pop Art.
Danish self-taught
artist. Influenced by Pop
Art. |
 |
Malerier i restauranten i Det danske hus på Champs-Elysées i Paris.
Paintings in
the
restaurant in The Danish House at Champs-Elysées, Paris. |
|
|
|
Kerckhoven,
Anne-Mie
van
(1951) |
|
Født i Antwerpen. Belgisk
maler og multimediakunstner.
Grundlagde i 1981 Club
Moral sammen med Danny Devos. Lærer ved Det
Kongelige Akademi for de Skønne Kunstner i Gent i Belgien.
Gæsteforelæser ved Rijksakademie i Amsterdam. |
 |
Belgisk
frimærke, udgivet 2000.
Belgian stamp, issued 2000. |
|
|
|
Mogensen, Jørgen
(1922-2004) |
Dansk tegner og
bogillustrator. Humoristiske
tegneserier til bl.a.
Politiken og
Jyllands-Posten. Tegneserien "Poeten og Lillemor" fra 1950
filmatiseret af Erik Balling i 1950, 1960 og 1961 med Henning
Moritzen som Poeten og Helle Virkner som Lillemor.
Mogensen var gift med den danske tegner Gerda Nystad
(1922-2002). |
 |
|
Frimærket fra tegneserien "Poeten og Lillemor" er
her taget ud af dets sammenhæng, tegneserien, og fremstår
isoleret som et Pop Art billede. |
|
|
|
|
|
|
|
David Hockney
(1937),
engelsk
kunstner. Richard Hamilton (1922-2011), engelsk kunstner. Peter Blake
(1932),
engelsk kunstner. Joe Tilson (1928), engelsk kunstner,
grafik, maleri, objektkunst. Martial Raysse (1936), fransk kunstner.
Valerio Adami (1935), italiensk kunstner.
Edward Hooper (1882-1967), byens
arkitektur, se
Nyrealisme.
Larry
Rivers
(1923-2002), amerikansk
kunstner, dynamiske penselstrøg,
fotoforlæg, på overgangen action
painting til pop art. Charles
Demuth
(1883-1935).
Allan d'Arcangelo (1930-1998),
en af de tidligste amerikanske popkunstnere.
Mimmo
Rotella (1918-2006), italiensk kunstner.
Gerhard
Richter (1932), tysk kunstner.
Sigmar Polke (1941-2010), tysk
kunstner.
Per Kirkeby
(1938-2018), dansk multikunstner, Pop
Art, happenings, abstrakte billeder. |
|
|
|
|
|
De nye realister
1960/The New
Realists 1960 |
|
|
| |
Flere
tendenser i kunsten i 1900-tallet er blevet kaldt nyrealistiske, og kan
defineres som et billedudtryk med figurative elementer i naturalistisk
gengivelse, som det kan ses i eksempelvis de fotorealistiske kunstners
værker.
Nouveaux
Réalistes blev stiftet i Paris i 1960 af blandt andre
Yves Klein,
Fernandez
Arman, Daniel Spoerri og
Jean Tinguely. Senere tilsluttede
César og Christo sig
gruppen,
som med deres værker forsøgte at gøre op med museumsinstitutionen.
De nye realister arbejdede overvejende med assemblage teknikken, hvor ikke
mindst Daniel Spoerri anvendte en mangfoldighed af forskellige
objekter. Der blev lavet
happenings og assemblage
af
hverdagsagtige genstande eller decideret skrammel eller skrot, bilvrag,
cykelvrag eller andet som var kasseret. Realismen ses ikke udpræget i
billedudtrykkene,
men det realistiske består i at fremstille en assemblage af noget reelt
i omgivelserne, som kan være genkendeligt eller abstrakt i sin form.
|
|
|
|
|
|
KUNSTNERE/ARTISTS |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
"Udstillingsvindue
projekt", 1964, Neue
Nationalgalerie,
Berlin.
"Store Front Project",
1964,
Neue Nationalgalerie,
Berlin. |
|
|
| |
Christo |
| |
|
| |
Christo
(Christo
Vladimirov Javacheff) (1935). Konsumkunst. Christo er Bulgarsk-amerikansk kunstner,
var gift med kunstneren
Jeanne-Claude
Denat de Guillebon (1935-2009).
Han studerede
ved kunstakademiet i
Sofia fra 1952-56 og i Wien 1957. Bosat i New York fra 1964. Christo
er kendt for sine
indpakninger,
allerede sidst i 1950'erne begyndte han med at
pakke hverdagsobjekter ind,
de
første indpakninger var i 1958 i Paris,
senere gik han langt videre. Han er
især kendt for
indpakningen af Rigsdagsbygningen i
Berlin, som han sammen med hustruen
pakkede ind i skinnende sølvlignende
stof i 1995,
"Wrapped Reichstag".
Kunsthalle i Bern blev emballeret i 1968. I 1969
overdækkede han et par kilometer kyststrækning i Australien. I en
dal i Colorado udspændte han et 20.000 kvadratmeter stort tæppe af
nylon. Han blev
æresmedlem af Det kgl. Danske Kunstakademi i 1979. |
|
|
|
|
|
|
|
1 |
"Pakke", 1961,
National Gallery of Art,
Washington D.C./"Package",
1961,
National Gallery of Art,
Washington D.C. |
|
2 |
"Rigsdagen
indpakket", 1995,
Berlin/"Wrapped Reichstag",
1995,
Berlin. |
|
3 |
Rigsdagen
Berlin,
2013/Reichstag
Berlin, 2013. |
|
4 |
"The
Floating Piers", 2016,
Monte Isola, Lombardiet,
Italien.
De flydende gangbroer, med
en samlet længde på 3 km, var en kunstnerisk installation i Iseo-søen
mellem Sulzano på fastlandet, Monte Isola og den privatejede ø
San Paolo.
Installationen, der skulle gøre det muligt for mennesker at gå på
vandet, havde været kunstnerparrets plan i mange år, og blev fuldført af
Christo alene, da Jeanne-Claude døde i 2009.
Udstillingen, der varede i 16 dage, havde
over 1 million besøgende. Det anvendte materiale blev genanvendt.
Christo: "Vi vil fjerne alle dele af The Floating Piers i løbet af tre
måneder og forlade Iseo-søen, som om vi aldrig har været der". |
|
|
|
|
|
|
Video Art 1960 |
|
|
|
|
Nam June Paik
(1932-2006), koreansk-amerikansk kunstner introducerede
videokunsten internationalt og har haft stor indflydelse på
videokunsten helt op til nutiden. Han regnes i dag for videokunstens
fader.
Kunstnere: Alla
Kaprow. Robert Morris. Dennis Oppenheim.
Keith Sonnier. Hamish Fulton.
Chris Burden. Howard Fried.
Vito Acconci. John Baldessari.
Richard Serra. Les Levine.
Joan Jonas. Peter Campus.
Bruce Naumann. Douglas Davis. |
|
|
|
|
|
Body
Art 1960 |
|
|
Body Art er en kunstform, der relaterer til både konceptkunsten,
happenings og performance. Kunstnerne bruger og betragter
kroppen som et redskab. I Body Art kan man i visse udtryk tale
om den lidende kunstner. Kunstnerne kan påføre sig selv smerte
ved f.eks. at skære sig med barberblade, gå på skarpe knive eller
sætte kroge i kroppen og lade sig hænge op, og i den mere
fredelige afdeling af denne kunstretning kan der være tale om
rituel dyreofring, hvor dyrets blod blev smurt på
menneskekroppe.
Kunstnere: Bruce
Neumann. Hannah Wilke.
Dennis Oppenheim. Hermann
Nitsch. Vito Acconci. Carolee Schneemann.
Stelarc. |
|
|
|
|
|
Fluxus 1962
|
George Maciunas:
"Let there be Fluxus" |
|
|
|
Fluxus (lat. flydende) var en
international bevægelse, inspireret af dadaismen, med kunstnere fra USA,
Europa og Japan, der repræsenterede forskellige kunstarter,
musik, billedkunst og digtning. Bevægelsen fik sit navn i 1962 af
den litauisk-amerikanske kunstner George Maciunas, der med sit
"Let there be Fluxus", satte en ofte
grænseoverskridende kunst i gang, der står for det flygtige
og flydende, det uforudsigelige og bevægende.
Den første udstilling,
"Fluxus
International Festspiele",
blev i 1962 afholdt på Museum Wiesbaden i Tyskland.
Med festivalen i Nikolaj Kirke i København i 1962 og
Fluxusaktion "Eurosia" med den tyske kunstner
Joseph
Beuys kom Fluxus for alvor til Danmark.
Arthur Køpcke
var den
væsentligste danske Fluxuskunstner.
Fluxuskunstnernes udtryk var objekter, ready mades, collage,
performance og happenings, der appellerer til syns-,
høre- og lugtesansen, materialerne er f.eks. papir, plastik,
skrot og madrester.
Kunstværket omformes til en proces, der sker en nedbrydning
af skellet mellem beskuere og kunstnere og mellem kunst og
virkelighed.
