Aarhus_Vor_Frue

Drop Down Menu

Vor Frue Kirke (tidl. Skt. Nikolai Kirke, der var stiftets domkirke til omkring år 1200) er et femfags langhus opført af munkesten. Formentlig i slutningen af 1600-tallet fik tårnet det løgformede lanternespir.
Our Lady's Church (former St Nicolai Church was the diocese's cathedral until the present Aarhus Cathedral was inaugurated c. 1200) is a five-bay longhouse built
in large medieval bricks. The onion-shaped lantern spire is supposed to be added in the late 1600s.

Tre kirker indgår i samme klosterkompleks

Three churches are part of the same monastery complex

1	Vor Frue kirke Our Lady's Church

2	Kryptkirken The Crypt Church

3	Klosterkirken *The Abbey Church*

Klostergården
The Cloister Garth

Vor Frue Kirke er beliggende i sydfløjen i det firfløjede klosteranlæg, Vor Frue Kloster, der er opført af dominikanermunke (Domini Canes = Herrens Hunde), en tiggermunkeorden der også kaldtes sortebrødre fordi deres klædedragt var sort.
Klostret er antagelig stiftet i 1227, men det omtales første gang i 1246. Skt. Nicolai Kirke var den kirke, som dominikanermunkene fik overladt, den var en frådstensbygning, dens krypt blev udgravet i 1955-57, og det betød, at kirken kunne dateres - frådstenskrypten er opført omkring 1060 efter at den norske konge Harald Hårderåde under et angreb på byen havde brændt den gamle trækirke af. Kryptkirken er fem fag lang og tre fag bred, mod øst afsluttes hvert af de tre fag af en apsis, hvoraf den midterste er den dybeste. Disse apsider dækkes af tønde- og kvartkuglehvælv mens resten af kryptens 15 hvælv er grathvælv, der er genopbygget ved instandsættelse.
Skt. Nicolai kirke var stiftets domkirke til omkring år 1200, hvor den nuværende Århus Domkirke blev taget i brug. Efter Reformationen blev krypten sløjfet, dens hvælv blev brudt ned og hele rummet fyldt med jord. Krypten blev genindviet i 1957 efter at været blevet restaureret.
Den nuværende Vor Frue Kirke er et femfags langhus opført af munkesten. Omkring år 1400 blev hovedskibet fornyet. Sideskibet mod syd er fra senmiddelalderen ligesom tårnet øst for sakristiet. Formentlig i slutningen af 1600-tallet fik tårnet det løgformede spir med lanterne.
Kirkens ældste del er koret, der opførtes i samme bredde som frådstenskirkens/kryptens skib, hermed havde man fået en enskibet langhuskirke. Bortset fra korets østfag mod nord, der fik en rigt profileret dør, som skulle føre til det planlagte sakristi, fik de øvrige fag tillige med østgavlen slanke, spidsbuede og profilerede vinduer i grupper på to eller tre, vinduerne adskiltes af halvsøjler med kapitæler og baser af kridt. Profilgesimsen på langmurerne og østgavlens fem slanke, spidsbuede blændinger anses for at være oprindelige, men de to stjernehvælv med udvendige støttepiller antagelig tidligst i 1400-tallet er indsat i stedet for et fladt loft. Sakristiet, der kun er lidt yngre end koret er i to etager, den underste dækket af fire krydshvælv, som hviler på en søjle i midten, den øverste af en ottedelt hvælving. I sin ældste skikkelse var sakristiet fritliggende mod øst og vest, men da klostergange opførtes på kirkens nordside, blev en vinduesgruppe på tre i sakristiets vestmur tilmuret. Mod nord var bygningen blevet dækket af klostrets østfløj og mod øst dækkedes den senere af tårnet, til dette tøndehvælvede underrum blev der i sakristiets østmur brudt en stor senere ommuret arkade. I 1961 fik sakristiet sin nuværende form.
Tidligst omkring 1400 har fornyelse af skibet fundet sted, det vides ikke om krydshvælvene indsattes samtidig eller om årstallet 1490 på gjordbuen mellem kor og skib hentyder til, hvornår overhvælvinget fandt sted. Skibets tre fag, der har udvendige støttepiller, fik i syd hvert et spidsbuet, profileret vindue, antagelig har nordmuren været uden vinduer, da korsgangen, hvoraf fem fag er bevaret, skulle opføres her. Ved istandsættelse i 1950'erne fandt man mod vest i nordmuren skjult af puds en tilmuret bred rundbuet portal, en processionsdør, med bue af frådsten, døren hørte til den gamle kirke, yderligere fandtes i nordmurens østende en lav, spids åbning, der viste sig at føre til krypten. Sideskibet i syd må være fra 1400-tallets slutning, det er opført i to omgange, den østlige tredjedel først, i det ydre fremtræder sideskibet som tre kapeller med hver sin blændingsgavl, østpartiets vinduer er enkelt profileret. I 1860-70-erne blev ved en restaurering den vestlige del skilt fra som våbenhus, samtidig ombyggedes flere hvælvkapper tillige med gjordbuen i skibet.
Blandt kirkens mange afdækkede kalkmalerier er de ældste i koret fra 1300-1350, der er skjold- og våbenfriser, yngre er indskriften på gjordbuen mellem kor og skib, her står på latin "I det Herrens år 1490 gjorde den ærværdige prior, broder Thomas Johannes, dette arbejde", det vides ikke om årstallet gælder udsmykningen eller hvælvene. Sideskibet er smykket med kalkmalerier fra 1500-tallet, både våbenskjolde og helgenfigurer ses i hvælv og på sydvæggen.
Kirkens epitafier og mindetavler er hovedsageligt fra 1600-1700-tallet. Ved hovedistandsættelsen i 1860'erne fjernedes mange gravsten, da begravelserne under gulvet ryddedes. Nogle af mindetavlerne er placeret i korgangen.
Primær kilde: Inger Budtz-Jørgensen, "148 danske bykirker", Gyldendal 1974.