Intermedia er et væsentligt udtryk i fluxus, fordi der bruges
midler i kunstværket, som kan ligge imellem eller
uden for de enkelte kunstneres områder.
Kunstnere: Joseph Beuys. Nam June Paik.
Daniel Spoerri. Wolf Vostell.
Jens Jørgen Thorsen. Jørgen
Nash. Asger Jorn. Knud
Petersen.
Arthur Køpcke. Ib Geertsen.
Paul Gernes.
Bjørn Nørgaard.
Sven Dalsgaard. Sven Hauptmann. Henning Christiansen.
Eric Andersen. George Maciunas.
Robert Watts. George Brecht.
Ben Pattersen. Philip Corner.
Emmet Williams. Alison Knowles. Yoko One.
Fluxus (means "a flow") was an
international art movement, influenced by Dadaism,
consisting of artist from the USA, Europe and Japan,
representing various art forms: music, visual art and
poetry. The concept of "Fluxus" was first put forward in the
USA in 1962 by the Lithuanian-American artist George
Maciunas. Fluxus-art was more ethical than aesthetic, it
was barrier-breaking art, fleeting, flowing, unpredictable
and emotional expressions in objects, ready-mades,
collages, performance and happenings,
it was "total art" which involved the spectators.
The first exhibition in 1962, "Fluxus
International Festspiele", was held at Museum Wiesbaden in
Germany. |
 |
|
|
|
|
|
|
KUNSTNERE/ARTISTS |
|
|
|
|
|
Vostell, Wolf |
|
(1932-1998). Tysk kunstner, medstifter af Fluxus i Tyskland.
Kendt for maleri, skulptur, Installationskunst, Video Art,
Happenings og Décollager (Abrissbilder, nedrevne plakater
som han satte sammen med bl.a. fotos). Inspireret af
dadaismen,
Nouveaux Réalistes
og Pop Art.
Vostell var en
pioneerne indenfor Video Art og Installationskunst. I 1958
fandt hans første happening sted i Paris. |
|
|
|
(1932-1998). German artist
and on
of the co-founders of the
fluxus movement in Germany.
Known for painting, sculpture, Installation Art, Video Art,
Happenings and Décollage.
Vostell was influenced by
Dadaism,
Nouveaux
Réalistes and Pop Art. He
was a
pioneer of
Video Art and Installation Art. In
1958 his first happening took place in Paris. |
| |
|
|
|
|
1-5 |
"Elektronischer
dé-coll/age Happening Raum/E.d.H.R. (Hommage an
Albrecht Dürer)",
1968,
Neue Nationalgalerie,
Berlin.
"Electronic Dé-coll/age, Happening Room/E.d.H.R.
(Hommage to
Albrecht Dürer)", 1968,
Neue Nationalgalerie,
Berlin. |
|
|
|
|
Paik, Nam June |
(1932-2006), koreansk-amerikansk Fluxus- og videokunstner
samt komponist. Han introducerede
videokunsten internationalt og har haft stor indflydelse på
videokunsten helt op til nutiden.
Han regnes i dag for videokunstens
fader.
Paik arbejdede med et utal af medier og var
en del af den neodadaistiske bevægelse
Fluxus.
I Danmark er Paik især forbundet med fluxuskoncerten i 1961 på Louisiana i
Humlebæk, hvor han bl.a. spolerede et klaver
og klippede musikanmelderen Hansgeorg Lenz'
slips over og forsvandt i en tønde med vand
og spiste noget af sin sok. |
|
|
|
(1932-2006), Korean-American
Neo-Dadaist
video artist, Fluxus member and composer. He
has been called the father of video
Art. In Denmark Paik is best
known for his fluxus concert in 1961 at
Louisiana, Museum of Modern Art, where he
among other things
destroyed a piano during the
performance. |
|
|
|
|
|
|
1 |
"Zen for Wind",
1963, Neue Nationalgalerie,
Berlin. |
|
2 |
"Zen for TV",
1963/1990, Neue Nationalgalerie, Berlin. |
|
3 |
"Robothjerne",
1965, Neue Nationalgalerie, Berlin/"Robot Brain", 1965, Neue Nationalgalerie,
Berlin. |
|
4 |
"Blå boks",
1965, Neue Nationalgalerie, Berlin/"Blue Box", 1965, Neue Nationalgalerie,
Berlin. |
|
|
|
|
Beuys, Joseph |
|
|
|
|
Beuys, Joseph
(1921-1986). Tysk konceptkunstner (installationer, performance,
skulptur, video), medlem af Fluxus.
Han omdannede materialer så som filt, fedt (Stol
med fedt), honning, blod, voks, kobber
til ekspressive kunstneriske udtryk. Beuys troede på,
at forsvar for naturen var forsvar for mennesket, han kaldte mange af sine
arbejder for "sociale skulpturer" for at
understrege, at kunst er andet og mere end æstetik, og han
formulerede udsagnet "Enhver er kunstner"
- han var humanist, en indflydelsesrig lærer og politisk
aktivist, medstifter af partiet "die Grünen".
Beuys
blev født
i Krefeld i Nordrhein-Westfalen, og han døde i Düsseldorf. I sin
skoletid i Rindern og Kleve am Niederrhein, fik Beuys kendskab til arbejder af den flamske billedhugger
og maler
Achilles Moortgat
(1881-1957), han besøgte ofte hans atelier,
og blev
inspireret af skulpturer af den tyske billedhugger
Wilhelm
Lehmbruck (1881-1919). I 1940 begyndte Beuys
at læse medicin, men afbrød sine studier på grund af militærtjeneste som jagerpilot. Under en mission i
1943, blev han alvorligt kvæstet, da hans maskine styrtede ned i et øde område i det
sydlige Rusland, en oplevelse, der gav genklang i alle hans senere
arbejder.
Efter krigen besluttede han at vie sit liv til kunsten. Fra 1947-51
studerede han ved Staatliche Kunstakademie Düsseldorf, hvor hans lærere
var Joseph Enseling og Ewald Mataré. Efter Beuys havde afsluttet sin
uddannelse, begyndte brødrene Franz Joseph
og Hans van der Grinten at
samle på hans arbejder og blev hans væsentligste mæcener, og i 1953
arrangerede de hans første separatudstilling i deres hus i Kranenburg. 1959
giftede Beuys han sig med kunstpædagogen Eva Wurmbach. I 1961
blev Beuys udnævnt til professor i afdelingen for monumental skulptur
på Staatliche Kunstakademie Düsseldorf. I 1962 knyttede Beuys sig
til Fluxus-kunstnerne, hovedsageligt Man June Paik og George Maciunas, og
senere mødte han minimalisten Robert Morris. I 1963 var han
medarrangør af Festum Fluxorum Fluxus på Staatliche Kunstakademie Düsseldorf,
og i 1964 deltog han for første gang på Documenta i Kassel.
I 1967 grundlagde Beuys det tyske studenterparti (DSP) - en af de mange
politiske grupper, som han var med til at grundlægge gennem det næste
årti. I 1972 blev han afskediget fra
Staatliche Kunstakademie i forbindelse med, at han havde tilladt over 50
studerende, der ikke var blevet optaget på akademiet, at deltage i hans
undervisning. I 1973 grundlagde han "Freien
Internationalen Hochschule für Kreativität und
interdisziplinäre Forschung, FIU.
Beuys blev i stadig højere grad involveret i politiske aktiviteter, og i 1976
stillede han op til valg til Forbundsdagen. I 1978 blev han
medlem af Kunstakademiet i Berlin. I 1970'erne blev der afholdt et stort
antal udstillinger med hans arbejder rundt omkring i Europa og USA. I 1976 og
1980 repræsenterede Beuys Tyskland ved Biennalen i Vendig.
I 1979 afholdtes en retrospektiv udstilling på Guggenheim Museet i New York, og han mødtes første gang med
Andy Walhol i Düsseldorf. I
1980 blev han medlem af Stockholm
Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, og samme år stillede han op for
partiet "De Grønne" i Nordrhein-Westfalen. (Joseph Beuys,
"Valgplakat
for "de Grønne",
19791980).
På Documenta 7 i Kassel i 1982 deltog Beuys med
planteaktionen "7000 Ege", ved åbningen plantede
han selv det første træ, og i andre byer gentog han plant-et-træ
aktionen i de følgende år. Knap 14 dage før han døde i januar 1986, modtog han Wilhelm Lehmbruck Prisen i
Duisburg.
Hessisches Landesmuseum Darmstadt rummer "Beuys-Block",
der er det største antal arbejder af Beuys samlet på et
sted, i alt 270 arbejder fra årene 1949-72.
"Vi må indse at det ikke er penge som er kapital, men
menneskers evner, dygtighed og kreativitet. De fleste
mennesker er med i en eller anden form for kreativt arbejde,
og er vigtige for helheden, det totale", dette sagde Joseph
Beuys til Dagbladet i 1982 (den norske avis
Dagbladet). Beuys på frimærker. |
| |
Beuys, Joseph
(1921-1986). German Conceptual Artist (installations,
performances, sculptures, video art), member of Fluxus. He
transformed essentially worthless materials into artistic
objects e.g. felt, fat
(Chair
with Fat),
honey, blood, wax, copper. Beuys believed that defence of
nature was defence of man himself, he has called many of his
sculptures "social sculptures" (the installation
The Pack, 1969) to underline that art includes much more
than aesthetics, and he formulated the statement
"Everyone is an artist" - he was a humanist,
an influential teacher and a political activist
- the German Green Party ("die Grünen") was
founded by environmentalists and peace activists including
Beuys. Beuys was born in Krefeld in the Federal State of
North Rhine-Westphalia (NRW) in western Germany, and he died
in Düsseldorf. In his school days in Rindern and Kleve am
Niederrhein, Beuys got knowledge of the Flemish sculptor and
painter Achilles Moortgat (1881-1957), he often visited his
studio, and got influenced by sculptures executed by the
German sculptor
Wilhelm
Lehmbruck
(1881-1919). In 1940 Beuys began to study
medicine, interrupted his studies to join the Air Force as a
fighter pilot. During a mission in 1943 he was seriously
contused, when his plane crashed in a desert region of
southern Russia, that experience influenced his later works.
After the war, he decided to devote his life to art. From
1947-51 he studied at Staatliche Kunstakademie Düsseldorf.
In 1953 his patrons, the brothers Franz Joseph and Hans van
der Grinten, organized his first solo exhibition in their
house in Kranenburg. In 1959 Beuys married the art educator
Eva Wurmbach. In 1961 Beuys was appointed professor in the
Department of Sculpture at Staatliche Kunstakademie Düsseldorf.
In 1962 Beuys joined the Fluxus movement. In 1963 he was
co-organizer of Festum Fluxorum Fluxus at Staatliche
Kunstakademie Düsseldorf, and in 1964 he exhibited for the
first time at Documenta in Kassel. I 1967 Beuys founded the
German Student Party (Deutschen Studentenpartei, DSP). In
1972 he was dismissed from Staatliche Kunstakademie - he had
allowed more than 50 students, who has not been offered
admission at the Academy, to join his lessons. In 1973 he
founded "Freien Internationalen Hochschule für
Kreativität und interdisziplinäre Forschung, FIU. In 1976
he ran for election to the German Bundestag. I 1978 he
became a member of the Academy of fine Arts in Berlin. In
the 1970s were held a great number of exhibitions of his
works in Europe and the US. In 1976 and 1980 Beuys
represented Germany at the Venice Biennale. In 1979 a
retrospective was held at the Guggenheim Museum in New York,
and he met
Andy Walhol
for the first time in Düsseldorf. In 1980 he
became member of Stockholm Royal Academy of Fine Arts, the
same year he has been nominated to run for the German Green
Party in North Rhine-Westphalia. (Joseph Beuys, "Election
poster for "die Grünen", 19791980). At Documenta 7 in Kassel, 1982, Beuys
participated with a plant action "7000 Oaks", at
the opening he himself planted the first oak trees, and the
following year he repeated the tree planting action in other
cities.
Just two weeks before he died in
January 1986, he received the Vilhelm Lehmbruck Prize in
Duisburg.
Hessisches Landesmuseum Darmstadt
contains "Beuys-Block", the largest collection of
his works assembled under one roof, all in all 270 works
from the years 1949-72.
In 1982 Beuys said to the Norwegian newspaper Dagbladet:
"We have to realize that human abilities, like
creativity are capital not money. A lot of people are doing
something creative, it is essential to the whole, the
totality". Beuys on stamps. |
|
|
|
Spoerri, Daniel |
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
| |
Spoerri, Daniel
(1930).
Schweizisk
kunstner og forfatter,
født i Rumænien. |
|
|
|
Spoerri, Daniel
(1930). Swiss artist and writer, born in
Romania. |
|
| |
|
| |
 |
| |
"Restaurant de la
City-Galerie
(Snare-Picture)",
1965,
Neue Nationalgalerie,
Berlin. |
| |
|
| |
Snare-Picture er en slags assemblage
hvor Spoerri "i sin snare fanger"
en gruppe genstande så som resterne
af et måltid som inkluderer
tallerkener, sølvtøj, glas,
madrester m.v. som måtte have været
på bordet. Genstandene sættes fast
på en bordplade og stilles til skue
på en væg. |
|
|
|
|
|
|
|
|
Minimalisme
1965/Minimal Art
1965
ABC Art
... Minimal Art
... Cool Art
... Rejective
Art ... Reductive Art |
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
Donald Judd, "Uden titel (4 enheder), 1966/1977, Neue Nationalgalerie,
Berlin.
Donald Judd, "Untitled (4 Units), 1966/1977, Neue Nationalgalerie,
Berlin. |
|
 |
|
|
Donald Judd,
"Uden titel",
1989, Statens
Museum for
Kunst.
Donald Judd,
"Untitled",
1989, National
Gallery of
Denmark. |
|
|
|
|
|
|
|
Retningen opstod i 1965 i USA omkring en
gruppe New York kunstnere. De minimalistiske kunstnere hentede inspiration
i suprematismen, i bl.a. værker af den russiske kunstner
Kasimir
Malevich og dadaisten
Marcel
Duchamp. I 1968 blev blev minimalismen
introduceret i
Europa på
udstillingen
"Minimal Art" i
Haag.
Minimalisterne reagerede mod de abstrakte ekspressionisters stærke
farver,
uhæmmede penselføring etc. i deres billeder, skulpturer og
installationer, de stræbte efter at sætte focus på objektet som et
objekt og reducere dets historiske og ekspressive indhold til et absolut
minimum.
Minimalismen relaterede sig til andre bevægelser som Konceptkunsten hvor
det færdige værk blot var et resultat af
den bagvedliggende
ide, Pop Art i dens
optagethed af det
upersonlige og Land
Art i dens
konstruktioner af
simple former.
Betegnelsen Minimal Art blev skabt af den engelske kunstfilosof Richard Wollheim - i sit essay "Minimal Art", 1965, prøvede han at klarlægge
fænomenet minimal-kunst/minimalisme. Han anvendte betegnelsen på den
form for samtidig kunst, der syntes at ville basere sin æstetik på en
mangel på
kunstnerisk indhold,
f.eks. Duchamps ready
mades.
Betegnelsen blev snart taget op af kunstkritikerne som en bekvem etikette
for en særlig slags forenklet skulptur, der på den tid blev
frembragt i USA. Disse værker døbtes også Primary Structures,
der var
titlen på en udstilling, der vistes på Jewish Museum i New York i 1966 -
bevægelsen fik navnet strukturalisme. Blandt de kunstnere, der deltog i udstillingen på Jewish Museum var
Larry Bell, Dan Flavin, Donald Judd, Sol
LeWitt, John McCracken og Robert Morris. |
| |
I Minimalistisk kunst havde genstandene minimal
betydning, det teoretiske og filosofiske indhold var det
væsentlige. Malerier
og skulpturer havde en enkelthed i form og indhold -
kunstværket reduceredes til et minimum af
farver, former (pyramider, kuber, cylindre), linjer og
strukturer.
I maleriet sås afgrænsede farveflader og gentagelse af en form, bl.a. i
geometriske serieskulpturer og vægobjekter, værket var tømt for kunstnerisk
indhold,
det var konkret i sin abstraktion. De
materialer der anvendtes i skulpturen var præfabrikerede
anonyme enkle geometriske objekter.
Kunstnerne søgte at eliminere ethvert tegn på personligt udtryk.
Minimalisternes mål var at give beskueren mulighed for at opleve værket
intenst uden at blive distraheret af f.eks. kompositioner og temaer, det
drejede sig om den konkrete oplevelse af værket i tid og rum, der
var ikke lagt op til symbolske tolkninger. |
|
|
|
Kunstnere:
Frank Stella. Sean Scully. Sol
LeWitt.
Robert Morris. Donald Judd. Ellsworth
Kelly.
Kenneth Noland.
Morris Lowis. Peter Bonnén.
Carl André.
Walter de Maria.
Dan
Flavin.
Larry Bell. John
McCracken.
Richard Serra. Freddy Lerche.
Paul Gernes. |
|
|
|
Maksimalisme er en postminimalistisk stil, inden for
bl.a. design og
arkitektur - efter en lang periode med næsten asketiske værker søger
arkitekterne nu mod et nyt og mere komplekst udtryk med en blanding af
materialer former og funktioner. Både minimalisme og maksimalisme
anvender geometriske former. Hvor minimalisme indebærer reduktion, går
maksimalisme ud til grænsen. |
|
|
|
|
Minimal
Art/Minimalism 1965 synonymous with ABC Art/Cool
Art/Rejective Art/Reductive Art. Minimalism arose
in 1965 in a New York Artists Circle. The minimalist were
influenced by Suprematism, e.g. the works of the Russian
painter
Kasimir
Malevich and the Dadaist
Marcel
Duchamp. In 1968 Minimalism was introduced to Europe at
the exhibition "Minimal Art" in the Hague, the
Netherlands.