Our Lady's Church is located in the south wing of the four-winged monastery, the church was built by Dominican monks aka Black Friars, they were clothed in black.
The monastery supposed to had been founded in 1227, it was mentioned for the first time in written documents from 1246. St Nicolai Church was the church, which was handed over to the Dominicans, the church's crypt was excavated in 1955-57, that made it possible to establish, that the church date back to c. 1060. St Nicolai Church was the diocese's cathedral until the present Aarhus Cathedral was inaugurated c. 1200. After the Reformation the crypt was demolished, it was reinaugurated in 1957 after being restored.
The present Church of Our Lady is a five-bay longhouse, c. 1400 the nave was renewed, the southern aisle dated back to the Late Middle Ages just as the church tower to the east of the sacristy. The onion-shaped lantern spire is supposed to be added in the late 1600s. The eldest part of the church is the choir, it was built of same width as the crypt's nave, and was a single naved longhouse church.

Vor Frue kirke/Our Lady's Church

Det sengotiske fløjalter, ca. 1525-30, midtskabet/The Late-Gothic winged altar, c. 1525-30, central panel.

1-5	Vor Frue kirke beliggende i sydfløjen af det firfløjede klosteranlæg, er opført af dominikanermunke i 1200-tallet. Our Lady's Church, in the south wing of the four-winged monastery, was built by Dominican monks.
6	Grundplan over klosterkomplekset/Floor plan of the monastery complex.

1-4

Det sengotiske fløjalter/triptykon, ca. 1525-30, er inspireret af Claus Bergs altertavle i Skt. Knuds Kirke i Odense, og udført på Bergs værksted. Midtskabet med korsfælstelsesscenen, en noget kaotisk dramatisk scene, kan betegnes "dansk manierisme". Figurerne er langlemmede og forvredne i kroppe og ansigter, visse steder grænsende til karikaturer. Kristus hænger på det latinske kors, de to røvere på et T-kors. Kristus er lang og mager med tornekrone og lændeklæde. En menneskemængde er i slagsmål, i sorg, i bøn. Der ses sorte og hvide mennesker. I nederste venstre billedhalvdel ses et kranium (= Memento Mori, husk døden), i nederste højre billedhalvdel ses et lam (= Agnus Dei, Guds Lam). Omkring Kristus svæver tre engle, de samler hans blod op i kalke.
I venstre og højre sideskabe ses de 12 apostle. På predellaens fløje ses malede helgenbilleder.
Valdemar Atterdags våbenskjold, med tre løver omgivet af hjerter, ses bag altertavlen. Motivet ses i Danmarks rigsvåben.