The minimalists reacted against the Abstract Expressionists
use of strong colours, their uncontrolled brushstrokes etc,
in their paintings, sculptures and installations, the
minimalists aimed at bringing the object as an object into
focus and to reduce its historical and expressive content to
an absolute minimum.
Minimalism related to movements as e.g. Conceptual Art,
where the work of art just were a result of the idea behind,
Pop Art and its interest in the impersonal and Land Art with
its simple shapes. The term Minimal Art was created
by the English art philosopher Richard Wollheim, in his
essay "Minimal Art", 1965, he tried to identify or
explain the phenomenon Minimal Art/Minimalism. He used the
term to describe contemporary art, which seemed to base its
aesthetics on a lack of artistic content e.g. Duchamp's
ready mades. The art critics used the term for a special
kind of simplified sculptures, which at the time were
created in the USA - these worked were named Primary
Structures, the title of an exhibition at the Jewish
Museum in New York, 1966, an the movement got the name
Structuralism. Among the artists who participated at this
exhibition were Larry Bell,
Dan Flavin, Donald Judd,
Sol
LeWitt, John McCracken and Robert Morris.
In Minimal Art the objects were of no particular importance,
the essential were the theoretical and philosophic content.
Painting and sculptures were simple in shapes and content -
the work of art were reduced to a minimum of colours, shapes
(pyramids, cubes, cylinders), lines and structures. In the
painting the colour areas were delimited and repetition of
shapes were seen in e.g. geometric serial
sculptures and wall objects, the works were drained for
artistic content, they were concrete in their abstraction.
The sculptures were made of prefabricated anonymous simple
geometric objects. The artist aimed at eliminating every
sign of personal expression. The audience should be allowed
to intense experiences without being distracted by e.g.
compositions or subjects - it was about the concrete
experience of art in time and space, the artists did not set
the scene for a symbolic interpretation. |
|
|
|
Artists:
Frank Stella. Sean Scully. Sol
LeWitt.
Robert Morris. Donald Judd. Ellsworth Kelly.
Kenneth Noland.
Morris Lowis. Peter Bonnén.
Carl André.
Walter de Maria.
Dan
Flavin.
Larry Bell. John
McCracken.
Richard Serra. Freddy Lerche.
Paul Gernes. |
|
|
|
|
Donald Judd, "Relief", 1961,
MoMA,
Museum of Modern
Art,
New York. |
 |
 |
Ronald
Bladen,
"Tre
elementer",
1965,
Neue
Nationalgalerie,
Berlin.
Ronald
Bladen,
"Three
Elements",
1965,
Neue
Nationalgalerie,
Berlin. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
KUNSTNERE/ARTISTS |
|
|
|
|
|
Stella, Frank |
|
(1936).
Amerikansk maler og grafiker/(1936). American painter and graphics artist. |
|
|
|
|
|
1 |
"The Marriage of Reason and Squalor, II", 1959,
MoMA Museum of Modern Art, New York. |
|
2 |
"Gran Cairo",
1962,
Whitney Museum of American Art,
New York. |
|
3 |
"Rowley", 1962,
National Gallery of Art,
Washington D.C. |
|
4 |
"Sanbornville I",
1966, Neue Nationalgalerie,
Berlin. |
|
5 |
"Gray Scramble", 1968-69,
Peggy Guggenheim Samlingen,
Venedig/Peggy Guggenheim
Collection, Venice. |
|
|
|
|
Scully,
Sean |
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
"Paul",
1984, Tate
Collection,
London. |
|
|
|
|
|
Scully,
Sean
(1945). Irsk-amerikansk maler, grafiker og fotograf født i Dublin, amerikansk statsborger fra 1983. Da
Scully var 4 år gammel rejste familien fra Dublin til London,
hvor han er vokset op og gik på klosterskole - billederne i de katolske
kirker var en af inspirationskilderne til hans senere valg af en
kunstnerisk uddannelse.
Hans arbejder kombinerer forskelligartede inspirationskilder som
minimalisme, konceptkunst og abstrakt ekspressionisme. Ved første øjekast
forekommer hans billeder minimalistiske med deres kontrastfarver og enkle
ofte patchworkagtige mønstre af kvadrater/skaktern, rektangler, striber,
gitre, flettede felter, horisontaler og vertikaler - men ved nærmere iagttagelse af hans arbejder
ses opmærksomheden på detaljen og lagene, der indeholder interessante
stofvirkninger og farver. Hans i teknisk forstand perfekte billeder består af et kompliceret
system af krydsende striber og linjer som skaber et kraftigt optisk
felt. Illusionen af dybde og rum er skabt af farver og kontraster.
Indflydelsen fra Op Art er klar. I slutningen af 1970'erne og begyndelsen
af 1980'erne er hans billeder grå eller mørke næsten monokrome sorte
billeder. Kompositionerne er kraftigt beskårne og kvadraterne er erstattet
af tynde horisontale og vertikale linjer. Harmonien og åndeligheden i Scullys arbejder har hentet inspiration hos
Piet Mondrian (1872-1944)
og
Henri Matisse (1869-1954), og trangen til store kompositioner og udtryk
for en indre tilstand er inspireret af
Jackson
Pollocks (1912-1956) og
Mark Rothkos (1903-1970)
arbejder. Fra 1965-68 studerede Scully på Croydon College of Art i London og fra 1968-72 ved
University of Newcastle upon Tyne, hvor han tog bachelorgraden i
kunsthistorie, og efter eksamen blev han ansat som undervisningsassistent.
I 1969 besøgte han for første gang Marokko, der er kendt for sine
tæpper, og blev fascineret af tæppemønstrene,
en fascination og inspiration, der ses i hans billeder. Et rejselegat
gjorde det muligt for ham at tage til USA, hvor han fra 1972-73
studerede ved Harvard University, Cambridge, Massachusetts. Han eksperimenterede
med nye teknikker,
begyndte at anvende tape og spraymaling i
sine malerier
komponeret af gitre af sammenflettede vertikaler og horisontaler eller diagonale bånd og striber, og hvor
ekspressiviteten var udeladt. Tilbage i London i 1973 havde han sin første
separatudstilling i Rowan Gallery i
London, og de følgende år underviste han
på Chelsea College of Art & Design og ved institut for kunst og
design ved Goldsmiths College, University of London. I 1975 skabte han
"Change", en serie på 50 akrylarbejder på papir, serien reflekterer nogle kriser i hans privatliv og
varsler samtidig de
store lukkede mørke lærreder, som ses de følgende år. Samme år
modtog han et stipendium, han rejste til New York, hvor han udstillede, og
han
underviste på Princeton University, New Jersey, fra 1977-83. Den amerikanske
kunst, først og fremmest minimalismen inspirerede ham til at forenkle sit udtryk. I
1978 giftede
han sig med maleren Catherine Lee, som han hvert år opkaldte et billede efter, det
markerede begyndelsen til hans private samling "Catherine-billederne". I
1980 foretog han en rejse til Mexico og
inspireret af rejsen, begyndte han at male naturen, han omsatte sine oplevelser af farver og lys i akvareller. I
1981 blev hans
første retrospektive udstilling holdt på Ikon
Gallery i Birmingham. Han vendte sig fra minimalismen, og farver og rum
vendte tilbage i hans billeder, han begyndte at male striber med fri
hånd, penselstrøgene blev tydelige, og en blød kontur blev
karakteristisk i hans arbejder, han opnåede farvestyrken ved farvelag på
farvelag. Fra 1981-84 var Scully professor på Parsons School of Art, New York.
Sit internationale gennembrud fik han, da han deltog i
udstillingen "An International Survey of Recent
Painting and Sculpture" på MoMA. I 1985 havde han sin første separatudstilling i USA på
Museum of Art,
Carnegie Institute, Pittsburgh, Pennsylvania. Fra 1987-90 besøgte han
igen Mexico, hvor han fik nye indtryk, der kan ses i hans akvareller. I 1989
havde han sin første separatudstilling på et europæisk museum, Whitechapel Art Gallery,
London, udstillingen vistes også i Madrid og München. I 1989 modtog han
Turner Prisen, hans arbejder blev beskrevet som demonstrerende den abstrakte
kunsts evne til at omfatte personlig erfaring og psykologisk dybde.
I 1990 blev
Maurice Poiriers bog "Sean Scully" publiceret. I 1992 vendte
han tilbage til Marokko for at lave en film for British Broadcasting
Company (BBC) om Matisse, der besøgte Marokko i 1912-13. I 1993 udstillede han for første gang
"Catherine-billeder" på Modern
Art Museum of Fort Worth, Texas. I 1997 udstillede han fotografier i Bilbao i Spanien. I 2002 begyndte han at arbejde som deltidsprofessor
i maleri på Akademie der Bildenden Künste München. I 2003 blev den holdt en retrospektiv
udstilling af hans kunst på Sara
Hildén Art Museum, Tampere, Finland, der senere vistes i Weimar og
Canberra.
I dag arbejder og bor Scully i New York, Barcelona og München.
Scully på
frimærke. |
|
|
|
Scully,
Sean
(1945).
Irish-American painter, graphic artist and photographer. He
was born in Dublin and grew up in London, and he started his
early education at a convent school - the artistic works of
Roman Catholic Churches in London were sources of
inspiration for his later choice of career. In 1983 he
became an American citizen.
Scully's works combine the elements of Minimalism,
Conceptual Art and Abstract Expressionism. His works seem at
first sight minimalistic with its contrast colors and
simple, often patchwork-like, patterns with squares/chess
pattern, rectangles, stripes, gratings, plaited
squares, horizontals and verticals - meanwhile closer
observation shows his attention to details e.g. layers with
interesting textural effects and colors. His works consist
of systems of crossing stripes creating powerful optical
fields, colors and contrast are chosen to create the
illusions of depth and space - the influence of Op Art is
obvious. In the late 1970s and the early 1980s his works
were almost monochrome black paintings. The harmony and the
spirituality in Scully's works have been influenced by
Piet Mondrian (1872-1944)
and
Henri Matisse
(1869-1954), and the great compositions
and the expressions of an inner state of mind have been
influenced by
Jackson
Pollock's
(1912-1956) and
Mark Rothko's (1903-1970) works. From 1965-68 Scully
studied at Croydon College of Art, London. In 1972 he
received a Bachelor of Fine Arts degree from the University
of Newcastle upon Tyne, after finishing his degree he worked
as teaching assistant. In 1969 he visit Morocco for the
first time, the land of carpets, and got fascinated and
influenced by the carpet
patterns. A travelling scholarship made it possible for
Scully to visit America, where he from 1972-73 studied at
Harvard University, Cambridge, MA. I 1973 his first solo
exhibition was held at Rown Gallery in London, and the
following years, he taught at Chelsea College of Art &
Design and at the Department of art and design of Goldsmiths
College, University of London. In 1975 Scully created
the series "Change", which reflected personal
crisis and ushered in the large dark canvases of the
following years. The same year he was awarded a scholarship
for two years, which enabled him to move to New York, where
he exhibited, and from 1977-83 he taught at Princeton
University, NJ. American art, first and foremost Minimalism,
inspired him to simplify his expression. I 1978 he married
the painter Catherine Lee, every year he named a painting
after her, the Catherine-paintings. In 1980 he visited
Mexico, the trip inspired him to depict nature, he
transformed his experience of colors and light into
watercolors. The following year his first retrospective was
held at Ikon Gallery in Birmingham. He turned away from
Minimalism. During the early 1980s Scully was a professor at
the Parsons School of Art in New York. His international
breakthrough came with the MoMA-exhibition "An
international survey of recent painting and sculpture",
1984. In 1985 his first solo exhibition in the US was held
at the Museum of Art, Carnegie Institute, Pittsburgh, PA.
From 1987-90 he visited Mexico for the second time. In 1989
his first European solo exhibition was held at Whitechapel
Art Gallery, London, the exhibition traveled to Madrid and
Munich. In 1989 he received the Turner Prize, his works were
described as "demonstrated the power of abstract art to
embrace personal experience and psychological depth".
In 1990 Maurice Poirier's book "Sean Scully" was
published. In 1992 Scully returned to Morocco to make a film
for British Broadcasting Company (BBC) about Henri Matisse,
who visited Morocco in 1912-13. In 1993 Scully for the first
time exhibited his "Catherine-paintings" at Modern
Art Museum of Fort Worth, Texas. In 1997 he exhibited
photographs in Bilbao, Spain. In 2002 he started working
part-time as professor of painting at Akademie der Bildenden
Künste München. In 2003 a retrospective was held at Sara
Hildén Art Museum, Tampere, Finland, later shown in Weimar
in Germany and in Canberra.
Scully on stamp. |
|
|
|
LeWitt,
Sol |
|
|
(1928-2007). Amerikansk
kunstner født i Hartford, Connecticut.
Bosat i New York.
LeWitts kunst er minimalistiske værker udført i
to eller tre dimensioner. Fladekunsten er
bl.a. fotografier og grafiske billeder, hvor han anvender
geometriske former som kuben, pyramiden og (farve-)cirklen
samt monumentale vægmalerier, hvor han bevarer
fladen ved anvendelse af vertikaler og horisontaler
eller skaber rum ved linjer eller farver, i nogle
vægmalerier ses svunge linjer
i kraftige farver eller sort-hvid eller
maleriet kan være én stor
farveflade. De
tredimensionale arbejder
er
små eller store inden- og
udendørs enkelte
konstruktioner hvor de geometriske former er anvendt
som en slags basisstruktur som pyramiden,
kvadratet eller keglen. I 1949 bestod LeWitt bachelorgraden i kunsthistorie ved det amerikanske
private universitet Syracuse
University (SU). Efter eksamen
rejste han til Europa, hvor han så de gamle mestres malerier. Efter at
have gjort tjeneste i Koreakrigen (1950-53)
flyttede han i 1953 til New York hvor han blev ansat som tegner ved magasinet for unge
kvinder "Seventeen Magazine", senere fik
han arbejde på arkitekten I. M. Pei's tegnestue -
omkring den tid blev han fascineret og inspireret den
engelskfødte fotograf Eadweard Muybridges sene 1800-tals
studier af fotografiske bevægelsessekvenser. I 1960 fik han et job på MoMA,
New York, hvor han mødte andre unge kunstnere som Dan
Flavin,
Robert Ryman, Robert Magold og Scott Burton.
I 1965 afholdtes hans første solo udstilling på Daniels Gallery i
New York.
I 1960'erne arbejdede LeWitt
med åbne hvide
kubemoduler, som varslede de grundlæggende former i
minimalismen.
Han anvendte matematiske systemer i sin kunst og var dermed i opposition
til de abstrakte ekspressionister. I slutningen af 1960'erne og begyndelsen 1970'erne deltog
han adskillige væsentlige gruppeudstillinger med minimalistisk kunst og
konceptkunst og i 1966 i udstillingen "Primary Structures"
på Jewish Museum, New York - ud over LeWitt deltog også Larry
Bell, Dan Flavin, Donald Judd, John McCracken og Robert
Morris.
I 1967 udgav han "Paragraphs on Conceptual Art", hvor
han bl.a. skriver: Jeg vil betragte den slags kunst, som jeg er
engageret i som konceptkunst. I konceptkunsten er selve begrebet/ideen det
væsentligste. Når en kunstner anvender en
begrebsmæssig kunstform, betyder det, at alle udkast og
beslutninger er skabt på forhånd og udførelsen er ren mekanisk.
Ideen er en maskine, som fremstiller kunst. LeWitt var den første, som anvendte termen
konceptkunst. I
1969 deltog han i udstillingen "When
Attitude Becomes Form" i Kunsthalle Bern i Schweiz.
I 1970'erne begyndte han at male store vægmalerier.
I 1977 og 1982 deltog han i Documenta 6 og 7 i Kassel i Tyskland.
I 1978 blev LeWitts første retrospektive udstilling holdt på
MoMA,
Museum of Modern Art,
New York. I
1980'erne blev vægmalerierne mere ekspressive.
I 1989 deltog han i den 2. Istanbul Biennale.
De seneste arbejder af LeWitt indeholder bevægelse og dekoration i form af bølger
og svungne striber. LeWitt har haft over 30 soloudstillinger og er
repræsenteret på store museer og samlinger over hele verden - herunder på Louisiana i
Humlebæk.
|
| |
LeWitt, Sol
(1928-2007). American artist born in Hartford, Connecticut. He
resides in New York. LeWitt is a creator of two-dimensional
works (photos, graphic pictures, murals) and
three-dimensional works (simple constructions), as basic
structures he uses geometric forms - cylinders, pyramids,
cubes and (color-)circles. In 1949 LeWitt received a
Bachelor of Fine Arts Degree (BFA) at the Syracuse
University (SU), a private university located in Central New
York, after receiving his degree, he traveled to Europe, and
there he saw paintings by the old masters. He served in the
Korean War (1950-53) as a graphic artist, and in 1953 he
moved to New York, where he got a job as photographer and
designer at the teen fashion magazine "Seventeen Magazine",
later he worked at the Chinese-born American architect Ieoh
Ming Pei's drawing office - about that time he became
fascinated and influenced by the movement sequences of "the
father of the motion pictures" the English-born Eadweard
Muybridge's (18301904). In 1960 he worked for
MoMA,
Museum of Modern Art,
New York, where he met other young
artists e.g. Dan Flavin, Robert Ryman, Robert Magold and
Scott Burton. In 1965 his first solo show was held at John
Daniels Gallery in New York. In the 1960s, LeWitt created
open modular white cubes, preferring as the basic element in
Minimalism - he used mathematical systems, and with it he
was in opposition to the abstract-expressionistic painters.
In the late 1960s and the early 1970s he participated in
several important group exhibition of Minimalistic Art and
Conceptual Art/Idea Art, and in 1966 he took part in the
exhibition "Primary Structures" at the Jewish Museum in New
York - other participating artists were Larry Bell, Dan
Flavin, Donald Judd, John McCracken and Robert Morris.