The Late-Gothic triptych c. 1525-30, was influenced by Claus Berg's altarpiece in Saint Canute's Cathedral, Odense and executed at Berg's workshop. The central panel with the Crucifixion of Jesus Christ, a chaotic dramatic scene, can be described as "Danish Mannerism". Several figures in the Crucifixion scene are long-limbed distorted human figures. The figure of Jesus Christ is hanging on the Latin cross, the two robbers on a T-shaped cross. Jesus Christ is long and thin wearing the crown of thorns and dressed in a loincloth. The scene shows a crowd of black and white people who fight, people in mourning, people in prayer. To the left is a skull (= Memento Mori, remember the dead), to the right is a lamb (= Agnus Dei, the Lamb of God). Angels holding chalices are ready to pick the blood of Christ.
The left and the right wings of the altar show the 12 apostles. The predella pictures below the panels are showing images of saints.

Kirkeskibet/The nave.

1-3	Korbuekrucifiks. INRI står for Iesus Nazarenus Rex Iudaeorum (Jesus fra Nazaret, Jødernes konge). Yderst på korsarmene ses de 4 evangelistsymboler: Øverst over Kristi hoved Matthæusenglen herefter med uret Lukasoksen, Johannesørnen og Markusløven. Latinsk tekst på gjordbuen over den korsfæstede Kristus "I det Herrens år 1490 gjorde den ærværdige prior, broder Thomas Johannis, dette arbejde", hvilket arbejde er uvist. Crucifix. INRI means Iesus Nazarenus Rex Iudaeorum (Jesus of Nazareth, King of the Jews).
3	Korbuekrucifiksets bagside, "Johannes Åbenbaring 22:12-14 og 20-21": "Ja, jeg kommer snart, og med mig min løn, for at gengælde enhver, som hans gerning er. Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden. Salige er de, der har vasket deres klæder, så de får ret til livets træ og går gennem portene ind i byen." Øvest på krucifikset ses Gud siddende i en sky, han løfter sin højre hånd til velsignelse. Crucifix rear side. The Revelation to John 22:12-14 and 20-21: "Behold, I am coming soon, bringing my recompense with me, to repay everyone for what he has done. I am the Alpha and the Omega, the first and the last, the beginning and the end." Blessed are those who wash their robes, so that they may have the right to the tree of life and that they may enter the city by the gates. "He who testifies to these things says, "Surely I am coming soon." Amen. Come, Lord Jesus! The grace of the Lord Jesus be with all. Amen."
4	Døbefont, ca. 1625, smedejernsarbejde, den har en glat malmskål/Baptismal font, c. 1625.
5-6	Prædikestolen, 1598. Duen under lydhimlen symboliserer Helligåndens inspiration til den prædikende præst. Prædikestolen er i blank eg, arkadefelterne, der er smykket med relieffer (bl.a. Korsfæstelsen og Opstandelsen) adskilles af dobbeltsøjler. The pulpit, 1598. The dove at the sounding board symbolizes the Holy Spirit's inspiration to the preacher.
7	Kirkeskib/The votive ship.

1-3	Vor Frue kirke, orglet, 1962, Frederiksborg Orgelbyggeri, Hillerød. Orglet er senere renoveret og ombygget. Our Lady's Church, the organ built 1962 by Frederiksborg Orgelbyggeri, Hillerød, and later restored and rebuilt.
4	Lysekrone/*Chandelier*.
5	Våbenfrise, 1300-tallet, nogle af skjoldene er malet i begyndelsen af 1500-tallet. Våbenskjoldene refererer til de familier, der har doneret midler til dominikanerklostret. Frieze with coat of arms, 14th century, few of the shields are painted in the early 1500s. The coat of arms refer to the benefactors of the Dominican monastery.
6-7	Kalkmalerier i kirkens sideskib, 1500-tallet/Frescoes in the aisle of the church, 16th century.

1-7

Epitafier fra 1600-1700-tallet over byens magtfulde mænd og deres familier. Ved hovedistandsættelsen i 1860'erne fjernedes mange gravsten, da begravelserne under gulvet ryddedes. Nogle af mindetavlerne er placeret i korgangen.
Memorial tablets to powerful men and their families, 17th and 18th centuries.

Kryptkirken/The Crypt Church

Kryptkirken under Vor Frue Kirke er en middelalderlig frådstenskrypt opført omkring 1060 efter at den norske konge Harald Hårderåde under et angreb på byen havde brændt den gamle trækirke af. Kryptkirken er fem fag lang og tre fag bred, mod øst afsluttes hvert af de tre fag af en apsis, hvoraf den midterste er den dybeste. Disse apsider dækkes af tønde- og kvartkuglehvælv mens resten af kryptens 15 hvælv er grathvælv, der er genopbygget ved instandsættelse.
Efter Reformationen blev krypten sløjfet, dens hvælv blev brudt ned og hele rummet fyldt med jord. Krypten blev opdaget i 1950'erne, restaureret og genindviet i 1957.
Over alteret ses en kopi af Åby-krucifikset, fra Åby kirke ved Århus. Krucifikset af træ er beslået med forgyldte kobberplader. Den kronede majestætiske Kristus kendes kun fra Vesteuropa og Skandinavien. Figuren, der mangler sit oprindelige korstræ, er formodentlig vort ældste stykke kirkeinventar, 1050-1100, Nationalmuseet.