In 1967 he published the essay "Paragraphs on Conceptual
Art": "I will refer to the kind of art in which I am
involved with as conceptual art. In conceptual art the idea
of concept is the most important aspect of the work. When an
artist uses a conceptual form of art, it means that all the
planning and decisions are made beforehand and the execution
is a perfunctory affair. The idea becomes a machine that
makes the art" - LeWitt was the first to use the term
Conceptual Art.
The same year he participated in the exhibition "When
Attitude Becomes Form", Kunsthalle Bern, Switzerland. In the
1970s he began painting monumental murals. In 1977 and 1982
he participated in Documenta 6 and 7 in Kassel, Germany. In
1978 his first retrospective was held at The Museum of
Modern Art, New York. In the 1980s his murals became more
expressive. In 1989 he took part in the 2nd Istanbul
Biennale.
More than 30 solo exhibitions have been held of LeWitt's
works, and is represented at Museums and collections
worldwide. |
|
|
|
"Stående
åben struktur, sort", 1964,
MoMA, New York.
"Standing Open Structure, Black", 1964,
MoMA, New York. |
 |
"Tårn",
1984, Figge Art Museum, Davenport, Iowa.
"Tower",
1984, Figge Art Museum, Davenport, Iowa. |
 |
|
"Kube",
1999.
|
|
|
|
|
|
|
Gernes,
Paul
(1925-1996). Dansk
dekorationsmaler, grafiker og billedhugger. Født i København, død i Ängelholm, Sverige. Uddannet litograf. I 1949
debuterede han på KE (Kunstnernes
Efterårsudstilling). I 1961 var han medstifter
af Den Eksperimenterende Kunstskole, Eksskolen.
Kunst skulle være kollektiv og
samfundsengageret og ikke individuel, den skulle
ud til folket, hvor folket færdes, og det
kommer i praksis til udtryk i hans dekoration af
Herlev Sygehus 1968-76, og biografkomplekset
Palads i København, 1989, samt i andre
udsmykningsopgaver for offentlige og private
institutioner. Fra 1985-1991 var han ansat som
professor ved
Akademiet
i afdelingen for Mur- og Rumkunst. I 1988
repræsenterede Gernes Danmark ved Biennalen i
Venedig. Kendetegnende for hans
udsmykninger er enkelhed i form og klare og
stærke farver, der skal være en behagelighed
for øjet. Gernes' ønske om kunstens sociale og
praktiske funktion til glæde for folket betød
også, at han ikke syntes om kunstmuseer som
institution, fordi han betragtede dem som
værende for eliten og således kun til gavn for
få. |
|
|
|
|
|
1 |
"Striber", 1966, ARoS
Aarhus Kunstmuseum/"Stripes", 1966,
ARoS
Aarhus Art Museum, Denmark. |
|
2 |
"Tårnet", 1967, Statens Museum for Kunst/"The Tower", 1967,
National Gallery of Denmark, Copenhagen. |
|
3 |
"Uden titel", 1968-69, Statens Museum for Kunst/"Untitled", 1968-69,
National Gallery of Denmark, Copenhagen. |
|
4 |
"Variationer over det schweiziske flag", 1976, ARoS
Aarhus Kunstmuseum.
"Variations on the Swiss Flag",
1976,
Aarhus Art Museum, Denmark. |
|
5-6 |
Biografkomplekset Palads i København, 1989/The
Cinema Complex Palads in Copenhagen, 1989. |
|
|
|
|
|
|
Antiform/Postminimalisme |
|
|
Postminimalismen
var en reaktion på minimalismens geometriske og lukkede former.
Udtrykket i postminimalismen er mere organisk og levende, og der
anvendes materialer som stof, træ, gummi, filt, glas, metal,
jord og sten.
Robert Morris lavede ophængninger af filt, hvor materialet
bestemte formen, og dermed kom der tilfældighed ind i kunsten,
som blev kaldt Antiform.
Kunstnere:
Robert Morris. Richard Smithson. Eva Hesse.
Richard Serra. Reiner Ruthenbeck.
|
|
|
 |
|
|
|
Richard Serra, "To Lift", 1967,
MoMA,
New York. |
|
|
|
|
|
|
|
Arte
Povera 1967 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Det
var den italienske kunstkritiker Germano Celant, der fandt på
betegnelsen Arte Povera (fattig/ussel kunst), der blev grundlagt i 1967 i Torino.
Betegnelsen refererer til tredimensionale installationer, der er
konstrueret af hverdagens usle/simple materialer så som
sække, jord, sten, kul og kviste. Kunstnerne mente at kunsten
skulle være banal, antiformel,
forgængelig og antikommerciel.
Kunstnere: Luciano
Fabro. Giulio Paolini. Mario Merz.
Gilberto Zorio. Giovanni Anselmo.
Mario Ceroli. Giuseppe Penone.
Jannis Kounellis. Michelangelo Pistoletto.
Pier Paolo Calzolari. Alighiero Boetti. |
|
|
|
|
|
Konceptkunst
1967/68-1978 |
|
|
|
|
Konceptkunst
eller Concept Art/Conceptual Art/Ide Kunst, er en højst kontroversiel
kunstform, der opstod i
USA og omfatter alle kunstformer udenfor det
traditionelle maleri og skulptur, bl.a. fotografier, diagrammer, landkort,
skitser, skrevne tekster/forslag, dokumenter, sproglige udsagn, Video Art og Performance Art
(kunstaktivitet,
præsenteret live foran et publikum, som kombinerer elementer fra billed- og
teaterkunsten, f.eks. musik, video, teater, poesilæsning). Konceptkunsten kan nærme sig litteratur idet ideen om et
kunstværk
beskrevet i ord erstatter selve kunstværket eller nedtoner det.
I konceptkunsten er den ide eller det
begreb, der ligger bag et værk
det primære, selve værket, den fysiske udformning, det sekundære, nogle konceptkunstværker har ikke
en fysisk eksistens i normal forstand, kunstnerne stiller spørgsmålstegn ved kunsten som
begreb - konceptkunsten er fyldt med informationer/ideer, det er så op
til beskueren at afkode eller tolke kunstnerens ide/ideer.
Konceptkunstnere prøver nogle gange at
dvæle ved alvorlige politiske og sociale problemstillinger, men oftest er
de optaget af en uforståelig analyse af kunstens natur.
Konceptkunst kan spores tilbage til
Marcel Duchamp, der
skabte forskelligartede revolutionære værker, hvor han stillede spørgsmål ved
de traditionelle værdier som kunstverdenen befattede sig med. Imidlertid fik
kunstformen ikke navn eller blev en anerkendt bevægelse før i
slutningen af 1960'erne, hvor den hurtigt blev udbredt, er samtidig med andre bevægelser
så som Arte
Povera, Land Art og Performance Art,
som også prøvede at undgå kommercialisering ved at forsøge at skabe
ikke samleværdige objekter.
Begrebet konceptkunst blev først anvendt af Sol LeWitt
i 1967, da
han udgav "Paragraphs on Conceptual Art", hvor
han bl.a. skrev: Jeg vil betragte den slags kunst,
som jeg er engageret i som konceptkunst. I
konceptkunsten er selve begrebet/ideen det
væsentligste. Når en kunstner anvender en
begrebsmæssig kunstform, betyder det, at alle
udkast og beslutninger er skabt på forhånd og
udførelsen er ren mekanisk. Ideen er en maskine,
som fremstiller kunst.
I 1980'erne og 1990'erne fik konceptkunsten en renæssance i
Neo-Conceptual Art.
Kunstnere: Robert Barry, "Telepathic
Piece", 1969. Douglas Huebler.
Joseph Kosuth. Lawrence Weiner. Klaus Rinke.
Vito Acconci. Bruce Nauman. Dennis Oppenheim. Hans Haacke. Keith
Sonnier.
Mel Bochner, Yoko Ono.
|
|
|
Conceptual Art
1967/68 or Idea Art (only the idea
counts, Language Art/verbal or literary art) arose in the
USA in the late 1960s - as an international movement
Conceptual Art took on different forms depending on its
location, however it was a controversial artform, dissimilar
to traditional paintings and sculptures, including e.g.
photos, diagrams, maps, sketches, written texts, documents,
linguistic statements, Video Art and Performance Art.
In Conceptual Art the idea behind the work was the main
thing, the physical presentation the secondary, some works
did not have a physical existence in the normal
understanding. The artists brought up the eternal question
"What is art?" - Conceptual Art was filled with
information, it was up to the audience to decode or
interpret the ideas.
Sometimes the artists dwelt on serious political or social
problems, however most often they were engaged in
unintelligible analyses of art's nature.
Conceptual Art can be traced back to the dadaist
Marcel Duchamp's
revolutionary works. However the form of art
was not named or accepted before the late 1960's, at the
same time as e.g. Arte Povera, Land Art and Performance Art,
artforms which also tried to avoid commercializing by
creating non-collectibles.
Sol
LeWitt
was the first to use the term Conceptual Art in
his essay "Paragraphs on Conceptual Art", 1967.
In the 1980s and 1990s Conceptual Art got its renaissance in
Neo-Conceptual Art.
Artists: Robert
Barry, "Telepathic
Piece", 1969. Douglas Huebler.
Joseph Kosuth. Lawrence Weiner. Klaus
Rinke.
Vito Acconci. Bruce Nauman. Dennis Oppenheim. Hans Haacke. Keith
Sonnier.
Mel Bochner, Yoko Ono. |
|
|
|
|
|
Land Art 1969 |
|
|
|
Land Art eller Earth Art opstod i USA og
har forbindelse til minimalismen og conceptualismen. Land Art
kunstnerne arbejder i naturen og med naturen, med jorden og
landskabet. Der er som regel
tale om meget store og omfattende projekter som bl.a. Michael
Heizers værk "Double
Negative", 1969, i Nevada
ørkenen, som
består af 15 meter dybe udgravninger. |
|
|
|
Kunstnere:
Robert Smithson.
Richard Long, udstillede Land Art på Louisiana i 1980. Dennis Oppenheim.
Walter de Maria. Douglas Huebler. Michael
Heizer. |
|
|
|
|
Robert Smithson,
"Spiral
Jetty", 1970,
Rozel Point, Utah, USA. |
|
|
Naturens materialer er:
Sort basalt sten,
saltkrystaller, jord og vand |
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
Superrealisme/Fotorealisme/Hyperrealisme
1970 |
|
|
Retningen
ses hovedsageligt i Sverige, hvor en række kunstnere skildrer hverdagen på realistisk vis og ofte med social kritik
(Ola Billgren, Ulf Wahlberg) eller iblandet surrealistiske effekter
(Roj Friberg,
Bengt Böckman).
Det
store europæiske gennembrud kom på Documenta i Kassel i
Tyskland, 1972. |
|
|
Super Realism
was characterized by a realism of photographic accuracy in
sculptures and paintings.
Artist: Duane Hanson,
Ron
Mueck, Robert Gober, Chuck Close, Robert Bechtle, Ralph
Goings, Audrey Flack, Richard Estes,
Kurt
Trampedach,
Thomas
Kluge. |
|
|
|
|
|
KUNSTNERE/ARTISTS |
|
|
|
|
|
Kluge,
Thomas |
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
 |
|
"Margrethe
II", 2000.
Herlufsholm Kostskole,
festsalen/"Margrethe
II", 2000, Herlufsholm, a
boarding school in Næstved, Denmark. |
|
|
|
| |
Kluge, Thomas
(1969). Dansk autodidakt
kunstner, portrætmaler. I 1994 debuterede han på
Charlottenborgs Forårsudstilling - det var af
væsentlig betydning for ham, at hans arbejder blev
godkendt på en censureret udstilling, da det kneb med
accepten ikke mindst på Parnasset.
Kluge har fornyet den realistiske stil til en næsten
uhyggelig realisme, en magisk realisme, og det har givet
hans billeder stor opmærksomhed, imidlertid ikke
ubetinget opmærksomhed af den positive slags. Hans
billeder er blevet kaldt romantiske, ude af trit med
tiden og i stil med renæssancen og barokkens
figurfremstillinger (Caravaggios lys, clairobscur, hvor
kontrasterne lys/mørke anvendes til at fremhæve og
sløre). Han er blevet kaldt kopimaler, en dygtig
håndværker og en moderne
Rembrandt, måske denne
betegnelse også refererer til hans barrethue og lange
hår (se billede af Rembrandt).
Han har bl.a. portrætteret en usminket Dronning
Margrethe, forhenværende hofmarskal Søren
Haslund-Christensen og Københavns forhenværende biskop
Erik Norman Svendsen.
"Pjerrot" (2000). "Rejsen" (2000).
Billedserien "1917+83"
(fra 1999-).
Kluge, Thomas
(1969). Danish painter. He had renewed the style
of Realism into an almost scary magical realism,
which had paid attention to his work - mainly
admiration of his photographic representations.
The critics described his work as romantic, out
of step with the time and very much Renaissance-
and Baroque-like e.g. his use of
Caravaggio's
light - dramatic contrasts of light and dark, he
had been described as a replica painter and a
talented craftsman. Kluge himself was in
opposition to the established art institution.
Kluge became court painter to HM
Queen Margrethe II and HRH Prince Henrik, he
had portrayed members of the royal family and
e.g. the former Lord Chamberlain Søren
Haslund-Christensen and the former Bishop
of Copenhagen Erik Norman Svendsen. |
| |
|
|
|
1 |
"Portræt
af H.M. Dronningen", 1995.
Dronningens kommentar, da hun så
billedet, var: "Jeg skal sandelig
love for, De har fået det hele med".
Portrættet var en bryllupsgave fra
Det Danske Handelskammer til H.K.H. Prins Joachim og Alexandra Christina
Manley.
"Portrait of Her Majesty Queen
Margrethe II", 1995. |
|
2 |
H.K.H.
Prinsgemalen/HRH
The Prince Consort. |
|
3 |
H.K.H.
Kronprinsen. Se malerier af den
kongelige familie/HRH Crown Prince Frederik. |
|
4 |
"Kongehuset", 2013. Gruppeportrættet af den kongelige familie refererer til Tuxens maleri "Christian 9. med familie, 1886".
"The Royal Family", 2013. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
 |
H.K.H.
Prinsgemalen, 1992.
HRH
The Prince Consort,
1992. |
"Forstander Aage Wolff-Sneedorff", 1989,
Herlufsholm Kostskole, festsalen.
"Chancellor
Aage Wolff-Sneedorff", 1989, Herlufsholm, a
boarding school in Næstved, Denmark. |
|
|
| |
Winkel, Niels |
| |
(1939-2018), dansk maler og grafiker.
(1939-2018), Danish painter and graphics artist. |
| |
|
| |
Se
også
Winkels
glasudsmykning
på
Psykologisk
Institut,
Aarhus
Universitet,
Nobelparken,
klik
her. |
|
|
|
|
|
Strøbek,
Niels |
|
(1944),
dansk kunstner/(1944),
Danish painter |
|
|
|
|
|
|
|
|
1 |
"På lys dug",
1968, privateje/"On a Pale
Tablecloth", private collection, 1968. |
|
2 |
Portræt af H.M. Dronningen,
1975, Danske Bank/Portrait
of HM The Queen of Denmark, 1975. |
|
3 |
H.K.H. Prinsgemalen.
Se malerier af
den kongelige familie/HRH The Prince Consort. |
|
4 |
"Ved havet", 1979, Ny Carlsberg Glyptotek, København/"By the Sea", 1979, Ny Carlsberg Glyptotek,
Copenhagen. |
|
5 |
"Par", 1995, ARoS Aarhus Kunstmuseum/"Couple", 1995, ARoS, Aarhus Museum of Art, Denmark. |
|
6 |
"Hendes Majestæt Dronning Margrethe
II", 1998, skænket af Per Aarsleff A/S,
Århus Rådhus.
"Her
Majesty Queen Margrethe II",
1998,
Aarhus City
Hall, Denmark. |
|
|
|
|
Kærn, Simone Aaberg |
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
 |
|
Portræt af
fhv. statsminister Anders Fogh Rasmussen,
2010,
Folketinget. |
Selvportrætter af
barokkunstnerne
Jan Havickszoon
Steen,
Philippe de Champaigne
og
Bartholomeus van der Helst. |
|
|
|
|
|
Kærn, Simone Aaberg (1969),
dansk video- og
installationskunstner, pilot
og aerofeminist. Kærn studerede
ved
Akademiet
i København fra
1993-98 og samtidig på Goldsmith
College of Fine Art i London. I
2003 modtog hun Danske
Kunstkritikers Pris.
Blandt Kærns værker er filmen
"Sisters in the Sky", 1997,
med tilhørende portrætserie
visende kvindelige kamppiloter
fra USA, USSR og Storbritannien
under
2. Verdenskrig. Portrætterne
er malet med motorolie. I 1999
blev serien vist på Biennalen i
Venedig.
Dokumentarfilmen "Smiling in
a War Zone" er fra 2005. I
2002 Fløj Kærn fra Danmark til
Afghanistan i et Piper Colt
propelfly fra 1960. Flyet har
kælenavnet "Rip", og prydes af
et billede af Anders And-nevøen
Rip. Med på rejsen var
filmfotografen og copiloten
Magnus Bejmar. "Med den handling
generobrer jeg himlen. Himlen
skal være fri, man skal kunne
sende sine drømme mod den og
flyve igennem den", udtalte Kærn
i forbindelse med
performance-flyvningen til
Kabul. Missionen var at hjælpe
den 16-årige afghanske pige
Farial med at realisere sin
jagerpilotdrømme. Kærn havde
fået kendskab til Farials
pilotdrøm fra en rejsebrev af
Carsten Jensen i dagbladet
Politiken. I forbindelse med
flyveturen modtog Kærn
rådgivning fra Flyvevåbnet.
Herculesflyet på maleriet er en
tak herfor.
Veteranflyet blev i 2003
udstillet på Galerie Asbæk i
forbindelse med udstillingen
"Crossing Line". I 2007 blev
filmen nomineret til en Emmy.