The medieval Crypt Church situated under the main building of the Church of Our Lady. The Crypt Church was discovered during the 1950s, restored and reopened in 1957.
The crucifix above the altar is a copy of the Åby crucifix, a wooden crucifix covered with gilt copper plates. The crowned Christ in majesty is known only from western Europe and Scandinavia. The figure, which is missing its original cross, is probably the oldest piece of church furniture in Denmark, 1050-1100, The National Museum of Denmark, Copenhagen.

Klosterkirken/The Abbey Church

1-6	Klosterkirken set udefra/The Abbey Church, exterior.
1-3	Klosterkirken set fra klostergården, var tidligere munkenes gamle kapitelsal og er beliggende i klosteranlæggets vestfløj. The Abbey Church seen from the cloister garth is located in the west wing of the four-winged monastery.
3	Vindue med glasmaleri udført af multikunstneren Per Kirkeby i 2001/*Painted* glass window created by the Danish multiartist Per Kirkeby.

1-6	Klosterkirken er et lille rum med seks krydshvælvinger, der bæres af to søjler. Kalkmalerierne er fra omkr. 1517. Kirkens indgang er den oprindelige indgang til munkeklosteret. Ifølge klosterreglerne fra 1240 var det portnerens opgave at sikre sig at "kvinder, røvere eller andet skarnsfolk" ikke kom ind i klostret. Der var strenge regler for munkene, f.eks. var straffen tre dage på vand og brød, hvis en munk blev taget i at beglo en kvinde. The Abbey Church, interior.
5	Døbefonten: underdelen er tegnet af Per Kristensen. Dåbsfadet er udført af sølvsmeden Johan Torp. The baptismal font: The lover part is designed by *Per Kristensen. The baptismal basin by the silversmith Johan Torp*.
6	Prædikestolen tegnet af Per Kristensen. The pulpit designed by Per Kristensen.

1-4	Kalkmalerier fra omkr. 1517/Frescoes from about 1517.
1	Den tronende Gud med jordkuglen og scepter, til venstre ses Kristus med kalken, til højre Jomfru Maria. Englene, fire synlige i alt, tre til venstre i billedet og en til højre kan bære/være omgivet af Jesu marterredskaber, f.eks. ses en søjle og en lanse. I venstre billedhalvdel ses en engel bærende en stige, der kunne symbolisere Skt. John Climacus/Johannes Klimakos, kendt som den, der skrev bogen "Stigen til Paradis" (sjælens guddommelige opstigen) inspireret af Jacobs drøm om Himmelstigen (Jakobs drøm i Betel 1. Mosebog 28,10-14), hvor munke klatrer op ad stigen til Kristus). I kunsten kan denne himmelske opstigen ses illustreret ved at engle hjælper de klatrende op og djævle trækker dem ned. God on His Throne surrounded by Christ, Virgin Mary and angels.
2	De hellige tre konger og interiør. Matthæus 2,10-11: De vise mænd. "Da de så stjernen, var deres glæde meget stor. Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra. *The Three Magi* and interior.
3	Kalkmaleri visende mennesker med markredskaber/Mural showing workers.

1-5

Alteret. I det lille vindue over alteret er et glasmaleri, der er udført af multikunstneren Per Kirkeby i 2001. Vinduet, som vender ud mod klostergården, var tilmuret i et par århundreder, men blev genåbnet for at give plads til Kirkebys værk. Glasmaleriet, der fungerer som altartavle, er holdt i farverne brun, gulbrun og blå og motivet er tornegrene og tornekransen med bloddråber.
The Abbey Church, painted glass window created by the Danish multiartist Per Kirkeby.

Orglet, 2003, udført af orgelbygger Anders Havgaard Rasmussen.
The Organ, 2003, executed by the organ builder Anders Havgaard Rasmussen.

Klostergården/The Cloister Garth

Klostergården med den bevarede del af klostergangen/The Cloister Garth with the preserved part of the cloister.