Kærn har interessen for og
engagementet i Afghanistan
fælles med Anders Fogh
Rasmussen, der i sin periode som
statsminister var medansvarlig
og som NATOs generalsekretær
hovedansvarlig for krigen i
Afghanistan. Som konsekvens af
terrorangrebet på USA i
september 2001 indleder USA
krigen i Afghanistan i oktober
samme år. Osama bin Laden skulle
fanges, hans paramilitære
islamistiske terrorapparat
Al-Qaeda skulle ødelægges, og
den islamiske bevægelse Taliban
fjernes. I december 2001 stilles
danske specialoperationsstyrker
til rådighed for den amerikansk
ledede Operation Enduring
Freedom. I januar 2002 ankommer
danske soldater fra Jægerkorpset
og Frømandskorpset til Kandahar
i Afghanistans Helmand-provins,
Talibans højborg. Folketinget
vedtog enstemmigt at danske
militære styrker skulle stilles
til rådighed for en
international sikkerhedsstyrke i
Afghanistan. I august måned
overtager NATOs internationale
ISAF (International Security
Assistance Force)-styrke
kommandoen og koordineringen af
de fredsbevarende styrker.
Kærns film og
statsministerportrættet tager
afsæt i Afghanistankrigens årsag
og forløb. Kunstneren og den
fhv. statsministers
fællesengagement i Afghanistan
er henholdsvis en visionær
poetisk forestilling om
himmelrummet over en krigszone
kontra en politisk virkeligheds
antipoetiske realiteter. En
skønhed og befrielse er implicit
i ideen om himlen som
allemandseje og udtrykkes i
kunstens virkelighed og
nødvendighed i en verden hvor
håb og fremtidstro har trange
kår i liv der leves med frygt
for krig og terror.
i 2006 blev
installationen "OPEN SKY",
vist i Malmö Konsthal, og i
2008 i
ARoS. Hovedværket var
Kærns Piper Colt propelfly, der
var ophængt i Museumsgaden og
filmen "Smiling in a War Zone"
samt fotos fra Kærns rejse til
Afghanistan sammen med Magnus
Bejmar.
Kærn portræt af Danmarks
statsminister fra 2001-2009,
Anders Fogh Rasmussen, er blevet
beskrevet som et (moderne)
barokmaleri og ikke som
fotorealisme. Kompositorisk kan
billedet sammenlignes med
barokportrætter, jf. viste
eksempler, hvor den
portrætterede i forgrunden har
draperi/(løv-)træer og
natur/arkitektur som henholdsvis
mellem- og baggrund. I
barokportrætterne, hvoraf det
midterste er en gravering, ses
en let penselføring, en høj grad
af stoflighed (draperi,
klædedragter), en detaljerigdom,
der tones let ud i baggrunden,
og en kontrastrig, men dæmpet
farveholdning. Her er således
tale om en malemåde, der afviger
markant fra Kærns malemåde.
Hendes portræt fremstår i
modsætning til de barokke
portrætter næsten
glansbilledagtigt med sine klare
farver. I venstre billedhalvdel
ses portrætfiguren på baggrund
af den danske bøgeskov og i
højre billedhalvdel et af
militærets C-130 Hercules
transportfly på baggrund af
Afghanistans nøgne brune bjerge.
Her mødes en statsmand og to
verdener, han berøres af
bøgebladene og flyet. Fogh
Rasmussen læner sig ind i
billedet. Øverst i højre
billedhalvdel ses en stjerne,
der har lighed med den
officielle NATO-stjerne,
alliancens symbol.
Portrætligheden er til stede,
Anders Fogh Rasmussen er
genkendelig, men portrættet er
i sammenligning med
barokportrætter et glat portræt,
fordi den psykologiske dybte
stort set er fraværende.
Samtidig er det et anderledes og
spændende portræt som indeholder
et symbolgods defineret af
kunstneren. |
|
|
|
|
|
Mueck, Ron |
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
"Død far",
1996,
Kunsthistorisches Museum Wien/"Dead
Dad", 1996,
The Art History Museum Vienna. |
|
|
 |
|
|
|
"Boy",
2000, ARoS, Aarhus Kunstmuseum/"Boy",
2000, ARoS, Aarhus Museum of Art. |
|
|
|
|
|
Mueck, Ron (1958). Australsk
billedhugger, bor og arbejder i England. Mueck
blev født i Melbourne, hans forældre var
legetøjsfabrikanter. Før han etablerede sig som
skulptør i London i midten af 1990'erne, havde
han en karriere som professionel dukkemager og
dukkefører i Australien - han skabte figurer og
specielle effekter til børne-tv og film, bl.a. til
filmen "Labyrint" fra 1986 af den verdensberømte
amerikanske dukkefører Jim Henson (skaberen af
Muppet-figurerne), hvor Mueck også lagde stemme
til figuren Ludo.
Mueck etablerede sit eget firma i London, hvor
han lavede rekvisitter til teatre, og til
reklamer fremstillede han animatronics (animatronics
er mekaniske dukker og figurer som f.eks.
Spinosaurus fra "Jurassic Park III"). Muecks
rekvisitter blev sædvanligvis designet til at
blive fotograferet fra en bestemt vinkel så
opbygningen af figuren kunne skjules, men Mueck
blev mere og mere optaget af at skabe
realistiske skulpturer, der var perfekte set fra
alle vinkler - en skulptur er en tredimensionel
form skabt som et kunstnerisk udtryk, den er
f.eks.
udskåret i træ, hugget i marmor, støbt i
bronze eller andre materialer, den kan være
konstrueret af skrot eller bestå af genstande
sat sammen til en udtryksfuld helhed, den har
ikke nogen bagside (som relief har), den skal
kunne ses fra alle sider og vinkler.
I begyndelsen af 1990'erne, mens han stadig var
selvstændig, fik han bestillinger på realistiske
objekter, og han gjorde sig overvejelser omkring
hvilket materiale, der kunne skabe den højeste
grad af realisme. Latex var det oftest anvendte,
men han ønskede et hårdere materiale, og i en
modesalon så han en vægdekoration og forhørte
sig om det anvendte materiale, det var fiberglas
- et materiale Mueck siden har anvendt. I 1996
indgik Mueck et samarbejde med sin svigermor,
den portugisiske maler Paula Rego, om at
producere små figurer som en del af et tableau
som hun udstillede på Hayward Gallery i London.
Rego introducerede ham til Charles Saatchi, der
var imponeret over Muecks arbejder, og året
efter deltog han i "Sensation: Works from the
Saatchi Collection", her var "Dead
Dad", 1996-97, silicone og acrylmaling,
udstillet - "Dead Dad" forestiller liget af
Muecks far, skulpturen er recuderet til 2/3 af
normal størrelse.
Muecks skulpturer er nøjagtige gengivelser af
menneskekroppen ned til mindste detalje men i et
ofte overdimensioneret størrelsesforhold. Hans
næsten fem meter høje bemalede glasfiberskulptur
"Boy", 1999, var udstillet i Millennium
Dome, der blev bygget af den britiske regering
for at markere årtusindeskiftet, og derefter på
Biennalen i Venedig i 2001 - den kan i dag ses
på
ARoS, AARHUS KUNSTMUSEUM
og er museets vartegn - ARoS blev indviet af
H.M. Dronningen den 7. april 2004.
Se fotos fra Aarhus
Mueck, Ron
(1958).
Australian sculptor, he now lives and works in
London. Mueck was born in Melbourne, Victoria,
his parents were both toy makers. Before he in
London
in
the
mid 1990s established as a sculptor, he had a career as
professional puppet-maker and puppeteer for children's
television programme and film e.g. the film "Labyrinth",
1986, where Mueck was the voice of Ludo. "Labyrinth" was
made by the world famous American puppeteer Jim Henson (he
created the muppets in 1969). Mueck established his own firm
in London, where he created props and animatronics, the
props were designed to be photographed from a specific angle
to hide the structure, however Mueck became more and more
engaged in creating realistic sculptures - a sculpture is
any three-dimensional form created as an artistic
expression, it is carved, modeled or constructed, it
has no reverse side (as a
relief has), it can be viewed from all sides and
angles. Mueck turned to art full time in
1996 at the instigation of his mother-in-law,
the Portuguese painter Paula Rego, she
introduced him to Charles Saatchi, and Mueck
made his name at the exhibition "Sensation:
Works from the Saatchi Collection" with his
"Dead
Dad",
(his father's corpse), 1996-97, silicone and
acrylic paint - later Mueck preferred to use
fibre-glass.
Mueck's sculptures are accurate representations
of the human body often oversized ("Dead
Dad" is undersized). His almost five metres
high sculpture "Boy", 2000,
belongs to ARoS Aarhus Museum of Art, Denmark.
"Boy" is the landmark of ARoS. The
sculpture was exhibited in 2000 in London's
Millennium Dome, and Mueck participated with
"Boy" at the Venice Biennale 2001. The
Art Museum ARoS was inaugurated May 7th 2004 by
HM Queen Margrethe II.
See photos
from Aarhus. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
